Dagsordenspunkter: 1. Godkendelse af referat fra sidste møde og input til kommende dagsordener

Transkript

1 Økonomi- og Planlægningsafdelingen REFERAT Møde i: Forum for standardiserede og effektive arbejdsgange (FSEA) Dato: Tirsdag Kl.: Sted: Kristineberg 3, mødelokale 0.08 Deltagere: Direktør Martin Lund (formand) Centerchef PC København Line Duelund Nielsen (næstformand) Udviklingschef PC København Pia Linda Døssing Udviklingschef BUC Henrik Ingemann Andersen Leder af CVD Allan Lohmann Overlæge PC Nordsjælland Mette Rindom Klinikchef PC Sct. Hans Thomas Schütze Udviklingschef PC Ballerup Louise Bangsgaard Pårørenderepræsentant Ellen Merete Juul Klinikchef PC Glostrup Darius Mardosas Specialpsykolog BUC Lene Munck Mikkelsen Afdelingssygeplejerske PC Glostrup Ditte Thomsen Kristineberg København Ø. Direkte Ref.: Anica Hand Dato: Øvrige deltagere på mødet: Kvalitets- og Udviklingschef Mette Bertelsen Fredsgaard (efter kl. 9) Økonomi- og planlægningschef Sven Knudsen Leanchef Jens Normand Konsulent Økonomi og Planlægningsafd. Anica Hand Afbud: Administrationschef PC København Ane Johanne Broberg Patientlogistiskchef Jacob Bille Krogh Brugerrepræsentant Kim Bach Dagsordenspunkter: 1. Godkendelse af referat fra sidste møde og input til kommende dagsordener ( ) 2. Revideret patientforløbsbeskrivelse for forløb i ambulante ældrepsykiatriske afsnit ( ) 3. Vejledning for monitorering af behandling til ambulante patienter i stabil og særlig medicinsk behandling med Clozapin, Sertindol, Litium og Zypadhera ( ) 4. Standard for god implementering ( ) 5. Mødeevaluering ( ) 6. Evt. ( ) Punkt 1 - Godkendelse af referat fra sidste møde ( ) Velkomst og evt. kommentarer til referat fra sidste møde.

2 Drøftelse af emner til kommende dagsordener. Ingen bemærkninger til sidste referat. Punkt 2 Revideret patientforløbsbeskrivelse for forløb i ambulante ældrepsykiatriske afsnit ( ) Form Ændringer i patientforløbsbeskrivelsen gennemgås og drøftes. (v/ Anne Rosenquist) Indstilling Det indstilles at Forum for standardiserede og effektive arbejdsgange drøfter og kvalificerer de forslåede ændringer af patientforløbsbeskrivelsen. Beslutning/Vigtige drøftelser Anne fortæller om baggrunden for revidering af patientforløbsbeskrivelsen for forløb i ambulante ældrepsykiatriske afsnit, og gennemgår bagefter ændringerne. Forummets kommentarer er tilføjet opsamlingen af ændringer, se bilag. Kommunikation/Opfølgning Patientforløbsbeskrivelsen med de aftalte (mindre) ændringer blev godkendt af forummet og vil blive sendt til centrene mhp. kommunikation og implementering. Forummet vil gerne få en tilbagemelding på arbejdet med patientforløbsbeskrivelsen om 1 år. Sagsresumé I 2017 nedsatte hospitalsledelsen en følgegruppe for implementering af patientforløbsbeskrivelsen i ambulante ældrepsykiatriske afsnit, som bl.a. havde til opgave at give forslag til en revideret patientforløbsbeskrivelse. Opgaven er udført og klar til at blive præsenteret. Revideringen er i januar 2019 kvalificeret af alle medarbejdere i det ambulante ældrepsykiatriske afsnit på en fælles workshop, ligesom ændringerne er godkendt af lægefaglige vicedirektør Ida Hageman. Bilag Bilag 1: Gældende patientforløbsbeskrivelse Bilag 2: Revideret patientforløbsbeskrivelse Bilag 3: Oversigt over ændringer af patientforløbsbeskrivelse Side 2

3 Punkt 3 Vejledning for monitorering af behandling til ambulante patienter i stabil og særlig medicinsk behandling med Clozapin, Sertindol, Litium og Zypadhera ( ) Form Indhold og erfaringer med vejledningen præsenteres. (v/ Anne Rosenquist) Indstilling Det indstilles at Forum for standardiserede og effektive arbejdsgange drøfter og kvalificerer vejledning for monitorering af behandling til ambulante patienter i stabil og særlig medicinsk behandling med Clozapin, Sertindol, Litium og Zypadhera og beslutter om denne kan gælde for alle psykiatriske ambulatorier i RHP. Beslutning/Vigtige drøftelser Kommunikation/Opfølgning Anne tjekker om der skal stå Litium 0,5-0,8 mmol/l (p.t. står i vejledningen mellem mmol/l). Vejledningen blev godkendt og vil blive sendt til centrene mhp. kommunikation og implementering. Sagsresumé I 2016 nedsatte hospitalsledelsen en følgegruppe for implementering af patientforløbsbeskrivelser i DPC, OP- og F-ACT-teams, som bl.a. havde til opgave at hjælpe de psykiatriske ambulatorier med en mindre gruppe af patienter, som grundet deres komplicerede medicinske behandling ikke kan afsluttes. Opgave og indhold af tilbud var uklart og forskelligt fra afsnits til afsnit. Følgegruppen udarbejdede i samarbejde med Kvalitets og udviklingsafdelingen vedhæftede vejledning, og udførte en afprøvning af samme på Psykiatrisk Center Amager, psykiatrisk ambulatorie på Hans Bogbinders allé i lidt over ½ år. Afprøvningen medførte få justeringer, men overordnet har vejledningen givet afklaring i forhold til opgaven og indhold af tilbud til denne gruppe af patienter. Følgegruppen vil derfor gerne, at vejledningen kan gælde for alle relevante centre og vil ligeledes gerne præsentere denne på kommende workshop om patientforløbsbeskrivelser d. 14. juni 2019 for medarbejdere alle psykiatriske ambulatorier i RHP. Bilag Side 3

4 Bilag 4: Vejledning for monitorering af behandling til ambulante patienter i stabil og særlig medicinsk behandling med Clozapin, Sertindol, Litium og Zypadhera Punkt 4 Standard for god implementering ( ) Form Oplæg v. Jens Normand og Lone Tonsgaard, efterfulgt af gruppearbejde og opsamling i plenum. Indstilling Det indstilles, at forummet: o Bidrager til udarbejdelsen af en standard for god implementering, som kan benyttes i dagligdagen på afsnit og ambulatorier Beslutning/Vigtige drøftelser Opsamling gruppearbejde I dag bliver der brugt forbedringstavler, KFM-tavler, PDSA, nedbrudt årsplan, temadage, mini-events/hurtige events, personalemøder, Gemba m.m. Vigtigt at sætte tid af til udvikling. Det er ofte et spørgsmål om tid og prioritering/fokusering (hvad er vigtigst, hvorfor, for hvem.) Hvor meget kan implementeres ad gangen? Det fungerer godt, når der er sat en klar retning ift. implementering, men også frihed/ledelsesrum til metode/hvordan. Hvorfor skal være klart. Det, der skal implementeres, skal give mening. Lederen kan se meningen og kan oversætte det/ kan få medarbejderne med. Det er vigtigt at bruge hele PDSA, dvs. med fokus på at få et tilbageløb i study-fasen. Er det vi har sat i gang implementeret? Virker det? Og bruge tid på at justere, hvis det ikke virker. Det er svært at implementere, når der er modstand. Ofte er det svært ved top-down-opgaver, let ved bottom-up-opgaver Der er brug for simple værktøjer, involvering som implementeringsværktøj, gode kommunikationsplaner, m.m. Kommunikation/Opfølgning Der skal udarbejdes en implementeringspakke til god implementering, hvor man kan - afhængig af den fase, man befinder sig i - finde de rigtige/relevante værktøjer. Jens og Lone justerer standard og værktøjer på baggrund af input i dag og tager det med tilbage til FSEA-mødet d. 27. august. Side 4

5 Sagsresumé Vi kan konstatere, at vi i RHP har svært ved at implementere nye ting, og vi gør det forskelligt. Ofte er det en opgave der skal løftes af ledere af medarbejdere, og vi har ikke som organisation givet dem forudsætningerne for at løfte denne opgave i en travl hverdag. Vi kan blive bedre til at implementere nye ting og gøre det i tide, for at skabe den værdi vi havde til hensigt. På mødet i dette forum den havde vi en drøftelse om denne udfordring, og om behovet for en standard for god implementering. Den drøftelse følger vi nu op på. Vi har undersøgt hvilke standarder vi allerede har i RHP; vi har en standard for forberedelse og afholdelse af forbedringsevents, samt efterfølgende implementering af den aftalte forbedring. Vi har desuden en projektværktøjskasse, som blev udviklet i forbindelse med implementeringen af porteføljestyring i organisationen. Disse standarder er dog målrettet dem der arbejder med forbedringsevents og større udviklingsopgaver, og anses for at være for omfattende for den implementering der sker af nye/ændrede/forbedrede arbejdsopgaver i dagligdagen på et afsnit eller i et ambulatorie. Derfor præsenteres der et udkast til en ny standard, som vi ønsker forummets medlemmer, kommenterer på og er med til at videreudvikle. Bilag Oplæg til arbejde om implementering Implementeringsplan hjælpeværktøjer Punkt 5 Mødeevaluering ( ) Hvordan er mødet forløbet? Hvad skal vi tage med til de næste møder, og hvad skal vi ændre på? Det var godt at få ændringerne i patientforløbsbeskrivelsen vist på den måde Anne gjorde. Det førte til gode drøftelser undervejs. Punkt 6 Evt. ( ) - Med venlig hilsen Anica Hand Planlægningskonsulent Økonomi- og planlægningsafdelingen Side 5

6 Side 6

7 BILAG 3 Økonomi og Planlægning NOTAT Direkte Til: Forum for standardiserede og effektive arbejdsgange Dato: 11. april 2019 Oversigt over ændringer ved revidering af patientforløbsbeskrivelse for længerevarende forløb i ambulante ældrepsykiatriske afsnit Ændring af patientforløbsbeskrivelsens navn : Fra: Patientforløb for ældrepsykiatriske patienter Til: Patientforløb for ældre over 70 år med psykiatriske lidelser Baggrund for ændring: Det er misvisende at betegne mennesker som ældrepsykiatriske. REF fra FSEA møde d : Der blev spurgt til, hvorfor det er for ældre over 70 år. Anne forklarer, at der fandtes mange forskellige aldersgrænser i starten, hjælper at have et fælles alderskriterie/ for dem, der allerede er i ambulant forløb fælles beslutning om de overgår Unge med demens: hvor behandles de bedst. Følgegruppen vil arbejde på det efter sommerferien. Navnet kan evt. ændres til: Patientforløb for ældre med psykiatriske lidelser Aldersgrænsen forklares jo senere.

8 Ændringer vedr. målgruppebeskrivelse: Fra: Specifikke diagnoser Til: Alle diagnoser ud fra ICD10 Baggrund for ændring: Ambulante ældrepsykiatriske afsnit behandler alle diagnoser Ændringer vedr. kriterier: Fra: Som udgangspunkt alle henviste patienter over 70 år. Det er en lægelig vurdering, om patienter i igangværende behandling skal overgå til ældrepsykiatrien, når de bliver 70 år. Ældre over 70 år kan henvises til pakkeforløb for ikke psykotiske lidelser efter lægelig vurdering. Til: Som udgangspunkt alle henviste patienter over 70 år. Det er en fælles beslutning mellem patienten og behandlingsansvarlig læge, om patienter i et aktuelt behandlingsforløb i Region Hovedstadens Psykiatri kan overgå til ældrepsykiatrien, når de bliver 70 år. Patienter uanset alder, som bor på socialpsykiatrisk bosted, henvises til relevant psykiatrisk ambulatorie Baggrund for ændring: 1. Ønske om at tydeliggøre at patienten er medbestemmende i beslutning om at overgå fra et aktuelt ambulant behandlingsforløb til ældrepsykiatri ved 70 år 2. I praksis tilbydes kun meget få patienter over 70 år pakkeforløb for ikke psykotiske lidelser. Der er klart behov, men henvisninger afvises. Følgegruppen er i gang med at undersøge hvilke ressourcer det vil kræve at etablere gruppebehandlingstilbud i de ambulante ældrepsykiatriske afsnit til denne målgruppe. 3. Præcisering af at patienter uanset alder, som bor på socialpsykiatrisk bosted, henvises til relevant psykiatrisk ambulatorie REF fra FSEA møde d : Der blev spurgt til om pårørende er med i denne proces; men det forklares at det er i starten af et henvisningsforløb; men at der generelt er et tæt samarbejde med pårørende i ældrepsyk.

9 Over 70 år meget få i pakkeforløb; andre behov/problematikker, de få holder ofte op; muligheden for at etablere et gruppetilbud i ældrepsyk. med fokus på tab Udfordring at fratage mulighed; lov til behandling alle andre får; SFR: området skulle undersøges mere; ældre brug for andet tilbud pba. kognitivt funktionsniveau Præcisere: at der stadig er mulighed for at få pakkeforløb og at der arbejdes på at få et andet gruppetilbud i ældrepsyk. Anne og Allan fra CVD skal sammen udarbejde en visitationsvejledning, som beskriver at alle også ældre over 70 år skal have mulighed for at pakkeforløb i de psykoterapeutiske ambulatorier, men det skal ikke stå i PFB Ændringer ift. ældre over 70 år med svære adfærdsforstyrrelser grundet demens: Fra: Vedr. DF 07: Adfærdsmæssige og psykiatriske symptomer på grund af Demens, henvises til Region Hovedstadens Forløbsprogram for demens (s. 39 afsnit og 40 afsnit 4.3.3) Forløbsprogram for demens 2010 Til: I forhold til patienter med adfærdsforstyrrelser grundet demens udgøres denne af diagnoserne DF 00 03, og følgende gør sig gældende for denne patientgruppe: Udredning og behandling af denne patientgruppe varetages primært af Region Hovedstadens Hukommelsesklinikker. Derfor skal alle henvisninger indenfor målgruppen først vurderes af Hukommelsesklinikkerne. Hukommelsesklinikker kan ved svære adfærdsforstyrrelser grundet demens, henvise til Psykiatriens Center for Visitation og Diagnostik (CVD), med henblik på psykiatrisk vurdering, efter at Hukommelsesklinikken selv har vurderet behov herfor I disse få tilfælde sender CVD henvisningen til relevant ambulant ældreteam i Region Hovedstadens Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatris ambulante tilbud vil i disse få tilfælde bestå af et afgrænset antal konsultationer, hvorefter patienten vil fortsætte sit forløb i Hukommelsesklinikken, almen praksis og i øvrigt følge Region Hovedstadens Forløbsprogram for demens, som kan tilgås her: Forløbsprogram for demens 2010 (link indsættes) Baggrund for ændring: Region Hovedstadens Koordinationsgruppe for demens, nedsatte i april 2018 en arbejdsgruppe, men repræsentation fra CVD-Psyk, Hukommelsesklinik, kommune, praksissektor, samt amb. ældrepsykiatri, som havde til opgave at

10 beskrive det tværsektorielle samarbejde omkring patienter med adfærdsforstyrrelser grundet demens. Samarbejdet og beskrivelsen omhandler henvisning, visitation, definition af patientgruppen, samt hvilke konkrete observationer og handlinger kommune, praksis sektor og Hukommelsesklinik skal sikre gjort inden henvisning af svære adfærdsforstyrrelser til Region Hovedstadens Psykiatris (RHP) ambulante ældrepsykiatriske afsnit. RHP s ambulante ældrepsykiatriske afsnits tilbud vil da bestå af standardiseret 4-5 konsultationer før tilbagehenvisning til enten Hukommelsesklinik eller til egen læge. Beskrivelsen af samarbejdet er godkendt af Koordinationsgruppen i jan.2019, samt af SFR for Demens, og skal nu implementeres. I RHP gøres dette via Følgegruppen, som har afholdt workshop for alle medarbejder i ældrepsykiatriske ambulante afsnit i jan bl.a. om disse ændringerne, og der arbejdes aktuelt på at afsnitsledelser fra ældrepsykiatriske afsnit mødes med deres Hukommelsesklinik for at koordinere og aftale implementering af ændringer, samt afholdes af et møde med CVD om samme: Udkørende funktion er på vej i hukommelsesklinikker, som har fået penge til det Ændringer af flowchart: Fra:

11 Til: Baggrund for ændring: Tydeliggørelse af, at henvisning også kan komme fra somatisk hospital (ofte fra Hukommelsesklinik) Fra: Til: Tilhørende ændring i tekst ift. ovenstående ændring af flowchart: Fra: 1. Indkaldelse af patient: Om muligt telefonisk kontakt inden første møde 2. Hjemmebesøg ved 2. udeblivelse Hvis der er grund til bekymring Afslutning med brev til henviser og patient om mulighed for genhenvisning, hvis der ikke er grund til bekymring

12 Til: 1. Kontakt 2. Første samtale Hvis patienten er i stand til at komme i ambulatoriet, finder første samtale sted her Hvis patienten ikke er i stand til at komme i ambulatoriet, eller ved vurdering af behov herfor, vil samtalen finde sted i patientens hjem Følgende patienter afsluttes efter første samtale: A: Patienter, der ikke er målgruppe B: Patienter, der ikke længere har det problem de blev henvist for C: Patienter, der ikke længere ønsker tilbud Ved udeblivelse, udarbejdes brev til henviser og patient om mulighed for genhenvisning, såfremt der ikke er grund til bekymring ud fra henvisning Hvis der er grund til bekymring ud fra henvisning, vurderes af læge om der skal tages telefonisk kontakt og/ eller foretages hjemmebesøg/opsøgende arbejde samt længden heraf Baggrund for ændring: Tydeliggørelse af, at en del patienter kan afsluttes efter første samtale Ændringer vedr. angivelse af varighed af faser og timeantal for kliniske handlinger: Fra: Timetal er angivet som gennemsnitligt tidsforbrug for det kliniske personale sammen med patienten og kan rumme en den del variation Varighed af udarbejdelse af behandlingsplan: 6 uger Varighed af behandling ustabil fase: 6-12 mdr. Varighed af behandling stabil fase: 6-9 mdr. Varighed af afslutning: 7 dage Til: Ingen angivelser af timeantal eller varighed af faser Baggrund for ændring: Det angivende timeantal og varighed af faser var urealistisk og misvisende ift. det kliniske arbejde i de ambulante ældrepsykiatriske afsnit i RHP, det vil med andre ord sige at afsnittene ud fra de ressourcer de har til rådighed, på ingen måde kunne levere det antal timer pr. patient, eller tilbyde de varigheder af forløb som var angivet i den første udgave af patientforløbsbeskrivelsen.

13 Der er dertil meget stor variation af timeantal og varighed af faser pr. patient, bl.a. fordi afsnittene behandler patienter med alle diagnoser ud fra ICD10, og har et tæt samarbejde med plejehjem, hjemmesygepleje, støtte/kontaktpersoner, og egen læge. Slutteligt er indtag af nye patienter steget i en sådan grad over den sidste årrække, at flowstyring og fokus på afgrænsede forløb indgår i afsnittes hverdag fx på ugentlige tavlemøder. Varighed/tidsangivelser er svære at arbejde med, meget forskellige forløb, faglig vurdering, plads til individuel vurdering. Der arbejdes løbende med at sikre afgrænsede forløb i alle ambulante afsnit i RHP fx kapacitetsstyring, flowstyring, makkermøder/patientgennemgangsmøder o.l. Varighed/tidsangivelser kan derfor godt udgå i patientforløbebeskrivelserne Der var dog forskellige holdninger i forummet Vigtigt at der står, at det er et afgrænsede forløb. Ændringer vedr. de kliniske handlinger: 1. Fra: Somatisk undersøgelse Somatisk undersøgelse (inkl. neurologisk undersøgelse) Til: Somatisk undersøgelse Somatisk undersøgelse (inkl. neurologisk vurdering på baggrund af tidligere neurologisk undersøgelse) Neurologisk undersøgelse (hvis en sådan ikke foreligger tidligere eller vurderes nødvendig) 2. Fra: Sundhedssamtale Screening vedr. KRAM faktorer. Intervention og opfølgning forudsættes i vidt omfang at foregå i primær sektor Ernæringsscreening Smertescreening Misbrug af euforiserende stoffer Fysisk aktivitet Til: Sundhedssamtale

14 Screening vedr. KRAM faktorer. Intervention og opfølgning forudsættes i vidt omfang at foregå i primær sektor Ernæringsscreening Smertescreening Misbrug af euforiserende stoffer Fysisk aktivitet Bor patienten i ældrebolig med døgnbemanding, foretages ernæringsscreening her Baggrund for ændringer: Tydeliggørelse af, at ernæringsscreening foretages i ældrebolig med døgnbemanding, såfremt patienten bor der. Ernæringsscreening, fysisk aktivitet, misbrug ligger allerede i KRAM Skal kun stå KRAM og smertescreening dvs. Ernæringsscreening, fysisk aktivitet, misbrug bør slettes 3. Udarbejdelse af behandlingsplan: Fra: Skal som udgangspunkt ske sammen med patienten Revurdering ved væsentlige ændringer Revideres mindst en gang årligt Stillingtagen til niveau af udgående indsats Kortlægning af patientens personlige behandlingsmål for forløbet ved hjælp af fælles beslutningstagning Til: Som ovenstående, med nedenstående tilføjelse: Kopi af behandlingsplan sendes til patientens praktiserende læge Tilføjes også ved rubrik 16, der omhandler revurdering af behandlingsplan, ligesom følgende tilføjes i rubrik 20, der omhandler overdragelse til evt. opfølgning: Epikrise til patientens praktiserende læge Baggrund for ændringer:

15 Region Hovedstadens Psykiatri har indgået aftale med praksiskonsulent Jonas Meile om, at der både når behandlingsplan udarbejdes, samt når denne revurderes, sendes kopi til egen læge. 4. Vurdering af funktionsniveau: Fra: Alt efter behov foretages eksempelvis: PSP, MOHOST, COPM, AMPS, ASP, ESI Desuden benyttes observation af patienten i aktivitet eksempelvis ved hjemmebesøg, hvor boligforhold og patientens funktion i hjem- og nærmiljø vurderes Til: Alt efter behov vurderes ved hjemmebesøg: Boligforhold og patientens funktion i hjem- og nærmiljø Baggrund for ændringer: Ambulante ældrepsykiatriske afsnit i RHP har ikke fysioterapeuter eller ergoterapeuter ansat. Et enkelt afsnit har fysioterapeutiske kompetencer til rådighed. PC Nordsjællands ambulante ældrepsykiatriske afsnit har få faste timer fysioterapi til rådighed, som primært bruges til gruppebehandling med Basic Body Awareness Therapy (BBAT), de øvrige ældrepsykiatriske ambulante afsnit kan aftale konsulent fysioterapi ad hoc, men i praksis sker dette kun i få særlige tilfælde. 5. Fra: Samtale Recept- og medicinudlevering, herunder vurdering af virkning og bivirkninger Samtale Til: Recept- og medicinudlevering, herunder vurdering af virkning og bivirkninger Baggrund for ændringer: Tekst med kursiv skrift i patientforløbsbeskrivelser, angiver de supplerende kliniske handlinger som kan udføres efter fælles beslutning mellem læge og patient.

16 I forhold til recept og medicinudlevering, så udleveres dette meget sjældent, da recepter hentes elektronisk af apotekerne, og langt det meste medicin administreres enten af patienten selv eller af kommunalt plejehjem eller hjemmepleje. Dog angiver kursivskrift, at ældrepsykiatrisk afsnit i meget få tilfælde har lov til / kan gøre det. Fra: 6. Psykometrisk vurdering Alt efter behov foretages eksempelvis: Neuropsykologisk undersøgelse (kognitiv testning iht. NIP for diagnosen F20) Personlighedstest hvis tvivl om diagnoser mhp. differentieldiagnostik Til: Psykometrisk vurdering udgår helt af patientforløbsbeskrivelsen, idet disse undersøgelser ikke foretages. 7. Samtale i stabil fase: a) Fra: Samtaleterapi, herunder psykoedukation, symptomhåndtering, relationsproblemer og krisehåndtering Til: Samtaleterapi, herunder psykoedukation, symptomhåndtering, relationsproblemer og krisehåndtering, individuelt eller i gruppe Baggrund for ændringer: De ambulante ældrepsykiatriske afsnit vil meget gerne etablere gruppetilbud, idet patienter over 70 år kun i meget få tilfælde tilbydes pakkeforløb. Aktuelt har afsnittene ikke ressourcer til det, men det ønskes beskrevet med kursiv i patientforløbsbeskrivelsen, således at muligheden er der. b) Følgende bør udgå: Mindst én gang årlig opfølgning på somatisk status

17 Baggrund for ændringer: Under behandlingsplan, står at behandlingsplanen skal revurderes én gang årligt og det er i forbindelse med denne arbejdsgang, at opfølgning på somatisk status indgår/udføres. 8. Fra: Rehabilitering Pårørende og netværk, evt. netværksmøde Tilbud til patient om individuel pårørende samtale Tilbud til patient om psykoedukationsgruppe for pårørende Til: Rehabilitering Pårørende og netværk, evt. netværksmøde Tilbud til patient om samtale med pårørende Baggrund for ændringer: De ældrepsykiatriske afsnit har ikke ressourcer til psykoeducationsgruppe for pårørende, men har et stort ønske om at have pårørendementor i alle afsnit. Tilføje følgende med kursiv i PFB: Der kan arbejdes med inddragelse af pårørende på flere måde, fx vha. pårørendementor