Nedenfor beskrives forslag til demografireguleringer i forbindelse med budget

Transkript

1 Notat Vedrørende: Demografireguleringer Sagsnavn: Budget Sagsnummer: A Skrevet af: Brian Hansen Forvaltning: Budget Dato: 23. maj 2017 Sendes til: Økonomiudvalget (6. juni) Nedenfor beskrives forslag til demografireguleringer i forbindelse med budget Notatet indeholder i alt følgende 5 afsnit: Demografireguleringer på småbørnsområdet (afsnit 1) Demografireguleringer på skoleområdet (afsnit 2) Demografireguleringer på socialområdet (afsnit 3) Demografireguleringer på ældreområdet (afsnit 4) Sammenfatning (afsnit 5) Grundlaget for demografireguleringerne er kommunens egen befolkningsprognose , der netop er udarbejdet og som beskrives nærmere i vedlagte rapport. Der henvises til rapporten for en nærmere beskrivelse af forudsætningerne for prognosen. Kommunens gamle prognose (fra maj 2016) blev - helt ekstraordinært - nedjusteret i september 2016, idet KL valgte at nedjustere folketallet på landsplan som følge af det færre antal flygtninge. Som konsekvens heraf valgte Randers at nedjustere egen prognose svarende til nedjusteringsfaktoren på landsplan. Nedenfor vises den gamle prognose (både før og efter nedjustering) og der sammenlignes med den netop udarbejdede prognose: Tabel 1 Sammenligning mellem gammel og ny prognose Antal pr. 1/ Gamle prognose (før nedjustering) Gammel prognose (justeret) Ny prognose Forskel ml gl prognose (justeret) og ny prognose Det er forskellen mellem den gamle prognose (justeret) og den nye prognose, der fokuseres på i det følgende. Denne forskel er 231 personer i 2017 og 421 personer i Årsagen til forskellen mellem den gamle (justerede) og den nye prognose analyseres nærmere i underbilag 1. 1

2 Et ændret folketal påvirker både udgiftssiden (demografibeløb) og indtægtssiden (primært det aldersbestemte udgiftsbehov). I dette notat er fokus på udgiftssiden altså de beregnede demografibeløb. Med hensyn til indtægtssiden kan dog allerede nu nævnes, at kommunen som følge af et lavere folketal alt andet lige må forvente at modtage væsentligt mindre i udligning i 2018 og frem primært som følge af et lavere aldersbestemt udgiftsbehov. Som eksempel kan nævnes de 6-16 årige, hvor der i den nye prognose er 134 færre end forventet i Dette medfører en mindreindtægt fra udligningen på godt 9 mio. kr. Udfordringen er, at der ikke nødvendigvis kan beregnes samme mindreudgift på udgiftssiden. Som det fremgår nedenfor kan der beregnes en mindreudgift på udgiftssiden på skoleområdet på godt 5 mio. kr. Umiddelbart er der således et nettotab på godt 4 mio. kr. vedrørende de 6-16 årige. Det samlede regnestykke kan først opgøres præcist i august måned, når KL har opdateret deres skatte- og tilskudsmodel. Men de foreløbige tal tyder på et samlet nettotab som følge af den ændrede befolkningsprognose. 2

3 1. Demografiregulering på småbørnsområdet Nedenfor beskrives først den forventede udvikling i antal småbørn (afsnit 1.1.), dernæst de beregnede reguleringer for (afsnit 1.2) og til sidst de beregnede efterreguleringsbeløb (afsnit 1.3). 1.1 Forventet udvikling i antal småbørn Demografireguleringerne vedrører dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Den interessante målgruppe er dermed udviklingen i antallet af ½-2 årige (vuggestuer og dagpleje) samt 3-5½ årige (børnehaver) Figur 1 Forventet udvikling i antal småbørn (prognose fra 2018) ½-2 årige (vuggestuer/dagpleje) 3-5½ årige (børnehaver) (Kilde: Befolkningsprognose ) Figuren viser et fald i antal ½-2 årige frem til 2016, hvorefter der igen forventes en stigning. I nedenstående tabel sammenholdes den forventede udvikling i ½-2 årige med sidste års prognose: Tabel 2 Udvikling i ½-2 årige (sammenligning med tidligere prognose) Pr. 1/ Ny prognose Tidligere prognose Forskel Det ses, at den nye prognose forventer flere ½-2 årige i , mens der i 2021 forventes lidt færre. Med hensyn til de 3-5½ årige forventes et fald til og med 2018, hvorefter der igen forventes en stigning. I nedenstående tabel sammenholdes med sidste års prognose: Tabel 3 - Udvikling i 3-5½ årige (sammenligning med tidligere prognose) Pr. 1/ Ny prognose Tidligere prognose Forskel

4 Det ses, at der (i forhold til tidligere prognose) forventes færre 3-5½ årige fra 2017 og frem. Det lavere antal skyldes primært færre flygtningebørn end tidligere forventet. Mod slutningen af perioden overstiger den nye prognose den tidligere prognose. 1.2 Beregnede demografireguleringer Ved beregningen af demografireguleringerne forudsættes uændret efterspørgselsprocent og der benyttes følgende gennemsnitspriser: Tabel 4 Gennemsnitspriser på småbørnsområdet kr. Gennemsnitspris (kr.) Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Gennemsnitspriserne svarer til de gældende fleksible reguleringer i budget 2017 tillagt den forventede lønfremskrivningsprocent fra KL på 2,50%. Med udgangspunkt i det faktisk antal passede børn i 2016 kan der (jf. befolkningsprognosen) forventes følgende udvikling i antal passede børn: Tabel 5 Forventet udvikling i antal passede børn Faktisk Dagpleje Vuggestuer Børnehaver I alt Dagpleje og vuggestuer er fremskrevet ud fra udviklingen i ½-2 årige, mens antal børnehavebørn er fremskrevet ud fra udviklingen i antal 3-5½ årige. Ud fra ovennævnte forventede udvikling samt de angivne gennemsnitspriser kan der nu beregnes følgende demografireguleringer (forudsat uændret efterspørgselsprocent): Tabel 6 Beregnede demografireguleringer på småbørnsområdet (ændring ift. 2017) kr. Gennemsnitspris (kr.) Dagpleje Vuggestuer Børnehaver I alt Beregningerne viser at børneområdet som følge af den demografiske udvikling fra samlet set skal have tilført 3,2 mio. kr. og i 2021 skal der bruges 16,0 mio. kr. mere end i budgetåret

5 I budget var der allerede indregnet et reguleringsbehov på småbørnsområdet på 2,7 mio. kr. fra Som det fremgår af tabel 5 forventes nu et reguleringsbehov på 3,2 mio. kr. altså en merudgift på 0,5 mio. kr. Nedenstående tabel viser de tilsvarende tal for 2019 og 2020: Tabel 7 - Ny regulering sammenholdt med tidligere regulering (ændring ift. 2017) kr Ny regulering (jf ovenfor) Regulering i budget Ændring (merudgift) I forhold til det tidligere forudsatte i overslagsårene i budget giver det således et behov for en regulering på 0,5 mio. kr. i 2018, 1,1 mio. kr. i 2019 og 0,5 mio. kr. i Efterreguleringer Der kan nu foretages en endelig efterregulering af 2016 ud fra det faktisk antal passede børn i 2016 sammenholdt med det tidligere antal forventede børn: Tabel 8 Efterregulering vedr (småbørnsområdet) Budgetteret antal Faktisk antal Forskel Gennemsnitspris (budget 2016) Beløb (1.000 kr.) Dagpleje Vuggestuer Børnehaver I alt Der er således en beregnet efterregulering vedr på -5,44 mio. kr. Der er allerede afregnet -5,25 mio. kr. i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30/ Restbeløbet på -0,19 mio. kr. medtages ved budgetopfølgningen pr. 31/ Med hensyn til 2017 foretages en a conto regulering i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30/ og den endelige regulering foretages ved 1. budgetopfølgning i

6 2. Skoleområdet Området vedrører folkeskoler, SFO, bidrag til private skoler/efterskoler samt ungdomsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Nedenfor gives først en kort beskrivelse af modellen (afsnit 2.1), dernæst den forventede udvikling i antal skolebørn (afsnit 2.2). De beregnede reguleringer beskrives i afsnit 2.3. Her vises også ændringer i forhold til de reguleringer, der allerede er indregnet i budget Endelig beskrives efterreguleringen vedrørende skoleåret 2016/17 (afsnit 2.4) 2.1 Beskrivelse af modellen Folkeskoler Det forudsættes, at der sker klassedannelse på baggrund af folkeskolelovens rammer om maks. 28 elever pr. klasse ved skoleårets start. Der tildeles følgende ressourcer pr. klasse: Fra børnehaveklasse til og med 10 klasse tildeles minimumstimetal Herefter beregnes skolernes ressourcetildeling på baggrund af en forudsætning om, at den beregnede undervisningstid udgør 44 % af lærernes samlede nettoarbejdstid. Følgende er ikke indeholdt i ovenstående tildeling: Tildeling af ekstra timer til store klasser med 21 elever og derover samt 25 elever og derover, aldersreduktion i henhold til overenskomsten og tid til ledelse. På baggrund af ovenstående og planlægningstallene beregnes lønsummen. Lønsummen udregnes endeligt, når det faktiske klasse- og elevtal medio september foreligger og reguleres det følgende skoleår ud fra ovenstående model. Skolefritidsordninger Udgifterne til SFO reguleres ud fra udviklingen i antal 6-9 årige. Bidrag til private skoler, efterskoler, ungdomsskoler og ungdommens uddannelsesvejledning Bidrag til private skoler reguleres ud fra udviklingen i antallet af 6-16 årige. På efterskoleområdet sker reguleringen ud fra udviklingen i antal årige og på ungdomsskoleområdet sker reguleringen ud fra udviklingen i antal årige. Budgettet til Ungdommens Uddannelsesvejledning reguleres ud fra udviklingen i antal årige. Der vil ske efterregulering vedrørende private skoler, efterskoler, ungdomsskoler og ungdommens uddannelsesvejledning ud fra det faktiske antal elever. Efterreguleringsbeløbene vil indgå i 1. budgetopfølgning for 2018 (pr. 31/3 2018) og en eventuel merudgift vil således blive finansieret indenfor den samlede kommunale økonomi. 6

7 2.2 Forventet udvikling i antal skolebørn Nedenstående tabel viser den forventede udvikling i relevante aldersgrupper indenfor skoleområdet: Tabel 9 Forventet udvikling i skolebørn (prognose fra 2018) Pr. 1/ årige årige årige årige årige (Kilde: Befolkningsprognose ) Tabellen viser, at 6-16 årige (skole) forventes at falde gennem hele perioden bortset fra en lille stigning fra 2018 til årige (SFO) forventes ligeledes at falde gennem hele perioden særligt efter Antallet af årige (efterskoler) samt årige (ungdomsskoler) forventes at falde frem til 2018, hvorefter antallet forventes at stige igen. Antallet af årige (Ungdommens Uddannelsesvejledning) forventes at stige frem til 2018, hvorefter antallet er rimeligt stabilt. 2.3 Beregnede reguleringer Ud fra den i afsnit 2.1 beskrevne metode samt den forventede udvikling i skolebørn, jf. afsnit 2.2 kan der nu beregnes følgende reguleringsbehov på skoleområdet: Tabel 10 Beregnede demografireguleringer på skoleområdet (ændring ift. 2017) kr Folkeskolen SFO Bidrag til private skoler Efterskoler Ungdomsskoler Ungd. Udd. Vejledning I alt Tabellen viser en lille stigning i udgifterne på 0,1 mio. kr. fra 2017 til I 2021 forventes udgifterne at være 7,5 mio. kr. mindre end i 2017 som følge af den demografiske udvikling. Nedenfor beskrives kort de største områder i ovenstående tabel: Reguleringer vedrørende folkeskolen Fra 2017 til 2018 forventes et fald i udgifterne på 1,6 mio. kr. Dette skyldes at der i budgettet for 2017 er regnet med 397 normalklasser i skoleåret 2017/18, men ved klassedannelsen i 7

8 foråret for det kommende skoleår 2017/18 forventes kun oprettet 394 klasser, altså 3 klasser færre. For årene fremover forventes der oprettet færre klasser som følge af det faldende antal 6-16 årige. Der er således indregnet et yderligere fald på 4 klasser i de efterfølgende skoleår indtil SFO Udgifterne til SFO området forventes at være 5,7 mio. kr. lavere i 2021 end i Dette skyldes det ret markante fald i antal 6-9 årige, jf. ovenstående tabel 9. Udviklingen i antallet af 6-9 årige falder med 347 børn fra (2017) til børn (2021), hvilket svarer til et fald på ca. 8% i perioden. Bidrag til private skoler Bidraget til private skoler viser en stigning på 1,9 mio. kr. fra 2017 til 2018 hvilket primært skyldes stigende takster. Herudover forventes antallet af privatskoleelever at følge udviklingen i det samlede antal 6-16 årige dog er der indregnet en buffer på 20 elever. Der vil blive foretaget efterregulering af ovennævnte skøn ved den første budgetopfølgning i 2018, dvs. pr. 31/ Nedenstående tabel viser de samlede reguleringer på skoleområdet sammenholdt med de reguleringer, der blev beregnet i budget : Tabel 11 - Ny regulering sammenholdt med tidligere regulering (ændring ift 2017) kr Ny regulering (jf. ovenfor) Regulering i budget Ændring (mindreudgift) I budget blev der forventet en stigning i udgifterne på 5,1 mio. kr. fra Med de nye beregninger forventes nu stort set ingen ændring fra 2017 til Altså er der tale om forventede mindreudgifter i 2017 på 5,1 mio. kr. i 2018 og 2019 er der tale om mindreudgifter på hhv. 7,0 mio. kr. og 5,3 mio. kr. set i forhold til overslagsårene i budget Forklaringen på mindreudgifterne er primært, at der forventes færre 6-16 årige end i tidligere prognose bl.a. som følge af et lavere antal flygtningebørn. Tilsvarende de øvrige områder med demografiregulering påvirker befolkningsudviklingen også kommunens indtægtsside. De forventede mindreudgifter på skoleområdet vil således modsvares af mindreindtægter fra udligningssystemet. Som ovenfor nævnt kan det samlede regnestykke først opgøres præcist i august måned, når KL har opdateret deres skatte- og tilskudsmodel. 8

9 Figur 2 Udviklingen i antal 6-16 årige (ny prognose sammenholdt med tidligere) 6-16 årige Ny prognose Tidligere prognose (Kilde: Kommunens befolkningsprognose ) Figuren viser at der i 2018 forventes 134 færre 6-16 årige end i den gamle prognose. I 2020 forventes 197 færre 6-16 årige end i den gamle prognose. 2.4 Efterregulering vedr. skoleåret 2016/17 Med udgangspunkt i de beskrevne modeller på skoleområdet (afsnit 2.1) kan der beregnes følgende efterreguleringsbeløb: Tabel 12 Efterregulering på skoleområdet vedr. skoleåret 2016/ kr. Faktisk Prognose Efterregulering Folkeskole SFO Privatskoler Efterskoler Ungdomsskoler Ungd.Udd.Vejledning I alt Tabellen viser er der kan afleveres 0,35 mio. kr. i efterregulering beløbet er medtaget ved budgetopfølgningen pr. 31/

10 3. Demografireguleringer på socialområdet Indledningsvis bemærkes, at reguleringen for socialområdet dækker børn og voksne med handicap, psykiatri samt socialt udsatte. De beregnede reguleringer er foretaget ud fra nøjagtigt samme principper som tidligere år. Først vises de anvendte gennemsnitspriser og den forventede udvikling i de relevante målgrupper (afsnit 3.1) og dernæst de beregnede reguleringer for (afsnit 3.2) 3.1 Gennemsnitspriser og forventet udvikling i målgruppen. På baggrund af de faktiske udgifter på socialområdet fordelt på relevante alderskategorier beregnes en gennemsnitspris pr. alderskategori, der benyttes i demografireguleringen: Tabel 13 - Gennemsnitspriser i 2017 Gns priser årige årige årige årige årige årige årige årige årige Nedenfor vises den forventede udvikling i antallet i målgruppen. Der tages udgangspunkt i det faktiske antal i 2017 (pr. 30. april) og der forudsættes uændret andel i forhold til det samlede antal i den givne alderskategori: Tabel 14 - Forventet udvikling i målgruppen Pr. 1/1 Faktisk Prognose Antal målgruppe årige årige årige årige årige årige årige årige årige I alt

11 Det ses at det samlede antal i målgruppen i 2017 er personer. Dette tal forventes at stige til personer i Beregnede demografireguleringer på socialområdet Med udgangspunkt i ovenstående gennemsnitspriser samt den forventede udvikling i antal indenfor målgruppen, kan der beregnes følgende demografibeløb for : Tabel 15 - Beregnede demografireguleringer på handicapområdet (ændring ift. 2017) kr årige årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Samlet viser tabellen et reguleringsbehov på 3,5 mio. kr. fra 2017 til I 2021 er der et reguleringsbehov på 15,0 mio. kr. I budget blev der forventet et reguleringsbehov på 4,2 mio. kr. fra 2017 til Det aktuelt beregnede reguleringsbehov på 3,5 mio. kr. er altså 0,7 mio. kr. lavere. Nedenstående tabel viser de tilsvarende tal for 2019 og 2020: Tabel 16 Ny regulering sammenholdt med tidligere regulering (ændring ift 2017) kr Ny regulering Regulering i budget Ændring (mindreudgift) Den lidt lavere beregnede regulering skyldes generelt en lavere gennemsnitspris for de fleste aldersgrupper, herunder især aldersgrupperne med den størst forventede vækst fra 2017 til 2018 (nemlig de årige og de årige). 11

12 4. Demografiregulering på ældreområdet Først beskrives den forventede udvikling i antal ældre (afsnit 4.1), dernæst de anvendte enhedsbeløb (afsnit 4.2). De beregnede reguleringer beskrives i afsnit 4.3 herunder hvordan de nye reguleringer ser ud i forhold til de reguleringer, der allerede er indregnet i budget Reguleringerne er beregnet ud fra de samme principper som sidste år, dvs. 100% regulering for de to målgrupper på området. 4.1 Udviklingen i antal ældre (inkl. efterregulering vedr. 2017) Omsorgsområdet reguleres i dag ud fra udviklingen i følgende 2 målgrupper: årige 85+ årige Randers Kommune laver hvert år en ny befolkningsprognose. Nedenstående tabeller viser udviklingen i de to målgrupper sammenholdt med sidste års prognose Tabel 17 Forventet udvikling i årige (primo året) Pr. 1/ Ny prognose Tidligere prognose Forskel I den nye prognose er der tale om faktiske tal til og med Det ses at der (pr. 1/1 2017) er 11 flere årige end forventet i den gamle prognose og fremover forventes også lidt flere årige end tidligere forventet. Tabel 18 Forventet udvikling i 85 årige og derover (primo året) Pr. 1/ Ny prognose Tidligere prognose Forskel Det ses, at der pr. 1/ er 23 færre 85+ årige end forventet i sidste års prognose og i 2020 er der 38 færre end tidligere forventet. Pr. 1/ er der altså 11 flere årige end forventet, men til gengæld 23 færre 85+ årige. Dette giver følgende efterregulering vedr. 2017: Tabel 19 Efterregulering på omsorgsområdet pr. 1/ Enhedsbeløb (kr.) Antal Prognose Antal Faktisk Forskel (antal) Forskel (1.000 kr.) årige årige

13 Ældreområdet skal således aflevere 2,1 mio. kr. i efterregulering vedr Dette beløb medtages i budgetopfølgningen pr. 31/ Enhedsbeløb på ældreområdet Ved budgetlægning for 2013 blev det besluttet, at der ikke længere foretages demografiregulering for de årige. Og ved budgetlægningen for 2014 blev det besluttet, at reducere enhedsbeløbene for de to tilbageværende grupper med 25% i 2014 og 2015 under henvisning til den generelt stigende levealder. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 blev det besluttet at enhedsbeløbene for de to målgrupper igen skulle være 100%. Dette forudsættes fortsat at være gældende nedenfor. Enhedsbeløbene i den nuværende model er oprindelig dannet ud fra de enhedsbeløb Ministeriet anvender i forbindelse med den kommunale udligning 1 og er dernæst pris- og lønfremskrevet med den generelle PL-sats. Under hensyntagen til at der ikke prisfremskrives fra bliver den vægtede PL sats på 2,25% 2. De aktuelle enhedsbeløb ser da ud som følger: Tabel 20 - Enhedsbeløb på ældreområdet Kr årige årige Disse enhedsbeløb bruges nedenfor til at beregne den samlede demografiregulering på ældreområdet. 1.3 Beregnede reguleringer på ældreområdet Ud fra de nævnte enhedsbeløb og den forventede udvikling i de to aldersgrupper (75-84 årige og 85+ årige) kan der nu beregnes følgende demografireguleringer med udgangspunkt i det faktiske antal pr. 1/1 2017: Tabel 21 - Beregnet demografiregulering på ældreområdet (ændring ift. 2017) 1000 kr Efterregulering vedr årige årige I alt Ministeriets enhedsbeløb indeholder et vist beløb til de faste udgifter såsom veje, administration m.m. og udgifter til anlæg. Derfor blev de oprindelige enhedsbeløb fra 2008 nedjusteret med kr. med henblik på at få renset tallene for faste udgifter og anlæg. 2 Lønfremskrivningen (som udgør ca. 90%) er ifølge KL 2,5% fra 2017 til Det giver en vægtet fremskrivning på 2,25% 13

14 Beregningerne viser et reguleringsbehov på 12,0 mio. kr. fra 2017 til Fra 2017 til 2021 er reguleringsbehovet 80,3 mio. kr. I budget er der allerede indregnet en stigning på omsorgsområdet på 14,7 mio. kr. fra 2017 til Med den nye beregning er der altså tale om en mindreudgift (i forhold til tidligere budget) på 2,7 mio. kr. i 2018, jf. nedenstående tabel: Tabel 22 Ny regulering sammenholdt med tidligere regulering (ændring ift 2017) kr Ny regulering Regulering i budget Ændring (mindreudgift) Tabellen viser en mindreudgift (i forhold til tidligere budget) på 2,7 mio. kr. i alle år. Mindreudgiften skyldes primært en lidt lavere vækst i antal 85+ årige end forventet i tidligere prognose. 14

15 5. Sammenfatning Nedenstående tabel sammenfatter de demografireguleringer der kan beregnes ud fra den nye befolkningsprognose. Tabel 23 - Beregnede demografireguleringer til budget (samlet) Mio. kr Småbørn (tabel 6) 3,2 6,0 9,5 16,0 Skole (tabel 10) 0,1-0,9-3,7-7,5 Social (tabel 15) 3,5 7,7 11,3 15,0 Ældre (tabel 21) 12,0 32,4 57,1 80,3 I alt 18,8 45,2 74,2 103,8 Tabellen viser, at udgifterne forventes at stige med 18,8 mio. kr. fra 2017 til 2018 som følge af den demografiske udvikling. I 2021 forventes udgifterne at være 103,8 mio. kr. højere end i 2017 primært som følge af et stigende antal ældre. Det er vigtigt at bemærke, at der allerede er indregnet demografireguleringer i budget I budget blev der således indregnet en samlet stigning på 26,7 mio. kr. fra 2017 til Nu forventes en stigning på 18,8 mio. kr. altså en mindreudgift på 7,9 mio. kr. Nedenstående tabel viser de tilsvarende tal for 2019 og 2020: Tabel 24 Ændring i forhold til tidligere regulering (minus angiver mindreudgift) Mio. kr Småbørn (tabel 7) 0,5 1,1 0,5 Skole (tabel 11) -5,1-7,0-5,3 Social (tabel 16) -0,7-0,9-0,6 Ældre (tabel 22) -2,7-2,7-2,8 I alt -7,9-9,4-8,1 Som nævnt er der i 2018 tale om en samlet mindreudgift på 7,9 mio. kr. For 2019 og 2020 er mindreudgiften på hhv. 9,4 mio. kr. og 8,1 mio. kr. Denne mindreudgift skal sammenholdes med mindreindtægten på indtægtssiden, jf. indledningen til dette notat. Mindreindtægten på indtægtssiden kendes endnu ikke, men det forventes på nuværende tidspunkt, at der samlet vil være et nettotab for Randers Kommune. De endelige tal vil indgå i det notat om basisbudget som gennemgås på byrådets budgetseminar den 31/

16 Underbilag 1 Forskellen mellem den gamle og den nye befolkningsprognose Som det fremgår af hovednotatet blev kommunens befolkningsprognose fra maj 2016 nedjusteret i september 2016 som følge af færre flygtninge end forventet. Nedjusteringen i Randers blev foretaget med samme faktor som på landsplan. Når der i det følgende tales om den gamle prognose er det således denne nedjusterede prognose fra september Denne gamle prognose sammenlignes nedenfor med den netop udarbejdede prognose (ny prognose) og årsagerne til forskellen mellem de to modeller analyseres nærmere. Bilagstabel 1 Folketal i den gamle og den nye prognose Antal pr. 1/ Gammel prognose (nedjusteret) Ny prognose Forskel Den nye prognose viser 231 personer færre pr. 1/ og pr. 1/ er der 421 færre personer end i den gamle prognose. Udviklingen i kommunens folketal kan beskrives ved følgende 2 parametre: Fødselsbalance (fødte minus døde) Flyttebalance (tilflyttere minus fraflyttere) Disse to parametre analyseres nærmere nedenfor. For den gamle prognose er alle nedenstående tal prognosetal. For den nye prognose er tallene for 2016 faktisk konstaterede tal, mens tallene for 2017 og frem er prognosetal. Fødselsbalance Nedenstående tabeller viser forudsætningerne for antal fødte/døde i hhv. den gamle og den nye prognose: Bilagstabel 2 Fødselsbalancen i den gamle (nedjusterede) prognose Pr 31/ Fødte Døde Fødselsbalance I den gamle prognose blev der forudsat 930 fødsler i løbet af 2016 og 940 døde, altså et fødselsunderskud på 10 personer. Fra 2017 og frem blev der forudsat et mindre fødselsoverskud. Tallene fra den nye prognose (hvor 2016 tallene er faktiske tal) ser ud som følger: Bilagstabel 3 Fødselsbalancen i den nye prognose Pr 31/ Fødte Døde Fødselsbalance

17 I 2016 blev der født personer i Randers Kommune altså 73 flere end forventet. Antal døde var dog også 73 større end forventet derfor er der ingen ændring i fødselsbalancen i 2016 i forhold til den gamle prognose. Betragtes årene 2017 til 2019 ses kun ganske marginale ændringer i den forventede fødselsbalance mellem de to prognoser. Det er altså ikke fødselsbalancen, men derimod flyttebalancen, der er årsag til forskellen på bundlinjen i den gamle og nye prognose. Derfor fokuseres nærmere på flyttebalancen nedenfor. Flyttebalance Nedenstående tabeller viser forudsætningerne om antal tilflyttere/fraflyttere i hhv. den gamle og den nye prognose: Bilagstabel 4 Fraflytning i den gamle og den nye prognose Pr 31/ Gamle prognose (justeret) Ny prognose Forskel Tabellen viser, at der i 2016 var 103 flere fraflyttere end forventet. I 2017 forventes nu 130 flere fraflyttere end tidligere. Forskellen aftager i 2018 og i 2019 er billedet vendt så den nye prognose indeholder forventning om færre fraflyttere end i den gamle prognose. Med hensyn til antal tilflyttere ser tallene således ud i den gamle og den nye model: Bilagstabel 5 Tilflytning i den gamle og den nye prognose Pr 31/ Gamle prognose (nedjusteret) Ny prognose Forskel Tallene viser at tilflytningen i 2016 har været 114 personer mindre end forventet. Hovedforklaringen herpå er et færre antal flygtninge/familiesammenførte end forventet selv efter nedjusteringen af den gamle model. I den gamle model (før nedjustering) blev der forventet 536 flygtninge/familiesammenførte og det tal blev nedjusteret til 339 (i september 2016). Det faktiske antal viste sig at blive 253 personer 3 altså 86 lavere. Nedenfor vises tallene for den gamle (nedjusterede) prognose sammenholdt med den nye prognose: Bilagstabel 6 Tilflytning af flygtninge/familiesammenførte 3 I prognosemodellen undersøges via Danmarks Statistik (statistikbanken) hvad årsagen er til tilflytningen. Hvis mindst 50% af indvandrerne fra et givet land har fået opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført tæller alle indvandrere fra dette land med fuldt ud i prognosemodellen. I 2016 drejer det sig om følgende lande (antal tilflyttere til Randers er nævnt i parentes): Eritrea (20), Congo (1), Afghanistan (16), Iran (26), Syrien (174) og Statsløs (15). 17

18 Pr 31/ Gamle prognose (justeret) Ny prognose Forskel I alle årene forventes således i den nye prognosemodel et lavere antal flygtninge/familiesammenførte end tidligere. Nedenstående tabel viser tilflytningen eksklusiv flygtninge: Bilagstabel 7 Tilflytning eksklusiv flygtninge/familiesammenførte Pr 31/ Gamle prognose (justeret) Ny prognose Forskel Hvis der ses bort fra flygtninge/familiesammenførte var tilflytningen i 2016 således 28 personer lavere end forventet. I årene fremover forventes ifølge den nye prognose en højere tilflytning end tidligere forventet. Når der samlet set i den nye prognose forventes en lidt lavere tilflytning (jf. bilagstabel 5) skyldes det altså forventningen om et lavere antal flygtninge/familiesammenførte. Sammenfattende kan der nu opstilles følgende tabel over ændringer i den gamle og den nye prognosemodel (hvor minus angiver færre borgere til Randers end forventet i den gamle prognose): Bilagstabel 8 Sammenfatning af forskel mellem den gamle og den nye prognose Pr 31/ Fødte Døde Fødselsbalance Fraflyttede Tilflyttede (ex flygtninge/sammenførte) Flygtninge/sammenførte Flyttebalance Korrektion -14 Ændring i alt Ændring akkumuleret (jf. bilagstabel 1) (- angiver færre antal borgere til Randers end forventet) Der er stort set ingen ændring med hensyn til fødselsbalancen. Ændringen vedrører dermed flyttebalancen, hvor der i 2016 var flere fraflyttere og færre tilflyttere således at den samlede flyttebalance viser 217 færre borgere end forventet. Samlet kom der i løbet af 2016 i alt 231 færre borgere end forventet altså er folketallet pr. 1/ lavere (jf. bilagstabel 1). I løbet af 2017 forventes der yderligere 138 færre altså i alt 369 færre med udgangen af 2017 svarende til 369 færre pr. 1/ Den 18

19 akkumulerede ændring i bilagstabel 8 stemmer altså med bilagstabel 1 med andre ord forklarer bilagstabel 8 fuldt ud ændringerne mellem den gamle og den nye prognose. 19