Stiftelsesfesten 2013 Af Uffe Uhler

Transkript

1 Stiftelsesfesten 2013 Af Uffe Uhler Stiftelsesfesten 2013 var helt som stiftelsesfesten plejer at være næsten da. Den blev holdt den første lørdag i april i stedet for den sidste lørdag i marts, hvor den har ligget i de senere år. Men det skyldtes nu, at den sidste lørdag i marts var midt i påsken. En anden ting, som ikke var, som det plejer at være, var, at festen blev holdt for første gang i dagtimerne og ikke om aftenen til efter midnat. Men ellers var alt, som det plejer at være. Festens rammer og indhold var helt som de har været i mange år, og som de skal være, når Dronningens holder fest. Det var over firs glade og feststemte mennesker, som indtog festsalen i cafeteriet på Nørre Uttrup Kaserne denne første lørdag i april, der med pragtfuldt solskin lovede, at foråret for alvor var på vej. Det store flag vajede på kasernens flagstang og flagene uden for indgangen til cafeteriet var sat i den festlige anledning. Klokken tolv havde de feststemte deltagere indtaget deres pladser, og formanden beordrede fanerne ført ind og udbragte Hendes Majestæt Dronningens skål. Så bød han velkommen, og han glædede sig over, at så mange var mødt frem. Vi kunne endda have været over halvfems, sagde han, men det havde det lunefulde forårsvejr forhindret ved at give en del snue, så nogle måtte melde fra i sidste øjeblik. Det store fremmøde, mente han, kunne tyde på, at vi har gjort rigtigt ved at lægge festen i dagtimerne, hvilket blev Fanerne føres ind bekræftet af mange i løbet af dagen. Så mon ikke at der nu er skabt tradition for, at Stiftelsesfesten bliver holdt om eftermiddagen. Nu blev æresmedlem Paul Knudsen overdraget hvervet som toastmaster, som han med glæde påtog sig. Ved de festligt dækkede borde, der var pyntet i regimentets røde og gule farver, gik snakken lystigt fra første færd, dog iblandt afbrudt af toastmasteren, som straks bød forsamlingen at synge Blæsten går frisk over Limfjordens vande. Herefter sikrede han sig med overblik og myndighed, at taler blev annonceret og sange sunget på de rigtige tidspunkter, 1

2 og at der blev udbragt et passende antal fællesskåler. Efter at den lækre forret - lakseroulade med dildcreme var indtaget og Dronningens Livregiments Soldaterforenings sang var sunget, blev ordet givet til garnisonskommandanten, oberst Flemming Larsen. Han glædede sig over atter at være sammen med os ved Stiftelsesfesten, som han og fru Ulla havde set frem til. Herefter kom han ind på livet på kasernen og sagde, at 2012 havde været et særdeles travlt år i Aalborg Garnison. Fokus havde været på at få den nye struktur for Trænregimentet, Hærens center for Logistik og Militærpoliti implementeret, hvilket faktisk var lykkedes på en positiv og hensigtsmæssig måde. På det internationale område har Trænregimentet haft travlt med at opstille og udsende ca. 120 soldater til Afghanistan. Med den politiske beslutning om at reducere styrken, bliver det nuværende hold 15 det sidste med en kampunderafdeling, idet infanterikompagniet vil blive hjemtaget til august. Omkring det nyligt vedtagne forsvarsforlig sagde obersten, at det næppe ville medføre nævneværdige ændringer i Aalborg Garnison. Sønderborg Kaserne og Bülows kaserne i Fredericia står for nedlæggelse, og der vil ske en reduktion på Vordingborg Kaserne, idet DANILOG (Det Danske Internationale Logistikcenter) vil blive splittet op og fordelt til med noget til de værnsfælles depoter i Skrydstrup, noget til Karup under Hærens Operative Kommando og resten, som skal forblive i Vordingborg, vil blive underlagt Trænregimentet. Garnisonskommandanten, oberst Flemming Larsen Tillige hæftede obersten sig ved, at værnepligten var blevet bibeholdt i det nye forsvarsforlig. Herefter rettede obersten blikket imod samarbejdet i Aalborg Garnison. Han glædede sig over den store støtte og opbakning fra soldaterforeningerne, herunder fra deres faner, når der blev kaldt og noget skulle markeres og fejres, eksempelvis Soldatens dag og den nationale flagdag den 5. september. Han sagde, at når han gik på pension med udgangen af juli efter 41½ år i forsvaret, ville han med særlig glæde tænke tilbage på de otte år som chef på Aalborg Kaserner med det det intensive og indholdsrige samarbejde, han havde haft bl.a. med de mange soldaterforeninger i Aalborg området. Selvfølgelig primært Trænregimentets som han som regimentschef er særligt knyttet til. Men 2

3 også til 10. Regiments- og ikke mindst Dronningens Livregiments Soldaterforening følte han sig særlig tilknyttet med deres tilhørsforhold til kasernen. Obersten, der igennem alle årene har ydet så fornem støtte til og levende interesseret sig for soldaterforeningsarbejdet, sagde til vores forening: Jeres imødekommende og varme modtagelse af mig og nære tilknytning til jeres forening har berørt mig dybt, og jeg har virkelig glædet mig meget over det tætte samvær med jer, og både Ulla og jeg har følt os særdeles velkommen og følt os som en integreret del af jeres forening. Jeg vil i særlig grad komme til at savne dette samarbejde som en del af mit arbejde og vil gerne takke jer for mange, mange gode stunder og positive oplevelser sammen med jer. Mon ikke de ord gik lige til hjertet af os gamle Dronningens soldater i følelsen af fælles glæde over det varme og intime samarbejde, som har hersket imellem foreningen og dens garnisonskommandant. Obersten sluttede sin tale med at motivere et trefoldigt leve for Dronningens Livregiments Soldaterforening. Medens hovedretten blev indtaget, summede salen sådan af hyggesludder og latter, at toastmasteren måtte anstrenge sig for at få ørenlyd, da man skulle til uddelingen af årets hæder. Først fik vores gode formand i Århus, Sven-Erik Bolt Magnussen overrakt en erindringsgave som modtager af Dronningepokalen Denne gave bliver som regel fremskaffet efter indhentet ønske fra modtageren, eventuelt indkøbt af denne selv, hvorefter han lader sig behørigt overraske, når han får den overrakt til Stiftelsesfesten. Således også i år, hvor Sven-Erik blev nødet til at pakke op og vise forsamlingen, hvad han havde indkøbt til sin egen og ikke mindst hans kone Brittas store overraskelse, for hun havde intet hørt om gaven, som viste sig at være et gavekort til en hyggelig middag for to. 50 års jubilarerne John Vedholm, Niels Jørgen Odgaard og Jørn Georgsen Herefter kunne formanden og næstformanden uddele hædersmedaljer til årets 50-, 40- og 25 års jubilarer, som fik hæftet medaljerne på brystet og ønsket til lykke under forsamlingens bragende klapsalver. På et eller andet tidspunkt i fortiden må nissen have lavet uorden i foreningens arkiver, for det viste sig, at 25 års jubilar 50 års jubilar Ole Person 3

4 Erik Rønnow faktisk havde været med i 45 år, hvorfor han også modtog 40 års medaljen. Og Ole Person, en at vore faste deltagere ved Stiftelsesfesten modtog 50 års medaljen og fik stående applaus. Til sidst kom overrækkelsen af den største hæder - Dronningepokalen. Den blev i år givet til en, som havde fået den før, for ti år siden faktisk. Men denne hæder havde bestemt ikke fået personen til at hvile på laurbærrene. Han havde med ildhu fortsat sit uvurderligt fine virke for foreningen, og han havde som flittig skribent i og medredaktør af Gyldenløve stået som garanten for, at vi igennem mange, mange år har kunnet udsende et blad af meget høj kvalitet. Det blad, som når ud til alle os medlemmer og som er så uundværligt som det kit, der knytter os sammen i vores forening. Modtager af Dronningepokalen Allan Christensen En synlig rørt Allan Christensen og hans kone Else blev kaldt frem, og de fik overrakt henholdsvis Dronningepokalen og en stor, flot buket i regimentets farver. Det skete til festdeltagernes lange og stående klapsalver, som understregede, at årets pokalmodtager var den helt rigtige. Tak, Allan dit virke kan ikke prises nok. Toastmasteren motiverede en skål, som skulle klargøre stemmerne, for nu skulle vi synge Dessauermarchen. Det skete til akkompagnement af Jørgen Farum, vores faste musiker til Stiftelsesfesten, og der blev sunget kraftigt til, helt som marchen fortjener. Oprindeligt er Dessauermarchen, eller Der Alter Dessauer, som den også kaldes, en landsknægtvise på en italiensk melodi, men skrevet på tysk, som jo var kommandosproget i hærene i 1700 tallet. Fyrsten af Anhalt- Dessau, anvendte den som sejrsmarch under indtoget i Torino i Norditalien efter et slag på Mantua sletten i september I sejrsparaden deltog en bataljon af Dronningens Livregiment, som fyrsten havde lejet, og denne bataljon tog den med hjem til Danmark som sin yndlingsmelodi, og siden har den været Dronningens Livregiments March. Efter denne kraftanstrengelse var det herligt at få svalet stemmebåndene med den lækre isdessert, så man lidt senere igen kunne være klar til at synge denne gang Damernes Sang med efterfølgende udbringelse af damernes skål. Så kom kaffen på bordet, og toastmasteren meddelte, at der ville blive spillet op til dans, så det var tid for ham at nedlægge sit hverv. Formanden takkede Paul Knudsen for så suverænt og elegant at have ført os igennem middagen med 4

5 alle sange, taler, skåler og prisuddelinger, og Paul høstede stående ovationer. Så mon ikke alt tyder på et genvalg til Paul til Stiftelsesfesten i Nu blev dansegulvet benyttet særdeles flittigt, og inden vi så os om var klokken atten, og musikken intonerede Skuld gammel venskab, som vi alle i rundkreds med hinanden i hånden sang med på, og som markerede, at nu var en pragtfuld Stiftelsesfest ved at være forbi. Tilbage var at indtage en velkommen og velsmagende suppe, hvorefter festdeltagerne med glæde i sindet kunne drage hver til sit medens det stadig var lyst og dejligt solskin. 5