De venstreorienterede jurister i Danmark i mellemkrigstiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De venstreorienterede jurister i Danmark i mellemkrigstiden"

Transkript

1 De venstreorienterede jurister i Danmark i mellemkrigstiden af Morten Thing [Retfærd 66-67/1994 s ] Ifølge en undersøgelse fra efterårssemestret 1934 udgjorde de jurastuderende 25% af alle indskrevne ved Københavns Universitet, men der var kun 10% jurister blandt de studerende, som kom fra arbejderhjem. Nu var der ikke så mange arbejderbørn på universitetet, men juristerne havde alligevel kun en tredjedel af den gennemsnitlige repræsentation (1% mod 3%). Faktisk var juristgruppen dén gruppe, hvoraf flest kom fra akademikerhjem, nemlig 35%, tæt fulgt af medicinernes 32%. Blandt studerende ved det filosofiske fakultet var det tilsvarende tal 24% 1. Ifølge en undersøgelse lavet af sociologen Theodor Geiger i 1949 var 7% af datidens studenter 3. generations akademikere. Men for juristernes vedkommende var tallet 13% 2. En jurist havde en stor chance for at være barn af en jurist, som var barn af en jurist. Der var ikke meget i juristernes sociale bagage, der pegede på, at de skulle blive politiske afvigere. De fleste fandt arbejde i statsadministrationen, som endnu kun ansatte jurister i forvaltningen. Økonomerne kommer først til efter 2. verdenskrig 3. Resten fandt en stilling på et sagførerkontor og blev med tiden selv indehavere af en sådan forretning. På trods af, at der i 30'erne for første gang udmøntede sig et kritisk miljø af studenter ved universitetet, lå tyngden andre steder end hos juristerne. Hos økonomerne og hos medicinerne var der store fagkritiske grupper, hos juristerne kun en lille flok. Når juristerne alligevel markerede sig i mellemkrigstiden skyldes det nok så meget en lille gruppe af enkeltpersoner med radikal eller kommunistisk baggrund. Det er folk som H. R. Brøcker, M. Wreschner, Robert Mikkelsen og Carl Madsen. Også Hans Kirk var jo cand. jur. Men bortset fra Københavns Kommune er der vist ikke mange, der har stiftet bekendtskab med juristen Kirk. Jeg skal i det følgende forsøge at trække nogle tråde i denne undergrundshistorie, placere nogle brikker til en historie. Det vil ske i en gennemgang af Robert Mikkelsens og Carl Madsens ansatser til retskritik i mellemkrigstiden samt nogle træk af Socialistisk Juristgruppes historie. Det vil måske være relevant at spørge, hvorfor man skal beskæftige sig med to afdøde jurister og en gruppe socialister uden betydning idag. Relevansen ligger for mig at se to steder: i dansk intellektuel-historie og i den danske retshistorie. Hvis vi tager det sidste først: Carl Madsen og Robert Mikkelsen var, mens de levede, to enestående danske jurister. De har ført et utal af processer for "almindelige mennesker" og har deltaget i utallige debatter om retssamfundet og dets manglende 1. H. Colding-Jørgensen: Studenterstatistikken, Studenterbladet 10/dec Hele undersøgelsen findes i Studenternes sociale og økonomiske forhold, udarb. af Statistisk Departement, dupl., Kbh Theodor Geiger: De danske studenters sociale oprindelse, Nordiske Studier i Sociologi 2, Kbh. 1950, s Nils Bredsdorff: Forvaltningspolitik og forvaltningsreformer, Roskilde 1993.

2 2 garantier for de underprivilerede. Selvom de næppe har påvirket dansk jura i teoretisk henseende, var de begge i en menneskealder frygtede og elskede procesadvokater. Disse to advokater, som viede et langt liv til kamp for retfærdigheden, forsvarede Moskvaprocesserne i 30'erne og skueprocesserne i Østeuropa efter krigen. Hvordan kan man forstå det? Hvordan bringe denne skrigende modsigelse på samme formel. Hermed er vi inde i et mere omfattende problem i dansk intellektuel historie. Jeg har behandlet spørgsmålet mere omfattende i min disputats Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle , Kbh Her peger jeg på det særlige ved kommunismen, at den blev opbygget som en rationel verdensopfattelse med et aflukket religiøst område. I dette område befandt sig forestillingerne om, hvad kommunisme var for noget. Det var aflukket og helligt, fordi det ikke stod til diskussion. At være kommunist indebar, at du troede på, at Sovjet var den realiserede utopi. I forkortet form kan vi altså sige, at for en kommunist bestod verden af kamp for en bedre tilværelse, for socialisme plus en indiskutabel tro på, at der var socialisme og menneskeværdige forhold i Sovjet. Når man tager i betragtning, at dette var intet mindre end en løgn, forstår man de intellektuelle konsekvenser af at kommunismen blev konstrueret sådan. På det psykologiske plan gav det formentlig kommunismen en fantastisk styrke, at den var opbygget med dette stærke moment af tro. Men omvendt immuniserede det også mange kommunister mod tvivlen. Eksemplerne Madsen og Mikkelsen viser dette slående. Vi kan naturligvis idag, hvor kommunismen ikke længere eksisterer, vælge at begrave historien med dens hedengangne former. Men også problemerne hører med til historien. Og vi må også se i øjnene, at selvom Carl Madsen og Robert Mikkelsen som kommunister placerede sig som outsidere, var de altså i en periode en vigtig del af dansk juridisk liv. Endelig er blindhed vel ikke kun en del af kommunisternes beredskab. Der findes jo mange andre, der har forsvaret uforsvarlige forhold, også blandt juristerne. Så måske historien med dens problemer kan lære os at tvivle lidt mere. Men nu til historien. 1. Robert Mikkelsen ( ) Uden at have trængt sig frem til billedets forkant har Robert Mikkelsen så at sige fra starten tilhørt gruppen af kommunistiske intellektuelle. Han var således medgrundlægger af Kommunistisk Studenterfraktion i 1920, sammen med Broby Johansen og Kai Moltke bl.a.. Han blev cand.jur. i 1925, kun 23 år gammel. Samme år blev han medlem af DKP. Efter embedseksamen begyndte han at læse økonomi. Han fuldførte dog aldrig studiet. Et spor af interessen findes i artiklen "Kong Kapital" i Clarté 4-5/april Det er en stort anlagt analyse, og formentlig den første af sin art herhjemme, af personforbindelser i den danske kapital. Det var den samme metode Helge Andersen senere brugte i sin berømte Hvem ejer Danmark? fra Mikkelsens konklusion var: "Og med denne højtudviklede kapitalkoncentration staar vi atter nær den

3 3 tid, som Marx mente egnet til fuldbyrdelsen af overgangen til nye samfundsformer: arbejdernes, samfundets overtagelse af produktionsmidlerne, eller moderne indførelse af proletariatets diktatur og overgangen fra A/S Danmark til Arbejdernes kooperative organisation, led i Europas forenede sovjetrepubliker" 4. Redaktionen følte sig foranlediget til at tilføje: "Artiklens Konklusion staar for Forfatterens egen Regning. Vi skal senere vende tilbage til Sagen. Red.". Det skete dog ikke. Et andet udslag kan ses i en artikel fra studenterbladet Quod Felix (12/26-27), hvor han gør sig til talsmand for radikal omlægning af Studenterrådets opgaver, herunder en frigørelse af de bundne legatmidler i universitetsregi, så de samlet kunne stilles til rådighed for de studerende som billige studielån. Det ville nedbringe studietiderne. Det blev imidlertid i sin egenskab af jurist, at Mikkelsen fik sin store betydning for DKP. Han brugte sin viden til i utallige artikler og flere pjecer at redegøre for forholdet mellem arbejdere og domstole. Han var medgrundlægger af Røde Hjælp i 1928 og redaktør af organisationens blad af samme navn Røde Hjælp var en verdensorganisation med hovedsæde i Moskva, hvis opgave det var at støtte arbejdere, der blev udsat for forfølgelse. I 1930 blev han landsretssagfører. Han blev kandidatmedlem af DKPs centrtalkomité i Efter krigen sad han i partiets kontrolkommission. Mikkelsen var med i Monde-gruppen, formentlig fra dens start. Monde-gruppen var en gruppe venstreorienterede intellektuelle, som i 1928 samledes omkring udgivelsen af bladet Monde (senere Plan). Gruppen fik en stor betydning for datidens intellektuelle liv. Dens ledende skikkelser var: Broby Johansen, Carl Madsen, Robert Mikkelsen, Harald Rue, Hans Kirk, Edvard Heiberg, Torben Gregersen, Villars Lunn, Mogens Boserup, Ester Boserup m.fl. I 1932 kom det til et brud, fordi DKP forlangte fuld kontrol over gruppen. Gruppen gik i to dele. I dette brud stod Mikkelsen på partifløjen. Han var medredaktør af begge gruppens bøger om Sovjet, Kulturrevolutionen og Sovjetunionens 5-Aarsplan, ligesom han var medforfatter til pjecen Arbejdsløshed (1931). Han spillede aldrig rollen som frontfigur i gruppen, ejheller indtog han nogen fremtrædende rolle i referaterne i gruppens protokol. Snarere var han selve partiloyaliteteten. Det blev som landsretssagføreren, Robert Mikkelsen kom til at spille en stor rolle. Både i konkrete retssager og som partiets juridiske ekpertise sammen med Carl Madsen og efter krigen med Chr. Vilh. Hagens. I Arbejderbladet skrev han artikler om juridiske spørgsmål, f.eks. om sociallovforslaget (Arbejderbladet 30.1, 6.2 og ). Her fremlagde han det principielle syn på sociallovgivningen, at det er "en "Socialforsikring" - ikke i den Forstand, at Befolkningen er forsikret, men saaledes, at det er Staten, der ved sine Almisser til de nødlidende betaler en Præmie, der forsikrer sig imod Revolutioner og skaber Ro til fortsat Udbytning." 4. Mikkelsen fulgte senere artiklen op, delvis med det samme stof i Arbejderbladet 20.7 og med artiklerne "Koncentration indenfor danske Aktieselskaber 1913 til 1925".

4 4 Efter socialreformen blev vedtaget sammenfattede han sin kritik i pjecen Socialreformen (1934). Her krtiserede han ikke mindst K.K. Steincke, socialdemokratisk jurist og arkitekt bag lovkomplekset, for, at han havde fraveget sit principielle krav (fra bogen Fremtidens Forsørgelsesvæsen) om at erstatte almisseprincippet med et retsprincip; retsprincippet indebar, at alle i en bestemt kategori i loven (f.eks. arbejdsløse eller enlige mødre) havde ret til en bestemt ydelse uden, at der skulle foretages nogen vurdering af trangens værdighed eller karakter. Dernæst kritiserede han, at man bevarede fattighjælpens konsekvenser i form af tabte borgerlige rettigheder. Endelig at de sociale love skulle betales over skatterne - altså af dem, der skulle understøttes - i stedet for af arbejdsgiverne. Hans principielle holdning til retssystemet udmøntede han i forsvarstalen for Arbejderbladets redaktør Helge Larsen, da denne den 13. februar 1934 stod anklaget i byretten. Talen udkom også som pjece på partiforlaget med den sigende titel: Er de danske Domstole Klassedomstole? (1934). Det hedder her: "I ethvert Klassesamfund er det en Selvfølge, at alle Statsmagtens Organer har den Opgave at Styrke og opretholde de bestaaende Tilstande, at varetage den herskende Klasses Interesser./ Som et af de vigtigste Statsorganer har Domstolene naturligvis den samme Opgave at varetage, og paa samme Maade som Lovgivningen i det klassedelte Samfund er Klasselove, saaledes er et saadant Samfunds Domstole naturligvis Klassedomstole." I sin tale pegede Mikkelsen på to årsager til at domstolene vedblivende var klassedomstole. Dels var dommerne énsidigt rekrutteret fra embedsmandshjem, det velstående borgerskab og enkelte fra gårdmandshjem. Ikke én dommer kom fra et arbejderhjem eller fra et småbrugerhjem. Hertil kom så det andet argument, nemlig at de énsidigt blev påvirket fra én side gennem deres uddannelse og deres karriereforløb. Gennem denne socialisering blev de gjort til medlemmer af den herskende klasse i deres udsyn og livsmønster. Dertil kom, at mange dommere havde sæde i bankbestyrelser og aktieselskabsbestyrelser og herved blev vænnet til at se sagen fra kapitalens synspunkt. Nævningedomstolene, som kom ind i retsplejeloven i 1919, lidt modstræbende eftersom de allerede fandtes i grundloven fra 1849, fungerede ikke som noget korrektiv på grund af den skæve rekruttering af nævninge, hvilket han belagde med tal fra en undersøgelse. Han gennemgik straffesager, fosterfordrivelsessager, fagforeningssager og politiske sager og påpegede, at disse sagskategorier alle havde deres tyngde, hvad angår straffede personer i arbejderklassen. På DKPs forlag Arbejderforlaget, i serien "Arbejderkaar i Sovjetunionen", skrev Mikkelsen pjecen Forbrydelse og straf i arbejderstaten (1935). Pjecen gennemgik hele det sovjetiske retssystems funktionsmåde og lovgivningens opbygning. Det interessante er imidlertid de overordnede begrundelser. For Mikkelsen er såvel den danske stat som den sovjetiske en klassestat. Det betyder, at hele retsopfattelsen udtrykker en bestemt klases synsmåde og materielle interesser. Forskellen ligger deri, at hos os har vi en klassestat, hvor det "er en lille klike, der har magten". I Sovjet derimod er det "de bredeste masser, der har magten". Det hedder videre: "I Sovjetunionens forfatning er der ingen bestemmelser om trykkefrihed og forsamlingsfrihed, og Sovjetunionens dommere er ikke paa nogen maade uafhængige. De er nemlig valgt ved almindelig afstemning, og de risikerer i modsætning til de danske naar som helst at blive afsat, hvis de ikke dømmer saadan, som deres vælgere anser for rigtigt efter den gældende lov, men ikke desto mindre er forholdet det, at i Sovjetunionen er der ytringsfrihed og demonstrationsfrihed. [...] Der er fuldstændig retssikkerhed og en frisindet og moderne straffelov. Der er ret for de bredeste masser, som i selv de mest "demokratiske" vestevropæiske stater vilde være utænkelig, og der mangler kun frihed for en

5 5 uddøende rest af kontrarevolutionære elementer". Retsopfattelsen er logisk nok bygget op. Problemet var langt snarere, at den ikke modsvarede virkeligheden, hvilket i årene efter 1935 blev endnu tydeligere end tidligere. Det helt afgørende problem var aksiomet, at Sovjet var en klassestat på de bredeste massers grundlag. For hvis der i stedet var tale om en relativ lille partielites diktatur over de bredeste masser, så faldt naturligvis den retssikkerhed, der var sikret gennem 'de bredeste massers interesser'. Robert Mikkelsen kommenterede mig bekendt ikke de store Moskvaprocesser Det særlige ved dem var set ud fra et juridisk synspunkt, at det var tilståelsessager uden brug af beviser i tilfælde med meget grove politiske forbrydelser. Men Mikkelsen kommenterede efter krigen Slansky-processen i Tjekoslovakiet. Han afviste alle spekulationer om tortur eller nakotika som midler til at opnå tilståelser og mente, at de tiltalte naturligvis tilstod, fordi de var skyldige, "fordi de vidste at beviserne var i anklagemyndighedens besiddelse og fordi enhver nægtelse ville være tåbelig". Han føjer hertil, at tre fjerdedele af alle straffesager i Danmark føres som tilståelsessager på grund af "indiciernes vægt" (Land og Folk ). Problemet var imidlertid just det med indicierne, som netop ikke blev fremlagt 5. Til Mondes Forlag skrev Mikkelsen pjecen Asylret (1936). Den ramte ned midt i hjertet af det antifascistiske arbejde, nemlig de juridiske muligheder for at skaffe de politiske flygtninge asyl i Danmark. Pjecen gennemgik asylrettens historie og asylkonventionen af 1936, som Danmark havde underskrevet. Pjecen gennemgik også mulighederne for tyske flygtninge - for det var jo dem, det handlede om - for at få asyl her i landet. Mulighederne var ringe, og den socialdemokratiskradikale regering var ikke meget indstillet på at lempe. Og efter at have hørt et foredrag af justitsminister Steincke skrev Mikkelsen i 1937 en besk-ironisk kommentar. Asylret, belærte Steincke lytteren, var ikke en juridisk ret flygtningen havde, men derimod "en ret for tilflugtsstaten til at nægte udlevering. At emigranten juridisk set ikke har nogen ret til ophold, men højst forhaabning om, at tilflugtsstaten vil benytte sin ret til ikke at udlevere ham" (Arbejderbladet ). Heroverfor hævdede Mikkelsen en folkelig demokratisk opfattelse til at give asyl for dem, der måtte flygte for frihedens sag og omvendt at nægte asyl for tyrannerne. Robert Mikkelsen blev arresteret den 22. juni 1941 og interneret i Horserød. Han flygtede den 29. august 1943 og gik herefter ind i illegalt arbejde for partiet. Efter befrielsen genoptog han sit arbejde som sagfører. Fra var han medlem af folketinget for DKP og fik som sådan plads i den parlamentariske kommission. Han skrev af og til artikler til Land og Folk, ligesom han i 1952 skrev pjecen Pantefogeden og skatteyderne til Tiden. Under invasionen i Ungarn i 1956 var han stemt for, at partiet skulle udtale sig imod sovjettroppernes indgreb. Han troede ikke på, at det var fascister, der blev nedkæmpet 6. Robert Mikkelsen blev i partiet efter den store krise. I 1970 udsendte han en lille bog på Tidens Forlag med titlen O, 5. Se Arthur London: Tilståelsen, Kbh London var én af de tiltalte. 6. CK-møde DKP-arkiv, ABA.

6 lyksalig folk. Det skulle forstås ironisk, for bogen handlede om Grønland og grønlændernes muligheder Carl Madsen ( ) Carl Marius Madsen har indskrevet sig som en myte i den kommunistiske historie. Hans hurtighed skaffede ham tilnavnet Hjernemadsen, og hans fabelagtige fortælletalent var yndet underholdning. Han kom til verden i jævne kår. Hans far var lærer, og fra det nørrejyske flyttede familjen via Langeland til en lærerstilling i Brede, hvor der dengang stadig var industri - og arbejdere. Han blev student i 1922 og cand.jur. i I sin studietid blev Madsen medlem af Studentersamfundet. Politisk var han socialdemokrat med medlemskort, men ikke mindst påvirkningen fra venstrefløjen i Studentersamfundet trak ham til venstre. I 1928 sad han i bestyrelsen mens Ejvind Møller var formand, og som bestyrelsesmedlem skrev han i bladet Studentersamfundet en artikel, hvor han for de nye russer karakteriserede charmen ved Samfundet med disse ord: "Vi er den lille, intime studenterorganisation; vi er ikke salonfähige i bedre familier, og vi ønsker kun som vore medlemmer blandt den nye aargang russer at se dem, der befinder sig bedre i jævnt dagligtøj end i smoking med knækflip" (juni 28). Madsen mener 7, at Broby spillede en ikke uvæsentlig rolle i hans vej til kommunismen. I hvert fald var Madsen med i Monde-gruppen fra starten. Han husker, at han og Broby tilfældigt mødtes i toget mellem Bremen og Hamburg og aftalte, at tage hjem og lave Monde-gruppen. I slutningen af 1928 meldte han sig ind i DKP. I Monde-gruppens historie spillede han en fremtrædende rolle som DKPs mand. I bruddet i 1932 var han den centrale person. Kort efter sin embedseksamen fik Madsen ansættelse i statens 4. hovedrevisorat. Fra 1935 fik han egen sagførervirksomhed. Hans holdning til det borgerlige retssystem udtrykte han med stor klarhed i en artikel i Monde: "Formålet for den borgerlige stats straffesystem er opretholdelsen af borgerskabets klasseherredømme, og de strafferetlige forholdsregler adskiller sig alene i grad fra de i borgerkrigen anvendte, kun at straf fortrinsvis anvendes mod samfundets deklasserede elementer, men borgerkrig mod en fremvoksende klasses pionerer: den sociologiske opgave er den samme" (17/marts 30). Denne grundholdning var Carl Madsens resten af livet. Han brugte derfor sin juridiske indsigt til at forsvare samfundets svageste og til at udstille systemets karakter. Hans forsvarstaler var allerede i 30'erne tilløbsstykker for unge kommunister. Når rygtet gik, at Hjernemadsen var i retten, var der tæt besat på tilhørerpladserne. Han skrev til Arbejderbladet en lang række kronikker om juridiske spørgsmål ud fra samme grundholdning. I 1938 forsvarede Carl Madsen en dansk spaniensfrivillig i byrettens 9. afdeling. Dommer Arthur Andersen forbød Madsen at nævne ordene Tyskland, Italien eller Mussolini i retten. Carl Madsen nedlagde herefter sit hverv som forsvarer, men hans flotte og klare 7.Carl Madsen: Fortids møre mur, Kbh. 1973, s.146.

7 7 forsvarstale blev trykt i Arbejderbladet (16.3 og ). Holdningen til retssystemet i Vesten modsvaredes af en tilsvarende positiv holdning til det sovjetiske system. Under processerne i 30'erne forsvarede han deres juridiske holdbarhed. F.eks. skrev han om Radek-processen: "Ingen af de Anklagede har tilstaaet en eneste Tøddel mere end det, hvorom der forelaa fuldt tilstrækkeligt Bevis, saaledes at der var Grundlag for en Domfældelse paa Indicier, og de har søgt at forsvare sig saa energisk og behændigt som muligt" (Sovjet i Dag marts 37). Interessant er det, at han kalder det bevis, når det i alle tilfælde var tilståelser, der var det afgørende. I forbindelse med Bukharin-sagen skrev han: "Der er intet mærkeligt ved, at Folk, der har begaaet en Forbrydelse, og som har indset, at Politiets Beviser er fældende, gentager deres tidligere Tilstaaelser i Retssalen" (Arbejderbladet ). Såvel Radekprocessens som Bukharinprocessens stenografiske referat udkom på dansk betalt af russerne. Det har været astronomiske summer, der blev investeret i oversættelser til alverdens sprog af disse gigantiske stenogrammer. Dette burde i sig selv have vakt mistro. Mistro til Sovjet var imidlertid ikke det, der var mest af i kommunismen. Tværtimod. Jeg argumenterer i min bog Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle (Kbh. 1993) for, at kommunismen blev historisk konstrueret med en religiøs kerne. Denne kerne bestod i troen på, at der var socialisme i Sovjetunionen. Hermed var kommunisternes vigtigste diskussion gjort umulig, nemlig diskussionen af, hvad kommunisme egentlig var for noget. Sovjet blev gjort til et helligt land i den forstand, at det blev sat uden for skepsisens rækkevidde. Det havde - ikke mindst for intellektuelle - vidtgående konsekvenser. Såvel Robert Mikkelsen som Carl Madsen havde, hvis de havde læst retsstenogrammerne skeptisk, stillet det spørgsmål: hvorfor anvendes der ingen overbevisende materielle beviser. Men yderligere kunne de, hvis de havde læst Bukharin-sagen grundigt, som en enlig dansk iagttager have undret sig over selve karakteren af hans 'tilståelse': "Hovedvægten ligger da paa, at de anklagede anerkender rigtigheden af forundersøgelsens resultater og vedkender sig deres tidligere udtalelser. Det anses for hovedbevis paa skyld, at den anklagede selv erklærer sig skyldig. Derved fremkommer det ejendommelige præg af "tilstaaelser" og "selvanklager" - et præg der yderligere forstærkes ved de begaaede forbrydelsers ofte stærkt subjektive karakter" (Clarté 3/maj 1938). Men det var ikke en jurists betragtninger. Forfatteren var Erik Ib Schmidt, på dette tidspunkt en tvivlende kommunist. Han havde undret sig over det forhold, at Bukharin benægter konkrete anklager, men indrømmer meget omfattende og abstrakte anklager. Carl Madsen blev arresteret den 23. juni 1941 om natten 8 og via Vestre Fængsel interneret i Horserød. Han flygtede den 29. august 1943 og gik herefter ind i illegalt arbejde. Sammen med bl.a. Robert Mikkelsen var han med til at udfærdige stikkerkartoteket på grundlag af indberetninger fra de illegale partiafdelinger, det kartotek som blev brugt ved arrestationer i Siden var han med i det udvalg under Frihedsrådet, som ud- 8. Han har fortalt historien i Vi skrev loven, Kbh. 1968, s.199.

8 8 færdigede det lovudkast, som retsopgøret skulle foregå efter. I juni 1945 blev Carl Madsen udnævnt til ekstraordinær statsadvokat i henhold til straffelovstillægget. Han skulle tage sig af landssvigersagerne. Efter at have ryddet op i de mange værnemagersager, tog han i foråret 1946 fat på den største, den mod Wright, Thomsen & Kier. Rigsadvokat Pihl henstillede kraftigt til ham, at ansætte en bestemt revisor til at gennemgå regnskaberne. Det gjorde han, men det kom hurtigt til et modsætningsforhold mellem Madsen og revisoren, som igen havde ansat Wright, Thomsen & Kiers egen revisor til at forestå arbejdet. Den 2. november 1946 blev Carl Madsen fritaget for tjeneste og kort efter besluttede rigsadvokat Pihl at henlægge den største værnemagersag overhovedet uden tiltale af nogen art. De to ting blev naturligvis kædet sammen, og der var mange rumlerier i pressen. I august 1948 tog Børge Houmann fat på sagen i Land og Folk. Det kom til udveksling af skarpe bemærkninger mellem revisoren og Carl Madsen. Den 31. oktober 1948 blev Carl Madsen afskediget som statsadvokat. Politiet havde taget ham med en promille i blodet over lovens grænse og med nøglen i låsen på hans bil. Houmanns artikler førte som bekendt til en retssag mod ham, som han tabte. Hvorom alting er, blev sagen mod Wright, Thomsen & Kier aldrig kulegravet, og Carl Madsen søgte tilbage til privat praksis som landsretssagfører, som han drev til sin død. Carl Madsen havde i 1931 på Mondes Forlag udgivet pjecen Rationaliseringen og arbejderne, men ellers havde han især udfoldet sig i artikler og retlige indlæg. Han havde skrevet manuskriptet til en bog om kommunisterne og krigen, som Hans Scherfig havde brugt kraftigt af til sin roman Frydenholm. Men i 1966 begyndte han et frodigt og sukcesfyldt forfatterskab. Hans mundtlige sproglige stil, som var en hidtil uset blanding af det mest formfuldendte retslærde kancellisprog og så de mest udsøgte og injurierende fornærmelser, lykkedes det ham at genskabe i skriftlig form. Hans bøger blev elsket af mange - og hadet sikkert også af mange 9. Han blev i 1975 ekskluderet af DKP efter diskussioner om partiets nye program. 3. Socialistisk juristgruppe De socialistiske faggrupper opstod fra og havde sin vægt hos medicinerne og politterne. Hos juristerne blev der dannet en gruppe i december Fra en deltager har vi følgende karakteristik: "Jeg er helt sikker på, at gruppen var lille, meget lidt aktiv og uden nogen reel betydning. Jeg mindes ikke, at der i noget møde har deltaget en cand.jur., vi var alle studenter." 10. De spredte oplysninger, som gives i tryksager fra Faggruppernes sekretariat, i artikler og i kommunistiske studenters indberetninger til Moskva, omfatter følgende aktiviteter: I oktober 1936 holdt gruppen studiekreds om ekspropriationsret og en ny studiekreds begyndte om socialreformen. Samme efterår indledes samarbejde med Socialdemokratiske Studenter om ungdomslovgivning. Måske ville man starte en studiekreds om dialektisk materialisme. I foråret 1937 meddeles det, at studiekredsene kører videre, men ikke hvilke. Man planlægger en studiekreds om 9. Den gode læge, Kbh. 1966, Vi skrev loven, Kbh. 1968, En litterær proces, Kbh. 1968, Proces mod politiet, Kbh. 1969, Flygtning 33, Kbh. 1972, Stat og magt, Kbh Beretning fra adv. Erling Andresen.

9 9 moderne forfatningsproblemer.i marts 1937 annonceres en studiekreds om marxistisk teori med Erik Ib Schmidt som leder. I september 1937 holdt gruppen rusaften og i oktober et møde om sociallovgivning. I september 1938 blev der holdt generalforsamling. Der var to studiekredse: én om socialistisk analyse af det kapitalistiske samfund og én om historisk materialisme med Erik Ib Schmidt. I november 1938 annonceres en studiekreds i arbejdsret. I september 1937 opgives gruppens størrelse til ca. 40 medlemmer, men det kan sagtens være overdrevet. Følgende personer vides at have været medlem af gruppen: Knud Wiell, H. O. Viking Abell, Erik Wingsøe (formand i 1937), Erling Andresen, Gunner Coln, Erik Munch-Petersen, Inger Haunsøe. Efter november 1938 har jeg ikke fundet spor af gruppen. 4. Der er blevet spurgt, hvorfor man efter krigen tog et opgør med nazismen, men hvorfor det ikke blev taget med stalinismen 11. Tværtimod havde mange stalinister indtaget fremragende og prestigegivende positioner i kultur- og samfundsliv. Bent Jensen, som rejste dette spørgsmål og skrev en bog om det, svarede bevidst énsidigt på det. Han ville kun se terror og massedød i stalinistens øje. Men der findes efter min mening andre måder at gå til historien på end den énsidige. Der findes andre paradigmer end enten-eller. Der findes den mulighed, at fastholde, at kommunistiske jurister begik de dumheder, som kommunismen indebar, samtidig med at deres aktivitet udfoldes. Herved antager de hverken større eller mindre dimensioner. Tværtimod antager de historiske dimensioner. Forfatteroplysninger: Morten Thing, f. 1945,forskningsstipendiat, dr. phil., ansat ved Center for Arbejderkulturstudier, Københavns Universitet. 11. Bent Jensen: Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle, Kbh

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv Danmarks Røde Hjælp - / Kominterns arkiv Mediernes store interesse for Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi og Ole Sohns bog om Arne Munch Petersens skæbne skyldes uden tvivl den fortsatte interesse for

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 7. juni 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 22. december 2015 Lukkede døre (Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre partens identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 213/2015 Anklagemyndigheden

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

Referat af generalforsamling på Borups Højskole, København, den 7. november 1998.

Referat af generalforsamling på Borups Højskole, København, den 7. november 1998. Referat af generalforsamling på Borups Højskole, København, den 7. november 1998. 1) Valg af dirigent og stemmetællere Dirigent: Elisabeth Wichmann. Stemmetællere: Bagge, Vita Lund og Søster Roll. 2) Valg

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28. - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2012.732 Østre Landsret (Camilla Vest sagen) Landsskatterettens kendelse af 19/2

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 Sag 324/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens Henrik Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 22. marts

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Høringssvar vedrørende granskning af ebh-fonden

Høringssvar vedrørende granskning af ebh-fonden PROFESSOR, DR. JUR. ERIK WERLAUFF 1 Høringssvar vedrørende granskning af ebh-fonden Erhvervs- og Selskabsstyrelsens j. nr. 2009-0018916 Styrelsens udkast af 21. januar 2010 til udtalelse. Høringssvar af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10 Åbent brev til regeringen, Folketingets partier og medierne fra 1 / 10 SOS mod Racisme, Bedsteforældre for Asyl og Et anstændigt Danmark vedr. den danske asyl- og udlændingepolitik. Ovenstående 3 foreninger

Læs mere

S 4274 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K

S 4274 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K S 4274 - Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 15. maj 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-790-0393 Dok.: TTM40375 Hermed sendes endelig

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. februar 2012 Sag 78/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 og T2 (advokat Tyge Trier for begge, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * EGLE FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 1. Egle er tysk statsborger og bosat i Belgien. Som indehaver af et eksamensbevis

Læs mere

Referat Generalforsamling. Hoptrup Frivillige Brandværn. d. 29. januar 2016

Referat Generalforsamling. Hoptrup Frivillige Brandværn. d. 29. januar 2016 Referat Generalforsamling Hoptrup Frivillige Brandværn d. 29. januar 2016 Hoptrup den 04/02/16 DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning v. Kaptajnen. REFERAT: Bent Mikki Kristensen blev

Læs mere

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Forlig med skattevæsenet

Forlig med skattevæsenet - 1 Forlig med skattevæsenet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I den forløbne uge har SKAT været udsat for en hård kritik for håndteringen af flere skattesager, herunder sagen vedrørende Jesper

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 11. januar 2011. Nr. 22. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om pantebrevsselskaber VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

for, hvordan den danske regering så vil sikre, at antallet af asylansøgere til Danmark begrænses?

for, hvordan den danske regering så vil sikre, at antallet af asylansøgere til Danmark begrænses? til brug for mundtlig besvarelse af samrådsspørgsmål T, U og V fra medlemmer af Folketinget Peter Kofod Poulsen (DF) og Mattias Tesfaye (S). 2. februar 2016, kl. 15-17. Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland,

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, Oprøret ved Kalø et rollespil om magt i middelalderen I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, bekymrede for deres fremtid og den straf, der er pålagt

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Karen Hækkerup / Freja Sine Thorsboe 2 Spørgsmål nr. 364 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes oplyse, om

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith Mogens Fog 245 på mange måder var en pioner i sin tid. Som oprørsk spejderfører i sine unge dage, som progressiv (læse)pædagog, som modstandskvinde, social demokrat og MF for Danmarks Kommunistiske Parti.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Undersøgelseskommissioner

Undersøgelseskommissioner Undersøgelseskommissioner Af Professor, dr. jur., Eva Smith Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet 1. Indledning Tamilsagen blev starten på nedsættelsen af et udvalg, der skulle se nærmere på

Læs mere

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening - 1 Bestyrelsesansvar i en grundejerforening Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Bestyrelsens pligter og ansvar i ikke-erhvervsdrivende foreninger har været omtalt flere gange på nærværende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 Sag 230/2014 Journalist Niels Northroup og DR (advokat Tyge Trier) kærer Østre Landsrets kendelse om navneforbud i sagen Anklagemyndigheden mod

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere