De venstreorienterede jurister i Danmark i mellemkrigstiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De venstreorienterede jurister i Danmark i mellemkrigstiden"

Transkript

1 De venstreorienterede jurister i Danmark i mellemkrigstiden af Morten Thing [Retfærd 66-67/1994 s ] Ifølge en undersøgelse fra efterårssemestret 1934 udgjorde de jurastuderende 25% af alle indskrevne ved Københavns Universitet, men der var kun 10% jurister blandt de studerende, som kom fra arbejderhjem. Nu var der ikke så mange arbejderbørn på universitetet, men juristerne havde alligevel kun en tredjedel af den gennemsnitlige repræsentation (1% mod 3%). Faktisk var juristgruppen dén gruppe, hvoraf flest kom fra akademikerhjem, nemlig 35%, tæt fulgt af medicinernes 32%. Blandt studerende ved det filosofiske fakultet var det tilsvarende tal 24% 1. Ifølge en undersøgelse lavet af sociologen Theodor Geiger i 1949 var 7% af datidens studenter 3. generations akademikere. Men for juristernes vedkommende var tallet 13% 2. En jurist havde en stor chance for at være barn af en jurist, som var barn af en jurist. Der var ikke meget i juristernes sociale bagage, der pegede på, at de skulle blive politiske afvigere. De fleste fandt arbejde i statsadministrationen, som endnu kun ansatte jurister i forvaltningen. Økonomerne kommer først til efter 2. verdenskrig 3. Resten fandt en stilling på et sagførerkontor og blev med tiden selv indehavere af en sådan forretning. På trods af, at der i 30'erne for første gang udmøntede sig et kritisk miljø af studenter ved universitetet, lå tyngden andre steder end hos juristerne. Hos økonomerne og hos medicinerne var der store fagkritiske grupper, hos juristerne kun en lille flok. Når juristerne alligevel markerede sig i mellemkrigstiden skyldes det nok så meget en lille gruppe af enkeltpersoner med radikal eller kommunistisk baggrund. Det er folk som H. R. Brøcker, M. Wreschner, Robert Mikkelsen og Carl Madsen. Også Hans Kirk var jo cand. jur. Men bortset fra Københavns Kommune er der vist ikke mange, der har stiftet bekendtskab med juristen Kirk. Jeg skal i det følgende forsøge at trække nogle tråde i denne undergrundshistorie, placere nogle brikker til en historie. Det vil ske i en gennemgang af Robert Mikkelsens og Carl Madsens ansatser til retskritik i mellemkrigstiden samt nogle træk af Socialistisk Juristgruppes historie. Det vil måske være relevant at spørge, hvorfor man skal beskæftige sig med to afdøde jurister og en gruppe socialister uden betydning idag. Relevansen ligger for mig at se to steder: i dansk intellektuel-historie og i den danske retshistorie. Hvis vi tager det sidste først: Carl Madsen og Robert Mikkelsen var, mens de levede, to enestående danske jurister. De har ført et utal af processer for "almindelige mennesker" og har deltaget i utallige debatter om retssamfundet og dets manglende 1. H. Colding-Jørgensen: Studenterstatistikken, Studenterbladet 10/dec Hele undersøgelsen findes i Studenternes sociale og økonomiske forhold, udarb. af Statistisk Departement, dupl., Kbh Theodor Geiger: De danske studenters sociale oprindelse, Nordiske Studier i Sociologi 2, Kbh. 1950, s Nils Bredsdorff: Forvaltningspolitik og forvaltningsreformer, Roskilde 1993.

2 2 garantier for de underprivilerede. Selvom de næppe har påvirket dansk jura i teoretisk henseende, var de begge i en menneskealder frygtede og elskede procesadvokater. Disse to advokater, som viede et langt liv til kamp for retfærdigheden, forsvarede Moskvaprocesserne i 30'erne og skueprocesserne i Østeuropa efter krigen. Hvordan kan man forstå det? Hvordan bringe denne skrigende modsigelse på samme formel. Hermed er vi inde i et mere omfattende problem i dansk intellektuel historie. Jeg har behandlet spørgsmålet mere omfattende i min disputats Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle , Kbh Her peger jeg på det særlige ved kommunismen, at den blev opbygget som en rationel verdensopfattelse med et aflukket religiøst område. I dette område befandt sig forestillingerne om, hvad kommunisme var for noget. Det var aflukket og helligt, fordi det ikke stod til diskussion. At være kommunist indebar, at du troede på, at Sovjet var den realiserede utopi. I forkortet form kan vi altså sige, at for en kommunist bestod verden af kamp for en bedre tilværelse, for socialisme plus en indiskutabel tro på, at der var socialisme og menneskeværdige forhold i Sovjet. Når man tager i betragtning, at dette var intet mindre end en løgn, forstår man de intellektuelle konsekvenser af at kommunismen blev konstrueret sådan. På det psykologiske plan gav det formentlig kommunismen en fantastisk styrke, at den var opbygget med dette stærke moment af tro. Men omvendt immuniserede det også mange kommunister mod tvivlen. Eksemplerne Madsen og Mikkelsen viser dette slående. Vi kan naturligvis idag, hvor kommunismen ikke længere eksisterer, vælge at begrave historien med dens hedengangne former. Men også problemerne hører med til historien. Og vi må også se i øjnene, at selvom Carl Madsen og Robert Mikkelsen som kommunister placerede sig som outsidere, var de altså i en periode en vigtig del af dansk juridisk liv. Endelig er blindhed vel ikke kun en del af kommunisternes beredskab. Der findes jo mange andre, der har forsvaret uforsvarlige forhold, også blandt juristerne. Så måske historien med dens problemer kan lære os at tvivle lidt mere. Men nu til historien. 1. Robert Mikkelsen ( ) Uden at have trængt sig frem til billedets forkant har Robert Mikkelsen så at sige fra starten tilhørt gruppen af kommunistiske intellektuelle. Han var således medgrundlægger af Kommunistisk Studenterfraktion i 1920, sammen med Broby Johansen og Kai Moltke bl.a.. Han blev cand.jur. i 1925, kun 23 år gammel. Samme år blev han medlem af DKP. Efter embedseksamen begyndte han at læse økonomi. Han fuldførte dog aldrig studiet. Et spor af interessen findes i artiklen "Kong Kapital" i Clarté 4-5/april Det er en stort anlagt analyse, og formentlig den første af sin art herhjemme, af personforbindelser i den danske kapital. Det var den samme metode Helge Andersen senere brugte i sin berømte Hvem ejer Danmark? fra Mikkelsens konklusion var: "Og med denne højtudviklede kapitalkoncentration staar vi atter nær den

3 3 tid, som Marx mente egnet til fuldbyrdelsen af overgangen til nye samfundsformer: arbejdernes, samfundets overtagelse af produktionsmidlerne, eller moderne indførelse af proletariatets diktatur og overgangen fra A/S Danmark til Arbejdernes kooperative organisation, led i Europas forenede sovjetrepubliker" 4. Redaktionen følte sig foranlediget til at tilføje: "Artiklens Konklusion staar for Forfatterens egen Regning. Vi skal senere vende tilbage til Sagen. Red.". Det skete dog ikke. Et andet udslag kan ses i en artikel fra studenterbladet Quod Felix (12/26-27), hvor han gør sig til talsmand for radikal omlægning af Studenterrådets opgaver, herunder en frigørelse af de bundne legatmidler i universitetsregi, så de samlet kunne stilles til rådighed for de studerende som billige studielån. Det ville nedbringe studietiderne. Det blev imidlertid i sin egenskab af jurist, at Mikkelsen fik sin store betydning for DKP. Han brugte sin viden til i utallige artikler og flere pjecer at redegøre for forholdet mellem arbejdere og domstole. Han var medgrundlægger af Røde Hjælp i 1928 og redaktør af organisationens blad af samme navn Røde Hjælp var en verdensorganisation med hovedsæde i Moskva, hvis opgave det var at støtte arbejdere, der blev udsat for forfølgelse. I 1930 blev han landsretssagfører. Han blev kandidatmedlem af DKPs centrtalkomité i Efter krigen sad han i partiets kontrolkommission. Mikkelsen var med i Monde-gruppen, formentlig fra dens start. Monde-gruppen var en gruppe venstreorienterede intellektuelle, som i 1928 samledes omkring udgivelsen af bladet Monde (senere Plan). Gruppen fik en stor betydning for datidens intellektuelle liv. Dens ledende skikkelser var: Broby Johansen, Carl Madsen, Robert Mikkelsen, Harald Rue, Hans Kirk, Edvard Heiberg, Torben Gregersen, Villars Lunn, Mogens Boserup, Ester Boserup m.fl. I 1932 kom det til et brud, fordi DKP forlangte fuld kontrol over gruppen. Gruppen gik i to dele. I dette brud stod Mikkelsen på partifløjen. Han var medredaktør af begge gruppens bøger om Sovjet, Kulturrevolutionen og Sovjetunionens 5-Aarsplan, ligesom han var medforfatter til pjecen Arbejdsløshed (1931). Han spillede aldrig rollen som frontfigur i gruppen, ejheller indtog han nogen fremtrædende rolle i referaterne i gruppens protokol. Snarere var han selve partiloyaliteteten. Det blev som landsretssagføreren, Robert Mikkelsen kom til at spille en stor rolle. Både i konkrete retssager og som partiets juridiske ekpertise sammen med Carl Madsen og efter krigen med Chr. Vilh. Hagens. I Arbejderbladet skrev han artikler om juridiske spørgsmål, f.eks. om sociallovforslaget (Arbejderbladet 30.1, 6.2 og ). Her fremlagde han det principielle syn på sociallovgivningen, at det er "en "Socialforsikring" - ikke i den Forstand, at Befolkningen er forsikret, men saaledes, at det er Staten, der ved sine Almisser til de nødlidende betaler en Præmie, der forsikrer sig imod Revolutioner og skaber Ro til fortsat Udbytning." 4. Mikkelsen fulgte senere artiklen op, delvis med det samme stof i Arbejderbladet 20.7 og med artiklerne "Koncentration indenfor danske Aktieselskaber 1913 til 1925".

4 4 Efter socialreformen blev vedtaget sammenfattede han sin kritik i pjecen Socialreformen (1934). Her krtiserede han ikke mindst K.K. Steincke, socialdemokratisk jurist og arkitekt bag lovkomplekset, for, at han havde fraveget sit principielle krav (fra bogen Fremtidens Forsørgelsesvæsen) om at erstatte almisseprincippet med et retsprincip; retsprincippet indebar, at alle i en bestemt kategori i loven (f.eks. arbejdsløse eller enlige mødre) havde ret til en bestemt ydelse uden, at der skulle foretages nogen vurdering af trangens værdighed eller karakter. Dernæst kritiserede han, at man bevarede fattighjælpens konsekvenser i form af tabte borgerlige rettigheder. Endelig at de sociale love skulle betales over skatterne - altså af dem, der skulle understøttes - i stedet for af arbejdsgiverne. Hans principielle holdning til retssystemet udmøntede han i forsvarstalen for Arbejderbladets redaktør Helge Larsen, da denne den 13. februar 1934 stod anklaget i byretten. Talen udkom også som pjece på partiforlaget med den sigende titel: Er de danske Domstole Klassedomstole? (1934). Det hedder her: "I ethvert Klassesamfund er det en Selvfølge, at alle Statsmagtens Organer har den Opgave at Styrke og opretholde de bestaaende Tilstande, at varetage den herskende Klasses Interesser./ Som et af de vigtigste Statsorganer har Domstolene naturligvis den samme Opgave at varetage, og paa samme Maade som Lovgivningen i det klassedelte Samfund er Klasselove, saaledes er et saadant Samfunds Domstole naturligvis Klassedomstole." I sin tale pegede Mikkelsen på to årsager til at domstolene vedblivende var klassedomstole. Dels var dommerne énsidigt rekrutteret fra embedsmandshjem, det velstående borgerskab og enkelte fra gårdmandshjem. Ikke én dommer kom fra et arbejderhjem eller fra et småbrugerhjem. Hertil kom så det andet argument, nemlig at de énsidigt blev påvirket fra én side gennem deres uddannelse og deres karriereforløb. Gennem denne socialisering blev de gjort til medlemmer af den herskende klasse i deres udsyn og livsmønster. Dertil kom, at mange dommere havde sæde i bankbestyrelser og aktieselskabsbestyrelser og herved blev vænnet til at se sagen fra kapitalens synspunkt. Nævningedomstolene, som kom ind i retsplejeloven i 1919, lidt modstræbende eftersom de allerede fandtes i grundloven fra 1849, fungerede ikke som noget korrektiv på grund af den skæve rekruttering af nævninge, hvilket han belagde med tal fra en undersøgelse. Han gennemgik straffesager, fosterfordrivelsessager, fagforeningssager og politiske sager og påpegede, at disse sagskategorier alle havde deres tyngde, hvad angår straffede personer i arbejderklassen. På DKPs forlag Arbejderforlaget, i serien "Arbejderkaar i Sovjetunionen", skrev Mikkelsen pjecen Forbrydelse og straf i arbejderstaten (1935). Pjecen gennemgik hele det sovjetiske retssystems funktionsmåde og lovgivningens opbygning. Det interessante er imidlertid de overordnede begrundelser. For Mikkelsen er såvel den danske stat som den sovjetiske en klassestat. Det betyder, at hele retsopfattelsen udtrykker en bestemt klases synsmåde og materielle interesser. Forskellen ligger deri, at hos os har vi en klassestat, hvor det "er en lille klike, der har magten". I Sovjet derimod er det "de bredeste masser, der har magten". Det hedder videre: "I Sovjetunionens forfatning er der ingen bestemmelser om trykkefrihed og forsamlingsfrihed, og Sovjetunionens dommere er ikke paa nogen maade uafhængige. De er nemlig valgt ved almindelig afstemning, og de risikerer i modsætning til de danske naar som helst at blive afsat, hvis de ikke dømmer saadan, som deres vælgere anser for rigtigt efter den gældende lov, men ikke desto mindre er forholdet det, at i Sovjetunionen er der ytringsfrihed og demonstrationsfrihed. [...] Der er fuldstændig retssikkerhed og en frisindet og moderne straffelov. Der er ret for de bredeste masser, som i selv de mest "demokratiske" vestevropæiske stater vilde være utænkelig, og der mangler kun frihed for en

5 5 uddøende rest af kontrarevolutionære elementer". Retsopfattelsen er logisk nok bygget op. Problemet var langt snarere, at den ikke modsvarede virkeligheden, hvilket i årene efter 1935 blev endnu tydeligere end tidligere. Det helt afgørende problem var aksiomet, at Sovjet var en klassestat på de bredeste massers grundlag. For hvis der i stedet var tale om en relativ lille partielites diktatur over de bredeste masser, så faldt naturligvis den retssikkerhed, der var sikret gennem 'de bredeste massers interesser'. Robert Mikkelsen kommenterede mig bekendt ikke de store Moskvaprocesser Det særlige ved dem var set ud fra et juridisk synspunkt, at det var tilståelsessager uden brug af beviser i tilfælde med meget grove politiske forbrydelser. Men Mikkelsen kommenterede efter krigen Slansky-processen i Tjekoslovakiet. Han afviste alle spekulationer om tortur eller nakotika som midler til at opnå tilståelser og mente, at de tiltalte naturligvis tilstod, fordi de var skyldige, "fordi de vidste at beviserne var i anklagemyndighedens besiddelse og fordi enhver nægtelse ville være tåbelig". Han føjer hertil, at tre fjerdedele af alle straffesager i Danmark føres som tilståelsessager på grund af "indiciernes vægt" (Land og Folk ). Problemet var imidlertid just det med indicierne, som netop ikke blev fremlagt 5. Til Mondes Forlag skrev Mikkelsen pjecen Asylret (1936). Den ramte ned midt i hjertet af det antifascistiske arbejde, nemlig de juridiske muligheder for at skaffe de politiske flygtninge asyl i Danmark. Pjecen gennemgik asylrettens historie og asylkonventionen af 1936, som Danmark havde underskrevet. Pjecen gennemgik også mulighederne for tyske flygtninge - for det var jo dem, det handlede om - for at få asyl her i landet. Mulighederne var ringe, og den socialdemokratiskradikale regering var ikke meget indstillet på at lempe. Og efter at have hørt et foredrag af justitsminister Steincke skrev Mikkelsen i 1937 en besk-ironisk kommentar. Asylret, belærte Steincke lytteren, var ikke en juridisk ret flygtningen havde, men derimod "en ret for tilflugtsstaten til at nægte udlevering. At emigranten juridisk set ikke har nogen ret til ophold, men højst forhaabning om, at tilflugtsstaten vil benytte sin ret til ikke at udlevere ham" (Arbejderbladet ). Heroverfor hævdede Mikkelsen en folkelig demokratisk opfattelse til at give asyl for dem, der måtte flygte for frihedens sag og omvendt at nægte asyl for tyrannerne. Robert Mikkelsen blev arresteret den 22. juni 1941 og interneret i Horserød. Han flygtede den 29. august 1943 og gik herefter ind i illegalt arbejde for partiet. Efter befrielsen genoptog han sit arbejde som sagfører. Fra var han medlem af folketinget for DKP og fik som sådan plads i den parlamentariske kommission. Han skrev af og til artikler til Land og Folk, ligesom han i 1952 skrev pjecen Pantefogeden og skatteyderne til Tiden. Under invasionen i Ungarn i 1956 var han stemt for, at partiet skulle udtale sig imod sovjettroppernes indgreb. Han troede ikke på, at det var fascister, der blev nedkæmpet 6. Robert Mikkelsen blev i partiet efter den store krise. I 1970 udsendte han en lille bog på Tidens Forlag med titlen O, 5. Se Arthur London: Tilståelsen, Kbh London var én af de tiltalte. 6. CK-møde DKP-arkiv, ABA.

6 lyksalig folk. Det skulle forstås ironisk, for bogen handlede om Grønland og grønlændernes muligheder Carl Madsen ( ) Carl Marius Madsen har indskrevet sig som en myte i den kommunistiske historie. Hans hurtighed skaffede ham tilnavnet Hjernemadsen, og hans fabelagtige fortælletalent var yndet underholdning. Han kom til verden i jævne kår. Hans far var lærer, og fra det nørrejyske flyttede familjen via Langeland til en lærerstilling i Brede, hvor der dengang stadig var industri - og arbejdere. Han blev student i 1922 og cand.jur. i I sin studietid blev Madsen medlem af Studentersamfundet. Politisk var han socialdemokrat med medlemskort, men ikke mindst påvirkningen fra venstrefløjen i Studentersamfundet trak ham til venstre. I 1928 sad han i bestyrelsen mens Ejvind Møller var formand, og som bestyrelsesmedlem skrev han i bladet Studentersamfundet en artikel, hvor han for de nye russer karakteriserede charmen ved Samfundet med disse ord: "Vi er den lille, intime studenterorganisation; vi er ikke salonfähige i bedre familier, og vi ønsker kun som vore medlemmer blandt den nye aargang russer at se dem, der befinder sig bedre i jævnt dagligtøj end i smoking med knækflip" (juni 28). Madsen mener 7, at Broby spillede en ikke uvæsentlig rolle i hans vej til kommunismen. I hvert fald var Madsen med i Monde-gruppen fra starten. Han husker, at han og Broby tilfældigt mødtes i toget mellem Bremen og Hamburg og aftalte, at tage hjem og lave Monde-gruppen. I slutningen af 1928 meldte han sig ind i DKP. I Monde-gruppens historie spillede han en fremtrædende rolle som DKPs mand. I bruddet i 1932 var han den centrale person. Kort efter sin embedseksamen fik Madsen ansættelse i statens 4. hovedrevisorat. Fra 1935 fik han egen sagførervirksomhed. Hans holdning til det borgerlige retssystem udtrykte han med stor klarhed i en artikel i Monde: "Formålet for den borgerlige stats straffesystem er opretholdelsen af borgerskabets klasseherredømme, og de strafferetlige forholdsregler adskiller sig alene i grad fra de i borgerkrigen anvendte, kun at straf fortrinsvis anvendes mod samfundets deklasserede elementer, men borgerkrig mod en fremvoksende klasses pionerer: den sociologiske opgave er den samme" (17/marts 30). Denne grundholdning var Carl Madsens resten af livet. Han brugte derfor sin juridiske indsigt til at forsvare samfundets svageste og til at udstille systemets karakter. Hans forsvarstaler var allerede i 30'erne tilløbsstykker for unge kommunister. Når rygtet gik, at Hjernemadsen var i retten, var der tæt besat på tilhørerpladserne. Han skrev til Arbejderbladet en lang række kronikker om juridiske spørgsmål ud fra samme grundholdning. I 1938 forsvarede Carl Madsen en dansk spaniensfrivillig i byrettens 9. afdeling. Dommer Arthur Andersen forbød Madsen at nævne ordene Tyskland, Italien eller Mussolini i retten. Carl Madsen nedlagde herefter sit hverv som forsvarer, men hans flotte og klare 7.Carl Madsen: Fortids møre mur, Kbh. 1973, s.146.

7 7 forsvarstale blev trykt i Arbejderbladet (16.3 og ). Holdningen til retssystemet i Vesten modsvaredes af en tilsvarende positiv holdning til det sovjetiske system. Under processerne i 30'erne forsvarede han deres juridiske holdbarhed. F.eks. skrev han om Radek-processen: "Ingen af de Anklagede har tilstaaet en eneste Tøddel mere end det, hvorom der forelaa fuldt tilstrækkeligt Bevis, saaledes at der var Grundlag for en Domfældelse paa Indicier, og de har søgt at forsvare sig saa energisk og behændigt som muligt" (Sovjet i Dag marts 37). Interessant er det, at han kalder det bevis, når det i alle tilfælde var tilståelser, der var det afgørende. I forbindelse med Bukharin-sagen skrev han: "Der er intet mærkeligt ved, at Folk, der har begaaet en Forbrydelse, og som har indset, at Politiets Beviser er fældende, gentager deres tidligere Tilstaaelser i Retssalen" (Arbejderbladet ). Såvel Radekprocessens som Bukharinprocessens stenografiske referat udkom på dansk betalt af russerne. Det har været astronomiske summer, der blev investeret i oversættelser til alverdens sprog af disse gigantiske stenogrammer. Dette burde i sig selv have vakt mistro. Mistro til Sovjet var imidlertid ikke det, der var mest af i kommunismen. Tværtimod. Jeg argumenterer i min bog Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle (Kbh. 1993) for, at kommunismen blev historisk konstrueret med en religiøs kerne. Denne kerne bestod i troen på, at der var socialisme i Sovjetunionen. Hermed var kommunisternes vigtigste diskussion gjort umulig, nemlig diskussionen af, hvad kommunisme egentlig var for noget. Sovjet blev gjort til et helligt land i den forstand, at det blev sat uden for skepsisens rækkevidde. Det havde - ikke mindst for intellektuelle - vidtgående konsekvenser. Såvel Robert Mikkelsen som Carl Madsen havde, hvis de havde læst retsstenogrammerne skeptisk, stillet det spørgsmål: hvorfor anvendes der ingen overbevisende materielle beviser. Men yderligere kunne de, hvis de havde læst Bukharin-sagen grundigt, som en enlig dansk iagttager have undret sig over selve karakteren af hans 'tilståelse': "Hovedvægten ligger da paa, at de anklagede anerkender rigtigheden af forundersøgelsens resultater og vedkender sig deres tidligere udtalelser. Det anses for hovedbevis paa skyld, at den anklagede selv erklærer sig skyldig. Derved fremkommer det ejendommelige præg af "tilstaaelser" og "selvanklager" - et præg der yderligere forstærkes ved de begaaede forbrydelsers ofte stærkt subjektive karakter" (Clarté 3/maj 1938). Men det var ikke en jurists betragtninger. Forfatteren var Erik Ib Schmidt, på dette tidspunkt en tvivlende kommunist. Han havde undret sig over det forhold, at Bukharin benægter konkrete anklager, men indrømmer meget omfattende og abstrakte anklager. Carl Madsen blev arresteret den 23. juni 1941 om natten 8 og via Vestre Fængsel interneret i Horserød. Han flygtede den 29. august 1943 og gik herefter ind i illegalt arbejde. Sammen med bl.a. Robert Mikkelsen var han med til at udfærdige stikkerkartoteket på grundlag af indberetninger fra de illegale partiafdelinger, det kartotek som blev brugt ved arrestationer i Siden var han med i det udvalg under Frihedsrådet, som ud- 8. Han har fortalt historien i Vi skrev loven, Kbh. 1968, s.199.

8 8 færdigede det lovudkast, som retsopgøret skulle foregå efter. I juni 1945 blev Carl Madsen udnævnt til ekstraordinær statsadvokat i henhold til straffelovstillægget. Han skulle tage sig af landssvigersagerne. Efter at have ryddet op i de mange værnemagersager, tog han i foråret 1946 fat på den største, den mod Wright, Thomsen & Kier. Rigsadvokat Pihl henstillede kraftigt til ham, at ansætte en bestemt revisor til at gennemgå regnskaberne. Det gjorde han, men det kom hurtigt til et modsætningsforhold mellem Madsen og revisoren, som igen havde ansat Wright, Thomsen & Kiers egen revisor til at forestå arbejdet. Den 2. november 1946 blev Carl Madsen fritaget for tjeneste og kort efter besluttede rigsadvokat Pihl at henlægge den største værnemagersag overhovedet uden tiltale af nogen art. De to ting blev naturligvis kædet sammen, og der var mange rumlerier i pressen. I august 1948 tog Børge Houmann fat på sagen i Land og Folk. Det kom til udveksling af skarpe bemærkninger mellem revisoren og Carl Madsen. Den 31. oktober 1948 blev Carl Madsen afskediget som statsadvokat. Politiet havde taget ham med en promille i blodet over lovens grænse og med nøglen i låsen på hans bil. Houmanns artikler førte som bekendt til en retssag mod ham, som han tabte. Hvorom alting er, blev sagen mod Wright, Thomsen & Kier aldrig kulegravet, og Carl Madsen søgte tilbage til privat praksis som landsretssagfører, som han drev til sin død. Carl Madsen havde i 1931 på Mondes Forlag udgivet pjecen Rationaliseringen og arbejderne, men ellers havde han især udfoldet sig i artikler og retlige indlæg. Han havde skrevet manuskriptet til en bog om kommunisterne og krigen, som Hans Scherfig havde brugt kraftigt af til sin roman Frydenholm. Men i 1966 begyndte han et frodigt og sukcesfyldt forfatterskab. Hans mundtlige sproglige stil, som var en hidtil uset blanding af det mest formfuldendte retslærde kancellisprog og så de mest udsøgte og injurierende fornærmelser, lykkedes det ham at genskabe i skriftlig form. Hans bøger blev elsket af mange - og hadet sikkert også af mange 9. Han blev i 1975 ekskluderet af DKP efter diskussioner om partiets nye program. 3. Socialistisk juristgruppe De socialistiske faggrupper opstod fra og havde sin vægt hos medicinerne og politterne. Hos juristerne blev der dannet en gruppe i december Fra en deltager har vi følgende karakteristik: "Jeg er helt sikker på, at gruppen var lille, meget lidt aktiv og uden nogen reel betydning. Jeg mindes ikke, at der i noget møde har deltaget en cand.jur., vi var alle studenter." 10. De spredte oplysninger, som gives i tryksager fra Faggruppernes sekretariat, i artikler og i kommunistiske studenters indberetninger til Moskva, omfatter følgende aktiviteter: I oktober 1936 holdt gruppen studiekreds om ekspropriationsret og en ny studiekreds begyndte om socialreformen. Samme efterår indledes samarbejde med Socialdemokratiske Studenter om ungdomslovgivning. Måske ville man starte en studiekreds om dialektisk materialisme. I foråret 1937 meddeles det, at studiekredsene kører videre, men ikke hvilke. Man planlægger en studiekreds om 9. Den gode læge, Kbh. 1966, Vi skrev loven, Kbh. 1968, En litterær proces, Kbh. 1968, Proces mod politiet, Kbh. 1969, Flygtning 33, Kbh. 1972, Stat og magt, Kbh Beretning fra adv. Erling Andresen.

9 9 moderne forfatningsproblemer.i marts 1937 annonceres en studiekreds om marxistisk teori med Erik Ib Schmidt som leder. I september 1937 holdt gruppen rusaften og i oktober et møde om sociallovgivning. I september 1938 blev der holdt generalforsamling. Der var to studiekredse: én om socialistisk analyse af det kapitalistiske samfund og én om historisk materialisme med Erik Ib Schmidt. I november 1938 annonceres en studiekreds i arbejdsret. I september 1937 opgives gruppens størrelse til ca. 40 medlemmer, men det kan sagtens være overdrevet. Følgende personer vides at have været medlem af gruppen: Knud Wiell, H. O. Viking Abell, Erik Wingsøe (formand i 1937), Erling Andresen, Gunner Coln, Erik Munch-Petersen, Inger Haunsøe. Efter november 1938 har jeg ikke fundet spor af gruppen. 4. Der er blevet spurgt, hvorfor man efter krigen tog et opgør med nazismen, men hvorfor det ikke blev taget med stalinismen 11. Tværtimod havde mange stalinister indtaget fremragende og prestigegivende positioner i kultur- og samfundsliv. Bent Jensen, som rejste dette spørgsmål og skrev en bog om det, svarede bevidst énsidigt på det. Han ville kun se terror og massedød i stalinistens øje. Men der findes efter min mening andre måder at gå til historien på end den énsidige. Der findes andre paradigmer end enten-eller. Der findes den mulighed, at fastholde, at kommunistiske jurister begik de dumheder, som kommunismen indebar, samtidig med at deres aktivitet udfoldes. Herved antager de hverken større eller mindre dimensioner. Tværtimod antager de historiske dimensioner. Forfatteroplysninger: Morten Thing, f. 1945,forskningsstipendiat, dr. phil., ansat ved Center for Arbejderkulturstudier, Københavns Universitet. 11. Bent Jensen: Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle, Kbh

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Advokater splittede om blinde domsmænd

Advokater splittede om blinde domsmænd Advokater splittede om blinde domsmænd 23-06-2008 Må en højt begavet blind person afvises som domsmand, mens en småt begavet - seende - person godt kan dømme i en sag? Advokater og dommere er rygende uenige.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

ANKLAGER. gå selv? Så har vi det rette job

ANKLAGER. gå selv? Så har vi det rette job ANKLAGER Er du en holdspiller, der kan gå selv? Så har vi det rette job mange muligheder Anklagemyndigheden er en del af Justitsministeriet. På hele ministerområdet har vi fokus på en bred og målrettet

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har.

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har. Til Retten i Næstved BS 99-342/2011 Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11 4220 Korsør Mod Haveforeningen Strandparken v/ formand Tonny Korndrup (advokat Jens Otto Johansen) Korsør den, 15/06/2011 Jeg har

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED INDHOLD FORORD............................. 15 KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED 1.1 Indledning.......................... 17 1.2 Grundrettigheder....................... 18 1.2.1 Konventioner og

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Ved brev af 15. november 2006 har advokat og administrator for Andelsboligforeningen K, NN, indgivet klage over statsautoriseret revisor R.

Ved brev af 15. november 2006 har advokat og administrator for Andelsboligforeningen K, NN, indgivet klage over statsautoriseret revisor R. Side 1 af 8 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 19. november 2007 (sag nr. 72-2006-S) K mod Statsautoriseret revisor R Ved brev af 15. november 2006 har advokat

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune Til medlemmer i foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Ordrup Jagtvej 65-81 2920 Charlottenlund København den 1. juni 2006 Journal nr. 703 jbh. Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN Med følgende dagsorden:

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse 5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse En advokat klagede over at en politimester og i 2. instans vedkommende statsadvokat i en sag havde opgivet påtale efter retsplejelovens 721,

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Referat af KHFR`s landsmøde Lørdag d. 16. maj 2009.

Referat af KHFR`s landsmøde Lørdag d. 16. maj 2009. Ishøj d.19.05.2009. Referat af KHFR`s landsmøde Lørdag d. 16. maj 2009. Dagsorden. Pkt. nr. 1. Valg af dirigent. Pkt. nr. 2. Valg af stemmetællere. Pkt. nr. 3. Formandens beretning. Pkt. nr. 4. Regnskab.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Protokol fra den ordinære generalforsamling for Fællesrepræsentationen af Grundejerforeninger i Rødovre

Protokol fra den ordinære generalforsamling for Fællesrepræsentationen af Grundejerforeninger i Rødovre Protokol fra den ordinære generalforsamling for Fællesrepræsentationen af Grundejerforeninger i Rødovre Tidspunkt: 28.2.2012. Kl. 19:00 Sted: Rødovregård Referent: Ellen Jensen Dagsorden: 1. Valg af dirigent

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Ordinær generalforsamling Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Kalenderåret 2014 Grundejerforeningen Ny Hvidovre Hjemhørende i Hvidovre Kommune Stiftet 16. juni 1918 Titel Referat

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v.

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. - 1 Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R)

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

w w w. f l i n t e b a k k e n. d k e m a i l : i n f o @ f l i n t e b a k k e n. d k

w w w. f l i n t e b a k k e n. d k e m a i l : i n f o @ f l i n t e b a k k e n. d k Referat af bestyrelsesmøde mandag den 13. december 2010 Til stede: Afbud: Jens Kisker, Michael Dalsgaard, Laila Gribsholt-Beck, Per Larsen (i egenskab af kontaktperson vedr. retssag mod DEF 1994 A/S) Jacob

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

01.01.10 Referat af generalforsamling i LNS den 24-04-2010 Værløse Kirke, Højeloft Vænge 20

01.01.10 Referat af generalforsamling i LNS den 24-04-2010 Værløse Kirke, Højeloft Vænge 20 01.01.10 Referat af generalforsamling i LNS den 24-04-2010 Værløse Kirke, Højeloft Vænge 20 1 Generalforsamlingen åbnes af formanden Vera Marcher og fællessang Det er i dag et vejr. 2 Valg af dirigent

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF 1940. Mandag d. 28. marts 2011 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen).

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF 1940. Mandag d. 28. marts 2011 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen). Historisk materiale. Det følgende er klippet fra Julespareforeningens gamle hjemmeside, der indeholdt originale dokumenter fra foreningens generalforsamlinger fra 2001 til og med 2011. Indkaldelse til

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer

Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer Støttet af Kulturstyrelsens formidlingspulje 2013 1 Formål Da Arresten genåbnede med ny permanent

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere