Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget

Transkript

1 Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem og Børneog skoleudvalget Side 1

2 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15. Aftalen fremlægges til politisk godkendelse senest med udgangen af september Den er herefter gældende for begge parter. Selvforvaltningsaftalen er udgangspunktet for dialogen mellem politikere, direktion, center og virksomheden. I aftalen præciseres mål og resultatkrav samt rammevilkårene for virksomheden herunder de økonomiske vilkår. Styring i Næstved Kommune bygger på et princip om decentral ledelse central styring. Virksomhederne har i forhold til økonomi, personale samt tilrettelæggelse og udvikling af det faglige arbejde et betydeligt råderum under hensyntagen til de økonomiske rammer og de politiske mål. De politiske mål skaber derved fokus og retning på opgaveløsningen. Ved indgåelse af aftalen forpligter aftaleparterne sig til at arbejde målrettet for at opfylde aftalens indhold. Virksomheden forpligter sig dermed til at opfylde de aftalte mål indenfor den tildelte budgetramme Virksomhedens kerneydelser. har følgende kerneydelser: At skabe de bedste rammer for børns læring og derved er kerneydelsen undervisning. Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater, og vi skal styrke elevernes trivsel og fremmøde i både undervisningsdelen og fritidsdelen. 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder samt aftalestyringen. Udgangspunktet for formulering af selvforvaltningsmål for 2014/15 er enten de politisk godkendte mål for 2014, Strategiplan og resultataftaler eller andre forhold på den enkelte virksomhed, som virksomheden ønsker at inddrage i selvforvaltningsaftalen. I 2014 er der vedtaget 13 byrådsmål, 2 tværgående indsatsområder samt fagudvalgsmål for næsten alle fagudvalg. Herudover har Direktionen godkendt resultataftaler mellem den enkelte Direktør og centerchef. Sidst i dette afsnit er der link til de godkendte politiske mål og de godkendte resultataftaler Når virksomheden tager udgangspunkt i de godkendte mål, så sker det på forskellig vis: Side 2

3 Byrådsmål: Virksomheden kan i formuleringen af selvforvaltningsmål lade sig inspirere af byrådsmålene, idet disse mål viser, hvilke områder, der politisk har den højest prioritet. Virksomheden kan lave sådanne selvforvaltningsmål. De tværgående indsatsområder: Der skal for hvert indsatsområde som udgangspunkt udarbejdes et selvforvaltningsmål. Det er beskrevet under hvert af de tværgående indsatsområder, hvordan virksomheden skal forholde sig til de tværgående indsatsområder. Fagudvalgsmål: Virksomheden skal forholde sig til eget fagudvalgs mål på følgende måde: Hvis der er fagudvalgsmål, som er rettet mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til dette fagudvalgsmål, og hvor det er relevant formulere selvforvaltningsmål. Herudover kan virksomheden forholde sig til fagudvalgets øvrige mål samt alle andre fagudvalgsmål ved formulering af selvforvaltningsmål. Resultataftaler: Virksomheden skal forholde sig til aftalestyringen på følgende måde: Hvis der er mål i resultataftalen mellem Direktør og Centerchef, som retter sig mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til disse ved formulering af selvforvaltningsmål. I resultataftalen for Center for Undervisning er der Egne mål: Virksomheden kan som nævnt formulere selvforvaltningsmål med udgangspunkt i forhold på virksomheden, som virksomheden finder relevant at inddrage i selvforvaltningsaftalen. Herunder er links til de politisk godkendte mål for 2014 samt resultataftale: Byrådsmål Fagudvalgsmål Resultataftaler link skal laves. Tværgående indsatsområder Nedenfor er link til selvforvaltningsreglerne for De tværgående indsatsområder er bilag 4 og 5. Selvforvaltningsregler inkl. tværgående indsatsområder Side 3

4 2.2. Selvforvaltningsmål for virksomheden. Sidste del af selvforvaltningsaftalen består af 9 målskabeloner, som virksomheden skal udfylde. I selvforvaltningsreglerne er det beskrevet, at det maksimale antal mål i selvforvaltningsaftalen er 9 mål. I nedenstående tabel skriver virksomheden sine selvforvaltningsmål. Det er udelukkende målet fra mål-rubrikken i skabelonen, som skal indføjes. Hensigten med denne oversigt er at gøre det muligt på en enkel måde at skaffe sig overblik over selvforvaltningsmål på den enkelte virksomhed. Mål nr : Tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Tværgående indsatsområde Energiledelse Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål i overskrift: Vi skal nedbringe sygefraværet på SFO-området på. Opnå sammenhæng mellem økonomisk tildeling og faktuelt energi forbrug Implementering af skolereformen Fremme elevernes fremmøde Ny Nordisk Skole projektet fokus på læring i brobygningen mellem skole og børnehaver 3. Økonomi Virksomhedens oprindelige budget for 2014/15 er på i alt kr. Budgettet korrigeres løbende over året blandt andet i forhold til selvforvaltningsoverførsler fra 2013/14. Virksomhedens korrigerede budget kan ses i Prisme i den økonomirapport, som hedder 2014/15 tillæg. 4. Spilleregler. Spillereglerne for selvforvaltning i Næstved Kommune kan findes i følgende dokument: Selvforvaltningsregler 2014 Side 4

5 5. Opfølgning på mål Virksomheden skal følge op på i hvor høj grad selvforvaltningsmålene for 2014/15 er opfyldt. Det sker som en del af årsrapporten, hvor der sker en opfølgning på såvel regnskabsresultatet for 2014/15 samt opfyldelsen på selvforvaltningsmålene. Årsrapporten udarbejdes jf. selvforvaltningsreglerne september Side 5

6 Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Beskriv målet for virksomheden: Vi ønsker at nedbringe sygefraværet hos SFO-personalet, så det matcher sygefraværet på undervisningsdelen, der er under 3 % Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Vi ønsker at skabe en arbejdsplads, hvor sygefraværet er under 3 % på både undervisningsdelen og fritidsdelen. Et mindre sygefravær skal give større stabilitet og fleksibilitet i dagligdagen med børn og unge. Vi vil ved et lavere fravær i SFO-personalet kunne opnå større kontinuitet i samarbejdet om det pædagogiske og didaktiske arbejde i hverdagen på skolen. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Succeskriteriet er, at vi når ned på et acceptabelt fravær på under 3 %, hvor sygefravær ikke er en belastning i s hverdag. Målet er derfor opfyldt når SFO-delens sygefravær er under 3 %. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Opfølgende sygeomsorgssamtaler med de fraværende. Skærpet fokus på sygefravær i dagligdagen. Skærpet fokus på enkeltdages fravær. APV med efterfølgende handleplan Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Vi har pt. et sygefravær på ca. 6 %. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Side 6

7 Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Energiledelse : Vi ønsker at nedbringe vores energiforbrug med yderligere 1 %. Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Skolen har større udgifter på dette område, end der bliver tildelt økonomiske midler. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Målet er opnået, når vi har bragt vores energiforbrug ned med 1%. På sigt er målet at vi får overensstemmelse mellem det vi får midler til og det faktiske kvadratmeter på skolen. Som det er i øjeblikket bruger vi kr. fra vores indvendige vedligeholdelseskonto på energiforbruget. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Vi vil i dagligdagen have fokus på området. Vi vil inddrage energiforbrug som en integreret del af elevernes undervisning. Vi har gjort CUD og Økonomiafdelingen opmærksom på, at vi ikke får økonomiske midler svarende til skolens egentlige kvadratmeter. Dette gøres der ikke noget ved før skoleåret klasserne arbejder med energiforbrug i et undervisningsforløb som tager konkret i skolens energiforbrug Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Vores forbrug sidste år: EL: Kwh Vand: 1376 m3 Varme: m3 Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Byrådsmål 8 Side 7

8 Selvforvaltningsmål 3: Implementering af skolereformen Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): s læseresultater og nationaletest ligger under både Næstved Kommunes gennemsnit og landsgennemsnittet. Dette niveau skal højnes gennem fokus på elevernes læring og trivsel i dagligdagen. Arbejdet med læringsmål på 3 niveauer (Årsplaner, gruppe/klasse niveau og elevniveau) Samarbejde med eksterne samarbejdsparter både fra lokalområdet og øvrige eksterne samarbejdsparter Øge effekten af undervisningen og derved at øge testresultaterne særligt læsetest og nationale test At skabe fleksible læringsmiljøer hvor faglighed, inklusion, undervisningsdifferentiering og læringsledelse danner rammen for den daglige undervisning Trivsel og bevægelse Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Succeskriteriet er Når mindst 80 % af vores elever ligger på eller over landsgennemsnittet i både læsning og matematiktest Når alle elever kender egne, klassens og fagets læringsmål Når der gennemføres undervisning med fokus på høj faglighed, der tilgodeser nye og varierede læringsformer i den generelle hverdag på Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): fortsætter arbejdet/udviklingsprocesserne med aktionslæringsforløb for medarbejderne i samarbejde med skolekonsulenterne. Disse processer skal gennem skoleåret 2014/2015 styrke både lærernes, pædagogernes og ledelsens egen indsigt i at skabe læringsmiljøer for børnene i både den fagopdelte Side 8

9 undervisning, understøttende undervisning samt i fritidsdelen (sfoen). I pædagogiske læringsprocesser tager udgangspunkt i skoleudviklingsmodellen, som er en integreret model, der bruges som fundament for både undervisning, teamsamarbejde og evaluering. Alle elever undervises gennem forskellige læringsmiljøer, således at den daglige undervisning tager udgangspunkt i den enkelte elev. Dette sker gennem samarbejde på tværs af klasser, årgange og køn. Vi sætter fokus på læring og undervisningens virkning gennem feedback og opfølgning på læringsmål jf. CUD skoleudviklingsmodel Gennem planlægning af undervisningen skal vi samarbejde med eksterne samarbejdsparter (herunder foreningslivet, uddannelsesinstitutionerne i Næstved samt erhvervslivet). Den åbne skole inddrages i alle fag løbende over skoleåret. Dette skal fremgå af alle årsplaner. Vi uddanner i de kommende år en læsevejleder, en matematikvejleder samt en matematiklærer. En lærer starter uddannelse sep som læsevejleder, en lærer starter linjefag i matematik september 2014 og matematikvejlederen er startet med grundmodulerne skoleåret Derudover har 6 lærere taget linjefaget specialpædagogik i skoleåret , hvilket skal understøtte udviklingsprocessen med inklusion. Vi fortsætter vores samarbejde med børnehaverne i området i forhold til Ny Nordisk Skole. Et projekt der skal øge fagligheden, give bedre læseresultater samt mindske betydningen af børnenes sociale baggrund. Vi implementerer læringsmål i alle fag således at eleverne forstå sammenhæng og logikken i det brugte stof i undervisningen. Alle elever deltager i daglige bevægelsesbånd, alle elever deltager dagligt i læsebånd, og alle børn tilbydes lektiehjælp mandag til torsdag.. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): På opnår for stor en procentdel af eleverne for lave testresultater i læsning og i de nationale test. Dette giver generelt eleverne en udfordring, når de skal på de videregående uddannelser. Side 9

10 Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Resultataftale for CUD samt byrådsmål 2 og 4 Selvforvaltningsmål 4: Fremme elevernes fremmøde Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Generelt har vores elever et pænt fremmøde. Men en mindre gruppe af elever har et markant stigende fravær pga. skoletræthed, sociale problemer i hjemmet samt ferier lagt uden for skolernes ferier. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Vi ønsker, at se et fald i det egentlige fravær i skoleåret sammenlignet med skoleåret Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Skolebestyrelsen udarbejder et princip for fravær. Derudover følges op på elever med mere end 10 dages fravær gennem samtaler mellem skoleleder og forældre. Sagsbehandler underrettes, hvis der er bekymring for elevens fravær. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Vi har for stor en andel af elever, der har mere end 15 % fravær over skoleåret. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Byrådsmål 2 og 4 Side 10

11 Side 11

12 Selvforvaltningsmål 5: Ny Nordisk Skole projektet fokus på læring i brobygningen mellem skole og børnehaver Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Eleverne opnår læseresultater i 1. og 3. klasse, der ligger på niveau eller over Næstved Kommunes gennemsnit Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Alle elever er sikre læsere i slutningen af 1. og 3. klasse. Skolen implementerer vores nye læsestrategi, og alle medarbejdere har fokus på fagliglæsning i alle fag samt i vores daglige læsebånd Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Der udarbejdes konkrete handleplaner for de grupper eller enkelte elever, der placerer sig under middel i de nationale test samt i læsetestene i 1. og 3. klasse. Dette sker i samarbejde med klasseteamet og læsevejlederen. Vi skal fortætte med vores NNS projekt, hvor eleverne allerede i førskolegruppen får undervisning i bogstav kendskab og bogstav lyde 2 gange ugentligt. Vi skal skabe en større sammenhængskraft for eleverne mellem læringsmiljøer i børnehaven og skolen. Vi afholder en fælles temaaften for alle personaler i skolen og de to børnehaver, hvor vi skal drøfte det fælles læringssyn (med udgangspunkt i Næstved Kommunes læringssyn og CUD`s skoleudviklingsmodel). Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Vi oplever at en alt for stor del af børnene i førskolegruppen/børnehaveklassen ikke hverken fagligt eller socialt er undervisningsparate, når de starter på. Vi har gennem det sidste år haft negative testresultater særligt på 1. årgang. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Resultataftale for CUD og byrådsmål 2 og 4 Side 12

13 Side 13