Nyhedsbrevet #51. Loïc Wacquants besøg i Danmark, maj 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrevet #51. Loïc Wacquants besøg i Danmark, 30.-31. maj 2013"

Transkript

1 Nyhedsbrevet #51 Loïc Wacquants besøg i Danmark, maj 2013 Loïc Wacquant, foto fra hans hjemmeside Med vanligt hektisk engagement besøgte Loïc Wacquant Danmark den 30. og 31. maj 2013 og gav i den forbindelse to forelæsninger og to seminar-oplæg: Den første forelæsning blev afholdt på SFI og her gik Wacquant på tværs af sit forfatterskab og præsenterede sammenhængen mellem bøgerne Body and Soul, Urban komne Deadly Symbiosis. Den anden forelæsning blev afholdt på Institut for Samfund og Globalisering, RUC, denne netop var udkommet på Nyt fra Samfundsvidenskaberne som Byens udstødte (under stærk medvirken af Hexis-medlemmerne Anders Mathiesen, Kristian daktion også har skrevet forord til den danske udgave). De to seminarer var placeret på hhv. Afdeling for pædagogik på KUA (arrangeret af Trine Øland) og AAU i Sydhavnen (arrangeret af Simon Turner og Steffen Jensen). KUA-seminaret bestod i at kommentere på det kollektive forskningsprojekt Professional interventions as a state-crafting grammar adressing the immigrant og relatere det til den model til analyse af relationer mellem stat, politik, klasse og symbolsk magt, som Wacquant nok tydeligst fremfører i Punishing the Poor. Aalborg-Sydhavnen-seminaret bestod med udgangspunkt i en præsentation af Wacquants artikel Designing Urban Seclusion in the 21st Century (Perspecta: The Yale Architectural Journal 43, 2010: ), der formidler aspekter af Byens udstødte, navnlig en topologisk model over forskellige former for og relationer gangspunkt i henholdsvis Frankrig og USA, men som Wacquant fremførte som en heuristisk-generisk model til videre studier. Hvert arrangement havde altså sine særskilte fokusområder (samt publikum, form og receptionsmåde), men med tydelige indholdsmæssige fællestræk, som her kort skal nævnes. For det første en vedvarende gentagelse om at studere bymæssige marginaliseringsfænomener komparativt (historisk og nationalt) og med et blik for, hvordan relationerne mellem de forskellige felter som særligt strides om symbolsk magt det bureaukratiske, journalistiske, politiske og videnskabelige konstituerer sig og virker i forhold til symbolske, I tæt sammenhæng hermed fremhævede Wacquant for det andet, at hans analytiske arbejde tager afsæt i (og på visse punkter udfordrer og udvider) Bourdieus sociologi og epistemologi med vægt på principper som klart at adskille analytiske begreber fra hverdagslige (med ghetto som det centrale eksempel), at konstruere det videnskabelige objekt relationelt, at betragte praksisformer og strukturer som historiske og at være opmærksom på symbolske magtformers konstituerende effekter. For dem, der er bekendte med både Byens udstødte og videreførelsen af den underliggende arv fra Bourdieu i Wacquants arbejder var det måske mest interessant, når han afveg fra sine manuskripter. Her var det tredje fællestræk en fremhævelse af måden han arbejder med kategorien race på et perspektiv han skitserer i artiklerne For an Analytic of Racial Domination

2 Praktiske Grunde 2013: 3 (Political Power and Social Theory 11, 1997: , Race as Civic Felony (International Social Science Race and Class in American Society and Social Science (Benjamin E. Mays Monographs 2-1, Fall 1989: 7-20). Denne afstikker førte bl.a. omkring historiske komparative bemærkninger om forskellene på kinesiske, brasilianske, franske og amerikanske race-kategorier, om forskellene mellem race-kategorier baseret på slægt og blod og det analytisk frugtbare i at betragte tionsprincip (på samme måde som klasse og køn), der hævder at være baseret på biologisk arv og påberåber naturen som legitimeringsprincip. Elster, Eia, norske kroner og et galt stillet spørgsmål Som beskrevet og kommenteret af Donald Broady i Nyhedsbrevet # 50 (Praktiske Grunde nr. 1-2/2013) har den norske komiker Harald Eia sammen med den Bourdieu-kritiske sociolog Jon Elster haft udlovet (norske) kroner til den der mest overbevisende kunne besvare en prisopgave med følgende opgaveformulering: [1] Hvordan kan en strategi være ubevidst? [2] Hvordan kan handlinger forklares af sine utilsigtede virkninger? Svarene må knyttes til nogle af Bourdieus analyser i La distinction. Til bedømmelse af de ikke mindre end 44 indkomne besvarelser var der blevet sammensat et panel bestående af Cathrine Holst (formand), Fredrik Engelstad, Annick Prieur, Aanund Hylland og Bjørn Kvalsvik Nicolaysen. Resultatet af konkurrencen blev rapporteret udførligt i dagbladet Morgenbladet 27. september ikke er kendt for sin indsigt i hverken Bourdieus eller god musik og Ben & Jerry is. Elgvins besvarelse hav- kunne forsvares med Elsters eget begrebsapparat, men i øvrigt ikke gik nærmere ind i de steder i La distinction, som Elster havde udpeget som problematiske. Af bl.a. denne grund støttede Annick Prieuer ikke valget af Elgvin, men pegede i stedet på Magne Flemmen, forsker ved sociologisk institut på universitetet i Bergen, som vinder. Det skyldes jf. Prieuers begrundelse først og fremmest Flemmens grundighed: Flemmen giver både en overbevisende kritik af præmisserne i opgaveteksten og en dybtgående redegørelse for hvad det er Bourdieu faktisk har skrevet i de omtalte tekstpassager. Argumentationen styrkes af, at han også demonstrerer godt kendskab til Elsters forfatterskab. Flemmen anerkender, at Bourdieus ordvalg ubevidste strategier ikke var særlig heldig, men giver en indsigtsfuld udlægning af, hvad Bourdieu faktisk mente med begrebet ved at knytte det til hans praksisforståelse. På denne måde nuanceres både begrebet om det ubevidste og begrebet om strategier og gavebyttediskussionen er et særdeles velvalgt eksempel til at illustrere pointen. Både Elgvins og Flemmens besvarelser kan læses i deres helhed i Morgenbladets udgave fra 27. september 2013 tillige med panelets begrundelser og kortere versioner af en række af de øvrige bidrag. Blandt opgavebesvarelserne var også følgende fra Hexis Carsten Sestoft, der ligesom Flemmen forholder sig kritisk til selve opgavens præmisser: Svar på Elsters udfordring vedr. ubevisste strategier og funksjonalistisk forklaring Det følgende er på sin vis ikke en besvarelse af prisopgaven. Dens to spørgsmål er forkert stillede og kan derfor ikke besvares. Nedenfor forklarer jeg hvorfor. Selve spørgsmålet om, hvordan en strategi kan være ubevidst, beror på en misforståelse af Bourdieu: Strategier er forskerens teoretiske rekonstruktioner (også kaldet modeller) af den praktiske logik i de sociale aktørers adfærd. Adfærden er det, man kan observere empirisk, og modellen eller den teoretiske rekonstrukti- bevidste om, at deres handlinger er strategiske i Bourdieus betydning, har i princippet ikke noget med sagen at gøre: Hvis de er bevidste om dem som strategier, er de kynikere, hvis ikke er de blot socialt handlende i 50

3 Nyhedsbrevet #51 praksis. Strategier kan derfor ikke være ubevidste: Det er en syntaktisk og logisk forbindelse af to termer, som hører til hver sit perspektiv, forskersubjektets og de objektiverede sociale aktørers. I forhold til Bourdieus diskussion af sprogbrug i La Distinction side 285 giver det følgelig ikke mening at sige, at det, at intellektuelle tager sig friheder i forhold til sproglige regler, er en ubevidst strategi, der har til formål at blokere adgang til eliten for mindre sprogligt formående. Det er en strategi i Bourdieus betydning som en model, der rekonstruerer adfærden (at tage sig sproglige friheder) teoretisk som en adfærd, der faktisk langt hen ad vejen holder mennesker med mindre sproglig kapital ude, og som forudsætter den objektive egenskab hos de intellektuelle, at de har en maksimal sprogbeherskelse. Modellen er med andre ord ikke så meget en forklaring af adfærden som en beskrivelse af ver i sin anmeldelse af La Distinction (London Review of Books, vol.3 nr. 20, 1981), tilsyneladende uden helt at forstå, hvad han i grunden siger. For her kan man spørge sig: Hvem fremtræder et adfærdsmønster netop som et mønster for? Det er for iagttageren, ikke for den er forskeren og ikke den sociale aktør. Det er her udtrykket tout se passe comme si, som Elster tager op i sin anmeldelse, kommer til sin ret. Når alt sker som om, betyder det, at det fra forskerens perspektiv kunne se ud som om den observerede adfærd kunne forklares ved, at de sociale aktører anlægger bevidste strategier af den beskrevne art; men det ville være en skolastisk projektion af forskerens kategorier ind i aktørerne og dermed en sammenblanding af forskerperspektivet og aktørperspektivet. Det er netop den sammenblanding, Elster foretager uden at være klar over det. Bourdieus teoretiske rekonstruktioner af strategier adskiller sig ikke nødvendigvis særlig meget fra andre rationelle rekonstruktioner af den tilsyneladende rationalitet i empirisk observeret adfærd. Der er blot den forskel, at Bourdieu er bevidst om ikke at projicere den rationelle rekonstruktion ind i hovedet på de sociale aktører ved at hævde, at modellen er årsagen til de observerbare handlinger og dermed forklarer dem. Det belyses i hans dispositionelle handlingsteori, som i korthed går ud på, at mennesker inkorporerer verdens objektive strukturer i en varig praktisk sans kaldet habitus, som genererer social handling i forhold til konkrete sammenhænge. Alt dette er nærmere forklaret i de tre første kapitler af Bourdieus Le Sens pratique (Paris, 1980), som fremstiller den dispositionelle handlingste- henviser til Le Sens pratique i sin anmeldelse, have fulgt lidt grundigere med. de virkninger? Elster viser med andre ord ikke, at Bourdieu forklarer adfærdsmønstre ved deres utilsigtede virkninger, og det skyldes, at han med sin sammenblanding af forsker- og aktørperspektivet ser forklaringer, hvor der ikke er nogen. Eksemplet, der henvises til i opgaveformuleringen, er endda særligt mærkeligt. I note 27 på side 487 af La Distinction står følgende, her i Elsters præcise oversættelse fra hans 1981-anmeldelse: It is not uncommon for the demands of personal salvation evening classes or docility towards su- of collective salvation union solidarity etc. for practical reasons and also because they spring from two totally opposed visions of the social world. Efforts at retraining or at internal promotion (competitions etc.) would not be so positively sanctioned were it not that, in addition to technical upgrading, they also guarantee adherence to the institution and to the social order. lem aftenskole og fagforeningsaktivitet. Der er ingen synlige grunde til ikke at forstå det helt konkret: Både aftenskole og fagforeningsarbejde vil ligge i fritiden, ikke i arbejdstiden, og den tid, der bruges på det ene, kan ikke bruges på det andet. I notens andet punktum siges det, at efteruddannelse sanktioneres positivt og det ikke kun, fordi arbejdskraften bliver kompetenceudviklet, men også fordi viljen til efteruddannelse er et vidnesbyrd om en tilslutning til institutionen og den sociale orden. Det siges ikke i citatet, hvem der sanktionerer den positivt, men det er svært at se, at det kan være andre end arbejdsgiverne: Arbejdsgiverne har al mulig grund til at glæde sig over medarbejdere, som bruger deres fritid på at dygtiggøre sig til arbejdet i 51

4 Praktiske Grunde 2013: 3 gennem fagforeninger. I alt dette er der ikke noget mysteriøst. At sige som Elster, at adfærd dvs. det at gå på aftenskole forklares ved at den skaber en hindring for solidaritet, forekommer ubegribeligt: En banal og konkret konstatering af, at A og B ikke kan være tilfældet samtidig, er ikke en forklaring på hverken A eller B, og den indebærer slet ikke, at B forklarer A eller omvendt. Elster har med andre ord reelt ikke nogen eksempler på, at Bourdieu forklarer adfærd med dens virkninger af den simple grund, at Bourdieu ikke gør det. elserne især er, at Elster forsøger at forstå Bourdieus redegørelser ud fra en af de handlingsteorier, som Bourdieu netop forsøger at undslippe med sin dispositionelle handlingsteori, inkl. dens underliggende forskel på praktisk handling og teoretisk rekonstruktion af den. Det er så meget mere mærkeligt, som afstanden mellem Elsters og Bourdieus forståelse af social handling ikke behøver at blive opfattet som særligt stor, sådan som William James Earle argumenterer for i sin artikel Rationality/irrationality :: Elster/Bourdieu (The Philosophical Forum, Vol. 44, nr. 3, 2013). Praxeologisk sygeplejevidenskab Bogen Praxeologisk sygeplejevidenskab - hvad er det? En diskussion med det subjektivistiske og det objektivistiske alternativ af Karin Anna Petersen og Staf Callewaert, 276 s., trykt 2013 (ISBN: ), er udkommet på forlaget Hexis. Termen praxeologi er hentet fra en artikel af Bourdieu om tre forskellige former for teoretisk viden: den fænomenologiske, den objektivistiske og den praxeologiske. Bourdieu betegner sin egen empiriske videnskab ner termen fra Bourdieu og har som ambition at grundlægge og undervise i sygeplejevidenskab, med basis i humanvidenskab og social erfaringsvidenskab. Det handler om en selvstændig sygeplejevidenskab, ikke om en sygeplejesociologi. Når begrebet praxeologi bruges til at arbejde med sygeplejevidenskab, er sig- som praksis. Det betyder, at overvejelserne i denne bog om praxeologisk sygeplejevidenskab er relevante ikke kun for forskningen, men også for grunduddannelsen og praktikken! Pris: 189 DKR. og som e-book 89 DKR. Videnskab og magt i det filosofiske felt - Aarhus Universitet, færdiggjorde i 2010 ph.d.-afhandlingen Professoratet. Videnskabelige magtkampe i det erhverves i bogform fra Museum Tusculanums Forlag, men har egentlig længe fortjent at blive omtalt her. I afhandlingen, der bygger på et omfattende empirisk arbejde med inddragelse af trykte og utrykte kilder fra en lang række både offentlige og private arkiver i versitet i et magtperspektiv. Jf. afhandlingens resumé er udgangspunktet Bourdieus feltteori, og fokus ligger først og fremmest på ansættelsessagerne, der analyseres som faghistoriske knudepunkter hvor det for eftertiden afgøres hvad der tæller som god videnskab. Videnskab er imidlertid en social praksis, og afhandlingen demonstrerer at sådanne ansættelsessager bedst forstås når både videnskabsinterne og videnskabseksterne perspektiver inddrages. Hvor hovedvægten ligger, er et empirisk, ikke et teoretisk spørgsmål, som må undersøges gennem analyser af den videnskabelige praksis; besvarelsen afhænger af hvilken autonomi det videnskabelige felt har. Afhandlingen argumenterer for at denne autonomi blev stærkere gennem perioden. Enkelte af periodens ansættelsessager er velkendte. Det gælder i særdeleshed de langstrakte forhandlinger om et professorat til Georg Brandes, der begyndte i 52

5 Nyhedsbrevet # og først afsluttedes 30 år senere. Denne vigtige sag, der handler om spændingerne mellem videnskabelige og politiske bedømmelseskriterier, gennemgås i syv afsnit fordelt over forskellige kapitler. Herigennem sættes sagen imidlertid ind i en større universitetshistorisk kontekst. Samtidig analyseres også andre, hidtil ubelyste ansættelsessager som ligeledes afdækker foreskellige magtkampe. Endelig forstås disse usædvanlige sager på baggrund af et helhedsbillede: Afhandlingens første tre kapitler analyserer således spillereglerne gennem bredt anlagte, systematiske undersøgelser af materialet. I første kapitel, Karrieren, analyseres karrierevejen: eksamen, doktordisputats, private forelæsninger, stipendier og endelig docenturet. Usikkerheden betones som et grundvilkår, og betydningen af protektion i fakultetet fremhæves. Afhandlingens følgende to kapitler, Disputatsen og Ansættelsen, undersøger nærmere fakultetets behandlinger af sådanne sager der fra aspitanternes perspektiv var vigtige skridt på karrierevejen. I begge tilfælde havde de nærmeste fagkyndige i fakultetet størst vedvarende en rolle. Begge kapitler indeholder analy- melseskriterierne; videnskabskriteriet var enerådende i disputatssager og dominerende i ansættelsessager, og de videnskabelige normer i disputatsbedømmelserne kortlægges. Der peges i Disputatsen desuden på en diskussion af betydningen af religion, køn og nationalitet; sidstnævnte spillede en særlig fremtrædende rolle i forbindelse med de islandske docenter ved fakultetet. De to sidste kapitler består til gengæld af dybtgående analyser af enkeltsager. I kapitel 4, Staten, analyseres en række ansættelsessager hvor statsmagten udfordrede universitetets videnskabelige magt. Fakul- lertid efterhånden færre, og efter Estruptiden ( ) havde fakultetet reelt den videnskabelige magt til selv tetets indre kampe. Kapitlet analyserer hvorledes der blev kæmpet om feltets grænser, især i forhold til det politiske felt, men også det religiøse. Udgangspunktet er Jon Gissels doktordisputats om Steenstrup (2003), med kollegaen Erslev, anskues fra Steenstrups synsvinkel og i et politisk-ideologisk perspektiv. Kapitlet argumenterer for at den ideologiske indfaldsvinkel er for konservatismen fastlåses i en position fra den danske guldalderromantik, giver det mening med Gissel at tale om at de radikale besejrede de konservative ved universitetet og fakultetet. Afhandlingens hovedvejleder: Lektor Claus Møl- Aarhus Universitet. Bedømmelsesudvalg: Lektor Per Dahl (formand), Institut for Æstetiske Studier, Aarhus Universitet Professor John Peter Collett, Forum for historiker emeritus Ejvind Slottved, Københavns Universitet. 53

6 54

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

MED BOURDIEU I EMPIRIEN OG MED FOUCAULT I HÆLENE

MED BOURDIEU I EMPIRIEN OG MED FOUCAULT I HÆLENE MED BOURDIEU I EMPIRIEN OG MED FOUCAULT I HÆLENE - EKSEMPLER PÅ PRAKTISK EMPIRISK ARBEJDE ÅRSSKRIFT FOR HEXIS FORUM FOR SAMFUNDSVIDENSKABELIG FORSKNING RED. JENS ARNHOLTZ HANSEN OG PETER KOUDAHL FORLAGET

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Morgenmøde, 18. marts 2014 God ledelse det handler om professionalisme

Morgenmøde, 18. marts 2014 God ledelse det handler om professionalisme Morgenmøde, 18. marts 2014 God ledelse det handler om professionalisme Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation og egne ambitioner En hurtig undersøgelse

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse

Forum for Offentlig Topledelse FORUM FOR OFFENTLIG TOPLEDELSE Forum for Offentlig Topledelse Prisopgave Prisopgave for Projekt Forum for Offentlig Topledelse Forum for Offentlig Topledelse udskriver en priskonkurrence i efteråret 2003.

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi Institut for Antropologi Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Revideret marts 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2 2. Regler og retningslinier

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier)

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier) Lektor Kommunikation, Journalistik og Social Forandring Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Magt, Medier og Kommunikation Postaddresse: Universitetsvej 1 40.3 DK4000 Roskilde

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG

PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG Praktikkens læringslandskab 1 2 Praktikkens læringslandskab At lære gennem arbejde Redigeret

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Dialogog. gensidig. forståelse. Dialog. gensidig. forståelse. Om klar kommunikation. i organisationer. Om klar kommunikation.

Dialogog. gensidig. forståelse. Dialog. gensidig. forståelse. Om klar kommunikation. i organisationer. Om klar kommunikation. 6884 6884 -- Omslag Omslag 31/01/2003 31/01/2003 12:55 12:55 Side 11 Side Dial gensidig forståelse Om klar kommunikation i organisationer Dial gensidig forståelse Om klar kommunikation i organisationer

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Bergen universitet, UiB Land: Norge Periode: Fra: 09-08-2011 Til: 19-12-2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Jurforsk.

Bestyrelsesmøde i Jurforsk. Bestyrelsesmøde i Jurforsk. Tidspunkt: 8. maj 2013, kl. 10.30-13.30. Sted: Syddansk Universitet, Odense. Deltagere: Julia Ballaschk (KU), Louise Hauberg Wilhelmsen (CBS), Peter Nick Stausholm- Møller (AU),

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Klage over eksamen Fakultetssekretariatet Maj 2013 Indhold Regler om klage over eksamen 3 1.

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere