Nyhedsbrevet #51. Loïc Wacquants besøg i Danmark, maj 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrevet #51. Loïc Wacquants besøg i Danmark, 30.-31. maj 2013"

Transkript

1 Nyhedsbrevet #51 Loïc Wacquants besøg i Danmark, maj 2013 Loïc Wacquant, foto fra hans hjemmeside Med vanligt hektisk engagement besøgte Loïc Wacquant Danmark den 30. og 31. maj 2013 og gav i den forbindelse to forelæsninger og to seminar-oplæg: Den første forelæsning blev afholdt på SFI og her gik Wacquant på tværs af sit forfatterskab og præsenterede sammenhængen mellem bøgerne Body and Soul, Urban komne Deadly Symbiosis. Den anden forelæsning blev afholdt på Institut for Samfund og Globalisering, RUC, denne netop var udkommet på Nyt fra Samfundsvidenskaberne som Byens udstødte (under stærk medvirken af Hexis-medlemmerne Anders Mathiesen, Kristian daktion også har skrevet forord til den danske udgave). De to seminarer var placeret på hhv. Afdeling for pædagogik på KUA (arrangeret af Trine Øland) og AAU i Sydhavnen (arrangeret af Simon Turner og Steffen Jensen). KUA-seminaret bestod i at kommentere på det kollektive forskningsprojekt Professional interventions as a state-crafting grammar adressing the immigrant og relatere det til den model til analyse af relationer mellem stat, politik, klasse og symbolsk magt, som Wacquant nok tydeligst fremfører i Punishing the Poor. Aalborg-Sydhavnen-seminaret bestod med udgangspunkt i en præsentation af Wacquants artikel Designing Urban Seclusion in the 21st Century (Perspecta: The Yale Architectural Journal 43, 2010: ), der formidler aspekter af Byens udstødte, navnlig en topologisk model over forskellige former for og relationer gangspunkt i henholdsvis Frankrig og USA, men som Wacquant fremførte som en heuristisk-generisk model til videre studier. Hvert arrangement havde altså sine særskilte fokusområder (samt publikum, form og receptionsmåde), men med tydelige indholdsmæssige fællestræk, som her kort skal nævnes. For det første en vedvarende gentagelse om at studere bymæssige marginaliseringsfænomener komparativt (historisk og nationalt) og med et blik for, hvordan relationerne mellem de forskellige felter som særligt strides om symbolsk magt det bureaukratiske, journalistiske, politiske og videnskabelige konstituerer sig og virker i forhold til symbolske, I tæt sammenhæng hermed fremhævede Wacquant for det andet, at hans analytiske arbejde tager afsæt i (og på visse punkter udfordrer og udvider) Bourdieus sociologi og epistemologi med vægt på principper som klart at adskille analytiske begreber fra hverdagslige (med ghetto som det centrale eksempel), at konstruere det videnskabelige objekt relationelt, at betragte praksisformer og strukturer som historiske og at være opmærksom på symbolske magtformers konstituerende effekter. For dem, der er bekendte med både Byens udstødte og videreførelsen af den underliggende arv fra Bourdieu i Wacquants arbejder var det måske mest interessant, når han afveg fra sine manuskripter. Her var det tredje fællestræk en fremhævelse af måden han arbejder med kategorien race på et perspektiv han skitserer i artiklerne For an Analytic of Racial Domination

2 Praktiske Grunde 2013: 3 (Political Power and Social Theory 11, 1997: , Race as Civic Felony (International Social Science Race and Class in American Society and Social Science (Benjamin E. Mays Monographs 2-1, Fall 1989: 7-20). Denne afstikker førte bl.a. omkring historiske komparative bemærkninger om forskellene på kinesiske, brasilianske, franske og amerikanske race-kategorier, om forskellene mellem race-kategorier baseret på slægt og blod og det analytisk frugtbare i at betragte tionsprincip (på samme måde som klasse og køn), der hævder at være baseret på biologisk arv og påberåber naturen som legitimeringsprincip. Elster, Eia, norske kroner og et galt stillet spørgsmål Som beskrevet og kommenteret af Donald Broady i Nyhedsbrevet # 50 (Praktiske Grunde nr. 1-2/2013) har den norske komiker Harald Eia sammen med den Bourdieu-kritiske sociolog Jon Elster haft udlovet (norske) kroner til den der mest overbevisende kunne besvare en prisopgave med følgende opgaveformulering: [1] Hvordan kan en strategi være ubevidst? [2] Hvordan kan handlinger forklares af sine utilsigtede virkninger? Svarene må knyttes til nogle af Bourdieus analyser i La distinction. Til bedømmelse af de ikke mindre end 44 indkomne besvarelser var der blevet sammensat et panel bestående af Cathrine Holst (formand), Fredrik Engelstad, Annick Prieur, Aanund Hylland og Bjørn Kvalsvik Nicolaysen. Resultatet af konkurrencen blev rapporteret udførligt i dagbladet Morgenbladet 27. september ikke er kendt for sin indsigt i hverken Bourdieus eller god musik og Ben & Jerry is. Elgvins besvarelse hav- kunne forsvares med Elsters eget begrebsapparat, men i øvrigt ikke gik nærmere ind i de steder i La distinction, som Elster havde udpeget som problematiske. Af bl.a. denne grund støttede Annick Prieuer ikke valget af Elgvin, men pegede i stedet på Magne Flemmen, forsker ved sociologisk institut på universitetet i Bergen, som vinder. Det skyldes jf. Prieuers begrundelse først og fremmest Flemmens grundighed: Flemmen giver både en overbevisende kritik af præmisserne i opgaveteksten og en dybtgående redegørelse for hvad det er Bourdieu faktisk har skrevet i de omtalte tekstpassager. Argumentationen styrkes af, at han også demonstrerer godt kendskab til Elsters forfatterskab. Flemmen anerkender, at Bourdieus ordvalg ubevidste strategier ikke var særlig heldig, men giver en indsigtsfuld udlægning af, hvad Bourdieu faktisk mente med begrebet ved at knytte det til hans praksisforståelse. På denne måde nuanceres både begrebet om det ubevidste og begrebet om strategier og gavebyttediskussionen er et særdeles velvalgt eksempel til at illustrere pointen. Både Elgvins og Flemmens besvarelser kan læses i deres helhed i Morgenbladets udgave fra 27. september 2013 tillige med panelets begrundelser og kortere versioner af en række af de øvrige bidrag. Blandt opgavebesvarelserne var også følgende fra Hexis Carsten Sestoft, der ligesom Flemmen forholder sig kritisk til selve opgavens præmisser: Svar på Elsters udfordring vedr. ubevisste strategier og funksjonalistisk forklaring Det følgende er på sin vis ikke en besvarelse af prisopgaven. Dens to spørgsmål er forkert stillede og kan derfor ikke besvares. Nedenfor forklarer jeg hvorfor. Selve spørgsmålet om, hvordan en strategi kan være ubevidst, beror på en misforståelse af Bourdieu: Strategier er forskerens teoretiske rekonstruktioner (også kaldet modeller) af den praktiske logik i de sociale aktørers adfærd. Adfærden er det, man kan observere empirisk, og modellen eller den teoretiske rekonstrukti- bevidste om, at deres handlinger er strategiske i Bourdieus betydning, har i princippet ikke noget med sagen at gøre: Hvis de er bevidste om dem som strategier, er de kynikere, hvis ikke er de blot socialt handlende i 50

3 Nyhedsbrevet #51 praksis. Strategier kan derfor ikke være ubevidste: Det er en syntaktisk og logisk forbindelse af to termer, som hører til hver sit perspektiv, forskersubjektets og de objektiverede sociale aktørers. I forhold til Bourdieus diskussion af sprogbrug i La Distinction side 285 giver det følgelig ikke mening at sige, at det, at intellektuelle tager sig friheder i forhold til sproglige regler, er en ubevidst strategi, der har til formål at blokere adgang til eliten for mindre sprogligt formående. Det er en strategi i Bourdieus betydning som en model, der rekonstruerer adfærden (at tage sig sproglige friheder) teoretisk som en adfærd, der faktisk langt hen ad vejen holder mennesker med mindre sproglig kapital ude, og som forudsætter den objektive egenskab hos de intellektuelle, at de har en maksimal sprogbeherskelse. Modellen er med andre ord ikke så meget en forklaring af adfærden som en beskrivelse af ver i sin anmeldelse af La Distinction (London Review of Books, vol.3 nr. 20, 1981), tilsyneladende uden helt at forstå, hvad han i grunden siger. For her kan man spørge sig: Hvem fremtræder et adfærdsmønster netop som et mønster for? Det er for iagttageren, ikke for den er forskeren og ikke den sociale aktør. Det er her udtrykket tout se passe comme si, som Elster tager op i sin anmeldelse, kommer til sin ret. Når alt sker som om, betyder det, at det fra forskerens perspektiv kunne se ud som om den observerede adfærd kunne forklares ved, at de sociale aktører anlægger bevidste strategier af den beskrevne art; men det ville være en skolastisk projektion af forskerens kategorier ind i aktørerne og dermed en sammenblanding af forskerperspektivet og aktørperspektivet. Det er netop den sammenblanding, Elster foretager uden at være klar over det. Bourdieus teoretiske rekonstruktioner af strategier adskiller sig ikke nødvendigvis særlig meget fra andre rationelle rekonstruktioner af den tilsyneladende rationalitet i empirisk observeret adfærd. Der er blot den forskel, at Bourdieu er bevidst om ikke at projicere den rationelle rekonstruktion ind i hovedet på de sociale aktører ved at hævde, at modellen er årsagen til de observerbare handlinger og dermed forklarer dem. Det belyses i hans dispositionelle handlingsteori, som i korthed går ud på, at mennesker inkorporerer verdens objektive strukturer i en varig praktisk sans kaldet habitus, som genererer social handling i forhold til konkrete sammenhænge. Alt dette er nærmere forklaret i de tre første kapitler af Bourdieus Le Sens pratique (Paris, 1980), som fremstiller den dispositionelle handlingste- henviser til Le Sens pratique i sin anmeldelse, have fulgt lidt grundigere med. de virkninger? Elster viser med andre ord ikke, at Bourdieu forklarer adfærdsmønstre ved deres utilsigtede virkninger, og det skyldes, at han med sin sammenblanding af forsker- og aktørperspektivet ser forklaringer, hvor der ikke er nogen. Eksemplet, der henvises til i opgaveformuleringen, er endda særligt mærkeligt. I note 27 på side 487 af La Distinction står følgende, her i Elsters præcise oversættelse fra hans 1981-anmeldelse: It is not uncommon for the demands of personal salvation evening classes or docility towards su- of collective salvation union solidarity etc. for practical reasons and also because they spring from two totally opposed visions of the social world. Efforts at retraining or at internal promotion (competitions etc.) would not be so positively sanctioned were it not that, in addition to technical upgrading, they also guarantee adherence to the institution and to the social order. lem aftenskole og fagforeningsaktivitet. Der er ingen synlige grunde til ikke at forstå det helt konkret: Både aftenskole og fagforeningsarbejde vil ligge i fritiden, ikke i arbejdstiden, og den tid, der bruges på det ene, kan ikke bruges på det andet. I notens andet punktum siges det, at efteruddannelse sanktioneres positivt og det ikke kun, fordi arbejdskraften bliver kompetenceudviklet, men også fordi viljen til efteruddannelse er et vidnesbyrd om en tilslutning til institutionen og den sociale orden. Det siges ikke i citatet, hvem der sanktionerer den positivt, men det er svært at se, at det kan være andre end arbejdsgiverne: Arbejdsgiverne har al mulig grund til at glæde sig over medarbejdere, som bruger deres fritid på at dygtiggøre sig til arbejdet i 51

4 Praktiske Grunde 2013: 3 gennem fagforeninger. I alt dette er der ikke noget mysteriøst. At sige som Elster, at adfærd dvs. det at gå på aftenskole forklares ved at den skaber en hindring for solidaritet, forekommer ubegribeligt: En banal og konkret konstatering af, at A og B ikke kan være tilfældet samtidig, er ikke en forklaring på hverken A eller B, og den indebærer slet ikke, at B forklarer A eller omvendt. Elster har med andre ord reelt ikke nogen eksempler på, at Bourdieu forklarer adfærd med dens virkninger af den simple grund, at Bourdieu ikke gør det. elserne især er, at Elster forsøger at forstå Bourdieus redegørelser ud fra en af de handlingsteorier, som Bourdieu netop forsøger at undslippe med sin dispositionelle handlingsteori, inkl. dens underliggende forskel på praktisk handling og teoretisk rekonstruktion af den. Det er så meget mere mærkeligt, som afstanden mellem Elsters og Bourdieus forståelse af social handling ikke behøver at blive opfattet som særligt stor, sådan som William James Earle argumenterer for i sin artikel Rationality/irrationality :: Elster/Bourdieu (The Philosophical Forum, Vol. 44, nr. 3, 2013). Praxeologisk sygeplejevidenskab Bogen Praxeologisk sygeplejevidenskab - hvad er det? En diskussion med det subjektivistiske og det objektivistiske alternativ af Karin Anna Petersen og Staf Callewaert, 276 s., trykt 2013 (ISBN: ), er udkommet på forlaget Hexis. Termen praxeologi er hentet fra en artikel af Bourdieu om tre forskellige former for teoretisk viden: den fænomenologiske, den objektivistiske og den praxeologiske. Bourdieu betegner sin egen empiriske videnskab ner termen fra Bourdieu og har som ambition at grundlægge og undervise i sygeplejevidenskab, med basis i humanvidenskab og social erfaringsvidenskab. Det handler om en selvstændig sygeplejevidenskab, ikke om en sygeplejesociologi. Når begrebet praxeologi bruges til at arbejde med sygeplejevidenskab, er sig- som praksis. Det betyder, at overvejelserne i denne bog om praxeologisk sygeplejevidenskab er relevante ikke kun for forskningen, men også for grunduddannelsen og praktikken! Pris: 189 DKR. og som e-book 89 DKR. Videnskab og magt i det filosofiske felt - Aarhus Universitet, færdiggjorde i 2010 ph.d.-afhandlingen Professoratet. Videnskabelige magtkampe i det erhverves i bogform fra Museum Tusculanums Forlag, men har egentlig længe fortjent at blive omtalt her. I afhandlingen, der bygger på et omfattende empirisk arbejde med inddragelse af trykte og utrykte kilder fra en lang række både offentlige og private arkiver i versitet i et magtperspektiv. Jf. afhandlingens resumé er udgangspunktet Bourdieus feltteori, og fokus ligger først og fremmest på ansættelsessagerne, der analyseres som faghistoriske knudepunkter hvor det for eftertiden afgøres hvad der tæller som god videnskab. Videnskab er imidlertid en social praksis, og afhandlingen demonstrerer at sådanne ansættelsessager bedst forstås når både videnskabsinterne og videnskabseksterne perspektiver inddrages. Hvor hovedvægten ligger, er et empirisk, ikke et teoretisk spørgsmål, som må undersøges gennem analyser af den videnskabelige praksis; besvarelsen afhænger af hvilken autonomi det videnskabelige felt har. Afhandlingen argumenterer for at denne autonomi blev stærkere gennem perioden. Enkelte af periodens ansættelsessager er velkendte. Det gælder i særdeleshed de langstrakte forhandlinger om et professorat til Georg Brandes, der begyndte i 52

5 Nyhedsbrevet # og først afsluttedes 30 år senere. Denne vigtige sag, der handler om spændingerne mellem videnskabelige og politiske bedømmelseskriterier, gennemgås i syv afsnit fordelt over forskellige kapitler. Herigennem sættes sagen imidlertid ind i en større universitetshistorisk kontekst. Samtidig analyseres også andre, hidtil ubelyste ansættelsessager som ligeledes afdækker foreskellige magtkampe. Endelig forstås disse usædvanlige sager på baggrund af et helhedsbillede: Afhandlingens første tre kapitler analyserer således spillereglerne gennem bredt anlagte, systematiske undersøgelser af materialet. I første kapitel, Karrieren, analyseres karrierevejen: eksamen, doktordisputats, private forelæsninger, stipendier og endelig docenturet. Usikkerheden betones som et grundvilkår, og betydningen af protektion i fakultetet fremhæves. Afhandlingens følgende to kapitler, Disputatsen og Ansættelsen, undersøger nærmere fakultetets behandlinger af sådanne sager der fra aspitanternes perspektiv var vigtige skridt på karrierevejen. I begge tilfælde havde de nærmeste fagkyndige i fakultetet størst vedvarende en rolle. Begge kapitler indeholder analy- melseskriterierne; videnskabskriteriet var enerådende i disputatssager og dominerende i ansættelsessager, og de videnskabelige normer i disputatsbedømmelserne kortlægges. Der peges i Disputatsen desuden på en diskussion af betydningen af religion, køn og nationalitet; sidstnævnte spillede en særlig fremtrædende rolle i forbindelse med de islandske docenter ved fakultetet. De to sidste kapitler består til gengæld af dybtgående analyser af enkeltsager. I kapitel 4, Staten, analyseres en række ansættelsessager hvor statsmagten udfordrede universitetets videnskabelige magt. Fakul- lertid efterhånden færre, og efter Estruptiden ( ) havde fakultetet reelt den videnskabelige magt til selv tetets indre kampe. Kapitlet analyserer hvorledes der blev kæmpet om feltets grænser, især i forhold til det politiske felt, men også det religiøse. Udgangspunktet er Jon Gissels doktordisputats om Steenstrup (2003), med kollegaen Erslev, anskues fra Steenstrups synsvinkel og i et politisk-ideologisk perspektiv. Kapitlet argumenterer for at den ideologiske indfaldsvinkel er for konservatismen fastlåses i en position fra den danske guldalderromantik, giver det mening med Gissel at tale om at de radikale besejrede de konservative ved universitetet og fakultetet. Afhandlingens hovedvejleder: Lektor Claus Møl- Aarhus Universitet. Bedømmelsesudvalg: Lektor Per Dahl (formand), Institut for Æstetiske Studier, Aarhus Universitet Professor John Peter Collett, Forum for historiker emeritus Ejvind Slottved, Københavns Universitet. 53

6 54

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche Jan Faye Redaktører HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche og Jan Faye (red.) Hvad er forskning? Normer, videnskab og samfund Nyt fra Samfundsvidenskaberne Claus Emmeche

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sanne Nørgaard Laursen. Navn på universitet i udlandet: University of Ljubljana

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sanne Nørgaard Laursen. Navn på universitet i udlandet: University of Ljubljana US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Sanne Nørgaard Laursen Navn på universitet i udlandet: University of Ljubljana Land: Slovenien Periode: Fra: 17. januar 2013 Til: 27. juni 2013

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

ARGUMENTER I KONTEKST

ARGUMENTER I KONTEKST 100 mm 158 mm 14 mm www.samfundslitteratur.dk ISBN 978-87-593-1508-8 INTRODUKTION TIL PRAGMATISK ARGUMENTATIONSANALYSE 2. UDGAVE Bogen henvender sig til alle der vil lære at analysere argumentation og

Læs mere

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Denne bog istemmer kritikken, men går også skridtet videre og afsøger et nyt grundlag for mødet imellem den professionelle og borgeren. Som et alternativ til bureaukratisering

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Nordisk retssociologi

Nordisk retssociologi Bettina Lemann Kristiansen (red.) Anette Storgaard (red.) Nordisk retssociologi Status aktuelle udfordringer visioner Jurist- og Økonomforbundets Forlag Nordisk retssociologi Bettina Lemann Kristiansen

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Nyhedsbrevet#55. Et spørgsmål om klasse

Nyhedsbrevet#55. Et spørgsmål om klasse Nyhedsbrevet#55 Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2015 ISSN 235-7895 www.praktiskegrunde.dk Et spørgsmål om klasse Billeder fra Hexis velbesøgte arrangement

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen. Møde afholdt: 4. maj 2016 kl :00

Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen. Møde afholdt: 4. maj 2016 kl :00 PHD SCHOOL KØBENHAVNS UNIVERSITET MØDEREFERAT 17. MAJ 2016 Forum Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen PHD SCHOOL Møde afholdt: 4. maj 2016 kl. 10.00-12:00 KAREN BLIXENSVEJ 4, 2300 Sted: Referent: 13b.0.27 Mia

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d'etudes Politiques de Paris (Sciences Po) Land: Frankrig Periode: Fra: 1/9-2013 Til:

Læs mere

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences EDNI VEJL PHD NG / VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER BSS, december 2012 Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen...

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

DOUtiCaS. 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab. N,2 Maj2005

DOUtiCaS. 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab. N,2 Maj2005 1 1» DOUtiCaS _ N,2 Maj2005 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab * w» m i Ole Borre Social tillid i Danmark»i Michael Baggesen Klitgaard At beskytte et politisk våben Stefan Mazanti, Mikael Skov Mikkelsen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London US AAR H Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi Navn på universitet i udlandet: Institute of education London Land: England Periode: Fra: 1 oktober 2012 Til: 14 december

Læs mere

Den store grønlandske ekspedition til Danmark

Den store grønlandske ekspedition til Danmark Den store grønlandske ekspedition til Danmark - kulturel kapital og kampe for tilkommende studerende Miriam Canu, Rasmus Kjeldbjerg & Simon Bach Pedersen Cand.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 25. april 2007 Undersøgelse af den sociale polarisering mellem indbyggerne i Århus Århus Kommune Sociale Forhold og

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Anmeldelser. Lisanne Wilken, Pierre Bourdieu (Roskilde Universitetsforlag, 2006), 118 sider, 140,- kr. Kim Esmark

Anmeldelser. Lisanne Wilken, Pierre Bourdieu (Roskilde Universitetsforlag, 2006), 118 sider, 140,- kr. Kim Esmark Anmeldelser Hexis nyhedsbrev har tidligere bragt anmeldelser af to nyere danske introduktioner til Bourdieu. Da bøgerne fortsat er aktuelle og umiddelbart måske fremstår som konkurrenter har Praktiske

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Ph.d. håndbog. Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi

Ph.d. håndbog. Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi Ph.d. håndbog Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi Indholdsfortegnelse Velkommen... 4 1. Programmet... 4 1.1. Ph.d. programleder... 4 1.2. Sekretær... 4 1.3.

Læs mere

Erving Goffman. Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

Erving Goffman. Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL Erving Goffman Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 2 HER STÅR FORFATTER I VERSALER OG 60 PCT. SORT Erving Goffman Stigma Om afvigerens sociale identitet På dansk ved Brian

Læs mere

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health - ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen. Dato: 23. april 2014 Ref: plls Vejledningen er til brug for

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ulighed i rehabilitering Vindere og tabere i rehabilitering 4.Nationale Neurokonference Middelfart

Ulighed i rehabilitering Vindere og tabere i rehabilitering 4.Nationale Neurokonference Middelfart Ulighed i rehabilitering Vindere og tabere i rehabilitering 4.Nationale Neurokonference Middelfart 25-26.5.2016 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD, Cand.cur. Ph.d.-studerende. Agenda Præsentation af Ph.d.-projektets

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere