Lønns- og arbeidsvilkår for utenlandske arbeidstakere i de nordiske landene tilsyn og kontroll for å hindre sosial dumping

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lønns- og arbeidsvilkår for utenlandske arbeidstakere i de nordiske landene tilsyn og kontroll for å hindre sosial dumping"

Transkript

1 Lønns- og arbeidsvilkår for utenlandske arbeidstakere i de nordiske landene tilsyn og kontroll for å hindre sosial dumping Innspill til diskusjon til møte i Nordisk Ministerråd for Arbeidsliv 10. oktober 2006 fra Nordisk Arbeidsrettsutvalg. BAKGRUNN SAMMENDRAG OG OPPSUMMERING I forbindelse med utvidelsen av EU/EØS-området i 2004, ble alle de nordiske landene stilt overfor nye utfordringer knyttet til innvandring av arbeidskraft fra land som ligger geografisk nokså nær oss, men med lønns- og velferdsnivåer som er langt lavere enn i de nordiske velferdsstatene. Selv om den økte mobiliteten i første rekke medfører et svært positivt bidrag til de nordiske arbeidsmarkedene, har alle landene også fått erfare problemer med sosial dumping, kanskje særlig knyttet til byggebransjen. Med sosial dumping tenker man først og fremst på urimelig lave lønninger, men også dårlig arbeidsmiljøstandard og boforhold hører med i bildet. I Nordisk Arbeidsrettsutvalg (NAU), et utvalg under EK-A sammensatt av arbeidsrettseksperter fra de respektive nordiske ministerier og departementer, ble vi raskt klar over at disse nye utfordringene ville få innvirkning også på de arbeidsrettslige systemene i våre respektive land. Arbeidsrettslige problemstillinger knyttet til EU/EØS-utvidelsen er dermed blitt et fast punkt på dagsorden på alle NAUs møter. Diskusjonene på våre møter har vist at utfordringene vi står overfor er ganske like, men omfanget og typen av arbeidsinnvandringen varierer veldig mellom landene. Vi har i Norden også forskjellige modeller for arbeidslivsregulering. Ulike valg av strategier og virkemidler for å håndtere problemer med sosial dumping gjenspeiler dette, men forskjellene henger også nært sammen med de grunnleggende forskjellene i de nordiske arbeidslivsmodellene. Diskusjonene i NAU kan nok, til tross for ulikhetene mellom landene, likevel ha gitt inspirasjon til å også velge like eller tilnærmet like løsninger. Et eksempel på dette er id-kort i byggebransjen, som Finland har innført og som Norge er i ferd med å innføre. Nedenfor følger en kort presentasjon fra hvert av de nordiske landene, av landenes arbeidslivsmodeller og hvordan de arbeidsrettslige reglene kommer til anvendelse for utenlandske arbeidstakere. Videre presenteres landenes tiltak for tilsyn og kontroll med sosial dumping, både gjeldende regler og nye initiativer. Presentasjonene viser at det er et nokså klart skille mellom Danmark og Sverige på den ene siden og Finland, Island og Norge på den andre. Danmark og Sverige har i tråd med sine tradisjoner overlatt store deler av arbeidslivsreguleringen til kollektivavtaler mellom arbeidslivets parter. I hvilket omfang henholdsvis danske og svenske lønns- og arbeidsvilkår skal komme til anvendelse for utenlandske arbeidstakere, vil være avhengig av om arbeidslivets parter tar initiativ for å få gjort nasjonale kollektive avtaler gjeldende i utenlandske virksomheter, og tilsyn og kontroll med om avtalene etterleves er i stor grad overlatt til partene. Finland, Island og Norge har alle en eller annen form for lønnsregulering som kommer til anvendelse også for utenlandske arbeidstakere, hovedsakelig i form av allment bindende kollektivavtaler. Offentlig myndigheter, gjerne i samarbeid med arbeidslivets parter, fører tilsyn og kontroll med at arbeidstakerne får de lønns- og arbeidsvilkår de etter de ulike reguleringene har krav på. Finland og Island valgte å ikke videreføre overgangsordningene for arbeidstakerne fra de nye medlemslandene, hovedsakelig begrunnet i en oppfatning av at reglene førte til en dreining fra 1

2 arbeidsinnvandring til tjenesteinnvandring eller også til ulovlig innvandring og svart arbeidskraft. I forbindelse med opphevingen av overgangsordningene, har myndighetene i begge landene i samarbeid arbeidslivets parter, iverksatt nye tiltak for å hindre problemer med sosial dumping. I Finland er det f.eks. innført nye registreringsordninger for arbeidsinnvandrere og ansvar for bestiller av tjenester og oppdrag for å utrede relevant informasjon om tjenesteleverandøren. I Island er en avtale om rett til innsyn i lønns- og arbeidsvilkår for arbeidslivets parter gjort allment bindende og det er innført nye regler for vikarbyråer. Norge og Danmark har foreløpig videreført sine overgangsordninger og i Norge vil man knytte utfasing av regelverket til en handlingsplan mot sosial dumping, med en rekke tiltak som både skal forbedre regelverket og bidra til bedre tilsyn og kontroll. Et annet interessant poeng som presentasjonen viser, er at til tross for at alle landene er omfattet av den samme EF-rettslige reguleringen så er likevel valg av løsninger ulik. Den såkalte Laval-saken fra Sverige vil kunne gi et svar på om EF-domstolen anser at EF-retten på dette området faktisk kan romme så store forskjeller. 1. DANMARK 1.1 Innledning I Danmark reguleres løn- og arbejdsvilkår fortrinsvis via aftale mellem parterne på arbejdsmarkedet og ikke ved lovgivning. Arbejdsmarkedets parter har frihed til at aftale lønog arbejdsvilkår uden indblanding fra staten. Der er således ikke generelt lovgivet vedrørende fx mindsteløn, arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger, efteruddannelse eller opsigelse. Overenskomster i Danmark gælder kun for de virksomheder, der enten selv eller via deres organisation har tiltrådt dem. Arbejdsgiver er ikke forpligtet til at indgå kollektiv overenskomst med en fagforening, og fagforeninger har ikke krav på at få overenskomst med en arbejdsgiver, men må være indstillet på at kæmpe for at opnå en sådan, fx ved at etablere en strejke eller blokade. Det er overenskomstens parter, der kontrollerer og sikrer overholdelse af overenskomsten. 1.2 Lønns- og arbeidsvilkår Efter udstationeringsdirektivet er udenlandske arbejdsgivere forpligtet til at give deres udstationerede ansatte en række lovfastsatte arbejdsvilkår, som er gældende i værtslandet, bl.a. med hensyn til arbejdsmiljø, arbejdstid, betalt ferie, ligebehandling og mindsteløn. I forbindelse med gennemførelsen af udstationeringsdirektivet i Danmark er muligheden for at stille krav om mindsteløn ikke anvendt. Det er således også i dette tilfælde overladt til arbejdsmarkedets parter via aftale at regulere lønfastsættelsen for arbejde i Danmark. Udenlandske arbejdsgivere i Danmark er derfor ikke underlagt et lovfastsat krav om mindsteløn. I stedet er det op til parterne at sikre, at der ikke sker dumping af løn- og ansættelsesvilkår. Fagforeningerne kan rette henvendelse til en udenlandsk virksomhed, der udfører arbejde i Danmark med henblik på indgåelse af overenskomst. Den udenlandske virksomhed er ikke forpligtet til at indgå overenskomst, men må i givet fald tåle i lighed med danske virksomheder - at fagforeningen evt. iværksætter kollektive kampskridt for at lægge pres på virksomheden for at indgå overenskomst. Den udenlandske virksomhed kan også melde sig ind i en dansk arbejdsgiverforening og derigennem blive omfattet af en kollektiv overenskomst. 2

3 1.3 Den danske overgangsordningen I forbindelse med EU-udvidelsen den 1. maj 2004 besluttede Danmark at åbne arbejdsmarkedet for statsborgere fra de nye EU-lande. Adgangen til det danske arbejdsmarked for arbejdstagere fra de nye østeuropæiske EU-lande er indtil videre reguleret af en national overgangsordning. Overgangsordningen stiller krav om, at statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande skal have en opholds- og arbejdstilladelse, som gives, hvis følgende betingelser er opfyldt: Der skal være tale om et job, hvor arbejdstiden er mindst 30 timer pr. uge. Ansættelsen skal ske på overenskomstmæssige eller på anden måde sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Arbejdsgiveren skal være registreret som skattepligtig i henhold til den danske kildeskattelov. Arbejdsgiveren må ikke være omfattet af lovlig arbejdskonflikt. Det er således en betingelse for udstedelse af opholds- og arbejdstilladelse til en arbejdstager fra de østeuropæiske EU-lande, at pågældende får overenskomstmæssig eller sædvanlig løn. Såfremt arbejdsgiveren ikke er omfattet af en overenskomst, vil Udlændingeservice foretage en høring af det regionale arbejdsmarkedsråd, med henblik på at undersøge, om den tilbudte løn er sædvanlig for det pågældende arbejde i den pågældende region. Udlændingeservice udstedte i perioden januar-juli tilladelser. Til sammenligning blev der udstedt tilladelser i hele Ordningen har medvirket til at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår for arbejdstagere fra de østeuropæiske EU-lande. De politiske partier bag den oprindelige aftale valgte i april 2006 at smidiggøre reglerne for ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, hvor virksomheden er omfattet af overenskomst. Med den nye aftale fik virksomheder, der har overenskomst, mulighed for at opnå en forhåndsgodkendelse. Med en forhåndsgodkendelse skal virksomheden ikke længere ansøge om opholds- og arbejdstilladelse til de ansatte men alene anmelde ansættelsesforholdet til Udlændingeservice. Endvidere blev der med den nye aftale indført bedre mulighed for deltidsarbejde samt grænsependling. Der vil i de næste tre år ske en løbende vurdering af mulighederne for udfasning af overgangsordningen. 1.4 Tilsyn og kontroll for å hindre sosial dumping Muligheder/begrænsninger i EU-retten Hensynet til grundprincippet om fri bevægelighed af tjenesteydelser i EU indebærer, at der er snævre rammer for adgangen til myndighedskontrol og registrering af udstationerede. Enhver national forskrift, der udgør en hindring, skal være begrundet i tvingende almene hensyn og må ikke indebære nationalitetsdiskrimination. Blandt tvingende almene hensyn har EFdomstolen anerkendt beskyttelsen af arbejdstagere og hensynet til at undgå forstyrrelser på arbejdsmarkedet. I forbindelse med EU-udvidelsen i 2004 var der alene mulighed for at indføre en overgangsordning for arbejdskraftens fri bevægelighed. Danmark kunne derfor ikke indføre begrænsninger i EU-rettens regler om tjenesteydelsernes fri bevægelighed. Et krav om registrering, der alene omfatter udstationerede fra virksomheder i de østeuropæiske EU-lande ved levering af en tjenesteydelse i Danmark, ville udgøre en hindring af den fri bevægelighed 3

4 for tjenesteydelser. Kravet vil være en direkte forskelsbehandling i forhold til danske virksomheder og virksomheder i de øvrige EU-lande og ville derfor med stor sikkerhed blive anset for retsstridig af Kommissionen og EF-Domstolen. Danmark kan ikke indføre særlige forskrifter, som kun gælder udstationering fra østeuropæiske lande. I Danmark er det, som nevnt, arbejdsmarkedets parter, der fastsætter løn- og ansættelsesvilkår i overenskomsterne. En registreringspligt med henblik på at foretage kontrol forudsætter, at løn- og ansættelsesvilkårene er fastsat ved lov, eller at overenskomsterne er blevet almengjort ved lov. Som det danske arbejdsmarked er indrettet, vil det ikke være muligt at indføre en registreringspligt i forhold til udstationerede med henvisning til lovregler om mindsteløn. Tiltag til yderligere registrering af udstationerede vil let komme i konflikt med EU-ret og praksis fra EF-domstolen. En skærpet registreringspligt vil som udgangspunkt også skulle omfatte danske virksomheder og vil typisk indebære omkostninger for erhvervsliv og myndigheder Tilsyn og kontroll med arbejdsmiljø Arbejdstilsynet fører tilsyn med virksomheders overholdelse af arbejdsmiljøreglerne. For at sikre at udenlandske virksomheder overholder de danske arbejdsmiljøregler inden for bl.a. bygge- og anlægsområdet, har Arbejdstilsynet udarbejdet pjecer, der er oversat til bl.a. polsk og litauisk. Pjecerne udleveres i forbindelse tilsynsbesøg på byggepladserne. Arbejdstilsynet har endvidere udarbejdet retningslinier for tiltalesager, hvor virksomheden/arbejdsgiveren er udenlandske. Retningslinier, for hvordan de tilsynsførende skal forholde sig, når arbejdsgiverne eller de ansatte er fra udlandet, er under udarbejdelse. Der er i den forbindelse udarbejdet påbudsblanketter på flere sprog til brug for udlevering allerede under selve tilsynsbesøget Overvågning og kontrol af udstationering Danmark har oplevet en stigning af antallet af virksomheder, der leverer tjenesteydelser til Danmark og som udstationerer arbejdstagere i den forbindelse. Med henblik på overvågning og kontrol af arbejds- og lønvilkår, har der været et vedvarende ønske om mulighed for registrering af virksomhederne og de udstationerede. Danmark foretager i forbindelse med udenlandske virksomheders levering af tjenesteydelser og udstationering i den forbindelse registrering af følgende: Blanket E-101 udstedt til arbejdstagere, der er udstationeret i Danmark. Momsregistrering af udenlandske virksomheder senest 8 dage før, virksomheden skal levere tjenesteydelsen. Indberetningspligt i henhold til skattelovgivningen for danske virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, der benytter udenlandske underentreprenører. Der skal bl.a. indberettes oplysninger om udstationerede arbejdstagere Information Det danske Beskæftigelsesministerium har i samarbejde med andre ministerier og arbejdsmarkedets parter udarbejdet en manual om regler for ophold og arbejde i Danmark samt en pjece om gældende procedure for regulering af løn- og ansættelsesvilkår. Pjecen er oversat til polsk og litauisk. Herudover er der udarbejdet en hjemmeside der beskriver reglerne for udstationerede. 4

5 Det danske Beskæftigelsesministerium har indledt et samarbejde med det polske Social- og Beskæftigelsesministerium med henblik på at udveksle synspunkter og informationer i relation til tjenesteydere og udstationerede. I den forbindelse blev der i foråret 2006 afholdt en fælles konference, hvor også myndigheder og arbejdsmarkedets parter fra de baltiske lande deltog. 2. FINLAND 2.1 Innledning I ett anställningsförhållande bestäms arbetsgivarens och arbetstagarens rättigheter och skyldigheter på basen av den arbetsrättsliga lagstiftningen. Därtill har kollektivavtal en betydande roll i systemet för bestämning av anställningsförhållandets villkor i Finland. Med lagen om kollektivavtal regleras arbetsgivarens och arbetsgivarföreningens och å andra sidan arbetstagarföreningens rätt att i arbetsavtal komma överens om saker på ett sätt som binder arbetsgivare och arbetstagare och om andra villkor som tillämpas på ett anställningsförhållande. I praktiken har man med kollektivavtal nått täckande överenskommelser om bl.a. arbetstider och de vederlag som betalas för arbete. Samma arbetsvillkor gäller såväl för utländska som för finländska arbetstagare. För minimiarbetsvillkoren för arbetstagare som har utstationerats i Finland finns särskilda bestämmelser. Villkoren för ett anställningsförhållande kan bestämmas på basen av flera olika normkällor, såsom ett lagstadgande, ett kollektivavtal, ett arbetsavtal eller ett annat avtal som ingåtts på arbetsplatsen. Den norm som skall tillämpas i ett enskilt fall bestäms på basen av en lagstadgad prioritetsordning. Eftersom både lagstadganden och kollektivavtalets bestämmelser tvingar till ett minimum, kan man alltid enligt sekundära normer komma överens om villkor som är fördelaktigare för arbetstagaren. 2.2 Lønnsvilkår I Finland bestäms lönerna i allmänhet enligt branschvisa kollektivavtal som omfattar nästan 90 % av löntagarna. Det finns ingen lag om minimilöner i Finland. Om arbetsgivaren hör till ett arbetsgivarförbund följer arbetsgivaren det kollektivavtal som förbundet ingått. De arbetsgivare som inte hör till något arbetsgivarförbund följer det allmänbindande kollektivavtalet inom branschen. Ifall det inte finns något allmänbindande kollektivavtal inom branschen, bestäms arbetstagarens lön enligt arbetsavtalet. Orimliga villkor kan jämkas eller förbises. Arbetsgivaren bör ge arbetstagaren en skriftlig redogörelse för de centrala arbetsvillkoren, ifall dessa inte definierats i arbetsavtalet. Redogörelsen ges under den första löneperioden. Redogörelsen görs i samband med anställningar som gäller tillsvidare samt i anställningar som pågår i över en månad. Redogörelsen kan ges i form av ett eller flera dokument eller genom att hänvisa till den lag som skall tillämpas på anställningsförhållandet eller kollektivavtalet. Lagen om ändring av lagen om utstationerade arbetstagare trädde i kraft i början av januari Förverkligandet av de finska minimiarbetsvillkoren för arbetstagare som utstationerats till Finland från utlandet samt kontrollmöjligheterna av dem har skärpts i och med lagändringen. Till utstationerade arbetstagare betalas en minimilön i enlighet med det allmänbindande kollektivavtalet inom branschen för den tid de arbetat i Finland. Om det inte finns ett sådant inom branschen, utbetalas till arbetstagaren en lön som i Finland är normal och rimlig, även om en utländsk arbetsgivare och en utstationerad arbetstagare kommit överens om en i väsentlig grad mindre lön. 5

6 2.3 Tilsyn og kontroll for å hindre sosial dumping Gjeldende regler En arbetsgivare som är verksam i utlandet och som sänder arbetstagare till Finland bör ha ett ombud i Finland. Ombudet har rätt att företräda vid domstol och motta myndighetshandlingar och stämningar. Ombudet saknar dock arbetsgivaransvar. Ombud bör tillsättas då arbetstagarens arbete inleds, och ombudets befullmäktigande bör gälla minst 12 månader efter att arbetet i Finland avslutats. Ombud behöver dock inte tillsättas om arbetet varar högst 14 dagar. Visstidsanställningarna har beaktats så att utstationeringen anses vara sammanhängande om arbete utförts i successiva visstidsanställningar eller i visstidsanställningar med endast korta avbrott. Beställaren av finskt arbete bör se till att avsändarföretaget tillsätter ett ombud. Omsorgsplikten bör beaktas till exempel i underleveransavtal. Försummad förpliktelse bestraffas. Arbetsgivaren eller dennes företrädare är skyldig att ha uppgifter om den utstationerade arbetstagaren samt om anställningsvillkoren så att dessa uppgifter är lättillgängliga för arbetarskyddsmyndigheterna. Dessutom skall arbetsgivaren eller dennes företrädare i Finland inneha arbetstidsbokföringen angående den utstationerade arbetstagaren samt uppgifter om löner som betalats i Finland. Arbetsgivaren eller dennes företrädare är också skyldig att till företrädaren för personalen lämna uppgifter om vissa villkor för en utstationerad arbetstagares anställningsförhållande. Obligatorisk identifikation för byggarbetare började gälla i början av februari 2006 i och med ändri arbetarskyddslagen trädde i kraft. Enligt den nya arbetarskyddslagen bör arbetstagare som arbetar på gemensamma byggplatser bära synlig bildförsedd identifikation då de rör sig på arbetsplatsen. Av identifika bör även framgå namnet på den anställdas arbetsgivare. Den byggherre som leder eller övervakar en gemensam byggplats skall svara för att varje arbetstagare som arbetar på arbetsplatsen har identifikationskort. Omsorgsplikten förenas med hot om straff Lagen om registrering av uppgifter om arbete som utförs av medborgare i vissa av Europeiska unionens medlemsstater trädde i kraft i början av juni Uppgifter om arbete som utförs av medborgare i EU:s nya medlemsländer bör anmälas för registrering vid arbetskraftsbyråerna från och med den Registreringen av uppgifter berör medborgare i Tjeckien, Estland, Litauen, Ungern, Polen, Slovenien och Slovakien. Övergångslagen, vars tid gick ut i slutet av april, berörde dessa länder. Den tvååriga övergångsperioden upphörde , men uppgifter om dessa medborgares arbete skall meddelas till arbetskraftsbyrån för registrering. Avsikten med den nya lagen är att förbättra statistikföringen och uppföljningen av arbetskraft som kommer till Finland från nya EUmedlemsländer. Genom registrering förbättras uppföljningen av arbetskraftens rörlighet. Registreringen av uppgifter om arbete underlättar även registreringen av uppehållsrätten och övervakningen av arbetsvillkoren. Dessutom är den till nytta för myndigheternas lagstadgade tillsynsuppdrag. Uppgifter om arbete kan anmälas till arbetskraftsbyråerna antingen av arbetsgivaren eller av den utländska arbetstagaren själv. Uppgifter om arbete bör meddelas senast inom 14 dagar efter att arbetet inletts. Ingen registrering behövs dock ifall arbetet varar oavbrutet i mindre än två veckor eller om arbetstagarens uppehållsrätt redan registrerats av polisen. Lagen om registrering av uppgifter om arbete kommer att vara tidsbestämd och i kraft i tre år. Under lagens giltighetstid har man för avsikt att förbättra statistikföringen av samtliga EU-medborgare som arbetar i landet och av övriga utlänningar samt förbättra uppföljningen av den ekonomiska verksamheten. 6

7 2.3.2 Nye initiativer I mars föreslog arbetsgruppen Ulteva 2 en ny lag om beställarens redogörelseskyldighet och ansvar i samband med anlitande av utomstående arbetskraft. Avsikten med lagen är enligt förslaget att främja en jämbördig konkurrens mellan företagen och att iaktta arbetsvillkoren samt att skapa förutsättningar för företag att försäkra sig om, att de företag som utför hyresarbete och sluter underleveransavtal med dem för sin del som avtalsparter och arbetsgivare uppfyller sina lagstadgade förpliktelser. Arbetsgruppens förslag förbättrar läget för företag som följer spelreglerna. Det blir lättare att med hjälp av den inom detta område få fast "fripassagerare", vilka snedvrider konkurrensen. Regeringen kommer att fortsätta med att skärpa övervakningen av arbetsvillkoren. Målet är att främja iakttagandet av arbetsvillkoren och att förebygga snedvriden konkurrens som förorsakats av underlåtelse att iaktta arbetsgivarförpliktelserna samt att skapa beställarföretagen i Finland förutsättningar att göra klart för sig iakttagandet av lagar och arbetsvillkor. Lagen skall tillämpas om arbetet för hyrda arbetstagare pågår sammanlagt i över 10 arbetsdagar eller om värdet av vederlaget för underleveransavtalet överskrider euro, vilket skulle utgöra värdet av hela avtalet utan att specificera arbetets andel i det. Beställarens redogörelseskyldighet bör enligt förslaget omfatta en utredning om huruvida företaget finns i förskottsinnehållningsregistret och arbetsgivarregistret samt i registret över mervärdesskatteskyldiga. Den bör även omfatta handelregisterutdrag, intyg över betalda skatter eller intyg över skatteskuld eller en utredning om att en betalningsplan angående skatteskulden uppgjorts. Dessutom föreslås redogörelseskyldigheten inkludera samtliga intyg över tagna pensionsförsäkringar och erlagda pensionsförsäkringsavgifter, eller en redogörelse över att betalningsavtalet gällande förfallna pensionsavgifter gjorts, samt en redogörelse över det kollektivavtal eller de centrala arbetsvillkor som skall tillämpas på arbetet. Motsvarande uppgifter bör skaffas även om utländska företag på så sätt att redogörelseskyldigheten med beaktande av utländsk lagstiftning är lika omfattande som för företag verksamma i Finland. Beställarparten i avtalet är enligt förslaget primärt skyldig att leverera uppgifterna till beställaren och sekundärt bör beställaren avkräva dem av sin avtalspart. Beställaren föreslås ha rätt att godkänna även annan än av myndighet utfärdad redogörelse om den givits av utvärderare eller uppbevarare av uppgifter som ansetts allmänt tillförlitlig. Uppgifterna får inte vara äldre än tre månader. Beställaren behöver dock inte avkräva uppgifter om grundad orsak föreligger för att avtalsparten uppfyller alla sina lagstadgade förpliktelser. Avsikten är att undvika onödiga utredningar. Dylika avtalsparter kan bl.a. vara stat, kommun och församling. Med dem jämförbara föreslås också vara offentligt aktiebolag, statligt affärsverk, av kommunen helägt bolag eller motsvarande utländskt företag. Beställaren behöver inte heller begära information om avtalspartens verksamhets är etablerad. Etablering av verksamheten kan t.ex. betyda att företaget de facto idkat affärsverksamhet i cirka tre år och att avtalsförhållandet kan anses etablerat redan efter cirka två år. Underlåtelse av redogörelseskyldigheten föreslås leda till en särskild försummelseavgift för beställaren. Beslutet om avgiften skulle enlig förslaget fattas av arbetarskyddsdistriktets arbetarskyddsbyrå som övervakar lagen. Avgiften skulle bli minst 1500 euro och högst euro, och beloppet skulle variera enligt försummelsens art. Avgiften kan i specialfall helt utebli eller så kan maximibeloppet eventuellt höjas. Försummelseavgift följer om beställaren försummat sin redogörelseskyldighet. Den kan också verkställas ifall beställaren slutit avtal med en näringsidkare som förordnats näringsförbud eller företag vars bolagsman, styrelsemedlem, verkställande direktör eller person i motsvarande ställning förordnats näringsförbud, eller om beställaren slutit ett avtal även om han borde ha insett att den andra 7

8 avtalsparten inte har för avsikt att uppfylla sina förpliktelser. Detta avser närmast situationer i vilka beställaren visar tydlig likgiltighet i vetskap om att avtalsparten exempelvis kommer att försumma sina arbetsgivarförpliktelser. I lagen föreslås också ingå en bestämmelse enligt vilken beställaren på begäran bör informera förtroendemannen och arbetarskyddsfullmäktige om avtalet gällande utomstående arbetskraft. I samband med meddelandet bör beställaren klargöra antalet arbetskraft som skall anlitas, företagets namn, arbetsställe, arbetsuppgifter, avtalets längd och det kollektivavtal eller centrala arbetsvillkor som skall tillämpas. Det ovan nämnda lagförslaget av arbetsgruppen Ulteva 2 är fremmet i regeringens proposition RP 114/2006 rd till riksdagen 7. september ISLAND 3.1 Innledning Løn og arbejdsvilkår på det islandske arbejdsmarked er afgjort centralt via lønforhandlinger på arbejdsmarkedet mellem parterne, d.v.s. arbejdsgiverforeningen og LO. Lønaftalen på det islandske arbejdsmarked er en skriftlig kontrakt mellem fagforeningen som den enkelte medarbejder er medlem af og arbejdsgiverforeningen og når til alle lønmodtagere som er beskæftiget på det område som fagforeningen er afgrænset af. Lønaftalen inkluderer bestemmelse om løn, arbejdstid, overarbejde, orlov, sygdom, ret til at sige op og flere områder omkring lønmodtageres ret. I følge lov om lønmodtageres ansættelsesvilkår og obligatoriske pensionsrettigheder (no. 55/1980) skal den løn parterne på arbejdsmarkedet aftaler være minimumsløn (garantiløn), uafhængig af køn, nationalitet eller kontraktperiode for alle lønmodtagere i vedkommende erhverv på det område som den kollektive overenskomst dækker. Overenskomster mellem enkelte lønmodtagere og arbejdsgivere om ringere lønforhold end kollektive overenskomster er uden gyldighed. 3.2 Tilsyn og kontroll for å hindre sosial dumping Gjeldende regler I mars 2004 var social parterne enig om et avtale om udlændinger på islansk arbejdsmarket. Avtalet skal sikre at udlændinger bliver ansat eftir gældende overenkomster og hvis det er EØS borgere skal de blive ansat på samme vilkår, som gælder på det islanske arbejdsmarked. Det faktiskt handler om fagforeningers tillidsrepræsentanters rolle om at have tilsyn med udlændingens løn og andere arbejdsvilkår, uafhængig hvor udlændingen kommer fra. Hvis der er en mistanke om overenkomstbrud og ingen løsning kan findes mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren eller hans fagforening skal sagen til en specialt udvalg hvort den islanske LO (ASI) og arbejdsgiverorganisationer har sine repræsentanter. Denne udvalg skal finde en løsning av sagen men hvis det kan ikke lykkes skal sagen videre til arbejdsretten eller almendilig domstole. Hvis arbejdstageren eller arbejdsgiveren er ikke enig om udvalgens resultat kan de også sende sagen videre til domstolene. I desember 2004 blev vedtaget lovændring til lov no. 55/1980, om lønmodtageres ansættelsesvilkår og obligatoriske pensionsrettigheder så avtalet skal generalt gælde for det hele islanske arbejdsmarket på samme måde som de kollektive overenkomsterne går. Loven om vikarbureauer blev vedtaget i slutningen af 2005 med virkning i I følge loven skal enhver som driver vikarbureau orientere om sin aktivitet otte dage inden aktiviteten starter for første gang i Island. Arbejdsdirektoratet vil siden holde et register over de 8

9 vikarbureauer som har meddelt om deres aktiviteter otte dage inden de starter deres aktiviteter for første gang men andre vikarbureauer har ikke tilladelse til at operere i Island. I følge klausul i loven er vikarbureauer ikke tilladt at kræve betaling fra deres medarbejdere angående jobtilbud eller job hverken i starten af proceduren eller senere. Desuden er de krav gjort til vikarbureauer at vikarer ikke må ansættes hos samme virksomhed inden seks måneder fra et ansættelsesforhold. Et vikarbureau har ikke lov til at begrænse en udlejet medarbejders ret til den virksomhed som køber vikarbureauets service for en senere ansættelseskontrakt hos samme virksomhed. Arbejdsdirektoratet administrerer lovens udførelse i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Vikarbureauet skal gøre en skriftlig ansættelseskontrakt med sine medarbejdere. Desuden skal der gives skriftlige oplysninger om det projekt som medarbejderen er udsendt til at lave hver gang inden arbejdets start. Etter loven om arbeidsinnvandring fra de nye EU-8 lande skal fra 1. mai 2006 arbejdsgiverne orientere arbejdsdirektoratet (Vinnumalastofnun) om ansættelsen af statsborgere fra de nye EU-8 lande på det islandske arbejdsmarked. Arbejdsdirektoratet undersøger om ansættelsesvilkårene er i overensstemmelse med de regler der er på det islandske arbejdsmarked, via job kontrakten mellem arbejdsgiveren og den ansatte Nye initiativer I foråret bestemte regeringen at samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter om udenlandsk arbejdskrafts status på det islandske arbejdsmarked bliver taget op således at balancen på det islandske arbejdsmarked m.h.t. regler og tradition forværres ikke. Desuden skal der sættes nærmere regler om pligt til de servicevirksomheder som kommer til Island med arbejdskraft og hvorledes udførelsen indenfor administrationen kan ændres således at udenlandsk arbejdskraft arbejder lovligt i landet. Special udvalg handler om disse spørgsmål og arbejder blandt andet på grund av forslag fra arbejdsmarkedets parter til regeringen om at sikre udenlandske medarbejderes rettigheder og virksomhederne som har udenlandske medarbejdere fra juni Udvalget skal være færdig med sin arbejde inden 1. november NORGE 4.1 Innledning Lovreguleringen i norsk arbeidsliv skal sikre arbeidstakerne et minimum av rettigheter. Den viktigste og mest omfattende loven er arbeidsmiljøloven, men kollektive og individuelle avtaler er også viktige instrument for å regulere lønns- og arbeidsvilkår. Etter EØS-utvidelsen har vi tatt i bruk allmenngjøringsloven 2, og for tiden gjeld tre forskrifter om allmenngjøring som regulerer lønns- og arbeidsvilkår på avgrensede områder. Arbeidsmiljølovens regler om helse, miljø og sikkerhet og om arbeidstid gjelder for alle arbeidstakere i Norge, også for utenlandske arbeidstakere på midlertidige arbeidsoppdrag. Arbeidstilsynet kontrollerer at reglene blir fulgt, og brudd er straffbart. De såkalt privatrettslige reglene, f.eks. om stillingsvern og ulike permisjonsrettigheter regulerer først og fremst forholdet mellom den enkelte arbeidstaker og arbeidsgiver, og partene må gå til domstolene ved tvist om rettighetene. I utgangspunktet er norske lovvalgsregler bestemmende for om de privatrettslige reglene skal gjelde for utenlandske arbeidstakere på midlertidig oppdrag i Norge. Vanligvis er det retten i det landet som arbeidsforholdet har sin nærmeste tilknytning til, som kommer til anvendelse. 9

10 Det er ingen alminnelig regulering av lønn i Norge, dvs. vi har ingen generell lovfestet minstelønn. Lønnsfastsettelse er tradisjonelt overlatt til partene i arbeidslivet som regulerer dette gjennom tariffavtaler og/eller individuelle avtaler. I utgangspunktet er det således ingen lovfestede skranker mot at utenlandske arbeidstakere på tjenesteoppdrag kan jobbe i Norge på dårligere lønnsvilkår enn hva norske arbeidstakere normalt har. Arbeidsmiljølovens regler for utstasjonerte arbeidstakere gjennomfører direktivet om utstasjonerte arbeidstakere i norsk rett. Norske bestemmelser ar om bl.a. stillingsvern og permisjon i forbindelse med graviditet og fødsel, retten til betalt ferie mm. gjelder også for de utstasjonerte arbeidstakerne, i tillegg til de offentligrettslige og arbeidsrettslige reglene som gjelder for alle som arbeider i Norge. Etter direktivet skal nasjonale regler om minstelønn også gjelde for de utsende arbeidstakerne, dersom landa har slike regler. Norge har ikke lovfest minstelønn. For arbeidstakere som ikke kommer inn under overgangsordningen, se nærmere om disse reglene nedenfor. gjelder det derfor i utgangspunktet ikke særskilte krav til lønn, men lønns- og arbeidsvilkår som følger av allmenngjøringsforskrifter etter allmenngjøringsloven, gjelder for alle arbeidstakere som faller inn under loven. Allmenngjøringsloven har som hovedformål å sikre at utenlandske arbeidstakere får lønns- og arbeidsvilkår som er likeverdige med det norske arbeidstaker har. Følgende tre forskrifter som er fastsatt til nå: en for sju petrokjemiske landanlegg, en for byggesektoren i Oslofjordregionen og ei for byggesektoren i Hordaland. ILO-konvensjon nr.94 om arbeidsklausuler i offentlige arbeidskkontrakter skal sikre at lønnsog arbeidsvilkår i kontrakter staten inngår i forbindelse med kjøp av varer og tjenester, ikke er dårligere enn vanlig norske lønns- og arbeidsvilkår. Konvensjonen er implementert i en statlig instruks hvor statlige organer pålegges å stille krav om norske lønns- og arbeidsvilkår i alle kontrakter om levering av tjenester og bygge- og anleggsarbeid over en viss størrelse. 4.2 Den norske overgangsordningen I forbindelse med EØS-utvidelsen innførte Norge særskilte overgangsordninger for arbeidstakere fra de nye medlemslandene (med unntak av Kypros og Malta). Begrunnelsen var blant annet å forhindre sosial dumping. Det stilles krav om oppholdstillatelse. Vilkårene for å få oppholdstillatelse er dokumentasjon av arbeidsforhold, norske lønns- og arbeidsvilkår samt som hovedregel heltidsarbeid. Reglene fremgår av nye bestemmelser i utlendingslovgivningen. Det stilles ikke krav til type arbeid, fagkompetanse, bestemt arbeidssted eller lignende. Arbeidssøkere fra de nye medlemslandene har dessuten adgang til å oppholde seg i Norge for egen regning i inntil seks måneder. Den norske regjeringen besluttet våren 2006 å forlenge overgangsordningene. Etter regjeringens vurdering bidrar ordningene til ryddige forhold for individuelle arbeidstakere, samtidig som den ikke hindrer tilgang av nødvendig arbeidskraft fra de nye medlemslandene. I utgangspunktet blir ordningene videreført for en treårsperiode fra 1. mai Det skal likevel foretas en ny vurdering i løpet av denne perioden, blant annet på bakgrunn av utsiktene til et strammere arbeidsmarked, bedre sikkerhet for ordnede lønns- og arbeidsvilkår og endringer i overgangsordningene i andre nordiske land som kan føre til at konkurransen om arbeidskraft øker. I mai 2006 lanserte regjeringen en handlingsplan mot sosial dumping. Handlingsplanen omfatter en rekke tiltak som skal bidra til å nå målet om ordnede lønns- og arbeidsvilkår for alle og et seriøst arbeidsmarked. Tiltak som omfattes er bl.a. styrkede sanksjonsmidler for 10

11 Arbeidstilsynet, forbedringer i loven om allmenngjøring av tariffavtaler, kontroll med inn- og utleie av arbeidskraft, id-kort i byggebransjen og utvidelse av virkeområdet for ILOkonvensjon nr. 94 til kommunal sektor. 4.3 Tilsyn og kontroll for å hindre sosial dumping Arbeidstilsynet har etter EØS-utvidelsen intensivert innsatsen kraftig i forhold til utenlandske arbeidstakere. Høsten 2004 fikk Arbeidstilsynet og Petroleumstilsynet (tilsynsetat for sokkelen og landanleggene) ansvar for å føre tilsyn med at krav til lønns- og arbeidsvilkår i arbeids- og oppholdstillatelser og forskrifter om allmenngjøring etterleves. Brudd på regelverket eller mistanke om brudd skal meldes til politiet. Tilsynsetatene har fått betydelig økte ressurser for å håndtere den økte innsatsen overfor utenlandske arbeidstakere, herunder de nye tilsynsoppgavene. Som nevnt over er et av tiltakene i handlingsplanen mot sosial dumping å styrke Arbeidstilsynets og Petroleumstilsynets ressurser sanksjonsmidler i saker om sosial dumping, Det siste punktet er fulgt opp i et lovforslag som ble lagt frem for Stortinget 16. juni Lovforslaget innebærer at Arbeidstilsynet og Petroleumstilsynet vil få samme adgang til å gi pålegg og anvende tvangsmulkt og stansning for å fremtvinge pålegg som de i dag har etter arbeidsmiljøloven. Forslaget vil sannsynligvis bli behandlet i Stortinget i høst. Arbeids- og inkluderingsdepartementet fikk 1. oktober 2004 hjemmel til å gi forskrift som pålegger bruk av id-kort og mannskapslister innenfor bransjer der det er nødvendig eller hensiktsmessig for å ivareta HMS. Bondevik II-regjeringen vedtok slike regler for byggebransjen med sikte på iverksettelse 1. januar Etter byggenæringens vurdering var disse reglene imidlertid ikke gode nok til å ivareta hensynet om å forhindre sosial dumping. Den sittende regjering, Stoltenberg II-regjeringen, har derfor igangsatt en utredning i samarbeid med arbeidslivets parter om hvilke krav som bør stilles til id-kortene for å gjøre dem til et mer egnet virkemiddel mot sosial dumping. Forslag til endrede regler vil bli sendt på høring, og regjeringen legger opp til å fastsette regler for id-kort høsten Reglene om mannskapslister ble likevel innført som planlagt på byggeplasser. Listene skal bidra til å få bedre oversikt og kontroll med hvilke arbeidstakere som til enhver tid er inne på byggeplassene. I henhold til ligningsloven skal det rapporteres til Sentralskattekontoret for utenlandssaker om er alle utenlandske oppdragstakere innen alle bransjer om oppdraget og arbeidstakere knyttet til oppdraget. Det er innført en lovhjemmel for å kunne pålegge alle EU/EØS-borgere som skal ta arbeid, yte tjeneste eller drive næringsvirksomhet, plikt til å melde seg innen en uke etter at arbeidet/virksomheten starter. Begrunnelsen er behovet for å få bedre oversikt over omfanget av utenlandsk arbeidskraft og hvem som arbeider her i landet. Denne meldeplikten er ikke en del av overgangsordning og anses ikke å være en begrensning på den frie bevegeligheten. Meldeplikten er foreløpig ikke innført. 11

12 5. SVERIGE 5.1 Innledning Den svenska kollektivavtalsmodellen I Sverige utgör kollektivavtalet ett grundläggande instrument på arbetsmarknaden. Kollektivavtalet fyller bl.a. ut det enskilda anställningsavtalet och reglerar avvikelser från dispositiva lagbestämmelser på arbetsrättens område. I avtalen regleras exempelvis frågor rörande arbetstid, ersättning vid föräldraledighet, skyldighet för arbetsgivaren att teckna arbetsmarknadsförsäkringar, möjligheten till tidsbegränsade anställningar, uppsägningstider, turordning och löner. Kollektivavtalen innehåller också regler som rör förhållandet mellan avtalsparterna. Bundenhet av ett kollektivavtal uppstår genom att avtalet ingås mellan en arbetsgivare eller arbetsgivarorganisation å ena sidan och en arbetstagarorganisation å andra sidan. För arbetsgivare som inte själva tecknat kollektivavtal och arbetstagare uppstår bundenhet genom medlemskap i en arbetsgivar- respektive arbetstagarorganisation som är bunden av kollektivavtalet. I flera EU-länder ges vissa kollektivavtal bindande verkan även för arbetsgivare som inte är bundna av avtalet i egenskap av part. Man brukar i dessa fall tala om att kollektivavtalen är allmängiltigförklarade. Att ett kollektivavtal är allmängiltigförklarat innebär att arbetsgivare oavsett avtalsbundenhet t.ex. måste tillämpa avtalets villkor rörande lön. I flera EU-länder är frågor rörande exempelvis minimilön istället reglerade i lag. I Sverige finns varken någon lagstadgad minimilön eller någon mekanism för att allmängiltigförklara kollektivavtal. I syfte att få till stånd ett kollektivavtal med en arbetsgivare har facket en grundlagsskyddad rätt att vidta stridsåtgärder. Rätten att vidta stridsåtgärder får endast begränsas genom lag eller avtal. De i praktiken viktigaste inskränkningarna i stridsrätten är reglerna om fredsplikt i MBL som i korthet medför att stridsåtgärder är otillåtna om kollektivavtal gäller mellan parterna. Enligt den s.k. Lex Britannia-principen i 42 MBL är en stridsåtgärd tillåten även om en utländsk arbetsgivare skulle vara bunden av ett kollektivavtal i sitt hemland. Ett syfte med Lex Britannia är att säkerställa att social dumping och lönedumping inte kan ske genom anlitande av utländska tjänsteföretag Den svenska modellen och utstationeringsdirektivet Utstationeringsdirektivet uppställer en skyldighet att tillämpa vissa av värdlandets regler på utstationerade arbetstagare. Bland de områden som räknas upp kan nämnas längsta arbetstid, lägsta antalet semesterdagar och minimilön. Uppräkningen av tvingande regler i direktivet hindrar inte en tillämpning av arbets- och anställningsvillkor som är förmånligare för arbetstagarna. Direktivet är ett lagvalsinstrument där reglerna i värdlandet anges gälla i fråga om vissa kärnområden inom arbetsrätts- och arbetsmiljöområdet. Vid det svenska genomförandet av utstationeringsdirektivet valde lagstiftaren att lämna frågan om minimilön utanför utstationeringslagen. När det gäller direktivets syfte att motverka social dumpning förlitade sig lagstiftaren på den svenska kollektivavtalsmodellen och de möjligheter som finns att i sista hand tillgripa stridsåtgärder för att få till stånd ett kollektivavtal och den vägen ålägga en utländsk arbetsgivare skyldighet att tillämpa exempelvis vissa lönevillkor avseende en arbetstagare som är utstationerad i Sverige. Någon lagreglerad minimilön eller mekanism för allmängiltigförklaring av kollektivavtal infördes alltså inte. 12

13 5.1.3 Den svenska modellen och Vaxholm/Laval Frågan om den svenska modellen vad avser genomförandet av utstationeringsdirektivet och vad avser Lex Britannia har nu kommit upp i det så kallade Vaxholm/Laval-målet som skall prövas av EG-domstolen. Regeringen har i sin inlaga i det målet understrykt sin uppfattning att den svenska modellen är tillåten enligt EG-rätten och att Sverige genom kollektivavtal och Lex Britannia gör det som andra stater gör genom lagstiftning. I andra länder har man lagstiftning om vilka villkor, tex lön, som skall tillämpas på utländska företag. Det är idag oklart när EG-domstolen kan avge sitt förhandsbesked i målet och när slutlig dom kan falla i Arbetsdomstolen. 5.2 Tilsyn og kontroll for å hindre sosial dumping Åtgärder på arbetsrättens område I Sverige är frågan om arbetsvillkor och lön, till skillnad från frågor om arbetsmiljö, en partsfråga som i huvudsak regleras i kollektivavtal. Det finns inte i Sverige någon myndighet som kontrollerar efterlevnaden av arbetsrättslig lagstiftning eller kollektivavtal. Detta är en ren partsfråga, varvid tvister dessa emellan slutligt slits i Arbetsdomstolen. Bedömningen vid utvidgningen var att utvidgningen inte medförde behov av förändringar i det arbetsrättsliga systemet vad avser vilka åtgärder fackliga organisationer kan vidta för att få till stånd kollektivavtal. Bedömningen var att det ovan skisserade systemet i sig var tillräckligt. Dock framfördes det från fackligt håll ett önskemål om att få ökade möjligheter att kontrollera att tecknade kollektivavtal verkligen efterlevdes. Det rörde sig framförallt om en rätt att kontrollera vilka löner som utbetalas till arbetstagare. En utredning tillsattes för att föreslå hur ett system där fackliga organisationer fick utökad rätt till sådan kontroll skulle utformas. Innan utredningen slutförts träffade dock parterna på central nivå avtal om en rekommendation som bl.a. omfattade en sådan rätt till facklig insyn. Då parterna själva på så vis löst problemet kom utredningens förslag icke att leda vidare till lagstiftningsåtgärder. Några andra åtgärder på den egentliga arbetsrättens område har inte vidtagits. Ett antal åtgärder på andra områden med viss beröring vad avser arbetsrättsliga frågor har dock utretts och genomförts. Dessa har beskrivits i den mer övergripande rapporten som utarbetats av FAFO på NMR:s uppdrag och skall inte beröras här. 13

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning.

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning. 5. april 2006 Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om revision af aftalen om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked 1. Baggrund Den

Læs mere

Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark)

Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark) Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark) Torsdagen den 18. augusti 2005 kl. 15:30 Föredrag Grænseoverskridende

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked

Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked Indhold I. Beskæftigelsesministerens forord... 1 II. De vigtigste træk ved det danske arbejdsmarked... 2 1. De fleste er medlem af en faglig organisation...

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 1 Offentligt G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T April 2012 Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt N O T A T Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører.

Styr uden om social dumping. BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. Styr uden om social dumping BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft hos leverandører. 2 BDO tilbyder en metodisk tilrettelagt kontrol af løn og

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner Poker-sæt med 500 chips Spillevejledning Poker set med 500 marker Instruktioner Tak, fordi du valgte at købe vort produkt. Læs denne vejledning grundigt igennem, før poker-sættet bruges første gang. Gem

Læs mere

HVAD SKER DER NÅR. Temamøde 20. april 2009

HVAD SKER DER NÅR. Temamøde 20. april 2009 vikarbranchen.dk HVAD SKER DER NÅR ØSTAFTALEN BORTFALDER? Temamøde 20. april 2009 Program 14.00 Velkomst 14.10 Når Østaftalen bortfalder et overblik 14.25 Når udlændinge udstationeres til Danmark 15.10

Læs mere

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse Brug af udenlandske underentreprenører Spørgsmål om dette cirkulært kan rettes til Dansk Byggeri, Arbejdsgiversekretariatet Søren Lange Nielsen, tlf. 72160094 (SLN@danskbyggeri.dk) Indledende bemærkninger

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Syddanmark Lone Simonsen Den udenlandske arbejdskrafts tilknytning til Danmark: Direkte ansættelse ved dansk arbejdsgiver Ansættelse ved udenlandsk arbejdsgiver, der har

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: INM 319 Grund- og nærhedsnotat notat vedrørende forslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste

Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Fredag 22. august kl. 9 10.30 Sektionsmøde Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste (Se siderne 243-260 i Bind I) Referent:

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013 Nyhedsbrev Ansættelsesret juni, 2013 I dette nyhedsbrev gennemgår vi to vigtige love. Den ene vedrører nogle netop vedtagne regler om ændringer af vikarers retsstilling i Danmark, den anden vedrører reglerne

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Indhold Parterne... 2 Arbejdsklausul... 2 Fortolkning af kontraktbilagets indhold og udformning... 5 Lovvalg og værneting... 5 Underskrifter... 5 Parterne Dette kontraktbilag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Side 1 af 6 Når du bruger arbejdskraft fra et andet land Dato for 28 jun 2011 10:29 offentliggørelse Resumé Vejledningen fortæller arbejdsgivere, hvordan de kan knytte udenlandsk arbejdskraft til deres

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Juridisk Tjeneste JTEU, journal nr. 400.A.5-3-4-279 Til De Europæiske Fællesskabers Domstol Justitskontoret INDLÆG FRA DEN DANSKE REGERING I DOMSTOLENS

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Norden. Reguleringer, strategier og realiteter. TemaNord 2010:536. Nana Wesley Hansen, Åsmund Arup Seip og Line Eldring (red.)

Norden. Reguleringer, strategier og realiteter. TemaNord 2010:536. Nana Wesley Hansen, Åsmund Arup Seip og Line Eldring (red.) Rekruttering av kompetansearbeidskraft fra tredjeland til Norden Reguleringer, strategier og realiteter Nana Wesley Hansen, Åsmund Arup Seip og Line Eldring (red.) TemaNord 2010:536 Rekruttering av kompetansearbeidskraft

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern AR4_da_250115 Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Kontrahering med dansk underentreprenør med udenlandsk arbejdskraft

Kontrahering med dansk underentreprenør med udenlandsk arbejdskraft Kontrahering med dansk underentreprenør med udenlandsk arbejdskraft Ved kontrahering med en dansk underentreprenør med udenlandsk arbejdskraft ansat bør du som minimum overveje følgende 5 punkter. 1) Der

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Individualisme og arbeid HMS-konferansen i Reykjavik 10.-11. mai 2007 Arbejdsmarkedets organisering Grundreglerne er i lov 30/1938 om fagforeninger og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2008-09 Fremsat den 25. februar 2009 af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af overgangsordningen for

Læs mere

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN 1) Velkommen a. En Lille navne leg 2) Dagsorden godkendes 3) Referater godkendes a. Referat fra NSK ordinærmøde sept 2012 i København b.

Læs mere

Isoler med PAROC Løsuld

Isoler med PAROC Løsuld Isoler med PAROC Løsuld November August 2010 1 Indholdsfortegnelse Isolera enkelt, enkelt effektivt...3 og miljømæssigt korrekt med Paroc Løsuld............. 3 Sänkta uppvärmningskostnader...4 Med Paroc

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN Kurt Klaudi Klausen og Per Selle (red.) FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN TANO og Jurist- og Økonomiforbundets Forlag Indhold Forord 11 Kapittel 1 Frivillig organisering i Norden 13 Kurt Klaudi Klausen og

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

CBS Law Studies. EU Udvidelsen og det Danske Arbejdsmarked. Lynn Roseberry. Copenhagen Business School Law Department www.cbs.

CBS Law Studies. EU Udvidelsen og det Danske Arbejdsmarked. Lynn Roseberry. Copenhagen Business School Law Department www.cbs. CBS Law Studies WP 2006-03 EU Udvidelsen og det Danske Arbejdsmarked by Lynn Roseberry Copenhagen Business School Law Department www.cbs.dk/law ISBN 87-91759-04-8 EAN 9788791759048 Abstract On May 1 2004,

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Norden Sammenfatning af landerapporter fra forprojekt til Nordisk Ministerråds globaliseringsprojekt

Udenlandsk arbejdskraft i Norden Sammenfatning af landerapporter fra forprojekt til Nordisk Ministerråds globaliseringsprojekt Udenlandsk arbejdskraft i Norden Sammenfatning af landerapporter fra forprojekt til Nordisk Ministerråds globaliseringsprojekt Kirsten Hviid og Mari-Ann Flyvholm TemaNord 2010:588 Udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. På job i udlandet Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. FORORD Mange metallere tager på arbejde i udlandet enten fordi de bliver udstationeret af deres danske virksomhed,

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Bemærkninger

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Taxameteret som kontrolinstrument

Taxameteret som kontrolinstrument Taxameteret som kontrolinstrument Kvalitetssikring, kontrol og teknologi inden for erhvervsmæssig personbefordring et internationalt perspektiv 18. august 2014 Mikkel Schiøtz, Finn Frogne A/S. Finn Frogne

Læs mere

Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde. Franchising. Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark

Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde. Franchising. Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde Franchising Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark 400 Talere: Debatlederen, departementschef Poul Lundbæk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om taxikørsel m.v. Lovforslag nr. L 192 Folketinget 2014-15

Forslag. Lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om taxikørsel m.v. Lovforslag nr. L 192 Folketinget 2014-15 Lovforslag nr. L 192 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 af transportministeren (Magnus Heunicke) Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om taxikørsel m.v.

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2007/0229(COD) 2.3.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 Udkast til udtalelse Alejandro Cercas (PE439.114v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

CIRKULÆRE: 012 Krav til ansættelsesaftalen

CIRKULÆRE: 012 Krav til ansættelsesaftalen Cirkulære: Cirkulære nr. 012 Udgivet første gang 01-08-2014 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 7.1 Indhold Personkreds

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt

Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

Handlingsplan for støy. Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk

Handlingsplan for støy. Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk Handlingsplan for støy Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk Notat Trondheim Havn UDVIDELSE AF TRONDHEIM HAVN ORKANGER Handlingsplan vedrørende støjforhold 8. oktober 2014 Projekt nr. 217657-01

Læs mere

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1 Skat ved udstationering og indstationering Side 1 Ansættelsesretten regulerer forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. Skatteretten regulerer forholdet mellem person og skattemyndighed. Regelsættene

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

C A U T I O N 5 / 2 0 1 1. Amager Strandvej 418 / 2770 Kastrup / Tlf 3251 5111 / Fax: 3251 0071 / E-mail: cau@cau.dk / www.cau.dk

C A U T I O N 5 / 2 0 1 1. Amager Strandvej 418 / 2770 Kastrup / Tlf 3251 5111 / Fax: 3251 0071 / E-mail: cau@cau.dk / www.cau.dk C A U T I O N 5 / 2 0 1 1 Amager Strandvej 418 / 2770 Kastrup / Tlf 3251 5111 / Fax: 3251 0071 / E-mail: cau@cau.dk / www.cau.dk L E D E R Involvering og engagement Af Mikkel R. Hansen Jul og nytår nærmer

Læs mere

Kontrakt til godkendelse af leverandører under. Frit valg - ordningen

Kontrakt til godkendelse af leverandører under. Frit valg - ordningen Kontrakt til godkendelse af leverandører under Frit valg - ordningen Svendborg Kommune Maj 2014 1 Indhold 1 Grundlag 2 Generelle betingelser 3 Betaling 4 Den private leverandørs forsikringer 5 Overdragelse

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Ansættelseskontrakter 2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor skal der udarbejdes en ansættelseskontrakt? 3 Hvem er omfattet

Læs mere

Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet

Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet 1 Lokalaftale nr. 11.F Redigeret 2013 Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet har i forbindelse

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss.

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss. Samtalsledarna samlade utanför Bäckaskogs slott. Samtaleledere samlet udenfor Bäckaskogs Slot. Udviklet Utvecklad kommunikation kommunikation og bedre trivsel och bättre trivsel og bedre møde och bemötande

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen. Analyse af EU-udvidelsens betydning for det danske arbejdsmarked

Arbejdsmarkedsstyrelsen. Analyse af EU-udvidelsens betydning for det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen Analyse af EU-udvidelsens betydning for det danske arbejdsmarked 22. november 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen Analyse af EU-udvidelsens betydning for det danske arbejdsmarked 22. november

Læs mere

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af hjemlenfor salg af administrative ydelse) $1 I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af

Læs mere

Stiftelser och fonder utveckling och lagstiftningsbehov

Stiftelser och fonder utveckling och lagstiftningsbehov 195 Torsdagen den 20 augusti 1981 kl. 9.30 Gruppdiskussion Stiftelser och fonder utveckling och lagstiftningsbehov Referat, se bilaga 10 (del II, s. 113) Debattledare: afdelingschef ANDERS TROLDBORG, Danmark

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde

GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde Ansøgningsskema GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse

Læs mere

Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes

Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0236 Bilag 2 Offentligt N O T A T Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed 18. november 2013 J.nr. 2013-3509

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere