Lønns- og arbeidsvilkår for utenlandske arbeidstakere i de nordiske landene tilsyn og kontroll for å hindre sosial dumping

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lønns- og arbeidsvilkår for utenlandske arbeidstakere i de nordiske landene tilsyn og kontroll for å hindre sosial dumping"

Transkript

1 Lønns- og arbeidsvilkår for utenlandske arbeidstakere i de nordiske landene tilsyn og kontroll for å hindre sosial dumping Innspill til diskusjon til møte i Nordisk Ministerråd for Arbeidsliv 10. oktober 2006 fra Nordisk Arbeidsrettsutvalg. BAKGRUNN SAMMENDRAG OG OPPSUMMERING I forbindelse med utvidelsen av EU/EØS-området i 2004, ble alle de nordiske landene stilt overfor nye utfordringer knyttet til innvandring av arbeidskraft fra land som ligger geografisk nokså nær oss, men med lønns- og velferdsnivåer som er langt lavere enn i de nordiske velferdsstatene. Selv om den økte mobiliteten i første rekke medfører et svært positivt bidrag til de nordiske arbeidsmarkedene, har alle landene også fått erfare problemer med sosial dumping, kanskje særlig knyttet til byggebransjen. Med sosial dumping tenker man først og fremst på urimelig lave lønninger, men også dårlig arbeidsmiljøstandard og boforhold hører med i bildet. I Nordisk Arbeidsrettsutvalg (NAU), et utvalg under EK-A sammensatt av arbeidsrettseksperter fra de respektive nordiske ministerier og departementer, ble vi raskt klar over at disse nye utfordringene ville få innvirkning også på de arbeidsrettslige systemene i våre respektive land. Arbeidsrettslige problemstillinger knyttet til EU/EØS-utvidelsen er dermed blitt et fast punkt på dagsorden på alle NAUs møter. Diskusjonene på våre møter har vist at utfordringene vi står overfor er ganske like, men omfanget og typen av arbeidsinnvandringen varierer veldig mellom landene. Vi har i Norden også forskjellige modeller for arbeidslivsregulering. Ulike valg av strategier og virkemidler for å håndtere problemer med sosial dumping gjenspeiler dette, men forskjellene henger også nært sammen med de grunnleggende forskjellene i de nordiske arbeidslivsmodellene. Diskusjonene i NAU kan nok, til tross for ulikhetene mellom landene, likevel ha gitt inspirasjon til å også velge like eller tilnærmet like løsninger. Et eksempel på dette er id-kort i byggebransjen, som Finland har innført og som Norge er i ferd med å innføre. Nedenfor følger en kort presentasjon fra hvert av de nordiske landene, av landenes arbeidslivsmodeller og hvordan de arbeidsrettslige reglene kommer til anvendelse for utenlandske arbeidstakere. Videre presenteres landenes tiltak for tilsyn og kontroll med sosial dumping, både gjeldende regler og nye initiativer. Presentasjonene viser at det er et nokså klart skille mellom Danmark og Sverige på den ene siden og Finland, Island og Norge på den andre. Danmark og Sverige har i tråd med sine tradisjoner overlatt store deler av arbeidslivsreguleringen til kollektivavtaler mellom arbeidslivets parter. I hvilket omfang henholdsvis danske og svenske lønns- og arbeidsvilkår skal komme til anvendelse for utenlandske arbeidstakere, vil være avhengig av om arbeidslivets parter tar initiativ for å få gjort nasjonale kollektive avtaler gjeldende i utenlandske virksomheter, og tilsyn og kontroll med om avtalene etterleves er i stor grad overlatt til partene. Finland, Island og Norge har alle en eller annen form for lønnsregulering som kommer til anvendelse også for utenlandske arbeidstakere, hovedsakelig i form av allment bindende kollektivavtaler. Offentlig myndigheter, gjerne i samarbeid med arbeidslivets parter, fører tilsyn og kontroll med at arbeidstakerne får de lønns- og arbeidsvilkår de etter de ulike reguleringene har krav på. Finland og Island valgte å ikke videreføre overgangsordningene for arbeidstakerne fra de nye medlemslandene, hovedsakelig begrunnet i en oppfatning av at reglene førte til en dreining fra 1

2 arbeidsinnvandring til tjenesteinnvandring eller også til ulovlig innvandring og svart arbeidskraft. I forbindelse med opphevingen av overgangsordningene, har myndighetene i begge landene i samarbeid arbeidslivets parter, iverksatt nye tiltak for å hindre problemer med sosial dumping. I Finland er det f.eks. innført nye registreringsordninger for arbeidsinnvandrere og ansvar for bestiller av tjenester og oppdrag for å utrede relevant informasjon om tjenesteleverandøren. I Island er en avtale om rett til innsyn i lønns- og arbeidsvilkår for arbeidslivets parter gjort allment bindende og det er innført nye regler for vikarbyråer. Norge og Danmark har foreløpig videreført sine overgangsordninger og i Norge vil man knytte utfasing av regelverket til en handlingsplan mot sosial dumping, med en rekke tiltak som både skal forbedre regelverket og bidra til bedre tilsyn og kontroll. Et annet interessant poeng som presentasjonen viser, er at til tross for at alle landene er omfattet av den samme EF-rettslige reguleringen så er likevel valg av løsninger ulik. Den såkalte Laval-saken fra Sverige vil kunne gi et svar på om EF-domstolen anser at EF-retten på dette området faktisk kan romme så store forskjeller. 1. DANMARK 1.1 Innledning I Danmark reguleres løn- og arbejdsvilkår fortrinsvis via aftale mellem parterne på arbejdsmarkedet og ikke ved lovgivning. Arbejdsmarkedets parter har frihed til at aftale lønog arbejdsvilkår uden indblanding fra staten. Der er således ikke generelt lovgivet vedrørende fx mindsteløn, arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger, efteruddannelse eller opsigelse. Overenskomster i Danmark gælder kun for de virksomheder, der enten selv eller via deres organisation har tiltrådt dem. Arbejdsgiver er ikke forpligtet til at indgå kollektiv overenskomst med en fagforening, og fagforeninger har ikke krav på at få overenskomst med en arbejdsgiver, men må være indstillet på at kæmpe for at opnå en sådan, fx ved at etablere en strejke eller blokade. Det er overenskomstens parter, der kontrollerer og sikrer overholdelse af overenskomsten. 1.2 Lønns- og arbeidsvilkår Efter udstationeringsdirektivet er udenlandske arbejdsgivere forpligtet til at give deres udstationerede ansatte en række lovfastsatte arbejdsvilkår, som er gældende i værtslandet, bl.a. med hensyn til arbejdsmiljø, arbejdstid, betalt ferie, ligebehandling og mindsteløn. I forbindelse med gennemførelsen af udstationeringsdirektivet i Danmark er muligheden for at stille krav om mindsteløn ikke anvendt. Det er således også i dette tilfælde overladt til arbejdsmarkedets parter via aftale at regulere lønfastsættelsen for arbejde i Danmark. Udenlandske arbejdsgivere i Danmark er derfor ikke underlagt et lovfastsat krav om mindsteløn. I stedet er det op til parterne at sikre, at der ikke sker dumping af løn- og ansættelsesvilkår. Fagforeningerne kan rette henvendelse til en udenlandsk virksomhed, der udfører arbejde i Danmark med henblik på indgåelse af overenskomst. Den udenlandske virksomhed er ikke forpligtet til at indgå overenskomst, men må i givet fald tåle i lighed med danske virksomheder - at fagforeningen evt. iværksætter kollektive kampskridt for at lægge pres på virksomheden for at indgå overenskomst. Den udenlandske virksomhed kan også melde sig ind i en dansk arbejdsgiverforening og derigennem blive omfattet af en kollektiv overenskomst. 2

3 1.3 Den danske overgangsordningen I forbindelse med EU-udvidelsen den 1. maj 2004 besluttede Danmark at åbne arbejdsmarkedet for statsborgere fra de nye EU-lande. Adgangen til det danske arbejdsmarked for arbejdstagere fra de nye østeuropæiske EU-lande er indtil videre reguleret af en national overgangsordning. Overgangsordningen stiller krav om, at statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande skal have en opholds- og arbejdstilladelse, som gives, hvis følgende betingelser er opfyldt: Der skal være tale om et job, hvor arbejdstiden er mindst 30 timer pr. uge. Ansættelsen skal ske på overenskomstmæssige eller på anden måde sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Arbejdsgiveren skal være registreret som skattepligtig i henhold til den danske kildeskattelov. Arbejdsgiveren må ikke være omfattet af lovlig arbejdskonflikt. Det er således en betingelse for udstedelse af opholds- og arbejdstilladelse til en arbejdstager fra de østeuropæiske EU-lande, at pågældende får overenskomstmæssig eller sædvanlig løn. Såfremt arbejdsgiveren ikke er omfattet af en overenskomst, vil Udlændingeservice foretage en høring af det regionale arbejdsmarkedsråd, med henblik på at undersøge, om den tilbudte løn er sædvanlig for det pågældende arbejde i den pågældende region. Udlændingeservice udstedte i perioden januar-juli tilladelser. Til sammenligning blev der udstedt tilladelser i hele Ordningen har medvirket til at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår for arbejdstagere fra de østeuropæiske EU-lande. De politiske partier bag den oprindelige aftale valgte i april 2006 at smidiggøre reglerne for ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, hvor virksomheden er omfattet af overenskomst. Med den nye aftale fik virksomheder, der har overenskomst, mulighed for at opnå en forhåndsgodkendelse. Med en forhåndsgodkendelse skal virksomheden ikke længere ansøge om opholds- og arbejdstilladelse til de ansatte men alene anmelde ansættelsesforholdet til Udlændingeservice. Endvidere blev der med den nye aftale indført bedre mulighed for deltidsarbejde samt grænsependling. Der vil i de næste tre år ske en løbende vurdering af mulighederne for udfasning af overgangsordningen. 1.4 Tilsyn og kontroll for å hindre sosial dumping Muligheder/begrænsninger i EU-retten Hensynet til grundprincippet om fri bevægelighed af tjenesteydelser i EU indebærer, at der er snævre rammer for adgangen til myndighedskontrol og registrering af udstationerede. Enhver national forskrift, der udgør en hindring, skal være begrundet i tvingende almene hensyn og må ikke indebære nationalitetsdiskrimination. Blandt tvingende almene hensyn har EFdomstolen anerkendt beskyttelsen af arbejdstagere og hensynet til at undgå forstyrrelser på arbejdsmarkedet. I forbindelse med EU-udvidelsen i 2004 var der alene mulighed for at indføre en overgangsordning for arbejdskraftens fri bevægelighed. Danmark kunne derfor ikke indføre begrænsninger i EU-rettens regler om tjenesteydelsernes fri bevægelighed. Et krav om registrering, der alene omfatter udstationerede fra virksomheder i de østeuropæiske EU-lande ved levering af en tjenesteydelse i Danmark, ville udgøre en hindring af den fri bevægelighed 3

4 for tjenesteydelser. Kravet vil være en direkte forskelsbehandling i forhold til danske virksomheder og virksomheder i de øvrige EU-lande og ville derfor med stor sikkerhed blive anset for retsstridig af Kommissionen og EF-Domstolen. Danmark kan ikke indføre særlige forskrifter, som kun gælder udstationering fra østeuropæiske lande. I Danmark er det, som nevnt, arbejdsmarkedets parter, der fastsætter løn- og ansættelsesvilkår i overenskomsterne. En registreringspligt med henblik på at foretage kontrol forudsætter, at løn- og ansættelsesvilkårene er fastsat ved lov, eller at overenskomsterne er blevet almengjort ved lov. Som det danske arbejdsmarked er indrettet, vil det ikke være muligt at indføre en registreringspligt i forhold til udstationerede med henvisning til lovregler om mindsteløn. Tiltag til yderligere registrering af udstationerede vil let komme i konflikt med EU-ret og praksis fra EF-domstolen. En skærpet registreringspligt vil som udgangspunkt også skulle omfatte danske virksomheder og vil typisk indebære omkostninger for erhvervsliv og myndigheder Tilsyn og kontroll med arbejdsmiljø Arbejdstilsynet fører tilsyn med virksomheders overholdelse af arbejdsmiljøreglerne. For at sikre at udenlandske virksomheder overholder de danske arbejdsmiljøregler inden for bl.a. bygge- og anlægsområdet, har Arbejdstilsynet udarbejdet pjecer, der er oversat til bl.a. polsk og litauisk. Pjecerne udleveres i forbindelse tilsynsbesøg på byggepladserne. Arbejdstilsynet har endvidere udarbejdet retningslinier for tiltalesager, hvor virksomheden/arbejdsgiveren er udenlandske. Retningslinier, for hvordan de tilsynsførende skal forholde sig, når arbejdsgiverne eller de ansatte er fra udlandet, er under udarbejdelse. Der er i den forbindelse udarbejdet påbudsblanketter på flere sprog til brug for udlevering allerede under selve tilsynsbesøget Overvågning og kontrol af udstationering Danmark har oplevet en stigning af antallet af virksomheder, der leverer tjenesteydelser til Danmark og som udstationerer arbejdstagere i den forbindelse. Med henblik på overvågning og kontrol af arbejds- og lønvilkår, har der været et vedvarende ønske om mulighed for registrering af virksomhederne og de udstationerede. Danmark foretager i forbindelse med udenlandske virksomheders levering af tjenesteydelser og udstationering i den forbindelse registrering af følgende: Blanket E-101 udstedt til arbejdstagere, der er udstationeret i Danmark. Momsregistrering af udenlandske virksomheder senest 8 dage før, virksomheden skal levere tjenesteydelsen. Indberetningspligt i henhold til skattelovgivningen for danske virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, der benytter udenlandske underentreprenører. Der skal bl.a. indberettes oplysninger om udstationerede arbejdstagere Information Det danske Beskæftigelsesministerium har i samarbejde med andre ministerier og arbejdsmarkedets parter udarbejdet en manual om regler for ophold og arbejde i Danmark samt en pjece om gældende procedure for regulering af løn- og ansættelsesvilkår. Pjecen er oversat til polsk og litauisk. Herudover er der udarbejdet en hjemmeside der beskriver reglerne for udstationerede. 4

5 Det danske Beskæftigelsesministerium har indledt et samarbejde med det polske Social- og Beskæftigelsesministerium med henblik på at udveksle synspunkter og informationer i relation til tjenesteydere og udstationerede. I den forbindelse blev der i foråret 2006 afholdt en fælles konference, hvor også myndigheder og arbejdsmarkedets parter fra de baltiske lande deltog. 2. FINLAND 2.1 Innledning I ett anställningsförhållande bestäms arbetsgivarens och arbetstagarens rättigheter och skyldigheter på basen av den arbetsrättsliga lagstiftningen. Därtill har kollektivavtal en betydande roll i systemet för bestämning av anställningsförhållandets villkor i Finland. Med lagen om kollektivavtal regleras arbetsgivarens och arbetsgivarföreningens och å andra sidan arbetstagarföreningens rätt att i arbetsavtal komma överens om saker på ett sätt som binder arbetsgivare och arbetstagare och om andra villkor som tillämpas på ett anställningsförhållande. I praktiken har man med kollektivavtal nått täckande överenskommelser om bl.a. arbetstider och de vederlag som betalas för arbete. Samma arbetsvillkor gäller såväl för utländska som för finländska arbetstagare. För minimiarbetsvillkoren för arbetstagare som har utstationerats i Finland finns särskilda bestämmelser. Villkoren för ett anställningsförhållande kan bestämmas på basen av flera olika normkällor, såsom ett lagstadgande, ett kollektivavtal, ett arbetsavtal eller ett annat avtal som ingåtts på arbetsplatsen. Den norm som skall tillämpas i ett enskilt fall bestäms på basen av en lagstadgad prioritetsordning. Eftersom både lagstadganden och kollektivavtalets bestämmelser tvingar till ett minimum, kan man alltid enligt sekundära normer komma överens om villkor som är fördelaktigare för arbetstagaren. 2.2 Lønnsvilkår I Finland bestäms lönerna i allmänhet enligt branschvisa kollektivavtal som omfattar nästan 90 % av löntagarna. Det finns ingen lag om minimilöner i Finland. Om arbetsgivaren hör till ett arbetsgivarförbund följer arbetsgivaren det kollektivavtal som förbundet ingått. De arbetsgivare som inte hör till något arbetsgivarförbund följer det allmänbindande kollektivavtalet inom branschen. Ifall det inte finns något allmänbindande kollektivavtal inom branschen, bestäms arbetstagarens lön enligt arbetsavtalet. Orimliga villkor kan jämkas eller förbises. Arbetsgivaren bör ge arbetstagaren en skriftlig redogörelse för de centrala arbetsvillkoren, ifall dessa inte definierats i arbetsavtalet. Redogörelsen ges under den första löneperioden. Redogörelsen görs i samband med anställningar som gäller tillsvidare samt i anställningar som pågår i över en månad. Redogörelsen kan ges i form av ett eller flera dokument eller genom att hänvisa till den lag som skall tillämpas på anställningsförhållandet eller kollektivavtalet. Lagen om ändring av lagen om utstationerade arbetstagare trädde i kraft i början av januari Förverkligandet av de finska minimiarbetsvillkoren för arbetstagare som utstationerats till Finland från utlandet samt kontrollmöjligheterna av dem har skärpts i och med lagändringen. Till utstationerade arbetstagare betalas en minimilön i enlighet med det allmänbindande kollektivavtalet inom branschen för den tid de arbetat i Finland. Om det inte finns ett sådant inom branschen, utbetalas till arbetstagaren en lön som i Finland är normal och rimlig, även om en utländsk arbetsgivare och en utstationerad arbetstagare kommit överens om en i väsentlig grad mindre lön. 5

6 2.3 Tilsyn og kontroll for å hindre sosial dumping Gjeldende regler En arbetsgivare som är verksam i utlandet och som sänder arbetstagare till Finland bör ha ett ombud i Finland. Ombudet har rätt att företräda vid domstol och motta myndighetshandlingar och stämningar. Ombudet saknar dock arbetsgivaransvar. Ombud bör tillsättas då arbetstagarens arbete inleds, och ombudets befullmäktigande bör gälla minst 12 månader efter att arbetet i Finland avslutats. Ombud behöver dock inte tillsättas om arbetet varar högst 14 dagar. Visstidsanställningarna har beaktats så att utstationeringen anses vara sammanhängande om arbete utförts i successiva visstidsanställningar eller i visstidsanställningar med endast korta avbrott. Beställaren av finskt arbete bör se till att avsändarföretaget tillsätter ett ombud. Omsorgsplikten bör beaktas till exempel i underleveransavtal. Försummad förpliktelse bestraffas. Arbetsgivaren eller dennes företrädare är skyldig att ha uppgifter om den utstationerade arbetstagaren samt om anställningsvillkoren så att dessa uppgifter är lättillgängliga för arbetarskyddsmyndigheterna. Dessutom skall arbetsgivaren eller dennes företrädare i Finland inneha arbetstidsbokföringen angående den utstationerade arbetstagaren samt uppgifter om löner som betalats i Finland. Arbetsgivaren eller dennes företrädare är också skyldig att till företrädaren för personalen lämna uppgifter om vissa villkor för en utstationerad arbetstagares anställningsförhållande. Obligatorisk identifikation för byggarbetare började gälla i början av februari 2006 i och med ändri arbetarskyddslagen trädde i kraft. Enligt den nya arbetarskyddslagen bör arbetstagare som arbetar på gemensamma byggplatser bära synlig bildförsedd identifikation då de rör sig på arbetsplatsen. Av identifika bör även framgå namnet på den anställdas arbetsgivare. Den byggherre som leder eller övervakar en gemensam byggplats skall svara för att varje arbetstagare som arbetar på arbetsplatsen har identifikationskort. Omsorgsplikten förenas med hot om straff Lagen om registrering av uppgifter om arbete som utförs av medborgare i vissa av Europeiska unionens medlemsstater trädde i kraft i början av juni Uppgifter om arbete som utförs av medborgare i EU:s nya medlemsländer bör anmälas för registrering vid arbetskraftsbyråerna från och med den Registreringen av uppgifter berör medborgare i Tjeckien, Estland, Litauen, Ungern, Polen, Slovenien och Slovakien. Övergångslagen, vars tid gick ut i slutet av april, berörde dessa länder. Den tvååriga övergångsperioden upphörde , men uppgifter om dessa medborgares arbete skall meddelas till arbetskraftsbyrån för registrering. Avsikten med den nya lagen är att förbättra statistikföringen och uppföljningen av arbetskraft som kommer till Finland från nya EUmedlemsländer. Genom registrering förbättras uppföljningen av arbetskraftens rörlighet. Registreringen av uppgifter om arbete underlättar även registreringen av uppehållsrätten och övervakningen av arbetsvillkoren. Dessutom är den till nytta för myndigheternas lagstadgade tillsynsuppdrag. Uppgifter om arbete kan anmälas till arbetskraftsbyråerna antingen av arbetsgivaren eller av den utländska arbetstagaren själv. Uppgifter om arbete bör meddelas senast inom 14 dagar efter att arbetet inletts. Ingen registrering behövs dock ifall arbetet varar oavbrutet i mindre än två veckor eller om arbetstagarens uppehållsrätt redan registrerats av polisen. Lagen om registrering av uppgifter om arbete kommer att vara tidsbestämd och i kraft i tre år. Under lagens giltighetstid har man för avsikt att förbättra statistikföringen av samtliga EU-medborgare som arbetar i landet och av övriga utlänningar samt förbättra uppföljningen av den ekonomiska verksamheten. 6

7 2.3.2 Nye initiativer I mars föreslog arbetsgruppen Ulteva 2 en ny lag om beställarens redogörelseskyldighet och ansvar i samband med anlitande av utomstående arbetskraft. Avsikten med lagen är enligt förslaget att främja en jämbördig konkurrens mellan företagen och att iaktta arbetsvillkoren samt att skapa förutsättningar för företag att försäkra sig om, att de företag som utför hyresarbete och sluter underleveransavtal med dem för sin del som avtalsparter och arbetsgivare uppfyller sina lagstadgade förpliktelser. Arbetsgruppens förslag förbättrar läget för företag som följer spelreglerna. Det blir lättare att med hjälp av den inom detta område få fast "fripassagerare", vilka snedvrider konkurrensen. Regeringen kommer att fortsätta med att skärpa övervakningen av arbetsvillkoren. Målet är att främja iakttagandet av arbetsvillkoren och att förebygga snedvriden konkurrens som förorsakats av underlåtelse att iaktta arbetsgivarförpliktelserna samt att skapa beställarföretagen i Finland förutsättningar att göra klart för sig iakttagandet av lagar och arbetsvillkor. Lagen skall tillämpas om arbetet för hyrda arbetstagare pågår sammanlagt i över 10 arbetsdagar eller om värdet av vederlaget för underleveransavtalet överskrider euro, vilket skulle utgöra värdet av hela avtalet utan att specificera arbetets andel i det. Beställarens redogörelseskyldighet bör enligt förslaget omfatta en utredning om huruvida företaget finns i förskottsinnehållningsregistret och arbetsgivarregistret samt i registret över mervärdesskatteskyldiga. Den bör även omfatta handelregisterutdrag, intyg över betalda skatter eller intyg över skatteskuld eller en utredning om att en betalningsplan angående skatteskulden uppgjorts. Dessutom föreslås redogörelseskyldigheten inkludera samtliga intyg över tagna pensionsförsäkringar och erlagda pensionsförsäkringsavgifter, eller en redogörelse över att betalningsavtalet gällande förfallna pensionsavgifter gjorts, samt en redogörelse över det kollektivavtal eller de centrala arbetsvillkor som skall tillämpas på arbetet. Motsvarande uppgifter bör skaffas även om utländska företag på så sätt att redogörelseskyldigheten med beaktande av utländsk lagstiftning är lika omfattande som för företag verksamma i Finland. Beställarparten i avtalet är enligt förslaget primärt skyldig att leverera uppgifterna till beställaren och sekundärt bör beställaren avkräva dem av sin avtalspart. Beställaren föreslås ha rätt att godkänna även annan än av myndighet utfärdad redogörelse om den givits av utvärderare eller uppbevarare av uppgifter som ansetts allmänt tillförlitlig. Uppgifterna får inte vara äldre än tre månader. Beställaren behöver dock inte avkräva uppgifter om grundad orsak föreligger för att avtalsparten uppfyller alla sina lagstadgade förpliktelser. Avsikten är att undvika onödiga utredningar. Dylika avtalsparter kan bl.a. vara stat, kommun och församling. Med dem jämförbara föreslås också vara offentligt aktiebolag, statligt affärsverk, av kommunen helägt bolag eller motsvarande utländskt företag. Beställaren behöver inte heller begära information om avtalspartens verksamhets är etablerad. Etablering av verksamheten kan t.ex. betyda att företaget de facto idkat affärsverksamhet i cirka tre år och att avtalsförhållandet kan anses etablerat redan efter cirka två år. Underlåtelse av redogörelseskyldigheten föreslås leda till en särskild försummelseavgift för beställaren. Beslutet om avgiften skulle enlig förslaget fattas av arbetarskyddsdistriktets arbetarskyddsbyrå som övervakar lagen. Avgiften skulle bli minst 1500 euro och högst euro, och beloppet skulle variera enligt försummelsens art. Avgiften kan i specialfall helt utebli eller så kan maximibeloppet eventuellt höjas. Försummelseavgift följer om beställaren försummat sin redogörelseskyldighet. Den kan också verkställas ifall beställaren slutit avtal med en näringsidkare som förordnats näringsförbud eller företag vars bolagsman, styrelsemedlem, verkställande direktör eller person i motsvarande ställning förordnats näringsförbud, eller om beställaren slutit ett avtal även om han borde ha insett att den andra 7

8 avtalsparten inte har för avsikt att uppfylla sina förpliktelser. Detta avser närmast situationer i vilka beställaren visar tydlig likgiltighet i vetskap om att avtalsparten exempelvis kommer att försumma sina arbetsgivarförpliktelser. I lagen föreslås också ingå en bestämmelse enligt vilken beställaren på begäran bör informera förtroendemannen och arbetarskyddsfullmäktige om avtalet gällande utomstående arbetskraft. I samband med meddelandet bör beställaren klargöra antalet arbetskraft som skall anlitas, företagets namn, arbetsställe, arbetsuppgifter, avtalets längd och det kollektivavtal eller centrala arbetsvillkor som skall tillämpas. Det ovan nämnda lagförslaget av arbetsgruppen Ulteva 2 är fremmet i regeringens proposition RP 114/2006 rd till riksdagen 7. september ISLAND 3.1 Innledning Løn og arbejdsvilkår på det islandske arbejdsmarked er afgjort centralt via lønforhandlinger på arbejdsmarkedet mellem parterne, d.v.s. arbejdsgiverforeningen og LO. Lønaftalen på det islandske arbejdsmarked er en skriftlig kontrakt mellem fagforeningen som den enkelte medarbejder er medlem af og arbejdsgiverforeningen og når til alle lønmodtagere som er beskæftiget på det område som fagforeningen er afgrænset af. Lønaftalen inkluderer bestemmelse om løn, arbejdstid, overarbejde, orlov, sygdom, ret til at sige op og flere områder omkring lønmodtageres ret. I følge lov om lønmodtageres ansættelsesvilkår og obligatoriske pensionsrettigheder (no. 55/1980) skal den løn parterne på arbejdsmarkedet aftaler være minimumsløn (garantiløn), uafhængig af køn, nationalitet eller kontraktperiode for alle lønmodtagere i vedkommende erhverv på det område som den kollektive overenskomst dækker. Overenskomster mellem enkelte lønmodtagere og arbejdsgivere om ringere lønforhold end kollektive overenskomster er uden gyldighed. 3.2 Tilsyn og kontroll for å hindre sosial dumping Gjeldende regler I mars 2004 var social parterne enig om et avtale om udlændinger på islansk arbejdsmarket. Avtalet skal sikre at udlændinger bliver ansat eftir gældende overenkomster og hvis det er EØS borgere skal de blive ansat på samme vilkår, som gælder på det islanske arbejdsmarked. Det faktiskt handler om fagforeningers tillidsrepræsentanters rolle om at have tilsyn med udlændingens løn og andere arbejdsvilkår, uafhængig hvor udlændingen kommer fra. Hvis der er en mistanke om overenkomstbrud og ingen løsning kan findes mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren eller hans fagforening skal sagen til en specialt udvalg hvort den islanske LO (ASI) og arbejdsgiverorganisationer har sine repræsentanter. Denne udvalg skal finde en løsning av sagen men hvis det kan ikke lykkes skal sagen videre til arbejdsretten eller almendilig domstole. Hvis arbejdstageren eller arbejdsgiveren er ikke enig om udvalgens resultat kan de også sende sagen videre til domstolene. I desember 2004 blev vedtaget lovændring til lov no. 55/1980, om lønmodtageres ansættelsesvilkår og obligatoriske pensionsrettigheder så avtalet skal generalt gælde for det hele islanske arbejdsmarket på samme måde som de kollektive overenkomsterne går. Loven om vikarbureauer blev vedtaget i slutningen af 2005 med virkning i I følge loven skal enhver som driver vikarbureau orientere om sin aktivitet otte dage inden aktiviteten starter for første gang i Island. Arbejdsdirektoratet vil siden holde et register over de 8

9 vikarbureauer som har meddelt om deres aktiviteter otte dage inden de starter deres aktiviteter for første gang men andre vikarbureauer har ikke tilladelse til at operere i Island. I følge klausul i loven er vikarbureauer ikke tilladt at kræve betaling fra deres medarbejdere angående jobtilbud eller job hverken i starten af proceduren eller senere. Desuden er de krav gjort til vikarbureauer at vikarer ikke må ansættes hos samme virksomhed inden seks måneder fra et ansættelsesforhold. Et vikarbureau har ikke lov til at begrænse en udlejet medarbejders ret til den virksomhed som køber vikarbureauets service for en senere ansættelseskontrakt hos samme virksomhed. Arbejdsdirektoratet administrerer lovens udførelse i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Vikarbureauet skal gøre en skriftlig ansættelseskontrakt med sine medarbejdere. Desuden skal der gives skriftlige oplysninger om det projekt som medarbejderen er udsendt til at lave hver gang inden arbejdets start. Etter loven om arbeidsinnvandring fra de nye EU-8 lande skal fra 1. mai 2006 arbejdsgiverne orientere arbejdsdirektoratet (Vinnumalastofnun) om ansættelsen af statsborgere fra de nye EU-8 lande på det islandske arbejdsmarked. Arbejdsdirektoratet undersøger om ansættelsesvilkårene er i overensstemmelse med de regler der er på det islandske arbejdsmarked, via job kontrakten mellem arbejdsgiveren og den ansatte Nye initiativer I foråret bestemte regeringen at samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter om udenlandsk arbejdskrafts status på det islandske arbejdsmarked bliver taget op således at balancen på det islandske arbejdsmarked m.h.t. regler og tradition forværres ikke. Desuden skal der sættes nærmere regler om pligt til de servicevirksomheder som kommer til Island med arbejdskraft og hvorledes udførelsen indenfor administrationen kan ændres således at udenlandsk arbejdskraft arbejder lovligt i landet. Special udvalg handler om disse spørgsmål og arbejder blandt andet på grund av forslag fra arbejdsmarkedets parter til regeringen om at sikre udenlandske medarbejderes rettigheder og virksomhederne som har udenlandske medarbejdere fra juni Udvalget skal være færdig med sin arbejde inden 1. november NORGE 4.1 Innledning Lovreguleringen i norsk arbeidsliv skal sikre arbeidstakerne et minimum av rettigheter. Den viktigste og mest omfattende loven er arbeidsmiljøloven, men kollektive og individuelle avtaler er også viktige instrument for å regulere lønns- og arbeidsvilkår. Etter EØS-utvidelsen har vi tatt i bruk allmenngjøringsloven 2, og for tiden gjeld tre forskrifter om allmenngjøring som regulerer lønns- og arbeidsvilkår på avgrensede områder. Arbeidsmiljølovens regler om helse, miljø og sikkerhet og om arbeidstid gjelder for alle arbeidstakere i Norge, også for utenlandske arbeidstakere på midlertidige arbeidsoppdrag. Arbeidstilsynet kontrollerer at reglene blir fulgt, og brudd er straffbart. De såkalt privatrettslige reglene, f.eks. om stillingsvern og ulike permisjonsrettigheter regulerer først og fremst forholdet mellom den enkelte arbeidstaker og arbeidsgiver, og partene må gå til domstolene ved tvist om rettighetene. I utgangspunktet er norske lovvalgsregler bestemmende for om de privatrettslige reglene skal gjelde for utenlandske arbeidstakere på midlertidig oppdrag i Norge. Vanligvis er det retten i det landet som arbeidsforholdet har sin nærmeste tilknytning til, som kommer til anvendelse. 9

10 Det er ingen alminnelig regulering av lønn i Norge, dvs. vi har ingen generell lovfestet minstelønn. Lønnsfastsettelse er tradisjonelt overlatt til partene i arbeidslivet som regulerer dette gjennom tariffavtaler og/eller individuelle avtaler. I utgangspunktet er det således ingen lovfestede skranker mot at utenlandske arbeidstakere på tjenesteoppdrag kan jobbe i Norge på dårligere lønnsvilkår enn hva norske arbeidstakere normalt har. Arbeidsmiljølovens regler for utstasjonerte arbeidstakere gjennomfører direktivet om utstasjonerte arbeidstakere i norsk rett. Norske bestemmelser ar om bl.a. stillingsvern og permisjon i forbindelse med graviditet og fødsel, retten til betalt ferie mm. gjelder også for de utstasjonerte arbeidstakerne, i tillegg til de offentligrettslige og arbeidsrettslige reglene som gjelder for alle som arbeider i Norge. Etter direktivet skal nasjonale regler om minstelønn også gjelde for de utsende arbeidstakerne, dersom landa har slike regler. Norge har ikke lovfest minstelønn. For arbeidstakere som ikke kommer inn under overgangsordningen, se nærmere om disse reglene nedenfor. gjelder det derfor i utgangspunktet ikke særskilte krav til lønn, men lønns- og arbeidsvilkår som følger av allmenngjøringsforskrifter etter allmenngjøringsloven, gjelder for alle arbeidstakere som faller inn under loven. Allmenngjøringsloven har som hovedformål å sikre at utenlandske arbeidstakere får lønns- og arbeidsvilkår som er likeverdige med det norske arbeidstaker har. Følgende tre forskrifter som er fastsatt til nå: en for sju petrokjemiske landanlegg, en for byggesektoren i Oslofjordregionen og ei for byggesektoren i Hordaland. ILO-konvensjon nr.94 om arbeidsklausuler i offentlige arbeidskkontrakter skal sikre at lønnsog arbeidsvilkår i kontrakter staten inngår i forbindelse med kjøp av varer og tjenester, ikke er dårligere enn vanlig norske lønns- og arbeidsvilkår. Konvensjonen er implementert i en statlig instruks hvor statlige organer pålegges å stille krav om norske lønns- og arbeidsvilkår i alle kontrakter om levering av tjenester og bygge- og anleggsarbeid over en viss størrelse. 4.2 Den norske overgangsordningen I forbindelse med EØS-utvidelsen innførte Norge særskilte overgangsordninger for arbeidstakere fra de nye medlemslandene (med unntak av Kypros og Malta). Begrunnelsen var blant annet å forhindre sosial dumping. Det stilles krav om oppholdstillatelse. Vilkårene for å få oppholdstillatelse er dokumentasjon av arbeidsforhold, norske lønns- og arbeidsvilkår samt som hovedregel heltidsarbeid. Reglene fremgår av nye bestemmelser i utlendingslovgivningen. Det stilles ikke krav til type arbeid, fagkompetanse, bestemt arbeidssted eller lignende. Arbeidssøkere fra de nye medlemslandene har dessuten adgang til å oppholde seg i Norge for egen regning i inntil seks måneder. Den norske regjeringen besluttet våren 2006 å forlenge overgangsordningene. Etter regjeringens vurdering bidrar ordningene til ryddige forhold for individuelle arbeidstakere, samtidig som den ikke hindrer tilgang av nødvendig arbeidskraft fra de nye medlemslandene. I utgangspunktet blir ordningene videreført for en treårsperiode fra 1. mai Det skal likevel foretas en ny vurdering i løpet av denne perioden, blant annet på bakgrunn av utsiktene til et strammere arbeidsmarked, bedre sikkerhet for ordnede lønns- og arbeidsvilkår og endringer i overgangsordningene i andre nordiske land som kan føre til at konkurransen om arbeidskraft øker. I mai 2006 lanserte regjeringen en handlingsplan mot sosial dumping. Handlingsplanen omfatter en rekke tiltak som skal bidra til å nå målet om ordnede lønns- og arbeidsvilkår for alle og et seriøst arbeidsmarked. Tiltak som omfattes er bl.a. styrkede sanksjonsmidler for 10

11 Arbeidstilsynet, forbedringer i loven om allmenngjøring av tariffavtaler, kontroll med inn- og utleie av arbeidskraft, id-kort i byggebransjen og utvidelse av virkeområdet for ILOkonvensjon nr. 94 til kommunal sektor. 4.3 Tilsyn og kontroll for å hindre sosial dumping Arbeidstilsynet har etter EØS-utvidelsen intensivert innsatsen kraftig i forhold til utenlandske arbeidstakere. Høsten 2004 fikk Arbeidstilsynet og Petroleumstilsynet (tilsynsetat for sokkelen og landanleggene) ansvar for å føre tilsyn med at krav til lønns- og arbeidsvilkår i arbeids- og oppholdstillatelser og forskrifter om allmenngjøring etterleves. Brudd på regelverket eller mistanke om brudd skal meldes til politiet. Tilsynsetatene har fått betydelig økte ressurser for å håndtere den økte innsatsen overfor utenlandske arbeidstakere, herunder de nye tilsynsoppgavene. Som nevnt over er et av tiltakene i handlingsplanen mot sosial dumping å styrke Arbeidstilsynets og Petroleumstilsynets ressurser sanksjonsmidler i saker om sosial dumping, Det siste punktet er fulgt opp i et lovforslag som ble lagt frem for Stortinget 16. juni Lovforslaget innebærer at Arbeidstilsynet og Petroleumstilsynet vil få samme adgang til å gi pålegg og anvende tvangsmulkt og stansning for å fremtvinge pålegg som de i dag har etter arbeidsmiljøloven. Forslaget vil sannsynligvis bli behandlet i Stortinget i høst. Arbeids- og inkluderingsdepartementet fikk 1. oktober 2004 hjemmel til å gi forskrift som pålegger bruk av id-kort og mannskapslister innenfor bransjer der det er nødvendig eller hensiktsmessig for å ivareta HMS. Bondevik II-regjeringen vedtok slike regler for byggebransjen med sikte på iverksettelse 1. januar Etter byggenæringens vurdering var disse reglene imidlertid ikke gode nok til å ivareta hensynet om å forhindre sosial dumping. Den sittende regjering, Stoltenberg II-regjeringen, har derfor igangsatt en utredning i samarbeid med arbeidslivets parter om hvilke krav som bør stilles til id-kortene for å gjøre dem til et mer egnet virkemiddel mot sosial dumping. Forslag til endrede regler vil bli sendt på høring, og regjeringen legger opp til å fastsette regler for id-kort høsten Reglene om mannskapslister ble likevel innført som planlagt på byggeplasser. Listene skal bidra til å få bedre oversikt og kontroll med hvilke arbeidstakere som til enhver tid er inne på byggeplassene. I henhold til ligningsloven skal det rapporteres til Sentralskattekontoret for utenlandssaker om er alle utenlandske oppdragstakere innen alle bransjer om oppdraget og arbeidstakere knyttet til oppdraget. Det er innført en lovhjemmel for å kunne pålegge alle EU/EØS-borgere som skal ta arbeid, yte tjeneste eller drive næringsvirksomhet, plikt til å melde seg innen en uke etter at arbeidet/virksomheten starter. Begrunnelsen er behovet for å få bedre oversikt over omfanget av utenlandsk arbeidskraft og hvem som arbeider her i landet. Denne meldeplikten er ikke en del av overgangsordning og anses ikke å være en begrensning på den frie bevegeligheten. Meldeplikten er foreløpig ikke innført. 11

12 5. SVERIGE 5.1 Innledning Den svenska kollektivavtalsmodellen I Sverige utgör kollektivavtalet ett grundläggande instrument på arbetsmarknaden. Kollektivavtalet fyller bl.a. ut det enskilda anställningsavtalet och reglerar avvikelser från dispositiva lagbestämmelser på arbetsrättens område. I avtalen regleras exempelvis frågor rörande arbetstid, ersättning vid föräldraledighet, skyldighet för arbetsgivaren att teckna arbetsmarknadsförsäkringar, möjligheten till tidsbegränsade anställningar, uppsägningstider, turordning och löner. Kollektivavtalen innehåller också regler som rör förhållandet mellan avtalsparterna. Bundenhet av ett kollektivavtal uppstår genom att avtalet ingås mellan en arbetsgivare eller arbetsgivarorganisation å ena sidan och en arbetstagarorganisation å andra sidan. För arbetsgivare som inte själva tecknat kollektivavtal och arbetstagare uppstår bundenhet genom medlemskap i en arbetsgivar- respektive arbetstagarorganisation som är bunden av kollektivavtalet. I flera EU-länder ges vissa kollektivavtal bindande verkan även för arbetsgivare som inte är bundna av avtalet i egenskap av part. Man brukar i dessa fall tala om att kollektivavtalen är allmängiltigförklarade. Att ett kollektivavtal är allmängiltigförklarat innebär att arbetsgivare oavsett avtalsbundenhet t.ex. måste tillämpa avtalets villkor rörande lön. I flera EU-länder är frågor rörande exempelvis minimilön istället reglerade i lag. I Sverige finns varken någon lagstadgad minimilön eller någon mekanism för att allmängiltigförklara kollektivavtal. I syfte att få till stånd ett kollektivavtal med en arbetsgivare har facket en grundlagsskyddad rätt att vidta stridsåtgärder. Rätten att vidta stridsåtgärder får endast begränsas genom lag eller avtal. De i praktiken viktigaste inskränkningarna i stridsrätten är reglerna om fredsplikt i MBL som i korthet medför att stridsåtgärder är otillåtna om kollektivavtal gäller mellan parterna. Enligt den s.k. Lex Britannia-principen i 42 MBL är en stridsåtgärd tillåten även om en utländsk arbetsgivare skulle vara bunden av ett kollektivavtal i sitt hemland. Ett syfte med Lex Britannia är att säkerställa att social dumping och lönedumping inte kan ske genom anlitande av utländska tjänsteföretag Den svenska modellen och utstationeringsdirektivet Utstationeringsdirektivet uppställer en skyldighet att tillämpa vissa av värdlandets regler på utstationerade arbetstagare. Bland de områden som räknas upp kan nämnas längsta arbetstid, lägsta antalet semesterdagar och minimilön. Uppräkningen av tvingande regler i direktivet hindrar inte en tillämpning av arbets- och anställningsvillkor som är förmånligare för arbetstagarna. Direktivet är ett lagvalsinstrument där reglerna i värdlandet anges gälla i fråga om vissa kärnområden inom arbetsrätts- och arbetsmiljöområdet. Vid det svenska genomförandet av utstationeringsdirektivet valde lagstiftaren att lämna frågan om minimilön utanför utstationeringslagen. När det gäller direktivets syfte att motverka social dumpning förlitade sig lagstiftaren på den svenska kollektivavtalsmodellen och de möjligheter som finns att i sista hand tillgripa stridsåtgärder för att få till stånd ett kollektivavtal och den vägen ålägga en utländsk arbetsgivare skyldighet att tillämpa exempelvis vissa lönevillkor avseende en arbetstagare som är utstationerad i Sverige. Någon lagreglerad minimilön eller mekanism för allmängiltigförklaring av kollektivavtal infördes alltså inte. 12

13 5.1.3 Den svenska modellen och Vaxholm/Laval Frågan om den svenska modellen vad avser genomförandet av utstationeringsdirektivet och vad avser Lex Britannia har nu kommit upp i det så kallade Vaxholm/Laval-målet som skall prövas av EG-domstolen. Regeringen har i sin inlaga i det målet understrykt sin uppfattning att den svenska modellen är tillåten enligt EG-rätten och att Sverige genom kollektivavtal och Lex Britannia gör det som andra stater gör genom lagstiftning. I andra länder har man lagstiftning om vilka villkor, tex lön, som skall tillämpas på utländska företag. Det är idag oklart när EG-domstolen kan avge sitt förhandsbesked i målet och när slutlig dom kan falla i Arbetsdomstolen. 5.2 Tilsyn og kontroll for å hindre sosial dumping Åtgärder på arbetsrättens område I Sverige är frågan om arbetsvillkor och lön, till skillnad från frågor om arbetsmiljö, en partsfråga som i huvudsak regleras i kollektivavtal. Det finns inte i Sverige någon myndighet som kontrollerar efterlevnaden av arbetsrättslig lagstiftning eller kollektivavtal. Detta är en ren partsfråga, varvid tvister dessa emellan slutligt slits i Arbetsdomstolen. Bedömningen vid utvidgningen var att utvidgningen inte medförde behov av förändringar i det arbetsrättsliga systemet vad avser vilka åtgärder fackliga organisationer kan vidta för att få till stånd kollektivavtal. Bedömningen var att det ovan skisserade systemet i sig var tillräckligt. Dock framfördes det från fackligt håll ett önskemål om att få ökade möjligheter att kontrollera att tecknade kollektivavtal verkligen efterlevdes. Det rörde sig framförallt om en rätt att kontrollera vilka löner som utbetalas till arbetstagare. En utredning tillsattes för att föreslå hur ett system där fackliga organisationer fick utökad rätt till sådan kontroll skulle utformas. Innan utredningen slutförts träffade dock parterna på central nivå avtal om en rekommendation som bl.a. omfattade en sådan rätt till facklig insyn. Då parterna själva på så vis löst problemet kom utredningens förslag icke att leda vidare till lagstiftningsåtgärder. Några andra åtgärder på den egentliga arbetsrättens område har inte vidtagits. Ett antal åtgärder på andra områden med viss beröring vad avser arbetsrättsliga frågor har dock utretts och genomförts. Dessa har beskrivits i den mer övergripande rapporten som utarbetats av FAFO på NMR:s uppdrag och skall inte beröras här. 13

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning.

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning. 5. april 2006 Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om revision af aftalen om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked 1. Baggrund Den

Læs mere

Bygherreforeningens seminar 17. maj 2010 Entreprise- og arbejdskraftklausuler. Bo Tarp Vejdirektoratet

Bygherreforeningens seminar 17. maj 2010 Entreprise- og arbejdskraftklausuler. Bo Tarp Vejdirektoratet Bygherreforeningens seminar 17. maj 2010 Entreprise- og arbejdskraftklausuler Bo Tarp Vejdirektoratet SIDE 2 Vejdirektoratet udlicitering samarbejde med branchen (I) Vejdirektoratet er en 90/10 virksomhed,

Læs mere

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING Skatteudvalget L 129 - Bilag 4 Offentlig REJSEARBEJDERE Side 1 af 5 Aabenraa Den 28-10-2004. Til Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. I henhold til Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1

Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1 Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1 Danmark Finland Begrebet fritidsinstitution benyttes her som fælles betegnelse for fritidshjem og skolefritidsordninger

Læs mere

Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark)

Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark) Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark) Torsdagen den 18. augusti 2005 kl. 15:30 Föredrag Grænseoverskridende

Læs mere

REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE

REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE MANUAL 4. UDGAVE, SEPTEMBER 2006 REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE ORDLISTE EU-udvidelsen Arbejdskraftens frie bevægelighed EU/EØS-statsborgere Den nationale

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 19.5.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra den polske Sejm om forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter i RAR Maj 2004 Fra 1. maj 2004 udvides EU til også at omfatte borgere fra Øst- og Centraleuropa. I forhold

Læs mere

Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed

Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed I. Generelle spørgsmål (artikel 1 og 2) I.2. Spørgsmål om den udstationerende virksomhed Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed 1. 1. 1 Hvem anses efter national lovgivning

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Februar 2006 Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft På en række områder bliver det stadig vanskeligere at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden Udenlandsk arbejdskraft i Danmark En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - \ BOGGRUPPEN Boggruppen.dk KAPITEL 1 - INDLEDNING 10 KAPITEL 2

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt NOTAT BESKÆFTIGELSESUDVALGET Centrale EU-domme med konsekvenser for den danske arbejdsmarkedsmodel Beskæftigelsesudvalget har anmodet om

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

Læs mere

Rundskrivelse nr. 16/08

Rundskrivelse nr. 16/08 Rundskrivelse nr. 16/08 15. april 2008 Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Revideret Østaftale med virkning fra 1. maj 2008 1. Indledende

Læs mere

MEDARBEJDERE I UDLANDET

MEDARBEJDERE I UDLANDET MEDARBEJDERE I UDLANDET > En vejledning til virksomheder om social sikring ved udstationering og arbejde i flere lande inden for EU/EØS Denne vejledning gennemgår social sikringsreglerne ved udstationering

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

600207 Tips & Idéer. Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd

600207 Tips & Idéer. Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd 600207 Tips & Idéer Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd SV Stelt halsband med pärlor, 38 cm 150 cm lackerad koppartråd eller silvertråd 925, diam.

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

SÖ 2000: 49 49 20 1951 (SÖ

SÖ 2000: 49 49 20 1951 (SÖ Nr 49 Tilläggsprotokoll till avtalet den 20 december 1951 (SÖ 1952: 44) mellan Sverige, Danmark och Norge rörande samarbete på luftfartens område Köpenhamn den 3 mars 2000 Regeringen beslutade den 12 augusti

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1) LBK nr 342 af 03/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2014-2570 Senere ændringer til forskriften LOV nr 175

Læs mere

Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked

Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked Indhold I. Beskæftigelsesministerens forord... 1 II. De vigtigste træk ved det danske arbejdsmarked... 2 1. De fleste er medlem af en faglig organisation...

Læs mere

Østaftalen har været en succes. Den har været et vigtigt politisk signal om, at arbejde i Danmark bør ske på ordnende løn- og ansættelsesvilkår.

Østaftalen har været en succes. Den har været et vigtigt politisk signal om, at arbejde i Danmark bør ske på ordnende løn- og ansættelsesvilkår. 29. juni 2007 Aftale mellem regeringen, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked Indledende bemærkninger EU-udvidelsen

Læs mere

Regler for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft hvordan gør man? Økonomikonsulent Linda S. Hede DLBR ledelsesrådgivning

Regler for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft hvordan gør man? Økonomikonsulent Linda S. Hede DLBR ledelsesrådgivning Regler for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft hvordan gør man? Økonomikonsulent Linda S. Hede DLBR ledelsesrådgivning Baggrund Heden & Fjordens Landbrugscenter siden 1996 Rådgiver omkring Ansøgningsprocedure

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring.

Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. Nr. 2, oktober 2007 Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. I dette nummer er der under emnet Sygehjælp informationer om: - Syge(for)sikring af

Læs mere

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0151 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund-og nærhedsnotat om direktivforslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier,

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

FIRST LEGO League. Borlänge 2012

FIRST LEGO League. Borlänge 2012 FIRST LEGO League Borlänge 2012 Presentasjon av laget Sundbornsligan Vi kommer fra Sundborn Snittalderen på våre deltakere er 10 år Laget består av 5 jenter og 7 gutter. Vi representerer Sundbornsskolan

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

til lønmodtagernes repræsentanter i de regionale arbejdsmarkedsråd om

til lønmodtagernes repræsentanter i de regionale arbejdsmarkedsråd om Vejledning til lønmodtagernes repræsentanter i de regionale arbejdsmarkedsråd om behandling af sager om opholds- og arbejdstilladelse til borgere fra de nye EU-lande Vejledning til lønmodtagernes repræsentanter

Læs mere

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull vägledning / vejledning / veiledning 600313 Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull Du behöver Konstsiden (fodertyg) Merinoull Gammal handduk Resårband Dänkflaska Torktumlare Börja

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 1 Offentligt G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T April 2012 Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering

Læs mere

Mars/ April MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport.

Mars/ April MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport. Mars/ April MÅNEDSRAPPORT EU Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport. 13 april 2015 Agenda Mars/ April 2015 13-14 April Transportutskottet sammanträder 17 April IRU General Assembly,

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 105 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål R 8.

Læs mere

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 17.9.2010 2010/2018(INI) KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 Udkast til betænkning Britta Thomsen (PE442.875v01-00) om kvindelige

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt N O T A T Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking

Læs mere

Fri rörlighet och funktionshinder

Fri rörlighet och funktionshinder Fri rörlighet och funktionshinder 13. Oktober Nordatlantens Brygge Det grænseløse Norden og dets begrænsninger, København 2015 1 Statsministerdeklaration fra 2013 Oktober 2013 udsendte de nordiske statsministre

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 17.06.2014 HÅNDHÆVELSESDIREKTIVET ER VEDTAGET: HVILKEN BETYDNING FÅR DET FOR DIG OG DIN VIRKSOMHED? Kontakt Jens Lund Mosbek Partner Direkte: +4538774681 Mobil: +4523646060

Læs mere

GRÆNSEHINDRINGER PROJEKTET MUSIKALSK OPLEVELSESDESIGN

GRÆNSEHINDRINGER PROJEKTET MUSIKALSK OPLEVELSESDESIGN 10. november 2014 Anette Vedel Carlsen, Öresundskomiteen NOTAT GRÆNSEHINDRINGER PROJEKTET MUSIKALSK OPLEVELSESDESIGN Indledningsvis bemærkes, at ingen af de aktiviteter som vedrører arbejdet med grænsehindringer

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

Ansattes rettslige stilling ved virksomhetsoverdragelse, endret virksomhetsform m.v. - seksjonsmøte

Ansattes rettslige stilling ved virksomhetsoverdragelse, endret virksomhetsform m.v. - seksjonsmøte Ansattes rettslige stilling ved virksomhetsoverdragelse, endret virksomhetsform m.v. - seksjonsmøte Referenten, professor Martti Kairinen, Finland: Jag har skrivit mitt referat om ämnet mera från rättspolitiskt

Læs mere

HVAD SKER DER NÅR. Temamøde 20. april 2009

HVAD SKER DER NÅR. Temamøde 20. april 2009 vikarbranchen.dk HVAD SKER DER NÅR ØSTAFTALEN BORTFALDER? Temamøde 20. april 2009 Program 14.00 Velkomst 14.10 Når Østaftalen bortfalder et overblik 14.25 Når udlændinge udstationeres til Danmark 15.10

Læs mere

Side 1 af 6 Når du bruger arbejdskraft fra et andet land Dato for 28 jun 2011 10:29 offentliggørelse Resumé Vejledningen fortæller arbejdsgivere, hvordan de kan knytte udenlandsk arbejdskraft til deres

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Bilagor: Deltagarlista Kommuniké från de nordiska energi-, regional-, och näringsministrarna. Ministererkläring för energi

Bilagor: Deltagarlista Kommuniké från de nordiska energi-, regional-, och näringsministrarna. Ministererkläring för energi REFERAT Nordisk Ministerråd Till MR-NER Från Nordisk Ministerråds sekretariat Ämne Godkänt referat Bodö 2006 Telm+45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 Godkänt referat fra MR-NERs møde den 7.-8. september 2006

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 114 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 114 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 114 Offentligt J.nr. j.nr. 08025500 Dato : 11. marts 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 114, 115, 116 og

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp Love og regle Vejledning om ansættelsesbeviser Side 1 af 5 English Ministeriet Nyheder Temaer a-z Tal og love Publikationer Service Lovprogram Lovforslag Love og regler Kommende love og regler Gældende

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: INM 319 Grund- og nærhedsnotat notat vedrørende forslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på

Læs mere

Maj/Juni MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtransport.

Maj/Juni MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtransport. Maj/Juni MÅNEDSRAPPORT EU Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtransport. Agenda Maj/juni 2015 17-18 juni 18 juni 18 juni 19 juni 22 juni 24 juni 25 juni ECR konference i Amsterdam CO2

Læs mere

NORDISK MINISTERRÅD Sekretariatet MR-K 11002.15.001/04 25.05.2004. GODKENDT referat. Nordisk ministerråd (kulturministrene) Møte 1/2004

NORDISK MINISTERRÅD Sekretariatet MR-K 11002.15.001/04 25.05.2004. GODKENDT referat. Nordisk ministerråd (kulturministrene) Møte 1/2004 NORDISK MINISTERRÅD Sekretariatet MR-K 11002.15.001/04 25.05.2004 GODKENDT referat Nordisk ministerråd (kulturministrene) Møte 1/2004 Tid: Onsdag 24. mars 2004 kl. 13.30 16.00 Sted: København SAKER 1 Godkjenning

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Syddanmark Lone Simonsen Den udenlandske arbejdskrafts tilknytning til Danmark: Direkte ansættelse ved dansk arbejdsgiver Ansættelse ved udenlandsk arbejdsgiver, der har

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked

Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked Indhold I. Beskæftigelsesministerens forord... 1 II. De vigtigste træk ved det danske arbejdsmarked... 2 1. De fleste er medlem af en faglig organisation...

Læs mere

Aftale af 3. december 2009

Aftale af 3. december 2009 Aftale af 3. december 2009 Aftale mellem regeringen, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om styrkelse af Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)

Læs mere

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Indhold Parterne... 2 Arbejdsklausul... 2 Fortolkning af kontraktbilagets indhold og udformning... 5 Lovvalg og værneting... 5 Underskrifter... 5 Parterne Dette kontraktbilag

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: Kristoffer Aagren Sagsnr.: 2014-966-0039 Dok.: 1088469 U D K A S T Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde

Læs mere

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.

Læs mere

Bilag: Kontraktbilag om arbejds- og uddannelsesklausuler

Bilag: Kontraktbilag om arbejds- og uddannelsesklausuler Bilag: Kontraktbilag om arbejds- og uddannelsesklausuler Indhold Parterne... 2 Arbejdsklausul... 2 [Uddannelsesklausul]... 5 Fortolkning af kontraktbilagets indhold og udformning... 6 Lovvalg og værneting...

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Juridisk Tjeneste JTEU, journal nr. 400.A.5-3-4-279 Til De Europæiske Fællesskabers Domstol Justitskontoret INDLÆG FRA DEN DANSKE REGERING I DOMSTOLENS

Læs mere

Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser EF-Tidende nr. L 018 af 21/01/1997 s. 0001-0006 EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.116, 117, 118 og 119 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.116, 117, 118 og 119 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt J.nr. j.nr. 07-005347 Dato : Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.116, 117, 118 og 119 af 9. januar 2007. (Alm.

Læs mere

FIRST LEGO League. Västerås 2012

FIRST LEGO League. Västerås 2012 FIRST LEGO League Västerås 2012 Presentasjon av laget Grandma s Cookies Vi kommer fra Västerås Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 11 jenter og 10 gutter. Vi representerer Internationella

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0378 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0378 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0378 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: INM 318 Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag om indrejse- og opholdbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede(kom(2010)378)

Læs mere

Byggeri uden sort arbejde

Byggeri uden sort arbejde Byggeri uden sort arbejde Når du køber byggeydelser Når du som bygherre køber byggeydelser, er der en risiko for, at du åbner din virksomhed for sort eller illegal arbejdskraft. SKAT har sat særligt fokus

Læs mere

DK Makramé er en gammel teknik, som har været brugt i flere tusinde år. Teknikken med at knytte makraméknuder

DK Makramé er en gammel teknik, som har været brugt i flere tusinde år. Teknikken med at knytte makraméknuder Makramé SV Makramé är en gammal teknik som använts i flera tusen år. Tekniken att knyta makraméknutar kräver nästan inga redskap alls förutom fingrarna och en makramékrok. Du kan knyta makramé med vilket

Læs mere

LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer LO har modtaget forslaget til moderniseringen af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (Direktiv

Læs mere

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse Brug af udenlandske underentreprenører Spørgsmål om dette cirkulært kan rettes til Dansk Byggeri, Arbejdsgiversekretariatet Søren Lange Nielsen, tlf. 72160094 (SLN@danskbyggeri.dk) Indledende bemærkninger

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere