Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.
|
|
- Bodil Birgit Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås med, hvilket kræver mere af vejlederen. Der er over hele linjen stor overraskelse over alt det eleven præsenteres for på skolen. Det meste af den viden (anslået 95 %) som vejlederne mener, eleven skal lære på skolen, det lærer de/eller møder de allerede. Det store spørgsmål er, hvordan det, eleven lærer på skolen, kan overføres til praksis. Hvor bliver det af, som en vejleder forbavset spurgte, afføder uvilkårligt spørgsmålet om, hvordan vi finder det. Hvordan kan det være, at eleverne ikke kan huske, hvad de har lært, når de kommer i praktik? Hvorfor kan de ikke koble det, de har lært på skolen med det, de møder i praksis? Hvordan hjælper vi eleven med at koble teorien til praksis? Hvordan hjælper vi eleven med at overføre læring fra skole til praktik? Det er der mange, der har arbejdet med. Bl.a. Roar Peterson i Problembaseret læring - PBL - for elever, studerende og lærere. Dafolo Forlag Nedenfor ser I et uddrag af bogen - side Det handler om at lære i forskellig kontekst. Skolen er en kontekst og praktikstedet en anden. Et eksperiment som Godden og Baddely (1975) udførte, kan give os et bedre greb om, hvad der menes med transfer eller overføringsværdi. De to forskere gav professionelle dykkere til opgave at lære sig nye ord associationer, en form for ordlisteterperi. Forsøgspersonerne blev delt i to grupper. Den ene gruppe udførte opgaven læring af nye ordpar under vand, i et bassin ( hvid gruppe på figur 3.2), mens den anden halvdel udførte læringsopgaven på land, i nærheden af bassinet( sort gruppe, jf. figur 3.2).
2 Figur 3.2 Når læringsresultatet skulle testes når den enkelte skulle gengive så mange ordpar som muligt foregik det på følgende måde: Halvdelen af den gruppe, som havde udført læringsarbejdet under vand, blev testet på land. Halvdelen af den gruppe, som havde arbejdet med opgaven på land, blev testet under vand. Det vil sige, at to af grupperne blev testet i samme omgivelser, som indlæringen var foregået i, mens to grupper skiftede omgivelser (kontekst) Resultatet viste, at grupperne, som havde skiftet kontekst, gennemgående klarede sig dårligere end dem, der blev testet i samme omgivelser, som indlæringen var foregået i. Sagt på en anden måde: Dem, der havde lært under vand og blev testet under vand, og dem der havde lært på land og blev testet på land, fik flere point end dem, der havde skiftet omgivelser henholdsvis for indlæring og testning (de grupper der er sat ring om på figur 3.3) Forskellen var på op til 40 %, rapporterer Godden og Baddely (se også Baddely 1990) Figur 3.3
3 Forsøget som illustrerer et fænomen, der kaldes kodningsspecificitet, viser os, at det, som vi bevidst har til hensigt at lære (indholdet), lagres sammen med information om omgivelserne og den situation, vi lærer i, eller sagt anderledes: Vi adskiller ikke det, som læres, fra hvordan det læres og bruges. Derfor bliver det sådan, at jo større lighed, der er mellem læringssituation og anvendelseskontekst, desto større sandsynlighed er der for, at vi husker og kan genkalde det lærte i den eventuelle situation, hvor vi skal anvende det, vi har lært (Lycke 1995; Schmidt 1993). Dette bidrager til at forklare, hvorfor det ofte er sådan, at det, som læres.in school, can be useless outside it. Student learn information, but not how to apply it, som Sternberg og French pointerer (1993:27). Hvordan kan I som vejledere hjælpe eleven til at anvende det lærte? Formentlig ved at tage tråden op, når eleven kommer i praktik. Det forudsætter, at I ved, hvad eleven er blevet præsenteret for på skolen. Det er derfor en stor fordel at kende bøgerne evt. at have dem stående på afdelingen, og det er godt at have samtaler og dialog med underviserne. Når eleven f.eks. siger, at hun ikke har hørt om det eller det, kan I i stedet for at tænke hvad laver de dog på den skole sige til eleven, at det er der et eller andet sted, og at eleven skal prøve at finde det frem evt. ved hjælp af bøger og notater. På skolen arbejder vi på, at vi i fremtiden kan få etableret et større samarbejde og en større dialog mellem undervisere og vejledere, så vi løbende kan diskutere læring, og hvordan man hjælper eleven til at overføre læring fra skole til praktik. Referat fra grupperne der arbejdede med social- og sundhedshjælperuddannelsen Der er mange unge, der er umodne - specielt dem under 18 år. Det stiller meget større krav til vejlederne. Der er også flere og flere elever, der ikke opfylder de praktiske krav. Anderledes elevgruppe end for 5 år siden. Mange har store personlige problemer. Nogle elever har et meget højt fravær, hvilket giver problemer i forhold til praktikken. Vi bør blive bedre til ved forventningssamtalen at forklare vigtigheden af, at eleven møder ind hver dag. Skal vi uddanne for enhver pris? Ønsker vi eleven tilbage som kommende medarbejder? Det er meget svært, når eleven skal vejledes ud af uddannelsen. En del elever bryder sig ikke om at skrive logbog, og mange siger, at det har de ikke lært eller gjort på skolen. Der var stor overraskelse blandt vejlederne, da de hørte, at eleverne faktisk skriver logbog på skolen. Der var et ønske om at eleverne skulle lære noget indenfor nedenstående områder. Der var stor overraskelse over, at de faktisk lærer/hører/arbejder med det på skolen. Logbog Hygiejniske principper Kost
4 Hjælpemidler/forflytning Refleksion at refleksionscirklen bruges på skolen, da det er den, der bruges i praktikken. (fra Praktikvejledning i social- og sundhedsuddannelserne side 56. red.) Kommunikation Dannelse Anatomi Aktivitet Sygeplejefaglig dokumentation Normal aldring Nogle elever mener ikke, at de skal lave lektier/hjemmearbejde, når de er i praktik. Vejlederne vil gerne, at eleverne får at vide på skolen, at de også skal indstille sig på hjemmearbejde, når de er i praktik. Skolen må gerne fortælle om den skrappe hverdag. Nogle elever bliver meget overraskede over virkeligheden. Det er godt, hvis eleven kan lære praktiske ting på skolen f.eks. lave havregrød, sortere vasketøj, måle blodsukker og blodtryk, sætte høreapparat i, rede seng osv. Ligeledes bør skolen undervise eleven i realiteterne. F.eks. hvordan normeringen er, og hvor travlt man har. Eleven bør på 1.skoleperiode være undervist i noget om døden. Det er godt at eleven er klar over sin læringsstil. Eleven skal på skolen lære, hvad de personlige kompetencer er, og hvad det indebærer. De personlige kompetencer er ligeså vigtige som de faglige. Eleverne bør f.eks. vide, at de kan dumpe på manglende personlige kompetencer. Personlige kompetencer indebærer også, at eleven kan møde til tiden, ikke har fravær og i det hele taget respektere arbejdsmarkedets regler og normer. Ønske om, at skolen arbejder videre med den praktikerklæring, som eleven får i praksis og giver tilbagemeldinger på det. Vejlederne vil også gerne vide om der på skolen har været problemer med eleven. F.eks. fravær, sproglige problemer, manglende motivation osv. Ønske om en bedre sammenhæng mellem 1. og 2. praktik. Dette er dog ikke noget skolen kan gå ind i. Vejlederne foreslår, at de kommer ind på skolen og er med, når eleverne skal introduceres til praktikken, og de vil også gerne undervise i brugen af logbog. Referat fra grupperne der arbejdede med social- og sundhedsassistent uddannelsen - somatik Generelt gav praktikken udtryk for, at de var overraskede over det, som eleverne gennemgår og arbejder med på første skoleperiode. En vejleder udbrød: Jamen hvor gør de af det? Der er delte meninger om, hvor godt eleverne er klædt på til 1. praktik. Nogle vejledere mener, at de er rimeligt godt klædt på, og andre oplever, at de har (store) mangler. Der var dog også enighed om, at elever er meget forskellige, og at der er stor forskel på en elev til 02 og en til 12.
5 Generelt er praktikkens oplevelser, at eleverne kommer i den første praktik og virker som "et uskrevet blad". Men de kan se at der er mange elementer fra skoleperioderne, som de kan bruge i praksis. Dog ønsker praktikken at eleverne har kendskab til og kan udføre et sengebad hos en sengeliggende patient og især at de kan udføre nedre toilette korrekt. Praktikken efterlyser at eleverne kan forholde sig kritisk til litteratur og de informationer man kan finde på internettet. Det er ikke altid, at det der står i bøgerne, er hele sandheden. I en af grupperne var det helt store samtaleemne elevernes personlige kompetencer. Der er meget at arbejde med. Eleverne er klar over, at de også bliver vurderet på de personlige kompetencer og er bekendt med målene i læreplanen. Men den store udfordring er, hvordan de selv kan arbejde med deres egne personlige kompetencer. Hvordan får vi eleven til at erkende, at de skal arbejde med de personlige kompetencer og selv at tage et medansvar for at arbejde med dette? Hvordan skal eleven arbejde med det? Hvordan stiller vi krav til eleverne i praksis? Nogle vejledere oplever, at eleverne gerne vil have undervisning, når de er i praktik. Vejlederne vil gerne at skolen pointerer overfor eleverne, at der ikke gives undervisning i praktikken men vejledning. Teoretisk viden skal eleven selv opsøge. Der var et stort ønske om, at eleverne bliver bedre til at skrive logbøger. Der var ligeledes et MEGET stort ønske om, at elevplanen kommer til at virke og at vejlederen kan se referat af samtaler på skolen, og hvad eleven har arbejdet med på skolen. Eleverne kender ikke taksonomien. Den bør de kende, inden de kommer i praktik. Nogle vejledere efterlyser at skolen giver besked om, opsamling efter praktik. Hvis læreren f.eks. høre at en elev har oplevet noget problematisk, vil vejlederen gerne vide det. Der var forslag om, at vejlederen i praktikevalueringen udover at bedømme efter taksonomien - begynder, rutineret og avanceret også bruger ord fra 7-trinsskalaen. Det kan være et signal til eleven, læreren og næste vejleder om, hvor eleven er stærk, og hvor der med fordel kan sættes ind. (7 trinsskalaen findes på Praktikforum under Vidensbank SOSU. red.) Der var forslag til en idebank på Praktikforum. Mange vejledere har gode ideer, der kan bruges af andre. F.eks. et skema til at arbejde med mål, en guide til forventningssamtale og 1000 andre ting. Alle opfordres til at sende gode ideer ind til sidens redaktør. Nogle vejledere ville gerne ind på skolen og undervise i f.eks. brug af logbog. Referat fra grupperne der arbejdede med social- og sundhedsassistent uddannelsen - psykiatri Der var stor anerkendelse af undervisningsplanen, som vejlederne blev præsenteret for. Kommentarerne lød: Nej, hvor er det spændende!. Jeg får helt lyst til at gå i skole igen!. Generelt var der overraskelse over den korte tid, der faktisk er til rådighed på skoleperiode 2, hvor grundfag og valgfag også kræver tid.
6 Også her var der lidt uenighed om, hvor godt vejlederne oplever, at eleverne er klædt på. Nogle oplever, eleverne har klare mangler og huller, andre oplever at eleverne ved meget og giver udtryk for, at de faglige kompetencer er ok. Det kniber mere med personlige kompetencer, f.eks. initiativ, ansvar for egen læring, manglende situationsfornemmelse osv. Nogle vejledere efterlyser mere teori om demens, da nogle elever møder den demente beboer/patient i praktikken. Der efterlyses også viden omkring neuropædagogik, og viden om serviceloven, da det er den, der skal bruges på bofællesskaberne. Nogle vejledere oplever, at eleverne mangler viden om medicin, også viden om somatisk medicin, som de burde have lært på sygehuset. Nogle elever, mener ikke at de ved, hvad refleksion er selvom de har arbejdet med det både på skolen og i de tidligere praktikker. Det er godt, at de har hørt noget om kognitive behandlingsformer. Eleverne er ofte skræmte, når de kommer. Nogle har fået at vide, at man ikke må bruge humor, eller at man ikke bare kan henvende sig til en psykiatrisk pt. Der er enighed om, at et større samarbejde mellem skole og praktik vil være til gavn for eleven. F.eks. at vejlederne kommer ind på skolen og deltager i/overværer undervisningen. Referat fra grupperne der arbejdede med social- og sundhedsassistent uddannelsen - kommunal Her var fokus på - hos nogle vejledere - hvilke praktiske opgaver eleverne manglede, når de kom i sidste praktik. Nogle vejledere oplevede elever, som ikke havde kendskab til medicin ophældning, injektion, nedre toilette o.m.a. Der var en generel undring over, at de ikke havde lært det i de foregående praktikker. Eleven skal på et avanceret niveau i den sidste praktik, og det kan være svært at nå, hvis der er for mange huller. Det er her, at trådene fra både skoleperioder og praktikperioder skal samles, og her eleverne skal vise, at de har de personlige kompetencer uddannelsen kræver. Det opleves, at elever, der ikke har en hjælperuddannelse, har rigtig meget at indhente i den sidste praktik. Der er et ønske om at kunne se, hvad skolen og de andre praktikker har skrevet i elevplan, så der kan være en rød tråd i vejledningen. Nogle elever tror de kan det hele og at 3. praktik bare lige skal overstås. De sætter lighedstegn mellem elementær sundheds-sygepleje som hjælperne tager sig af og grundlæggende sundheds -sygepleje som assistenterne tager sig af. De bliver ofte overraskede over niveauforskellen og kan heller ikke altid få øje på den. Nogle elever kender ikke praktikmålene, når de kommer i 3. praktik! Der efterlyses en ordliste til de forskellige fag. Godt når eleven er klar over sin egen læringsstil.
7 På nogle praktiksteder, SKAL eleven i aktivitetscentret i 14 dage. Det oplever vejlederne ofte som forstyrrende og unødvendigt. De mener, at man også kan arbejde med aktivitet, der hvor borgeren bor. Dette er dog et internt anliggende, som skolen ikke skal blandes ind i. Ligeledes efterlyses klare regler for fravær, når eleven er i praktik. Det er også internt anliggende. Vejlederne vil gerne ind på skolen og undervise f.eks. i hvordan man skriver logbog.
Velkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereIntroduktionsperioden
1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil
Læs meresundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent
Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE
Læs mereDin personlige uddannelsesplan
Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.
Læs mereKvalitetsstandard - Social- og Sundhedsuddannelsen Kvalitetsstandard Social- og Sundhedsuddannelse Furesø Kommune
Kvalitetsstandard - Social- og Sundhedsuddannelsen Kvalitetsstandard Social- og Sundhedsuddannelse Furesø Kommune Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ansvar
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen
Læs mereSocial- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Den Pædagogisk Assistent Uddannelse Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2016 2.0 Hovedforløb, trin 2... 1 2.1 Praktiske oplysninger... 1 2.2 Pædagogiske,
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereReferat fra møde i LUU
Referat fra møde i LUU Dato: Fredag den 15. november 2013 kl. 9.00 12.00 i mødelokale 1 (mødet afsluttes med frokost) Deltagere: Medlemmer: Erna Leth, Region Midtjylland (EL) Grethe Nielsen, FOA Holstebro
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereUddannelsesordning 2012. Trin 2 Social- og sundhedsassistent
Uddannelsesordning 2012 Trin 2 Social- og sundhedsassistent Områdefag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 3 uger Sygepleje 5 uger Somatisk sygdomslære og farmakologi 4 uger Psykiatrisk sygdomslære
Læs merePraktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Læs mereJob E04B Efter et år som færdiguddannet ergoterapeut.
Job E04B Efter et år som færdiguddannet ergoterapeut. Ansvarlig for Evalueringen Anette J. Madsen Udfærdigelse af rapport: Søren Ebsen Futtrup Indholdsfortegnelse 1.0 Hvor mange ansættelser har du haft
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereBilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012
Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag 1: Center for innovativ lærings perceptuelle elementer: perceptuelle præferencer Bilag 2: CPH-West introduktion til eleverne ved start
Læs mereHåndbog i Praktikuddannelsen
Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag
Læs mereLUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d. 7.12.15
LUP Trin 2 Oplæg skolepraktikinformationsmøde d. 7.12.15 EUD-reform GF 2 20 ugers forløb, hvor en del af det teoretiske fra det gamle Trin 1 s første skoleperiode læres Adgangskrav: 02 i dansk og matematik
Læs merePraktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 3. års praktik ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereDimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen
Læs mereReferat fra mødet i Skole-Praktik forum, trin 1 torsdag, den 19. maj 2016 kl. 9.00 12.30 på Social & SundhedsSkolen, Herning, Døesvej, Holstebro
Referat fra mødet i Skole-Praktik forum, trin 1 torsdag, den 19. maj 2016 kl. 9.00 12.30 på Social & SundhedsSkolen, Herning, Døesvej, Holstebro Til stede: Afbud fra: Referent: Herning kommune: Bente Schleicher
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.
Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N Gældende fra Januar 2016 1 Indledning Uddannelsen
Læs merePraktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009
Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009 1 Praktikordning for Pædagogisk Assistent Uddannelse Denne lokale praktikordning omhandler praktikken i den Pædagogiske Assistent Uddannelse (PAU)
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705
Læs mereSelvevaluering af Uddannelsesvejledningen
Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Metode og dataindsamling 3 Præsentation af resultaterne 4 Baggrundsvariabler 4 Information om svejlederen 4 - kort sammenfatning
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereSupervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mere2012 Elevtrivselsundersøgelsen
12 Elevtrivselsundersøgelsen Viden Djurs Svarprocent: % (436 besvarelser ud af 547 mulige) Elevtrivsel Viden Djurs Regionsgennemsnit EUD ekskl. SOSU (Region Midtjylland) Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs mereTæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs mereIndividuel studieplan
Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation
Læs mereManifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.
Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Introduktion I dette dokument beskrives rammerne, pædagogiske overvejelser, struktur, formelle krav og fremtidige perspektiver
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereVEJLEDNING TIL ARBEJDET MED DE PERSONLIGE KOMPETENCER
VEJLEDNING TIL ARBEJDET MED DE PERSONLIGE KOMPETENCER 1 I uddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelsen af 16. april 2008 bliver den erhvervsfaglige kompetence beskrevet som en enhed af faglige
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereJeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND.
Bestyrelsens beretning for 2011 Kære hjemløse venner Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND. Det plejer at være formanden, der får lov at stå her og fortælle hvad der er sket i løbet af året.
Læs mereRegler for læring og samvær
Regler for læring og samvær Indholdsfortegnelse: 1 RESPEKT... 3 2 SKOLENS FORVENTNINGER... 3 2.1 LÅN AF SKOLENS BÆRBARE COMPUTERE... 5 2.2 BRUG AF VIDEO, BILLEDER OG LYD... 5 2.3 RYGNING OG RUSMIDLER...
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs merePædagogisk handleplan. for. SOSU Greve
Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...
Læs mereUndervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter nedenfor
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereUddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen
Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Velkommen: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Myretuen. Vi håber du får en god og lærerig praktikperiode hos os med masser af udfordringer, dejlige
Læs mereFOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente.
Det siger FOAs medlemmer om medicinering af demente FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente. FOA Kampagne
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereHvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?
Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?
Læs mereSocial- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune.
Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedsassistentuddannelse Lovgrundlag BEK nr 616 af 31/5/2017 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent Uddannelsesordning for Social- og sundhedsassistentuddannelsen,
Læs merePraktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent
Praktikerklæring for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Somatisk
Læs merePRAKTIK- STUDERENDE. Afdeling: HASSELVEJ 3B. Handicap Løgumgård
PRAKTIK- STUDERENDE Afdeling: HASSELVEJ 3B Handicap Løgumgård Introduktion: Velkommen til Handicap Løgumgård, Hasselvej 3B, 6240 Løgumkloster. Hasselvej 3B er en del af tilbuddet Løgumgård. På afdelingen
Læs mereSygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.
Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE OBS!!!!!! Når du får praktiskplads ved Ung i Rudersdal, besluttes det efter forsamtalen i hvilken afdeling din praktik skal finde sted. Dette gøres for at sikre det bedst mulige match
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereREFERAT SKOLE-PRAKTIKMØDE SOSU ASSISTENTER
REFERAT SKOLE-PRAKTIKMØDE SOSU ASSISTENTER Tidspunkt: 28. april 2009 kl. 10.00-12.30 Lokale: 3, Arvikavej 7, Skive Deltagere: Ilse Sørensen, Lonna Davidsen, Eva Pedersen, Ellen Margrethe Dybdahl, Birgitte
Læs mereMotivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere
Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)
Læs mereKlinisk periode Modul 6
Klinisk periode Modul 6 4. Semester Ortopædkirurgisk ambulatorium SVS, Grindsted 1 Velkommen som 6. modul studerende Vi vil gerne byde dig velkommen som sygeplejestuderende. De næste sider skal ses som
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012.
Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Antal tilbagemeldinger: 152 ud af 169 mulige 1: Oplevede du, at personalet
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereI praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver.
Praktikuddannelsen Formål I praktikuddannelsen skal eleven tilegne sig erhvervsfaglig kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014.
PRAKTIKBESKRIVELSE Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014. Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereVurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen
Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mereDet stilles som krav, at den studerende/praktikvejlederen bruger DREJEBOGEN og kommer med en tilbagemelding, via praktikgruppemøderne.
Drejebog for studerende og praktikvejledere FORORD: Formålet med denne DREJEBOG i forbindelse med praktikforløbet for den studerende er at få klarlagt, hvilke opgaver som ligger i at have en studerende
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereKampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen
Kampagne og analyse 21. juni 2011 Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser medlemmerne oplever i ældreplejen. Undersøgelsen
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereVi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.
Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere
Læs mereResumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS
1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.
Læs mereVidenscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.
Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning
Læs mereUDEVA årsrapport 2013
UDEVA årsrapport 2013 Region Hovedstaden UDEVA årsrapport 2013 Evaluering af kliniske undervisnings- og praktikforløb for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i Region Hovedstaden
Læs mereSelvevaluering - Hjemly Idrætsefterskole 2012-13
Selvevaluering - Hjemly Idrætsefterskole 12-13 Selvevalueringen tager sit udgangspunkt i skolens værdigrundlag. Hovedsigtet i dette skoleårs evalueringsrunde har sit fokusfelt omkring: at undersøge de
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på øre - næse - hals afdeling 263 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 263: 7918 2781 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation
Læs mereFeedback til modul 4 studerende En undersøgelse af om Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner
Feedback til modul 4 studerende En undersøgelse af om Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner har opfyldt sit formål Kliniske vejledere Britta Drostby og Gry Tange 22. december 2011 Indholdsfortegnelse
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Læs mereDet siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi
FOA Kampagne og Analyse 9. december 2009 Det siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi FOA har i perioden 24. november 2009 til 2. december 2009 gennemført en undersøgelse
Læs mereReferat fra SOSU LUU møde den 4/9, 2014. Sags beskrivelse Forventningerne til det kommende samarbejde tages op på fælles LUU mødet.
09-09-2014 Referent: Merete Frank Christensen. Referat fra SOSU LUU møde den 4/9, 2014. 1. Velkommen til LUU/ Kasper Pihl Kornbeck Præsentationsrunde. Forventningerne til det kommende samarbejde tages
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mereBeskrivelse af klinisk undervisningssted:
Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Socialpsykiatrien Aalborg Kommune Botilbudområdet Klinisk underviser: Mille Schroll E-mail til klinisk underviser: mis-aeh@aalborg.dk Telefon til klinisk underviser:
Læs mereWORKSHOP SL 20. JUNI 2011. Praktikstedsbeskrivelsens udfordringer med progression og ckf erne
WORKSHOP SL 20. JUNI 2011 Praktikstedsbeskrivelsens udfordringer med progression og ckf erne Mette Hannibal Praktikkoordinator på Pædagoguddannelsen København Uddannet Supervisor Har skrevet: Optaget af:
Læs mereReformer, uddannelses - og erhvervsfaglige krav
Bilag 1. Reformer, uddannelses - og erhvervsfaglige krav Erhvervsfaglige krav social- og sundhedsuddannelserne og sygeplejerskeuddannelsen Ændringerne i uddannelserne afspejler samfundsudviklingen og behovet
Læs mereVirksomhedsophold på grundforløbet. Forventninger til institutioner, der møder grundforløbselever fra SOSU Nord i virksomhedsforløb
Virksomhedsophold på grundforløbet Forventninger til institutioner, der møder grundforløbselever fra i virksomhedsforløb 2 Indledning 3 Jeres institution skal have en grundforløbselev fra i virksomhedsophold.
Læs merePå spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?
Bilag 6 I: Interviewer IPA: IPP: Interviewperson Interviewperson Den personlige relation Udskrift af Interviewsekvens I: Synes du, du kan tale om personlige ting med din gåmakker? IPA: Ikke så meget. Jo
Læs mere