FORSIKRING. Arbejdsmiljø. De fleste selskaber har ingen stresspolitik. Overvågning på arbejdspladsen [side 15] Har vi plads til introverte?

Transkript

1 Nr. 4 / 2014 DFL - foreningen for ansatte i forsikring FORSIKRING De fleste selskaber har ingen stresspolitik Overvågning på arbejdspladsen [side 15] Har vi plads til introverte? [side 18] [ TEMA 4-17 ] Forandring kan fryde [side 12] Karriererådgivning i DFL: Få styr på karrieren og sæt kurs mod drømmejobbet side 20

2 Leder Indhold Nr. 2 / 2014 DFL - foreningen for ansatte i forsikring FORSIKRING Nr. 3 / 2014 DFL - foreningen for ansatte i forsikring FORSIKRING Personaleforeningen er DFL i dit selskab Fik du læst det seneste Forsikring? Gå ind på dfl.dk og hent bladet [ TEMA 4-12 ] Lokalt Personaleforeningen forhandler din lokale overenskomst [side 6] Med far på barsel [side 20] EU påvirker hver dagen [side 24] Tillidsrepræsentant meget mere end kaffe og kage [side 10] Landsmødetillæg: midtersiderne Overenskomst 2014: side SOS International: Mangfoldighed i praksis [side 10] Skadedyr på havnefronten [side 12] Det spirer og gror [side 14] DFL har en helt usædvanlig bredde [ TEMA 4-14 ] Bredde Kan man fyre chefen? [side 20] Ungdomsarbejdsløsheden i Europa [side 24] Landsmøde 2014: DFL fik nyt formandskab side Charlotte Hougaard Landsformand Vi skal sikre DIG værdi! Der sker rigtig meget i DFL for tiden. Som nyt formandskab arbejder vi på at revidere værdigrundlaget for DFL ikke fordi det var forkert før, men fordi det er afgørende vigtigt, at vi som faglig organisation er på omgangshøjde med medlemmerne og med udviklingen i selskaberne. Vi har hidtil ønsket at være en fremtidsorienteret fagforening men haft svært ved at pejle os frem mod dette lidt diffuse mål. Men der er én ting, vi ikke er i tvivl om, nemlig at det er dig som medlem, vi er til for. Det skal naturligvis afspejles i de politikker og strategier, vi har som sigtepunkter i vores arbejde, og derfor har vi nu vendt vores verdensbillede om: Tidligere så vi medlemmerne som den platform, vores organisation bygger på. Fremover vil vi se DFL som det fundament, der sikrer dig som medlem en god og tryg arbejdsdag og værdi af dit medlemskab. Værdien ligger i at sikre dig den bedste overenskomst, for den lægger grundlaget for din løn, pension, orlov, barsel, uddannelsesmuligheder og meget andet. Du skal have værdi her og nu, men samtidig kunne sikre din værdi på arbejdsmarkedet, også i fremtiden. En vigtig del af værdien ved DFL ligger i vores lokale tilstedeværelse i form af personaleforeningen. En fagforening skal ikke være noget, du ringer eller mailer til, men være synlig i din hverdag og nem at gå til. Derfor har vi tillidsrepræsentanter i selskaberne, som står klar til at støtte og hjælpe dig, og besvare dine spørgsmål om ansættelse, arbejdsforhold, miljø, sygdom, barsel, pensionering og meget andet. Og rådgive dig omkring dit videre arbejdsliv, hvis du ønsker det. Hertil kommer tilbud om medlemskurser, arrangementer, rabatter, ferielejligheder og andet, som kan give dig ekstra værdi af dit DFL-medlemskab. Men måske er der noget du savner eller ønsker? Hvis der er det, så skriv til mig jeg vil meget gerne høre fra dig, hvad DFL kan gøre og måske gøre mere for dig. Min mailadresse er ch@dfl.dk Venlig hilsen Charlotte Hougaard Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Kindly. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: ISSN Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K, tel , dfl@dfl.dk, Telefontid: Mandag - torsdag kl og fredag kl Landsformand: Charlotte Hougaard, tel , ch@dfl.dk. Næstformand: Lone Clausen, tel , lc@dfl.dk. Sekretariatschef: Søren Thorsen, tel , st@dfl.dk. Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand. Lena Svarre (les@ipf.dk), formand i personaleforeningen i Industriens Pension. Suzanne Friis (suzanne.friis@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk. Redaktionen af Forsikring nr er afsluttet den 20. august Fokus på arbejdsmiljø En god og produktiv hverdag kræver et godt arbejdsmiljø såvel fysisk som psykisk. I dette Forsikring får du viden og gode råd Din karriere: På vej mod drømmejobbet DFL's karriererådgivning hjalp Pernille Damm Wetterstein til lige netop det job, som hun ønskede sig Forandring kan fryde Sundhedsprogram hos Købstædernes Forsikring skal øge arbejdsglæden og samarbejdet De stille og tænksomme Nogle er fremfarende og elsker at stå på en scene, mens andre nyder fordybelsen ved skrivebordet. Læs om de introverte her 20-21»»» TEMA: 04 Jagten efter det perfekte 06 Stresspolitik eller manglen på samme 07 Samarbejde er afgørende 08 Stress kan forebygges 08 Gode råd mod stress 10 Få et bedre fysisk arbejdsmiljø 12 Købstæderne: Forandring kan fryde 14 Stressalarm rekordhøj stress 15 Overvågning på arbejdspladsen 16 Trusler i hverdagen 17 Arbejdstilsynet giver påbud»»» Øvrige artikler 18 Har vi plads til introverte? 20 Karriere: Når du vil videre 21 Karriere: Fik drømmejobbet 22 Farvel: Nu må I kalde mig Torsdag 24 Vi arbejder 15 dage ekstra 27 Smerter kan give langvarigt sygefravær 30 DFL til Folkemøde: Klæd de finansansatte af»»» INFO sider 23 Profilen: Tryg 24 Chatten: Keld Holst fra Thisted Forsikring 25 Vidste du at Nye sygedagpengeregler 26 Juristens blog 27 DFL Ungdom: Stand-up arrangement 28 Nyt fra personaleforeningerne 31 Ny udvalgsstruktur i DFL 31 Sjov til pausen 32 Første HD-hold er klar 32 Hverv medlemmer og vind ipad 2 FORSIKRING 4/2014 FORSIKRING 4/2014 3

3 Tema Tema»»» TEMA: 04 Jagten efter det perfekte 06 Stresspolitik eller manglen på samme 07 Samarbejde er afgørende 08 Stress kan forebygges 08 Gode råd mod stress 10 Få et bedre fysisk arbejdsmiljø 12 Købstæderne: Forandring kan fryde 14 Stressalarm rekordhøj stress 15 Overvågning på arbejdspladsen 16 Trusler i hverdagen 17 Arbejdstilsynet giver påbud perfekte er meget vigtigt: Hvis ikke der er tillid, må man kontrollere sig frem til, at medarbejderne leverer. Så bygger man hele det her univers op af angst, bekymring, forsigtighed og usikkerhed. Man møder verden med skepsis, siger han. Tag arbejdsmiljøet alvorligt Men hvad skal der så ske hvad kan man gøre i selskaberne? Jo, man kan eksempelvis give mulighed for at medarbejderen har et sted til fordybelse og koncentration, og at det er legalt at holde pauser og få ny luft ind i strømmen af opgaver. et skal tages alvorligt, selskaberne skal leve op til intentionerne i arbejdsmiljøloven og gøre arbejdspladsen til et godt sted at være. Der skal i det hele taget skabes gode rammer for trivsel og arbejdsgælde. ter på det vi gør. Vi stresser rundt, såvel på jobbet som i fritiden for at opfylde alle de krav, vi har sat op for os selv: Til det at være forældre, dyrke sport, spise sundt, pleje sin familie og omgangskreds, se godt ud og have det perfekte hjem. Men spørgsmålet er, om det gør dig lykkeligere. Ind imellem er det godt at puste ud og gøre ingenting, finde roen og hvile lidt mere i sig selv. For hvem er det, der i den sidste ende betaler prisen? Jagten efter det Men du har også selv et ansvar. Som individ må du tage hånd om dit eget liv og sørge for at slække lidt på kravene til det perfekte. Generelt er vi engagerede mennesker, der gerne vil være eksper- Balance er kodeordet, når det drejer sig om at tackle hverdagens udfordringer. Vi vil det hele, og stræber efter at være perfekte til alt, men der skal være plads til det hele menneske plads til at få sjælen og hjertet med i det man gør. Af Lone Clausen, næstformand Som fagforening er vi meget optaget af, at arbejdsdagen skal være god og udviklende, at arbejdsmiljøet er i orden, at medlemmernes kompetencer følger med, at der er en vis balance i krav og ressourcer og, at trivslen på arbejdspladsen er god. Vi kan stille nok så mange rammer op, og lave nok så mange aftaler med arbejdsgiverne, som skal regulere trivslen og arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, men hvis ikke den enkelte selv mærker efter, og slækker lidt på ambitionerne, til hvad de skal kunne klare til perfektion såvel på arbejdspladsen som på privatfronten, så hjælper det ikke noget. Stress breder sig Der er ingen tvivl om, at selskaberne stiller store krav til medarbejderen i forsikringssektoren. Det gælder både kvantitativt og kvalitativt, men også til fleksibilitet og forandringsparathed. Vi lever i en verden, hvor tingene går hurtigt, og hvor vi nærmest er tilgængelige og online Vi bliver hele tiden revet ud af en kontekst, og skal kunne jonglere rundt i opgaverne samtidig med, at vi skal kunne håndtere afbrydelser i ét væk fra mails, mobil, tablet, computer og sms. Storrumskontorer gør måske arbejdsdagen levende, og fremmer vidensdeling, men det er også forstyrrende og udfordrende for koncentrationen. Stress er det største problem på arbejdspladserne, mener de medarbejdere, der har deltaget i en stor opinionsmåling, som Det Europæiske agentur, OSHA, i Bilbao har gennemført. Hele 51 procent af de adspurgte finder, at arbejdsrelateret stress er almindeligt på deres arbejdsplads. Alligevel bliver det ikke taget alvorligt. Fire ud af ti lønmodtagere mener, at deres organisation ikke håndterer stress godt nok. Vi er bedst, når vi er glade Fremtidens arbejdsmiljø i selskaberne bør have mere fokus på, hvad der gør os glade på arbejdet. Der skal opbygges en kultur, som bygger på tillid og ikke kontrol. Lederens rolle er at vise vejen, inspirere, coache og sætte mennesker i bevægelse - og at få skabt en ja-kultur frem for en nej-kultur. I en virksomhed med en ja-kultur er medarbejdere, kunder og omverdenen stolte, fordi det giver mening at have en relation til netop den virksomhed. Den tidligere topchef for Irma, Alfred Josefsen, har en holdning til ledelse, der går på, at tillid forretningsmæssigt 4 FORSIKRING 4/2014 TEMA FORSIKRING 4/2014 TEMA 5

4 Tema Tema Stresspolitik Evendaesti vellaborro videbitas eariberum et ea ius elenis aut velendi descim anit maxim res ditatisim velit labo. Secaborrovit destiur? Quis il im corrum eos volore sanis imint, sunti re, inus raturia corum lante sa des a evel inctibea velenihicid mi, ommodipsus estiunt esed utendi odi omnimus volum qui as dit officiae modiore pudant aut maios molorehenda quis dolume ene elessim inihilitam. Ut inciandit pra corporpor as ea id que porendi cum id qui dempori busdam ea vel entem qui opta a dist fugiae enis que quodias incim facest eate vento que pedit inisquibea corecus pro magni sum, sed ut asimagn imenientur si imiliquas ut ut aut prae reperat. Trivselspolitik Am quos iminulpa sitiat aut opta porepta ssinihiti omnihit volliciis alit harum ex eos sint, qui asimus ad magni tem net anditio dolorrum sum alis asi quasperovid eosamusdae nonem vendipsae perchitem ipisitatque officidit. Into molupienti veribusaes et et maximped ut del ma sumque rerum aliqui doluptas abo. Quidel est odis este repe aborunt illaut aceatquatqui sunt ra num volorro videllab invelibus dolutem dolupta dolupta tentiorepel molupta eptibustia vid quamet asit qui comnimus. Alkoholpolitik Obisita si re aut et inum exerum atem eum voluptatures eles sentiam re, qui natatios ad que nonet vel id quamend erruptam quiderf erionem a sent es aut velis rectati id maximus autaquo in nobitiaera dicitiat volupientis rehenime possus, voloratent labo. Nam, sitat. Ta quuntio nsedis dolorehenis mintur, acest harum et es qui ut volum reperit ma aditae reperia int hil id ullo voluptur aliqui nest quae volorem porepud icimpelenim aut quianim perestem sim rest, vendeli quosam rae. Et hitin necat. Mobbepolitik Am quos iminulpa sitiat aut opta porepta ssinihiti omnihit volliciis alit harum ex eos sint, qui asimus ad magni tem net anditio dolorrum sum alis asi quasperovid eosamusdae nonem vendipsae perchitem ipisitatque officidit. Into molupienti veribusaes et et maximped ut del ma sumque rerum aliqui doluptas abo. Quidel est odis este repe aborunt illaut aceatquatqui sunt ra num volorro videllab invelibus dolutem dolupta dolupta tentiorepel molupta eptibustia vid quamet asit qui comnimus. Sundhedspolitik Am quos iminulpa sitiat aut opta porepta ssinihiti omnihit volliciis alit harum ex eos sint, qui asimus ad magni tem net anditio dolorrum sum alis asi quasperovid eosamusdae nonem vendipsae perchitem ipisitatque officidit. Into molupienti veribusaes et et maximped ut del ma sumque rerum aliqui doluptas abo. Quidel est odis este repe illaut aceatquatqui sunt ra num volorro videllab invelibus dolutem dolupta dolupttentiorepel molupta eptibustia vid quamet asit qui comnimus. Rygepolitik Obisita si re aut et inum exerum atem eum voluptatures eles eumet ium qui nem. Quia por aceata sam iur a sunt repta sentiam re, qui natatios ad que nonet vel id quamend erruptam quiderf erionem a sent es aut velis rectati id maximus autaquo in nobitiaera dicitiat volupientis rehenime possus, voloratent labo. Nam, sitat. Ta quuntio nsedis dolorehenis mintur, acest harum et es qui ut volum reperit ma aditae reperia int hil id ullo voluptur aliqui nest quae volorem porepud icimpelenim aut quianim perestem sim rest, vendeli quosam rae. Et hitin necat. STRESSPOLITIK eller mangel på samme Har din arbejdsplads en stresspolitik med fokus på forebyggende arbejde? Højst sandsynligt ikke og det er ærgerligt, for de fleste selskaber har politikker og lokalaftaler for så meget andet, lige fra rygepolitik til mobbepolitik. Af Lotte Kronholm Sjøberg På mange arbejdspladser er der en fælles holdning til stress, og til hvordan stress ønskes håndteret og minimeret. Desværre er de gode tanker, som oftest ikke skrevet ned i en konkret og håndgribelig politik hvilket er en rigtig god idé, fordi det skaber større tryghed for medarbejderne, når politikken er nedfældet, italesat og accepteret i organisationen. En god stress-/trivselspolitik bygger på de grundlæggende holdninger og værdier på arbejdspladsen, og den bør tage konkret stilling til, hvordan stress skal håndteres og lige så vigtigt, hvordan den skal forebygges. En masse gode tanker Ude i selskaberne har personaleforeningerne som er DFL's lokale repræsentation og selskabernes ledelse, udarbejdet et væld af politikker og aftaler, lige fra seniorpolitik, politikker for advarsler og opsigelser, sygefraværspolitik, alkoholpolitik og mobbepolitik til aftaler om muligheden for distancearbejde for bare at nævne et par stykker. Enkelte selskaber har også trivselspolitikker, som beskriver hvordan det forventes, at man behandler hinanden på arbejdspladsen eller en sundhedspolitik, som sikrer tilbud om sund mad i kantinen, motionsrum og lignende. Alle selskaberne har desuden en sundhedsforsikring, som dækker medarbejderne med blandt andet behandling hos en psykolog som en mulighed, da Sundhedsforsikringen er obligatorisk ifølge DFL s overenskomst. Der er også selskaber, der har deres etiske retningslinjer eller etiske politik offentligt tilgængelig på deres hjemmesider. Disse retningslinjer beskriver blandt andet, hvordan selskabet ønsker at blive opfattet af omverdenen, og hvordan man ønsker at behandle alt fra kunder til samarbejdspartnere men også hvordan man som ansat bør behandle hinanden i selskabet, nemlig med respekt, omsorg og god tone. Kun få konkrete politikker I kun to af de 30 selskaber, som har deres aftaler og politikker liggende på DFL s hjemmeside, er det muligt at finde en konkret stresspolitik. I begge selskaber tilkendegiver politikken, at såvel medarbejdere som ledere har et fælles ansvar for at forebygge stress. Den tilkendegiver også, at medarbejdere, som måtte blive ramt af stress, skal have hjælp. Men en mere konkret handlingsplan for, hvordan der skal forebygges og arbejdes med stress og trivsel i selskaberne, indeholder politikkerne ikke. Alligevel er politikkerne en god start på et vigtigt og omfattende stykke arbejde, der skal føre frem mod at få italesat, forebygget og håndteret stress. Trivselsgruppe I Gjensidige Forsikring har et samarbejde mellem ledelsen og personaleforeningen resulteret i nedsættelsen af en trivsels- gruppe, som blandt andet har igangsat uddannelse af stress-spottere i organisationen. Formålet med uddannelsen er at forebygge, at såvel ledere som medarbejdere under uddannelsen får nogle redskaber til at spotte om en kollega mistrives, eller er ved at blive stresset. Initiativet med stress-spottere er blot ét tiltag ud af flere, og arbejdet med at få nedskrevet en konkret trivselspolitik er også under forberedelse. Det skal ikke kunne siges, om andre selskaber har lignende projekter i gang eller konkrete tiltag i tankerne, men der er ikke andre projekter eller tiltag, som DFL kender til på nuværende tidspunkt. Samarbejde er afgørende omkring psykisk arbejdsmiljø Forskningsinstituttet FAOS konkluderer i en ny rapport, at samarbejdet mellem ledelse og tillidsfolk er helt afgørende for arbejdet med psykisk arbejdsmiljø. Steen E. Navrbjerg og Jonas Felbo-Kolding fra forskningsinstituttet FAOS, der beskæftiger sig med arbejdsmarkedsforhold, har sammen med TeamArbejdsliv forsket i hvad der gør en forskel omkring arbejdet med psykisk arbejdsmiljø. Forskningen er sket inden for LO-området, men konklusionerne kan uden tvivl overføres direkte til også DFL's områder. Hovedkonklusionen fra rapporten er, at samarbejdet mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter tillidsrepræsentanter er helt afgørende for arbejdet med psykisk arbejdsmiljø. Men hvordan skabes de bedste betingelser for samarbejdet? Her byder rapporten på en række forslag, herunder følgende: Ledelsen kan bedre lide ordet trivsel end begrebet psykisk arbejdsmiljø. Trivsel opfattes som positivt og fremadrettet, mens psykisk arbejdsmiljø opfattes som problemorienteret Samarbejds- og arbejdsmiljøkonsulenters rådgivning opleves som positivt omkring forbedring af samarbejdet, mens Arbejdstilsynets tilstedeværelse opleves som en indgriben i ledelsesretten. Derfor foretrækker ledelsen klart at samarbejde med Stresspolitik til gavn for alle Med ovenstående politikker, lokalaftaler, projekter, tilkendegivelser og etiske retningslinjer, kan det undre, at så forholdsvis få selskaber har udarbejdet konkrete politikker for, hvordan man ønsker at forebygge stress. En konkret og målrettet indsats mod stress bør være i alles interesse det koster nemt en arbejdsplads op mod en halv million kroner at bekoste et stressforløb for en medarbejder. Den ramte medarbejder risikerer desuden at få psykiske mén resten af arbejdslivet. Det forhøjer også risikoen for mistrivsel blandt kollegerne til den stressramte, som måske må undvære en kollegas arbejdskraft på ubestemt tid. Der er masser af hjælp at hente, når et mere konkret arbejde mod at forebygge stress og forbedre trivslen i selskabet skal igangsættes. Googler man ordet stress, dukker der et utal af hjemmesider op, som tilbyder assistance til at komme i gang med arbejdet, information om stress, forebyggelse, trivsel på arbejdspladsen, redskaber til god ledelse, og en masse andre brugbare værktøjer. Så hjælpen er inden for rækkevidde, tilbage er der kun at sige: Se at komme i gang! tillidsrepræsentanter Sammenlagte udvalg altså udvalg bestående af både samarbejdsorganisation og arbejdsmiljøorganisation er ingen garanti for et godt samarbejde om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø er til stadig forhandling, og arbejdsmiljørepræsentanter er sjældent særligt trænede i forhandling Stive regelsæt passer ikke altid lige godt til udvikling af det psykiske arbejdsmiljø, hvor samarbejde og forhandling er udgangspunktet for fremskridt. Overordnet viser rapporten fra FAOS således, at der er meget fokus på samarbejdet, når det gælder udviklingen af arbejdet med psykisk arbejdsmiljø. Fagbevægelsen skal bruge de muligheder, der er f.eks. ved at opruste de tillidsvalgte, og ved mere aktivt at bruge de konsulenter, man allerede har. Endelig skal det psykiske arbejdsmiljø italesættes på en måde, så ledelsen lytter. 6 FORSIKRING 4/2014 TEMA FORSIKRING 4/2014 TEMA 7

5 Tema Af Lotte Kronholm Sjøberg Tema Stress kan forebygges PUNKTUM Stress kan forebygges, og der er mange gode grunde til at gøre det. For det er både skadeligt for arbejdsmiljøet på en arbejdsplads og meget dyrt ikke at gøre en indsats. En af måderne at gøre det på er ved at lære faresignalerne at kende, så der kan gøres noget inden en medarbejder sygemelder sig. Langvarig stress er en dybt alvorlig sag, og det er ikke let selv at vurdere, om man er i farezonen for at udvikle stress, eller bare har (for) travlt. Stressen kommer oftest snigende, og mange opdager og erkender først, at de er stressede, når det er for sent det vil sige, når man enten er brudt sammen, eller har fået alvorlige helbredsmæssige problemer. Men det behøver ikke være sådan, for inden det når så vidt, sender kroppen en række advarselssignaler om, at der er noget galt. Og de er vigtige at erkende og reagere på, hvis stressen skal forebygges i tide. Stress i tal Tal fra Stress Foreningens hjemmeside viser, at omkring danskere, hvilket vil sige % af befolkningen, har symptomer på stress. Og at mellem danskere lider af alvorlig stress. Det koster samfundet 14 mia. om året i form af sygefravær og udgifter til sundhedsvæsnet. Hiver vi tallene ned på et plan, som vi kan forholde os til på vores arbejdsplads, så koster det omkring kr. at skulle erstatte en sygemeldt medarbejder med en akademisk uddannelse. Og kr. at erstatte en medarbejder uden akademisk uddannelse. Tager man arbejdsgiverkasketten på, så drejer stressproblemet sig om rigtig mange penge et stigende antal sygemeldte medarbejdere kan derfor klart ses på bundlinjen. Set gennem en stressramt medarbejders briller, så kan en alvorlig omgang stress skade arbejdslivet i meget lang tid, måske ligefrem for resten af livet. Kollegerne bliver højst sandsynligt også belastet, da afdelingen må undvære en ressource, som måske egentligt er uundværlig for afdelingens sunde drift. Stress er individuelt Det er meget forskelligt, hvad der stresser os hver især, i hvilken grad og hvilke symptomer, der udvikles. Ofte er man ikke opmærksom på, at de symptomer man har, kan være et tegn på stress blandt andet fordi man har vænnet sig til at være i en stresstilstand, og symptomerne er blevet en "normal" del af hverdagen. Men stress er som sagt individuelt, og det kan vise sig på mange måder afhængig af dig som person. Dog findes der en række velkendte og klassiske advarselstegn og symptomer, hvoraf nogle er mere alvorlige end andre. For at kunne danne sig et samlet billede af stressniveauet, bør det vurderes, hvor ofte disse opleves og i hvor stor grad. Hvis symptomerne i høj grad påvirker din hverdag, så er det på høje tid at reagere. Lær faresignalerne at kende Googler man symptomer på stress dukker der et væld af information op. Et af de steder hvor symptomerne er mere konkret beskrevet, er på hjemmesiden Her deles faresignalerne op i tre forskellige kategorier, nemlig de fysiske tegn, de psykiske tegn og de adfærdsmæssige tegn (du kan se en oversigt i faktaboksen til denne artikel). Det er værd at huske på, at et enkelt symptom eller to ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at du er stresset. Men hvis du kan nikke genkendende til et udvalg af symptomer, og er symptomerne blevet en hyppig eller fast del af din hverdag (f.eks. hvis de har stået på i mere end en måned) og dukker symptomerne op i et bestemt mønster (f. eks. i weekender og/eller i ferier), så bør du tage signalerne alvorligt og gøre noget ved din situation. Det er også vigtigt at understrege, at symptomerne på listen kan være tegn på anden sygdom, og at du kan have symptomer, som ikke er nævnt her. Opsøg derfor altid din læge hvis du er bekymret eller i tvivl. Du bør tage fat i et af dine nærmeste familiemedlemmer, en god ven eller en anden person som du har tillid til, hvis du i overvejende grad kan nikke genkendende til flere af de nævnte symptomer. På din arbejdsplads kan du tage fat i den lokale tillidsrepræsentant, i din chef eller en kollega for at få gjort opmærksom på din situation. Hjælp at hente Der er hjælp at hente, for din arbejdsplads har en sundhedsforsikring, som er obligatorisk i forhold til DFL s overenskomst. Sundhedsforsikringen vil kunne tilbyde dig hjælp og rådgivning, for eksempel hos en psykolog. Din arbejdsplads har muligvis også andre muligheder som kan benyttes, og jo før du handler, jo større chance er der for at komme igennem forløbet på en god og måske ligefrem lærerig måde.»»» Symptomer på stress Fysiske tegn på stress Hjertebanken Hovedpine Svedeture Indre uro Mavesmerter Appetitløshed Hyppige infektioner Forværring af kronisk sygdom som fx psoriasis og sukkersyge Psykiske tegn på stress Ulyst Træthed Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Rastløshed Dårligt humør Adfærdsmæssige tegn på stress Søvnproblemer Mangel på engagement Aggressivitet Irritabilitet Ubeslutsomhed Øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol Øget sygefravær Kilde: Det Nationale Forskningscenter for og Stressklinikken på Arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød sygehus»»» Gode råd mod stress Hvad kan du selv gøre for at beskytte dig mod stress? Her er en stribe gode råd fra Stressforeningen. Stressforeningen er en uafhængig medlemsbaseret non-profit interesseorganisation, der formidler viden, støtter, rådgiver, danner sociale netværk ud fra princippet om hjælp og selvhjælp. Foreningen har en mængde af nyttig information på deres hjemmeside, som du finder på stressforeningen.dk, herunder disse rigtig gode råd, som kan hjælpe dig mod at få stress. Lær dit stressmønster og dine symptomer at kende Brug dit stressmønster og symptomer som advarselstegn og reager på symptomerne i tide. Find ud af hvad der stresser dig, og hvad der giver dig glæde Er det familien, arbejdet, økonomien eller fx dine krav og forventninger til dig selv. Overvej, om der er noget du bør, kan og vil ændre på. Kompenser på andre områder. Hvis det kniber på jobbet, så få det rart med familien eller omvendt. Bed om hjælp Vær åben om de problemer du har og bed om hjælp. Balance mellem arbejde, familie og fritidsliv Værn om og marker grænsen mellem dit arbejds- og privatliv. Dyrk og styrk dit familiære og sociale liv Gode relationer forebygger stress. Hent støtte og energi i familien, hos venner og i dit øvrige netværk. Prioriteter - sig til og fra - og drop perfektionismen Vær realistisk. Afstem dit ambitions- og præstationsniveau i forhold til din aktuelle situation på arbejdet og i familien. Regn med og sæt tid af til uforudsete hændelser. Accepter at du ikke kan kontrollere alt, og at du ikke kan gøre alle tilfredse. Løs uløste konflikter - ellers har de det med at styre dit liv Få din nattesøvn Søvn er af afgørende betydning for vores sundhed, og en vigtig faktor for at undgå stress. Dyrk motion og spis sundt Sørg for at få rørt dig hver dag. Spring ikke måltiderne over. Spis sundt og varieret. Få frisk luft og lys Naturen er en stor "healer" mod stress. Hold pauser Sørg for at holde pauser dagen igennem både på jobbet, studiet og derhjemme. Det øger effektiviteten, og fører til færre ulykker og fejltagelser. Hold fri og ferie Hold fri når du har fri. Lad være med at tage arbejde med hjem, heller ikke selvom arbejdet og opgaverne er spændende. Sluk arbejdstelefonen og læs og svar ikke på arbejdsmail når du har fri. Afkobling Sæt tid af til restitution f.eks. alene og stilletid eller beskæftige dig med noget, der giver dig positiv energi og glæde f.eks. en hobby eller at lytte til musik. Overvej f.eks. at lære meditation, visualisering, yoga eller andre former for afspænding. Tænk på noget sjovt eller dejligt - humor er en god anti stresser. Hold igen med Dit forbrug af tobak, alkohol, kaffe, sukker og andre stimulanser. Stimulanser øger kroppens belastning, og kan bla. påvirke søvnen. Prøv at tænke positivt Bryd negative tankemønstre. Lad være med at tænke for meget over noget, der måske sker. Alt for mange gør sig bekymringer om en masse ting, der aldrig sker, eller som de ikke kan ændre på. Vi kan lære at ændre vores tanker, så de bliver mere realistiske og positive. Hjælp andre Det nedsætter dit stressniveau at fjerne fokus fra dig selv. 8 FORSIKRING 4/2014 TEMA FORSIKRING 4/2014 TEMA 9

6 Tema Tema Få et bedre fysisk arbejdsmiljø Der findes et utal af love, regler og anbefalinger omkring arbejdsmiljø, og de kan være en jungle at finde rundt i. Her er nogle af de vigtige ting at notere sig, når vi taler om fysisk arbejdsmiljø. Af Mette Jensen er rigtig mange ting, lige fra det grundlæggende fysiske arbejdsmiljø med hæve-sænkeborde, god luftkvalitet, lys, temperatur, støj og fysisk aktivitet til det mindst lige så vigtige psykiske arbejdsmiljø, som ikke mindst handler om at have en rar og tryg hverdag. Midt i snakken om stress og psykisk arbejdsmiljø har vi dog en tendens til at anse kravene til det fysiske miljø for opfyldt, men det er de ikke nødvendigvis. Her har vi en samling af regler, tips, gode råde og kommentarer omkring dit fysiske arbejdsmiljø. Kan man få varmefri? Desværre nok ikke, hvis man arbejder i Danmark. Arbejdstilsynet anbefaler, at temperaturen holdes på C ved stillesiddende eller stillestående arbejde. Arbejdstilsynet kræver, at temperaturen holdes under 25 C, bortset fra perioder med hedebølge. Der må man acceptere, at der kan være varmere end de 25 C på kontoret. Pas på træk Oplevelsen af træk er ubehagelig, og kan over længere tid give forskellige muskellidelser. Træk skyldes ofte forkert ventilation eller utætte vinduer. Træk fra vinduer kan have forskellige årsager og skal derfor afhjælpes på forskellige måder. Generelt er det en fordel at flytte stillesiddende arbejde et stykke væk fra vinduer, da man i den situation er mest følsom over for træk. I lokaler med ventilation, hvor luften blæses ind, er der ofte flere klager over træk. Det kan være en mulighed at ændre på indblæsningssted og indretningen i rummet, så luftstrømmene bliver mindre generende. Støj og bevægelse Mange bliver forstyrret i arbejdet af kollegaernes lyde og adfærd, især hvis de arbejder i storrumskontorer. Det kan derfor være en god idé at aftale nogle leveregler. Her er nogle få eksempler, som man kan lade sig inspirere af: Faste telefoner må kun ringe én gang med lav lydstyrke Viderestil telefonen, hvis du ikke er på din plads Aftal signaler, der viser, om du vil tysse eller tale Gør det legalt at kommentere hinandens adfærd Gå væk fra skrivebordet, hvis du skal snakke med en kollega Husk at lukke døren, hvis muligt Mobiltelefoner skal være på lydløs Tal dæmpet og gå tæt på den, du snakker med Spørg ikke om noget, du selv hurtigt kan finde ud af Begræns unødvendig trafik gennem lokalet Brug headset til telefonen og tal dæmpet Brug høretelefoner, når du vil høre musik og ikke vil forstyrres. Lad der blive lys Dagslys er vigtigt, så man skal sørge for, at folk der sidder ved arbejdsborde, er placeret i nærheden af et vindue. Undgå blænding og spejlinger i skærme ved at stille skærmen på bordet så langt væk fra vinduet som muligt, og lad synsretningen være parallel med vinduet. Stil også bordet, så loftslamper er placeret skråt bagved eller ved siden af siddepladsen. Det rigtige udstyr Din krop er ikke bygget til at sidde på en stol ved et bord. Alligevel er det sådan, de fleste medarbejdere er tvunget til at tilbringe størstedelen af arbejdsdagen. Derfor er det vigtigt, at både stolen og bordet er udformet, så belastningen af ryg og bevægeapparat bliver mindst mulig. Arbejdsbordet Et godt og tidssvarende arbejdsbord skal være min. 110 cm dybt og cm. bredt. Der skal være plads til: At synsafstanden til skærmen er mellem 50 og 70 cm At tastaturet kan skubbes cm. ind på bordet, så arme og hænder kan hvile på bordpladen At konceptholder, musemåtte og arbejdspapirer ikke er i vejen for hinanden. Arbejdsstolen En god og tidssvarende stol skal opfylde følgende krav: Stolen skal kunne indstilles i højden Sædet og ryglænet bør kunne indstilles uafhængigt af hinanden, og det bør kunne ske let fra siddende stilling Sædepolstringen skal være afrundet fortil og være lavet af et materiale, der tillader huden at ånde og forhindrer, at man glider fremad. Musen og tastaturet Musen og tastaturet er den væsentligste direkte årsag til smerter og nedslidning i bevægeapparatet. Musen er blevet kaldt det moderne samfunds farligste rovdyr, og den normale kontorarbejdsplads rummer adskillige musefælder, som skal undgås. For at mindske muse-belastningen bør du følge disse råd: Brug tastaturgenveje som variation. Det er mindre belastende at bruge tastaturet frem for musen. Derfor bør du lære dig de almindeligste tastaturgenveje i de programmer, du bruger mest Markørhastigheden skal indstilles, så markøren kun kræver små bevægelser med musen. Så skal du bevæge hånden mindre Du skal have en god mus, som kan betjenes med en neutral håndstilling, uden at du skal bøje håndleddet bagover eller stritte med fingrene. Knapperne skal kunne betjenes uden at spænde i fingrene Sørg for at musen fungerer. Langt de fleste benytter i dag en optisk mus. Hvis du har en mekanisk mus med kugle i bunden, så skal den køre frit. Hvis musemåtten er slidt kan musen ikke styre markøren korrekt Der skal være plads på bordet, så musen kan placeres rigtigt, og betjenes mens du hviler hånden og armen på bordpladen. Sørg for at have en god og varieret arbejdsstilling Tastaturet har også betydning: Tasterne skal være lette at trykke ned, og selve tastaturet skal være så fladt som muligt. Du skal kunne rykke tastaturet cm ind på bordpladen, så du kan hvile arme og hænder Din computerskærm Skærmen er typisk det centrale punkt på kontorarbejdspladsen og en vigtig faktor for arbejdsmiljøet. En dårlig skærm kan betyde, at du anstrenger øjnene unødvendigt meget. Det giver hovedpine og øjensmerter - og du kommer uvilkårligt til at spænde i nakke og skuldre Det kan du selv gøre Skærmen bør være mindst 17 tommer ved almindeligt kontorarbejde. Tjek om skærmen har en opdateringsfrekvens på mindst 85 Hz, hvis du stadig har en gammeldags billedrørsskærm. Dette er ikke aktuelt ved fladskærme Forsøg dig frem med lysstyrke og kontrast. Ofte er det en god idé at ændre indstillingerne alt efter vejret og lysindfaldet udefra Få en kollega til at tjekke dig mens du arbejder: Hvis du bøjer hovedet for meget nedad eller opad, når du ser på skærmen, så skal højden ændres. Den øverste linje på skærmen skal være mindst 15 cm. under øjenhøjde. Læseafstanden skal normalt være cm Vær meget opmærksom på ikke at have reflekser i skærmen Kilder: Bar-foka.dk Indeklimaportalen.dk 10 FORSIKRING 4/2014 TEMA FORSIKRING 4/2014 TEMA 11

7 Tema Tema Sundhed & trivsel på programmet: Sundhed & Trivsel på programmet: Forandring kan fryde Forandring kan fryde Ikke mange arme røg over hovedet af begejstring, da medarbejderne hos Købstædernes Forsikring blev præsenteret for et sundhedsprogram for mere end et halvt år siden. I dag er der en anden stemning på kontorerne. Der er kommet en større åbenhed, fordi flere har fået mod til at tage bladet fra munden. Af journalist Gitte Høj Jeg kunne godt høre, at der blev sukket rundt omkring, da programmet Sundhed & Trivsel blev præsenteret. Vi har ikke været så vant til forandringer, siger kunderådgiver og næstformand for personaleforeningen i Købstædernes Forsikring Charlotte Andersen. de med opgaver, der egentligt ikke sagde mig noget som helst, siger Charlotte og fortsætter: Set i det lys var det rigtigt for mig at sige nej til fællestræningen, fordi det jo er frivilligt, og netop skal give energi og ikke tage energi. Jeg fik hjælp til at lære at sige fra og bede andre om hjælp, og så fik jeg ikke mindst inspiration til at finde mere ro og blive mere nærværende i min hverdag, konkluderer hun. Hun sætter ord på den dag for et halvt år siden, hvor alle medarbejdere fik tilbudt et forløb med blandt andet løb, yoga og kostvejledning. Selv deltog jeg en enkelt gang til løb og yoga, og så måtte jeg kaste håndklædet i ringen, fortæller Charlotte. Hun kunne ikke få kabalen med motion på arbejdspladsen til at gå op med transporten hjem, afhentning af børn, indkøb og tilberedning af aftensmad. Det blev simpelthen for uoverskueligt at få det til at hænge sammen, og desuden dyrker hun motion i forvejen. 12 FORSIKRING 4/2014 TEMA Smidig i krop og sind Charlotte er blandt andet begyndt at lave åndedrætsøvelser, og kan tydeligt mærke, hvordan hendes ændringer i måden at tænke og handle på har givet pote. Mere energi og et større mentalt overskud på jobbet og derhjemme. Jeg kunne mærke, at det bare ville presse mig endnu mere i min i forvejen travle hverdag. Til gengæld var hun ret tændt på at få coaching, der også var en del af sundhedsprogrammet. Hun kan se, at der også er sket noget hos kollegerne. Flere har lært hinanden at kende gennem den fælles løbetræning og yogaundervisning, og der er kommet flere smil og mere humør i de forskellige afdelinger. Jeg har længe haft nogle udfordringer med at sige fra. Også arbejdsmæssigt. Derfor har jeg oplevet nogle gange at sid- Jeg fornemmer helt klart, at stemningen har flyttet sig. Da den første skepsis havde lagt sig, begyndte det spire med nye relationer, og der er blevet bygget broer mellem afdelingerne. Det har været godt at opleve, at forandring faktisk kan være positivt, siger Charlotte Andersen. Direktøren til yoga En del af baggrunden for sundhedsprogrammet var også at skabe grobund for et miljø, hvor man nedbryder grænser, nærmer sig hinanden, og indgår i nye relationer for at styrke samarbejdet og blive mere nærværende i forhold til kolleger og til kunder. Det kræver et personligt overskud at ville lære hinanden at kende, tale mere sammen på kryds og tværs og etablere et godt kammeratskab. Her har jeg selv oplevet, at for eksempel yoga ikke kun giver en mere smidig krop. Faktisk kan hele livssynet i yogaen bruges i hverdagen, fordi det også handler om at blive mere smidig i sindet og være til stede i nuet. På den måde bliver det muligt at mødes trods forskelligheder og acceptere fejl hos sig selv og andre, siger direktør Steen B. Jørgensen og fortsætter: I det øjeblik vi tør at være uperfekte og nærværende, bliver vi også mere autentiske, og det mener jeg, er en af vejene til en arbejdsplads, hvor det er lidt sjovere at gå på arbejde, og på den måde kan man opnå mere glæde og få mere energi og overskud. Mod til forandring I maj 2014 blev der koblet endnu et tiltag på programmet Sundhed & Trivsel, idet alle medarbejdere i mindre grupper deltog i et medarbejderseminar, hvor blandt andre skuespilleren Majbritt Saerens underviste i, hvordan man brænder igennem. Charlotte Andersen fortæller således om seminaret: Det var så tydeligt, hver gang en gruppe havde været af sted og kom tilbage. De havde fået mundkurv på, indtil alle havde været igennem, men de følte sig meget inspirerede, og havde stor lyst til at fortælle om det. Hvorfor det var sådan, stod klart for Charlotte Andersen, da hun som en del af den sidste gruppe var af sted. Jeg fik en øjenåbner. Det gik blandt andet op for mig, hvor lidt der skal til for at give kunderne det lille ekstra, som er et af målene i vores forandringsproces. Det som jeg tidligere ville have oplevet som en anmassende adfærd over for kunderne, ser jeg nu snarere som en ekstra service eller en håndsrækning, forklarer Charlotte. Og hun er ikke den eneste. For allerede nu mærker hun, hvordan det breder sig i virksomheden. Det samme gør opmærksomheden på at blive bedre til at anerkende hinanden, rose og give konstruktiv feedback. I dag vil vi gerne forandringen, og vi ved, hvilken vej vi skal. Samtidig har vi fået en ny åbenhed, der forplanter sig. Vi tør at spørge og sige vores mening, mener Charlotte Andersen. Tættere på hinanden Taksator Carsten Rajczik bruger mange timer i bilen hver uge, men han mærker også en forskel, når han kommer på kontoret. Mine kolleger snakker om de aktiviteter, de deltager i sammen. Vi er kommet tættere på hinanden, og det har styrket fællesskabet. Snakken flyder lettere og er mere fri, og generelt oplever jeg, at stemningen er mere positiv, fortæller han. Selv har han dyrket sport det meste af sit liv, og valgte derfor at tage mod tilbuddet om at snakke med en diætist. Han vil gerne passe godt på sig selv og holde sygdom på afstand. Min udfordring er, at jeg sidder mange timer i en bil. Jeg cykler en del i min fritid, og derfor var jeg primært interesseret i, hvordan jeg kunne kompensere for den passive tid i bilen med en sund kost, forklarer Carsten. Hos diætisten blev Carsten klædt på til at komme lidt sundere igennem hverdagen, og begyndte at have sunde mellemmåltider med i bilen. Jeg har både tabt mig, og er mindre træt. Især har jeg bemærket, at jeg har langt mere energi om eftermiddagen, fortæller Carsten Ratczik. FORSIKRING 4/2014 TEMA 13

8 Tema Tema Stressalarm Af Suzanne Friis Folkesygdommen stress er rekordhøj på det danske arbejdsmarked, men der er positive tendenser, ikke mindst hos DFL s medlemmer. Men tendensen hos de unge kvinder er alarmerende. Af Jens Sillesen, freelancejournalist Stressen buldrer derudaf. Aldrig tidligere har der været så mange danskere, der er ramt af stress. På bare fem år er der sket en stigning på 45 pct. i andelen af danskere, der oplever stress ofte eller meget ofte. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed steg andelen af danskere med stress fra 8,7 pct. i 2005 til 12,6 pct. i Professor Knud Juel fra instituttet var med til at udarbejde rapporten Sundhed og sygelighed i Danmark, der udkom i For ham er der især en ting, der springer i øjnene. Den mest bekymrende udvikling er blandt de yngre kvinder. De er meget bevidste om, at der er mange ting, de skal opnå. Det hele skal være perfekt. De skal uddanne sig, motionere, spise rigtigt. Mænd er mere afslappede. Vi ser det allerede i gymnasierne med de flittige piger, siger Knud Juel. I aldersgruppen år er andelen af kvinder, der ofte eller meget ofte er nervøse eller stressede 21,3 pct., mens tallet for mænd er 11,3 pct. For gruppen år er tallene 18,6 pct. og 11,7 pct. En anden gruppe, han fremhæver, er de ledige. Der er kolossale forskelle mellem dem, der er på arbejdsmarkedet og dem der er udenfor. Det er så en anden form for stress, der skyldes den svære situation, de er i, siger han. For de arbejdsløse er andelen af stressede 24,4 pct., mens tallet er 10,1 pct. for de beskæftigede. Sæt ord på Udviklingen har på det seneste heldigvis været positiv hos medlemmerne af FTF viser hovedorganisationens egen undersøgelse. Fra 2006 til 2011 faldt andelen af medlemmer, der oplevede virkelig meget og ret meget stress fra 11,4 pct. til 8,8 pct. Inden for finans og forsikring var den nede på syv procent. Man er dog blevet meget bedre til at sætte ord på problematikken, og i dag er der væsentlig flere end tidligere, som ringer ind med stressproblemer og det er en positiv udvikling. Jo tidligere man erkender, at man har et stressproblem og søger hjælp, desto større er chancerne for at undgå alvorlige konsekvenser. Det er jo ikke et succeskriterie at medarbejderne går ned med stress. Nogle steder bliver stress italesat fra toppen, fordi man passer på sine medarbejdere, og det er godt. Men der er steder, hvor kulturen er, at man bare ikke har stress. Så skal man vare sin mund, fordi man risikerer at blive fyret, siger Knud Juel. For en fyreseddel og efterfølgende ledighed øger bare risikoen for stress. Lys og mørk fremtid De lavere tal for stress i FTF s undersøgelse kommer i en periode, hvor finanskrisen har raset. Knud Juel siger dog, at der ikke har været nogen klar effekt af krisen, bortset fra at flere er blevet ledige, og dermed har det påvirket antallet af mennesker med stress. Der er faktorer, der trækker i hver sin retning, når det drejer sig om udviklingen af stress fremover. Kravet på arbejdsmarkedet er, at medarbejderne skal være mere og mere effektive i dag. Det ser ud til at den udvikling vil fortsætte, og det kan give mere stress, fortæller Knud Juel. Men der er også forhold, der gør professoren mere optimistisk. Der er gode arbejdspladser, der tager hånd om problemerne, og lederne bliver oftere uddannet til at tage sig af det, siger han. Der er da også gode grund for arbejdsgiverne til at tage stress alvorligt. Det er ikke bare en dræber af medarbejdere, men også af sorte tal på bundlinjen. Hvis en medarbejder bliver udskiftet som følge af stress, så er udgifterne til sygemelding, sygedagpenge, produktivitetsnedgang, ansættelse af ny medarbejder og oplæring på op mod trekvart million kroner i forsikringsbranchen. De største omkostninger er dog stadig for den enkelte person, der bliver ramt af stress. Derfor er der altid grund til at have fokus på, om du oplever symptomer på stress. Du er den første, der kan mærke dem. Overvågning på arbejdspladsen Der er en stigende tendens til at ansatte overvåges af deres arbejdsgiver. Både TV-overvågning og kontrol af arbejdet på pc'en. Arbejdsgiverens ledelsesret medfører, at medarbejderen er forpligtet til at underkaste sig en vis grad af kontrol. Kontrolforanstaltningerne kan være for at overvåge medarbejderen, eller beskytte de ansatte mod røveri, overfald og lignende. Indenfor rimelige grænser kan arbejdsgiveren også bruge overvågningen til at kontrollere, hvorvidt medarbejderen opfylder sin arbejdsforpligtelse. Det aftales dog oftest med personaleforeningen, skal være sagligt og driftmæssigt begrundet og have et fornuftigt formål. Det må ikke være krænkende over for medarbejderen eller påføre medarbejderen tab eller ulempe. IT-systemet overvåger I Tryg kører man nogle generelle lister i it-systemet. Her kan man se, hvis en medarbejder er kommet til at rette i sine egne forsikringer. Det kører rent systemmæssigt, og i langt de fleste tilfælde, er der en god forklaring på, at ændringen dukker op på listen. Er der en uregelmæssighed, bliver den lokale leder, HR og personaleforeningen orienteret, og den pågældende medarbejder får en påtale eller advarsel for forseelsen. De interne retningslinjer i Tryg er klare, og man må ikke behandle sine egne forsikringer. Overtrædelse af reglerne kan have ansættelsesmæssig konsekvens. Så en tanketorsk kan altså få meget alvorlige konsekvenser. Et øje i loftet Der findes faste kameraer rundt omkring i Tryg, og disse skal sikre, at det er de rigtige personer, der bliver lukket ind i Tryg. Da der i sommer har været flere tyverier fra kontorerne, bruger man billederne fra kameraerne til at identificere tyvene. Sikkerhedsafdelingen kigger billederne igennem for at finde personer, de ikke kender i forvejen. Vagtchef Christian Ferraro fortæller, at for at adgangssystemet skal virke optimalt, skal alle gå synligt med Tryg's adgangskort. Nogle kollegaer kan føle sig utrygge og stressede, og måske oven i købet truede. Det kan bl.a. være på grund af sure kunder, eller måske en forsmået eks-mand/kone/ kæreste. Og så hjælper det ikke, hvis du af ren venlighed og godt kollegaskab holder døren for kunden, som i stedet kan være eks-manden eller tyven. Som medarbejder kan man derfor føle sig helt sikker. Og Christian fastslår: Det skal være et sikkert sted at komme på arbejde. Utryg af overvågning Det er grænseoverskridende, hvis der finder overvågning af de ansatte sted, siger Anne Eliza Korsgaard, der sidder i outbound erhverv. Det er meget bedre at selskabet stoler på, at vi er kompetente, indtil det modsatte er bevist. Anne er dog sikker på, at overvågningen ikke finder sted lige nu, og hun går ind for, at man laver stikprøver og kontrol i stedet, for at finde ud af, om medarbejderne laver deres arbejde rigtigt. Vi skal kunne stole på hinanden. Omvendt, så mangler der også en konsekvens fra ledernes side, mener Anne. Nogle ledere lader det fortsætte, selvom man har opdaget nogle fejl. Der forekommer mistro kolleger imellem, og der bør derfor være mere åbenhed omkring fejl, misforståelser og ting, som nogle måske aldrig har fået lært. Arbejdsgangene og de interne regler skal være helt tydelige for alle. Så derfor skal vi være bedre til at lære op, så vi ikke kommer derud, hvor vi skal overvåges, og måske endda modtage en advarsel for noget, vi skulle have været lært op i. 14 FORSIKRING 4/2014 TEMA FORSIKRING 4/2014 TEMA 15

9 Tema året. Men dels har vi ikke set denne tendens før, dels er det kun de absolut alvorligste tilfælde, vi registrerer. Vi mener, at én trussel er én for meget, når det handler om borgere, som møder op, og måske smadrer vinduerne i receptionen, udtaler hun i en artikel i Kristeligt Dagblad. Koncerndirektøren understreger, at langt de fleste borgere opfører sig ordentligt. Men hun ser den nye form for aggressiv adfærd som udtryk for, at der er sket et skred i nogle menneskers begreber om høflighed og ordentlighed. Sociale medier er medvirkende Lilian Mogensen tror, at de sociale medier har været med til at styrke den stigende mangel på respekt i måden vi kommunikere på. Samtidig anerkender hun, at nogle borgere naturligvis kan opleve, at de bliver trådt på af systemet, men understreger, at ATP arbejder lige så hårdt på at træne medarbejderne i ikke at agere arrogant som på at ruste sig mod trusler. Trusler i hverdagen Verden bliver øjensynlig stadig mere rå, og det er ikke længere usædvanligt med grove kommentarer fra kunder, eller ligefrem trusler. Af Lars H. Knudsen Som forsikringsansat kommer man i kontakt med rigtig mange forskellige typer mennesker i hverdagen, og det er ikke alle man kan give glade budskaber om hjælp og erstatning. Derfor kan der også komme grove bemærkninger eller ligefrem trusler over for dem, der yder kunderne service og rådgivning. Men hvad kan man så gøre? I disse situa tioner er dokumentation vigtig. For hvis en kunde kræver at gå videre med en sag til en leder/chef, så vil en optagelse af en ubehagelig samtale eller dokumentation i 16 FORSIKRING 4/2014 TEMA form af mail eller chat være værdifuldt for medarbejderen i det videre forløb. Og det kan ende med at blive et egentligt bevis, hvis der er tale om trusler mod medarbejderen. ATP siger stop Hos ATP, som håndterer danskernes pension og andre sociale ydelser, er det blevet besluttet, at de ansatte kunderådgivere ikke skal finde sig i at blive truet eller skældt ud af vrede borgere. Man har derfor indført en nultolerancepolitik, som går ud på, at trusler ganske enkelt meldes til politiet. På godt et år (siden maj 2013) har det ført til i alt 22 registrerede hændelser. De omfatter 15 personlige trusler rettet mod den ansatte, seks trusler om at gøre skade på sig selv, sin familie eller andre borgere, samt én trussel om at ramme hele ATP med en bombe. Ifølge Lilian Mogensen, koncerndirektør for ATP"s administrationsforretning, er de 22 hændelser blot toppen af isbjerget i en dagligdag, hvor medarbejderne oplever en stadigt stigende grov tone hos borgerne. ATP s nultolerancepolitik er blot ét blandt mange eksempler fra den senere tid på, at offentligt og halvoffentligt ansatte som lærere, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, hjemmehjælpere og handicaphjælpere oftere bliver slået, truet eller udsat for groft sprog. Ikke så hyppigt på DFL-området Selv om problemet måske ikke er helt så udpræget inden for de områder, som DFL Tema dækker, så sker det også her. Det er dog ikke sager, som typisk kommer personale foreningerne for øre, for en berørt medarbejder vil typisk gå til sin leder, hvis der er problemer af denne art. I GF Forsikring kan HR-chef Keld Gryholm fortælle følgende: Som forsikringsselskab har vi selv et vigtigt medansvar for at fastholde den gode tone gennem en ligeværdig dialog med kunderne. Generelt er tonen rigtig god, men vi mærker også i GF den generelle samfundstendens, hvor det er blevet mere legalt at være grov, hvis man er utilfreds med noget. Som oftest hjælper en god personlig snak, men i enkelte tilfælde bliver vores medarbejdere udsat for verbale trusler, og i helt sjældne tilfælde også fysiske trusler. Vi tager trusler meget alvorligt, og har en politik på området, hvor vi støtter op med både forebyggende hjælp og f.eks. psykologhjælp, hvis medarbejdere bliver udsat for trusler. Vi håndterer alle sager individuelt, da det er forskelligt, hvilken støtte den enkelte har brug for, og vi drøfter også eventuel politianmeldelse sammen med medarbejderen, forklarer han. Hos Industriens Pension fortæller Lena Svarre, at man kan opleve at blive skældt ud, mens egentlige trusler ikke er hørt endnu. Lena er dog holdt op med at sige sit efternavn når hun taler med kunder, for Keld Gryholm man ved jo aldrig hvem man har i den anden ende af linjen, og hvad de kan finde på. I DFL finder landsformand Charlotte Hougaard det helt i orden, hvis selskaberne vælger konsekvent at politianmelde kunder, der truer medarbejdere: Det er en vigtig del af det psykiske arbejdsmiljø, at man har en god og behagelig tone i selskaberne, og også i telefonen og når man mødes med kunderne. Hvis kunder ligefrem udstøder trusler, så er en politianmeldelse selvfølgelig på sin plads, for det kan man naturligvis ikke acceptere. Hvis der er tale om, at kunder skælder ud på medarbejdere, må det være helt accepteret af ledelsen, hvis medarbejderen bare melder ud, at det vil man ikke høre på og lægger røret på.»»» Påbud i massevis Arbejdstilsynet afslører dårligt og elendigt arbejdsmiljø som aldrig før, skriver Ugebrevet A4. I 2011 besøgte Arbejdstilsynet virksomheder og fandt lovovertrædelser, der mundede ud i forbud, påbud og andre afgørelser, hvilket svarer til 40 afgørelser for hver 100 besøg. I 2012 var det tilsvarende tal 63, og i 2013 steg det yderligere til 74. Der kan være flere årsager til stigningen ud over, at det oplagte at arbejdsmiljøet faktisk er blevet dårligere. Siden 2012 har Arbejdstilsynet ændret praksis så de nu primært besøger virksomheder, hvor de vurderer, at der er en højere risiko for overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Arbejdsgiverne mener, at netop dette er årsagen. Efterfølgende har der været forslag om straf og ekstrabetaling til virksomheder, som har dårligt arbejdsmiljø og ikke får det bragt i orden, men dette er dog aldrig blevet vedtaget. Det er altså fortsat alt for billigt for virksomheder at have et dårligt arbejdsmiljø. I forsikringssektoren står det uden tvivl noget bedre til, da de fysiske arbejdsforhold typisk er i bedste orden. Her falder problemerne inden for området psykisk arbejdsmiljø, som er vanskeligere at afdække og afhjælpe. Antallet virker måske ikke stort i forhold til, at vi har to millioner telefonsamtaler om FORSIKRING 4/2014 TEMA 17

10 Fagligt Fagligt Har vi plads til INTROVERTE? Af Ole Thureholm, næstformand for Personaleforeningen i Codan Giver selskaberne plads til introverte medarbejdere? Det håber jeg, for selskaberne har brug for dem også fremover. Men hvad er det nu, at introverte og ekstroverte personer er for nogen? Hvad er det, når man som menneske er introvert eller ekstrovert? Lad mig med det samme slå fast, at begge typer er helt okay der er ikke tale om en sygdom eller psykisk lidelse, men blot om hvad det er, der giver os energi i hverdagen. De introverte er stille personer, som tænker, før de taler. De er modsætningen til de ekstroverte, som ofte taler hurtigt, højt og hele tiden, og tænker, medens de taler. De introverte genoplader deres indre batterier ved at være mere for sig selv, hvor de ekstroverte oplader ved at være sammen med andre. Det er altså vidt forskellige ting, der skaber den energi, de bruger i hverdagen. Vi har alle en del af både de introvertes og de ekstrovertes kendetegn. Typerne inddeles efter, hvad der er mest fremherskende. Den rene introverte eller ekstroverte person findes ikke i hvert fald ikke uden for de psykiatriske afdelinger (ifølge psykiater Carl Gustav Jung, udvikler af den analytiske psykologi). Brug for dem begge Der er brug for begge mennesketyper i ethvert selskab, men i dag fokuserer lederne mest på dem, der gør sig bemærkede. Og ikke mindst dem, der selv gør opmærksom på, hvad de har opnået af store og små resultater. Selskaberne har fokus på resultater her og nu, og ønsker en performance-kultur. De stille medarbejdere, der bare får jobbet gjort, bliver ikke bemærkede og gør heller ikke selv noget for at blive det. De ekstroverte stortrives blandt mange mennesker, som de kan tale med - også i telefonen. Tingene må gerne gå lidt stærkt. De lange, seje træk er mindre interessante. At de henter deres energi i samværet med andre betyder også, at de bliver drænet for energi, hvis de skal arbejde alene. De er fremragende til at betjene kunder med alt, hvad der kan gøres her og nu. De introverte derimod har brug for at koncentrere sig, og de har brug for ro uden afbrydelser. Storrumskontorer og mange indgående telefonsamtaler er gift for de introverte, som gerne vil fordybe sig, før de fremlægger et resultat. Og de fremlægger gerne skriftligt frem for at stille sig op og præsentere selv. At de henter deres energi ved refleksion i enrum betyder også, at de bliver drænet for energi, når de er sammen med andre i længere tid ad gangen. De er glimrende til at finde løsninger på komplicerede problemer, og der skal mindre til at motivere dem. Selskaberne ved næppe, hvad de går glip af, når en ekstrovert ansættes frem for en introvert. Men hvordan ville Verden være i dag uden introverte personligheder som Søren Kierkegaard, Niels Bohr, Bill Gates, Mahatma Gandhi, Charles Darwin og J. K. Rowling? Gør hvad du er bedst til Der findes uden tvivl mange introverte i selskaberne i dag. Min påstand er, at selskaberne ikke lader dem gøre det, de er bedst til, fordi selskaberne ensidigt fokuserer på resultaterne på den korte bane. Resultatet er tab af ideer og manglende udnyttelse af nogle af de bedste tænkere i selskabet. Det er et ganske stort tab af talent, som selskaberne dårligt har råd til at miste. Det ideelle er naturligvis at udnytte det bedste i alle medarbejdere, både de ekstroverte og de introverte. At lade medarbejderne gøre, hvad de er bedst til, kræver ikke nødvendigvis store ændringer i selskaberne, for man kan komme langt med små midler. Men det kræver, at arbejdspladsen indrettes, så der også er plads til fordybelse og eftertanke, så de introverte kan bruge deres evner bedst muligt. I det følgende er nogle forslag, der ikke koster spidsen af en jetjager. Sådan kan det ske Ved møder tildeler lederen taletid, så alle deltagere får mulighed for at tale og blive hørt uden at blive afbrudt. I mødeindkaldelsen opfordres deltagerne til at medbringe forberedte indlæg. Det giver de introverte mulighed for at tænke tingene igennem på forhånd, og det begrænser tidsforbrug på uovervejede indlæg i debatten. Nogle introverte virker udadtil stille og generte. De skal coaches til at turde tage ordet under møder. Eventuelt kan det gå på omgang mellem mødedeltagerne at være ordstyrer. Det vil være lærerigt for både introverte og ekstroverte. Det er vigtigt, at lederen giver feedback på ideerne, og anerkender kreative og velgennemtænkte forslag. Også på dem, der ikke bliver ført ud i livet. Den introverte har brugt en del kræfter og tanker på forslaget. Det er vigtigt, at lederen lader forstå, at det er påskønnet. Giv besked i god tid om ændringer, der påvirker medarbejderne. Det giver de introverte mulighed for at gennemtænke den nye situation, og dermed få nemmere ved at tilpasse sig denne. Når lederen beder om input, så sæt en deadline. Lad medarbejderne vide, at det er OK at komme med indlæg helt frem til deadline. Det giver den introverte mulighed for at komme med gennemtænkte kommentarer. Hvis lederen spørger en introvert om noget, så lad være med at bede om et svar her og nu. Giv den introverte mulighed for at lade spørgsmålet simre lidt, og så vende tilbage med svaret. Når flere skal løse en større opgave sammen, er det bedst at give den introverte ansvaret for en del af opgaven, som vedkommende kan løse selvstændigt. Brainstorming og fælles løsning af problemer gennem spontane kommentarer er ikke lige deres kop te. Ved længerevarende arrangementer som teambuilding, seminarer og større sociale arrangementer er det vigtigt, at de introverte får mulighed for i perioder at være sig selv. Stiller krav til lederne Disse forslag stiller krav til lederne. Jeg er ikke i tvivl om, at det kan svare sig at prøve nogen af dem. Jeg vil endda vove den påstand, at bedre udnyttelse af de introverte vil kunne ses på bundlinjen. 18 FORSIKRING 4/2014 FORSIKRING 4/

11 Fagligt Fagligt»»» Karriererådgivning i DFL Når du vil videre Går du og tænker på, hvordan din videre karriere skal forme sig, hvad du har af muligheder, og hvad du selv kan gøre for at give din karriere et skub eller sikre dit nuværende job i omskiftelige tider? Så skal du til karriererådgivning hos DFL. Af Lars H. Knudsen Når man arbejder i en branche i hurtig udvikling, som hele forsikringsområdet er, så er det kun naturligt at tænke på, hvordan ens karriere skal forme sig. Det drejer sig uden tvivl om først og fremmest at kigge ind i sig selv og finde ud af, om man ønsker at kæmpe sig frem og op, om man vil bevare det bestående, eller måske drømmer om noget helt andet. Her kan kompetent karriererådgivning være en uvurderlig støtte, og det er hvad DFL nu tilbyder medlemmerne. Karriererådgivning har været under overvejelse et stykke tid, men DFL har centralt savnet den rette ressource. Den har sekretariatet nu fået med ansættelsen af Pernille Fahlmann Kristensen, faglig konsulent med ansvar for arbejdet med uddannelse og karriere. Pernille har mange års erfaring med karriererådgivning fra sit tidligere job hos Journalistforbundet. Pernille Fahlmann Kristensen Pernille Damm Wetterstein Tænke tanker på forhånd Alle er velkomne, og har mulighed for at aftale en rådgivningssamtale med mig. Eneste krav er, at man selv på forhånd skal have gjort sig nogle tanker og nedskrevet sine kompetencer. Jeg skal bruge dine karriereovervejelser til at give samtalen fokus fra starten. Skriv om hvorfor du vælger at søge sparring hos mig, og hvad du håber at kunne få som udbytte af samtalen. Udover dine tanker skal jeg bruge et detaljeret CV. Dette skal sen- des til mig senest dagen før, forklarer Pernille. Din karriererådgivning er en personlig, og naturligvis helt fortrolig, samtale, hvor vi gennemgår mulighederne, og ser på, hvad man selv kan gøre for at nå de ønskede mål. Det er typisk med én rådgivningssamtale pr. år, men den kan følges op via eller telefon. Opstår der særlige situationer, spændende jobmuligheder eller hvis man mister sit job, så kan vi naturligvis tage en ny samtale, forsikrer hun og tilføjer, at man også kan ringe og blive coachet hvis man eksempelvis skal til en jobsamtale. Pernille har desuden planer om en stribe temamøder, hvor medlemmer kan komme og høre om brug af personlige netværk til»»» Karriererådgivningen hjalp mig til drømmejobbet Selv om DFL's tilbud om karriererådgivning blev startet op i forsommeren, så er der allerede et DFL-medlem, som jublende kan fortælle, at rådgivningen hjalp hende til at få drømmejobbet. Pernille Damm Wetterstein stod i den lidt usædvanlige situation, at hun vidste at hun skulle ud og søge nyt job. Pernille arbejdede på Forsikringsakademiet, og her er stillingerne tidsbegrænsede. Pernille kunne se, at tiden nærmede sig, og efter ca. 27 år i forsikringsbranchen mente hun nok, at have styr på tingene men fandt alligevel, at det ville være rart med rådgivning og coaching omkring den uvante situation. Jeg så tilbuddet fra DFL om karriererådgivning, og henvendte mig, og fik den positive oplevelse, at DFL var meget proaktiv omkring rådgivningen, støtten og coachingen ikke noget, man ellers er forvænt med. Det var meget betryggende når man, som jeg, var lidt på usikker grund, forklarer Pernille. karriereudvikling, om den gode ansøgning, jobsamtalen, research af nye jobs og måske tal dig til et job. Der vil komme information på hjemmesiden (dfl.dk) og i DFL-Info, når der er nyt om disse møder. Sådan gør du Hvis du ønsker karriererådgivning, så ring eller send en og lav en aftale hos Pernille Falhmann Kristensensen på eller pfk@dfl.dk eller Susan Damstoft på eller sd@dfl.dk Senest dagen før du skal til personlig samtale, skal du have sendt dit materiale som tidligere beskrevet (tanker/ønsker om karriere, mål med rådgivningen, cv) via til Pernille. Hvis materialet ikke er afleveret, aflyses samtalen. I DFL er det Pernille Fahlmann Kristensen, der står for karriererådgivningen, og den oplevede Pernille Damm Wetterstein som hurtigt reagerende, meget struktureret og effektiv og der var mange gode ideer at tage med sig hjem. Ikke mindst, kunne Pernille få støtte både omkring søgningen generelt, men særlig værdifuld var den målrettede coaching før de vigtige jobsamtaler. Og dem blev der nogle stykker af, før drømmejobbet hos Tryg var i hus. Pernille blev kaldt ind til flere samtaler efter, at hendes jobsøgning var blevet mere målrettet. Pernille fik flere vigtige ting med sig gennem karriererådgivningen. Den ene var, at man som jobsøger ikke skal holde sig tilbage, fra at vise hvad man kan. Og det andet, at man skal tro på sig selv. Man skal ikke mindst passe på, ikke at gøre sig selv ringere end man er. Søg ikke for bredt Noget, der virkelig gav resultat var at indsnævre jobsøgningen: Om Pernille Fahlmann Kristensen Pernille blev ansat i DFL's sekretariat den 1. maj i år, og overtager kompetenceområdet efter Kurt Andreasen, der er gået på pension. Kompetenceområdet omfatter uddannelsen af tillidsrepræsentanter, medlemskurser mv. Pernille er professionsbachelor som uddannelses- og karrierevejleder, og har desuden en voksenpædagogisk grunduddannelse, samt en etårig supervisionsuddannelse. Hun har været tillidsrepræsentant i Journalistforbundet, og har i øvrigt en fortid i pensionsselskabet PKA, hvor hun fik en kontoruddannelse tilbage i firserne. I starten var jeg fokuseret på den store masse af jobs, og havde oprettet mig på stort set samtlige jobsites. Derfor sad jeg hver dag og brugte en masse tid på at kigge alle jobbene igennem og fik ofte samme job serveret igen og igen. På råd, fra Pernille Fahlmann Kristensen, begyndte jeg at søge mere specifikt. Og det var et rigtigt godt råd. Når man bliver bombarderet med jobs, kan man let risikere, at det rette job drukner i mængden. Der er virkelig mange jobs annonceret, så en for bred søgning kan måske give 50 jobs om dagen, hvor der skal klikkes meget rundt. Man skal lade være med at gøre sin søgning for bred. Det gav mig drømmejobbet. Når Pernille Damm Wetterstein var så heldig at få sit drømmejob, var det nok også et spørgsmål om timing, mener hun: Jeg var heldig, at mit drømmejob var ledigt, netop da jeg havde brug for det. Men lidt held er også en del af det. 20 FORSIKRING 4/2014 FORSIKRING 4/

12 Fagligt Profilen Af Lars H. Knudsen Af Suzanne Friis Nu må I kalde mig Torsdag Efter 25 år i DFL's sekretariat takkede Kurt Andreasen af sidst i august, hvor han gik på pension. Som medlem har du måske ikke mødt Kurt, men han har uddannet samtlige vores tillidsrepræsentanter og haft betydning for dine uddannelsesmuligheder. Vi besøger Tryg Jeg tror ikke på, at forsikringsuddannelserne bliver kompetencegivende til de offentlige uddannelser, før der er to torsdage i ugen. Sådan sagde Kurt Andreasen frejdigt på et møde hos Forsikringsakademiet (FOAK), hvor man diskuterede mulighederne for at bruge en forsikringsuddannelse fra FOAK som adgang til HD-uddannelsen og uddannelser på kandidatniveau. På orienteringsmødet, hvor Forsikringsakademiet og Aalborg Universitet kunne præsentere den nye mulighed for at komme ind på HD-studiet med en forsikringsuddannelse i hånden rejste Kurt sig derfor op og erklærede at nu må I kalde mig for Torsdag. Netop muligheden for at de forsikringsuddannede kan komme til at læse videre på de offentlige uddannelser, har ligget Kurt Andreasen på hjerte gennem alle årene som faglig sekretær, med ansvar for kompetence og uddannelse i DFL's sekretariat. For ca. 3 år siden begyndte de første forsikringsuddannede på et étårigt brobygningsforløb, for derefter at starte på HD-uddannelsen. Dette første hold er nu færdige med deres HD-uddannelse, og efterfølgende er der hvert år startet ca på samme forløb. Klar med svar Gennem sin brændende interesse for kompetence- og uddannelsesområdet, og en baggrund fra såvel uddannelsessystemet som forsikringsbranchen, har Kurt Andreasen gjort en stor og vigtig indsats for dig som medlem af DFL. Han har sørget for uddannelse af DFL's tillidsrepræsentanter gennem de seneste 25 år, så når de står klar til at svare dig på spørgsmål om arbejdstid, orlov, barsel og alt det andet, så skyldes det ikke mindst Kurts grundige uddannelse, efteruddannelse, temadage og mange andre tiltag. Her i 2014 er der tilmed gennemført en større revision af tillidsrepræsentanternes uddannelse med fokus på at øge deres kompetencer omkring blandet andet vanskelige samtaler, forhandling og psykisk arbejdsmiljø. En finger med i spillet Kurt har også siddet med dér, hvor de forsikringsrettede uddannelser fastlægges og tilpasses, bl.a. i arbejdsgrupper på Forsikringsakademiet, i Finanssektorens Arbejdsgiverforening og i Det Faglige Udvalg for Finanssektoren. Som noget specielt for forsikringsbranchen har vi vores eget akademi Forsikringsakademiet som er ejet af branchen selv og ikke offentligt styret. Det sikrer at uddannelserne er målrettede branchen, og så giver det en god og direkte dialog mellem alle parter, herunder også DFL. Foredrag om Kiruna Kurt Andreasen holdt afskedsreception sidst i august og har allerede fuld gang i planerne om endnu en tur til Kiruna området i Sverige, idet minedriften i dette område har hans store interesse så stor, at han planlægger at holde foredrag i bl.a. klubber og foreninger med titlen Kiruna byen der flyttes. På grund af minedriften er det nemlig nødvendigt at flytte hele byen til et nyt sted, da man er ved at underminere den gennem udgravningen af jernmalm. Kurts anden meget store interesse er jernbaner, og han har utallige gange rejst rundt for at køre med særligt interessante baner og at fotografere togene. Trygs historie går helt tilbage til Københavns brand i Det betyder, at Tryg har flere hundrede års erfaring med at sikre tryghed for danskerne. Tryg er blandt de største forsikringsselskaber, er i sund fremgang og blandt de bedst kendte varemærker i finanssektoren. Kunderne kan frit vælge at blive rådgivet på et af seks forskellige sprog, deriblandt tyrkisk og urdu. At det foregår på deres eget sprog betyder, at de kan føle sig trygge ved den rådgivning de får. Forsikring er jo komplekst nok i forvejen. Kundetilfredshed Vi vil være verdens bedste forsikringsselskab, siger koncernchef Morten Hübbe. Og det gør Tryg ved at skabe balance i den tryghed og værdi, man giver kunder, medarbejdere og aktionærer. Siden 2009 er kundetilfredsheden vokset støt, og det kan dels tilskrives Trygs indsats for at rådgive kunderne om forebyggelse og tilbud om fordele også inden der sker skader. Forsikringerne til private udvikles løbende, så de passer til kundernes behov. F.eks. er rejseforsikringen tilpasset det, at det gule sygesikringskort nu ikke længere dækker danskere i udlandet. Erhvervskunderne kan kontakte Tryg døgnet rundt året rundt ved skader, og de tilbydes både enkeltforsikringer og totalløsninger, der omfatter alt fra medarbejdere, biler, bygninger til it-udstyr og software samt netbankstyveri. Stolt af min arbejdsplads Det er et dejligt og godt selskab at være ansat i. Der er et godt arbejdsmiljø, og jeg er stolt af min arbejdsplads, fortæller Camilla Frøsig Gottschalck, der er skadebehandler i rejseskade. Det bedste er, at der er frihed under ansvar altså mulighed for at flekse og selv være med til at tilrettelægge sin arbejdsdag og tillid til at mit arbejde bliver udført godt og korrekt. Jeg er i en god afdeling, hvor jeg trives med kollegaer og arbejdsopgaver, og synes at Tryg gør meget for at pleje personalet godt, runder hun af. Samarbejdet Personaleforeningen i Tryg har en bred»»» Om Tryg indflydelse på processerne i Tryg, og der er gensidig respekt fra ledelsen og personaleforeningen, når der forhandles lokalaftaler, processer og personalesager. I et så stort selskab vil der altid være processer og konflikter, men disse løses som oftest på bedste vis, til gavn for alle. Maria Willison er tillidsrepræsentant og synes at der er et godt samarbejde med ledelsen: Det kræver selvfølgelig at begge parter indstiller sig på at ville det gode samarbejde, men det føler jeg generelt der er en holdning til, udtaler hun. Engagementet er stort fra begge sider, og der er en god og ordentlig dialog med respekt for hinanden trods de uenigheder, der kan opstå. Trygs historie går tilbage branden i København i 1731 hvor en gruppe borgere stiftede den fælles brandkasse Kjøbenhavns Brandforsikring. Navnet Tryg optræder første gang i Det nuværende Tryg blev dannet i 2002, da Nordea frasolgte sine skadeforsikringsaktiviteter. Tryg har i dag årlige bruttopræmieindtægter på 19,5 mia. kr. (2013), medarbejdere, 2,7 millioner privatkunder og virksomheder i Norden. 22 FORSIKRING 4/2014 FORSIKRING 4/

13 Chatten»»» Vi arbejder 15 dage ekstra En undersøgelse af medarbejdere i finanssektoren i Norge viser, at det er mere normalt end tidligere antaget, at man arbejder ekstra og vel at mærke ganske gratis. Det er den norske handelshøjskole der har gennemført en undersøgelse, og resultatet viser, at norske finansansatte på ét år typisk arbejder 15 dage mere for deres arbejdsagiver, end de får betalt for. Når arbejdsgiveren Vi chatter... Hvor længe har du været ansat i branchen?... med Keld Holst fra Thisted Forsikring Jeg har været ansat i branchen siden 1984, hvor jeg begyndte som assurandør i det daværende Baltica. I 1993 kom jeg så til Thisted Amt, som selskabet hed dengang. Og hvor længe har du været formand for personaleforeningen? Det har jeg været i seks år. Hvad brænder du for omkring arbejdet i personaleforeningen? Noget af det jeg brænder for, er trivsel og arbejdsglæde i selskabet. Jeg synes, det er noget af det allervigtigste, idet en god trivsel er med til at udvikle mennesker på både det faglige og personlige plan. Og trivsel kan være mange ting, lige fra psykisk og fysik arbejdsmiljø, forebyggelse og sundhedsfremme, til måden vi kommunikerer med hinanden på i virksomheden, samt mange andre forhold. stiller smartphones, tablets og notebook-computere til rådighed, er det med til at gøre skillelinjen mellem arbejde og fritid mere diffus, og man tager oftere arbejdsrelaterede samtaler og mails i fritiden. Resultatet er, at vi arbejder mere men uden at få betaling for det. Billedet vil uden tvivl være det samme, hvis man havde set på danske medarbejdere i finanssektoren. Af Suzanne Friis Hvad fik dig til at stille op som formand for personaleforeningen? Det faglige arbejde har altid interesseret mig, fordi jeg synes, at det er uhyre vigtig at være med til at skabe optimale arbejdsforhold for alle. Herunder gode udviklingsmuligheder i jobbet for den enkelte. Som en del af personaleforeningen har man stor mulighed for at være med til at påvirke ovennævnte forhold på arbejdspladsen til gavn for både kolleger og selskab. Dette har haft en afgørende betydning for min beslutning om at stille op. At arbejdet i personaleforeningen også fungerer som en personlig udviklingsplatform, er kun et ekstra plus. Hvad er din passion, når du ikke er på jobbet? Jeg er med i et par lokale bands, og én aften om ugen hygger vi os med at spille noget skøn musik, både nyt og gammelt. Der er jo ikke noget som musik, der kan bringe følelserne frem i mennesker. I 1976 skrev Benny Andersen således: "Musik gør én svag på en måde, så man bliver stærk". Og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Vidste du at... Regeringen har gennemført en revision af sygedagpengesystemet, og det kan få betydning for dig, hvis du på et tidspunkt skal sygemeldes i længere tid. Forlængelse af sygedagpengene Med virkning fra 1. juli gælder, at sygemeldte, der efter 5 måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, overgår til jobafklaringsforløb med en ydelse på kontanthjælpsniveau. Ydelsen er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue. Ny forlængelsesmulighed ved alvorlig sygdom Reformen indfører en ny forlængelsesmulighed for personer med en livstruende, alvorlig sygdom. Den er uden tidsbegrænsning og med baggrund i en konkret lægelig vurdering, typisk fra ens egen læge. Det sikrer, at man ved meget alvorlig sygdom kan afvise lægebehandling uden at miste sit forsørgelsesgrundlag. Hvis man mister retten til sygedagpenge For sygedagpengemodtagere gælder pr. 1. juli i år, at hvis man mistede retten til sygedagpenge inden 1. juli i år, så er man ikke omfattet af de nye regler. En konsekvens er, at ægtefælles/samlevers/egen indtægt og formue får betydning for udmåling af kontanthjælp. Hvis man har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger, fortsætter man uændret på sygedagpenge efter de tidligere regler. Hvis sygedagpengene stopper er man berettiget til et jobafklaringsforløb. Hvis man har modtaget sygedagpenge i mindre end 22 uger inden for de seneste 9 kalendermåneder, så er man omfattet af de nye regler. Dermed skal der ske en vurdering af forlængelsesmulighederne, og er man ikke berettiget til fortsat at modtage sygedagpenge, overgår man til et jobafklaringsforløb. Jobafklaringsforløb fremover Gældende nu er, at et jobafklaringsforløb betyder, at den sygemeldte Info»»» Det betyder den nye sygedagpengelov skal have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov. Målet er at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Fokus for hele forløbet er, at den sygemeldtes arbejdsevne styrkes gennem en aktiv indsats, der skal starte op senest en måned efter, at den sygemeldte er startet i jobafklaringsforløbet. Senest 2 år efter at en sygemeldt er startet i jobafklaringsforløbet, skal kommunen mere systematisk vurdere den enkeltes arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage i arbejde. Højst to år Et jobafklaringsforløb kan maksimalt løbe op til 2 år ad gangen, og som udgangspunkt har den sygemeldte mulighed for to jobafklaringsforløb. Hvis den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig, kan sagen forelægges et rehabiliteringsteam, og der kan indstilles til nyt jobafklaringsforløb. Her er det den kliniske funktion i Regionen, der involveres. Ydelse i jobafklaringsforløb svarer til kontanthjælpssatsen for voksne, og er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue. Satsen ligger på 60 pct. af dagpengesatsen for ikke-forsørgere, og på 80 pct. af dagpengesatsen for forsørgere. Ny opfølgningsmodel Med virkning fra 1. januar 2015 indføres en ny opfølgningsmodel med mulighed for en fast-track løsning. Virksomhed og medarbejder får mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats, når sygeforløbet forventes at vare længere end 8 uger. Indsats og opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet med udgangspunkt i en ny visitationsmodel med tre grupperinger/ kategorier. Se Arbejdsskadeforeningens hjemmeside for detaljer om de tre kategorier. Der er fastlagt retningslinjer for den indsats fra offentlig side. Der skal gøres over for hver enkelt kategori. Kilde: Arbejdsskadeforeningen se hjemmesiden på arbejdsskadeforeningen.dk samt sygedagpengeloven på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside bm.dk Vi har været specialister i skadeservice siden Prøv os. SkadeService Så er der styr på det TR SkadeService A/S Tlf FORSIKRING 4/2014 FORSIKRING 4/

14 Blog»»» Juristens blog Info Sov ikke for længe Medarbejdere har pligt til at møde på arbejde. Fravær kan dog være i orden, hvis der er tale om lovligt forfald som eksempelvis sygdom. En medarbejder var ansat i en virksomhed, hvor han arbejdede på lageret. Han skulle møde kl om morgenen, men en mandag morgen følte han sig for træt. Årsagen var, at han havde brugt weekenden på at lave sit badeværelse og næsten glemt at sove. I løbet af to døgn havde han således kun fået 6-7 timers søvn. Han ringede derfor til sin arbejdsgiver kl for at bede om en fridag, men der var ingen, der svarede. Han faldt i søvn igen og fik først fat på en overordnet kl I virksomheden havde medarbejderne generelt pligt til at meddele alt fravær inden for 2 timer fra arbejdstidens begyndelse. Det var almindelig kendt, at medarbejderne blev bortvist, hvis ikke de overholdt den regel. Da medarbejderen først kontaktede virksomheden kl og da han oven i købet selv var skyld i fraværet blev han bortvist. Medarbejderen mente ikke, at dette var berettiget. Rettens afgørelse I byretten fik medarbejderen medhold, men efterfølgende nåede landsretten til det modsatte resultat og frifandt arbejdsgiveren. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at medarbejderen ikke var syg den pågældende dag, og at han ikke havde fået tilladelse til at holde en fridag. Endelig lagde landsretten vægt på virksomhedens faste praksis for bortvisninger i sådanne tilfælde. Da der således var tale om udeblivelse uden lovligt forfald, var det berettiget at bortvise medarbejderen. Juristens kommentar Dommen viser, at en medarbejder som udgangspunkt har pligt til at møde på arbejde, og at en ulovlig udeblivelse kan være saglig bortvisningsgrund. Det er derfor vigtigt, at man giver meddelelse i tide - typisk om sygdom el. lign. og på den rigtige måde det vil sige efter de retningslinjer, som er fastlagt af den enkelte arbejdsgiver på lige netop din arbejdsplads. Sørg derfor for at vide præcis hvordan, til hvem og på hvilket tidspunkt, at du skal melde dig syg, bede om feriedag m.v. Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker et emne taget op i bloggen, så skriv til redaktionen@dfl.dk. Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på Er igangsættelse af GPS-overvågning en væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene? Arbejdsgiver har ret til at iværksætte forebyggende foranstaltninger til at kontrollere medarbejderne i det omfang, det har et sagligt formål. Desuden skal arbejdsgiveren altid give medarbejderne besked, inden en forebyggende overvågning starter som det foreskrives i såvel persondataloven som i Datatilsynets praksis. I denne sag skulle det afgøres, hvorvidt iværksættelsen af GPS-overvågning af en firmabil var en så væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene, at medarbejderen kunne anse sig for opsagt. Sagen vedrørte en salgsvirksomhed, som ønskede at overvåge de kørende sælgere. Medarbejderne blev informeret på et fællesmøde, og efterfølgende blev udstyret installeret i bilerne efterhånden, som det blev muligt. Da en af sælgerne blev opmærksom på, at der nu var blevet installeret overvågning i hans bil, sagde han sin stilling op pr. dags dato, hvorefter han blev bedt om at aflevere arbejdsgiverens effekter og gå hjem. Medarbejderen mente, at overvågningen var en væsentlig vilkårsændring, som gav ham ret til at betragte sig som opsagt. Han krævede derfor løn i arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Arbejdsgiveren henviste til, at medarbejderen uberettiget havde hævet sit ansættelsesforhold, og sagen endte i retten. Landsrettens afgørelse Landsretten fandt, at iværksættelse af overvågningen ikke var en væsentlig vilkårsændring, der berettigede medarbejderen til at anse sig for opsagt. Medarbejderens tilkendegivelse om opsigelse pr. dags dato blev derfor betragtet som medarbejderens egen opsigelse af ansættelsesforholdet - det vil sige med 1 måneds varsel. Landsretten udtalte samtidigt, at det ikke var en mangel i ansættelseskontrakten, at GPS-overvågningen ikke var nævnt. Juristens kommentar Det er ikke overraskende, at iværksættelse af GPS-overvågning af firmabiler, som er sagligt begrundet, ikke udgør en væsentlig vilkårsændring. Lidt mere underligt er det, at den manglende omtale af GPS-overvågning i ansættelseskontrakten ikke var en mangel efter ansættelsesbevisloven.»»» Stand-up i Comedy Zoo Af Kim Faurdal Lattermusklerne blev for alvor trænet hos deltagerne fra DFL Ungdom, der var mødt op til stand-up aften i starten af juli. Efter en toretters middag på den udmærket cafe WannaB, hvor snakken og netværket var i højsædet, gik turen til Comedy Zoo der som altid havde et stærkt lineup klar. Thomas Hartmann, som er en erfaren herre i faget, lagde en forrygende start som aftenens vært og fremhævede blandt andet DFL, som han havde hørt var til stede. Han kunne dog ikke på stående fod hitte ud af hvad DFL stod for. Herefter tog Thomas Hartmann rollen som interviewer med Linda P som interview-offer. Det gav os et indblik fra en skæv vinkel om hvad der kommer til at ske de kommende år fra Linda P s side. Hun sluttede af med at synge et nummer fra hendes kommende plade, som er pop der tager pis på pop det var vist sådan hun udtrykte det. Dernæst kom en ung upcomming komiker, som virkelig havde et godt sæt. Endelig sluttede Tobias Dybvad af med et forrygende sæt. Dem, som har set hans show på Zulu, ved allerede hvor sjov han er - at se ham live skuffer bestemt ikke. Efter showet var der tid til at de fleste kunne nå hjem og se Tyskland banke Brasilien ud af Fodbold-VM på hjemmebane. I hvert fald kunne man nå at se anden halvleg.»»» Sudoku løsning (Fra side 31) SUDCL_ SUDCL_ SUDCL_530»»» Smerter kan give langvarigt sygefravær Smerter i nakke og skuldre øger risikoen for, at kontorfolk får langvarigt sygefravær. Det viser resultaterne af en undersøgelse blandt danske lønmodtagere udført af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for, som har brugt data fra interviewene samt fra det nationale register over sociale ydelser i Danmark (DREAM) til at se på sammenhængen mellem smerter og langvarigt sygefravær. Undersøgelsen viser, at smerter i hånd/håndled samt i lænden øgede risikoen for langvarigt sygefravær hos alle typer af lønmodtagere, mens nakke-skuldersmerter var et specifikt problem for dem, der arbejder på kontor. Smerter i nakke og skuldre viste sig helt specifikt at udgøre en risikofaktor for, at kontorfolk fik længerevarende sygefravær. Forskernes anbefaling er, at en målrettet indsats mod smerter i nakke og skuldre kan mindske langvarigt sygefravær i gruppen. Styrketræning har også vist sig at være særdeles effektiv til at mindske smerter i nakke og skuldre hos kontorfolk. engagement - erfaring - ekspertise Administrativ supportfunktion i forsikringskoncern Har du erfaring fra forsikringsbranchen og stærke administrative egenskaber? Trives du godt i et forretningsorienteret miljø og i et mindre team, hvor din indsats er synlig og værdsat? Så er denne stilling interessant for dig; Vi søger en administrativ medarbejder til en nyoprettet stilling hos vores kunde i Storkøbenhavn den danske filial af en international forsikringskoncern, som servicerer en lang række erhvervskunder. Lyder det interessant for dig? Læs mere på: eller kontakt Inge Bungum på: Centrum Personale A/S Frederiksberg Allé Frederiksberg 26 FORSIKRING 4/2014 FORSIKRING 4/

15 Info Info»»» Nyt fra personaleforeningerne Sønderjysk Forsikring Lotte S. Schultz er konstitueret som formand Tidligere formand Tina W. Holm er tiltrådt stillingen som afdelingsleder i Kundeservice Privat hos Sønderjysk Forsikring. Tina har derfor valgt at fratræde sin post som formand for personaleforeningen. Lotte S. Schultz vil fungere som konstitueret formand frem til den ordinære generalforsikring, som afholdes den 23.oktober i år. Alm Brand Bestyrelsesseminar Personaleforeningens bestyrelse har været på bestyrelsesseminar, hvor man satte kursen for de næste to års arbejde.»»» Nordea Liv & Pension Generalforsamling Personaleforeningens generalforsamling afholdes i år lørdag den 4. oktober på Hotel Scandic i Lyngby. Alm Brand glæder sig meget til et talstærkt fremmøde af deres medlemmer. Efter generalforsamlingen vil der være dialog med ledelsen samt fest. Tryg Der kommer flere finanselever i år - den samlede stigning i antallet af finansøkonomer er ca. 6 procent. Tolv elever starter i Tryg i september, og Personaleforeningen i Tryg glæder sig til at tage imod dem. Personaleforeningen deltager på deres introduktionsmøde, og her plejer man at få de fleste meldt ind på selve mødet. Så mon ikke også, at det bliver sådan i år.»»» If Indiske brændekomfurer gør If klimaneutral Gennem halvandet år har If Skadeforsikring støttet et klimakompensationsprojekt i Indien ved at uddele energieffektive brændekomfurer. De medfører en så markant reduktion af CO2 i forhold til de traditionelle indiske komfurer, at det svarer til omkostningen ved mængden af kuldioxid, som If udleder i hele Norden. Det moderne og effektivt brændekomfur betyder, at Indien kan mindske skovhugsten og dermed udledningen af drivhusgasser med 60 pct. Mindre skovhugst gør, at der bliver færre oversvømmelser, at færre arealer udtørrer, og at der bindes mere CO2.»»» Topdanmark Dresscode sommerens hotteste emne Der har været blogindlæg på intranettet, stor debat omkring kantinebordene og snak ved kaffemaskinerne. Emnet har været dresscode : Hvad er tilladt, og hvad er ikke? Ledelsen ønsker en pragmatisk tilgang til emnet, men ønsker også at medarbejderne klæder sig som medarbejdere i en finansiel virksomhed, og ikke går rundt i fritidstøj. Emnet er i skrivende stund ikke færdigdebatteret, men mon ikke vi i fællesskab finder en løsning, alle kan leve med. Orienteringsmøder til efteråret Personaleforeningens bestyrelse tager på turne og holder orienteringsmøde i Aarhusområdet den 21. oktober og i Ballerup den 28. oktober. Sæt kryds i kalenderen allerede nu til dette hyggelige arrangement. Industriens Pension Investerer i havvindmøllepark Industriens Pension investerer 940 mio. kr. i havvindmølleparken Gode Wind 2, der kommer til at ligge i den tyske del af Nordsøen. Industriens Pension har nu investeret 6 mia. kr. inden for energi og andre former for infrastruktur, og vil øge disse investeringer i de kommende år. Ca. 20 procent af investeringerne er foretaget inden for vedvarende energi - eksempelvis vandkraftværker, jordvarme- og biomasseanlæg samt vind- og solparker i Europa, USA og nye vækstlande. Tour de Kundeservice Igen i år har kundeservice hos Industriens Pension afholdt Tour de Kundeservice. Det var en kæmpe succes sidste år, og derfor gentog de succesen i år. Tour de Kundeservice handler om at få bragt bunkerne ned, inden sommeren er slut. Det handler om motivation, og at gøre det sjovt at knokle bunkerne ned. Kundeservice har ind imellem fået mails om, hvilke bjerge der skulle bestiges alias hvilke sagstyper de skulle kaste sig over. Der har været pointtavler og det er blevet offentliggjort, hvem der har ligget i den prikkede, grønne og gule førertrøje. Medarbejderne har igen syntes, at det har været en god måde at komme igennem sommeren på. Der har ingen doping været, dog har ledelsen kommet med proviant en gang imellem. Alt tyder endnu en gang på, at Kundeservice er kommet i mål. Om det udløser en gul førertrøje igen det må tiden vise. Jul i sommervarmen Den 24. juni 2014 var der et halvt år til jul. Det havde vores festlige kolleger Ditte og Yvonne valgt at markere ved at pynte kontoret op til jul i løbet af aftenen. Så da de resterende kollegaer mødte op på arbejde tirsdag den 24. juni var afdelingen fyldt af julemusik, julekager, kravlenisser og alt muligt andet julepynt. Ditte og Yvonne synes blot dagen skulle markeres, hvilket alle synes var ganske sjovt. Med på wifi-bølgen I Nordea Liv & Pension har selskabets blå mænd været i gang med at opsætte kabler og routere, så medarbejderne nu kan komme med på wifi-bølgen. Vi har simpelthen fået trådløst netværk. Samtidig skifter selskabet snarest muligt det interne telefonsystem ud, så man via computerne kan ringe til hinanden. Vi er kort sagt rigtigt kommet med på digitaliserings-bølgen I fattige byer i Indien indebærer madlavningen en så stor sundhedsrisiko, at der hvert år dør mennesker af forurening i hjemmet. Det anses for at være den tredje største sundhedsfare i landet. Hovedparten af disse ofre er kvinder. Det nye komfur mindsker den sundhedsfarlige røg med 80 pct. og gør desuden madlavningen hurtigere. Projektet er et såkaldt Gold Standard projekt, som er udviklet i samarbejde med blandt andet WWF. Standarden garanterer, at der i projektet stilles høje krav til nedbringelsen af udslippene, og står for kvalitet, bæredygtighed og social ansvarlighed. Skandia Adventure Race Skandia afholdt Skandia Adventure Race den 20. august i Aalborg og den 3. september i København. Konceptet var, at Skandia Adventure Race skulle vare præcis to timer. Tid spiller nemlig en central rolle i et adventure-race, hvor deltagerne skal cykle, løbe og i høj grad også overraskes. Et Adventure Race kræver hverken specialudstyr eller særlige kundskaber at deltage i, det handler kun om sjov motion sammen med sine kollegaer.»»» SEB Pension Bestyrelsen på seminar Traditionen tro tog bestyrelsen for personaleforeningen i SEB Pension på seminar i maj måned. Denne gang gik turen til Saunte Hus ved Hornbæk og varede tre dage, som alle var fuldt bookede. Bestyrelsen arbejdede blandt andet med, hvordan personaleforeningen kan gøre arbejdet som tillidsrepræsentant endnu bedre, med planlægning af næste års opgave. Der var besøg af HR Advisor Steffen Wiborg og direktør Søren Lockwood, samt af Bent Halfdan Pedersen, juridisk konsulent i DFL. På trods af en overfyldt dagsorden var det en rigtig god oplevelse endelig at have tid til at få talt med hinanden og gæsterne. Der var også et kulturelt indslag på seminaret en tur til Kronborg hvor vi kunne konstatere, at Holger Danske stadig sover trygt. Besøg af hekse og operasangere til Sankt Hans Mandag den 23. juni fejrede hele landet Sankt Hans aften, men i SEB Pension gik vi skridtet videre med et par fællessange på etagerne om formiddagen. Vi havde besøg af to professionelle operasangere der sang for, mens personalet fulgte så godt med, de kunne. 28 FORSIKRING 4/2014 FORSIKRING 4/

16 Info Info / Pause»»» Klæd de finansansatte af Landsformand Charlotte Hougaard og næstformand Lone Clausen stod på Folkemødet på Bornholm midt i juni, inviteret af Finanssektorens Arbejdsgiverforening til at deltage i paneldebatten Klæde en finansansat på om fremtidens kompetencer. Vi skal starte med at klæde de finansansatte helt af, for kompetenceprocessen bør starte helt inde, der hvor hjertet banker. Hvis ikke hjertet er med, er der ikke meget liv i de forsikringsansatte. I DFL ser vi de forsikringsansatte som hele mennesker, hvor hjertet skal være med for, at arbejdslivet er godt og udviklende, DIN FREMTID? forklarede Lone Clausen på Folkemødet. Hun understregede, at de faglige kompetencer naturligvis er dem, som er fundamentet for medarbejderens værdi for arbejdsgiveren i det hele taget. Når kunderne møder en forsikringsansat uanset om det er ansigt til ansigt, i telefonen eller via et nok så avanceret digitalt system så er det afgørende at mennesket er til stede, og at hjertet er med. Selv vanskelige situationer, kompliceret rådgivning og kunder i livskriser kan håndteres, hvis medarbejderen har de nødvendige personlige kompetencer. Men naturligvis kombineret med de rette faglige kompetencer, understregede Lone Clausen. DFL har aftaler med arbejdsgiverne, der sikrer medarbejderne de nødvendige faglige kompetencer. Men det er den enkelte medarbejders ønske om og lyst til at udvikle sig, der giver den store værdi - til at forstå behovet for forandring og bruge sin loyalitet over for arbejdsgiveren til også at sikre sin egen markedsværdi. I DFL vil vi hellere arbejde med at motivere og inspirere vores medlemmer til at udvikle sig og lære nyt af lyst og interesse, frem for at samle dem op, der er blevet kasseret af arbejdsgiveren, sagde Lone Clausen under paneldebatten. DIN FREMTID? BRANCHEN UDVIKLER SIG GØR DU? Forsikringsbranchen er i en udvikling, hvor det ikke er nok at krydse fingrene og håbe på, at morgendagen ligner i dag. Dit job er helt sikkert ikke det samme om fem år. Ny udvalgsstruktur i DFL:»»» Ti bliver til fem DFL er under stadig forandring, og som det sker i selskaberne, evaluerer vi også løbende vores organisationsstruktur. Det gør vi ud fra et ønske om at fastholde og videreudvikle en så professionel, tidsvarende og effektivt fagforening som muligt. Alt sammen for at dine kontingentkroner anvendes ansvarligt og effektivt, og samtidig skaber størst mulig værdi for dig. Udvalgene i DFL er dér, hvor de praktiske beslutninger tages og konkrete aktiviteter sættes i gang. Udvalgene er bemandet med tillidsvalgte, og der er mindst ét medlem fra DFL's hovedbestyrelse og en sekretariats ansat i hvert udvalg. Som led i arbejdet med at effektivisere DFL's struktur bliver de nuværende ti udvalg nu ændret til blot fem, men der er ikke tale om bare at slå arbejdsområderne sammen. Eksempelvis får DFL nu et kommunikationsudvalg, som skal arbejde med kommunikation i bred forstand, hvor der hidtil har været et redaktionsudvalg, som alene besluttede indholdet af Forsikring. På samme måde er de øvrige udvalg gentænkt, og det er sikret, at udvalgenes opgaver er brede og sammenhængende.»»» Sudoku (Løsning se side 27) SUDCL_ Den nye struktur omfatter følgende faste udvalg: Kommunikation Medlemshvervning TR-udvikling (udvikling af DFL's tillidsrepræsentanter) Trivsel og medbestemmelse (arbejdsmiljø ligger her) Arbejdsliv og karriere Ud over de faste udvalg kan der efter behov nedsættes ad-hoc udvalg og arbejdsgrupper til at varetage konkrete opgaver. De nye udvalg skal selv være med til at formulere deres idégrundlag, men der er dog givet forslag som udgangspunkt. For Arbejdsliv og karriere udvalget er dette eksempelvis formuleret således: Det overordnede formål med udvalget er at arbejde med det enkelte medlems kompetencer og muligheder for udvikling gennem hele arbejdslivet. Udvalget skal udarbejde politikker, der understøtter arbejdet med kompetenceudvikling og lige muligheder for alle, samt arbejde for et fleksibelt arbejdsliv for vores medlemmer. DFL's personaleforeninger er blevet opfordret til at stille med kandidater til udvalgene, hvor man som grundlag skal være tillidsvalgt for at stille op. Den nye udvalgsstruktur gøres færdig i de kommende måneder og vil derefter kunne ses på hjemmesidens udvalgsoversigt. SUDCL_ SUDCL_ 530 Bliv bevidst om din markedsværdi og sæt ind der, hvor du bliver udfordret i fremtiden. Det giver tryghed, udvikling og frihed. Gør dig klar til fremtiden på forsikringsakademiet.dk Få inspiration på forsikringsakademiet.dk 30 FORSIKRING 4/2014 FORSIKRING 4/

17 Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 1411 København K Id nr.: 42842»»» Første HD-hold er klar Det unikke samarbejde mellem Aalborg Universitet og Forsikringsakademiet har skabt nye karrieremuligheder for medarbejderne i forsikringsbranchen og åbner fortsat for nye muligheder, bl.a. MBA. Forsikringsbranchen har i mere end 60 år haft tradition for at uddanne sine egne medarbejdere på Forsikringsakademiet. I de senere år har både arbejdsgivere og medarbejdere efterspurgt forsikringsfaglige uddannelser, der også kan give adgang til offentlige uddannelser; et behov der kan opstå, når karrieren ændrer retning fra specialist til generalist, f.eks. en lederkarriere. Derfor har Forsikringsakademiet søgt efter muligheder for at skabe veje ind i det offentlige uddannelsessystem til gavn for hele branchen. Og det lykkedes for nogle år siden, hvilket vi ser resultatet af nu. De første HD ere i Organisation og Ledelse er netop dimitteret efter et forløb, hvor Forsikringsakademiets uddannelser er brugt som springbræt ind til 2. del af HD-studiet. Deltagerne klarede sig fantastisk godt og viser, at hvor der er vilje så er der nu også en attraktiv vej. Du kan læse mere om din mulighed for at tage HD samt andre uddannelsesmuligheder på Hverv medlemmer og vind ipad Hjælp din kollega til at blive medlem af DFL og deltag i lodtrækningen om ipad tablets I seneste medlemsundersøgelse spurgte DFL om, hvorvidt man ville anbefale medlemskab af DFL til sine kolleger. Det svarede hele 70 procent ja til, og fra 1. oktober og året ud kan din anbefaling af DFL give dig og det nye medlem chancen for at vinde en lækker ipad. DFL gennemfører en kampagne, hvor nye medlemmer får de første tre måneders kontingent gratis, slipper for karens og tilmed deltager i lodtrækningen om en ipad. Der trækkes lod om to ipads i oktober, november og december den ene blandt de nye medlemmer og den anden blandt de DFL-medlemmer, som har hvervet de nye medlemmer. Som medlem af DFL får du ét lod pr. nyt medlem, som du har hvervet. Så jo mere aktivt du hverver, desto større er dine chancer for at vinde en ipad. Der kommer mere information om kampagnen på DFL's hjemmeside (dfl.dk) samt i DFL-Info informationsbrevet.»»» Løsning på urgammelt problem Vi har problemer med det, vi taler ikke om det og det giver ofte gener i hverdagen, både for den skyldige og de efterfølgende ofre. Ja, vi taler om lugten på toilettet, som i særligt grove tilfælde kan gøre ophold i de små og indelukkede rum til en markant prøvelse. Men der er hjælp at hente, for omsider har nogen fundet på at lade toilettet suge luften i kummen til sig og rense den for lugt, før den igen sendes ud i rummet. En løsning kommer fra Gerberit, der med DuoFresh teknologien sørger for en behagelig atmosfære på toilettet og for, at man ikke skal krybe langs panelerne over for sine kolleger, bare fordi man har skullet stort på toilettet. kindly.dk