Etablering af varmepumpe på Bjergmarken Renseanlæg er ikke omfattet af krav om

Transkript

1 Fors A/S Betonvej Roskilde Plan og Udvikling Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde Tlf.: kommunen@roskilde.dk Etablering af varmepumpe på Bjergmarken Renseanlæg er ikke omfattet af krav om 28. maj 2019 miljøvurdering (VVM) FORS A/S har den 25. april 2019 ansøgt om på Bjergmarken Renseanlæg, Boserupvej 25, 4000 Roskilde at etablere varmepumpeanlæg efter reglerne om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Ansøgningen omfatter etablering af 8 MW varmepumpeanlæg, som udnytter varmen i spildevandet til fjernvarmeproduktion. Anlægget vil erstatte en del af fjernvarmen fra VEKS og betyde en samfundsøkonomisk besparelse og en reduktion af udledning af CO2. Sagsnr Brevid Ref. HABR Dir. tlf hannebb@roskilde.dk Roskilde Kommune har på baggrund af vedlagte ansøgningsskema fra bygherre vurderet, at projektet ikke må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. Kommunen har derfor truffet afgørelse om, at bygherre ikke er forpligtet til at udarbejde en miljøkonsekvensrapport (VVM). Afgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om at projektet ikke skal gennem en miljøvurderingsproces. Roskilde Kommune har forud for afgørelsen hørt forsyningsselskabet VEKS, som Roskilde Kommune vurderer kan blive påvirket af afgørelsen. Høringen af VEKS er sket sammen med kommunens høring af projektet efter varmeforsyningsloven. VEKS har udtalt... Kommunen har ved afgørelsen især lagt vægt på, at anlægget medvirker til at reducere CO2-udledningen fra fremstilling af fjernvarme og samtidig reducerer mængden af fosfor og opløst organisk materiale, der med spildevand fra Bjergmarken Renseanlæg udledes til Roskilde Fjord. Den reducerede temperatur i det udledte vand vil tilnærmes den naturlige vandtemperatur i fjorden og være af minimal betydning. Roskilde Fjord er udpeget som Natura 2000-område, og ansøger har derfor af det rådgivende firma NIRAS fået udarbejdet en Natura 2000-væsentlighedsvurdering. Væsentlighedsvurderingen konkluderer, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af opsættelsen af varmepumper på Bjergmarken Renseanlæg på arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord og Åbningstider Mandag-torsdag Fredag Telefontider Mandag-onsdag Torsdag Fredag 08-14

2 Jægerspris Nordskov. Områdets integritet vurderes ikke at blive skadet, og projektet vil ikke påvirke muligheden for, at bevaringsmålsætningen for området opnås. Side2/3 Afgørelsen vil blive offentliggjort på Roskilde Kommunes hjemmeside, roskilde.dk/indflydelse, den [dato] samtidig med at kommunen træffer afgørelse efter varmeforsyningsloven. Projektet er omfattet af bilag 2, listepunkt 3. Energiindustrien, a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand i lovbekendtgørelse nr af 25. oktober 2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). FORS A/S har som en del af ansøgningen udfyldt ansøgningsskemaet fra bekendtgørelse 121 af 4. februar 2019 om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. Roskilde Kommune har gennemgået og kvalitetssikret skemaet, som herefter udgør kommunens VVM-screening. Kommunen har truffet afgørelsen om ikke VVM-pligt ud fra kriterierne i lovbekendtgørelsens bilag 6. Ansøgningsskemaet kan ses som bilag til denne afgørelse. Klagevejledning Kommunens afgørelse om miljøvurdering/vvm kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. Klage har ikke opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen må udnyttes før klagesagen er afgjort, med mindre klagenævnet bestemmer andet. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse på Roskilde Kommunes hjemmeside. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det vil sige, at klager har godkendt og indbetalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen senest kl på den dag, hvor klagefristen udløber. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold. Vejledning om klageregler og gebyrordning kan findes på hjemmeside for Nævnenes Hus Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Roskilde

3 Kommune, der har truffet afgørelse i sagen. Roskilde Kommune videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Side3/3 Kommunens og Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. Venlig hilsen Hanne B. Brandt Planlægger Hvad er miljøkonsekvensvurdering/vvm? VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet og er en planlægningsproces, der skal gennemføres før større projekter og anlæg kan sættes i gang. Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr af 25. oktober 2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Der skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering/vvm for et projekt eller anlæg, hvis det: - enten er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, eller - er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2, og at det på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. - hvis ansøger ønsker at få gennemført en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Der skal ansøges om et projekt, hvis det er omfattet af bilag 1 eller 2. Ansøgeren skal indsende et skema, som findes i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 121 af 4. februar 2019 om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Kommunen gennemgår skemaet og vurderer projektets potentielle miljøpåvirkning ud fra kriterier, som er opstillet i bilag 3 til lovbekendtgørelse nr af 25. oktober 2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Kommunens vurderinger skal omfatte projektets karakteristika, placering og kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. Den skematiske fremstilling i skema giver et overblik over hvilke miljø- og planmæssige kriterier, der eventuelt kan udløse krav om miljøkonsekvensvurdering, og de konkrete vurderinger fremgår af kommunens begrundelse for afgørelsen om, hvorvidt der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering eller ej.

4 Bilag 1 Ansøgningsskema Nedenstående skema angiver de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af lovens bilag 2, jf. lovens 21. Bygherren skal, hvor det er relevant for ansøgningen om det konkrete projekt, tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6, når skemaet udfyldes. Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet, medsendes disse oplysninger. Skemaet finder ikke anvendelse for sager, der behandles af Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Skemaets oplysningskrav er vejledende og fastsat under hensyntagen til kriterierne i lovens bilag 5. Basisoplysninger Tekst Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Projektbeskrivelse er vedlagt i bilag 1 Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Fors A/S Betonvej Roskilde tlf.: fors@fors.dk Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Lærke Ærenlund, Bjergmarken Renseanlæg, Boserupvej 25, 4000 Roskilde tlf.: E- mail: LAE@fors.dk Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav. For havbrug angives anlæggets geografiske placering angivet ved koordinater for havbrugets 4 hjørneafmærkninger i bredde/længde (WGS-84 datum). Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Oversigtskort i målestok eks. 1: Målestok angives. For havbrug angives anlæggets placering på et søkort. Bjergmarken Renseanlæg, Boserupvej 25, 4000 Roskilde 1ei Bistrup Hgd., Roskilde Jorder Roskilde Kommune 1:50.000

5 Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg). 1:5.000

6 Forholdet til VVM reglerne Er projektet opført på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Er projektet opført på bilag 2 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Projektets karakteristika 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav 2. Arealanvendelse efter projektets realisering. Det fremtidige samlede bebyggede areal i m 2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 Nye arealer, som befæstes ved projektet i m 2 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2 Projektets bebyggede areal i m 2 Ja Nej Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: Hvis ja, angiv punktet på bilag 2: Projektet er omfattet af punkt 3a Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Tekst Bygherre er ejer af arealet, hvor projektet skal udføres. Projektet anvender eksisterende bygninger og der ændres derfor ikke på det samlede bebyggede areal ift. nuværende forhold. Ligeledes, vil der ikke ske yderligere befæstelse af arealer på matriklen. Der vil blive etableret en spildevandssump, som vil bestå af en nedgravet beton konstruktion med en kapacitet på 800 m 3. Der udføres en ny spildevandsledning fra udløbsbrønd på ca. 6,5 m til den nedgravede sump, så sumpen er forbundet til eksisterende spildevandsledning. Der monteres ventiler til at kontrollere flow. Der vil ikke være behov for grundvandssænkning, til udførelse af projektet. Projektet vil benytte eksisterende bygninger og der vil derfor ikke skulle udføres større bygningsarbejder og heller ikke nedrivningsarbejder.

7 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vandmængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Der vil blive anvendt almindelige byggematerialer i begrænset udstrækning, da der ikke skal opføres nye bygninger. En nuværende bygning skal indvendig tilpasses, til varmepumperne. Det betyder, at der skal udføres installationer og opsættes pumper. Alt anlægsarbejde vil foregå inden for matriklen. Der forventes ikke, at vandforbruget øges væsentligt i anlægsfasen. Bygningsaffald, håndteres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer og bekendtgørelser, samt Roskilde Kommunes forskrifter for affaldshåndtering. Spildevand til renseanlæg i anlægsperioden Spildevand med direkte udledning til vandløb, søer, hav i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå Projektets karakteristika 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vandmængde i driftsfasen Jord og traditionelt byggeaffald håndteres i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen og affaldsregulativer. Evt. overskydende jordmængder vil blive genindbygget på matriklen efter aftale med Roskilde Kommune. Spildevand håndteres via renseanlæggets nuværende spildevandssystem og CIP-væske ledes igennem renseanlægget inden det udledes via nuværende udledningspunkt. Der forventes ikke en øget mængde spildevand i anlægsperioden. Regnvand håndteres via virksomhedens nuværende regnvandssystem. Anlægsperioden forventes at være 8 måneder i perioden ca. primo oktober til juni. Tekst Forbrug af elektricitet: Nødvendig effekt: kw Elforbrug: MWh/år Produceret fjernvarme: MWh/år Spildevandet udledes i dag med en temperatur på 8-19 C ca. 6,7 mio. m 3 per år. Det forventes på årsbasis at ca. 75% af spildevandet bliver ledt gennem varmepumpeinstallationen inden udledning til fjorden. Når projektet er gennemført vil temperaturen på det udledte spildevand være sænket med op til 6 C. Varmen fra det rensede spildevand overføres via varmepumper til fjernvarmenettet. For at sikre at den mængde af opløst materiale og fosfor, der er i spildevandet ikke skader varmepumpen, opsættes et filter på det nye anlæg. Den mængde vand, der løber igennem varmepumpen, vil altså mindske bidraget af opløst materiale og fosfor til Roskilde Fjord. Det forventes, at projektet vil reducere udledningen af fosfor med op til 800 kg/år og opløst organisk materiale med op til kg/år. Det tilbageholdte slam tilbageføres i anlæggets slambehandlingssystem.

8 Da projektet ikke er detailplanlagt, vil det bestå af et endnu ikke fastlagt antal varmepumper. Der vil blive anvendt ammoniak som kølemiddel af varmepumperne og propylenglycol i mellemkredsen. Der forventes en samlet mængde ammoniak i hele anlægget på kg. Ved anvendelse af propylenglycol vil hver varmepumpe have en propylenglycolfyldning på: 3 tons. For det samlede projekt forventes mængden af propylenglycol ikke at overstige 12 tons/år. Propylenglycol er ikke klassificeret jf. CLP (Forordning (EF) nr. 1272/2008) og er i forhold til spildevand, klassificeret som et C-stof, jf. Ammoniak og propylenglycol er begge i et lukket system og håndteres efter gældende standarder. Til hver varmepumpe vil der være opstillet en kompressor. Til vedligehold af kompressoren vil der blive anvendt en mindre mængde smøreolie svarende til maks. 300 liter. Smøreolien, håndteres og opbevares indendørs og der vil ikke være risiko for spild til jord eller kloak. Der vil blive etableret et CIP-anlæg (cleaning in place anlæg) med tilknyttede tanke og varmepumpesystem indeholdende en CIP-væske (syreopløsning) til rengøring af varmevekslerne et par gange om året eller mindre. Omkring anlægget vil der blive etableret spildbakke med tilstrækkelig kapacitet for opsamling i tilfælde af uheld eller spild. Til fremstilling af syreopløsningen forventes der et årligt vandforbrug på ca. 190 m3/år. Til sikring mod tilbageløb til vandforsyning installeres der en tilbageløbssikring. 6. Affaldstype og årlige mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Der skal anvendes en CIP-væske til rengøring af varmevekslerne i CIP-anlæg, et par gange om året. Efter rengøring ledes CIP-væsken til udledning i Roskilde Fjord. Det forventes at den årlige mængde af CIP-væske vil være 3 m3/år, svarende til 0, af den totale udledning fra Bjergmarken renseanlæg. CIP-væsken består af citronsyre som ikke er klassificeret som farlig. Der vil ikke være frembringelse af øvrigt affald eller spildevand ved drift og brug af varmepumperne. Projektets karakteristika Da der ikke skal opføres nye bygninger, men en nuværende bygning kan anvendes til pumpehus. Vil der ikke være yderligere håndtering af regnvand ift. Nuværende forhold. Ja Nej Tekst 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning? Projektet omfatter ikke selvstændig vandforsyning 8. Er projektet eller dele af projektet omfattet af standardvilkår eller en branchebekendtgørelse? 9. Vil projektet kunne overholde alle de angivne standardvilkår eller krav i branchebekendtgørelsen? Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt 10 Projektet er ikke omfattet af standardvilkår. Hvis»nej«angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes. Ikke relevant for nærværende projekt. 10. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BREF-dokumenter? Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til pkt. 12. Projektet er ikke omfattet af BREF-dokumenter. 11. Vil projektet kunne overholde de angivne BREF-dokumenter? Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BREF-dokumenter, der ikke vil kunne overholdes.

9 Ikke relevant for nærværende projekt. 12. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BAT-konklusioner? Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt 14. Anlægget er ikke omfattet af BAT-konklusioner. Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 13. Vil projektet kunne overholde de angivne BAT-konklusioner? Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, der ikke vil kunne overholdes. Ikke relevant for nærværende projekt. 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj eller eventuelt lokalt fastsatte støjgrænser? Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser. Hvis»nej«gå til pkt. 17. Bygning til varmepumpe: Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 /1984 ekstern støj fra virksomheder 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de eventuelt lokalt fastsatte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? 16. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? 17. Er projektet omfattet af Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Bygge- og anlægsarbejder vil følge Roskilde Kommunes retningslinjer på dette område, jf. Forskrift for miljøhensyn ved udførelse af bygge- og anlægsaktiviteter i Roskilde Kommune. Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Ventilationsanlæg og afkast vil blive projekteret således, at disse overholder gældende grænseværdier for emissioner til luften. Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Hvis»nej«gå til pkt. 20. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/2001 Luftvejledningen Begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/2002 B-værdivejledningen samt Supplement til B- værdivejledningen Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1985 Begrænsninger af lugtgener fra virksomheder. 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Bygge- og anlægsarbejder vil følge Roskilde Kommunes retningslinjer på dette område jf. Forskrift for miljøhensyn ved udførelse af bygge- og anlægsaktiviteter i Roskilde Kommune. 19. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen.

10 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Ventilationsanlæg og afkast vil blive projekteret således, at anlægget kan overholde grænseværdier for emissioner til luften. Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. Anlægsfasen: Varmepumpeanlægget opføres i eksisterende bygning og giver ikke anledning til støvgener udover almindeligt bygningsarbejde. Udgravning til spildevandssump sker ved traditionel opgravning og kan kortvarigt give anledning til almindelige støvgener ved anlægsarbejder. Projektets karakteristika 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen? 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? I driftsfasen? 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016? Projektets placering Ja Nej Tekst Ja Nej Tekst 24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? Hvis»nej«, angiv hvorfor: 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? Driftsfasen: Der vil ikke være aktiviteter forbundet med drift af varmepumperne, der kan give anledning til støvgener. Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. Der vil ikke være lugtgener ifm. anlægs- eller driftsfasen af varmepumperne. Hvis»ja«angives og begrundes omfanget. Anlægsfasen: Anlægsarbejdet vil foregå i dagtimerne. Driftsfasen: Der vil ikke blive opsat lyskilder på bygning til varmepumper, der vil oplyse naboarealer eller omgivelser i nattetimerne. I forbindelse med varmepumperne vil der være et lukket kredsløb med ca kg ammoniak. Derudover vil der være oplag af CIP-væske svarende til et års forbrug af ca. 3 m3. Der anvendes en eksisterende bygning. Bygningen er beliggende indenfor lokalplan nr. 268 Roskilde Kommune og projektet holdes indenfor formålet med lokalplanen. I anlægsfasen vil der blive etableret skurby samt areal til materialer. Dette vil blive etableret inden for matriklen. Hvis»ja«angiv hvilke: Projektet ligger uden for bygge- og beskyttelseslinjer. 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? Der anvendes en eksisterende bygning til varmepumper. Der skal graves en spildevandssump, den vil være overdækket og der vil ud mod naboarealer fortsæt være et grønt bælte. Projektet vil således ikke have behov for inddragelse af naboarealer. 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? Området er ikke udlagt til råstofområde jf. Region Sjællands råstofplan Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? Renseanlægget ligger inden for kystnærhedszonen. Der vil blive anvendt en eksisterende bygning og spildevandssump vil være nedgravet og overdækket. Projektet vil derved ikke ændre det samlede indtryk af kysten. Projektets placering Ja Nej Tekst

11 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Projektet udføres indenfor renseanlæggets areal. Renseanlægget er ikke beliggende i skov. Der er ingen rejste fredningssager i eller i nærheden af projektområdet. På modsatte side af Boserupvej og Bjergmarken er der områder med 3 beskyttet mose. Fra skel til moseområde er der ca. 15 m. Der vil ikke blive ændret på udledningspunkterne fra renseanlægget. 32. Er der forekomst af beskyttede arter og i givet fald hvilke? Jf. Miljøportalen d. 12. april 2019 er der ikke oplysninger om beskyttede arter i 3 området. 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. Afstanden til nærmeste fredede område i luftlinjer er ca. 15 m fra skel. Det nærmeste fredede område er beliggende på modsatte side af Boserupvej. 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). 35. Vil projektet medføre påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form af udledninger til eller fysiske ændringer af vandområder eller grundvandsforekomster? Nærmeste Natura 2000-område er N136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov og ligger 650 m fra renseanlægget. Der vil ikke blive ændret på udledningsmængden eller udledningspunkterne fra renseanlægget (se punkt 35). Det udledte vand, vil blive udledt med en temperatur der er op til 6 C lavere end nuværende udledning. Der er udført en væsentlighedsvurdering, for temperaturændringen, der viser det ikke medfører en påvirkning. Denne er vedlagt. Hvis»ja«angives hvilken påvirkning, der er tale om. Drift af varmepumper vil ikke medføre en øget udledning. Ved rensning af anlægget, vil der blive anvendt CIP-væske. Bidraget fra CIP-væsken som ledes til udløbsledningen, vil ikke være målbart og vurderes som ikke væsentligt, og projektet vil derfor ikke ændre på spildevandssammensætningen, som ledes til Roskilde Fjord i dag og derved vil Bjergmarken Renseanlæg fortsat overholde fastsatte kravværdier i anlæggets udledningstilladelse. Det rensede spildevand fra Bjergmarken Renseanlæg, vil når projektet er gennemført udlede spildevand med en temperatur der er 6 C lavere end i dag. Der er udført en væsentlighedsvurdering, for temperaturændringen, der viser det ikke medfører en påvirkning. Denne er vedlagt. 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? Bjergmarken renseanlæg ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? Området er områdeklassificeret. Opgravet jord vil, i henhold til aftale med Roskilde Kommune, blive genanvendt internt på matriklen og uden forudgående for-klassificering. 38. Er projektet placeret i et område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse. 39. Er projektet placeret i et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? Projektets placering 40. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? Ja Nej Tekst Dele af Bjergmarken Renseanlæg er udpeget som område med potentiel risiko for oversvømmelse Området er ikke udpeget som risikoområde for oversvømmelse jf. oversvømmelsesloven. Der er ikke lignende anlæg i området. 41. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? Projektet medfører ikke en miljøpåvirkning af nabolande.

12 42. En beskrivelse af de tilpasninger, ansøger har foretaget af projektet inden ansøgningen blev indsendt og de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller kompensere for væsentlige skadelige virkninger for miljøet? Anlægget indrettes med et CIP-anlæg med tilhørende tanke og pumpesystem med en syre-opløsning til rengøring af varmevekslerne. Efter brug ledes den brugte CIP-væske direkte til udløbsledningen fra hovedpumpestationen til Roskilde Fjord. Mængden forventes at 190 m3/år. Omkring anlægget etableres der en spildbakke med tilstrækkelig kapacitet for opsamling i forbindelse med tilfælde af uheld eller spild. Til klargøring af CIP-væske anvendes der vand til fortynding. Der etableres tilbageløbssikring for at forhindre tilbageløb til vandforsyningen. Der vil være et mindre forbrug af smøreolie ifm. drift af kompressorer til varmepumper. Opbevaring og håndtering vil ske uden mulighed for afledning til kloak. 43. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: Bygherre/anmelder:

13 14. april 2019 Notat Fors Varme Roskilde A/S Udbud af varmepumpe på Bjergmarken renseanlæg Projekt ID: Dokument ID: MD3PNQSUDU3P Ændret: :05 Revision: Udarbejdet af: KSCH Kontrolleret af: CRI Godkendt af: CRI Indhold 1 Baggrund Bjergmarken Renseanlæg 1 2 Varmepumpeanlæg Overordnet koncept Spildevandssump CIP Anlæg 7 3 Væsentligste miljøforhold 7 1 Baggrund Bjergmarken er et rensningsanlæg, der ligger i Roskilde, som hver dag renser og udleder store mængder renset spildevand fra Roskilde og omegn. Formålet med dette projekt er, at udnytte varmen i spildevandet til at producere fjernvarme med en varmepumpe. Både Bjergmarken og fjernvarmenettet er ejet af FORS, og i dag bliver alt varmen i nettet indkøbt fra VEKS. I forhold til at producere varmen på gas- og biomasse enheder, er der en stor miljømæssig gevinst ved at producere varmen på en varmepumpe. Varmepumperne udnytter varmen fra spildevandet og køler dette ca. 6 C. 1.1 Bjergmarken Renseanlæg Bjergmarken renseanlæg er beliggende på Boserupvej 25 i Roskilde, og er FORS største renseanlæg, med en kapacitet på PE. Udløbet fra Bjergmarken renseanlæg sker i dag fra efterklaringstankene i to større udløbsledninger (Ø1000 og Ø800), som vist på Figur 1.1. Udløbsledningerne fører ud til Roskilde fjord. NIRAS A/S Sortemosevej Allerød T: D: E: KSCH@NIRAS.DK CVR-nr FRI, FIDIC 1

14 Figur 1.1: Udløbsledninger fra Bjergmarken renseanlæg Den samlede mængde renset spildevand gennem disse to udløbsledninger er ca. 6,7 mio. m 3 per år med nedenstående fordeling. Tabel 1.1: Årlig udløbsmængde 2017 Indløb Udløb ET 1 Udløb ET 2 [m 3 /h] [m 3 /h] [m 3 /h] Minimum Maksimum Middel Sum Varmepumpeanlæg 2.1 Overordnet koncept I dag løber det rensede spildevand i udløbsledninger fra efterklaringstankene 1 og 2 ved gravitation til udløb i Roskilde Fjord. For at udnytte varmen i spildevandet i dette projekt, opstuves spildevandet fra efterklaringstankene i en ny spildevandssump. Fra denne sump suger en række fødepumper/spildevandspumper spildevandet hen til en række mellemkreds-vekslere. For at sikre disse vekslere mod tilstopninger med f.eks. vatpinde og andet fast stof i det rensede spildevand, renses 2

15 flowet i et in-line filter. I mellemkreds-veksleren nedkøles spildevandet med 6 C og energien overføres til et glykol kredsløb, som via en mellemkreds-pumpe afsætter den opsamlede energi fra spildevandet til fordamperne på varmepumperne. I varmepumpen hæves temperaturen på fjernvarmevandet til fjernvarmens fremløbstemperatur, hvorved energien afsættes til fjernvarmevandet. Figur 2.1: Overordnet koncept for et kommende varmepumpeanlæg ved Bjergmarken renseanlæg Bjergmarken Rensningsanlæg ønsker, at anvende deres eksisterende slamtørringsbygning til at huse varmepumpeanlægget med tilhørende udstyr. På Figur 2.2 nedenfor ses placering af slamtørringsbygningen på Bjergmarken Renseanlæg. 3

16 Figur 2.2: Placering af slamtørringsbygning (rød firkant). Slamtørringsbygningen, som er ryddet for alle tidligere maskiner og udstyr, er en betonbygning, som udvendigt beklædt med en skalmur i røde mursten. Da varmepumperne kommer til at støje med op til 102 db/stk er der lavet indledende vurdering om, bygningen kan overholde krav i lokalplan på 40 db (A) i skel. Der er modelleret med 3 varmepumper der hver har en kildestyrke på 102 db(a) og her opnås et støjniveau på ca. 30 db(a) i nærmeste skel, ca. 12 meter fra den østvendte facade (se Figur 2.3 nedenfor). 4

17 Figur 2.3: Støjberegning nærmeste skel 2.2 Spildevandssump På Figur 2.4 ses placeringen af den nye spildevandssump. Sumpen fungerer som buffertank til varmepumperne, så der sikres, at varmepumperne har den nødvendige reguleringstid, hvis der skulle ske en afbrydelse af spildevandstilførslen. I daglig drift vil sumpen fungere til udjævning af døgnvariationer i tilførsel af spildevand. 5

18 Figur 2.4: Placering af spildevandssump Det fremlagte forslag er at nedgrave 2 separate beton konstruktioner, som er forbundet, se Figur 2.5. Det forslås, at der etableres mulighed for at aflukke en sump adskilt fra den anden, ved rengøring osv. Hver sump har en kapacitet på ca. 400 m 3, og samlet kapacitet bliver 800 m 3. Figur 2.5: Billeder af modulerne til spildevandssumpen 6

19 Spildevandssumpen foreslås placeret i det eksisterende grønne bælte, et område, hvor der i dag er krav om grøn beplantning. Ved at nedgrave spildevandssumpen, vil det være muligt at beplante området efterfølgende. Placeringen af sumpen gør det nemmere at nedgrave nye ledninger, da der i dag ifølge ledningsplanen, ikke er så mange eksisterende ledninger i jorden langs skellet. Placeringen af spildevandssumpen udnytter desuden graviteten, da beliggenheden er væsentligt højere end slamtørringsbygningen. 2.3 CIP 1 Anlæg Da der må forventes en fouling (dvs. tilsmudsning) af vekslerne fra biofilm, er der i skitseprojektet medregnet et automatisk CIP-system, som aktiveres, når differenstrykket over vekslerne bliver højt. Anlægget opbygges således, at det kan betjene hver mellemkredsveksler særskilt, og så det samlede anlæg kan opretholde en varmeproduktion fra de øvrige varmevekslere. CIP-væske til rensning opbevares i tætte egnede beholdere på spildbakke i samme rum, som CIP-anlægget. Tabel 3.1: Oversigt med beskrivelse af væsentligste miljøforhold ifm. varmepumpeanlæg 3 Væsentligste miljøforhold Væsentligste miljøforhold Generelt Kilder til forurening eller gene Anlægget anvender ca. 2,8 MW el og der er derfor ikke nogen indfyret effekt. Ammoniak anvendes som kølemiddel. Anlægget indrettes med i alt kg Ammoniak (NH3). Ammoniak vil være i lukket kredsløb og indretninger som f afkast samt indretning af selve bygningen udføres efter gældende regler og standarder for anlæg der indeholder ammoniak. I tilfælde af brud på et ammoniak kredsløb i en pimpe, vil der kunne ske udslip af optil 500 kg ammoniak til spildevandet. Dette må anses meget usandsynligt, da dette vil kræve at der sker et havari med nedbrud af både fordamper og mellemkredsveksler samtidigt. Kølemiddel Når ammoniak opløses i vand dannes ionforbindelsen NH4 +, der svarer til den form N, der tilføres jorden ved kunstgødning og som derved kan udvaskes. Ammoniak består af ca. 82 % N (kvælstof) og 18 % hydrogen. Ved et udslip fra en af pumperne (ma 500 kg) vil det ledes til Roskilde Fjord og kan derved medføre en merbelastning på ca. 287 kg N til fjorden. Roskilde Fjord tilhører vandområde nr. 2.2 Ise Fjord og Roskilde Fjord i Vandområdeplaner for Vandområdet har en målbelastning på 1659 ton N/år. En merbelastning (punktkildebelastning) på 287 kg N udgør mindre end 0,02 % af den årlige målbelastning. 1 Cleaning in Place 7

20 Væsentligste miljøforhold Luftforurening Støj Affald Spildevand Risiko for jord og grundvand eller overfladevand Kilder til forurening eller gene Opbevaring og håndtering af ammoniak, vil ske således at der ikke sker afledning til jord, grundvand eller kloak. Der vil være ventilation i rummet, hvor der opbevares og anvendes ammoniak Varmepumpeanlægget generer støj. Bygningen omkring anlægget vil blive indrettet sådan at Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj fra virksomheder overholdes. Der vil blive frembragt mindre mængder af smøringsolie. Affaldet vil blive opbevaret og håndteret således at det ikke giver anledning til spild og derved afledning til jord eller kloak. Affald vil blive bortskaffet i henhold til Roskilde Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Der vil blive etableret et CIP-anlæg med tilhørende tanke, pumpesystem og spildbakke med tilstrækkelig kapacitet for opsamling i forbindelse med spild og uheld. CIP-anlægget anvendes ifm. Rengøring af varmevekslerne. CIP-væsken består af en syre-opløsning, med lav koncentration af citron-syre, der ikke er klassificeret som farlig. Rengøring vil forventeligt ske 1 gang månedligt. CIP-væsken ledes direkte til udløbsledningen. Inden afledning vil phværdien blive udlignet. Der vil ikke blive generet yderligere spildevand fra varmepumpeanlægget. Det forventes at den årlige mængde af CIP-væske vil være 3 m3/år, svarende til 0, af den totale udledning fra Bjergmarken renseanlæg. Der vil være mindre forbrug af smøreolie ifm. drift af kompressorer. Opbevaring og håndtering af smøreolie vil ske så der ikke kan ske afledning til jord eller kloak. Omkring CIP-anlægget vil der blive etableret spildbakke med tilstrækkelig kapacitet for opsamling ved evt. spild eller uheld. Temperaturen på det vand der udledes fra anlægget vil være 6 C koldere end i dag. 8