Strategisk Energiplanlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk Energiplanlægning"

Transkript

1 StrategiskEnergiplanlægning påvejmodenfossilfrienergiforsyning RasmusBoHansen TeksamSpeciale,1.april2011 RoskildeUniversitet Vejledere:TygeKjær&NielsSchrøder

2

3 StrategiskEnergiplanlægning påvejmodenfossilfrienergiforsyning RoskildeUniversitet DenTeknologiskeogSamfundsvidenskabeligePlanlæggeruddannelse Vejledere:TygeKjær&NielsSchrøder RasmusBoHansen Teksamkandidatspeciale 1.april2011

4

5 Forord DettekandidatspecialeafslutterfemårsspændendestudierveddenTeknologiskeSamfundsvidenskabeligePlanlæggeruddannelse(Teksam)vedInstitutforMiljø,Samfundog RumligForandringpåRoskildeUniversitet.Specialettagerudgangspunktienundersøgelse af Kalundborg Kommunes energisystem, og diskuterer hvordan kommunen, ved hjælp af en holistisk og strategisk model for omstillingen af det kommunale energisystem, kan igangsætte en omstilling til fremtidens bæredygtige energisystem. Ambitionenharsåledesværetatopstilleeteksempeltilinspirationforandrekommunerilandetiforholdtilatskabeenalternativudviklingsvejhenmoddetbiobaseredesamfund. Personligtharjegfåetrigtigtmegetudafdennespecialeproces,somharværetutrolig spændendeogsærdeleslærerig,idetjegharbeskæftigetmigmedetformighidtilrelativt ukendt område. Jeg vil i den forbindelse rette en særlig stor tak til Christine Rud WennerbergogrestenafWaterandEnergyDivisionfraGrontmij CarlBro,dergennem stortengagementogløbendesparringharbidragetpositivttilspecialeprocessen.ydermereviljegtakkeknudboesgaardsørensenfraenerginet.dkforatbidragemedværdifuldbaggrundsvidenombiogas.endeligtskalderrettesenstortaktilminevejlederefor fagligoglærerigvejledninggennemhelespecialeprocessen. Godlæselyst, RasmusBoHansen April2011 i

6

7 Resume MedEnergistrategi2050 frakul,olieoggastilgrønenergifremlæggerregeringenmål ogstrategifor,hvordandanmarkkanbliveuafhængigaffossilebrændsleri2050.danmark står således overfor en række udfordringer på energiområdet, hvor en øget udbredelseafvedvarendeenergiskalindpassesidetnuværendeenergisystem,hvismålet skalnås.devalgdertræffesidag,skaberetudviklingsspormodmåletfor2050. For at understøtte den langsigtede målopfyldelse, er det nødvendigt at planlægge tilgangen hensigtsmæssigt, så der ikke kun fokuseres på kortsigtede og utilstrækkelige mål, men også så der samtidig skabes rum for løbende udvikling. De kortsigtede mål skal således ikke ses som en afslutning, men snarere som en begyndelse på en større omstillingtiletfossilfritsamfund.detersåledesværdatreflektereover,hvordanmålet bedstkannåsnu,ogsamtidigskabergodemulighederforudviklingenderefter. I dette speciale vurderes kommunale muligheder for at gennemføre en strategisk og langsigtet energiplanlægning, der positivt kan medvirke til at igangsætte en udvikling fremmodetfossilfritsamfund.undersøgelsentagersitudspringikalundborgkommuneogdennesmålforomstillingfremmod2020.medproblemformuleringenhvordan kankalundborgkommuneplanlæggeoggennemføreenstrategiskomstillingafdetkommunale energisystem mod en fossilfri energiforsyning? søger jeg således at opstille en modelfor,hvordankommunenvedhjælpafenholistiskogstrategiskplanlægningkan igangsætteenmålopfyldelseafegneklimamålpåkortsigt,somsamtidigskabergrundlaget for opfyldelse af det langsigtede mål om fossilfri energiforsyning i 2050.I besvarelsenafproblemformuleringengennemførerjegtreanalyser.delsafdækkesudgangspunktetforomstillinggennemenkortlægningafdetkommunaleenergisystem.heropgøreskommunenssamledeenergiforbrugogdrivhusgasudledning,ogderopstillesmål foromstillingen.herudoverserjegnærmerepå,hvordanmålenekannåsgennemstrategisk planlægning. Der tages her udgangspunkt i potentialet for udvikling af biogas meddetformålatpåviseenmuligudviklingsvejfordetkommunaleenergisystem.herefterdiskuteresudfordringerogbarriererforenøgetanvendelseafvedvarendeenergii detkommunaleenergisystem. Specialetpåviser,atkommunenmedenstrategiskogsystemiskplanlægningpåtværsaf systemerkanopnådenmålsatteudbygningafvedvarendeenergiogreduktionafdrivhusgasudledningerne, og herigennem skabe den nødvendige omstilling til fremtidens bæredygtigeenergisystem. iii

8

9 Abstract ByintroducingEnergyStrategy2050 fromcoal,oilandgasintogreenenergy,thedanishgovernmentrevealsitsplansandsetuptargetsforhowdenmarkcanbecomeindependentoffossilfuelsin2050.thechoicesmadetodaycreateadevelopmenttrackfor the2050target,anddenmarkisthusfacingseveralchallengesintroducingtheneeded amountofrenewableenergyintothecurrentenergysystemtomeetthistarget. To support the long term goals, it is necessary to plan for an appropriate short term transitionofthesociety,whichatthesametimepavethewayforongoingdevelopment. Thus,theshort termgoalshouldnotbeseenasfinalbutratherasabeginningofamajor transition towards a low carbon society. Hence it is worth reflecting on how the short termgoalscanbeachieved,whileatthesametimecreatingopportunitiesforfuturedevelopment. In this thesis, Iassess local capabilities to implement a strategic and systemic energy planning, which can positively contribute to drive development towards a low carbon society. The study focuses on the Municipality of Kalundborg and its climate goals for By asking how can Kalundborg Municipality plan and implement a strategic restructuringoftheenergysystemtowardsindependencyoffossilfuels?iseektoformulate a model for how the municipality can meet its own climate goals through holistic and strategicenergyplanningasafirststepofmeetingthelong termgoaloffossilfuelindependency in Three analyses are made to answer the question: First I assess the starting point for transition through a mapping of the municipal energy system. Total energyconsumptionandgreenhousegasemissionsarecalculated,andgoalsfortransitionareset.then,ilookintohowtheobjectivescanbeachievedthroughstrategicplanning.thispartofthethesisisbasedonthepotentialforbiogasdevelopmentinorderto demonstrateapossibledevelopmentpathfortheenergysystem.finally,challengesand barriershamperingincreaseduseofrenewableenergyinenergysystemarediscussed. The thesis demonstrates that the municipality can achieve the targeted expansion of renewable energy and emission reductions by adopting a strategic and systemic planning, and thereby create the necessary transformation to a future sustainable energy system. v

10

11 Indholdsfortegnelse FORORD I RESUME III ABSTRACT V FIGUREROGTABELLER IX 1.INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING 4 2.PROJEKTOPBYGNING,AFGRÆNSNINGOGVALGAFMETODE PROJEKTOPBYGNING FOKUSOGAFGRÆNSNING PROJEKTETSMETODISKEOPBYGNINGOGMETODISKEREDSKABER METODERTILDATAINDSAMLING TEORIAPPARATFORSYSTEMISKPLANLÆGNINGAFENERGISYSTEMER METODEAPPARATTILANALYSEAFUDGANGSPUNKTOGMÅLFOROMSTILLING BEGREBSAPPARATTILDISKUSSIONAFBARRIERERFOROMSTILLING 20 3.ANALYSEAFUDGANGSPUNKTOGMÅLFOROMSTILLING BASISÅRSOPGØRELSE SYSTEMAFGRÆNSNING SYSTEMKORTLÆGNING FREMSKRIVNINGAFENERGIFORBRUGOGDRIVHUSGASUDLEDNING MÅLSÆTNING KOMMUNENSKLIMAMÅLSÆTNING MÅLFOROMSTILLING OPSAMLING 36 4.ANALYSEAFOMSTILLINGSFORUDSÆTNINGERFORBIOGAS DENINDUSTRIELLESYMBIOSE ETINDUSTRIELTSAMARBEJDE SYMBIOSESAMARBEJDETSAKTØRER KORTLÆGNINGAFINDUSTRISYMBIOSENSRELATIONER SYMBIOSERELATIONERIUDVIKLING BIOGAS MÅLFORUDVIKLINGAFGYLLEBASERETBIOGAS BIOGASANLÆG MÅLFORETABLERINGAFGYLLEBASERETBIOGASFÆLLESANLÆG KORTLÆGNINGAFRESSOURCEPOTENTIALER HUSDYRGØDNING ORGANISKAFFALD BIOGASANLÆGGETSPRODUKTIONSPOTENTIALE ENERGISYSTEMISKOMSTILLINGOGINDPASNING 59 VII

12 4.4.1.POTENTIALEROGMÅL ENERGISTRØMME LOKALANVENDELSEELLERAFSÆTNINGTILNATURGASNETTET INDPASNINGIKALUNDBORGKOMMUNESENERGISYSTEM OPGØRELSEAFREDUKTIONSPOTENTIALE REDUKTIONVEDFORTRÆNGNINGAFFOSSILBRÆNDSEL REDUKTIONVEDANVENDELSEAFAFGASSETGYLLETILGØDNINGSFORMÅL OPSUMMERING RAMMEBETINGELSERFORKOMMUNALENERGIPLANLÆGNING GODKENDELSESPROCESSERFORBIOGASANLÆG GODKENDELSEAFBIOGASANLÆGMEDTILKNYTNINGTILASV OPSAMLING 76 5.DISKUSSIONAFBARRIERERFOROMSTILLING BARRIERERFOROMSTILLINGTILVE INDIVIDUELTILPASNING INSTITUTIONELOMSTILLING OPSAMLING 86 6.KONKLUSION 87 7.PERSPEKTIVERING 89 8.LITTERATURLISTE 91 VIII

13 Figurerogtabeller Figurer Figur1:Projektopbygning...5 Figur2:energikæden(simpel)...11 Figur3:indsatsområderindenforenergikæden...13 Figur4:Treeksemplerpåarketyperafscenarier...15 Figur5:Energikædeafgrænsning...17 Figur6:Energikæden treindsatsområderforreduktionafdrivhusgasser...18 Figur7:Baselinemetoden...20 Figur8:Sektorfordeltenergiforbrugogdrivhusgasudledning,%, Figur9:BrændselsfordelingogudviklingiVE elogkraftvarme el, Figur10:Reduktionsmålsætningi Figur11:Vedvarendeenergimålsætningi Figur12:IndustrisymbiosenssamarbejdsrelationeriKalundborgKommune...40 Figur13:Denanaerobenedbrydningsproces...44 Figur14:GrundlæggendeEthanolProces...54 Figur15:Samletintegreretprocesogmassebalancefrahalmtilbioethanol...55 Figur16:Forskelligudnyttelseafbiomasseressourcer Figur17:Energistrømme...60 Figur18:NaturgasnettetsudbredelseoghusdyrtæthedeniDanmark...62 Figur19:Anvendelseafbiogasogsæsonvariation...64 Figur20:ASVsenergistrømme...66 Figur21:Varmebehovogaftagafprocesdamp...67 Figur22:NyttiggørelseafbiogaspotentialetpåASV...68 Figur23:Massestrømforbiogasanlæg...69 IX

14

15 Tabeller Tabel1:Vurderingskriterierfordokumenter...9 Tabel2:Energiforbrugogdrivhusgasudledningerfordeltpåsektorer, Tabel3:Varmebehovfordeltpåopvarmningsformer...28 Tabel4:FjernvarmesystemeriKalundborgKommune Tabel5:Andelafvedvarendeenergiisamletvarmeforbrug...31 Tabel6:Andelenafvedvarendeenergiidetsamledeenergiforbrug...32 Tabel7:Fremskrivningafenergiforbrugogdrivhusgasudledningfremtil Tabel8:Symbiosepartnere...39 Tabel9:Normtalforgyllemængderisvinebesætninger...48 Tabel10:Beregnetgyllemængdepr.helårsdyr...49 Tabel11:OpgørelseafforventetårligproduktionafgylleiKalundborgKommune...50 Tabel12:ForventetårligmængdegylleVStilbiogasformål...51 Tabel13:Nødvendigmængdeorganiskaffaldtilbiogasanlæg...53 Tabel14:Gyllemængdevedanvendelseaforganiskaffaldfrabioethanolproduktion...56 Tabel15:Biogasanlæggetsgaspotentiale...58 Tabel16:Biogasanlæggetsenergiproduktion...58 xi

16

17 1.Indledning Thebalanceofscientificevidencepointsclearlytotheneedforallcountriestoplancredible emission reduction policies now, if mankind is to avoid substantial risks to future generations (Stern,2008,s.4) Nicholas Stern kom for alvor i fokus da han i 2006 med sin rapport The Economics of ClimateChangefastslog,atdetvarbådedumtogdyrtikkeatgørenogetveddestigende udledninger af drivhusgasser. Der er i dag betydelig videnskabelig evidens for, at en fortsat ukontrolleret emission af drivhusgasser udgør en trussel for samfundet. IPCC konkluderedesåledesi2007(ipcc SYN,2007),atklimaændringerneerenrealitet,ogat Jordenblivervarmere.DesudenkonkluderedeIPCC,atderermereend90%sandsynlighedfor,atdetteprimærtskyldesmenneskeligeaktiviteter(IPCC SYN,2007,s.39).I 2008udgavSternennyrapport,Keyelementsofaglobaldealonclimatechange,hvori hanfastslår,atproblemetsalvorgroftblevundervurderetidenforrigerapport: alleled ikædenigennemsniterværre,endvitroedefornogleårsiden (NielsenJ.S.,2008).Nye opgørelser viser således også, at mængden af drivhusgaskoncentrationer nærmer sig elleralleredeharoverskredetipccsworst casefremskrivninger(iaru,2009,s.8,26). Verdenståroverforenstorudfordring,ogdererbehovforøjeblikkelighandlingpåalle planerhviskatastrofenskalundgås.menhvadbetyderdetteforos?udfordringersom klimakrisenogarbejdetmodetbæredygtigtogbiobaseretsamfunderganskesværeat håndtere,ogdennødvendigeomstillingafsamfundetkræverenhelhedsorienteretindsatsfraallesiderafsamfundetforatlykkes. 1.1.Problemfelt PåCOP15iKøbenhavnidecember2009vedtogverdenssamfundetennyaftale(CopenhagenAccord)omreguleringafdetglobaledrivhusgasudslipforatadresseredenglobaleopvarmning 1.Aftalenindeholderanneksermedlandenesreduktionsmålsætningerpå kort sigt (2020), der skulle indmeldes frivilligt inden den 1. februar 2010 (UNFCCC, 1Cancun aftalenfracop16erisinebestanddeleenforankringafilandesogulandenesreduktionstilsagnunder CopenhagenAccordiFN forhandlingerne(indenforunfccc rammen),samtetforsøgpåatuddybecopenhagen Accordsmeresummariskgengivethovedkomponenter. 1

18 2009, s. 5 8). Som resultat af Copenhagen Accord vil klimareguleringen ikke længere være bestemt af en top down regulering med fastsatte reduktionsmål, som det var tilfældemedeksempelviskyoto protokollen,menderimodenbottom upregulering,hvor landende selv er ansvarlige for at tilrettelægge deres indsats. For Danmarks vedkommendevilindmeldelsenafreduktionsmålsætningenfremtil2020værebestemtafeu s klima ogenergipakke(unfccc,2010),derpålæggerdanmarkatreduceredrivhusgasudledningenmed20% 2 inden2020iforholdtil1990 niveauet.danmarkpålæggesyderligereetkravom,at30%afenergiforbrugetskalkommefravedvarendeenergikilderi 2020(KOM(2008)19)(IP/08/80,2008). Ifølge regeringsgrundlaget fra november 2007, skal Danmark på sigt være 100% uafhængigaffossileenergikilder(regeringen,2007),ogifebruar2011fremlagderegeringen, med Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi sit bud på, hvordan Danmark kan blive uafhængige af fossile brændsler i 2050(Regeringen, 2010). Det er dogenpolitiskdagsorden,derermereambitiøsenddenharværetimangeår,ogsom stiller krav om en markant omstilling af det danske energisystem til et system alene baseretpåvedvarendeenergiressourcer. Dedanskekommunerspillerenvæsentligrolleforensuccesfuldomstillingafdetdanskeenergisystem.Afhængigaf,hvemmanspørger,fremhævesforskelligesvarpå,hvordan den nødvendige omstilling af det kommunale energisystem skal afstedkommes. Detteerdogikkeensbetydendemed,atdeafgrænsedeideernødvendigvisvirkeroptimaltisamspilmedhinanden.Ligeledeserdetsjældent,atdekortsigtedemålsætninger hængersammenmeddenlangsigtedeudviklingogøvrigeplanbehovindenforkommunensressort.klima ogenergiministerennedsattederfori2009enarbejdsgruppe,der havdetilopgaveatundersøge,hvordankommunernebedrekunneplanlæggeomstillingentiletmerefleksibeltogenergieffektivtenergisystemmedmerevedvarendeenergi og mindre energiforbrug. I oplægget om strategisk energiplanlægning (KL ENS, 2010) konkluderer arbejdsgruppen, at den gældende regulering ikke giver incitament til opnåelseafsynergigevinsterogeneffektivopfyldelseafmålsætningerne.arbejdsgruppen anbefalerderforkommunerneihøjeregradatanvendeenstrategisktilgangtilenergiplanlægningen i kommunerne for at sikre en mere sammenhængende energiplanlægning. Den kommunale opgave udgøres af et større problemkompleks, der påkalder en mere langsigtet, holistisk og strategisk planlægning, med blik for de komplekse syste 2Dettetalkanstigetil30%,forudsatatderindgåseninternationalaftale,somforpligterandreudvikledelande tilatgennemføre"lignendeemissionsreduktioner,ogatøkonomiskmereudvikledeudviklingslandebidrageri passendeomfangioverensstemmelsemedderesansvarogrespektivekapaciteter" (KOM(2008)30: 2) 2

19 mervoressamfundbeståraf,hvisdennødvendigeomstillingtilenfossilfrienergiforsyning skal lykkes. En del af udfordringen vil således blive at tegne en alternativ udviklingsbane for energisystemernes udvikling i forhold til traditionelle forestillinger om energisystemernesudformning.dekortsigtedeklimamålfor2020børikkesessomen afslutning, men derimod som en begyndelse på en større omstilling, der skal tage til i styrke, for at et fossilfrit samfund kan realiseres. Spørgsmålet er blot, hvordan denne omstillingskalafstedkommes? KalundborgKommuneharsomendelafRegionSjællandsatsigsommål,atbidragetil den samlede danske klimaindsats indenfor rammerne af EUs klima og energipakke. Sammen med en række andre kommuner i regionen, er Kalundborg Kommune med i den europæiske Borgmesteraftale (Covernant of Mayors) for lokal bæredygtig energi.vedattilsluttesigaftalenforpligterkommunensigtilatreducereco2 udslippetmed minimum 20 % i Kommunalbestyrelsen har med kommuneplan sat målom,atudarbejdeenkommunalklima ogenergiplan,derskalformulerespecifikke mål og handlingsplaner med konkrete forslag til, hvordan kommunen kan leve op til denneforpligtelseogdermedbidragetildenoverordnedeklima ogenergimålsætning (Kalundborg 1, 2010). Planen er under udarbejdelse, men det interessante spørgsmål er, hvordan omstillingen af kommunens energisystem kan planlægges på en måde, så opfyldelsenafdekortsigtedemålfor2020samtidigskaberdetnødvendigerumforden videreudviklingmoddetfossilfriesamfundi2050? For at adressere dette problem, er det nødvendigt at anlægge en energisystemisk betragtning, hvor der tages højde for alle led i kæden af energisystemet. Omstilling af energisystemettilmerevedvarendebæredygtigenergimåbeskrivessomenkompleks procesunderlagtmangeforudsætningerogbarrierer.derskalførstogfremmestvære tilstrækkeligevedvarendeenergiressourcertilrådighed.samtidigskaldettilgængelige ressourcepotentialemødesafteknologier,derkankonverteredettilnyttigenergi.desudenskaldetværemuligtatudbyggeproduktionskapaciteten,sådisseteknologierkan levereenbetydeligdelafenergiforbrugetfremover.disseforudsætningerkompliceres yderligereafkravomindpasningafdevedvarendekilderidenuværendefossilbaserede energisystemer. Endelig er der spørgsmålet om forvaltningstraditioner, det politiske landskab,folkeligopbakningogkapacitettilatfacilitereensådanomstilling.disseforhold understreger netop det strategiske planbehov i den kommunale energiplanlægning. Nærværende speciale søger således at diskutere, hvordan Kalundborg Kommune gennemenstrategiskoglangsigtetenergiplanlægningkaniværksætteenomstillingafdet 3

20 1.2.Problemformulering Ovenståenderefleksionerførermigfremtilfølgendeproblemformuleringforspecialet: kommunale energisystem på kort sigt, der både bidrager til at løse de kortsigtede klimamålfor2020,ogsomsamtidigskaberdennødvendigealternativeudviklingsbanefor denenergisystemiskeudviklingmoddetlangsigtedemåli2050.ispecialetanvenderjeg biogas som case til at belyse potentialet i en strategisk og systemisk tilgang til den kommunaleenergiplanlægning.herigennemsøgerjegatopstilleenholistiskogstrategiskmodelforomstillingenafdetkommunaleenergisystem,dersamtidigkantjenesom eksempelfordenvidereudvikling,ogforandrekommunerilandet. HvordankanKalundborgKommuneplanlæggeoggennemføreenstrategiskoglangsigtetomstillingafdetkommunaleenergisystemmodenfossilfrienergiforsyning? 4

21 2.Projektopbygning,afgrænsningogvalgafmetode Jegvilidetfølgenderedegøreforspecialetsopbygningmedhenblikpåatlevereenbesvarelse af problemformuleringen. Efterfølgende drøftes specialets fokus og afgrænsning, og afsnittet afsluttes med en redegørelse for specialets metodiske opbygning og anvendtemetodiskeredskaber. 2.1.Projektopbygning Problemformuleringensøgesbesvaretgennemtreanalyser,hvermedettilhørendeunderspørgsmål.Dissefremgåraffigur1: Figur1:Projektopbygning 1 Analyseafudgangspunktogmålforomstilling: Hvaderdenmålsatteomstillingafdetkommunaleenergisystem? 2 Analyseafomstillingsforudsætningerneforbiogas: Hvordankanmåletnåsgennemstrategiskplanlægning? 3 Diskussionafbarriererforomstilling: Hvilkeudfordringerogbarriererskalimødegås? Kilde:egenbearbejdning 5

22 Detreanalyserlevererhverisæretresultat,dererafgørendeibesvarelsenafproblemformuleringen.Nedenforredegøreskortforopbygningogindholdafdetredelelementer: 1. Udgangspunktogmålforomstilling: Idenførsteanalysebesvaresdetførstedelspørgsmål:Hvaderdenmålsatteomstillingafdetkommunaleenergisystem?Herkortlæggesdetkommunaleenergisystemi forholdtilenergiforbrugogdrivhusgasudledning.energiforbrugetogdrivhusgasudledningenfremskriveshereftertiletpolitiskfastlagtmålår,ogderopstillesmålfor omstillingen ud fra kommunens egne klimamål. Analysen vil vise det kommunale behovogmålforomstilling. 2. Omstillingsforudsætningerneforbiogas I den herpå følgende analyse besvares det andet delspørgsmål: Hvordan kan målet nås gennem strategisk planlægning? For at konkretisere spørgsmålet tages der her udgangspunktimåletforudviklingafbiogassomeksempel.undersøgelsenskalbane vejen for en forståelse af den strategiske udfordring kommunen står overfor i omstillingenafdetkommunaleenergisystem.førstafdækkessymbioserelationerne idenindustriellesymbiosei KalundborgKommune.Herefterafdækkesmålforudviklingafbiogasogetableringenafbiogasanlæg,ogressourcepotentialernekortlægges. Herefter diskuteres den energisystemiske indpasning og reduktionspotentialet vedudviklingafbiogasikalundborgkommune.afslutningsvisvurderespotentialet af den strategiske og systemiske planlægningstilgang for Kalundborg Kommune i forholdtilatimødekommedekommunaleklimamål. 3. Barriererforomstilling Detoforegåendeanalyserudgørgrundlagetfordennetredjeogsidsteanalyse,hvor barrierer for en øget anvendelse af vedvarende energi diskuteres. I den herpå følgendeanalysebesvaresderfordettredjedelspørgsmål:hvilkeudfordringerogbarrierer skal imødegås? Her diskuteres en række kontekstuelle barrierer for omstilling tiløgetanvendelseafvedvarendeenergi,bådeiforholdtilindividueltilpasning,ogi forholdtildeninstitutionelleomstilling. Afslutningsvis opsummeres resultaterne i en konklusion, der besvarer specialets problemformulering:hvordankankalundborgkommuneplanlæggeoggennemføreenstrategiskoglangsigtetomstillingafdetkommunaleenergisystemmodenfossilfrienergiforsyning? Dette efterfølges af en perspektivering, der drøfter anvendeligheden af specialetsresultateriforholdtildetlangsigtedemålomfossiluafhængighedi

23 2.2.Fokusogafgrænsning ProjektetsfokusersomgennemgåetovenforenanalyseafKalundborgKommunesmulighedfor,vedhjælpafstrategiskenergiplanlægning,atigangsætteenomstillingafdet kommunale energisystem, der kan bidrage til at skabe en alternativ udviklingsvej for denenergisystemiskeudvikling.dettefokuseritætberøringmedenrækkeproblemfelter,derhverisærkræverganskeomfattendestudieratafdække,mensomjegharvalgt atafgrænsemigfraafforskelligeårsager.nedenforredegøresfordevæsentligstevalg: Handlingsplanforomstilling:IkortlægningenafdetkommunaleenergisystemiKalundborgKommuneanvendestremetodiskeskridtinspireretafforskningsprojektet Udviklingafkommunaleklimastrategierogklimaplaner,derhartilformålatbidragetiludviklingen af en systematisk klimaindsats i kommunerne(ruc 4, 2011)(Kjær 2, 2011): basisårsopgørelse,fremskrivningogmålsætning.detnæstelogiskeskridtvilhervære,at kortlægge mulige indsatsfelter, og på baggrund heraf udarbejde en handlingsplan for realisering af den fastlagte målsætning (Kjær 2, 2011). Dette gør jeg dog kun delvist, idetjegbrugerspecialetsandenanalysetilatsenærmerepåmulighederneindenforet lilleudsnitafmuligeindsatsfelter,nemligiforholdtilbiogas,derheranvendessomeksempeltilatopstilleenmodelfor,hvordanstrategiskenergiplanlægningkangribesan. Kortlægningen af det kommunale energisystem i specialets første analyse skal derfor ses som et nødvendigt grundlag for at undersøge biogassens potentialer i forhold til KalundborgKommune,ogpåbaggrundherafdiskuteremulighederforstrategiskenergiplanlægningsometskridtmodfossiluafhængighed.Jegundladerdermedatlaveen kompletkortlægningafmuligeindsatsfelter,ogudarbejdeenhandlingsplanforkalundborgkommunesklimaindsats. Energibesparelser: Den letteste måde at øge andelen af vedvarende energi i energiforbruget er ved at reducere det samlede energiforbrug. I 2008 var det samlede danske bruttoenergiforbrugpå787pj,menifølgeklimakommissionensfremtidsforløbavildet være nødvendigt at reducere bruttoenergiforbruget til 582 PJ i 2050 (Klimakommissionen 1,2010,s.62 63),hvismåletomfossiluafhængighedskalrealiseres.Detersåledesikkenokkunatsatsepåenøgetanvendelseafvedvarendeenergikilder.Energibesparelsesindsatsenharligeledesenafgørendebetydningfor,omkommunerne,ogDanmarksomhelhed,kanopfyldemålsætningerneomfossiluafhængighedi 2050.Deterdogsamtidigetstudieværdisigselv,ogikkemuligtatafdækkefyldestgørendeinærværendespeciale.Detantagesdog,itrådmedKlimakommissionensrapport, atenergiforbrugetgenereltvilværeaftagendesomfølgeafenergieffektiviseringerogen aktivenergibesparelsesindsats(klimakommissionen 1,2010,s.5 7). 7

24 Interregionaleoginternationaleressourcepotentialer:Ispecialetanalyseresudelukkende tilgængeligeressourcepotentialerforproduktionafvedvarendeenergi,derkanhentes indenforkalundborgkommunesgrænser.detteskyldes,atformåletmedspecialetikke eratforetageenkompletressourcescreening,menderimodpåvisebehovetogmulighedernevedstrategiskenergiplanlægning. Løbendevalgogafgrænsninger:Derforetagesløbendeyderligerevalgafforudsætninger ogafgrænsningeridekonkreteanalyser.disseervanskeligeatdrøfteudeafkontekst, ogvilistedetblivebeskrevetogbegrundetløbendevedgennemgangenafanalyserog resultater. 2.3.Projektetsmetodiskeopbygningogmetodiskeredskaber Specialetsproblemstillingkanbedstbeskrivessometplanlægningsproblem,ogianalyserne vurderer jegsåledeshenholdsvismålogmuligheder.nedenståendeerudformet medinspirationfraenrækkelivscyklusmetodikkerogmetodertilvurderingafmiljøeffekter,hvormålogrammeridentificeres.efterfølgendeforetagesenforbedringsanalyse (SETAC,1993,s.2)(RUC 3,2008). Kortlægningafudgangspunktogfremskrivningafspecialetsreferencescenarie. Her opstilles energiforbruget og drivhusgasudledningerne i 2008, og fremskrivestil2020(jf.afsnit2.3.3.). Forbedringsvurderingvedanalyseafetnormgivendemålsætningsscenarie.Her analyseres,hvordanmåletkannåsgennemstrategiskogsystemiskenergiplanlægning,hermedbiogassomeksempel. Identifikationogvurderingafbarriererogmuligheder. Dererendvidereanvendtenrækkemetoder,bl.a.metodertildataindsamling,scenarieanalyser,ogbegreberomkontekstuellebarrierer,derallevilblivepræsenteretnedenfor Metodertildataindsamling Derforegårenovervældendeproduktionafvidenindenforenergiområdet.Dervilsåledesprimærtbliveanvendtalleredetilgængeligdatafraenlangrækkekilder,idetbehovetforegendataindsamlingsåledesharværetbegrænset.Detteerherudoversuppleret med et møde med Knud Boesgaard Sørensen fra Energinet.dk, der bidrog med baggrundsviden om biogas. Sekundært er der foretaget en række e mail konsultationer medkommunerrundtomilandetomudfordringenvedstrategiskenergiplanlægningog 8

25 kommunale klimaindsatser. Sidstnævnte har udelukkende haft til formål at inspirere specialets undersøgelser og er derfor ikke inddraget direkte i specialet. Sidst har jeg valgtatsuppleredataikjær 3,2010ombiogaspotentialeriKalundborgKommunemed egensøgningicentralthusdyrbrugregister.detteharhafttilformålatvalidereoplysningerneikjær 3,2010,ogsikretalmaterialetsfortsatrepræsentativitetforressourcesituationeniKalundborgKommune Dokumentstudier Detervæsentligtvedanvendelseafeksisterendedokumenterograpportersomempirikilde i studiet at gennemføre systematiske metodiske refleksioner om hvordan disse studierergennemført.førstogfremmestskaldetfastslåsatforskelligedokumenter,fra forskelligekilder,vilværebaseretpåenrækkeforskelligeinteresserogforforståelser. DetforeslåsiBrymanatvurderedokumenterudfrafirekriterier,derfremgåraftabel1: Tabel1:Vurderingskriterierfordokumenter Kriterium Autencitet Troværdighed Repræsentativitet Betydning Beskrivelse Erdokumentetægteogafubetvivleligoprindelse? Erdokumentetfriforfejlogforvrængninger? Er dokumentet typisk af sin art, og hvis ikke er omfanget af denmanglenderepræsentativitetkendt? Erdokumentetklartogforståeligt? Kilde:(Bryman,2004,s.381) Defirekriteriervilhaveforskelligbetydningafhængigafhvilkentypedokument,derer taleom(bryman,2004,s.381).denanvendteempirierheraleneofficielledokumenter frabådeoffentligeogprivatekilder.forbeggemådetgælde,atautencitet,repræsentativitetogbetydningikkeerproblematisk(bryman,2004,s.381).angåendetroværdighedmådetvurderes,omforfatterenhareninteresseienbestemtfremstilling.dettevil isærgøresiggældendevedrapporterognotaterfrainteressegrupperogandreinteressenter med en specifik interesse (Bryman, 2004, s. 387). Officielle dokumenter fra offentligekildereroftebådeautentiskeogforståelige.derimodmåsådannedokumenters troværdighedvurderes,ogderesrepræsentativiteterligeledesinteressant.detsamme gælder til dels officielle dokumenter fra private kilder. De er forståelige og autentiske, menderestroværdighedogrepræsentativitetbørvurderesnærmere. Kildevurdering 9

26 Vurderingenafdeenkeltekildererforetagetløbendeigennemspecialetunderhensyn tilovenståendevurderingskriterier.deranvendesdatafraenlangrækkekilder,herunder: CentraltHusdyrbrugRegistersindregistreringerafsvinebesætningersstørrelse. Videnskabeligeartiklerogkonsulentrapporter,bl.a.fraRoskildeUniversitetog DanskGastekniskCentera/s. Enrækkeofficiellenationaleoginternationaleorganer,herunderEUKommissionen og dens tjenestegrene, det europæiske miljøagentur, Energistyrelsen, Energinet.dk.,samtKalundborgKommune. DongEnergy Der anvendes både kvantitative data om ressourcepotentialer og tekniske muligheder, samt mere kvalitative data om vurderinger af bl.a. implementeringsvanskeligheder og styringsredskaber. Med mindre et andet valg kan begrundes, vil officielle organer og videnskabeligeartiklerblivetillagtstørstvægtveduenighedmellemkilderne,idetdisse ikkeisammeomfangsomeksempelvisinteresseorganisationerkantillæggesalternativedagsordener Teoriapparatforsystemiskplanlægningafenergisystemer Omstillingen af det kommunale energisystem udgøres af et større problemkompleks, derpåkalderenlangsigtetogintegreretplanlægning,medblikfordetdynamiskesamspil,dereridekompleksesystemervoressamfundbeståraf.idetfølgendeafsnitviljeg såledesopstilleetmetodeapparattilsystemiskplanlægningafenergisystemer,dereren nødvendig forudsætning for at kunne gennemføre en konsekvent langsigtet strategisk energiplanlægning. Systemisk tænkning er et holistisk tankesæt til at foretage analyser, der fokuserer på måden,hvorpåetsystemsdeleindbyrdesagerer/relaterer,hvordansystemetarbejder overtid,oghvordansystemetagererindenforkontekstenafetstørresystem.systemisk tænkningstårdermedikontrasttiltraditionelleanalysemetoder,hvorsystemetbliver brudtnedienkeltdeleoghvorenkeltdeleneanalyseres.etsystemernogetsammensati sammenligning med noget elementært, hvor helheder i betydningen skal ses som en enhed, der er mere end summen af sine dele. Elementerne udgør sammen en helhed, hvis de står i en bestemt relation til hinanden. Systemer udmærker sig ved, at de ikke kanfremstillesblotgennemrelationenafetelementtiletandetelement,menkungennem den samlede mængde af gensidige relationer. Ethvert system danner en entydig grænse, som løber mellem systemet (dets elementer og relationer) og systemets om 10

27 verden(althvadderikkehørertilsystemet)(kneer&nassehi,1997).detførsteskridti densystemiskeanalysemåderforværeatidentificere,hvilketsystemderbetragtes,og dederaffølgendesystemgrænser(meadows,2005,s.11)(kjær2008:4). Isystemiskeanalyserermåletsåvidtmuligtatanalyseredetsamledesystem,derbestårafenrækkedelelementer.Detførstedelelementerselveenergisystemet.Energisystemetbeståraftredele;enressourcedel(energikilde),enkonverteringsdel(energiteknologi) og en forbrugsdel (slutforbrug) (Kjær 1, 2007). Energisystemet i Kalundborg Kommunebeskrivesyderligereikapitel3.Detandetdelelementeraktørerneiforhold til udviklingen af systemet. Aktørerne spiller hver især en rolle, og har hver især en rækkeinteresser,somdeefterbedsteevneskalforsøgeatvaretage.dentredjedelerde reguleringsmæssige rammebetingelser. Rammebetingelser på såvel det miljømæssige som det økonomiske område er styrende i forhold til den kommunale energiplanlægningogdermedogsåisidsteendeiforholdtiludviklingenafselveenergisystemet. Systemisk planlægning betyder helt enkelt, at man i planlægningssammenhænge tilstræber at optimere det samlede system. Flere samtidige indsatser giver større effekt, ogdetderikkekanopnåsdetenested,kanmåskeopnåsetandetsted(kjær 1,2007).I yderstekonsekvensbetyderdet,ateffektenafettiltagskalvurderesiforholdtileffekten på alle enkeltdele i systemet. Den systemiske tilgang betyder, at der i analysen så vidtmuligtinddragesvurderingerellerberegningerforallededelområder,sompåvirkergenstandsfeltet.kendetegnetfordennemetodisketilgangindenforenergiplanlægningener,atgenstandsfeltetsafgrænsningerdefysiskesystemerogrammebetingelserneforudviklingenafsystemerne.dertagesendvidereudgangspunktienergikæden,der serudsomfølger: Figur2:energikæden(simpel) Energikilde Energiteknologi Slutforbrug Kilde:Egenbearbejdning Idensystemisketilgangtilplanlægningerkategorierneiovenståendefigurbredekategorier og der fokuseres på, hvordan dynamikken kategorierne imellem påvirker hele produktionskæden.ikomplekseenergisystemerbørderiplanlægningsøjemedfokuseres på forandringer i systemet. Planlægges en forandring i en af kategorierne har det 11

28 indflydelsepådeandrekategorier,ogdetstatiskeforholdderillustreresvedenergiberegningerinuetophørerdermed.iplanlægningssammenhængeskalenergikædenderfor ikke ses som et beregningsværktøj, men som en beskrivelse af en række sammenhænge mellem de forskellige led i produktionen af energi. Analyser af sammenhænge ændres derfor fra at være en simpel multiplikationsøvelse til at være en analyse, der inddragerdeenkelteledikædensgensidigepåvirkninger.dettekrævervæsentligtmereinformationogindeholderenvæsentligthøjeregradafkompleksitet,mengiverogså etmereretvisendebilledeiforholdtiludviklingafsystemet. Foratkunneanvendeovenståendeispecialetsanalyser,erderherbrugforenyderligere operationalisering. På klima og energiområdet vil der typisk være tale om planlægning,derhartilformålatsikreopfyldelseafetspecifiktkvantitativtmål,entensomen reduktionafdrivhusgasudledningerellerforøgelseafanvendelsenafvedvarendeenergi. I den systemiske planlægning tages der udgangspunkt i hele energikæden, hvorved deråbnesformangeflereindsatsmulighederendmedeksempelvisenteknologitilgang. I den systemiske planlægningstilgang er der således tre hovedtilgange til opfyldelse af de kvantitative mål for omstilling på energiområdet: ændring af energikilde til vedvarendeenergi,forøgelseafeffektivitetenikonverteringenvedforbedretteknologi(mere effektivudnyttelseafenergikilderne)oganvendelseafoverskudsenergi,samtenergibesparelserislutforbruget(kjær 1,2007). Selvomaktiviteten(forbruget)erstyrendeforstørrelsenpådrivhusgasudledningen,vil selveudledningenkunneførestilbagetilafbrændingenafbrændslet.fordettespeciale betyder det, at indsatsen for reduktion af drivhusgasser og en forøget andel af VE i energiforbrugetkanforetagesfleresteder.skiftafbrændselfrafossiltilvevilbådebidragetilreduceretdrivhusgasudledningogtilenøgetanvendelseafve.samtidigvilen forbedretsystemeffektivitetreducerebrændselsforbruget,hvorforenøgetandelafvei forbrugetvilværelettereopnåelig.energibesparelserkanbidragetilnedsatefterspørgsel, og dermed reduceret brændselsforbrug. Her er det dog vigtigt at bemærke, at en besparelse på eksempelvis fjernvarme baseret på overskudsvarme fra elproduktion ikke vil afstedkomme en drivhusgasreduktion, idet selve drivhusgasudledningen skal føres tilbage til el produktionen. Dette understreger vigtigheden af at se på sammenhængenmellemledendeienergikæden,ogikkeblotsnævertpåenkeltdele. Mulighederne ved denne type planlægning i forhold til omstillingen af energisystemer ladersigillustrereifigur3: 12

29 Figur3:indsatsområderindenforenergikæden Kilde:Egenbearbejdning Densystemisketilgangmåisagensnaturbaserespåendetaljeretkortlægningafenergisystemet i centrum for omstilling. Hvis dataarbejdet og planudviklingen er gjort tilstrækkeligt,åbnerdensystemiskeplanlægningilangthøjeregradopforlangtflereindsatsmuligheder.ideenmeddennetilgangersåledesatundgåsub optimering,samtidig med,atdetgivermulighedforatopdageskjultepotentialer.idettespecialeharjegafgrænset mig fra at se nærmere på energibesparelsespotentialet, og vil derfor alene fokuserepådetosidsteindsatsområder:skiftibrændselogforbedretsystemiskenergieffektivitet Metodeapparattilanalyseafudgangspunktogmålforomstilling I dette speciale anvendes en række metodiske skridt til at opgøre udgangspunktet for omstillingafenergisystemetikalundborgkommune.disseerinspireretafforskningsprojektet udvikling af kommunale klimastrategier og klimaplaner, der har til formål at bidrage til udviklingen af en systematisk klimaindsats i kommunerne (RUC 4, 2011) (Kjær 2,2011),ogserudsomfølger: Basisårsopgørelse: Kortlægning af energiforbrug og drivhusgasudledning i basisåret Fremskrivning:BAUudviklingafenergiforbrugogudledningfremtilmålåret Målsætning:Fastlæggelseafmålforomstillingen. Ovenstående fremstår som scenarieteknikker, og det vil derfor være hensigtsmæssigt kortatgennemgåmetodiskeovervejelserombrugenafscenariemetoder. 13

30 Scenariererenvidtudbredtmetode,deranvendesihåndteringafusikkerhederogmuligheder forbundet med strategi og beslutningstagning. Brug af scenarier i forbindelse med strategisk planlægning har vundet større indpas i de seneste årtier. En væsentlig forklaring er, at virksomhedernes og organisationers omverden bliver stadigt mere kompleks, og derfor opfattes traditionelle planlægningsværktøjer ikke længere som tilstrækkelige.scenariererikkespådommeellerprofetier,menetønskeomatillustrere muligefremtiderogatskabeoverblikoverlangsigtedekonsekvenserafnutidigehandlingerogstrategier(lindgren&bandhold,2003). Endvidereskelnesmellemscenarierogfremtidsbilleder,hvorfremtidsbilledernealene beskæftigersigmedatskabeenforestillingomfremtiden.imodsætninghertilerscenarierforsøgpåatbeskriverisici,udfordringer,usikkerhederogmulighedermedhenblik påatunderstøttestrategiskplanlægning.scenarierdefinerestypisksomnoget,derbeskriver forskellige men lige plausible fremtider og udvikles gennem bred systematisk dataindsamling i det udvalgte domæne (opfattelser, informationer, tendenser m.v.). Scenarier kan bruges i et forsøg på at forudsige(prædikativ) eller udforske(eksplorativ)fremtiden,ellertilatopstilleønskerogmålforfremtiden(anticipatorisk): 14

31 Figur4:Treeksemplerpåarketyperafscenarier Kilde:(Nielsen&Karlsson,2007) Prædikative scenarier sigter mod at beskrive den mest sandsynlige fremtid baseret på fortsættelsenafnutidigetrends.dissescenarierkaldesofteforbusinessasusualscenarier eller referencescenarier som øvrige scenarier vurderes i forhold til, idet der her søgesatsenærmerepå,hvordanengivensituationvilseudomenårrækkeudenmarkanteskiftiforholdtilnutidigeforhold.prædiktivescenarierkaldesogsåfremskrivninger,idetdataomnutidigeforholdanvendesproaktivt. Eksplorativescenarierharfokuspåudfoldningogudforskningafenrækkeusikreeller risikofyldte strukturelle variable med afgørende betydning for realisering af mulige fremtidigeudviklinger.dissescenariererkontekstuelle,ogstrategiskevalgkansåledes evalueresidettelys. Anticipatoriskescenarierharetnormativtfokusmedønskeomatinddragesynspunkter fra forskellige centrale aktører og skabe konsensus omkring et fælles ønsket scenario. Medudgangspunktidenønskværdigefremtidformuleresvalgogprioriteringertilrealiseringenafvisionen. 15

32 Sigtetmedscenarieplanlægningenersåledesikkeatbeskriveetnøjagtigbilledeaffremtiden,menhandlerderimodprimærtomatøgebeslutningstageresforståelseforfremtidenssandsynlige,muligeellerønskedeudviklingogomverdenensdynamik(Schwartz, 1998). Mens basisårsopgørelsen således er en forudsætning for både fremskrivningen og dermed opstilling af mål for omstillingen, kan fremskrivningen karakteriseres som enprædiktivscenarieteknik,mensmålsætningenforsåvidtkankarakteriseressomen anticipatoriskscenarieteknik.jeganvenderaltsåenrækkeforskelligescenarieteknikker i specialets første analyse til at kortlægge udgangspunktet for omstilling i Kalundborg Kommune.Analysenafomstillingsforudsætningerneforudviklingafbiogaskanherudoverbetegnessomeneksplorativscenarieteknik,idetjegopstilleret(udafflere)muligt scenarie for den kommunale energiplanlægning som et eksempel på opfyldelsen af de kommunaleklimamål. SometlediforskningsprojektetudviklingafkommunaleklimastrategierogklimaplanerererderudarbejdetdrivhusgasregnskaberforenrækkekommuneriRegionSjælland, heriblandt Kalundborg Kommune 3, hvor energiforbrug og drivhusgasudledning er opgjort. Som grundlag for basisårsopgørelsen og fremskrivningen har jeg derfor valgt at tageudgangspunktidedataogberegninger,derindgåridrivhusregnskabetforkalundborgkommune(herefterkaldetdrivhusgasregnskabet)(kjær&damsø,2010)(damsø T.,2011). Idetfølgendeviljegredegørenærmerefordetremetodiskeskridttilopgørelseafudgangspunktetforomstilling Basisårsopgørelse Basisårsopgørelsen indeholder tre elementer, nemlig en systemafgrænsning, en systemkortlægning (energibalance), og et drivhusgasregnskab (RUC 4, 2011) (Kjær 2, 2011). Systemafgrænsning Systemafgrænsningen handler om at identificere, hvilket system der betragtes, og de deraffølgendesystemgrænser(ruc 3,2008,s.4).Detafgørendeersåledesatdefinere, hvordan de forskellige systemer og sektorer afgrænses. Der skelnes her mellem fire graderiafgrænsningafenenergikæde(blok,2007,s.133): 3Dererligeledesudarbejdetdrivhusgasregnskaberforbl.a.LollandKommune,RoskildeKommune,LejreKommune,HolbækKommuneogSlagelseKommune(Damsø,2011). 16

33 1. Førstegrad:Kunendeligtenergiforbrugmedregnes. 2. Andengrad:Brændselsinputregnessammenmedelektricitets ogvarmeinput, hvordermedtageskonverteringstabielektricitets ogvarmeproduktionfordisseinput. 3. Tredje grad: Alle tab i energikonvertering medregnes for konvertering og transport af energibæreren. Dette inkluderer emissioner i kulminer, olietransportograffinering. 4. Fjerdegrad:Alletidligeretabindregnes,såvelsomenergien,derkrævesafanlæggenesproduktion,driftogvedligehold.Udoverovenståendeindregnerdennekategorialtsåogsåenergianvendttilproduktionogopstillingafvindmøller etc.. Detteerillustreretifigur5: Figur5:Energikædeafgrænsning Kilde:(Blok,2007,s.133) Jo højere oppe i graderne man bevæger sig, jo mere præcist et udtryk for den faktisk emissionfårman,ogjomerekompliceredeopgørelserfølgerderafmed. Udledningenafdrivhusgasserafstedkommesafaktiviteteriforbrug,mensselveudledningenfremkommeriledetmellemressourcerogkonvertering,altsåikonverteringen afenergikildetilenergi.hvismantagerfjernvarmesomeksempel,viletfokusudelukkendepåforbrugresultereietmindrevarmeaftagmensdrivhusgasudledningenvilforbliveuændret,idetfjernvarmejoleveressomoverskudsvarmefraelproduktioenen.det 17

34 ersåledesessentielleatknytteovenståedeforståelsersammen,ellerskandetikkelade siggøreatopnåforståelseafårsagvirknings sammenhænge. Systemkortlægning Systemkortlægningen handler grundlæggende om at foretage en kortlægning af energibalancen, og på baggrund heraf udarbejde en opgørelse af energiforbruget og drivhusgasudledningen.energibalancenerenoversigtoverheleenergikædenfrakilde over konvertering til forbrug. Med udgangspunkt i afgrænsningen af energikæden ved andengrad(jf.ovenfor)betyderdet,atdersåledesertreindsatsområderafrelevansfor reduktionafdrivhusgasser(kjær 2,2011): Figur6:Energikæden treindsatsområderforreduktionafdrivhusgasser Ressource En grundig kortlægning af energibalancen giver aktivitetsdata og emissionsfaktor (EMF),ogdervedenopgørelseafdrivhusgasudledningen(RUC 4,2011). I Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories (IPCC NGGIP, 2006) har IPCC udvikletmetoderogprincipperforopgørelsenafdrivhusgasudledninger.herudtrykkes drivhusudledningenvedaktivitetsdataxemf(ipcc NGGIP,2006,s.1.6).Aktivitetsdata erheretudtrykfordenaktivitet,derfindersted(energiforbrug),mensemferetudtryk for, hvor stor en udledning af drivhusgasser, der forekommer per enhed aktivitet. Der skal således anvendes aktivitetsdata og EMF for de relevante drivhusgasudledende aktiviteterikommunen.hererdetdognødvendigtatvurderetilgængelighedenafdata. Jomeredetaljeretopgørelsenbliver,jostørrekraverderogsåtildatatilgængeligheden. Detsker,atopgørelserpåetgiventdetaljeringsgradforudsætterenrækkedatasæt,der ikke nødvendigvis er til rådighed. Det bør således altid tilstræbes at opgøre drivhusgasudledningerne så præcist som muligt under hensyn til en tilstrækkelig datatilgængelighed. Herefter udarbejdes en opgørelse over drivhusgasudledning på baggrundafenergiforbruget. Medopgørelsenafenergiforbrugetsomgrundlag,erdetherefternødvendigtatkomplicereopgørelsenyderligere,vedatkortlæggeandelenafVEienergiforbruget.Detteeret SkiftetilVEenergikilder Konvertering Øgeteffektivitetog udnyttelse Kilde:egenbearbejdning Forbrug Energibesparelseri slutforbruget 18

35 nødvendigt skridt for at kunne relatere omstilligen til de kvantitative mål for udbygningenafve.nårdetteergjort,erbasisopgørelsenpåplads Fremskrivning Det næste kompleksitetsniveau er en fremskrivning af energiforbruget og drivhusgasudledningentilmålåret,underforudsætningafatderikkegennemføresnyereduktionsinitiativeriperioden.fremskrivningenpåvirkerikkevurderingenafmålopfyldelsen,da denneudtrykkesiabsoluttetermeriforholdtilbasisåret.denharudelukkendetilformål at vurdere, om udledningen vil stige uden yderligere tiltag, så der i givet fald kan gennemføressupplerendetiltagforatimødegådenneudvikling.udenenfremskrivning ellerreferencescenarievilenergiplanlægningenrisikereikkeatindeholdetilstrækkelige tiltagforatnådetvalgtemål.fremskrivningergårogsåundernavnetbusinessasusual (BAU)scenarier,ogbetegnerenudvikling,derfortsætteruændretiforholdtilbasisåret. Fremskrivningerne anvendes typisk til at producere prognoser og forudsigelser om fremtidig udvikling (Höjer, et al., 2008, s ). De bygger på antagelserne at 1) fremtidenerenforlængelseafdenumiddelbarefortid,fordimenneskeligadfærdfølger bestemtelove,derkanudtrykkeskvantitativtsamtat2)fremtidenerforudsigelig,hvis blot man forstår de underliggende love og kausale sammenhænge (Andersen & Jørgensen,2001,s.6). Derertovigtigefaktoreratværeopmærksompåvedanvendelseafrapporterudviklet vedsådannefremskrivninger: For det første, at fremskrivningerne er meget afhængige af de antagelser om forskellige grundfaktorer, de bygger på, bl.a. brændselspriser, teknologiudvikling, demografi, diskursrentesatser, skattetryk, graddage, kvotepriser, støtteordningermv. For det andet, at den fremskrivning der foretages er statisk. Det er en fremskrivningafstatusquo.detbaseresaltidpåpolitiskbesluttedetiltag,ogantager dermedingenvideretiltagiperioden.dekandesudenikketilfuldeindvejeinstitutionelle og kontekstuelle faktorer, eller udviklinger, der ikke følger en stringentrationalistisklogik. Dervilsåledesaldrigværetaleomenperfektforudsigelse,hvilkethellerikkeerhensigten.Fremskrivningenskalderimodopfattessomenreferenceramme,dergørdetmuligt atvisualiserebehovetfortiltag.detteerillustreretifigur7: 19

36 Figur7:Baselinemetoden Kilde:(RUC 2,2007) Målsætning Medfremskrivningensomreferenceskalderfastlæggeskvantitativemålforomstillingen.Dettebyggerpåpolitiskfastlagteklimamål,idetdisseudstikkerrammerneforden kommunaleomstilling.idettemetodiskeskridtpræsenteresderforkommunenspolitisk fastsatteklimamål.hereftervildetværemuligtatkvantificerebehovetforomstilling.i dettespecialeformuleresenmålsætningmedudgangspunktisystemkortlægningenog depolitiskfastlagteklimamål Begrebsapparattildiskussionafbarriererforomstilling Målopfyldelsenafdenkommunaleklima ogenergimålsætningvilindebæreenbetydeligomstillingtiløgetanvendelseafve.denneomstillingmåbeskrivessomenkompleks procesunderlagtmangeforudsætningerogbarrierer,dernødvendigvisbøradresseres. Idiskussionenafbarriererforomstillingerderderforforetagetenkortstudieaf,hvilke barrierer, der angives i litteraturen for herigennem at muliggøre en efterfølgende diskussion af kommunens handlerum. Det skal ikke opfattes som en repræsentativ opremsning af alle barrierer for omstilling, men derimod som et apparat til at beskrive fastlåsthedogtræghediomstillingen. 20

37 3.Analyseafudgangspunktogmålforomstilling Efter at have opstillet et metodeapparat for specialets analyser, vil jeg i det følgende tage fat på specialet første delanalyse, der har til hensigt at besvare det første delspørgsmål: Hvad er den målsatte omstilling af det kommunale energisystem? Formålet medanalyseneratafdækkedetekniskeogsamfundsmæssigesystemer,derudgørspecialets genstandsfelt. Først kortlægges kommunens energiforbrug og drivhusgasudledning, som herefter fremskrives til det fastlagte målår. Efterfølgende opstilles mål for omstillingenbaseretpådenpolitiskfastsattemålsætningforvedvarendeenergiienergiproduktionenogreduktionafdrivhusgasser.analysenharsåledestilformålattydeliggørebehovetforomstillingiforholdtilatsandsynliggøreklimamålsætningen. I det følgende foretages derfor først en kortlægning af energisystemet i Kalundborg Kommune. 3.1.Basisårsopgørelse Indenkortlægningenkanforetages,erdetnødvendigtførstatfastlæggeogdefinerebasisårogmålårforkortlægningen. RegionSjællandsammenmedKKRSjælland 4 ogde17kommuneriregionen,heriblandt Kalundborg Kommune, udarbejdet en regional klimastrategi for Region Sjælland som geografiskareal.herharmangivethåndslagpåatarbejdeforatopfyldeeu sklimamål om 20% CO2 reduktion og 20% vedvarende energi (RegionS 2, 2009) (Kalundborg 4, 2011). Aftalen er foranlediget af de forpligtelser, som en række kommuner i Region Sjælland,herunderKalundborgKommune,harindgåetvedattilsluttesigdeneuropæiskeCoM(Kalundborg 4,2011),hvorkommunerneforpligtersigtilatsættemålforreduktionafCO2 udslippetpåminimum20%i2020iforholdtilbasisåret(com 1,2008). UnderhenvisningtildenfællesregionaleklimastrategiogforpligtelserneiCoM,harjeg såledesvalgtatadoptere2020sommålårforspecialet.icomanbefalesdetatanvende 4KKRSjællanderetafdefemkommunekontaktråd(KKR),dereretableretsomdetregionalelediKL sorganisation.ikkrsjællandmødesborgmestreneogandrepolitikerefrade17kommuneriregionsjællandforatdrøfte,fastsættefælleslinjerogkoordinerekommunernesregionalpolitiskeindsats(kl,2011). 21

38 1990sombasisår,ellerdetnærmesteårdertil,forhvilketderforefindessolideogtroværdigedatasæt(CoM 2,2008,s.2)(CoM 3,2008,s.8).Idrivhusgasregnskabetanvendes2008(detnyestmulige)sombasisår(Kjær&Damsø,2010,s.7).Dettevalgbegrundesmed,atderikkekanfremskaffestilstrækkeligeogvalidedatafor1990,samtaten klimaplanmedudgangspunkti1990vilskullejusteresforudviklingenien20årsperiodeiforholdtilvurderingenafreduktionstiltag. Med basisår og målår på plads er det herefter muligt at tage fat på kortlægningen af energiforbrugetogdrivhusgasudledningenikalundborgkommune.basisårsopgørelsen indeholder som sagt tre elementer, nemlig en systemafgrænsning, en systemkortlægning (energibalance), og en opgørelse af drivhusgasudledningen og andelenafvedvarendeenergiienergiforbruget Systemafgrænsning Systemafgrænsningen handler om at identificere, hvilket system, der betragtes, og de deraf følgende systemgrænser. Drivhusgasregnskabet anvender en aktivitetsbestemt systemafgrænsning (RUC 4, 2011), der omfatter kommunen som geografisk areal. For energisektorerne anvendes ydermere en geografisk forbrugsafgrænsning, hvilket samletbetyder,atderiopgørelsentagesudgangspunktidetslutforbrugafenergisominstitutioner,borgereogvirksomhederikommunenhar,ogsomefterfølgendefølgestilbage igennemenergikæden(kjær&damsø,2010,s.7).detafgørendeeratdefinere,hvordan de forskellige systemer og sektorer afgrænses. I drivhusgasregnskabet medtages for energisystemerne op til anden grad af energikæden(jf. afsnit ), hvilket hænger sammenmedvalgetafemf 5 (senedenforomsystemkortlægningforuddybenderedegørelseforvalgafemf)(kjær&damsø,2010,s.8). Afgrænsningenbliversåledessektorspecifik,ogdetbetyderfordrivhusgasudledningen, at der for energisektorerne medregnes drivhusgasudslip fra energiproduktion af den anvendteenergibærertilforbrugikalundborgkommune.forudledninger,derikkeer knyttettilenergiforbrug,anvendesenrengeografiskaktivitetstilgang,ogdermedtages udslipfralandbrug,udrådningaforganiskmateriale,ændretarealanvendelseogindustriproduktionikalundborgkommune(kjær&damsø,2010,s.8). 5Hvadangårbiogasvillemankunneargumentereforenafgrænsningvedtredjegrad,idetenøgetanvendelseaf biogasvilmedføreøgettransportarbejdeiforbindelsemedfremskaffelseafråmaterialer.mangelpådatagørdet dogsværtatberegnedenpræcisebetydningaføgettransportarbejdevedbrugafbiogasikalundborgkommune,ogjegharderforvalgtatfølgebaggrundsrapportenssystemafgrænsningvedandengrad. 22

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Klimakommissionens udbud af. Fremtidsbilleder og virkemidler

Klimakommissionens udbud af. Fremtidsbilleder og virkemidler 5. februar 2009 J.nr. 1901/1444-0001 Ref. MNI Side 1/11 UDBUDSMATERIALE af 4. februar 2009 Klimakommissionens udbud af Fremtidsbilleder og virkemidler Udbydende myndighed og adresse hvortil tilbud kan

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Regionale møder 2015 Dansk Fjernvarme

Regionale møder 2015 Dansk Fjernvarme Regionale møder 2015 Dansk Fjernvarme Strategisk Energiplanlægning Hvad sker der i din Region? v. Martin Dam Wied Roskilde d.5/3-2015 Baggrund for Energi på Tværs Behov for omstilling af energisystemet

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Klimaplan 2016-2020 behandler 4 fokusområder: Bæredygtig energi Grøn transport Fremtidens industri Bæredygtigt byggeri

Klimaplan 2016-2020 behandler 4 fokusområder: Bæredygtig energi Grøn transport Fremtidens industri Bæredygtigt byggeri Ny klimaplan Aarhus Kommune skal have en ny klimaplan, der sætter rammen for arbejdet med den grønne omstilling i de kommende år. Det er stor opgave, der kræver, at alle løfter i flok. Derfor er du og

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet

Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet ANSØGNINGSVEJLEDNING 15. oktober 2013 J.nr. 3401/1001-6635 Ref. BJK Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet - Partnerskaber om pilotprojekter for kommunale

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

FRA MILJØ TIL MILLION

FRA MILJØ TIL MILLION Hvilke klimamål skal og kan nås for godstransportsektoren på kort og lang sigt? Hvilke virkemidler og teknologier kan der peges på? Hvorledes kan miljøstrategier understøtte indtjening og forretningsskabelse?

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 235 v. 2. Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7 Fredericia Tlf. 7 1 22 44 www.energinet.dk Dette notat

Læs mere

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke

Læs mere

Fleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Fleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Fleksibelt og effektivt energiforbrug Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd To temaer i denne workshop Tema 1: Hvilke fleksibiliteter har vi brug for? Hvem kan levere dem? Tema 2: Ændring af regulering

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Bilag A Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato Rev. 30. august

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i kommunalt regi

Strategisk energiplanlægning i kommunalt regi Projektrapport, 2011 Teksam K1 Strategisk energiplanlægning i kommunalt regi - Et casestudie af Kolding kommune Federico Antonio Canu Marie Louise Olin Nina Raundahl Sigrid Mourits-Andersen Thomas Østergaard

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indsats i Borgmesterpagten

Indsats i Borgmesterpagten Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem

Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem Future Gas projektet Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem Biogas2020 Skandinaviens biogas konference - biogassen i en grøn omstilling af Lise Skovsgaard, lskn@dtu.dk Phd. student, FutureGas

Læs mere

1. Workshop. Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller. Morsø Kommune mors.dk

1. Workshop. Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller. Morsø Kommune mors.dk 1. Workshop Morsø Kommune Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller Program: Kl. 17 Velkomst ved Morsø Kommune. Kaffe, te og brød Kl. 17.10 Oplæg Fremtidens energisystem og Vindmøller Karl

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013 CONCITO 2013 ANBEFALINGER ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013 Danmarks CO2e-budget 2000-2050 (mio. ton) 881 52 361 760 25 CO2e-udledning fra 2000-2011 CO2e-udledning i 2012 CO2e-udledning i 2013-2020 ved -40%

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har

Læs mere