L Æ S O G S Å I D E T T E N U M M E R

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "L Æ S O G S Å I D E T T E N U M M E R"

Transkript

1 m a j n r Å R G A N G Frankrig FRANKRIG Italien ITALIEN Enhedslisten ENHEDSLISTEN Danmark DANMARK Konsekvente stemmer mod krig og liberalisme L Æ S O G S Å I D E T T E N U M M E R m a r x i s m e o g r e l i g i o n b l e k i n g e g a d e b a n d e n v e r d e n s o v e r e n k s o m s t e r u n g d o m s h u s d e n g a n g o g n u

2 f ø l g m e d p å n e t t e t : w w w. s a p - f i. d k F r a r e d a k t i o n e n Socialistisk Information Prøv os tegn abonnement! Socialistisk Information udgives af Socialistisk Arbejderparti (SAP). Vi udkommer hver måned med nyheder, baggrundsartikler og analyser af arbejderes og andre undertrykte gruppers kampe i Danmark og internationalt. Vi forsøger at fange nogle af de vigtigste diskussioner, som aktivister på venstrefløjen tumler med, og give et bidrag til, at diskussionen kommer videre. Vi blander os, når debatten raser i Enhedslisten eller i SUF. I dette nummer, som udkommer lige før Enhedslistens årsmøde, har vi bl.a. valgt at bringe artikler, om revolutionæres regeringsdeltagelse, og socialisters holdning til religion. Prostitution er et andet omdiskuteret emne, som vi for et par numre siden bragte et tema om. Gennem vores samarbejde, via Fjerde Internationale, med socialister over hele verden har vi en unik mulighed for at bringe historier og analyser direkte fra folk, som står midt i kampene. I de seneste numre har vi for nylig bragt interviews og artikler om krigen i Libanon, kampen for fri abort i Portugal, antiracisme i Skotland, situationen i Irak og venstrefløjens fremmarch i Latinamerika. Som socialister har vi også behov for at analysere begivenhederne og sætte dem ind i en større sammenhæng. Derfor indeholder Socialistisk Information altid en længere teoretisk eller historisk artikel, som afklarer begreber og socialistiske principper. Rosa Luxemburg, demokratisk centralisme, den globale økonomi, karakteren af revolutionen i Venezuela er blot nogle af de mange emner, vi har taget op. Vi kommer vidt omkring, og vil gerne komme ud til flere. Vil du være med som læser i den kommende tid, så tegn et abonnement i dag, og få bladet med posten fra næste måned. I n d h o l d Indblik: revolutionære i regering SF vil have magt Enhedslisten kræver forandring.. 3 Sinistra Critica opbygger antikaptalistisk alternativ Sinistra Critica kongres annoncerer opposition til Prodi Enhedslisten tager stilling Mod krig og regeringskompromisser fokus Alternativet til Fogh er ikke en regering med de radikale Protester mod sygehusforringelserne Det var på Frederiksberg Verdensoverenskomster Et fagligt svar på globalisering Boganmeldelse Den danske celle International socialistisk ungdomslejr 2007 Grafitti, revolution og eksperimenter ungdomshus-interview Kampen for et ungdomshus dengang og nu Internationale noter Tyrkiet, Venezuela, Norge marxisme og religion Kan man være socialist og muslim? Religion Folkets opium? BAG SI SAP, Enhedslisten og SUF International Socialistisk Ungdomslejr 2007 Tilmeldingen er åbnet Månedsbladet Socialistisk Information udgives af Socialistisk Arbejderparti ( SAP ) dansk sektion af Fjerde Internationale Socialistisk Information redigeres af et udvalg bestående af : Bjarke Friborg, Ebbe R. Jørgensen (ansv.), Katrine T. Mikkelsen, Bodil Rasmussen, Christina C. Nielsen, Bertil Videt, Nina T. Andersen, Nicolai Bentsen og Åge Skovrind. Sign. artikler står for forfatternes egen regning. Henvendelse til redaktionen : Studiestræde 24, 1., 1455 København K. Telefon : (læg besked på tlf. svarer) e - post : - fi.dk Abonnement : 175 kr., dog 100 kr. hvis man er på pension, bistand, SU eller mindre. Introduktionspris : 50 kr. for et halvt år (gælder kun for nye abonnenter) Der kan tegnes abonnement 1 ) ved at indbetale beløbet på giro , Socialistisk Information, Studiestræde 24, 1., 1455 Kbh. K, 2 ) ved at gå ind på 3 ) ved at sende en check til SI s adresse Tryk : SAF Redaktionen afsluttet den 30. april 2007 SI nr. 219 udkommer primo juni 2007 I S S N

3 i n d b l i k SF vil i regering Enhedslisten vil have forandringer SF går benhårdt efter at komme i regering til næste valg. Ingen krav til det politiske grundlag for en ny regering skal stå i vejen for SF ernes ministeraspirationer. Enhedslistens Hovedbestyrelse har et ganske andet perspektiv: Det er ikke bare nødvendigt med en anden regering, men også med en grundlæggende anden politik.»i SF har vi kun ét ultimativt krav: Fogh skal væltes«. Ifølge SF s partiformand, Villy Søvndal, har partiet ingen skrupler over at indgå snart sagt et hvilket som helst kompromis til gengæld for ministerposter:»har SF så måttet sluge en kamel eller to, når vi har siddet et år i regering? Ja selvfølgelig. Det gør man i politik, når man ikke har 90 mandater. (...) Selvfølgelig følger der kompromisser med en regeringsdeltagelse. Sådan er dét,«sagde partiformanden på SF s årsmøde. Og de eneste spæde protester fra baglandet kommer fra folk, der efterlyser en plan B for partiet, hvis Socialdemokraterne ikke vil lege. Erfaringer fra regeringsdeltagelse i andre lande har vist venstrefløjen, hvilke slags kameler, det kan blive nødvendige at sluge, når man binder sig op på et parlamentarisk samarbejde med social-liberalistiske kræfter. I Italien har samlingspartiet Rifondazione Comunista ekskluderet en senator for at gå imod ledelsens ordre om at stemme for Prodiregeringens krigspolitik. En politik, der blandt andet omfatter forlængelse af de italienske troppers tilstedeværelse i Afghanistan og udbygning af USA s militærbaser i landet. Rifondazione har gjort det, som Enhedslistens Hovedbestyrelse advarer imod: de har placeret deres loyalitet hos en nyliberal regering frem for hos de sociale bevægelser, hvis krav de blev valgt ind på i første omgang.»det må løbende være Enhedslistens opgave at forbinde sig med bevægelser uden for parlamentet for at skabe det størst mulige pres på en socialdemokratisk ledet regering,«skriver Enhedslistens Hovedbestyrelse i deres forslag til udtalelse om regeringssamarbejde. I samme udtalelse vurderer Hovedbestyrelsen, at en regering, der er parat til»systemoverskridende politiske initiativer«sammen med Socialdemokraterne og SF, er urealistisk. Derfor lægger de op til at opbygge en stærk opposition, frem for at Enhedslisten binder sig på hænder og fødder i en højredrejet socialdemokratisk ledet regering:»enhedslisten ønsker en socialistisk regering, der er lige så loyal over for almindelige mennesker, som Fogh har været overfor markedskræfterne. Det er afgørende, at vi bevarer vores handlefrihed og ikke indgår politiske aftaler, som lægger bånd på vores muligheder for at løse denne opgave.«i denne måneds Indblik stiller vi skarpt på erfaringerne fra Rifondazione i Italien og de politiske konsekvenser, partiets indtræden i Prodi-regeringen har haft. Vi byder på forskellige vinkler på debatten om revolutionær strategi i det parlamentariske arbejde i et interview med Aurora Donato fra Sinistra Critica, en rapport fra Sinistra Criticas forsamling den 15. april og et overblik over, hvordan Enhedslistens Forretningsudvalg har stillet sig i sagen om Rifondaziones samarbejde med Prodi-regeringen.

4 Rifondazione rykker mod højre i n d b l i k Sinistra Critica opbygger antikapitalistisk alternativ Det italienske samlingsparti Rifondazione er i bevægelse. Desværre bevæger det sig i den forkerte retning, mener Aurora Donato, en ung aktivist fra Rifondaziones venstrefløj platformen Sinistra Critica (Kritisk Venstre). Sinistra Critica opbygger nu sig selv for at kunne udgøre et revolutionært alternativ, når flertallet i Rifondazione går sammen med venstrefløjen i Socialdemokratiet. af ör n olafsson og N i na T. an de rs e n Sinistra Critica har de sidste måneder været kastet ud i et politisk stormvejr, efter at Franco Turigliatto, senator for Rifondazione og ledende medlem af Sinistra Critica, stemte imod Prodi-regeringens krigsbudget. Dermed brød han med partilinjen i Rifondazione og destabiliserede samtidig hele regeringsgrundlaget, fordi Prodi sidder på et så spinkelt mandat, at blot én stemme imod er nok til at vælte læsset. Hans handling fik Rifondaziones ledelse til at ekskludere ham fra partiet i marts. Socialistisk Information mødte Aurora Donato på SAP s påskeseminar, og hørte hendes udlægning af Sinistra Criticas politiske og strategiske overvejelser. Flirten med Socialdemokraterne tiet om at danne et nyt reformistisk parti. Aurora Donato mener, at en stor del af forklaringen på Rifondaziones højredrejning skal findes i den manglende kontakt til de sociale bevægelser. Med beslutningen i om at indgå i regeringssamarbejde med Prodis centrum-venstre, vendte Rifondazione de sociale bevægelser ryggen og vi har dermed en stor del af ansvaret for bevægelsernes nuværende krise, siger Aurora Donato, og uddyber: Vi havde en helt central rolle i blandt andet anti-krigsbevægelsen, både organisatorisk og politisk. Men vi lod dem i stikken, både helt konkret ved at forlade aktiviteterne til fordel for det parlamentariske arbejde, men også politisk ved for eksempel at støtte de italienske troppers fortsatte tilstedeværelse i Afghanistan og opbygningen af USA s militærbase i Vicenza. Sinistra Critica vil ikke under nogen omstændigheder være en del af Siden Rifondaziones kongres i er linjen blevet mere og mere højredrejet, og flertallet i partiet flirter nu med venstrefløjen i Socialdemokrade aktuelle planer om at danne et nyt parti sammen med den socialdemokratiske venstrefløj. Hvis vi gik med i det projekt, ville der jo ikke være noget som helst alternativ til den ny-liberale agenda. Vi arbejder i stedet med det mål at samle en ny social opposition, en social og politisk organisation med stærk tilknytning til bevægelserne, siger Aurora Donato. Berlusconi-mareridtet Da senator Franco Turigliatto, stemte imod Prodi-regeringens krigsbudget og dermed destabiliserede regeringsmagten, rasede Rifondaziones ledelse og beskyldte senatoren for at bane vejen for en ny Berlusconi-regering, Franco valgte at være loyal over for de sociale bevægelser, vi repræsenterer, frem for at være loyal overfor ledelsen. Vi kan ikke gå til valg med antikrigsbevægelsens opbakning, for dernæst at stemme imod bevægelsernes politiske krav, siger

5 i n d b l i k Aurora Donato, der i øvrigt ikke mener, at en ny Berlusconi-regering er særlig sandsynlig: Berlusconi er et mareridt snarere end en realitet. Når Sinistra Critica deler flyers ud, siger folk»lov os, at I ikke bringer Berlusconi tilbage!«, men faktum er, at Berlusconi er stort set fraværende i det politiske billede og faktisk også i medierne, hvilket jo er ret bemærkelsesværdigt. Det lykkedes Prodi-regeringen at holde skindet på næsen efter afstemningen om krigsbudgettet ved at kræve en tillidsafstemning om regeringsgrundlaget på tolv politiske punkter. Turigliatto besluttede at stemme for det nye regeringsgrundlag, men sagde samtidig, at»når jeg stemmer for Prodi-regeringen, vælger jeg dermed, hvem vi vil være i opposition til,«og gjorde det helt klart, at vi politisk er imod hvert eneste af de tolv punkter, forklarer Aurora Donato. Sinistra Critica opbygger sig selv Rifondaziones ledelse indledte i februar en eksklusionssag mod Franco Turigliatto den første i Rifondaziones historie. Eksklusionssagen har givet Sinistra Critica en enorm opmærksomhed, også i positiv forstand. Bevægelserne støtter Francos politiske udmeldinger, siger Aurora Donato, der mener, at Rifondazione er i gang med at forlade enhver revolutionær strategi. Derfor opbygger Sinistra Critica nu sig selv, og har fået mange nye medlemmer de sidste måneder, som ikke har meldt sig ind i Rifondazione. Vi bryder ikke med Rifondazione, men siger, at partiet bryder med os, når de ekskluderer vores senator. Rifondaziones ledelse følger næsten betingelsesløst Prodi-regeringen, og bebuder nu dannelsen af et nyt parti sammen med venstrefløjen af Socialdemokratiet. Derhen vil Sinistra Critica ikke følge dem. Vi har endnu ikke taget stilling til, om vi vil danne et selvstændigt parti med f.eks. parlamentarisk opstilling. Vores planer er en national forsamling af Sinistra Critica den 15. april (se artiklen»sinistra Critica opbygger opposition til Prodi«), og så en stor forsamling af de sociale fora midt i juni. Sinistra Critica håber, at der vil der vil blive skabt en social bevægelse for modstand mod Prodi-regeringens asociale tiltag. Det gælder for eksempel nedskæringer på pensioner og et højhastighedstog, som vil blive anlagt af private virksomheder uden hensyn til miljø og de lokale beboere. Prodiregeringen opgav også valgløfterne om at lovliggøre papirløses parforhold, herunder homoseksuelle par alt sammen i Berlusconis ånd. Sinistra Critica har modtaget mange solidaritetserklæringer, også internationale, siden regeringskrisen og eksklusionssagen. Solidaritet rettet mod de politiske udmeldinger og ikke Franco Turigliattos person. Aurora Donato er 22 år, jurastuderende i Rom, aktiv i en studentergruppe (et såkaldt Collectivo) på Europas største universitet La Sapienza og har været medlem af Rifondazione og Sinistra Critica siden Sinistra Critica Sinistra Critica blev født på Rifondaziones kongres i på initiativ fra Fjerde Internationales sektion som modvægt til højredrejningen af ledelsen i partiet. I efteråret 2006 blev Sinistra Critica formelt en selvstændig organisation, som også mange uden for Rifondazione har tilsluttet sig. Sinistra Criticas projekt er antikapitalistisk, økologisk og feministisk. Organisationen har små grupper overalt i Italien og opbygger blandt andet de sociale fora.

6 Rifondazione rykker mod højre i n d b l i k Sinistra Criticakongres annoncerer opposition til Prodi Et tusinde aktivister mødtes til Sinistra Criticas forsamling i Rom i midten af april. Her vedtog de en social oppositions pagt mod Prodis social-liberale regering. De politiske omdrejningspunkter var Nej til Krig, modstand mod Bush planlagte besøg i Rom, deltagelse i Gay Pride og støtte til kampen mod ødelæggelse af miljøet. Da Sinistra Critica samledes den april, slog forsamlingen fast, at det er tid til at arbejde for en ny politisk platform. En platform, der adskiller sig fra et ny-proklameret social-liberalt Venstre-parti, som Rifondaziones ledelse er villig til at deltage i, i samarbejde med venstrefløjen i Socialdemokratiet. Forsamlingen opfordrede også senator Franco Turigliatto, der er medlem af Sinistra Critica, til at trække sin afskedsbegæring til Senatet tilbage. En venstreopposition til Prodi er født Når vi ser et Mitterandistisk socialt samlingsparti i venstrefløjens fremtid, er vi ikke i tvivl om, at der er behov for en ny politisk platform. Det var den indledende opfordring og den afsluttende konklusion på forsamlingen, sådan som Salvatore Cannavó og Franco Turigliatto, hhv. parlamentsmedlem og senator for Rifondazione, og medlemmer af Sinistra Critica, formulerede det. I deres tale til de tusinde aktivister understregede de to venstrefløjsparlamentarikere, at den forestående omgruppering på venstrefløjen ikke vil kunne bruges som et talerør for de krav, der kommer fra de sociale bevægelser. Tværtimod, flere og flere kræfter på venstrefløjen udvikler sig til at blive forhindringer for bevægelserne, sagde Turigliatto og uddybede:»det er den erfaring, vi har gjort os det seneste år: Har I måske set Rifondazione mobilisere til en exit-strategi fra Afghanistan?«Et retorisk spørgsmål, der refererer til det stormvejr, som Sinistra Critica kom ud i, da Franco Turigliatto som den eneste stemte imod forlængelsen af de italienske troppers tilstedeværelse i Afghanistan. Forsamlingen blev også en lejlighed til at foreslå en pagt mellem bevægelserne og de mange sociale, faglige og politiske kræfter, som var inviteret, for at koordinere de sociale kampe og mobiliseringer. Salvatore Cannavó forslog blandt andet organiseringen af en værdig velkomst til Bush, med henvisning til den amerikanske præsidents planlagte besøg i Italien i starten af juni et forslag der siden blev taget op af mange talere på forsamlingen. Som afrunding gentog Franco Turigliatto nødvendigheden af en stærk Demonstration mod USA s militærbase i Vicenza, som støttes af Prodi-regeringen.

7 i n d b l i k Enhedslisten tager stilling modstand mod Prodi-regeringen og dens politiske drejebog med angreb på arbejderbevægelsen og fortsat støtte til krigen. Vi vil gøre det klart, at vores liv, millioner af menneskers liv, er vigtigere en profit og markedskrav og af denne grund må vi nødvendigvis være antikapitalister. Ikke flere sekteriske ritualer Kort sagt var denne Sinistra Critica kongres det første offentlige initiativ fra en organisation, som har besluttet ikke at gentage det sekteriske ritual om at splitte fra Rifondazione og proklamere sig selv som et lille parti af de få rene og ranke:»vores projekt er mere ambitiøst. Vi vil genopbygge et klassebaseret alternativt venstre, med selvorganisering af bevægelserne i forgrunden, samtidig med en reorganiseringsproces, som nødvendigvis vil tage et stykke tid. Det står klart, at fra i dag vil opbygningen af et organiseret kritisk venstre være vores primære opgave.«blandt forsamlingens initiativer og centrale datoer er solidaritet med Emergency, en velkomst til Bush, et stærkt opbud til Gay Pride den 9. juni, modstand mod Vatikanets uacceptable indblanding i det politiske liv og støtte til alle de sociale kampe, der forsvarer miljøet. Endelig vedtog forsamlingen en klar og entydig opfordring til Franco Turigliatto om at trække sin afskedsbegæring til Senatet tilbage.»det var en afskedsbegæring givet til et parti, som var afvisende, og det vil være passende at trække den tilbage, så Franco Turigliatto kan give stemme til modstanden i magtens haller«. Oversat og redigeret af Nina Trige Andersen fra Critical Left assembly charts left opposition to Prodi på Mod krig og regeringskompromisser Turbulensen fra Italien er nået helt til Danmark. I Enhedslisten har der også været debat om, at Rifondaziones ledelse stemte for italienske tropper til Afghanistan og udbygningen af amerikanske militærbaser og efterfølgende ekskluderede dem, der stemte mod krigspolitikken. Enhedslisten har ikke bare taget udviklingen til efterretning, men har flere gange under forløbet udtrykt sin bekymring over dette skred. af janus Noack Allerede i 2006, da sagen om Rifondaziones støtte til Prodi-regeringens krigspolitik startede, sendte Enhedslistens forretningsudvalg et brev til Rifondaziones formand med en opfordring til, at stemme mod tropperne i Afghanistan:»Kære Fausto Bertinotti (Formand for Rifondazione, red.) For et par uger siden ankom en dansk militærstyrke til Afghanistan som en del af den igangværende NATO-operation. I det danske parlament stemte Enhedslisten mod denne beslutning, da vi hverken tror på, at der skabes fred i Afghanistan gennem en NATO-invasion, eller har tillid til, at de dominerende NATOlande ønsker at sikre det afghanske folk virkelig national selvbestemmelse. Allerede i søndags (den 23. juli 2006) blev de første tre danske soldater såret efter en lang ildkamp med afghanske modstandsfolk. For os i Enhedslisten bekræfter det blot at NATO-operationen ikke er vejen frem og vi vil derfor forstærke vores krav om, at de danske soldater træk- kes hjem fra Afghanistan, ligesom vi kræver, de danske styrker trukket hjem fra Irak. I den kamp vil det være et alvorligt tilbageslag, hvis det italienske Senat vedtager at forlænge den italienske militære tilstedeværelse i Afghanistan med stemmer fra dit parti, som hidtil har været kendt og respekteret for sin modstand mod imperialistiske angreb. Det vil selvfølgelig blive brugt direkte mod os i Danmark og mod alle andre i hele verden, som vender sig mod NATOoperationen i Afghanistan, at selv Rifondazione Comunista i Italien støtter denne invasion. På vegne af Enhedslistens Forretningsudvalg skal vi derfor opfordre dig til at gøre alt for at forhindre en sådan udvikling. Kammeratlig hilsen FU Enhedslisten.«Vedtaget af Enhedslistens FU, 2. august 2006 Rifondazione besluttede at stemme for tropperne i Afghanistan både i sommeren 2006 og i februar Men i anden 7

8 omgang undlod to venstrefløjssenatorer at stemme og Prodi-regeringen kom i mindretal. Rifondaziones ledelse skred derefter til eksklusion af den»ulydige«senator Franco Turigliatto. Enhedslistens hovedbestyrelse udtalte igen sin afstandtagen til krigspolitikken og stillede sig solidariske med de kræfter også i parlamentet der kæmpede for samme sag:»for hver dag der går, bliver det mere og mere tydeligt, at den amerikansk ledede besættelse af Afghanistan ikke er en del af løsningen, men en del af problemet. NATO-styrkernes tilstedeværelse er i sig selv uacceptabel for mange afghanere. Og den bliver endnu mere uacceptabel af de gentagne eksempler på de udenlandske troppers militære magtanvendelse, som dræber fuldstændig uskyldige afghanske civile, herunder mange børn. Det sørgelige resultat er, at Taleban og lignende grupperinger, som bestemt ikke kæmper for demokrati og menneskerettigheder, er blevet styrket. Enhedslisten arbejder for, at de danske tropper øjeblikkeligt trækkes ud af Afghanistan og vi udtrykker vores solidaritet med alle andre venstreorienterede kræfter, som i parlamentariske og udenomsparlamentariske sammenhænge kæmper for den samme sag. stop besættelsen af afghanistan nato-tropperne ud nu!«vedtaget af Enhedslistens HB, 18. marts 2007 For Enhedslisten er internationalismen vigtig. Derfor deltager Enhedslisten i flere internationale samarbejdsfora. Enhedslisten er med i EACL (Europæisk Antikapitalistisk Venstre) og observatør i det Europæiske Venstreparti (ELP). Sekretariatet for Europæiske Venstreparti udtalte sig om Italien. I nedenstående udtalelse advarer Enhedslistens HB mod ukritisk støtte til Prodi-regeringen:»Vedr. Udtalelse fra det Europæiske Venstrepartis sekretariat: 1. Enhedslisten noterer sig, at det Europæiske Venstrepartis (ELP) sekretariat udtaler sin støtte til Prodi-regeringen. Sekretariatet udtaler sig om et emne, der deler venstrefløjen, uden at medlemspartierne har været inddraget i diskussion. 2. Enhedslisten er uenig i en ukritisk støtte til en regering, der udbygger USA s baser, forlænger den militære tilstedeværelse i Afghanistan og generelt fører en nyliberal økonomisk politik. 3. Enhedslisten mener, at det er positivt med samarbejde mellem venstrefløjspartier i Europa, men Enhedslisten ønsker fortsat ikke at være medlem af det Europæiske Venstreparti. Vedtaget at Enhedslistens HB, 18. marts (samt igen på HB-mødet, 21. april)

9 f o k u s Alternativet til Fogh er ikke en regering med De Radikale SAP s for r etn i ng s u dvalg, For et år siden meddelte Det Radikale Venstres leder, Marianne Jelved, at hendes parti ikke længere indgik et samlet oppositionsalternativ sammen med Socialdemokraterne. For en uge siden benyttede hun årsdagen for denne udtalelse til at meddele, at hun da gerne vil forhandle med Socialdemokraterne om et fælles politisk alternativ til Fogh-regeringen. Sådan lever dansk folketingspolitik sit eget spændende liv. Men indirekte afspejler krumspringene, hvad der sker i en anden politisk verden: i befolkningen. På mange måder ville det være naturligt for det liberalistiske parti, De Radikale, at lægge sig tættere op af Venstre og Konservative, men Marianne Jelved har i løbet af det kommende år måttet erkende, at hun ikke har vælgerne bag sig. Ønsket om at slippe af med VK-regeringen er så udbredt og dybtfølt i befolkningen herunder blandt De Radikales vælgere at partiet drønede ned i meningsmålingerne, da Jelved lagde afstand til resten af oppositionen. SF har benyttet Jelveds nyeste udtalelser til endnu engang at lancere sig som regeringsdueligt, ja mere end det: SF skal være partiet, der får samlet S og R i en ny regering. Ideen er genial, hvis det vigtigste her i verden er at få ministerposter. Til gengæld er den ikke mindre end katastrofal, hvis det handler op at skabe et alternativ, der vil ændre den politiske kurs og skabe forandringer til fordel for arbejderklassen og de socialt marginaliserede, en social, solidarisk og grøn politik. Med en R-S-SF-regering vil De Radikale fungere som bremsen, der sikrer, at den økononomiske politik ikke anfægter det frie marked og ikke generer arbejdsgivere og kapitalfonde. Og SF vil fungere som partiet, der legitimerer denne Thor-Pedersenminus-ti-procent-politik over for den mest kritiske del af befolkningen. Sådan en regering vil på kort tid undergrave tiltroen i befolkningen til, at der findes et alternativ til den nyliberale politik. I stedet for bogstavkombinationer, tankespind og ministerambitioner skulle SF hellere kaste sig ind i den kamp, som for alvor afgør, hvad der kommer efter Fogh. Det drejer sig om det politiske liv uden for Christiansborg. Først og fremmest handler det om velfærdskampen, dvs. kampen om de kommende kommunale budgetter og arbejdet for at opbygge en bevægelse mod den velfærdsreform, som regeringen forbereder, og for en virkelig velfærdsreform. Alternativet til Fogh skaber vi: hvis vi opbygger disse bevægelser, hvis vi styrker den politiske kritik af regeringen og dens håndlangere i kommunerne hvis vi opbygger et politisk alternativ til nyliberalismen hvis vi rejser perspektivet om en regering, som er lige så loyal over for arbejderbefolkningen, som Fogh er over for kapitalistklassen. Det er svært at se, hvordan der skulle være plads til De Radikale i sådan en regering. Omvendt er der næppe tvivl om, at hvis de Radikale går i regering med Socialdemokraterne, vil den ikke føre til noget brud, og alle, der kæmper for en social, solidarisk og miljøvenlig politik, vil være bedre tjent med, at SF holder sig ude af sådan en regering og sammen med Enhedslisten bidrager til det stærkest mulige udenomsparlamentariske pres på regeringen og en klar venstrefløjskritik. 13. april 2007 Du kan få ugens kommentar fra SAP s forretningsudvalg i din mailbox ved at sende en mail til

10 Protester imod sygehusforringelserne Det var på Frederiksberg Regionerne har i disse uger travlt med at føre regeringens ønsker ud i livet. Det drejer sig om den kommende sygehusstruktur. Frederiksberg var en af de steder, hvor Hovedstadsregionens planer blev mødt med protester fra både borgere og ansatte. Af Ebbe Rand Jørgensen»Ønsket er at skabe et sammenhængende, velfungerende sundhedssystem, der virker for alle borgerne, og som kan måle sig med det bedste i verden.«sådan hedder det i en hensigtserklæring fra forberedelses- Spareplan Regionsrådet har prøvet at sælge hospitalsplanen som en plan for forbedringer. Planen indebærer en bedre udnyttelse af ressourcerne og en samling af de meget avancerede behandlinger på nogle få sygehuse. Det vil gavne nogle alvorligt syge mennesker. Men politikerne kan ikke løbe fra, at det også er en plan for forringelser. Der er tale om en spareplan.»samling af funktioner på færre enheder skal samlet set give driftsbesparelser«(hospitalsplanen, side 13). Regionen regner selv med, at der kan spares op mod 300 mio. kr. Dette tal er ikke voldsomt stort set i forhold til et budget på over 22 milliarder. Men det skal også ses i lyset af ønsket om at kunne tilbyde de mest avancerede behandlingsmetoder. Sygdomsbehandling er et område i voldsom vækst hvad angår teknologi, og det koster at være med på vognen, hvilket må være en del af baggrunden for ønsket om besparelser andre steder. udvalget for Region Hovedstaden. I disse uger er regionsrådet ved at sætte kød og blod på deres hensigtserklæringer. Den hospitalsplan, som har været i høring indtil 4. april, skal behandles endeligt i regionsrådet den 15. maj. Et punkt i planen er nedlæggelse af Hørsholm Sygehus. Begrundelsen er, at det»muliggør anvendelse af matriklen til psykiatrivirksomhed«. Borgerne i Hørsholm har forståeligt nok været på mærkerne for at forsvare deres lokale sygehus. En borgergruppe i Hørsholm afleverede den 3. april underskrifter til regionsformand Vibeke Storm Rasmussen for bevarelse af sygehuset i sin nuværende form. Fra Helsingør overrakte en borgergruppe en resolution for bevarelsen af akutfunktionerne på Nordsjællands Hospital i Helsingør. I 2002 Mette Bang Larsen, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten på Frederiksberg, og aktiv i mobiliseringen mod lukning af bl.a. skadestuen på Frederiksberg Hospital. indsamlede gruppen ca underskrifter med samme formål. Fra Frederiksberg Hospital overrakte jordemødre og sygeplejersker ca underskrifter til fordel for bevarelse af fødeafdelingen og den døgnåbne skadestue. Utilfredsheden hænger sammen med opdelingen i»nærhospitaler«og»områdehospitaler«. Kun Bispebjerg, Hvidovre, Herlev og Hillerød får status af»områdehospital«(rigshospitalet får en særlig status som»specialfunktionshospital«) De skal være sygehuse med alt, hvad det traditionelt indebærer. Bl.a. skal der (fortsat) være akutmodtagelse og døgnåbne skadestuer. Og der skal være fødeafdelinger. Alle de resterende sygehuse, som får status af»nærhospitaler«, mister deres fødeafdelinger. Der bevares en slags skadestuer disse steder. Men de skal kun være åbne i dagtimerne og kun behandle småskader. Er det begyndelsen til enden et første skridt, der skal føre til nedlæggelser senere hen? Frederiksberg protesterer Mette Bang Larsen er kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten på Frederiksberg. Hun fortæller om baggrunden for de lokale protester: For det første er det foreslået at nedlægge den velfungerende fødeafdeling, som både personale og forældre er glade for, netop fordi den er forholdsvis lille og overskuelig. Det 10

11 giver en enorm tryghed i forbindelse med graviditet og fødsel. Det andet store problem er, at man vil lukke skadestuen om aftenen, på det tidspunkt, hvor der er allermest brug for den. Det er bl.a. hér i forbindelse med at folk får fri fra arbejde at der er flest trafikuheld. For de mange, ofte ældre, medicinske patienter er det også et stort problem, da de på dette tidspunkt ikke har mulighed for at kontakte egen læge. Jordemødrene henviser bl.a. til en rapport fra Sundhedsstyrelsen, der viser, at mindre fødeafdelinger har en god kvalitet. Blandt dem er Frederiksberg Hospital, der har landets næsthøjeste andel af fødende, der føder uden indgreb. Regionens plan om at samle alle fødslerne på 4-5 store afdelinger med årlige fødsler er begrundet i ønsket om, at alle fødesteder har tilknyttet en neonatalafdeling, dvs. en højt specialiseret afdeling, der kan tage sig af for tidligt fødte børn. Men kravet om specialafdelinger er jo ikke nødvendigvis i modstrid med ønsket om at bevare flere mindre fødesteder:»for nogle fødende vil det være trygt at føde på en meget specialiseret fødeafdeling, mens andre vil søge trygheden på et mindre og mere overskueligt fødested,«siger jordemødrene i en udtalelse. Lukning af skadestue Hvis hospitalsplanen bliver til virkelighed, skal skadestuen på Frederiksberg reelt lukkes. Tilbage bliver en klinik, der i dagtimerne kan behandle småskader. Denne forringelse bliver der også protesteret imod, både fra personale og borgere. Mette Bang Larsen er enig. Her har det vel igen handlet primært om økonomi, ved at centralisere på de større sygehuse. Det vurderes at være for dyrt at have et fuldt beredskab 24 timer i døgnet. Og så har jeg også hørt argumentet, at man skal have fuldt kirurgisk beredskab, men dét holder ikke. Vi har på Frederiksberg via H:S i en årrække sendt patienter med komplicerede brud videre til Ortopædkirurgisk på Bispebjerg. Alternativerne til regionens planer er for Mette ganske enkle: Først og fremmest at bevare alle de mindre skadestuer som døgnåbne med akutberedskab, og så bevare og etablere flere af de små fødeafdelinger, i stedet for at nedlægge dem. Efter min mening gerne som jordemoderstyrede klinikker samtidig med at man laver en specialisering, på f.eks. Rigshospitalet, til de komplicerede graviditeter og fødsler. Enhedslisten på banen Personalet startede med at samle underskrifter på fødeafdelingen og skadestuen. Men efterhånden bredte aktiviteterne sig i kommunen. Folk tog listerne med sig og samlede ind på deres arbejdspladser eller stemte dørklokker. Også internettet blev taget i brug. Mette fortæller, at Enhedslisten tog en del initiativer: Vi tog i Enhedslisten initiativ til det offentlige møde, og det førte så til en fælles koordinering af underskriftindsamlingen og en del lokal debat. Vi har støttet økonomisk og deltaget aktivt i de ansattes protester og indsamling af underskrifter. Vi satte efterfølgende annoncer med underskriftindsamling i Frederiksberg Bladet og på nettet. Men personalet var allerede i gang, da vi kontaktede dem, så vi har lagt vægt på at støtte dem, for at få en bred og samlet protest. Det lykkedes ikke at få en diskussion i kommunalbestyrelsen. Høringssvaret til hospitalsplanen, som var kritisk, blev vedtaget på et lukket møde i magistraten. Men de to kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Enhedslisten iførte sig personalets protest-t-shirts, da sagen var oppe i kommunalbestyrelsens spørgetid. Frederiksberg Hospital skal være»nærhospital«, og mister dermed sin føde- afdeling og den døgnåbne skadestue. 11

12 Verdensoverenskomster Et fagligt svar på globalisering? Er overenskomster, der fastlægger løn og arbejdsforhold på tværs af landegrænser et svar på globaliseringen? På søfartsområdet tager den internationale fagbevægelse de første skridt i den retning. Af E b b e Ran d Jørg e n s e n Det Internationale Transportarbejderforbund (ITF) vil udligne globale lønforskelle med en central lønpulje. ITF ser ordningen som første skridt i retning af globale overenskomster og har allerede indgået aftaler med en gruppe redere aftaler, der har sikret klækkelige lønforhøjelser til søfolk, hovedsageligt underbetalte filippinere. Perspektivet om globale overenskomster vil fjerne redernes økonomiske fordele ved at sejle under»bekvemmelighedsflag«dvs. at lade fartøjerne indregistrere i lande, der har lavere sikkerhedsstandarder, lønninger, skatter mv.. Rederiernes brug af»bekvemmelighedsflag«har gennem det meste af sidste århundrede og op til i dag udgjort en helt særlig udfordring for søfolkenes kamp for løn og arbejdsvilkår. Vi har talt med Henrik Berlau, forhandlingssekretær for 3F, om problemet og om, hvordan de arbejder med de konkrete løsningsforslag, der peger i retning af globale overenskomster. Eksport af billig arbejdskraft Skib, indregistreret i Bahamas, som er et af de 32 bekvemmelighedsflagslande. I dag er der omkring skibe, der sejler under bekvemmelighedsflag. Alene i Danmark er der 600 skibe. Parallelt med rederiernes løsrivelse fra nationale regler og begrænsninger kan man se, at en stadig større del af arbejdskraften ombord på skibene kommer fra en ganske bestemt række lande. Lande, hvor lønningerne er lave, og hvor arbejdsforholdene ofte er ringe. Først og fremmest handler det om Filippinerne. Ikke mindre end filippinske søfolk sejler rundt på verdenshavene. Men også Indien, Sydkorea, Malaysia og Indonesien er stærkt repræsenterede blandt søens folk. Fra Europa er der især mange polakker, ukrainere, russere og arbejdere fra de baltiske lande. Denne udvikling drejer sig ikke kun om søfolk. De samme lande eksporterer store mængder af billig arbejdskraft inden for flere brancher, f.eks. byggeri, rengøring og husligt arbejde. Alene for Filippinerne regner man med, at der er 10 millioner emigrantarbejdere. Blokader og forhandlinger Blandt transportarbejdere har der i tidens løb været en del fokus på udviklingen. Siden 1948 har der med mere eller mindre held været kampagner vendt imod bekvemmelighedsflag og underbetaling. Havnearbejderne har f.eks. blokeret skibene, når de var i havn. Det er i dag faktisk lykkedes at gøre en gruppe rederier interesserede i at få nogle aftaler. ITF har fået en aftale i stand med denne gruppe. Det har medført en klækkelig lønforhøjelse for søfolk, hovedsagelig filippinere. De har fået hævet deres løn til dollars om måneden. Det er ikke meget set med danske øjne, men det er en ret høj løn set i forhold til lønniveauet på Filippinerne. 12

13 Til spørgsmålet om, hvorfor rederne har indgået en sådan aftale, svarer Henrik Berlau: Det er vel delvist et resultat af den offentlighed, der har været om spørgsmålet. Der er en gruppe redere, der har et behov for at fremstå som hæderlige virksomheder, der ikke underbetaler sine folk. skal konkurrere på lønningerne. Det vil dog være nødvendigt at forholde sig til, at der er et begrænset antal arbejdspladser, så systemet skal indrettes på, at der laves en rimelig fordeling af arbejdspladser mellem højtog lavtlønslande Men det vil også være til fordel for arbejderne i udviklingslandene, når de får et løft i lønninger og ikke mindst ordnede arbejdsforhold. Den største fordel vil være bedre vilkår for faglig organisering. Fagforeningerne har generelt ikke været særligt gode til at give et bud på globaliseringen. Dette her vil være et vigtigt skridt fremad, slutter Henrik Berlau.«Verdensoverenskomst Det er en vigtig aftale som ITF her har fået igennem, det understreger betydning af faglig organisering. Men den løser ikke det store dilemma: en løn på dollars er langt under, hvad f.eks. en dansk sømand vil acceptere eller kan klare sig med. Hvordan takler vi de meget store lønforskelle, samtidig med at vi fastholder perspektivet om en fælles kamp for ligelige vilkår? Og hvordan kan vi sikre, at der er arbejde både til den filippinske og den danske sømand? Henrik Berlau forklarer: Det er her begrebet»skævdeling«kommer ind. Det handler om, at omregne de dollars til danske lønninger, med den forudsætning, at den filippinske sømand og den danske skal have samme levevilkår. Det er ud fra de principper ITF nu arbejder på en ny aftale med rederne. Men der skal være et incitament til både at ansætte filippinere til relativt lave lønninger og danskere til relativt høje lønninger. Redskabet til dette er oprettelsen af en pulje, hvor rederne lægger en del af deres lønudgifter. Disse penge skal så bruges til udligning af lønforskelle globalt. En sådan aftale vil være et skridt i retning af en egentlig global overenskomst. På længere sigt kan en»indeksering«hvor arbejdsvilkår er ens, men løn afhænger af»omkostninger«komme på tale. Dette indebærer dog problemer i forhold til lige løn for lige arbejde princippet. Svar på globalisering Dette system vil være en fordel for arbejdere i de rige lande, der vil have lettere ved at konkurrere, når de ikke»under bekvemmelighedsflag«et fartøj under bekvemmelighedsflag er et skib, som fører et flag, der ikke repræsenterer det land, skibet kommer fra. Det kan f.eks. være et skib tilhørende et dansk rederi, men indregistreret i Bahamas. Formålet vil ofte være at unddrage sig skatter, afgifter, hjemlandets overenskomster, sikkerhedsbestemmelser og kontrolbesøg. Panama, Liberia, Cypern, og Bahamas er de lande, der har registreret flest skibe under bekvemmelighedsflag. Grækenland, USA og Japan er de lande, hvis redere hyppigst benytter sig af bekvemmelighedsflag. Henrik Berlau fortæller, hvordan rederne i sin tid fandt på at sejle under bekvemmelighedsflag:»under spiritusforbudet i USA fandt gesjæftige folk på at registrere skibe under Panamas flag, og lægge dem langs kajen i amerikansk havn. På den måde kunne gæster komme ombord og drikke sig fra sans og samling. Myndighederne kunne ikke gøre noget, når skibene ikke var under USA s flag. Efter forbudstiden ønskede rederierne at komme udenom andre nationale forhindringer. Det kunne f.eks. handle om skat eller fagforeningskrav. Så de fortsatte med at sejle under bekvemmelighedsflag. På den måde voksede handelsflåden i Panama og Liberia, lande som ellers ikke ville være store søfartsnationer. De lande er selvfølgelig meget interesserede i at opretholde bekvemmelighedsflag-systemet. De inkasserer registreringsafgifterne, penge lige ned i foret, og bruger ikke mange af dem på et stort system til inspektion af skibene«, konstaterer Henrik Berlau. Internationale konventioner giver i praksis rederne og staterne fuldstændig frihed til at bestemme betingelserne for at lade skibe indregistrere. Der skal blot være et»substantielt«forhold mellem hvert fartøj og den pågældende stat. Men der er ingen præcisering af, hvordan dette forhold skal være. I praksis tjener reglerne om fri indregistrering udelukkende økonomiske formål. Den økonomiske globalisering har ved at liberalisere markederne og kapitalbevægelserne også mangedoblet det antal redere, der registrerer deres fartøjer i et andet land end deres eget. For halvtreds år siden var højst fem procent af verdens skibstonnage under bekvemmelighedsflag. I dag er tallet langt højere (over 60 procent). I 1948 indledte Det Internationale Transportarbejderforbund (ITF) på sin verdenskongres en internationale boykot af skibe under bekvemmelighedsflag. For nogle af de rige industrilande har svaret været at indføre»et nationalt skibsregister«, for eksempel DIS (Danmarks Internationale Skibsregister). DIS giver rederne nogle af de samme fordele, ved at indregistrere deres skibe under DIS, som hvis de brugte bekvemmelighedsflag. Der er således ingen krav om, at sømændene skal arbejde under hjemlandets overenskomster. 13

14 Boganmeldelse Den danske celle Peter Øvig Knudsens første bog om Blekingegadebanden er velskrevet kriminalhistorie. Bogen giver samtidigt et indblik i de sociale mekanismer i politiske sekter, og er derfor værdifuld læsning for venstrefløjen i dag. Vesterbro maj 1969: Demonstration foran Saga-biografen udvikler sig til slagsmål mellem demonstranter på den ene side og politi og vilde engle på den anden side. De unge maoister opsøger senere de vilde engle i byen og giver dem bank. (Foto fra bogen) Af Nicolai Bentsen Pistoler, rifler, ammunition, maskinpistoler, håndgranater, miner, tres kilo plastisk sprængstof og 28 panserværnsraketter. Det er, hvad kriminalpolitiet finder, da de den 2. maj 1989 trænger ind i Blekingegade 2, 1. th. Våbenfundet markerer afslutningen på mere end 25 år, hvor en lille gruppe yderligtgående danske maoister med støtte fra PFLP har begået en lang række topprofessionelle og ekstremt voldelige forbrydelser. Peter Øvig Knudsens bog er først og fremmest en fantastisk velskrevet krimi, der holder læseren i nærmest åndeløs spænding. Det er historien om kidnapninger, bankrøverier, PFLP, Rote Arme Fraktion, PET og Mossad. Men det er også historien om, hvad der kan ske, når politiske aktivister isolerer sig fra omverdenen. Snylterstaten Historien om Blekingegadebanden starter i 1963, da Gotfred Appel stifter Danmarks første maoistiske organisation Kommunistisk Arbejderkreds (KAK), efter at Appel er blevet ekskluderet fra DKP. Fem år efter stiftedes KAKs ungdomsorganisation Kommunistisk Ungdomsforbund (KUF). KAK baserede sit arbejde på Appels»snylterstatsteori«, som byggede på den tanke, at arbejderklassen i Danmark og i de øvrige rige kapitalistiske lande havde udviklet sig til et»arbejderaristokrati«. Takket være udbytning af den tredje verden kunne kapitalisterne bestikke arbejderne i de rige kapitalistiske lande med et højt velstandsniveau. Arbejderne havde derfor ingen interesse i at gøre op med udbytningen af den tredje verden, og den kunne derfor ikke forventes at støtte en verdensrevolution. Modsat resten af venstrefløjen forsøgte KAK derfor ikke at appellere til den danske arbejderklasse. I stedet brugte de kræfterne på at støtte de revolutionære befrielsesbevægelser i den tredje verden, i først omgang befrielsesbevægelsen i Vietnam. Tabet af Kina-guldet Som maoister lagde KAK sig tæt op ad det kinesiske kommunistparti, som i 1963 havde brudt med Sovjet- 14

15 unionen, efter at det sovjetiske kommunistparti i 1956 havde påbegyndt en afstaliniserings-proces. I 1969 kom det dog til et brud mellem KAK og det kinesiske kommunistparti. Gotfred Appel havde lidt naivt tilladt sig at kritisere det kinesiske kommunistparti. Appel mente, at partiet havde en for optimistisk opfattelse af det revolutionære potentiale i de store studenter- og arbejderopstande i Europa, USA og Japan i Kritikken førte til, at den kinesiske ambassade slog hånden af Appel. I stedet kom det såkaldte Peking-guld til at tilflyde Benito Scocozzas nystiftede Forbund Marxister-Leninister (KFml), der siden blev til Kommunistisk Arbejderparti (KAP). Samarbejdet med PFLP Med tabet af det kinesiske kommunistparti som økonomisk støtte og ideologisk forbillede fik KAK behov for en ny revolutionær bevægelse i den tredje verden at støtte sig til. Valget faldt på den kommunistiske Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP), der blev verdenskendt i juli 1968, da den gennemførte sin første flykapring. Skal man tro Peter Øvig, indgik en gruppe af de unge KUF ere herefter i et meget tæt samarbejde med PFLP. Samarbejdet bestod først og fremmest i, at KUF erne stjal og røvede penge og våben, som de sendte til PFLP, mens PLFP omvendt tilbød de unge træning på militærlejre i Mellemøsten. Efter at KAK var blevet splittet i 1978, dannede disse unge Kommunistisk Arbejdsgruppe (KA), og de fortsatte samarbejdet med PFLP. I de næste 10 år begik de en række røverier, herunder røveriet i Købmagergade, hvor en ung betjent blev dræbt. Teori der batter Peter Øvig undlader i sin bog direkte at moralisere over Blekingegadebandens handlinger. Bogen åbner derfor op for, at man som læser kan uddrage sin egen lære af historien. En vigtig lære er, at det faktisk spiller en afgørende rolle, hvilken teori en revolutionær gruppe lægger til grund for sit arbejde. Forkerte teorier kan have fatale konsekvenser. Teoretiske diskussioner er derfor ikke bare teoretiske diskussioner, men også fundamentet for en fornuftig praksis. Det er med andre ord heller ikke tilfældigt, at det netop var folk fra KAK/KA og ikke en af de mange andre erklærede revolutionære grupperinger på den danske venstrefløj der begik bankrøverier og endte med at slå en dansk politibetjent ihjel. Bankrøverierne og drabet var en direkte konsekvens af snylterstatsteorien. Sekterismen Som læser har man af naturlige grunde et distanceret forhold til bogens spektakulære historier om flykapringer og bankrøverier. Omvendt var det for mig meget nærværende at læse om det lovlige politiske arbejde i 60 erne og 70 erne. I bogen giver et anonymt medlem af Blekingegadebanden følgende beskrivelse af sin tid i KAK:»Hvis man skal forstå mekanismerne i KAK, kommer man ikke uden om at se det som en form for sekt. Identiteten for medlemmerne var at være medlem af den sekt, og ligesom andre sekter blev medlemmerne socialiseret ved hjælp af angst. Den trussel om at blive udstødt af sekten, som altid svævede i luften, var for de fleste stærkt angstprovokerende.«i KAK omtalte man konsekvent resten af venstrefløjen som»venstredynen«. På den måde lagde man afstand til ikke bare den danske arbejderklasse, men også til den danske venstrefløj, og man kom til at opfatte sig selv som særligt udvalgte kadrer. I forlængelse heraf blev det anset for ideologisk korrekt kun at være venner og kærester med andre KAKmedlemmer og -sympatisører, hvilket ikke talte meget mere end 50 personer. Det betød, at det var en meget effektiv trussel, når ledelsen truede med at sætte et medlem»på græs«, ved at udelukke medlemmet fra deltagelse i møder og andre aktiviteter i en længere periode. Det gav også ledelsen der vel og mærke ikke var demokratisk valgt mulighed for at udvise en social adfærd, der nok ikke ville være blevet tolereret andre steder. Man glæder sig over de senere års voksende fokus på herskerteknikker på venstrefløjen, når man læser om, hvordan Gotfred Appel ville»ryste voldsomt på hovedet, mens han udstødte en høj, flabrende uh-lyd med vibrerende læber, suppleret med et:»jeg forstår overhovedet ikke, hvad du siger!!«råbt med fuld kraft i hovedet på den formastelige«, der ikke lige udlagde teksten, som Appel ønskede det. Kønsrevolutionen Af det lovlige arbejde er det mest skræmmende nok historien om, hvordan Gotfred Appel og hans kone Ulla Hauton i 1977 starter deres egen lille kulturrevolution i KAK. Én for én kaldes de mandlige KAKmedlemmer til kammeratlige samtaler, hvor de over for alle gruppens kvinder skal udøve maoistisk selvkritik og erkende egen mandschauvinisme. Sådan beskriver et anonymt medlem af Blekingegadebanden i bogen sin tid i KAK. Én for én bryder mændene grædende sammen under den psykiske tortur. For de mænds vedkommende, der ikke vil bekende deres synder, vælger kvinderne efterhånden at gå over til fysisk vold. Da hysteriet er på sit højeste får kvinderne endog andre mænd til at deltage i overfaldene på deres mandlige kammerater. Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden 1 Den danske celle. Gyldendal. 435 sider. 299 kr. Anden del ventes på gaden i efteråret. Peter Øvig Knudsen er forfatter og var medlem af Århus-afdeling af KAP sidst i 70 erne. 15

16 ISUL 2007 Stencils og grafitti, kampagner mod udvisning af asylansøgere og revolution i Latinamerika. Selvorganisering af kvinder og seksuelle minoriteter, imperialisme i Afrika og revolutionære i borgerlige parlamenter. Programmet for International Socialistisk UngdomsLejr (ISUL) ligger nu klar og vi kan se frem til en uge spækket med inspiration til både den praktiske aktivist og den grublende teoretiker. PROGRAM en uge med sol, socialisme og sjusser lørdag, 21. juli Vi ankommer til og mødes med alle de andre deltagere på aftenens åbningsforum. Her byder vores franske kammerater velkommen, efterfulgt af tre oplæg om aktuelle politiske kampe og mobiliseringer: Begivenhederne under G8 i Rostock, Studenterbevægelsen i Grækenland og Kampagnen for opstillingen af Olivier Besancenot til præsidentvalget i Frankrig. Søndag, 22. juli Globalisering mod planeten og mod befolkningen Forum: En FIer taler om økonomisk omorganisering og de økologiske konsekvenser. Spanierne fortæller om angreb på sociale og demokratiske rettigheder, privatiseringer, racisme mm. Skoling: Klimaet, marxisme og økologi. 10 Workshops om blandt andet: Immigration og Fort Europa (CH) Løsarbejde og konsekvenserne på arbejdsmarkedet (I og F) Bolognaprocessens praktiske konsekvenser og international koordinering af studenterbevægelsen (DK) International solidaritetstaler fra Filippinerne, Venezuela/Latin Amerika og Mali/Afrika Mandag, 23. juli Internationalisme Forum: Gilbert Achcar introducerer til imperialisme. Herefter oplæg fra Skotland og Frankrig om kampen mod udvisning af illegale immigranter. Skoling: Den russiske revolution og permanent revolution. 10 Workshops om blandt andet: Den folkelige modstand i Palæstina og Libanon (F) Imperialisme og gæld i Afrika (F) Samarbejde i krigszoner (I) Antikrigstaler: En repræsentant fra PFLP om Palæstina, en fra PCL om Libanon og Franco Turigliatto om Antikrigsbevægelsen i Italien Tirsdag, 24. juli Kvindekamp Forum: Sverige introducerer til feminisme og ideen om selvorganisering, spanierne fortæller om vold mod kvinder i Spanien. Skoling: Kapitalisme og kvindeundertrykkelse hvilken uafhængig kvinde-bevægelse ønsker vi? 9 Workshops om blandt andet: Et feministisk parti i klassekampen (S) Kampen for fri af abort (P og PL) Kvindebevægelsen i Mellemøsten (F) Kvindekamptaler: Sejren for abortrettigheder i Portugal, Italienerne om kampen for fortrydelsespillen og mod Vatikanet, og præsentation af aftenens kvindefest. Onsdag, 25. juli LGBT (Lesbian-Gay-Bi-Transsexual) og udflugt om eftermiddagen Forum: Italienerne introducerer til LGBTundertrykkelse, normer og familiestrukturer, franskemændene fortæller om kampen for rettigheder revolutionære strategier versus institutionalisering. 16

17 Hvis denne uge lyder som noget for dig, så kontakt lejrplanlægningsgruppen. Skriv til: Se mere på bagsiden af dette blad og på 6 Workshops om blandt andet: Familiens funktion i kapitalismen (F) Queer teori (F og UK)»Fuck Abstinence«-kampagnen i Skotland (Scottish Socialist Party) LGBT-taler om Pride Parader og introducerer til aftenens LGBT-fest. Torsdag, 26. juli En ny generations kampe Forum: Grækerne taler om en ny generation af aktivister, Frankrig fortæller om unge arbejderes strejker på Citroën, FNAC m.fl., Danmark holder oplæg om kulturelle rettigheder, gadekampe og undertrykkelse med Ungdomshuset som eksempel. Skoling: Arbejderklassens betydning og ungdommens rolle 9 workshops om blandt andet: Ungdommens oprør mod racisme i Frankrig (F) Kampen for Ungdomshuset (DK) Faglig organisering af den unge venstrefløj (DK) Fredag, 27. juli Hvilken strategi til at ændre verden? Forum: En FIer taler om taktiske overvejelser i forbindelse med opbygning af nye partier. Franskmændene fortæller om erfaringerne med LCR i Frankrig. Italienerne om Sinistra Critica i samlingspartiet Rifondazione, og portugiserne og danskerne taler om hhv. Bloque Esquerda og Enhedslisten. Skoling: Strategi og parti ved Daniel Bensaïd (F) 9 workshops om blandt andet: Europas sociale forum og G8 i Rostock (I, D, og GR) Latinamerika mellem reform og revolution (ES) Revolutionære i borgerlige parlamenter (SC + I) Afskedsforum med evaluering af lejren og præsentation af resultaterne af de permanente workshops. En repræsentant for FI taler om perspektiver for de kommende års arbejde, og Den Spanske Stat runder af med et oplæg om næste ungdomslejr og revolution i det 21. århundrede! Permanente workshops Økologi 16. december Aktionsdag mod klimaforandringer (B) Solidaritet med politiske fanger planlægning af international solidaritet med ofrene for undertrykkelse af de sociale bevægelser (F og ES) Studenterbevægelsen koordination på tværs af landegrænser (I) Praktiske workshops, bl.a. Gadeteater (B) Graffiti / Stencils (S) Kor (F) Feministiske redskaber (DK) Kvindefest forberedelser LGBT-fest forberedelser Tilmeld dig nu! Skriv til Skriv til 17

18 Ungdomshus Kampen for et ungdomshus dengang og nu De havde ingen piercinger, og de sendte ingen sms er. Men ellers lignede bevægelsen for et Ungdomshus i starten af 1980 erne på mange måder nutidens aktivister. Af Åge Skovrind Da Initivgruppen for et Ungdomshus den 25. august 1981 holdt sit første møde og planlagde besættelsen af en tom rugbrødsfabrik på Nørrebro, skete det i et lokale på adressen Jagtvej 69. I det samme hus, som året efter blev overdraget af Københavns Kommune til den ungdomsbevægelse, som voksede frem i 1980 erne. Og det hus, som 25 år senere blev ryddet og satte gang i en ny bevægelse for et selvstyret ungdomshus. Simon Eriksen og Mikael Hertoft er repræsentanter for hver sin generation af ungdomshusbevægelse. Vi satte dem stævne for at diskutere erfaringerne. En decentral bevægelse Er den nuværende bevægelse en samlet bevægelse, eller er det en masse små grupper, som arbejder mere eller mindre i samme retning? Simon:»Der er mange små grupper, som arbejder relativt autonomt. De samarbejder på tværs, og med et stort personsammenfald, men at snakke om én bevægelse, som mødes fast, det kan man nok ikke.«mikael:»sådan var det også dengang. I den allerførste start var vi en lille samlet gruppe, men så snart det tog fart og blev en stor bevægelse, lignede det forbløffende meget det, man ser i dag.«simon:»men jeg ser det slet ikke som et problem, at bevægelsen er så decentral, tværtimod er det virkelig en force, at folk arbejder selvstændigt. Sådan fungerer miljøet, folk ringer eller sender en sms, når der sker et eller andet. Det med smskæder er en fantastisk mulighed for at lave noget decentralt. Det er helt vildt, at man på to timer kan bruge sms til at organisere noget. Man kan nå et kæmpe netværk til at lave noget stort. Så man er totalt foran med kommunikationen i forhold til tidligere.» Men det er vel stadig vigtigt at have nogle krav som samler bevægelsen? Hvordan fungerer det, når det er så spredt? Slås man så i virkeligheden for den samme sag? Simon:»Der bliver stadig holdt mandagsmøder, hvor der kommer folk fra forskellige miljøer. Det fælles er kravet om et ungdomshus, som opfylder de fire krav (se faktaboks). Men de grupper, som kæmper for et ungdomshus, vil hver især meget mere end det. Den gruppe, jeg er med i, arbejder f.eks. med ikke-voldsmodstand, hvordan man kan udvikle teknikker til at besætte og blokere, uden at kaste lokummer ud fra vinduet, men fx barrikadere med mennesker. Lige nu er det også en forberedelse til G8- topmødet. Mange af de grupper, som er kommet i huset, står nu sammen for et ungdomshus, men hver især arbejder de med andre dagsordener.«mikael:»ikke kun dem, der er kommet i huset. Nu har jeg en del kontakt med ældregruppen, og ved demonstrationer møder man dusinvis af folk, der har været med i bevægelsen for mange år tilbage. Jeg holdt op med at komme regelmæssigt i huset i , men da al den her ballade startede, måtte jeg alligevel 18

19 være med. Jeg ved, at mange andre har det på samme måde. Rydningen har mobiliseret en masse folk, som bare synes at der skal være et fristed, men som ikke nødvendigvis kom i huset.«spiller inderkredsen fra Jagtvej 69 så en særlig rolle i bevægelsen nu? Simon:»Ja og nej. Nogle er med, men andre er droppet ud. Måske skal de lige have det lidt på afstand «Mikael:»Det oplevede vi også, der har altid været et stort gennemtræk. Der er også nogen, der er gode til noget og ikke til andet. Nogen kan lave pressearbejde, andre kan lave en bar, og hvis ikke der er en bar, så bliver de måske mindre aktive. Simon:»Siden december er der kommet mange nye til, som bare vil være med. Tempoet er blevet sat op. Det er en total fed oplevelse, og en udfordring at gribe de mennesker, der kommer til en demonstration.«være diskussion om strategi. Det er meget praktisk orienteret.«hvordan blev det organiseret dengang? Mikael:»Efter de første kortvarige besættelser fik vi i en periode fast tilholdssted i Abel Katrinesgade. Her havde man også et stormøde med fælles beslutninger. Huset bestod af 40 små rum, så hver gruppe havde sit sted, og rapporterede på stormødet. Vi havde Cafe Castro og SUF, der var faglig gruppe for arbejdsløse, håndværkergruppen, Børnemagt, feministisk gruppe, musikgruppe, lysbilledgruppe, vævegruppen og mange kravene i dag Kommunen skal stille huset til rådighed. Et evt. overdragelsesbeløb må ikke overstige et symbolsk beløb på en krone. Huset skal være mindst lige så stort som Jagtvej 69. Vi vil selv bestemme Huset skal ligge på Nørrebro andre. Håndværkergruppen skændtes med dem, der ville rive bærende konstruktioner ned, for der var altid nogen, der ville have et større rum. Mangler der en struktur til at samle alle dem op? Simon:»Det kan jeg næsten ikke få mig selv til at sige. Både og. Noget af forcen i det her miljø er, at det er så ustruktureret, men det kan også være en ulempe.«mikael:»når det fungerer så anarkistisk, bliver det også sværere at stoppe en bevægelse. Det så vi efter anholdelserne. Hvis vi antager, at det var ledelsen, som blev anholdt, så skulle det have stoppet aktionerne, men det gjorde det ikke tværtimod.«fællesmøderne Hvordan fungerer mandagsmøderne? Simon:»Før handlede det om at administrere huset, nu er vi et andet sted og har en anden dagsorden. Der kommer op til 100. Hvis man kan tale om en samling på bevægelsen, så er det der, det sker men der sker også en hel masse andre ting. Det handler mest om at få information om aktiviteter, men der kan også Aktivister fra to generationer Simon Eriksen (t.h.) studerer antropologi og er kommet regelmæssigt i Ungdomshuset gennem ti år. Efter rydningen har han været med i mange af de aktiviteter. Tidligere var han med i Rød Ungdom. Nu er han er aktiv i gruppen Pink Panters, som arbejder med ikke-voldelige modstandsformer. Mikael Hertoft (t.v.) var med til at starte Initivgruppen for et Ungdomshus og var en af de ledende i de første aktioner. Han var medlem af SUF, som var SAPs ungdomsorganisation. I dag er han uddannet i russisk og statskundskab og arbejder freelance. Har deltaget i mange af de seneste demonstrationer for et Ungdomshus, men er ikke kommet i Jagtvej

20 Der var også en forhandlergruppe. De skulle udskiftes hele tiden, så de kun kom til et par enkelte møder med kommunen, for at undgå, at de blev fanget ind og gjort ansvarlige. Ulempen var, at man ikke huskede at få en skriftlig aftale, da man fik Ungdomshuset. Det var et stort problem, da kommunen besluttede at sælge huset flere år senere.w Simon:»Måden at organisere sig på minder da meget om Ungdomshuset.«Mikael:»Jeg plejer også at sige, at bortset fra piercinger og sms, så er det ligner det til forveksling. Selv frisurerne og påklædningen.«venstrefløjen Simon:»Men det var anderledes på den måde, at hele venstrefløjsmiljøet mødtes i det samme hus.«mikael:»de ville selv have protesteret mod at blive kaldt»venstrefløj«. Der var en udbredt anti-partiholdning. Vi fra SUF fik lov at være der, fordi vi havde været der fra starten, men DKU erne havde det ikke nemt. Dem blev der hetzet mod.«men er det ikke det samme i dag? Simon:»Jeg ser da ungdomshusmiljøet som del af en venstrefløj og som medspiller i et aktivistisk miljø. Nogle gange er SUF eller Enhedslisten med.«mikael:»man skal huske, at i 1970 erne var venstrefløjen meget sekterisk. I dag er sekterismen mindre, og derfor er vreden mod venstrefløjen også mindre. I dag er holdningen mere, at vi er mangfoldige og der skal være plads til os alle. Jeg havde Enhedsliste-faner med til en af demonstrationerne, og det var der ingen, der havde noget imod.«strategi Hvordan kan det lykkes at skabe opbakning til et nyt hus? Er der en opskrift fra den gamle bevægelse, som kan bruges? Mikael:»Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at når folkets opbakning er stor nok, så får man huset. Men det var ikke det, der skete. Der var en stor demonstration uden for det besatte Mekanisk Musikmuseum, som foran rydning. Politiet havde dannet kæde foran huset, og så røg det berømte toilet ud af vinduet Der skete intet, men det kunne have været livsfarligt, og det førte til et voldsomt tab af popularitet. Vi fik rigtig dårlig presse, før var den rigtig god. Ekstra Bladet elskede besætterne. Men kommunen blev samtidig skræmt. Det var på det tidspunkt, at forhandlingerne gik i gang og man fik Jagtvej nogle måneder senere. I grunden synes jeg at have oplevet det samme sidste efterår. Der var en fredelig demonstration den 14. december. Det skrev ingen om, men den 16. var der en voldsom ballade og totalt kaos, og det fik total pressedækning, og skræmte sikkert befolkningen væk. Men efter det fik kommunen i reelle forhandlinger og fik tilbuddet om Stevnsgade. Man kan diskutere, om man skulle have sagt ja til at Fonden købte Stevnsgade, men kommunen var i hvert fald indstillet på et form for kompromis og var indstillet på at sælge under markedsprisen. Så man mistede noget opbakning, men der var også mange, der sagde: Vi tager afstand fra deres metoder, men vi synes alligevel, at de skal have et hus.«det ser ikke ud til, at der på kort sigt kommer et ungdomshus. Hvordan tilrettelægger man strategien efter det? Simon:»Jeg har virkelig ønsket mig en general eller chefideolog, jeg kunne ringe til og få svaret. Jeg tror, at det er langt ude i fremtiden med permanent hus, og det er svært at give entydige svar. Men der er en kæmpe bevægelse på vej, som vil vokse i løbet af sommeren. Rydningen har tændt en god energi. Vi må arbejde med opbygning af en kaotisk bevægelse. Fx med småbesættelser som piratfesterne, hvor man på en aften laver en besættelse. Det kan virke totalt useriøst, men jeg tror det er superopbyggende, fordi folk får en succesoplevelse og en fornemmelse, at de er med i en bevægelse.«hvad med et mere målrettet arbejde i forhold til Socialdemokraterne og deres bagland? Simon:»Det tror jeg ikke, man får meget ud af. Vi prøvede at få en masse fagforeninger med til demonstrationen den 3. marts, og det var noget, vi startede på inden rydningen, men det var svært.«mikael:»hvis man taler med partiorganisationen, er det ikke nødvendigvis deres bagland. Men der er fagforeninger, som har støttet. TIB har været en aktiv del af Fonden. 3F ungdom har lavet en støtte plakat, så der er nogen.«christiania Mikael:»Men jeg tænker på, at det næste store slagsmål bliver Christiania. Det kan være at balladen dette forår om ungdomshuset bliver det rene ingenting. Hvis jeg var en del af nutidens ungdomsbevægelse, ville jeg overveje at få husly på Christiania. Måske kunne man bruge et af deres huse til kontor og til fester, så man kan blive en organisk del af bevægelsen.«simon:»jeg tror, du har ret. Men der også folk, som snakker med christianitterne, og man var sammen om en demonstration for flere fristeder den 31. marts. Så kampen og menneskerne er koblet sammen. Men jeg tror, det er bedre at sprede kampen i stedet for at centralisere det. Hvis du rykker Ungdomshuset ud på Christiania, så vil det være en centralisering. Du får færre mennesker engageret. Der bor også folk i Valby, Vanløse og Hvidovre, som trænger til huse, men de er ikke en del af bevægelsen. Jeg tror, det ville bedre at lave flere lokale aktionsgrupper. Jeg bryder mig ikke om, at tingene bliver styret af en central eller en uformel ledelse.«20

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

International Socialistisk Ungdomslejr

International Socialistisk Ungdomslejr Tag med på... International Socialistisk Ungdomslejr 3.-9. august 2014 i Frankrig. Tjek program og yderligere info i denne folder. Lejren organiseres af Fjerde Internationale. HVAD ER ISUL? International

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale Dokumenter Vedtægter for Fjerde Internationale Vedtaget på Fjerde Internationales 15. verdenskongres februar 2003 Indledning 1. Fjerde Internationale - en international organisation som arbejder for den

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23.

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. november 2008 Indledning Denne tekst har til formål at afklare en række spørgsmål

Læs mere

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det:

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det: SFU 2013-14 0 INDHOLD: 1. Hvorfor dette hæfte 2. Basisoplæg ideologi, politik og redskaber 3. Praktiske mødeaktiviteter I selv kan stå for 4. Sjove eftermøde-aktiviteter 1. HVORFOR DETTE HÆFTE? I dette

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

En rødere og grønnere region

En rødere og grønnere region En rødere og grønnere region Regionsråds-HVAD? Regionsrådet i Region Hovedstaden har 41 medlemmer, som vælges samtidig med valget til kommunalbestyrelserne tirsdag d. 19. november. Region H er den ene

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet En artikel fra KRITISK DEBAT Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. november 2006 Kommunerne og velfærden har i flere år været presset af en stram økonomi.

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Hvad er SAP's projekt?

Hvad er SAP's projekt? Hvad er SAP's projekt? Vedtaget på SAP s 22. kongres den 26. februar 2006 Hvad er SAP s projekt? Hvad er vores overordnede mål som socialister? Hvordan når vi frem til målet med det udgangspunkt, vi har

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Elektronisk reprint fra www.3f.dk. 1. maj tale Arne Grevsen Formand for Den Grønne Gruppe i 3F.

Elektronisk reprint fra www.3f.dk. 1. maj tale Arne Grevsen Formand for Den Grønne Gruppe i 3F. 1. maj tale Arne Grevsen Formand for Den Grønne Gruppe i 3F. Der er kommet en Ny ledelse i Socialdemokratiet dens dagsorden er at vinde næste gang Efterlønnen er sat til debat. Vi må sikre at vores medlemmer

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Fredag i uge seks stod der fastelavn på programmet. Ved morgensamlingen hørte vi om fastelavn i et

Fredag i uge seks stod der fastelavn på programmet. Ved morgensamlingen hørte vi om fastelavn i et Nyhedsbrev uge 8-2013 Side 1 Besøg fra Skive Kaserne Side 4 Diverse INFO Side 2 Nyt fra Bestyrelsen Side 6 Kalender, kontakt mm. Side 3 Børnehaven Besøg fra Skive kaserne i børnehave og skole Fredag i

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE.

Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE. 1 Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE. Myten om De Radikales altbestemmende rolle i regeringen krakeleret. De Radikale har fået skylden for

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

3. Vinkling af nyheder

3. Vinkling af nyheder 3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Mange DSU ere har fået deres bedste venner gennem DSU, og nogle har endda fundet kærligheden.

Mange DSU ere har fået deres bedste venner gennem DSU, og nogle har endda fundet kærligheden. Som medlem af DSU får du et fantastisk indblik i den politiske verden. Du får mulighed for at påvirke de beslutninger som træffes i kommunen, regionen, Folketinget og EU. Samtidigt bliver du en del af

Læs mere

Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden

Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden Referat: Regionsbestyrelsesmøde d. 9/12-08 kl. 9:30 16:45 Sted: Danske Fysioterapeuter, Nørre Voldgade 90, 1358 Kbh. K mødelokale A19 referent: tha@fysio.dk 1. Indledning og godkendelse af dagsorden Der

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere