UNGE SKAMMER SIG OVER IKKE AT TRIVES UNGES TRIVSEL OG MISTRIVSEL ER EN UDFORDRING FOR UNGE OG VOKSNE

Transkript

1 UNGDOMSRINGEN TEMAFORMIDDAG UNGE SKAMMER SIG OVER IKKE AT TRIVES UNGES TRIVSEL OG MISTRIVSEL ER EN UDFORDRING FOR UNGE OG VOKSNE INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

2 X, Y, Z HVILKET STIKORD KARAKTERISERER BEDST NUTIDENS UNGE, OG DET UNGDOMSLIV DE LEVER? SUM MED SIDEMAND M/K I 2 MIN.

3 Karakteristika ved unge i dag: 1. Uddannelse er nødvendigt for Generation Fremtidsplan i kompetencesamfundet 2. Vælgere vil gerne vælge, men mange er også usikre på fremtiden 3. Forbrugere 4. Fra pigeværelseskultur til girlpower? 5. Trådløse nærmere end rodløse 6. MeWe er hypersociale og emotionelle 7. Oplever ansvar for eget (ungdoms- og fritids)liv Den største udfordring i dit liv: Skolen. Jeg ligger godt i det meste, men bliver nervøs når jeg tænker på fremtiden. Simon 15 år Skolen og tanken om, at jeg i en alder af 16 år skal bestemme, hvad jeg vil resten af mit liv. Fie 16 år Jeg føler ikke jeg udvikler mig, mit liv står stille. Camilla 16 år

4 DEN SVÆRE OVERGANG TIL UNGDOMSLIVET Jeg synes, det er en hektisk tid. Først gik jeg i folkeskolen i ni år med de samme mennesker. Ni år. Det er lang tid! Ni år hvor jeg stort set mødte de samme mennesker hver dag. I ni år var de holdninger jeg havde til alle de mennesker, jeg var sammen med, de samme. Og de holdninger jeg blev mødt med, var de samme. Så kom jeg på efterskole ét år, hvor jeg mødte 60 nye mennesker. Så ud af efterskolen igen. Derefter på Teknisk Skoles grundforløb i et halvt år. Igen nye mennesker, igen nye venner. Så ud af Teknisk Skole ud i lære. Altså, jeg synes det er svært at holde gang i et venskab det er svært at holde et venskab ved lige. Mark 19 år

5 Sagen i en nøddeskal er, at 'individualisering' handler om at omformulere menneskets 'identitet' fra noget 'givet' til et 'projekt' - og om at give aktørerne ansvar, både for at gennemføre det projekt, og for konsekvenserne - og sideeffekterne - af det. Zygmunt Bauman

6 Unge har aldrig haft så mange valgmuligheder - uddannelse, erhverv, livsstil, forbrug osv. MEN Nødvendigt at komme bag om forståelsen af individualisering som en uproblematisk opskrivning af det enkelte individ og dets øgede frihed Den enkelte oplever en valgtvang og et ansvar for valgenes konsekvenser, der falder tilbage på én selv Det skaber et øget individuelt og institutionelt fokus på identitet og selvfremstilling og potentielt øget polarisering mellem succeserne og fiaskoerne

7 HVORNÅR ER DET SVÆRT AT VÆRE UNG? SUM MED ET PAR ANDRE I 3-4 MIN.: HVAD ER EFTER JERES OPLEVELSE DE STØRSTE UDFORDRINGER FOR UNGE I DAG?

8 HVORDAN HAR UNGE DET SET UD FRA VORES FORSKNING?

9 De fleste unge synes, at de TRIVES og har et GODT UNGDOMSLIV

10 UNGE TRIVSEL & MISTRIVSEL I TAL Hvordan er dit liv lige nu sådan alt i alt? Godt/meget godt Hverken godt/dårligt Dårligt/meget dårligt 83,3 % 13,6 % 3,1 % Hvor ofte har du problemer, der gør det svært for dig at klare din hverdag? Sjældent/aldrig Hverken sjældent/ofte Ofte/altid 78,6 % 12,7 % 8,7 % Hvordan er din selvtillid? Høj/meget høj Hverken høj/lav Lav/meget lav 73,4 % 20,6 % 6,0 % Hvor populær er du i forhold til andre unge på din egen alder? Mere populær Lige så populær Mindre populær 14,3 % 78,8 % 6,9 % Kilde: Når det er svært at være ung i DK (2011)

11 Men der er også unge som IKKE TRIVES og som viser tydelige tegn på MISTRIVSEL

12 TEGN PÅ MISTRIVSEL BLANDT UNGE I TAL 21 % føler sig ofte stressede 19 % er ofte blevet og 6 % har ofte mobbet i deres skoletid 11 % føler sig ofte ensomme 17 % har overvejet at tage deres eget liv 9 % af de unge har cuttet sig 10 % er utilfredse/meget utilfredse med egen krop 12 % har sultet sig og 9 % har kastet op med vilje 3 % har presset andre seksuelt til at gøre noget, de ikke ville 5 % drikker sig fulde flere gange om ugen og 16 % hver uge 6 % af de unge har erfaring med hård kriminalitetsadfærd

13 Mistrivselsrelateret adfærd øger tilbøjeligheden til, at unge giver negative vurderinger af selvet og livet

14 Men det gælder ikke for alle typer mistrivselsadfærd

15 Adfærd rettet mod selvet fx sulte sig selv, kaste op, føle sig ensom forværrer den subjektive trivsel mest gælder både for drenge og piger Adfærd rettet væk fra selvet fx udøve kriminalitet, mobbe andre, presse andre til sex forværrer den subjektive trivsel mindst hvis man er dreng, men sjældent for pigerne

16 KROPPEN I FOKUS - OGSÅ FOR MISTRIVSEL Hvad er en normal krop? En svær balanceakt for unge Enormt fokus på udseende Mistrivsel i form af forsøg på kropskontrol: Anoreksi Megareksi Men også fedme og usund livsstil Kroppen som projekt - utilfredshedens logik Det bedste ved at være dig: At jeg ikke ryger Det største problem i dit liv lige nu er: At jeg er fed! Nina 15 år

17 Hvis jeg ikke dyrker motion, føler jeg, at jeg skal kaste op, når jeg spiser. Jeg har haft det et halvt års tid. Jeg skal nok selv få det ordnet, men lige nu har jeg ikke overskud. Så jeg må bare gå ud og knække mig, når jeg har spist. Jeg stopper med det, men først når jeg har mere tid til at dyrke motion. Og når jeg er et sted, hvor der ligesom mere er en lige linje... Jeg har sagt til min mor: Mor, det her det bliver jeg bare nødt til at gøre. Det går over når det går over. Det gør hende selvfølgelig ked af det, men så siger jeg: Du må bare ikke stoppe mig nu. Nej, men det ville hun så heller ikke gøre: Jeg stoler på at du får det ordnet når du føler du kan, siger hun Og det gør jeg også. Jeg kan stoppe når jeg vil, ikke. Så jeg ser det egentlig ikke som noget slemt. Maja 17 år

18 Forestiller sig andre unge lever det perfekte ungdomsliv De har slet ikke de problemer. Og når man ikke selv har problemer, så er man ikke interesseret i at høre om andres. Det er svært at stå i en situation, hvor alle andre bare er så anderledes og så perfekte. 16-årige Sanne om pigerne i hendes klasse

19 Det er skamfuldt i dag ikke at kunne realisere sit potentiale. Ikke at kunne forme sig selv på en måde, der vækker andres anerkendelse Ivar Frønes

20 Unge oplever de selv har ansvar for deres sociale trivsel og etablering af netværk Kan skabe sårbarhed og frygt for ensomhed og social eksklusion Kan gøre det svært at gribe ind overfor eksklusion og mobning i praksis Største problem eller udfordring i dit liv lige nu At jeg somme tider føler mig ensom, og at jeg nogle gange er utryg ved, om mine venner kan lide den, jeg er. Camilla 15 år. At jeg ikke har så mange venner med hjem efter skole og det er jeg ked af. Jeppe 14 år.

21 Jeg skal til at gå i gymnasiet. Det er en udfordring, da jeg ikke er så udadvendt. Jeg glæder mig, og håber virkeligt jeg får nogle venner hurtigt. Altså, at jeg bliver mere udadvendt. Men jeg er også bange for at jeg ikke får nogen venner I: Hvordan bange? For at jeg bliver i den rolle, jeg har. Hvor jeg bliver meget indadvendt, og bare sidder der i klassen og er aktiv i timerne, men ikke så meget bagefter. Malene 16 år

22 Transitionsprocesser kan være en stor udfordring i ungdomslivet Ikke alle unge er kvalificeret til at tackle skift i ungdomslivet Den sociale integration i nye fællesskaber er central Overgange kan medvirke til unges mistrivsel og/eller risikoadfærd

23 INTET UNGDOMSLIV UDEN RUSMIDLER Umuligt at gennemleve teenageårene i Danmark uden at komme i kontakt med rusmidler Allerede i skoleårene får de fleste unge erfaringer med alkohol Alder og overgange har stor betydning for unges risikoadfærd Ikke mindst overgangen til ungdomsuddannelse er en risikomarkør Stort fokus på at ruste unge til at mestre uddannelse, men ruster vi dem også til at mestre ungdomslivet?

24 Alkohol og ungdomsuddannelse Et perfekt match? Jeg er begyndt at drikke mere nu end jeg har gjort førhen. Men det var fordi førhen, der var der mine forældre, dem viste jeg sådan lidt respekt, og der gik jeg ikke så meget i byen og jo, jeg ville sgu heller ikke rigtig i byen alligevel og sådan. Men nu, når jeg er begyndt på Handelsskolen, så går jeg virkelig til flasken. Tobias 17 år

25 SAMMEN OM ALKOHOL Gennem alkohol viser man vilje til fællesskab Drikker man ikke alkohol/drikker man sig ikke fuld kan det være svært at blive fuldt integreret i ungdomslivets fællesskaber Unges alkoholbrug og fuldskab ser i vores forskning ud til at øge trivslen og mindske risikoen for ensomhed Men er nærmere udtryk for, at unge, der drikker sig fulde, er godt integreret i ungdomslivets fællesskaber ikke at alkohol i sig selv fremmer trivslen

26 SKÆVE FÆLLESSKABER Fællestræk mellem alkohol og stofbrug, men også forskelle Stofbrug er udbredt blandt unge, men sjældent for majoriteten og unges egne holdninger til stoffer er mere blandede Nysgerrighed og adgang til ungdomskultur kan være motivation Tæt sammenhæng med venners brug De fleste fortsætter ikke, men risikabelt for dem der gør Som med alkohol tendens til ofte at føle sig populær og sjældent ensom Men rusmidler er ikke ufarlige øger risiko for helbredsproblemer, misbrug, afhængighed, fravær, koncentrationsbesvær og risikoadfærd Så der er god grund til at forholde sig aktivt til unges brug af rusmidler, selvom unge kan opleve, at de umiddelbart har mere at vinde end at tabe ved at bruge rusmidler

27 HVEM GÅR UNGE TIL, HVIS DE HAR PERSONLIGE PROBLEMER Alle Mine venner Mine forældre Andre voksne fx lærer, pædagog læge, psykolog hvis de da går til nogen: Jeg får tit lyst til at skære i mig selv, men jeg ved, at min mor bliver bekymret, så jeg prøver at skjule det. Emilie 14 år.

28 HVAD KAN DER GØRES FOR AT SIKRE, AT UNGE TRIVES OG AT DE ER RUSTEDE TIL AT HÅNDTERE UNGDOMSLIVETS UDFORDRINGER?

29 PEJLEMÆRKER FOR ARBEJDET MED UNGES TRIVSEL OG MISTRIVSEL

30 Pejlemærker for dialog med den enkelte unge Skab et rum for dialog vær ikke bange for at henvende dig, hvis du fornemmer at en ung mistrives og hvis den unge er afvisende, bør du fortælle, at den unge er velkommen til at vende tilbage, hvis hun/han alligevel gerne vil snakke Afsøg den unges perspektiv lad være med at fordømme den unges adfærd, selvom den vækker ubehag og stærke følelser, men tag afsæt i den unges opfattelse af situationen og find ud af hans/hendes motivation for at have den adfærd, der antyder Undersøg hvem der kan hjælpe den unge vær opmærksom på om den unge har andre unge og/eller voksne, de kan tale med hvis de har problemer eller de er kede af det

31 Der er potentiale i at nutidens unge oplever ansvar for eget liv og trivsel, men der er også behov for udvikle sociale og kollektive støttestrukturer, så unge ikke oplever de står helt alene med ansvaret og det alene er deres egen skyld, hvis de mistrives

32 Pejlemærker for en kollektiv dialog om og gerne med unge Skab dialog med unge om ungdomslivets krav og udfordringer, fx krav om at være og fremstå som en succes Arbejd kollektivt med unges sociale overdrivelser det er i de sociale sammenhænge, der skal sættes ind Kvalificering af (alle) unge til at tackle skift i ungdomslivet Fokus på den sociale integration og kvaliteten af unges relationer, fx opmærksom på unge, der aldrig er med i de sociale sammenhænge, der er i og udenfor en gruppe

33 Arbejd pædagogisk med at styrke unges Trivsel og kropsbevidsthed Sociale kompetencer og netværk Mestring af ungdomsliv og risikobevidsthed Kompetenceafklaring og -afklaringspres Skab muligheder for gode relationer til voksne (og voksne unge) Der har blik for både uddannelses- og ungdomslivet og dets krav, udfordringer og problematikker Der har blik for at det sociale samvær og liv er velfungerende Der har interesse for den enkeltes liv og problemer

34 LÆS MERE Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal se: Når det er svært at være ung i DK viden om unges trivsel og mistrivsel - se: 20mistrivsel_når%20det%20er%20svært%20at%20være%20ung%20i%20dk.pdf Den svære ungdom. 10 eksperter om unges trivsel og mistrivsel se: