Verdensmålene SDG. The Sustainable Development Goals

Transkript

1 De 17 Verdensmål

2 Verdensmålene SDG The Sustainable Development Goals

3 Verdensmålene er 17 mål for verdens fremtid til år 2030 Suppleret med 169 delmål Forhandlet på plads i FN Tiltrådt i 2015 af alle FN s 193 medlemslande

4 Universelle De 17 Verdensmål kan anvendes af ethvert land og enhver sektor: Byer, erhvervsliv, skoler, myndigheder, organisationer osv. Alle skal handle.

5 Integrerede Alle Verdensmålene er forbundne med hinanden i et fælles system. Man bør ikke kun stræbe efter et enkelt mål. Det bedste er, at alle opnås samtidig.

6 Transformation Hvis vi skal opfylde de 17 mål, kræver det nytænkning og innovation i den måde vi lever vores liv her på Jorden.

7 De enkelte mål:

8 DET POSITIVE: På 25 år er der ifølge Verdensbanken blevet en milliard færre fattige, selvom den globale befolkning er steget med to milliarder. Det er et fald på to tredjedele i forhold til 1990, hvor tallet lå på 35,9 %. Dermed er der nu kun 736 millioner mennesker, der har en indkomst på mindre end 1,9 dollars (cirka 12 kroner) om dagen. DET MANGLER: Alt for mange kæmper stadig med at få opfyldt deres grundlæggende menneskelige behov. De lever for mindre end 12 kroner om dagen: De får ikke nok mad, har ikke rent drikkevand eller sanitet. Kvinder lever oftere i fattigdom end mænd på grund af ulige adgang til arbejde, uddannelse og ejendom. 80 procent af verdens mest fattige lever i Sydasien og Afrika syd for Sahara. Vi skal afskaffe alle former for fattigdom inden Det indebærer en målrettet indsats overfor sårbare grupper, øget adgang til basale ressourcer og tjenesteydelser og støtte til samfund, der er ramt af konflikter og klimakatastrofer.

9 DET POSITIVE: Ifølge UNDP var 23,3% af verdens befolkning underernærede i I 2016 var det næsten halveret til kun 12,9%. DET MANGLER: Desværre er hungersnød og underernæring stadig en kæmpe stopklods for udviklingen i mange lande.795 millioner mennesker skønnes at være kronisk underernærede på grund af miljøproblemer og tørke. Over 90 millioner børn under fem år er i livsfare på grund af undervægt, og hver fjerde indbygger i Afrika går sulten i seng. Løsningen er at fremme bæredygtige landbrugsmetoder sikres alle mennesker adgang til jord, teknologi og markeder. Afskaffelse af sult kræver internationalt samarbejde om at investere i infrastruktur og teknologi, som kan gøre landbruget mere effektivt. Sammen med de øvrige verdensmål kan vi afskaffe sult inden 2030.

10 DET POSITIVE: Siden 1990 er børnedødeligheden mindsket med 50 %. Dødeligheden blandt mødre er faldet med 45 %. I årene fra 2000 til 2013 er 30 % færre mennesker blevet smittet med HIV og AIDS. Over 6,2 millioner liv blev reddet fra malaria. DET MANGLER: Der dør stadig mere end 6 millioner børn om året. Dagligt dør der børn på grund mæslinger og tuberkulose. Hver dag dør hundredvis af kvinder under graviditet eller komplikationer ved fødslen. I udviklingslandene får kun halvdelen af kvinderne i landdistrikter professionel hjælp til fødslen. Verdensmålene for bæredygtig udvikling skal gøre en ende på epidemier af AIDS, tuberkulose, malaria og andre smitsomme sygdomme inden Målet er at give sygeforsikring til alle, give adgang til sikre og effektive lægemidler og vacciner til alle.

11 DET POSITIVE: Siden år 2000 har mange flere børn fået en grundskoleuddannelse. Således blev 91 % af børnene i u-lande indskrevet i skole i Samtidig er der kun halvt så mange børn, der dropper ud af skolen. Mange flere børn kan læse. Langt flere piger kommer i skole. DET MANGLER: Desværre er mange børn ude af skolesystemet i lande som Mellemøsten, Tyrkiet, Georgien, Yemen, Iran og Afghanistan samt Nordafrika. Årsagen er langvarig krig og uro i disse lande. Børn fra fattige hjem går fire gange mindre i skole end børn fra de rigeste hjem. Det er et stort problem, fordi skoleuddannelse er et af de mest effektive og gennemprøvede midler til at vende udviklingen i en bæredygtig retning. Verdensmålene skal give alle børn gratis skolegang inden Alle skal kunne få en erhvervsuddannelse. Uligheder på grund af køn og økonomi må ikke stå i vejen for at få en videregående uddannelse.

12 DET POSITIVE: Flere piger går nu i skole end for 15 år siden, og de fleste u-lande har opnået ligestilling i grundskolen. Kvinder udgør nu 41 % af alle lønmodtagere uden for landbruget, sammenlignet med 35 % i DET MANGLER: Der er stadig store uligheder i adgangen til at få et lønnet arbejde i mange lande, og der er stor forskel mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Seksuel vold, udnyttelse og diskrimination er stadig store problemer, der skal løses inden Sundhed i forbindelse med sex og forplantning er i nogle kulturer et tabubelagt emne. Det er skyld i flere hundredetusinde dødsfald under gravitet om året og dårlig information om sex og prævention til unge. Verdensmålene skal give alle adgang til sundhed på disse områder samt lige rettigheder til økonomiske ressourcer som jord og ejendom inden 2030.

13 DET POSITIVE: 2,1 milliarder mennesker har fået bedre adgang til vand og sanitet siden DET MANGLER: 40 % af verdens befolkning lider under vandmangel. Tallet vil vokse i takt med klimaændringerne. I 2011 oplevede 41 lande at have for lidt vand. 10 af dem er tæt på at udtømme deres beholdninger af ferskvand. Verdensmålene skal sikre alle adgang til rent og billigt drikkevand inden Det vil kræve store investeringer i infrastruktur og sanitære faciliteter. Hygiejne skal fremmes overalt. Inden 2030 skal skove, bjerge, vådområder og floder genoprettes, hvis vi skal undgå vandmangel.

14 DET POSITIVE: Mellem 1990 og 2010 har 1,7 milliarder flere mennesker fået adgang til elektricitet. Andelen af bæredygtige energikilder vokser, og vil i 2023 nå op på 12 % af det globale energiforbrug. DET MANGLER: Den globale økonomi er stadig afhængig af fossile brændstoffer, som fører til klimaændringer overalt på Jorden. Hver femte menneske i verden har stadig ikke elektricitet. Adgang til elektricitet for alle inden 2030 kræver investeringer i bæredygtige energikilder som sol, vind, varmepumper, vandkraftværker, bølgeenergi og geotermisk energi. Energieffektivisering kan nedsætte det globale elforbrug fra bygninger og industri væsentligt. Investeringer i infrastruktur og nye, bæredygtige energiteknologier i u- lande vil fremme bæredygtig vækst og gavne miljøet.

15 DET POSITIVE: I løbet af de sidste 25 år er antallet af arbejdstagere, som lever i ekstrem fattigdom, faldet drastisk. I u-landene er middelklassen vokset til over 34 % af den samlede beskæftigelse. Det er en tredobling fra 1991 til DET MANGLER: 204 millioner mennesker var stadig arbejdsløse i Derfor er det vigtigt at fremme bæredygtig økonomisk vækst ved at skabe højere produktivitet og teknologiske gennembrud. Iværksætterkultur og jobskabelse skal styrkes. Tvangsarbejde, slaveri og menneskehandel skal udryddes. Målet er at opnå fuld beskæftigelse og anstændige jobs for alle i 2030.

16 DET POSITIVE: Flere udviklingsøkonomier er blevet bedre til innovation. Det gælder en række afrikanske lande, lande i Østeuropa og i Asien. Antallet af internetbrugere er siden 1995 steget fra 16 millioner til 3,7 milliarder mennesker. DET MANGLER: Der er brug for store investeringer i infrastruktur og innovation for at skabe bæredygtig økonomisk vækst og teknologisk udvikling. Der skal skabes vækst i nye industrier og i informations- og kommunikationsteknologi. Det skaber nye arbejdspladser. Der skal også investeres massivt i forskning og innovation som basis for den teknologiske udvikling. 4 milliarder mennesker har stadig ikke adgang til internettet. Denne digitale kløft skal overvindes inden 2030 for at sikre lige adgang til information og viden, for det vil fremme innovation og iværksætteri.

17 DET POSITIVE: Den globale ulighed er faldet de seneste 3 årtier. IMF forventer, at den globale ulighed vil fortsætte med at falde, fordi fattige lande vil få højere økonomisk vækst end rige lande, idet moderne teknologi bliver importeret fra rige lande til de fattige. DET MANGLER: De rigeste 10 % af befolkningen tjener 40 % af den samlede globale indkomst. De fattigste 10 % tjener kun mellem 2 og 7 % heraf. De laveste indkomstgrupper skal derfor styrkes og alle samfundsgrupper skal inddrages økonomisk uanset køn, race eller etnicitet. Ulighed er et globalt problem, som kræver globale løsninger inden 2030: Bedre overvågning og regulering af finansielle markeder og institutioner. Større udviklingsbistand og udenlandske investeringer til de regioner, hvor behovet er størst. Støtte til mere sikker migration og mobilitet.

18 DET POSITIVE: Verdens byer bliver stadig mere bæredygtige og smarte. I flere undersøgelser ligger New York, London, Paris, Tokyo, Reykjavik, Singapore og Seoul i toppen. I Smart Cities samarbejder byplanlæggere og dataloger om at udnytte teknologi og internet til smarte løsninger. Det handler om at bruge teknologien på en bæredygtig måde, så byens borgere kan få glæde af de løsninger, som bliver udviklet. DET MANGLER: Over halvdelen af verdens befolkning bor i byer. I 2050 vil det stige til 6,5 milliarder mennesker 2/3 af jordens befolkning. Byerne vokser hurtigst i u-landene, og stadig flere flytter fra land til by. Der opstår såkaldte megabyer, dvs. byer med over 10 millioner indbyggere. I 1990 var der ti megabyer. I 2014 var der 28. Den største fattigdom findes ofte i byerne. De mennesker skal inden 2030 have adgang til sikre og billige boliger. Boligerne i slumkvarterer skal forbedres. Der skal investeres i offentlig transport, grønne offentlige rum samt bedre byplanlægning hvor borgerne involveres i beslutningerne.

19 DET POSITIVE: I 2018 har 71 lande samt EU indført politikker og økonomiske instrumenter, som understøtter bæredygtigt forbrug og produktion. I alt har 109 lande vedtaget politikker og initiativer, der fremmer bæredygtigt forbrug og produktion. DET MANGLER: Inden 2030 skal vi have reduceret vores fodaftryk på naturen ved at ændre produktion og forbrug af varer og ressourcer. Landbruget er den største forbruger af vand på verdensplan, og kunstig vanding sluger nu ca. 70 procent af alt ferskvand. Vi skal blive bedre til at bortskaffe giftigt affald og forurenende stoffer. Virksomheder og forbrugere skal genbruge mere og mindske deres affald. U-lande skal støttes til mere bæredygtige forbrugsmønstre inden Det globale madspild skal halveres inden 2030 for at forbedre fødevaresikkerheden og sikre en mere ressourceeffektiv økonomi.

20 DET POSITIVE: Det er stadig muligt at begrænse klodens temperaturstigning til under 2 grader. Ifølge UNEP s Emission Gap Report 2018 stiger verdens CO 2 udledninger fortsat. Men med styrket innovation og investeringer i ny teknologi kan vi stadig nå at holde den globale temperaturstigning under 2 grader, konkluderer rapporten. DET MANGLER: Verden bruger mange milliarder kroner årligt på at reparere skader på grund af klimaændringerne. De gennemsnitlige årlige tab fra jordskælv, tsunamier, tropiske cykloner og oversvømmelser løber op i hundreder af milliarder kroner. Der er brug for en verdensomspændende politisk indsats og handlekraft, hvis temperaturstigningen skal begrænses til 2 grader. Det kræver en øjeblikkelig fælles, global indsats NU.

21 DET POSITIVE: Beskyttede havområder sikrer bevarelse af havmiljøet. I 2018 var 16 % (22 millioner km 2 ) havområder underlagt beskyttelse, hvilket er mere end fordobling siden Beskyttelse af de vigtigste biodiversitetsområder er også steget, fra 30 % i 2000 til 44 % i DET MANGLER: Over tre milliarder mennesker lever af planter og dyr i hav- og kystområder. Men der overfiskes 30 % mere end naturen genskaber. Havene opsuger 30 % af den menneskeskabte CO 2 udledning. Det har øget forsuringen med 26 %. Hertil kommer, at der i gennemsnit er stykker plastikaffald på hver kvadratkilometer i havet. Inden 2030 skal der gennemføres bæredygtig forvaltning og beskyttelse af havene og kystnære økosystemer, og forsuringen skal bekæmpes. Der er også brug for international lovgivning, der sikrer bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.

22 DET POSITIVE: Jordens økosystemer bliver beskyttet bedre, og skovtabet er bremset. DET MANGLER: Tabet af landbrugsjord er voldsomt. 12 millioner hektar går tabt hvert år, og det går ud over de fattige samfund. Planter leverer 80 % af vores kost, og landbruget er en vigtig økonomisk ressource. Skove dækker 30 % af jordens overflade. Her lever millioner af arter, og skovene giver os ren luft og vand. De opsuger også CO 2 og bekæmper dermed klimaforandringerne. 8 % af verdens dyreracer er allerede uddøde og 22 % er i fare for at uddø. Inden 2030 skal indsatsen øges for at bevare og genoprette skove, vådområder, tørre områder og bjerge. Skovene skal forvaltes bæredygtigt, og afskovning skal stoppes. Hurtig handling er nødvendigt, hvis vi skal begrænse tabet af naturlige levesteder og biodiversitet.

23 DET POSITIVE: Den offentlige adgang til information er blevet bedre. Institutioner, der sikrer menneskerettigheder på nationalt plan, er blevet styrket. DET MANGLER: Fred, stabilitet, menneskerettigheder og effektiv regeringsførelse på basis af retsstatsprincipper sikrer bæredygtig udvikling. Nogle regioner har fred, sikkerhed og velstand, andre lever i konstante konflikter og vold. Det påvirker den økonomiske vækst og skaber fjendskab mellem lokalsamfund. Seksuel vold, kriminalitet, udnyttelse og tortur er også mere fremherskende i konfliktområder. Inden 2030 skal alle former for vold reduceres, og i samarbejde med regeringer og lokalsamfund skal der findes varige løsninger på konflikter og usikkerhed. Styrkede retsstatsprincipper og menneskerettigheder er helt central for denne proces. Ulovlige våbenstrømme skal begrænses. U-lande skal inddrages mere i globale beslutningsorganer.

24 DET POSITIVE: Udviklingsbistanden fra i-lande er steget med 66 % mellem 2000 og Endvidere er Offentlig-Private Partnerskaber med til at opfylde et eller flere verdensmål. Et eksempel er Mission Innovation (MI), stiftet af EU og 23 andre lande for at fremme bæredygtig energi. Et andet eksempel er P4G, der arbejder for at fremskynde grøn vækst i u-lande over hele verden. DET MANGLER: Der er stadig en række humanitære kriser på grund af konflikter og naturkatastrofer, og det kræver fortsat bistand. Mange lande har også brug for udviklingsbistand for at fremme deres vækst og handel. Verden i dag er tættere forbundet end nogensinde før. Bedre adgang til teknologi og viden er vigtigt for at dele ideer og fremme innovation. Der er brug for at hjælpe u-lande til at komme ud af deres gæld. Der er brug for flere investeringer i de mindst udviklede lande, hvis de skal opnå bæredygtig vækst og udvikling.

25 Hvert mål er vigtigt i sig selv

26 Hvert mål er vigtigt i sig selv Og de er alle forbundne

27 Kontakt Leif Sønderberg GOAL:SUSTAIN Læs de originale dokumenter på Denne præsentation er baseret på en gratis offentlig service leveret af 17Goals.org. Fotos: istock/getty og Unsplash.com