Teamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen
|
|
- Marie Kjær
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen Formål med samarbejdsværktøjet Dette samarbejdsværktøj har til formål at understøtte teamets samarbejde om elevernes personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger. Med dette værktøj kan teamet drøfte, hvilke forudsætninger der er til stede blandt eleverne og hvilke forudsætninger vi skal arbejde med som team. Først derefter fastlægger teamet, hvilke aktiviteter og rammer i udskolingen der skal understøtte dette. Processen er tilrettelagt således, at elevernes nuværende status er i fokus. Teamene, der skal igennem denne proces kan være årgangseller klasseteam. Det væsentligste er at deltagerne er fælles om udviklingen af de elever, der arbejdes med Det kan også være relevant at UU-vejlederen deltager. Aftal på forhånd hvem der sidder med i hvilke teams, hvis der er overlap i teamtilknytning. Vi kan anbefale, at uddannelses-ambassadøren og evt. teamkoordinatorer faciliterer teamenes arbejde med værktøjet ved at følge denne drejebog. UPV-nøglebegreber er allerede beskrevet kort i materialet, men er ikke nødvendigvis båret af en fælles forståelse i teamet. I kan vælge at indlede processen med en drøftelse af begreberne. I givet fald skal der afsættes ekstra tid til dette. I kan også vælge at lade alle besvare det indledende refleksionsskema efter bedste evne og så kun gå i dybden med forståelsen af de områder jeres refleksion viser at I skal have særligt fokus på at arbejde med i den kommende periode. Samlet tid til denne fælles øvelse er 2 timer og 30 minutter. Eksempel på processen 1) I udskolingen på 8. årgang er der fire klasseteams. UA har til denne proces delt årgangen op i disse klasseteams. I dette eksempel følger vi det ene klasseteam, der har fire medlemmer (A, B, C, D). Processen bliver faciliteret af et af teamets medlemmer (A). 2) Lærer A udfylder kolonnen, hvor der står: Vurder fra 1-4. Lærer A anslår i Mødestabilitet, at klassen kun i mindre grad lever op til at være mødestabile i forskellige kontekster, hvilket hun marker med tallet 2. Lærer A anslår dermed, at mødestabiliteten i klassen ligger under middel i forhold til de nødvendige forudsætninger. Lærer B anslår, at elevernes mødestabilitet er bedre og markerer dette med tallet 3. Lærer D kan ikke give en vurdering af klasens mødestabilitet og vælger derfor at skrive? 4) Lærerne sammenligner deres vurderinger ved at gennemgå dem enkeltvis. Alle lærere får korte intervaller af taletid. Da der er stor forskel på lærernes vurdering aftaler de at de skal undersøge dette nærmere. 5) Teamet samles om plakaten med Næste Skridt. Facilitatoren afgrænser de områder, lærerne er enige om, at de ikke ved nok om. Her bliver mødestabilitet markeret som værende central. Lærerne sætter det på plakaten og aftaler derefter, hvordan de vil undersøge det. 6) Lærerne har også registreret en generel problematik omkring elevernes kompetencer omkring at udvise respekt. Dette sætter de på plakaten og aftaler hvornår de skal arbejde med dette.
2 Facilitatorens drejebog TID MÅL SÅDAN GØRES DET OPMÆRKSOMHEDER 10 min. At teamet forstår, hvad de kan opnå ved den øvelse, vi skal i gang med. Præsenter formålet: Formålet med denne refleksion er, at vi får et godt udgangspunkt for planlægningen af de aktiviteter, der understøtter at vores elever får de forudsætninger, det er vores fælles ansvar at udvikle. I denne øvelse er der fokus på uddannelsesparathed. I vil få et stærkere billede af de forudsætninger, vi skal arbejde med efterhånden som vores øvelse skrider frem. Når vi er færdige, har jeres team en plan for det kommende års arbejde med jeres elevers fælles proces mod at blive uddannelsesparate. Præsentation af mandat for facilitator: For at vi kan nå gennem øvelsen sammen er det nødvendigt at vi er enige om hvordan vi forholder os til de spørgsmål, der dukker op undervejs. Opklarende spørgsmål til opgaven skal selvfølgelig besvares løbende, men spørgsmål der falder uden for det faglige felt vi arbejder med, vil jeg forsøge at få skrevet op på et papir her, så vi kan arbejde med dem på et andet tidspunkt. Processen kræver tidsstyring og en tydelig rammesætning. Leder eller UU-vejleder kan deltage. Sørg for at have papir eller andet klar til spørgsmål, der dukker op undervejs, som ligger uden for det faglige felt I arbejder med. I kan med fordel have placeret tidsfastsatte obligatoriske aktiviteter på selve årshjulplakaten, så I sparer tid senere. I kan med fordel lave en begrebsafklaring ved et foregående møde, så I har et solidt fælles fundament som udgangspunkt. 45 min At teamets medlemmer får et fælles billede af, hvad elevernes status er nu. 1. Fortæl om målet: For at vi kan arbejde med elevernes udvikling skal vi først blive enige om, hvad elevernes nuværende status er. Følgende skema skal besvares med udgangspunkt i det generelle billede for alle jeres elever, og ikke for hver enkelt elev. 2. Udlever Fælles indledende refleksion: Hvor er eleverne i uddannelsesparathedsprocessen? til teamet. Lad dem udfylde individuelt.. 2 Der kan være forskel på teamets kendskab til eleverne og I bør derfor løbende sørge for at involvere alle igennem processen. Alles erfaring med eleverne er gyldige og bidrager til det samlede billede.
3 3. Sammenlign jeres vurderinger i klasseteamet ved at gennemgå dem enkeltvis. Sørg for at få alle lærernes vurderinger frem, men uden lange forklaringer. I skal hellere benytte tiden til at diskutere det I fælles finder aktuelt senere. - Aftal fælles hvilke områder jeres opsamling viser at I bør arbejde videre med og hvilke I bør undersøge. (20 min) 4. I samles på årgangsniveau omkring plakaten Næste Skridt. Hvert team fremlægger kort de vigtigste punkter, de er nået frem til.. Vent evt. med at beskrive hvilke kompetencer teamet skal arbejde med på plakaten Næste skridt. Det kan I gøre når I har prøvet værktøjet et par gange og er fortrolige med det. I kan undlade pkt. 7 og 8, hvis I vurderer at det bliver for omstændigt at nå dette. 5. Facilitatoren for hele øvelsen udvælger de områder, I er enige om, at I ikke ved nok om og sætter dem på plakaten under: Elever, det skal vi undersøge. 6. Vælg de områder, I på baggrund af teamdrøftelserne er enige om, at I skal arbejde fokuseret med i løbet af skoleåret. Sæt dem på plakaten Næste skridt under Elever - De kompetencer vi skal arbejde med. 7. Vurder jeres samlede kompetencer i forhold til det I har valgt at fokusere på i det kommende skoleår. Overvej om de rette kompetencer er til stede i teamet. 8. Skriv på plakaten, hvis der er noget, I mener, at I skal undersøge eller hvis der er kompetencer I vurderer, der er til stede i teamet eller mangler. 3
4 1 time og 10 min At udarbejde et fælles overblik over aktiviteter og de forudsætninger, vi kan arbejde med i løbet af skoleåret. 1. Facilitatoren præsenterer plakaten med Teamets samarbejde om de fælles faglige forudsætninger og kompetencer. Den må gerne allerede hænge i rummet, så teamet kan stå ved den, når de arbejder. 2. Præsenter aktivitetskortene og kompetencekortene. Sorter kort fra, som I har valgt ikke at fokusere på. De kan evt. hænge ved siden af årshjulet, da de stadig er forudsætninger man som team generelt arbejder med. 3. Sæt kendte aktiviteter ind på plakaten. Fortæl gerne teamene, hvilke aktiviteter de skal sætte hvor. Sørg for at obligatoriske aktiviteter bliver prioriteret først og andre aktiviteter placeres efterfølgende. Med fordel kan de obligatoriske aktiviteter allerede være placeret i årshjulet. Aftal med teamene, hvornår UA/udskolingsleder kommer tilbage og samler op på teamenes arbejde og deres evalueringer.ua kan med fordel lave konkrete aftaler under dette punkt. 4. Lad teamene overveje hvilke forudsætninger, der bliver styrket gennem den enkelte aktivitet, lav en opsamling og sæt de kompetencekort op, der passer til dette. (20 min) 5. Gå tilbage til plakaten Næste Skridt, hvor I har sat kompetencer, der skal undersøges og arbejdes med, op. Har I forudsætninger, I har valgt at arbejde med, som ikke er med på årshjulet? (15 min) 6. Aftal, hvem der har ansvaret for hvad og hvordan I vil evaluere jeres fælles arbejde.. 7. Aftal hvordan I vil følge op på elevernes forudsætninger før, under og efter jeres aktiviteter. Se på, hvornår I vil vende tilbage til jeres status og tilpasse planen. 4
5 Facilitatorens ansvar FØR UNDER EFTER Skab mening: Vær knivskarp på formålet med processen, kommuniker det til deltagerne. Skab mening og relevans for deltagerne. Stil spørgsmål: Hav et arsenal af gode spørgsmål, der kan hjælpe processen på vej: 1). Åbningsspørgsmål 2). Procesgenererende spørgsmål 3). Opfølgende spørgsmål Tag ansvar for energien: Energien i processen er altid dit ansvar. Hvordan kan stemning og energi understøtte dit formål og gavne processen og resultatet mest muligt? Styr processen: Det er dit ansvar at styre processen i mål. Du er dirigenten, der sætter tempo og hjælper deltagerne med at holde takten, mens de frembringer musikken. Vær bevidst om magten: Intet rum er magtfrit, og som facilitator skal man være ekstra opmærksom på, hvilke interesser man fremmer gennem sine greb. Hvordan samler I op? Hvem gør hvad? Hvad er næste skridt? Hvornår følger vi op? Husk Stopur, kuglepenne, post-its, klæbe-materiale, ophængte plakater og evt. allerede forberedte plakater med obligatoriske aktiviteter på. 5
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereInterviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs mereSamarbejde om Kerneopgaven
Samarbejde om Kerneopgaven Hvor går grænsen Psykisk arbejdsmiljø 2019 ved Ole H. Sørensen og Karin Thomassen (SPARK) Indhold på workshoppen 1. Lidt om SPARK, vores forløb og opgave 2. Oplæg om kerneopgaven
Læs mereDesign af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014
? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereArbejdspladsvurdering
Dialogmetoden kan bruges til at få kortlagt, risikovurderet, prioriteret - og til at udarbejde ideer til APV-handlingsplanen for den videre udvikling på arbejdspladsen. Den kan give et godt grundlag for
Læs mereElevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune
Elevplaner i Meebook Vejledning Københavns kommune Vejledning til elevplaner i Meebook 1. Introduktion til vejledningen Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereDrejebog til facilitatorer - Dialogdug
Drejebog til facilitatorer - Dialogdug Tid Punkt i det officielle program Pkt. på dugen Beskrivelse + tidsangivelse Tirsdag d. 1. november 13.45 Formålet med Faglige selskaber 5 minutter: Navnerunde, normer
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereDialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv
Workshop nr. 405 tirsdag den 20. november 2018 kl. 10:15-11:30 Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv Oplægsholder: Henrik Dreyer-Andersen, HR-og arbejdsmiljøkonsulent, Region Sjælland, Koncern
Læs mereLæringsmålstyret undervisning. Dagens program formiddag
Onsdag d. 14. januar 2015 Sønderborg kommune Læringsmålstyret undervisning Velkommen! Dagens program formiddag 12.00 Velkomst og Rammesætning - Facilitatorrollen v. Jens Juulsgaard Larsen 13.00 Introduktion
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereStÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.
1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereWorkshop for unge sejlere
Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion
Læs mereDigital dannelse. Hillerød Kommunes Læringsdag den 7. august 2019
Digital dannelse Hillerød Kommunes Læringsdag den 7. august 2019 Præsentation Vejledning til lærere Undervisning i klasser på 2.- 7. årgang Program Oplæg: Hvad er digital dannelse? Hvorfor er det vigtigt
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG klasse
SAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG 7. - 10. klasse Skoleåret 2018/2019 SKOLEÅRET 2018/2019 1 Introduktion Formål Samarbejdsaftalen skal medvirke til at afklare opgave- og ansvarsfordelingen
Læs mereMindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Mindmap, Læringsaftalen
Læs merePÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG
PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 3. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.
Læs mereeleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder
Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET
VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET 2018-2019 8. kl. på EUD er et praktisk, teoretisk og obligatorisk undervisningsforløb, der giver både elever og lærere mulighed for at stifte
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mere8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt. Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer
8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer Beskrivelse: Herunder findes tre forskellige praktikforløbsbeskrivelser: 1. Forældrepraktik, hvor
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation
Klasse: 8. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation Kursus: Søgning på nettet Skriv en fagtekst: Sprogets udvikling
Læs mereLISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.
LISE - Camp Fase 1 LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 1 fem lektioner Materialer: PostIt, stimulikort,
Læs mereTEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.
TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser
Læs mereOPGAVE 1 X min LEDER
OPGAVE 1 X min LEDER Marts 2018 1 BLIV INSPIRERET (X min - individuelt) Hvad vil du gerne opnå med arbejdsfællesskab? Inden du påbegynder arbejdet med arbejdsfællesskaber, kan du med fordel lade dig inspirere.
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs merei fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål
3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og
Læs mereSamarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Forbedringsafdelingen Kortlægning af relationel koordinering i grupper Drejebog til lederen Fakta Mål: Forberedelse: At få et billede af samarbejdsevnen i afdelingen, og hvor der bør sættes
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereTEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Dannelse af Studiegrupper, Rose Alba Broberg, rose@cc.au.dk
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereSTORGRUPPE- PROCESSER
STORGRUPPE- PROCESSER PKU100 FEBRUAR 2016 Mål og Rammer 4 Læringsmetoder 6 Deltagerinvolvering 8 Proceskonsultative redskaber 10 Struktur 12 Fysiske rammer 13 Evaluering 14 Denne folder er udarbejdet på
Læs mereUMV Sådan! UNGDOMSUDDANNELSER. Fase 3: Handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet
UMV Sådan! UNGDOMSUDDANNELSER Introduktion til skabelonen UMV Sådan! UMV Sådan! er et værktøj til skolens ledelse, sikkerhedsgruppe eller samarbejdsudvalg. Skabelonen samler hovedkonklusionerne fra arbejdet
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereDagsorden og referat for arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever
1 Dagsorden og referat for arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever Tilstede (sæt X): Lene Ravn Holst, udviklingskonsulent (tovholder) Lillian Byrialsen, læsekonsulent Jacob Hørlyk, leder af
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs mereFør I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.
FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereTeambuilding på 7. årgang
Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i
Læs mereVi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi
Læs mereSelvfortælling - Gennemførelse
Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Stine Lema Videnscenter for fremmedsprog
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereINDHOLD. Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18
PROJEKTRAPPORT INDHOLD Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18 Projektet er blevet til i samarbejde mellem bibliotekerne i København, Silkeborg og Billund og Center
Læs mereBrobyskolerne er den foretrukne skole for børn og familier i Brobyområdet.
Version 4- august 2012 Brobyskolerne - Det handler om relationer Brobyskolernes vision: Brobyskolerne er den foretrukne skole for børn og familier i Brobyområdet. Brobyskolernes mission På Brobyskolerne
Læs mereSÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af
Læs merePrincip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:
Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.
Læs mereVidendeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team
Videndeling i praksis Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team At dele viden i praksis Selvom vi til dagligt omgås med hinanden så har vi det med at holde vores egne små praksisser
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereDrejebog. Aula uddannelsesforløb for administrativt personale. Fokus på anvendelse. Formål
Drejebog Aula uddannelsesforløb for administrativt personale Drejebog for uddannelsesforløb for administrativt personale giver et samlet overblik over uddannelsesforløbets moduler og indhold. Drejebogen
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mere-en metode til indsamling, fastholdelse og præsentation af elevernes karrierelæring og valg i udskolingen UUVest CIRKELMØDE 3 12.
Den multimodale studievalgsportfolioproces -en metode til indsamling, fastholdelse og præsentation af elevernes karrierelæring og valg i udskolingen UUVest 2018 CIRKELMØDE 3 12.November 2018 1 I dag: Aktivitetskoncepter
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereSpecialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm
26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereHåndbog til Større Skriftlig Opgave. Aalborg Katedralskole Arkiv
Håndbog til Større Skriftlig Opgave Aalborg Katedralskole 2017 Større Skriftlig Opgave (SSO) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig B- niveau-karakter med vægten 1,5 på eksamensbeviset.
Læs merePlanlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx
Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges
Læs mereFra felt til værktøjer. kort fortalt
Indsigter i frivilligledelse Fra felt til værktøjer kort fortalt // Samarbejde om nye indsigter i frivilligledelse Hvordan leder man frivillige? Og hvordan kan man styrke motivationen af frivillige, så
Læs mereMit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereMÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY
MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereDrejebog menighedsråd Redskab 1
Drejebog menighedsråd Redskab 1 Målrettet kompetenceudvikling i sognet - et tema om kompetence- og jobudvikling til drøftelse i menighedsrådet Kontaktpersonens redskab - i samarbejde med menighedsrådets
Læs mereINTRODUKTION. Kære LOKE deltager
INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE for de selvejende dagtilbudsledelser. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereD AG S O R D E N. Netværksmøde i projektet Sammen om de unge. Tid: Onsdag d. 30. marts 2011 kl
D AG S O R D E N Netværksmøde i projektet Sammen om de unge Tid: Onsdag d. 30. marts 2011 kl. 9.30-16.00 Den 16. marts 2011 Ref KAC kac@kl.dk Sted: Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Tlf. nr.:
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!
Læs mereIntroduktion. 4. I beslutter, hvilke metoder I vil bruge til kortlægningen, og hvornår I vil gøre arbejdet.
1 Introduktion Opsamlingsskema til vurdering er et værktøj, som I kan bruge til at skabe overblik over jeres BMV-forløb og løbende dokumentere jeres BMV-arbejde. Efterhånden som arbejdet skrider frem,
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereBaggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm
Baggrundsmateriale Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2 Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Rapporten findes på www.ind.ku.dk/projekter/sciencetalenter
Læs mereVurdering af elevernes personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger
Vurdering af elevernes personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige sociale og praksisfaglige forudsætninger Værktøj og inspiration Layout:
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereVejledning til afholdelse af kursus i makkerlæsning
Vejledning til afholdelse af kursus i makkerlæsning Dette er en vejledning til, hvordan du skal afholde kursus i makkerlæsning for unge, som skal agerer makkerlæsere for børn i 1. eller 2. klasse i forbindelse
Læs mereINDHOLD Sådan bruger du aktivitetsbeskrivelserne Oversigt over aktiviteter på de fem trin... 3
INDHOLD INDHOLD... 0 Sådan bruger du aktivitetsbeskrivelserne... 1 Oversigt over aktiviteter på de fem trin... 3 Trin 1: Intro-forståelse for de fire kategorier... 5 Trin 2 Udvikling af bevægelsesaktiviteter...
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mere10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV
10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV 10. Aabenraa finder det vigtigt, at alle elever får de bedste betingelser for at starte og fuldføre en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mere1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget
Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare
Læs mere