IKAST april 2006 KIRKE

Transkript

1 IKAST KIRKE april 2006

2 ved du at: Kalender Gudstjenester: Måned Ikast Kirke Østre Kapel April: Søndag KB JPG Søndag JPG familiegudstjeneste KAV Skærtors KB JPG Langfre JPG KAV Påskedag KAV KB 2. Påsked KB JPG Søndag KB KAV Søndag KAV JPG Ved du? at i kirkens første århundreder, hvor mange voksne blev kristne, skulle de modtage dåbsoplæringen, inden de kunne blive døbt. Selve dåben foregik oftest ved solopgang påskemorgen. På den måde understregede man, at dåbens gave ikke mindst er del i Jesu sejr over døden. Ved du? at Ikast Kirke og næsten alle gamle kirker vender øst-vest, så menigheden inde i kirken sidder med hovederne vendt mod øst (hvis man ikke sidder i sideskibet). Det er ikke tilfældigt, men spiller på opstandelseshåbet og troen på, at Jesus en dag kommer igen. Da Jesus er verdens lys, mente man, han ville komme øst fra ligesom solen. Så vi sidder klar til at tage imod ham. Ved du? at påskedag altid er den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn, og da forårsjævndøgn er den 21. marts, kan påskedag tidligst være den 23. marts og senest omkring den 25. april. Maj: Tirsdag KB overhøringsgudstj. Søndag KB konfirmation 10,00 JPG Tirsdag JPG overhøringsgudstj. Onsdag KAV overhøringsgudstj. Bededag JPG konfirmation KB JPG konfirmation Søndag KAV konfirmation KB Søndag KB KAV Kr. Him JPG KB Søndag KAV JPG Juni: Pinsedag JPG KAV 2. Pinsedag KAV KB Søndag KAV JPG Søndag KB KAV Søndag JPG KB Juli: Søndag KB JPG Søndag KAV KB Søndag KAV Søndag HK HK Søndag JPG ONN Det er med tro ligesom med gummistøvler de er kun til glæde for dem, der har dem på. Sten Kaalø Udgiver: Ikast Menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Kai Bohsen August: Søndag KB JPG Søndag KAV KB KAV = Karin A.Vestergaard - JPG = Jens Peter Garne - KB = Kai Bohsen HK = Herluf Kortegaard - ONN = Ove Noe Nielsen Kirkebladets forside er en situation fra fastelavnsgudstjenesten i Ikast Kirke, hvor nadverens brød og vin bæres rundt i kirken og gives til både konger og prinsesser, børn, unge og ældre. I denne gave ligger tilgivelsen og mindet om Jesus, som i påsken giver sig selv, for at vi skal leve med glæde og håb.

3 påske og liv Johannes, en af Jesu disciple, var nu blevet gammel. Han havde sammen med de andre disciple lovet Jesus at være med til at udbrede kristendommen. Det var ikke en sur pligt for Johannes at fortælle andre om alt det, Jesus havde sagt og gjort. Han kunne faktisk slet ikke lade være, for nu havde han fået øjnene op for Guds kærlighed. I et af sine breve forklarer Johannes det sådan: Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Hvordan er det da, at Jesus bringer nyt liv til mennesker? Jesu liv her på jorden kan deles op i tre afsnit: Livet, døden, opstandelsen. Livet: I tre år vandrer Jesus omkring for at gøre Guds kærlighed levende for mennesker. Han fortæller om Gud, ofte gennem billedfortællinger. Han fortæller om Gud, gennem sit eget liv og sine gerninger. Jesus har øje og hjerte for det enkelte menneske. Han sætter sig selv i de nederstes sted. Og i Bibelens Nye Testamente kan vi læse, hvordan Jesus bruger Guds skaberkraft, og så sker underet. Jesus søger sandheden under alle forhold. Af og til standser Jesus op og peger fremad mod noget, der skal ske, - noget der for alvor vil gøre det klart, at Gud elsker verden og det enkelte menneske. Døden: Følgende fortælles fra en engelsk gårdbrand: Da ilden var slukket, og kun den ækle røg var tilbage, sparkede en af brandfolkene tankeløst til en forkullet høne, der lå på gårdspladsen. Frem myldrede der en flok af levende små kyllinger. Lad det være et enkelt billede på den selvhengivende kærlighed, der forklarer Jesu død. Jesus er kommet til os som verdens lys, der skal bringe mørket på flugt. Han er kommet for at besejre den ondskab og den død, som gør at mennesker fortvivler, og han er kommet for at genoprette det tillidsfulde forhold mellem Gud og mennesker. Jesu magt udfolder sig aldrig gennem brug af våben, fordømmelse af mennesker eller gennem tvang. Tværtimod: Jesu magt udfolder sig gennem den kærlighed, der sætter mennesker i frihed fra synd og skyld, men også en frihed til at sige ja tak eller nej tak til fællesskabet med Gud. Den yderste konsekvens af kærligheden er, at Jesus giver sit liv, for at vi skal leve. Opstandelsen: Påskemorgen træder den korsfæstede Jesus ud af graven. Han lever! Nu har Gud sejret over døden. Og Gud har vist alt og alle, at kærlighedens magt er stærkere end nogen anden form for magt. I det øjeblik Jesus står dér midt i gravhaven, da er der mange af hans tidligere ord og antydninger, der giver mening og liv, også disse: Jeg er opstandelsen og livet, den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Glædelig påske! Det er en fest for alt det, Gud giver os af kærlighed. Tilgivelsen. Livet. Håbet. Karin A. Vestergaard, præst

4 Konfirmation Konfirmationen indførtes i 1736 og i tidens ånd som en tvang, alle var underlagt. Det var den kirkeligt engagerede Christian den sjette, der indførte den, han gjorde det for at fremme kristendommen og gøre den personligt for folk, som kongen udtrykte det: Målet er at bringe hovedet ind i hjertet! Det er egentlig det, vi stadig arbejder på. Enhver præst ønsker ikke bare at give konfirmanderne viden om kristendom, men også, at det går i hjertet på dem. Selve ordet konfirmation betyder bekræftelse. Det, som bekræftes, er dåben. Den første og vigtigste bekræftelse er, at Gud står ved sine løfter, selvom vi ikke kan huske, da vi blev døbt, så kan han godt huske os. Den anden bekræftelse, som de fleste nok tænker på først er, at konfirmanden siger ja til at tro på Gud. Gud Jeg sov men jeg følte dig ikke Jeg var vågen men jeg så dig ikke Jeg levede men hørte dig ikke Gud Jeg faldt du greb mig Jeg græd du trøstede mig Jeg var bange men du tog min frygt Gud Jeg takker dig for at have skabt mig Jeg takker dig for at have båret mig igennem min sorg Jeg takker dig fordi du elsker mig og du er min far. Digtet er skrevet af en nuværende konfirmand under konfirmationsforberedelsen CHRISTIAN, Nordre Skole Jeg glæder mig til festen, for hele familien kommer; også nogle fra Sjælland som vi ikke ser så tit.. Mor og far har kobberbryllup i år, og far bli r udlært og fylder 40, så hjemme hos os er det bare helt igennem FESTÅR. Jeg er lidt spændt på selve konfirmationsritualet i kirken; det har vi ikke rigtig fået noget at vide om endnu Tro på dig selv, og lidt mere... En konfirmandmor fortæller Når jeg nu selv skal have et barn konfirmeret, tænker jeg tilbage på, hvad konfirmationstiden betød for mig. I min familie var vi medlem af folkekirken, men havde ellers ikke nogen gang i kirken. Så min viden om Gud og Jesus inden konfirmationsforberedelsen var begrænset. Jeg husker, at jeg var noget skeptisk, for hvad skulle jeg egentlig bruge det til - at tro på Gud? Jeg havde jo familie, venner og mig selv, opdraget til at tage ansvar for mit eget liv, så hvad skulle jeg bruge troen til? Vi startede altid timerne inde i kirken med et par salmer og en bøn. I konfirmandstuen læste vi i Biblen. Præsten, Jens Enevoldsen fortalte lignelser, og vi talte om, hvad de betød. Men der var specielt to ting fra undervisningen, som gjorde, at jeg åbnede mine øjne og ører. Det ene var, at Jens Enevoldsen kunne fortælle, - fortælle uden at jeg oplevede, at jeg skulle overbevises om, at der var en bestemt tro, der var rigtig. Tænk, at der var en mand som Jesus, der kunne tilgive og holde af andre mennesker, og selvom det hele ikke var sandt, så blev det de to begreber, næstekærlighed og tilgivelse, tilgivelse af andre og sig selv, som jeg tog med mig. Det andet og det, der gjorde mest indtryk på mig, og gav mig mening, var, når Enevoldsen, med sin fantastiske fortælleevne og sine lysbilleder, fortalte om sin tid som missionær. I de fortællinger kunne jeg se, at det at tro havde en betydning for mennesker. Det kunne ikke erstatte familie og venner og troen på sig selv, men den kunne give noget andet. Troen på en Gud som var større end os, den tanke blev jeg også fanget af, skønt den var noget sværere at forholde sig til. Og lige så stille forsvandt min skepsis,

5 Kirken som tag-selv-bord ANNE, Vestre Skole Egentlig havde jeg slet ikke lyst til at blive konfirmeret, for alle mine veninder skal konfirmeres i Fonnesbæk Kirke, og det var jeg ret ked af. Men mine forældre overtalte mig til at være med til konfirmationsforberedelse, og det er jeg glad for nu, hvor jeg glæder mig rigtig meget til min konfirmation. Det bliver altså en stor dag! CHARLOTTE, Nordre Skole Det har været ret spændende at gå til præst, og jeg har lært noget, som jeg tror, jeg får brug for senere i livet. - Om jeg har prøvet at bede? Det er et stort spørgsmål.., men egentlig har jeg vel. F.eks. hvis der sker noget rigtig sørgeligt. - måske var der noget om snakken. Jeg tog disse to begreber, tilgivelse og næstekærlighed, og tanken om en Gud som noget større end os mennesker med. Det blev pejlemærker i mit liv og afsættet til at finde min tro. Konfirmationstiden betød også, at jeg efterfølgende indimellem gik i kirke. Nogen gange kunne jeg bruge det, andre gange ikke. Nogen gange har jeg smidt hele troen væk, men er alligevel vendt tilbage og har med tiden fundet min tro, som har rod i kristendommen. Man skal tage ansvar for sit eget liv og tro på sig selv. Men det er også godt at have troen på Gud, både når livet går godt, og når livet giver modstand. Så kære konfirmander tag konfirmationen med dens fortællinger og de tanker, som opstår, med som en del af jeres videre færden, og brug den Lotte Lassesen En ny undersøgelse viser, at på fem år er antallet af årige, der tror på Gud, steget fra 43 til 51%. Meget tyder på, at de unge er stærkt påvirket af ydre trusler som tsunamiulykken og terrorfrygten. Det får dem til at søge efter Gud som et fast holdepunkt i tilværelsen, når så meget andet synes usikkert. Det er jo særdeles glædeligt. Problemet er bare, at det ikke er det samme som, at unge bekender sig som fuldblodskristne eller sidder på kirkebænkene søndag formiddag. De vælger det, som de har brug for i den aktuelle situation. Det, der kan give mening og tryghed her og nu. Det rejser nogle alvorlige spørgsmål til kirken. Kan kirken leve med, at kristendommen bruges lidt som et tag-selv-bord, hvor noget vælges til, og noget andet vælges fra? Må man som kristen ikke tage hele pakken? Eller kan og vil kirken forsøge at møde de unge, hvor de er i dag og på deres præmisser? Nogen kan måske trøste sig med, at de kommer såmænd nok, når de bliver gamle, og de ved jo, hvor kirken ligger. En holdning som lever i bedste velgående, men det er også en holdning, der har fraskrevet sig kirkens budskab som noget, der kan have værdi i unges liv. Hvis kirken vil være kirke for unge, må den finde såvel modet som Højskoleforstander Helga Koldby Kristiansen energien frem, være villig til at opgive hellige køer og ikke mindst indse, at der skal afsættes såvel menneskelige og økonomiske ressourcer til det folkekirkelige ungdomsarbejde. Tirsdag 18. april kl kommer Helga Koldby Kristiansen til menighedsaften i Ansgarsalen, hvor hun vil holde foredrag over emnet: Mød dem, hvor de er i dag og ikke, hvor de var i går. Fokus på unge og kirke.

6 Glæder du dig til påske? Til påskedagene, hvor vi kan holde fri og være sammen med familien. Hvor vi kan gå i kirke og høre påskefortællingerne, og vi kan komme ud i naturen og nyde det dejlige forårsvejr. Og mange af os vil sikkert glæde sig allermest til at spise rigtig mange lækre chokolade-påskeæg! Hjælp os med at få styr på tegningerne? Hvad handler påsken egentlig om? Det kan du se på tegningerne til højre, som viser Bibelens påskehistorie. Som du kan se, er der desværre kommet uorden i billedernes rækkefølge. Jesus beder til Gud i Getsemane Have Natten til Langfredag Englene siger til kvinderne: Vær ikke bange, Jesus lever. Påskesøndag Guds søn ridder på et æsel ind i byen Jerusalem Palmesøndag Sæt et nummer på hvert enkelt billede, så påskehistoriens forløb bliver rigtig igen. Jesus dør på korset Langfredag Jesus spiser sammen med discip- Jesus bliver taget til fange af sol- lene for sidste gang Skærtorsdag daterne Natten til Langfredag

7 12 hjælpere får nadverens brød og vin og bringer der efter ud til menigheden Gudmor med dåbsbarnet i Ikast Kirke Fastelavnstønde dekoreres af minikonfirmander Kirkekoret tager til Færøerne 24. juni 3. juli rejser 19 forventningsfulde sangere fra Ikast Kirkes Ungdomskor på en meget spændende koncertrejse til Færøerne. Med på turen er der desuden 15 forældre og ledere. Koret skal holde koncerter og bo i Thorshavn og i bygden Eidi, hvor vi er gæster ved Foreningen Norden Herning Afdelings Venskabsbystævne Til stævnet kommer der gæster fra alle de nordiske lande. Der bliver udflugter med bus og båd, besøg på museum og festligt samvær med bygdens befolkning og de andre gæster. Rejsen til Færøerne foregår med færgen Norrøna, hjemturen med fly. I Thorshavn skal vi bo under vandrehjemslignende forhold på KFUM og i Eidi på skolen. For at skaffe midler til turen har koret underholdt og holdt koncerter i det forløbne år. I løbet af foråret vil sangerne også samle penge ind ved at være på gaden og sælge lodsedler for Foreningen Norden i Ikast. Flot kagemand fra kirkens 99-års fødselsdag Koncert med koret Glad deltager i fastelavnsgudstjenesten Som en optakt til turen vil der være koncert med koret søndag den 11. juni kl i Ikast Kirke. Her inviteres alle til en festlig koncert, hvor man får lejlighed til at komme og høre turens koncertprogram, som foruden danske sange og salmer, naturligvis vil indeholde én sang fra hvert af de Nordiske lande hvem ved måske også sunget på de mange forskellige originalsprog?

8 TRO Karen Skyum Donslund Skoleinspektør Hvad betyder troen på gud for dig? Alting og ingenting. Den kristne etik og moral med talen om næstekærlighed bærer mit livssyn og mit menneskesyn. Den stiller krav til mig om at leve og handle her og nu. Min barnetro med myter og historie er grundlaget for mig, så kristendommen er den rigtige tro for mig, men jeg er meget åben for andres indstilling. Professor Sløk har udtrykt, hvad jeg hører i kristendommen: Det er i orden med dig. Fylder kristendommen noget i din hverdag? Nej og ja. Ikke konkret, for jeg er ikke aktiv i kirkelige sammenhænge. Og ja, fordi jeg er en del af den kristne kultur med et humanistisk livssyn. Jeg har sunget i kirkekor og føler en stor tryghed ved kirken og liturgien. Det er der, jeg ville søge hen i en krisesituation. Hvordan vil du forklare tidens søgning mod det religiøse? Mennesker søger tryghed i en meget kompleks verden, søger et fællesskab, som ikke længere er så stærkt herhjemme. Verden er både stor og lille somme tider for stor at forholde sig til, og så søger man anerkendelse i et personligt fællesskab. Hvordan fejrer i påske? Vi holder påskeferie, men det er ikke en fest i vores private liv. Vi er bevidste om, hvad påske er, og vi er sammen med familien i helligdagene. I skal have konfirmation nu i foråret. Er det et valg? Det er vores bevidste valg, at børnene er døbt, og vi har sammen med dem valgt, at de skal konfirmeres. Vi fejrer vores barn, som den han er, og viser ham, at han er en del af vores fællesskab i familien og i kirken. Adresser Kirkekontoret Kordegne Birthe Sandfeld Hansen og Lone Finnerup Ikast Kirkecenter tlf Kirkegårdskontoret Kirkegårdsleder Merete Østergaard Kirkecenteret tlf Sognepræst Kai Bohsen Rolighedsvej 10 tlf Sognepræst Karin A. Vestergaard Jens Holdgaards Vej 75 tlf Sognepræst Jens Peter Garne Haslevej 15 tlf Sognemedhjælper Frauke Meldgaard Kirkecenteret tlf Kirketjener Simon Simonsen Guldforhovedvej Bording tlf Organist Gudmund Mortensen Ikast Kirke tlf Se kirkesiden i Ikast Avis hver onsdag og Ikast Kirkes hjemmeside på