1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 30. november 2014 kl Salmer: 84/434/76,v.1-3/76,v.4-7//86/439/75/74

Transkript

1 1 1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 30. november 2014 kl Salmer: 84/434/76,v.1-3/76,v.4-7//86/439/75/74 Åbningshilsen I dag skal vi tage afsked med vores kordegn som for sidste gang har ledt processionen ind i kirken. Det vil vi markere efter højmessen ved en reception, som menighedsrådet står for i Sognehuset. Nu begynder Julen. Nej, tøv en kende. Men det er ikke jul endnu, nu er det advent. Vi skal først forberede os. Advent skal hjælpe os og særligt os, der lever nu, hvor Jesus er ved at blive trængt ud af julen: Før Jesus tilbage til julen! Først advent, så jul. Tema i dag: Jesus kommer til os med nådens år. Trofast og sej og stabil og samtidig ny for at befri os fra bindinger og bruge os og forløse hyldest og modtagelighed og en ny begyndelse. Lad os derfor give Ham vore bindinger og bede Ham om at løse dem op, så vi kan blive fri til at handle. Lad os sammen bede de bønner, der står side fire i guiden.

2 2 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt. 21,1-9 Bøn. Lad os bede! Kære Herre Jesus. Lad det gå op for os, at det er dig, der bevæger dig ind hos os nu. Befri os fra vore bindinger, så vi bliver frie til at lade os bruge af dig og hengiver os til dig i en dyb glæde over dit komme og følger dig i det, du gør og atter vender tilbage til dig, du som ejer vort liv. Amen. Prædiken Så vender vi bunken. Vi begynder forfra. Nej, vi er her nu vendt ind mod fremtiden, vi begynder på en frisk og gør det med noget kendt og slidstærkt, som vi dog ikke kender endnu som vi bør kende det. Men nu skal vi kende det! Lige nu som noget nyt og frisk, nu hvor tiden er som den er nu og vi er et andet sted end sidste år Ja, hvad med den tid? Den går og vi med den. Den går hurtig for den gamle, langsomt for den unge. Har du det hårdt, snegler tiden sig afsted, er du glad, løber den afsted. Tiden er en anden, siger vi, situationen er en anden vi forandrer os og dog er vi på en mærkelig måde de samme.

3 3 Men nu er tiden inde for opbrud. Vi er tættere på den kommende frelse end før. Det, der hele tiden sker, sker nu. Evigheden slår ned i tiden. Det fyldte punkt rammer tidslinjen. Den høje tid lader i kronologien. tiden. Derfor gælder det: Så er det nu og særligt nu. Vågn op, gnid søvnen af øjnene. Det hører vi lige der, hvor vi bliver tunge af mørke og juletamtam, lige der hvor sindet bøjes, når det skal være glad. Det er på tide at stå op af søvne Han kommer til os lige nu her i formiddag. Det sker igen, som år for år tidligere. Og nu. På den måde viser Han, at Han er trofast, tro mod sit løfte, fast i sit forsæt. Han bliver ved. Han er sej og udholdende som et æsel. Han er ikke utro, Ham kan vi godt stole på. Jesus kommer til os i dag som Han den dag kom til Jerusalem. Ja, men er Han her ikke allerede? Jo, vi hørte jo ved dåben>: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende, men Han er det ved hele tiden at komme til os som noget nyt og aktuelt. Jesus ved, hvad Han gør. Han sætter selv i scene. Og folket kan deres historie. De ved godt, at Salomo og en anden konge, Juda, rejste ind i Jerusalem på æselryg (1 Kong 1,33; 1 Mos 49,11) og Abraham red også på æsel, da han rejste til det bjerg, Jerusalem siden blev bygget på (1 Mos 22,3). Jesus ridder på

4 4 kongens fredsdyr i modsætning til kejseren i Rom, som red på stridshingst for at vise sine magt. Jesus vil have dem til at tænke på det, profeten Zakarias skrev om Messias, der netop skulle ride ind i Jerusalem på ryggen af et æsel. Jesus gør det bare, uden at sige noget. Se, sagde profeten, din konge kommer til dig. Din Konge, din herre, din leder. Han kommer til dig i dit liv som det er nu. Ikke for at nedgøre dig eller fyre dig. Mattæus forkorter Zakariasteksten og opholder sig alene ved, at Messias er sagtmodig og ikke at Han er retfærdig og sejrrig, som Zakarias ellers også skriver. Vi skal se netop det og ikke primært Hans styrke og magt. Det er netop gennem at være sagtmodig, at Han bliver retfærdig og sejrrig for os, så Han ikke banker os på plads, men kommer til os med fred. Sagtmodig. Pointen er ikke at være beskeden eller et tandløst pjok, men at være ydmyg - over for Gud, respekt for Gud, mild, en, der kan bøje sig. En, som stiger ned, ligesom da Gud blev menneske. Nu på ryggen af et æsel, der er så lavstammet, at Han næsten når jorden med sine fødder. Og endnu mere: Han blev lydig til døden, ja døden på et kors. Jesus er sagtmodig og ydmyg af hjertet som vi hørte sidste

5 5 søndag, da kirkeåret sluttede. Her en uge efter møder vi denne side igen. Sådan er Han. Det er sådan Kristuskongen er. Han opfylder ikke altid de ting, vi gerne vil have Ham til at gøre, heller ikke for de jublende pilgrimme, som ønskede, at Han skulle smide romerne ud i Middelhavet og etablere et jordisk lykkerige, som var større end kong Davids. Det opfyldte Han ikke. Han gik dybere ned og tog livtag med de grundlæggende vanskeligheder. Han skaffede forsoning, så vi kan tilgives og få en renset samvittighed, døden besejrede Han, så vi nu kan få et sagte mod fra Ham. At være modig på en sagte måde, langsom, rolig, tavs, ingen stress. Fordi vi kender Ham. Jesus bruger et æsel. Moderen med føllet. At Jesus bruger et æsel siger faktisk noget. Smag på det nu: Jeg - et æsel. Løs dem, befalede Jesus. Moderen og føllet. Vi skal løses af bindinger. Hvad er mine bindinger? Skyld, skam, mismod, kynisme, overfladiskhed Jesus vil befri os, løse os fra være bundet. Det skal du blvie! Før dem til mig. Jesus har brug for os! Jesus vil bruge os æsler til at bære Ham ud i verden. Bære det med os, vi får. Stille, trofast.

6 6 Og bagefter kom æslet tilbage til sin ejer, som Jesus havde lovet, ligesom vi skal hele tiden, tilbage til Gud! Han som ejer os. Der er en stor kontrast her i dag: Tavshed og larm. Ro og uro. Jesu ro, æslets stabilitet, det sker, uden ord, kalder på at se mere end på at høre, om end vi har Zakariasløftet i vore ører: Min konge kommer til mig. Sådan fremtræder Han nu. Ikke andet? For at nå vore hjerter med det Han er, den samme, stabile. Han blev modtaget med larm og uro, handlinger og råben og sang. Kapperne af og grene af træerne og ned foran Ham som den røde løber og så hyldede de Ham med deres sange. Vi skal slå følge med dem og tage imod Ham med engagement. Lægge fragten og magten fra os. Lade os afklæde. Blive skønt ydmyge over for Ham og så med befriet glæde hylde Ham med vores sang og følge Ham i den nye tid, der ligger foran os i det Herrens kirkeår Amen.

7 7