Hvorledes alle Folkenes Længsel skal komme viser Dommer Rutherford i denne Brochure ud fra baade Kends? gerningerne og Bibelen. Udgiveren.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorledes alle Folkenes Længsel skal komme viser Dommer Rutherford i denne Brochure ud fra baade Kends? gerningerne og Bibelen. Udgiveren."

Transkript

1

2

3 TILFREDSI Kan De sige at være det i Dag? Alle, som elsker Retfærdighed og Fred, maa oppebie den store salvede Konges, Messias s Komme og hans teo? kratiske Regerings Indførelse for atopnaa den fuldkomne og varige Tilfredshed. Hvorledes alle Folkenes Længsel skal komme viser Dommer Rutherford i denne Brochure ud fra baade Kends? gerningerne og Bibelen. Udgiveren. Forfatter: f. F. Rutherford Første Oplag paa Engelsk: Copyright 1940 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL? OG TRAKTATSELSKAB International Forening for Bibelstudium Søndre Fasanvej 54 Telf. Valby 3612 København, Valby Postkonto 3468 Hovedkontor: Brooklyn, N. Y., U. S. A. Afdelingskontorer i de fleste Lande.Satisfied" - Danish Printed in Denmark

4

5 TILFREDS Det var en Dag med straalende Solskin; Stedet var en vidtstrakt Mark, gennem hvilken en Flod roligt bugtede sig af Sted; Kvæget græssede veltilfreds paa Marken, og Faarene laa stille i Skyggen og tyggede Drøv. Ved Flodens Bred, under en skærmende Eg sad en ung Mand og hans Flustru. De havde forladt Byens Travlhed, Røg og Tummel for at søge Stilhed og Hvile. Begge var opvokset i gammeldags Familier, og begge elskede de Landet. Deres Forældre troede paa Gud og paa Bibelen. Denne unge Mand og hans Hustru søgte i deres Hjerte efter noget, der kunde gøre dem tilfredse og bringe dem Fred og Hvile. Bragt til Eftertanke ved Stilheden og de skønne Omgivelser udbrød den unge Mand:»Vilde det ikke være en sand Fryd at kunne nyde denne Stilhed og Fred hver Dag og vide, at ingen Forstyrrelser af nogen x\rt kunde volde os Vanskeligheder og berøve os vor Sindsro.«Hustruen:»Jo, det vilde det i Sandhed! Du ved, at min Fader døde, da jeg var en lille Pige, men noget ved ham gjorde et dybt Indtryk paa mig. Han talte

6 6 HVORLEDES MESSIAS KOMMER altid om Kristi kommende Rige. I Aftes, før du endnu var kommet hjem, ringede én ung Mand paa Døren, og jeg købte af ham et Par Numre af et Blad, der kaldes Vagttaarnet. Titlen faldt mig straks i Øjnene, for jeg husker, at min Fader plejede at læse et Blad ved det Navn. Jeg har taget de to Numre med i min Taske. Jeg husker, at Fader ofte fortalte, at Kristi Komme og hans Rige vilde bringe Tilfredshed og Velsignelse til Menneskene og gøre Ende paa al Kiv og Strid, og at i det Rige vilde Guds Vilje ske paa Jorden som i Himmelen. Han sagde, at alle oprigtige Mennesker længes efter denne velsignede Tid, og at under det retfærdige Styre vil alle blive tilfredse. Jeg lagde i disse Numre af Vagttaarnet Mærke til to Artikler»Hvorledes Messias kommer«og»alle Folkenes Længsel skal komme«, og jeg vilde blive glad, hvis du vilde læse dem for mig, mens vi sidder her paa dette skønne Sted.«Og den unge Mand læste: HVORLEDES MESSIAS KOMMER Er han kommet? Og i saa Fald, hvor er han? Gør ikke Nar af saadanne Spørgsmaal!»Messias«betyder»salvet«. Tre Hundrede Aar før Kristus brugte de 70 Mænd, der oversatte den græske Septuagint-Oversættelse af de hebraiske Skrifter, Ordet»Kristus«i samme Betydning som»messias«. (3 Mosebog 4: 5) Messias skulde være en Hersker, en Fyrste. Engelen Gabriel sagde til Profeten Daniel:»Fra den Tid Ordet om Jerusalems Genrejsning og Opbyggelse udgik, indtil en Salvet [eng. Overs.: Messias], en Fyrste, kommer, er der syv Uger, og i 62 Uger;... men efter de

7 TILFREDS 7 62 Uger skal en Salvet [eng. Overs.: Messias] bortryddes uden Dom [men ikke selvforskyldt, eng. Overs.].«(Daniel 9: 25, 26) Over fire Hundrede Aar senere sagde en Jøde glædestraalende til sin Broder Simon:»Vi har fundet Messias (hvilket er udlagt: Kristus).«(Johannes 1:42) Kort derefter sagde en foragtet samaritansk Kvinde til ham:»jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); naar han komjtner, skal han kundgøre os alle Ting.«Manden, hun talte med, sagde til hende:»det er mig, som taler med dig.«(johannes 4: 25, 26) Kort efter blev han, der kaldtes»messias«eller»kristus«, voldelig bortryddet i Døden, men ikke for nogen Forbrydelse han selv havde begaaet. Som den jødiske Ypperstepræst samme Aar sagde til sine Medpræster:»Det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gaa til Grunde.«Johannes 11: 49, 50. Simon Peter var en af Jesu Disciple, han, som kaldtes Messias eller Kristus. Han var en Jøde under Moseloven. Ved Ugernes Fest, Pinsen, omkring 50 Dage efter Paasken, da Jesus blev slagtet, ventede Peter og de øvrige Disciple i Jerusalem, og paa det Tidspunkt opfyldtes Profetien i Joel 3: 1, 2 i mindre Skala, ved at Guds hellige Aand blev udgydt over disse Disciple. Peter, som var et kompetent Vidne, iagttager Profetiens Opfyldelse og begynder derefter at vidne, og hans Vidnesbyrd identificerer tydeligt Genløseren og Messias:»I Mænd, Brødre! Jeg kan sige til eder med Fri modighed om Patriarken David, at han er baade død og begravet, og hans Grav er hos os indtil denne Dag

8 8 HVORLEDES MESSIAS KOMMER Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en [Messias] sidde paa hans Trone, talte han, forudseende, om Kristi [Messias s] Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller saa hans Kød Forraadnelse. Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle er Vidner. Efter at han nu ved Guds højre Haand er ophøjet og af Faderen har faaet den hellige Aands Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I baade ser og hører. Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: Herren [Jehova] sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder. Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort baade til Herre og til Kristus [Messias].«Apostlenes Gerninger 2: Den Bog i Bibelen, der kendes under Navnet Aabenbaringen, er Jesu Kristi Aabenbaring, som han gav Johannes efter sin himmelske Herliggørelse. Kristi Aabenbaring slutter med følgende Ord:»Han, som vidner disse Ting, siger: Ja, jeg kommer snart!«hertil svarer Johannes:»Amen. Kom, Herre Jesus.«Aabenbaringen 22: 20. At Jehova vil have en teokratisk Regering, der styrer i Retfærdighed, at Jesus Kristus skal være den store Konge i dette Rige, og at han kommer igen med det Formaal at regere, er til en saadan Overflod bevist i den inspirerede hellige Skrift, at al Tvivl er bortvejret. Et betydningsfuldt Spørgsmaal for os bliver derfor, hvorledes han kommer. Mange har formodet og formoder stadig, at Herren

9 TILFREDS 9 vil komme igen i sit menneskelige Legeme, det samme Legeme, som blev korsfæstet og bar Mærker deraf, og at dette Legeme vil blive synligt for det menneskelige Øje. Jesu egne Ord modbeviser en saadan Formodning. Efter at'jesus havde undervist sine Disciple, lige før sin Død, sagde han:»endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I ser mig; thi jeg lever, og I skal leve.«(johannes 14: 19) Han stadfæster saaledes den Udtalelse, at hans Disciple skal se ham som han er, men at Menneskeslægten i Almindelighed ikke vil komme til at se ham mere. Og hvorfor er dette sandt? Atter svarer Apostelen Peter:»Thi ogsaa Kristus led een Gang for Synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunde føre os hen til Gud, han, som led Døden i Kødet, men blev levendegjort i Aanden.«(1 Peter 3: 18) Jesus blev oprejst fra Døden, ikke som et Menneske, men som en Aand, med en aandelig Organisme, guddommelig, udødelig. Han har nu et Herlighedslegeme, som intet Menneske kan se eller beskue og leve, fordi Kristus Jesus er Guds Lierligheds Glans og»hans Væsens udtrykte Billede«. (Hebræerne 1: 2, 3; 1 Timotheus 6:15,16) En Gennemgang af alle Skriftens Beviser fortæller os, at de Organismer eller Legemer, Jesus viste sig i for Disciplene efter sin Opstandelse fra Døden, ikke var hans Herlighedslegeme, men disse Legemer havde han skabt med det Formaal at vise sig for sine Disciple, der paa det Tidspunkt endnu var Mennesker. Jesus led Døden som et Menneske; han blev oprejst fra Døden som en Aand,»en levendegørende Aand«. (1 Korinthier 15: 45; 1 Peter 3: 18) Apostelen Johannes viser afgjort, at det Legeme, Jesus vil vise sig i,

10 10 HVORLEDES MESSIAS KOMMER ikke er et Menneskelegeme; thi han siger til sine Medkristne:»I elskede! nu er vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skal vorde. Vi ved, at naar det aabenbares, da skal vi vorde ham lig; thi vi skal se ham, som han er.«(1 Johannes 3: 2) Jesus er ikke længere menneskelig; han er guddommelig. Vi kan derfor ikke vente, at menneskelige Øjne skulde kunne se ham. Han er nu Jehova Guds udtrykte Billede. Fordi han ikke længere er menneskelig og ikke længere har et Kødlegeme, men et Aandelegeme, skrev den inspirerede Apostel Paulus:»Om vi har kendt Kristus efter Kødet, gør vi det dog ikke mere nu.«2 Korinthier 5: 16. Efter sin Opstandelse blev Jesus ophøjet og fik et Navn over alle Navne. Han satte sig ved Faderens højre Haand i Herlighed og Magt,»Engle og Kræfter og Myndigheder er ham underlagt«. (Filippenserne 2: 9-11; Aabenbaringen 3: 21; 1 Peter 3: 22) Apostelen Paulus siger om ham:»men Herren er Aanden.«(2 Korinthier 3: 17) Da Jesus blev døbt i Jordanfloden og Guds Aand dalede ned over ham i Skikkelse af en Due, blev han avlet af Jehova Guds, hans Faders Aand,»og se, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag«. (Matthæus 3: 17) Jesus forklarede den jødiske Raadsherre Nikodemus, hvad en Aand var, idet han sagde:»sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke komme ind i Guds Rige. Hvad der er født af Kødet, er Kød; og hvad der er født af Aanden, er Aand. Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I maa fødes paa ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens

11 TILFREDS 11 Susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; saaledes er det med hver den, som er født af Aanden.«(Johannes 3: 5-8)»Saaledes har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: Du er min Søn, jeg har født dig i Dag.«Hebræerne 5: 5. Satan Djævelen er en Aand. I mange Aarhundreder har han været»denne Verdens Gud«, denne»nuværende onde Verdens«usynlige Hersker. (2 Korinthier 4: 4; Galaterne 1: 4) Intet menneskeligt Øje har set Satan, endskønt Menneskene har følt hans Indflydelse og stadig føler den. (Aabenbaringen 12: 12) Ikke blot er Satan denne Verdens Gud, men han er Anfører for den onde Organisation af Dæmoner, som er usynlig, og som kaldes»de nuværende Himle«(2 Peter 3: 7), hvilke bestaar af Satan og de øvrige faldne Engle eller Dæmoner, som har Magt over Mennesker. Apostelen Peter siger, idet han taler om Jehovas Beslutninger:»Men vi forventer efter hans Forjættelse nye Himle og en ny Jord, i hvilke Retfærdighed bor.«(2 Peter 3: 13) Johannes, der skrev om,»hvad der skal ske snart«, sagde:»og jeg saa en ny Himmel og en ny. Jord; thi den forrige Himmel og den forrige Jord var veget bort.«(aabenbaringen 21: 1) Jehovas teokratiske Styre ved Kristus Jesus er det nye Himmeriges Rige. Denne nye Regeringsmagt, Messias, er usynlig og vil fortsætte med at være usynlig for Menneskeøjne, men han vil indsætte paa Jorden synlige Repræsentanter for dette hans retfærdige Styre, nemlig de opstandne trofaste Profeter og Vidner, som levede før Kristus Jesus; dem vil han gøre til»fyrster rundt paa Jorden«. (Hebræerne 11: 35; Salme 45: 17; Esajas 32: 1) Ingen

12 12 HVORLEDES MESSIAS KOMMER skulde derfor vente, at Herrens andet Komme vil blive synligt for Menneskeøjne, men at han vil være nærværende og udøve sin Magt paa sin egen suveræne Maade. En Aand kan saaledes være til Stede blandt menneskelige Skabninger uden at blive opdaget. Før sin Død sagde Jesus til sine Disciple:»Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere; men I ser mig; thi jeg lever, og I skal leve.«dette viser afgjort, at kun saadanne, som bliver»forvandlet«fra Mennesker til Aander i Opstandelsen, skal se Herren Jesus i hans Herlighedslegeme. Dette betyder imidlertid ikke, at Verden ikke vil blive klar over hans Nærværelse og iagttage Udfoldelsen af hans retfærdige Magt. Som der staar skrevet:»se, han kommer med Skyerne [Harmagedons Stormskyer], og hvert Øje skal se ham, ogsaa de, som har gennemstunget ham, og alle Jordens Stammer skal jamre ved hans Komme. Ja. Amen!«Aabenbaringen 1: 7. Intet Menneske har nogen Sinde set Djævelen, men ethvert Menneske har haft Erfaringer med Djævelen og mærket hans uretfærdige Magts Indflydelse. Intet Menneske har set eller kan se Gud; endskønt Gud er alle gode Gavers Giver og udøver sin Magt til Gavn for sine Skabninger. Til Guds rette Tid skal»hvert Øje«se eller blive klar over Kristi Jesu Nærværelse; men kun de, som har Del i den aandelige Opstandelse, skal»se ham som han er«. Saadan»saaes et sjæleligt Legeme«og»oprejses et aandeligt Legeme«. (1 Johannes 3: 2; 1 Korinthier 15: 44) Alle Medlemmer af den aandsavlede»nye Skabning«skal til sidst være med Herren i Himmelen; de skal derfor se ham som

13 TILFREDS 13 han er, thi de skal blive ham lig. (2 Peter 1: 4) Til Apostlene, som er en Del af den nye Skabning, sagde Jesus:»Jeg kommer igen og tager eder til mig, for at hvor jeg er, der skal ogsaa I være.«johannes 14: 3. Det ses tydeligt fra disse Skriftsteder og i Fornuftens Lys, at Herrens andet Komme ikke betyder, at han kommer til Syne som et Menneske og vandrer rundt blandt Folket, saaledes som han gjorde, da han var paa Jorden som et Menneske. Hans andet Komme eller Nærværelse har at gøre med Menneskenes Anliggender, som han vil tage Vare paa og styre til Menneskeslægtens Bedste. Ligesom Satan Djævelen i mange Aarhundreder har været Menneskets usynlige Over herre, saaledes skal Kristus være den nye Verdens usynlige Overherre efter Satans Fordrivelse; og skønt usynlig for Menneskeøjne vil Kristus styre den nye Verdens Anliggender, den Verden, der vil blive Menneskehedens Organisation under Jehova Guds teokratiske Regering. Mange Steder i vor Bibel, hvor der tales om Herrens Genkomst, burde det Ord, der er gengivet ved»tilkommelse«, oversættes»nærværelse«. Det græske Ord pavousia betyder Nærværelse og sigter til Herrens usynlige Nærværelse. Det forekommer i følgende Skriftsteder:»Sig os, naar skal dette ske? Og hvad er Tegnet paa din Tilkommelse [pavousia: Nærværelse]?«Matthæus 24: 3.»Ligesom Noas Dage var, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse [Nærværelse] være.«matthæus 24: 37, 39.»Saaledes skal ogsaa alle levendegøres i Kristus. Dog

14 14 HVORLEDES MESSIAS KOMMER hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhører Kristus, ved hans Tilkommelse [Nærværelse].«1 Korinthier 15: 22, 23.»Er ikke ogsaa I det for vor Herre Jesus Kristus i hans Tilkommelse [Nærværelse]?«1 Thessaloniker 2: 19.»Han styrker eders Hjerter og gør dem udadlelige i Hellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse [Nærværelse].«1 Thessaloniker 3: 13.»Vi levende, som bliver tilbage til Herrens Tilkommelse [Nærværelse], vi skal ingenlunde komme forud for de hensovede.... De døde i Kristus skal opstaa først.«1 Thessaloniker 4: 15, 16.»Gid eders [Menighedens, Kristusskarens] Aand og Sjæl og Legeme maa bevares helt og holdent, uden Dadel i vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse [Nærværelse]!«1 Thessaloniker 5:.23.»Men vi beder eder, Brødre! angaaende vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse [Nærværelse] og vor Samling til ham.«2 Thessaloniker 2: 1.»Derfor, vær taalmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse [Nærværelse].... Thi Herrens Tilkommelse [Nærværelse] er nær.«jakob 5: 7, 8.»I de sidste Dage skal der komme Spottere, som vandrer efter deres egne Begæringer og siger: Hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse [Nærværelse]?«2 Peter 3: 3, 4. Paulus skrev, idet han formanede de Kristne til Trofasthed:»Derfor, mine elskede! ligesom I altid har været lydige, saa arbejd ikke alene som i min Nærværelse [parousia], men nu meget mere i min Fraværelse [apousia] paa eders egen Frelse med Frygt og

15 TILFREDS 15 Bæven.«(Filippenserne 2: 12)»Thi Brevene siger man, er vægtige og stærke, men hans legemlige Nærværelse [parousia] er svag og hans Tale int'et værd.«2 Korinthier 10: 10. Da Jesus blev optaget til Himmelen 40 Dage efter sin Opstandelse, og hans Disciple stod og saa efter ham, da han forsvandt, sagde Herrens Engel, som stod hos dem:»denne Jesus, som er optaget fra eder til Himmelen, skal komme igen paa samme Maade [ikke i samme Legeme], som I har set ham fare til Himmelen.«(Apostlenes Gerninger 1: 11) Vægten maa her lægges paa Ordene»paa samme Maade«. Det var kun et lille Antal, der saa Jesus fare til Himmelen. Det er kun et lille Antal, der ser hans Nærværelse i nogen Tid efter hans Genkomst indtil Slaget ved Harmagedon. Maaden, hvorpaa han forsvandt og blev taget bort, var stille, han blev ikke iagttaget, undtagen af nogle faa, og disse Vidners Vidnesbyrd er blevet bevaret for at bevise, at han for op til det høje. Hans Genkomst foregaar ogsaa i Stilhed og upaaagtet af Verden. De, der spejder efter hans Genkomst, vil nødvendigvis være de første, der opdager hans usynlige Nærværelse. Dette er i nøje Harmoni med, hvad Apostelen Paulus skrev:»i ved selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.«(1 Thessaloniker 5: 2; se ogsaa 2 Peter 3: 10; Aabenbaringen 16: 15; 3: 3; og Matthæus 24: 43) En Tyv kommer sædvanligvis ved Nattetide, naar alle sover, og ingen ser ham uden de, der vaager eller bliver vækket ved hans Nærværelse. Saaledes kommer ogsaa Herren ved Nattetide, ved Satans Verdens Ende, netop før det nye Daggry; og ingen lægger Mærke til hans Kom-

16 16 HVORLEDES MESSIAS KOMMER me uden dem, som vaager og har Troens Øje opladt ved Guds fuldbyrdede Ord. Jesus advarede sine Efterfølgere om, at der ved hans Komme vilde fremstaa falske Lærere, som vilde prøve paa at vise, at Kristus er i Ørkenen eller i de hemmelige Kamre, hvor Spiritisterne paastaar de har faaet Forbindelse med ham, og sagde, at hans Efterfølgere ikke skulde give Agt paa noget saadant.»thi ligesom Lynet udgaar fra Østen og lyser indtil Vesten, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse [parousia] være.«matthæus 24: 26, 27. Jesu Ord kan ikke betyde, at Lyn altid udgaar fra Østen og lyser indtil Vesten, og at dette var et Billede paa hans Komme. Hvad hans Ord virkelig betyder er, at Lynet kommer til Syne paa en Del af Himmelen og kan ses af Mennesker paa forskellige Steder, og at Lynet derfor ikke er begrænset til et lokalt Sted. Dette vil kunne ses af dem, der iagttager det. Beretningen hos Lukas om det samme støtter dette Synspunkt:»Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag.«Lukas 17: 24. Lynene har deres Oprindelse hos Jehova, siger Jeremias 10: 13. Paa samme Maade har ogsaa alt Lys over de guddommelige Hensigter sin Oprindelse hos Jehova. Naar han aabenbarer sit Lys for sin salvede Menighed, gør han det gennem sin Organisations Overhoved, Kristus Jesus. Intet Menneske er i Stand til at skabe Lyn. Ligesaa er intet Menneske i Stand til at paavise, at Kristus Jesus befinder sig et eller andet Sted paa Jorden. Hans Nærværelse er aabenbaret for

17 TILFREDS 17 Guds salvede Levning og deres jordiske Medarbejdere, de retsindige Mennesker, som ser frem til hans Nærværelses Aabenbarelse. I Matthæus 24: 27 hentyder Ordet»Tilkommelse«særlig til hans Komme til Templet, og hans Nærværelse der for at holde Dom oyer»guds Hus«, som bestaar af Guds salvede og trofaste og ikke er et bogstaveligt Hus af Mursten, Træ eller Sten. (Malakias 3: 1-3; 1 Peter 4: 17) Derefter dømmer og fordømmer Kristus Jesus det Hus, der paastaar at være Guds,»den organiserede Religion«,»Kristenheden«, som i Virkeligheden er en Del af Djævelens Organisation. Denne Dom gaar nu for sig, og dette beviser, at Herren er kommet og er ved Templet. Herrens Komme til Templet skal hurtigt efterfølges af en stor Trængselstid over Jorden, en Trængsel, som vil kulminere i Harmagedon, hvori Djævelens Organisation vil blive ødelagt. Se Aabenbaringen 16: 15, 16. Vil Jesus være personlig til Stede paa Jorden i dette Slag ved Harmagedon? Det vilde være formasteligt at sige noget bestemt for eller imod, thi vi ved intet derom. At han kunde være personlig til Stede og dirigere Kampen paa Jorden er sikkert, men det er lige saa sikkert, at han kunde dirigere den fra Himmelen. Hvis en General kan dirigere andre Soldater uden at være personlig til Stede, kan vi være sikker paa, at Kristus Jesus, hvis Magt er ubegrænset, kunde dirigere sine trofaste Englehærskarer uden Hensyn til Afstand. Han kan aabenbare sin Nærværelse i alle Jordens Egne, hvadenten hans Herlighedslegeme er i Himmelen eller paa Jorden. Harmagedon er Guds Kamp. Kristus Jesus vil blive Hovedanføreren for Jehovas Hærskarer i dette Slag. Det er næppe rimeligt

18 18 ALLE FOLKENES LÆNGSEL SKAL KOMME at antage, at Jehova vil forlade sin Trone i Himmelen og komme til Jorden under dette store Slag. Det samme maa være Tilfældet med Jesus. Harmagedon vil gøre det klart for al Skabningen, at Jehova er Gud, og at Jesus er Kongernes Konge. Jordens Folk vil ikke komme til at se Kristus Jesus med det menneskelige Øje, men de vil forstaa, at han er nærværende, thi der vil blive lagt mægtige Kræfter for Dagen, og det vil faa mange til at sørge. ALLE FOLKENES LÆNGSEL SKAL KOMME»Og jeg vil ryste alle Folkene, og da skal alle Folkenes Skatte [Længsel, eng. Overs.] komme hid, og jeg fylder dette Hus med Herlighed, siger Hærskarers Jehova.«Selv om det er omkring 2500 Aar siden, disse Ord blev udtalt ved Profeten Haggaj (Kapitel 2 Vers 7), er de ikke slaaet fejl. I Dag rystes alle Nationer, Rystelsen begyndte i Ligeledes er»alle Folkenes Længsel«kommet hid. Han er kommet til det virkelige Tempel, som er»et Bedehus for alle Folk«. Alle rettænkende Mennesker har en virkelig Længsel efter den sande Messias s og Befriers Komme; men hidtil har de ikke været i Stand til at skelne ham paa Grund af Fjenden Satans og hans Dæmoners forblindende Indflydelse. Derfor maa Kristus Jesus først og fremmest være»alle Folkenes Glæde«[Rotherham], naar de retsindige Mennesker kender ham som Guds Repræsentant. Han er kommet til Templet som Jehova Guds Stedfortræder. Han er»forjættelsens Sæd«:»I din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes.«1 Mosebog 22: 18.

19 TILFREDS 19 Det synes at være ganske afgjort, at Jehova Gud ikke vil tillade Nationerne at oprette deres egen Fred og Sikkerhed og forbedre deres Forhold. (1 Thessaloniker 5: 3) Den finansielle og politiske Rystelse forøges stadig for hver Dag, og over hele Jorden er de styrende i Forvirring, og Folkenes Nød tager til. Rystelsen af Nationerne, der udgør Satans Organisation paa Jorden, fortsætter, og den vil fortsætte indtil den endelige Ødelæggelse. Alt, hvad Satan har skabt, og som er under hans Kontrol, maa ødelægges, som det vises i Hebræerne 12: 26, 27. Intet vil være i Stand til at blive staaende i denne Rystelsens Tid, undtagen de, som er i»den Højestes Skjul«, som dvæler under Skyggen af hans Beskyttelse, og de, som søger Beskyttelse under den teokratiske Regering ved Kristus Jesus. Han er nu i Templet for at dømme alle Nationerne. Under den sidste Kamp mellem Jøderne og Romerne, blev Flerodes s Tempel ødelagt i Aaret 70 e. Kr. Det var det samme Tempel, Jesus kom til nogle faa Dage før sin voldelige Død og drev de religiøse Røvere ud af med en Svøbe lavet af Reb.»Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole. Og han siger til dem: Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gør det til en Røverkule.«Matthæus 21: 12, 13. Jerusalems første Tempel blev bygget af Kong Salomo og var et Forbillede paa det virkelige Tempel eller Jehova Guds Kongehus ved den, der er større end Salomo. Det Tempel, der senere blev bygget af

20 20 ALLE f o l k e n e s l æ n g s e l s k a l k o m m e Statholderen Zerubbabel. og det, som Kong Herodes opførte, traadte i Stedet for Salomos ødelagte Tempel og tjente samme Formaal. Det var i dette sidste Tempel, at Jesus lærte Folket.»Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel. Og de fandt ikke hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.«(lukas 19: 47, 48) At dette Tempel var et profetisk Billede af det virkelige Guds Tempel, fremgaar af Jesu Ord paa den Tid:»Tag dette bort herfra; gør ikke min Faders Flus til en Købmandsbod!... Da svarede Jøderne og sagde til ham: Hvad viser du os for et Tegn, efterdi du gør dette? Jesus svarede og sagde til dem: Nedbryd dette Tempel, og i tre Dage vil jeg oprejse det. Da sagde Jøderne: I 46 Aar er der bygget paa dette Tempel, og du vil rejse det i tre Dage? Men Nan talte om sit Legemes [Kristi Legemes] Tempel. Da han saa var oprejst fra de døde, kom hans Disciple i Hu, at han havde sagt dette; og de troede Skriften og det Ord, som Jesus havde sagt.«johannes 2: Jesus selv er Hovedhjørnestenen, den mest betydningsfulde Sten i Jehova Guds kongelige Tempel. Dette sagde Jesus selv til de jødiske Præster.»Jesus siger til dem: Har I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er blevet til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne. Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter. Og den, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.«(matthæus 21: 42-

21 TILFREDS 21 44) Dette bekræftes fuldt ud af de Ord, Apostelen skrev til Kristi Jesu trofaste Efterfølgere, dér er blevet Lemmer paa hans»legeme«, Menigheden. (Efeserne 2: 18-22) Sammenlign nu visse Ting i Forbindelse med det daværende profetiske Tempel med, hvad Jesus, Hovedet for det virkelige Tempel, udfører. Salomo, den salvede Konge, tildannede Stenene og alle de øvrige Materialer, han benyttede i Templet, og førte dem hen til Byggepladsen og rejste Templet uden stort Spektakel eller Støj.»Ved Templets Opførelse byggede man med Sten, der var gjort færdige i Stenbruddet, derfor hørtes hverken Lyd af Hamre, Mejsler eller andet Jernværktøj, medens Templet byggedes.«(1 Kongerne 6: 7) Guds virkelige Tempel, hans Kongehus, opføres af»levende Stene«, det vil sige levende Skabninger, der billedligt kaldes Stene, og hvoraf Kristus Jesus er Hovedhjørnestenen.»Om I da har smagt, at Herren er god. Kom til ham, den levende Sten [Kristus Jesus som den salvede Konge], der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud, og lad eder selv som levende Sten opbygge som et aandeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære aandelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus. Thi det hedder i et Skriftsted:»Se, jeg [Jehova] lægger i Zion [Guds Organisation] en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror paa ham, skal ingenlunde blive til Skamme.«1 Peter 2: 3-6. Det Tempel, der er opført af disse levende Stene, er Kongehuset eller det kongelige Præsteskab, Jehova Guds hellige Folk. (1 Peter 2: 9, 10) Disse levende

22 22 a l l e f o l k e n e s l æ n g s e l s k a l k o m m e Stene er blevet udvalgt og tildannet, fra den Dag, Jesus udvalgte sine Disciple, og indtil det Tidspunkt da ban kommer for at samle dem til sig, der udgør hans Tempel. Disse levende Stene, der udgør det sande Tempel, bliver sammenføjet og rejst til en Guds Bygning uden Støj og uden Bram. Det hellige Tempel er Jehova Guds Bygning. Kristi Jesu Komme til dette Tempel kendetegnes ved, at han kommer igen og samler til sig alle dem, der har været Kristi Jesu trofaste Efterfølgere. De, der er døde før hans Genkomst, og som har været trofaste til Døden, bliver de første, der indsamles til ham, idet de oprejses fra Døden. Saa indsamles Levningen, de trofaste, der er blevet tilbage paa Jorden. De bliver bragt til Enhed i Forstaaelsen og Troen og Vidnegerningen for Jehova under Kristi Jesu Ledelse. Herom skriver Apostelen:»Men vi beder eder, Brødre, angaaende vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse og vor Samling til ham, at I ikke i en Hast maa lade eder bringe fra Besindelse.«2 Thessaloniker 2: 1, 2. Salomo var sat paa Tronen, og i sit fjerde Regeringsaar om Foraaret begyndte han at arbejde paa Templet. I Aaret 29 blev Jesus salvet af Guds Aand til at være Konge i Jehovas Teokrati. I det fjerde Aar efter sin Salvelse til Konge og Overhoved for Jehovas Tempelklasse, i Foraaret 33, fremstillede Kristus Jesus, den, der er større end Salomo, sig selv som Konge og Hovedhjørnesten i Guds Tempel og blev forkastet af Jøderne og kort derefter dræbt. Det var tre og et halvt Aar efter hans Salvelse, altsaa i det fjerde Aar derefter, at han saaledes i mindre Maalestok opfyldte det Forbillede, Salomo havde dannet i

23 TILFREDS 23 Forbindelse med det profetiske Tempels Paabegyndelse. Den større og fuldkomne Opfyldelse af denne Profeti maa finde Sted efter Jesu Kristi andet Komme. I den sidste Uge før Jesu Død traadte Disciplene ud af Tempelbygningen i Jerusalem sammen med Jesus, og de talte med ham om Templet.»Men han svarede og sagde til dem: Ser I ikke alt dette? Sandelig siger jeg eder, her skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.«(matthæus 24: 2) I Samtalens Løb har Jesus aabenbart talt til dem om, at han vilde oprejse sit Legemes Tempel ved sit andet Komme. Saa var det, de stillede ham det Spørgsmaal:»Sig os, naar skal dette ske? Og hvad er Tegnet paa [Beviserne for] din Tilkommelse og Verdens Ende?«(Matthæus 24: 3) Det Svar, Jesus gav dem, har stor Betydning, naar det gælder at fastslaa Tidspunktet for hans Komme. Jesus fortalte Disciplene, hvad Tegnene skulde være paa, at Verdens Ende var kommet, det vil sige Afslutningen paa Satans uhindrede Herrevælde og altsaa Begyndelsen til Kristi Jesu Regering, han, som er Jordens retmæssige Konge og Hersker. Han sagde, at de første Sorger eller Veer, der skulde komme over Satans Organisation, skulde blive en Verdenskrig, efterfulgt af Hungersnød, Pest og Jordskælv, hvorefter der vilde komme en forfærdelig Nød, Fortvivlelse og Forvirring over Folkeslagene. Verdens Ende maa nødvendigvis betegne det Tidspunkt, da Jesus skulde sættes paa Tronen og Indgrebet i Satans Regering skulde begynde fra Himmelen. Det, Jesus fortalte sine Disciple om Verdens Ende, begyndte at faa sin Opfyldelse, som vi alle ved

24 24 ALLE FOLKENES LÆNGSEL SKAL KOMME fra Kendsgerningerne, i Efteraaret 1914, da Verdenskrigen udbrød. Disciplene var uden Tvivl godt kendt med Ezekiels Profeti, selv om de ikke forstod dens Betydning, og de vidste Besked med, hvad der staar i Ezekiel 21: om Kong Zedekias s Omstyrtelse, især den Del, der siger:»grushobe, Grushobe, Grushobe gør jeg det [Jødernes forbilledlige Kongedømme] til. Ve det! Saaledes skal det være, til han kommer, som har Retten til det; ham vil jeg give det.«ganske naturligt vilde de se frem til den Tid, da denne Profeti fuldt ud skulde opfyldes, da»han, hvem Retten tilhører«, skulde komme. De kunde forstaa, at denne Profeti maatte opfyldes engang i Fremtiden. Den Dom, Jehova ved Profeten Ezekiel havde udtalt over Zedekias, Israels sidste Konge, blev bragt til Udførelse i Aaret 606 f. Kr., da Salomos Tempel blev ødelagt. Da begyndte»hedningetiderne«; det forbilledlige teokratiske Kongedømme blev ophævet. (Lukas 21: 24) Andre Skriftsteder viser, at fra Aaret 606 f. Kr. og til Oprettelsen af den teokratiske Regering ved Kristus Jesus vilde der være et Tidsrum paa syv symbolske»tider«paa 360 Aar hver eller i alt 2520 Aar. Dette Aaremaal maatte følgelig ende i Aaret (Se 3 Mosebog 26: 18; Daniel 4; 16, 23, 32) Dette viser ogsaa, at i Efteraaret 1914 var Tiden inde til, at Jesus Kristus skulde tage sin Magt og begynde sin Regering og udøve sin Magt over alt, hvad der staar i Forbindelse med Jorden. Hovedformaalet med Jesu Kristi Genkomst er at rense og ophøje Jehovas Navn, det Navn, som Djævelen og hele hans Organisation har gjort saa megen

25 TILFREDS 25 Skam. Da Jesus blev oprejst fra de døde ved Jehovas vældige Magt og ophøjet til Himmelen, ønskede han uden Tvivl straks at gaa i Gang med at rense og ophøje sin Faders Navn. Men Faderen sagde, at han maatte vente, indtil Guds rette Tid var inde til at begynde paa denne Gerning; som profeteret i Salme 110: 1:»Jehova sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, til jeg lægger mine Fjender som en Skammel for dine Fødder 1«Hebræerne 10: 12, 13 kommenterer denne Profeti om Jesus og siger:»men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Haand, idet han forøvrigt venter paa, at hans Fjender skal lægges som en Skammel for hans Fødder.«Afslutningen paa denne Ventetid maa selvfølgelig falde sammen med Afslutningen paa den Ventetid, Profeten Ezekiel omtaler i Kapitel 21: Begge disse Profetier viser hen til det Tidspunkt, da Jehova udsender sin Konge, som har Retten til at herske.»jeg har dog indsat min Konge paa Zion, mit hellige Bjerg. Bed mig, og jeg vil give dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje.«Salme 2: 6, 8. At Jehovas Konge, Kristus Jesus, tager sin Magt er det samme som, at Jehova Gud tager Magten over alt, hvad der har med Jorden at gøre. Herren har givet os et andet Bevis i Aabenbaringen 11: 17, 18, med Hensyn til det Tidspunkt, da Jehova ved sin Konge skulde overtage Magten over Jordens Anliggender. Jehovas trofaste Tjener siger:»vi takker dig, Herre Gud, almægtige, du, som er, og som var, fordi du har taget din store Magt og tiltraadt dit Kongedømme, og Folkeslagene vrededes, og din Vrede

26 26 ALLE FOLKENES LÆNGSEL SKAL KOMME kom.«det var i Efteraaret 1914, at Nationerne blev vrede, hvilket yderligere beviser, at Kristus Jesus da blev sat paa Tronen. I Aabenbaringen 11 tilføjes dernæst den Udtalelse, at»guds Tempel i Himmelen blev aabnet, og hans Pagts Ark kom til Syne i hans Tempel«. I 606 f. Kr. blev Pagtens Ark flyttet fra det Allerhelligste i Templet, og den kom aldrig tilbage og blev stillet der igen. Pagtens Ark var et billedligt Udtryk for Jehovas Nærværelse, og naar den kan ses i Templet, viser det, at Kristus Jesus er kommet til Templet som Jehovas store Repræsentant, og følgelig var Jehova repræsentativt til Stede. Malakias 3: 1-3. Eftersom Salomo begyndte Opførelsen af Templet i sit fjerde Regeringsaar, og eftersom Jesus ved sit første Komme fremstillede sig tre og et halvt Aar efter sin Salvelse til Konge, kunde vi antage, at Kongen Kristi Jesu Komme til Jehovas Tempel vilde ske i det fjerde Aar, det vil sige tre og et halvt Aar efter hans Regerings Begyndelse i 1914, og at Tidspunktet for hans Komme til Jehovas Tempel derfor maatte falde i Foraaret Dette Tidspunkt bekræftes yderligere stærkt af de Begivenheder, som fandt Sted i 1918, hvilke Kendsgerninger nøjagtig svarer til Profetien og viser, at»alle Folkenes Længsel«kom til Templet og blev nedlagt som Hovedhjørnestenen i Zion. Det var Guds udtrykkelige Vilje, at Kristus Jesus skulde udføre et forberedende Værk, før han kom til sit Tempel. Profeten skildrer dette Værk ved at sige, at han»skulde bane Vej for Jehovas Aasyn«. Jehova havde brugt Profeten Elias til at udføre et Værk. Hans Værk var et Forbillede paa et lignende Arbejde,

27 TILFREDS 27 der skulde udføres af Jehovas Folk i Løbet af den Tidsperiode, der betegnedes som Tiden til at»berede Herren Vej«. Elias s Arbejde gik ud paa at rense og ophøje Jehovas Navn og var et Billede paa Arbejdet med at genoprette Sandheden for Guds Folk, som saa længe havde været skjult af den sataniske Religion. Jesus talte om, hvad vi kalder»eliasgerningen«, som skulde udføres af hans trofaste Efterfølgere, i Matthæus 17: 11. Kristus Jesus ledede dette Arbejde. Kendsgerningerne viser, at Bladet The Watchtower begyndte at udkomme i Juli 1879, og at i 40 Aar forud for 1918 udførte Guds Folk inden for»kristenhedens«lande et Arbejde, der gik ud paa at forkynde de fundamentale Sandheder, som saa længe havde været skjult af Religionen. I dette Tidsrum forlod Kristi Jesu trofaste Efterfølgere, fuldkommen Satans Organisation, i Særdeleshed Religionen og viede sig helt til Herren Gud. Det var dette Værk, Kristus Jesus udførte som en Beredelse af Herrens Vej, hvilket Arbejde maatte gøres før hans Komme til Guds Tempel, som det er profeteret:»se, jeg sender min Engel, og han skal bane Vej for mit Aasyn; og til sit Tempel kommer i et Nu den Flerre, I søger, og Pagtens Engel, som I længes efter; se, han kommer, siger Hærskarers Jehova.«(Malakias 3: 1) Dette viser, at han var Jehova Guds»hellige Folks«Ønske og Længsel. Formaalet med hans Komme til Jehovas Tempel var at holde Dom som den store Dommer. Dette maa finde Sted forud for Slaget ved Harmagedon; og da han skal dømme alle Menighedens Medlemmer, maa det tillige finde Sted før de sidste»levende Stene«er

28 28 a l l e f o l k e n e s l æ n g s e l s k a l k o m m e taget bort fra Jorden. Herrens Komme maa ske, medens nogle af den trofaste Tempelskare endnu er i Kødet. I den Tid da Jehovas Sendebud Kristus Jesus beredte Jehova Vej, var Rigets Interesser overdraget dem, der havde sluttet Pagt om at gøre Guds Vilje og var blevet indbudt til at faa en Stilling i Riget. Men førend Herren kan udvælge og godkende dem, maa han undersøge, hvorvidt de trofast har varetaget Rigets Interesser.»Dommen skal begynde med Guds Hus.«(1 Peter 4: 17) Denne Dom skal afgøre, om Guds Folk har været trofaste indtil det Tidspunkt. Dommens Tid er en Ildprøvens Tid, det vil sige, at hver enkelt bliver prøvet som ved Ild. Som det er forudsagt:»men hvo kan udholde den Dag, han kommer, og hvo kan staa, naar han kommer til Syne? Han er jo som Metalsmelterens Ild og Tvætternes Lud. Han sidder og smelter og renser Sølv; han renser Levis Sønner, lutrer dem som Guld og Sølv, saa de kan frembære Offergave for Jehova i Retfærdighed.«Malakias 3: 2, 3. Alle»Levis Sønner«, eller Levitterne, tilhørte Gud og tjente ved hans Tempel i Jerusalem. Levitterne er et Billede paa alle dem, der er avlet af Guds Aand og stiler efter at komme til at høre med til Præsteskabet, det»kongelige Præsteskab«under Ypperstepræsten, Kongen Kristus Jesus. Det fremgaar tydeligt af Profetien, at der er forbundet svære Prøvelser med Herren Jesu Komme til Templet, der medfører, at de, der ikke godkendes, adskilles fra de godkendte, for at de godkendte kan yde Jehova en trofast Tjeneste i Retfærdighed. De Begivenheder, der fandt Sted i Foraaret 1918,

29 t il f r e d s 19 bekræfter meget nøje, at det var i Foraaret 1918, at Herren Jesus kom til Jehovas Tempel. Da kom der en brændende Ildprøve over Guds indviede Folk. De havde i nogen Tid været optaget af den Gerning at forkynde Sandheden. I 1918 blev det Arbejde, vi kalder»eliasgerningen«, slaaet ihjel som Følge af de fjendtlige Religionsdyrkeres Virksomhed. Mange af Herrens Vidner blev dengang sat i Fængsel, og mange andre blev frataget deres Handlefrihed, saa de ikke kunde aflægge Vidnesbyrd om Herrens Navn. Samtidig opstod der mange falske Brødre, som havde givet sig ud for at være Kristi Efterfølgere, men hvis Kærlighed nu blev kold, og de vendte sig imod dem, der tjente Gud og hans Rige. Guds Folk blev dengang hadet af alle Folkeslag paa Grund af deres Troskab mod Herren, som Jesus havde forudsagt, det vilde ske, ved Satans Verdens Ende.»Da skal de overgive eder til Trængsel og slaa eder ihjel, og I skal hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld. Og da skal mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre. Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.«matthæus 24: 9, 10, 12. Disse profetiske Udtalelser sammen med de Begivenheder, der har fundet Sted fra og med 1918, og som passer paa Profetien og viser dens Opfyldelse, beviser, at Herren maatte komme til Jehovas Tempel for at holde Dom, og at»alle Nationers Længsel«kom til Templet i Foraaret Nu skrider Dommen over Nationerne fremad, og retsindige Mennesker fra alle Nationer viser, at Jehovas Konge, Kristus Jesus, er deres»længsel«, ved at vælge ham og tage Stand-

30 30 ALLE f o l k e n e s l æ n g s e l s k a l k o m m e punkt paa hans og hans Riges Side. Matthæus 25: [En nærmere Redegørelse findes i Bogen Rigdom, Kapitel 2.] Den unge Mand og hans Hustru vendte den Aften tilbage til deres Hjem fast besluttet paa at lære mere om Messias og hans Rige, thi begge ønskede de at leve evigt og glæde sig over en retfærdig Regerings Velsignelser. Bibelen er nu i Brug i det Hjem, og de har Bøger, der er udgivet af Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab, og som gør det muligt for dem at forstaa Bibelen og glæde sig over den. Oprigtige Mennesker, som elsker Retfærdighed og ønsker at faa evigt Liv, har i Aarhundreder set frem til og bedt om Jesu Kristi Komme og Rige. Det Rige er af allerstørste Betydning, og derfor opfordrer Jesus sine Efterfølgere til altid at bede:»komme dit Rige; ske din Vilje, som i Himmelen saaledes ogsaa paa Jorden.«Matthæus 6: 10. Dette Rige er TEOKRATIET, hvilket betyder Verdensherredømmet under den almægtige Guds Administration ved Kristus Jesus, den Højestes Konge og befuldmægtigede Repræsentant. Det er Retfærdighedens REGERING. Det Rige vil løse alle forvirrende Problemer og gøre Ende paa alle Vanskeligheder. I denne Tid, hvor Verden er i stor Nød, søger oprigtige og ærlige Mennesker efter en Vej til Udfrielse og Frelse. TEOKRATIET er denne Vej. Gud har sørget for, at Menneskene nu har en Lejlighed til at vælge denne Vej til Liv. Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab giver sig ude-

31 TILFREDS 31 lukkende af med Udgivelsen af Litteratur, der gør det muligt for enhver, som ønsker det og prøver derpaa, at faa en fuld Forstaaelse af Guds Hensigter, som fremholdes i Bibelen. TEOKRATIET vil bringe Verden endeløse Velsignelser. Skriv efter yderligere Oplysning til VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB Søndre Fasanvej 54, København, Valby.

32 udkommer den 1. og 15. i hver Maaned 16 Sider Skriv her til Kontoret efter et Prøvenummer som vil blive Dem tilsendt gratis, eller tegn Abonnement straks. Et Aarsabonnement Kr GRAFISK INSTITUT KØBENHAVN

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures

Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures Romerne 6:23 thi Syndens Sold er Død, men Guds Nådegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre. Romerne 8:2 Thi Livets Ånds Lov frigjorde mig i Kristus

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.

Læs mere

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande.

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande. TEOKRATIET det er det, som har den største Betydning i Verden for Tiden, og om det skal meget snart Verdenshistoriens største Krig udkæmpes, Slaget ved Harmagedon. Folk i alle Lande adskilles nu i Anledning

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

LIV I LYKKE. Bibelen skal forstaas Jorden gøres herlig og skøn Den Almægtiges Løfter Fred og Velstand Jehovas Majestæt og Herlighed

LIV I LYKKE. Bibelen skal forstaas Jorden gøres herlig og skøn Den Almægtiges Løfter Fred og Velstand Jehovas Majestæt og Herlighed LIV I LYKKE Bibelen skal forstaas Jorden gøres herlig og skøn Den Almægtiges Løfter Fred og Velstand Jehovas Majestæt og Herlighed Udgivet af: VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB Bibelen skal forstaas

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død." Disse Ord rettede Martha til Jesus, da hendes Broder Lazarus var død. De udtrykker den dybe

Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død. Disse Ord rettede Martha til Jesus, da hendes Broder Lazarus var død. De udtrykker den dybe a a b. Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død." Disse Ord rettede Martha til Jesus, da hendes Broder Lazarus var død. De udtrykker den dybe Hjertesorg, der erfares af Millioner, naar deres

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 65 Åbningshistorie Hver gang jeg køber noget større, gør jeg to ting: (1) jeg køber en udvidet garanti og (2) jeg beder. Jeg beder, fordi hvis det går i stykker, så

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

10. søndag efter trinitatis 9. august 2015

10. søndag efter trinitatis 9. august 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Guds kærlighed og vrede Salmer: 748, 335; 426, 334 752, 7, 335; 174, 334 Evangelium: Luk. 19,41-48 Det er med gråd i stemmen at Jesus fælder dom over

Læs mere

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Vi vil i dag fortsætte med at se på forskellen mellem skøgen og bruden. Eftersom det er endetidens største problem og en faldgrube for mange kristne, tror

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Peter og klippen. Ugens vers. Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? (Matt 16,15). Introduktion

Peter og klippen. Ugens vers. Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? (Matt 16,15). Introduktion 8 Peter og klippen TIL SABBATTEN 21. MAJ 2016 Ugens vers Introduktion Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? (Matt 16,15). Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus Eli Bibeltime af: Finn Wellejus 1.Sam.2.12-17: Men Elis sønner var niddinger; de ænsede hverken Herren eller præstens ret over for folket. Hver gang en mand bragte et slagtoffer, kom præstens tjener, medens

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Hele bedehæftet i PDF- format

Hele bedehæftet i PDF- format Hele bedehæftet i PDF- format Beskærmelses-bønner hvis du oplever uforklarlige fænomener i dit hjem? 1. Indledning 2. Ritual for renselse og velsignelse af en bolig eller et hjemsøgt sted 3. Morgen- og

Læs mere

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Prisen ved discipelskab. Kulturer bliver genoprettede

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønnen. Ugens vers. Introduktion

Sønnen. Ugens vers. Introduktion 2 Sønnen TIL SABBATTEN 12. JULI 2014 Ugens vers Introduktion For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. (Mark 10,45). Efter

Læs mere

Johannes-evangeliet. Kapitel 1

Johannes-evangeliet. Kapitel 1 Johannes-evangeliet Kapitel 1 1. I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2. Dette var i Begyndelsen hos Gud. 3. Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

KAMPEN MELLEM KRISTUS OG SATAN.

KAMPEN MELLEM KRISTUS OG SATAN. KAMPEN MELLEM KRISTUS OG SATAN. Kapitel 22. Vækkelse i nyere tid. Men mange vækkelser i moderne tid har været helt forskelligt fra de åbenbarelser af guddommelig nåde, som i tidligere tider fulgte Guds

Læs mere

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Julens sande Evangelium er Daad

Julens sande Evangelium er Daad En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Johannesevangeliet 17

Johannesevangeliet 17 Johannesevangeliet 17 Johannesevangeliet 17 Johannesevangeliet 17 Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde:»fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Skærtorsdag 2015 aftenen hvor Jesus mødes med sine venner for at spise det lækre påskemåltid med lam, vin og brød. Det er aftenen hvor vinen og brødet for evigt får en ny betydning; Jesu blod og Jesu kød.

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

KAMPEN MELLEM KRISTUS OG SATAN.

KAMPEN MELLEM KRISTUS OG SATAN. KAMPEN MELLEM KRISTUS OG SATAN. Kapitel 18. Helligdommen. Skriftstedet "2300 aftener og morgener; så skal helligdommen komme til sin ret igen!" (Dan 8,14), havde været grundlaget for og den bærende pille

Læs mere

Åndelige manifestationer i Bibelen

Åndelige manifestationer i Bibelen Åndelige manifestationer i Bibelen De sidste år så har der været en del fokus rundt det med åndelige manifestationer. Nogle har vært meget imod det, andre har omfavnet det mere ekstreme og mange ved ikke

Læs mere

S ø g,- s å s k a l I f i n d e. - J e s u B j e r g p r æ d i k e n -

S ø g,- s å s k a l I f i n d e. - J e s u B j e r g p r æ d i k e n - 1(34) S ø g,- s å s k a l I f i n d e - J e s u B j e r g p r æ d i k e n - Bed, så skal der gives jer søg, så skal I finde, bank på,- så skal der lukkes op for jer. Thi - enhver, - som beder, han får,

Læs mere

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Israels trosbekendelse: "Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er én, 5. Mos. 6:4. Israels trosbekendelse: Israels trosbekendelse: I daglig tale forkortet til:

Læs mere

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. 1 16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. Jesus opvakte Lazarus fra de døde fordi han elskede

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken i Humlebæk Kirke. Anden søndag efter påske, 14. april 2002

Prædiken i Humlebæk Kirke. Anden søndag efter påske, 14. april 2002 ERLING TIEDEMANN Prædiken i Humlebæk Kirke Anden søndag efter påske, 14. april 2002 Læsninger: Salme 23 ("Hyrdesalmen") Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, 2 han lader mig ligge i grønne enge, han

Læs mere

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse. Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere