Seks ud af 10 psykiatriske patienter behandles også for fysiske sygdomme
|
|
- Thomas Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 REGIO NR 4 / ÅRGANG 2 / JUNI 2014 DANSKE REGIONERS ANALYSEMAGASIN Seks ud af 10 psykiatriske patienter behandles også for fysiske me Psykiatriske patienter har flere kontakter med sundhedsvæsenet for fysiske me end ikke-psykisk syge patienter. Det stiller krav til samarbejdet på tværs af psykiatrien og somatikken om at skabe gode forløb for patienterne Retspsykiatri Antallet af retspsykiatriske patienter er fordoblet på 10 år Arbejdspladser 6000 jobs skabt med hjælp fra vækstfora Datafangst Op mod hver femte diabetesrelaterede indlæggelse kan undgås
2 REGIO 4 / juni 2014 / årgang 2 REGIO udgives af Danske Regioner og udkommer 4 gange om året Redaktør: Karen Agerbæk Jørgensen, KAJ@regioner.dk Ansvarshavende: Susse Maria Holst, SMH@regioner.dk Layout og illustrationer: Ulla Hilden, UHI@regioner.dk Tryk: Danske Regioner ISSN trykt ISSN online Tidligere udgaver af REGIO og analysemateriale kan findes på regioner.dk Tegn abonnement på REGIO hos regio@regioner.dk Regio er latin for egn eller område og samtidig for retning I dette nummerr: Tema: Psykiatri Seks ud af 10 patienter i psykiatrien behandles også for fysisk Overdødeligheden for psykisk syge skal nedbringes Flere patienter i retspsykiatrien Flere speciallæger i hele landet 6000 jobs skabt med hjælp fra vækstfora Op mod hver femte diabetesrelaterede indlæggelse kan undgås Forskellige dødsårsager i forskellige aldre 16 Hvor bor din nærmeste regionspolitiker? Danske Regioner Dampfærgevej København Ø ABONNÉR PÅ DET REGIONALE OVERBLIK Nyhedsbrevet Danske Regioner udkommer hver 14. dag. Tilmeld dig på regioner.dk Sundhedstal Færre patienter dør af kræft Siden år 2000 er kræftdødeligheden faldet støt med i alt 11 procent. Det vil sige, at færre patienter dør som følge af en kræft. I 2012 døde 257 personer ud af med kræft. I samme periode, som dødeligheden er faldet, har et-årsoverlevelsen efter kræft været stigende. I perioden har et-årsoverlevelsen for alle kræftformer været 75 procent for mænd og 77 procent for kvinder Reduktion i dødelighed som følge af kræft Dødsfald pr REGIO / JUNI 2014
3 Tema: Psykiatri Seks ud af 10 patienter i psykiatrien behandles også for fysiske me Hvor 45 procent af danskerne hvert år behandles i det somatiske sundhedsvæsen, gælder det knap 60 procent af patienterne i psykiatrien. Det viser en ny opgørelse over psykiatriske patienters aktivitet på sygehusene psykiatrisk somatik Af de patienter, der behandles i psykiatrien, behandles også for fysiske me. Når knap 60 procent af patienterne i psykiatrien går på tværs af psykiatrien og somatikken, stiller det helt nye krav til blandt andet samarbejdet mellem specialerne: - Vi har en stor udfordring med denne gruppe af psykiatriske patienter, der også får behandling for fysiske me. Derfor skal vi have fokus på at skabe et system, der kan tage hånd om patienterne og give dem de bedst mulige behandlingsforløb. Det kan eksempelvis ske ved at forbedre kommunikationen mellem afdelingerne og ved at formalisere samarbejdet med lokale samarbejdsaftaler, der blandt andet kan indeholde aftaler om gensidige tilsyn og undervisning, siger Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner. Indsatsen skal tage sit udspring i psykiatrien I 2013 var en psykiatrisk patient i gennemsnit i kontakt med et sygehus 6,5 gange for behandling for fysiske me. Det er næsten én kontakt mere per patient end for ikke-psykisk syge patienter. De psykiatriske patienter, der også er fysisk syge, får generelt mere behandling på de somatiske sygehuse og hører dermed til blandt sundhedsvæsenets dyreste patienter. Men ser man på flertallet af de psykiatriske patienter, så ser de somatiske sygehuse dem kun i glimt. Derfor er det vigtigt, at indsatsen er koblet op på indsatsen i psykiatrien, hvor man har bedre kontakt til patienterne, mener seniorforsker ved Region Midtjyllands Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Finn Breinholt. - Sundhedsvæsenet er i fuld gang med at se på, hvordan man kan opruste personalets færdigheder - i første omgang i psykiatrien. Men det er væsentligt også at udvide det somatiske personales viden om og evne til at håndtere 3
4 Tema: Psykiatri Hvem behandles på sygehusene? Somatik i alt 2,5 mio danskere Psykiatri i alt danskere Både somatik og psykisykiatri danskere de psykiatriske patienter, når de skal udredes og behandles for deres fysiske me. Der ligger en opgave i at sørge for, at patienterne får støtte - måske i form af en der kender dem og deres psykiatriske diagnose, siger Finn Breinholt. Ansvar for patienten hele vejen rundt Ønsket om at sætte ind i forhold til psykisk syges fysiske me er baggrunden for, at man i Region Sjælland netop nu er i færd med at ansætte praktiserende læger i psykiatrien, blandt andet for at varetage opgaven med opfølgning i forhold til de ambulante patienter. Ledende overlæge i Psykiatri Vest i Region Sjælland Michael Schmidt har netop ansat en praktiserende læge, der sammen med en sygeplejerske skal følge patienterne i psykiatrien. Ansættelsen er første skridt i et nyt fokus på at reducere overdødeligheden for psykiatriske patienter. - Vi tager helt rutinemæssigt blodprøver og screener for somatiske me, når patienterne bliver indlagt, men det er vores erfaring, at patienterne har svært ved selv at tage ansvaret for at få fulgt op i forhold til behandling af deres fysiske lidelser. Derfor tager vi nu ansvaret for patienten hele vejen rundt ved at have vores egen praktiserende læge, som vi kan henvise til, som har erfaring med netop psykiatriske patienter og hvor vi bedre kan planlægge rundt om patienten og sikre, at der bliver fulgt op på både udredning og behandling, siger Michael Schmidt. Men det er vigtigt at målrette indsatsen overfor patienterne i psykiatrien, fordi de er en meget sammensat gruppe: - Der er stor forskel på patienterne i psykiatrien og dermed også på hvilken indsats, der skal til for at skabe mest mulig psykiatri for pengene. For de mest syge patienter vil det være hensigtsmæssigt at styrke samarbejdet mellem sektorerne og sikre den rette medicinering for både de psykiatriske og de fysiske lidelser. For de lettere patienter kan det i højere grad handle om at understøtte gode patientforløb og kort ventetid, så det er muligt at have en velfungerende hverdag. Det handler i høj grad om at målrette indsatsen til den enkelte borger, siger Erik Jylling. 4 REGIO / JUNI 2014
5 Tema: Psykiatri Overdødeligheden for psykisk syge skal nedbringes Psykiatriske patienter dør langt tidligere end resten af befolkningen. For at forebygge overdødeligheden er der brug for mere viden om dødsårsagerne. Samtidig er der brug for en håndholdt indsats overfor borgere med både psykiske og fysiske me, der tager højde for borgerens livsstil og motivation Målet er at nedbringe overdødeligheden for psykisk syge Psykisk syge lever år kortere end resten af befolkningen 60% Overdødelighed pga fysiske lidelser Overdødelighed pga ulykker og selvmord 40% Psykiatriske patienter lever i gennemsnit år kortere end resten af befolkningen. En del kan forklares ved ulykker og en højere selvmordsrate, men 60 procent af de tidlige dødsfald skyldes fysiske me. Det kan være på grund af misbrug, generel usund levevis, mistolkning af symptomer, bivirkninger ved medicin eller det kan være fordi de psykiatriske patienter ikke handler på symptomer i samme omfang som resten af befolkningen. - Vores mål er at nedbringe dødeligheden for psykisk syge. Men vi skal blive bedre til at følge udviklingen i psykiatrien og vi mangler redskaber til at følge resultaterne tættere. Derfor vil vi blandt andet udarbejde en række indikatorer for psykiatrien, ligesom der gælder for det øvrige sundhedsvæsen eksempelvis for dødelighed og patienttilfredshed, siger Erik Jylling. Det er ikke kun i Danmark, at psykiatriske patienter dør langt tidligere end resten af befolkningen. Overdødeligheden blandt psykiatriske patienter er tilsvarende høj i blandt andet Finland og Sverige, men overdødeligheden i Danmark er lidt højere end i de øvrige lande. Ifølge Merete Nordentoft, overlæge og professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet skyldes en del af det formentlig danskernes forbrug af alkohol og stoffer. Fokus på den usunde livsstil Den helt store synder er ifølge Merete Nordentoft de psykisk syges usunde livsstil. Foruden misbrugsproblematikken så ryger de mere, er mere inaktive, spiser mere usundt og er federe. - Hvis vi skal ændre billedet, skal vi sørge for, at de psykisk syge bliver undersøgt og behandlet i samme omfang som resten af befolkningen, men det er ikke nok. Vi gør generelt for lidt for at forebygge i forhold til KRAM-faktorerne om kost, rygning, alkohol og motion blandt de psykisk syge. De er lige så motiverede for at holde op som resten af befolkningen, men det er sværere for dem at gennemføre. Det kræver en mere håndholdt indsats med en patientvejleder eller coach, understreger hun og påpeger, at man jo ikke behøver indføre rygeforbud på de psykiatriske af- 5
6 Tema: Psykiatri Motivation for livsstilsændringer hos psykisk syge og ikke psykisk syge Psykisk syge Ikke psykisk syge Dagligrygere Storrygere (15+ dagligt) Usundt kostmønster Primært stillesiddende BMI >30 Daglige rygere, der gerne vil holde op Andel, der gerne vil spise mere sundt Andel, der gerne vil være mere fysisk aktiv Kilde: Merete Nordentoft Overdødelighedens kendte årsager er: Infektioner: Fire gange så høj dødelighed : Dobbelt så høj dødelighed Cancer: Dobbelt så høj dødelighed Hjerte-kar: Dobbelt så høj dødelighed OBS: overdødeligheden varierer i forhold til den psykiatriske diagnose. Kilde: Merete Nordentoft, Københavns Universitet. delinger, når patienterne har det allerværst. Indsatsen i forhold til at ændre livsstil bør efter hendes mening ligge i den ambulante behandling, som løber over længere tid og hvor patienten har mere overskud. Pakkeforløb hjælper med opsporing Regionerne har udviklet ambulante pakkeforløb for en række af de store psykiske lidelser. Her er fokus på fysiske me et centralt element. Siden 1. januar 2013 er alle psykiatriske patienter bliver screenet for fysiske me. Og noget tyder på, at samarbejdet i sundhedsvæsenet er blevet bedre. - Vi kan i hvert fald konkludere, at der er kommet mere af den tværfaglighed som vi ønsker. Vi er ikke alene blevet bedre til at finde og behandle fysiske lidelser hos psykiatriske patienter vi er også blevet bedre til at håndtere psykiske lidelser hos patienterne med f.eks. kræft. Det er en rigtig glædelig udvikling og jeg er sikker på, at psykiatripakkerne i det omfang de ikke allerede kan ses i statistikken, vil gøre en yderligere forskel i de kommende år, siger Peter Treufeldt, vicedirektør i Region Hovedstaden og medlem af styregruppen for psykiatripakker. Pakkeforløbene skal øge kvaliteten og effektiviteten i psykiatrien, og målet er bedre forløb for patienter og pårørende og flere gode leveår for psykisk syge. - Det er vigtigt, at vi får fat i patienterne systematisk, når vi møder dem første gang, for der er meget at hente i opsporingen og behandlingen i forhold til de psykiatriske patienter. Fremadrettet bliver udfordringen at tilbyde gode sammenhængende forløb til borgere med flere diagnoser og sikre samarbejdet om dem, siger Peter Treufeldt. 6 REGIO / JUNI 2014
7 Tema: Psykiatri 18% % 2007 Flere patienter i retspsykiatrien Afsagte domme der varede mere end fem år Antallet af retspsykiatriske patienter er steget til det dobbelte over de seneste ti år. Dommene er blevet længere og flere dømmes for vold mod offentligt ansatte Retspsykiatrien får flere og flere patienter. Samtidig bliver dommene længere, og det har skabt pres på kapaciteten i retspsykiatrien og også i psykiatrien, hvor en del af de retspsykiatriske patienter havner. Andelen af retspsykiatriske patienter udgør nu 4,2 procent af de psykiatriske patienter mod 3,2 i Misbrugere skal have de rette tilbud Antallet af kriminelle med psykiske lidelser og misbrug fylder en stor del af de danske fængsler. På den baggrund har regionerne opfordret Justitsministeriet og Sundhedsministeriet til at igangsætte et udredningsarbejde, der skal se på, om borgere med kriminalitet og psykiske lidelser får de rette tilbud i henholdsvis fængslerne, de psykiatriske hospitaler, og på de sociale bosteder og misbrugscentre. Udfordringerne er mange og forklaringen kan muligvis findes flere steder - i retssystemet, behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien eller et helt fjerde sted. Her er et bud på nogle af retspsykiatriens udfordringer. er længere i systemet. Således var det i procent af de afsagte domme, der varede mere end fem år, mens det seks år senere i 2007 var 31 procent af de afsagte domme, der varede i mere end fem år. Det viser den seneste opgørelse fra Justitsministeriets Forskningskontor. Andelen af foranstaltningsdomme, der vedrører alvorlig personfarlig kriminalitet i samme periode er faldet fra 49 procent til 31 procent. Udviklingen i psykiatriske patienter og retspsykiatriske patienter Indeks 100=2007 Retspsykiatriske patienter Ikke-retspsykiatriske patienter Antal idømte foranstaltniger og antal igangværende tilsyn med foranstaltningsdømte Igangværende foranstaltninger Længere behandlingsdomme Der dømmes i stigende grad strengere foranstaltningsdomme. Det betyder, at patienterne i retspsykiatrien Nye idømte foranstaltninger
8 Tema: Psykiatri Myter og fakta i retspsykiatrien Antallet af retspsykiatriske patienter er fordoblet på ti år. Patienterne har foruden den psykiske lidelse ofte et bredt spektrum af problemer omkring sociale forhold, kriminalitet, misbrug, uddannelse og beskæftigelse. Nogle af de mest gængse forklaringer skal derfor ses i en bredere sammenhæng. Påstand 1. Færre psykiatriske senge fører til flere retspsykiatriske patienter Sammenhængen mellem færre psykiatriske senge og væksten i retspsykiatriske patienter har været fremført siden omlægningen af den psykiatriske behandling fra primært stationær til større grad af ambulant behandling tog fart for ca. 25 år siden. Det billede svarer ikke til virkeligheden i dag. Siden 2007 er antallet af sengepladser i psykiatrien ikke faldet markant. Alligevel er antallet af retspsykiatriske patienter over de seneste år steget markant. Væksten kan således ikke kædes sammen med fald i sengepladser. Påstand 2. Utilstrækkelig behandling fører til øget kriminalitet I debatten om antallet af senge i psykiatrien indgår, at patienterne pga. de færre senge udskrives for hurtigt og får en utilstrækkelig behandling, hvilket øger sandsynligheden for, at de begår kriminalitet. Men hvis behandlingen var utilstrækkelig ville man se en stigning i genindlæggelser af patienter, der blev udskrevet for tidligt. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er fra 2009 til 2012 reduceret med 12 procent, uden at andelen af genindlæggelser er steget. Tværtimod er antallet af genindlæggelser faldet med 6,2 procent. Påstand 3. Psykiatriens medarbejdere producerer selv de retspsykiatriske patienter Stigningen i foranstaltningsdomme skyldes primært vold mod offentligt ansatte og især under indlæggelse. Men har de ansatte i psykiatrien et særligt ansvar for de flere domme? Knap 40 procent af anmeldelserne kommer fra personalegrupper, der ikke umiddelbart hører til på psykiatriske sygehuse. Ser man på forbrydelserne begået under indlæggelse, så er halvdelen begået på selve indlæggelsesdagen, viser opgørelsen fra Justitsministeriets Forskningskontor Og, på indlæggelsesdagen vil den psykisk syge typisk have været i kontakt med Antal psykiatriske senge og retspsykiatriske patienter Indeks Retspsykiatriske patienter mange andre offentligt ansatte også udenfor psykiatrien. F.eks. anbringes en psykisk syg voldsmand typisk i varetægtssurrogat på en psykiatrisk afdeling samme dag, som vedkommende har begået vold mod en politimand, buschauffør, sagsbehandler, plejepersonale i sociale tilbud og lignende. De nuværende statistikker og registerdata er ikke tilstrækkelige til at skabe sikker viden om stigningen i vold mod offentligt ansatte. Det kræver større viden om hændelsesforløbet i den konkrete sag. Flere behandlingsdomme i Danmark end i Sverige I Sverige er andelen af kriminelle, der dømmes til behandling, langt lavere end i Danmark. I Sverige dømmes kun til foranstaltninger, hvis forbrydelsen er af en karakter, der rækker ud over bødestraf. I Danmark idømmes man foranstaltningsdomme, hvis man skønnes at være utilregnelig på gerningstidspunktet. Top fem over forbrydelser, der fører til foranstaltningsdom dvs. dom til behandling: Sverige Danmark Vold Trusler Drab/Drabsforsøg Mordbrand Seksualforbrydelser Vold Røveri Tyveri Trusler Brandstiftelse Sengetal i psykiatrien Kilde: Rättpsyk Nationalt rättpsykiatriskt kvalitetsregister, årsrapport 2012 og Justitsministeriets Forskningskontor 8 REGIO / JUNI 2014
9 Analyse: Speciallæger Udbudte og ubesatte uddannelsesstillinger i procent Udvikling fra fordelt på uddannelseregioner Syddanmark Midt- og Nordjylland Sjælland og Hovedstaden 852 I alt 907 Udbudte Ubesatte Flere speciallæger i hele landet Siden 2008 har regionerne øget antallet af besatte uddannelsesstillinger med 20 procent og samtidig er andelen af ubesatte stillinger halveret. Det har forbedret lægedækningen i hele landet I mange år har et stort antal uddannelsesstillinger stået tomme, fordi specialet eller geografien ikke har været tilstrækkelig attraktiv for de yngre læger. Samtidig har der været stor søgning til de mest populære specialer og de større byer. Men siden 2008 har regionerne udvidet antallet af besatte uddannelsesstillinger fra 709 til 852 i Det svarer til en stigning på 20 procent. Væksten er sket i alle regioner, og det kommer patienterne til gavn: - Ved at udvide antallet af uddannelsesstillinger har vi styrket indsatsen for, at der også fremover er speciallæger til at behandle og diagnosticere patienterne i alle regioner, siger Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner. Samtidig med, at regionerne har uddannet flere speciallæger, så falder antallet af ledige uddannelsesstillinger i hele landet. Den samlede andel ubesatte stillinger er faldet fra 15 procent i 2008 til syv procent i Det betyder, at der også i områderne udenfor universitetsbyerne kan rekrutteres speciallæger til at varetage behandling og diagnosticering på et højt fagligt niveau. 9
10 Analyse: Væksfora 6000 jobs skabt med hjælp fra vækstfora Med hjælp fra de regionale vækstfora har danske virksomheder skabt nye varige jobs. Der er ros fra OECD i forhold til vækstforas samarbejde med erhvervslivet om målrettet at skabe jobs 5 5 Der er skabt omkring 6000 nye jobs på tre år i danske virksomheder med hjælp fra de regionale vækstfora. Det viser nye effektmålinger, som er foretaget i et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen, Danmarks Statistik og regionerne. 3 Arbejdspladserne er blevet skabt med midler fra EU s Strukturfonde. Regionsrådene og øvrige offentlige og private parter har rejst medfinansiering. I Danmark er det de regionale vækstfora, der sikrer, at midlerne investeres i vækst- og jobskabende initiativer. Netop den danske konstruktion, hvor EU-midlerne investeres via vækstfora, bliver rost af OECD. - I forhold til Strukturfondsmidler er Danmark bemærkelsesværdig på grund af landets fokus på at understøtte innovationen som et redskab til at skabe job. Involvering af den private sektor og andre nøgleaktører i vækstforaene er også en strategi, som er brugbar i forhold til jobskabelse. Endelig har det betydning for effekten af investeringerne at der foregår en målrettet prioritering i vækstforaene, siger policy advisor hos OECD i forhold til regional udvikling og innovation, Karen Maguire. Også EU-Kommissionen har rost den regionale indsats i Danmark og udviklingen af effektmålingssystemet, der er enestående i en europæisk sammenhæng. Næsten halvdelen af de nye job er skabt ved målrettet uddannelse og kompetenceudvikling til medarbejdere og ledige. De øgede kompetencer har bidraget til ny vækst i virksomhederne og nye arbejdspladser. Omkostningerne pr. ny skabt arbejdsplads med uddannelse og kompetenceudvikling ligger på kr. Turisme Investeringer i at tiltrække flere turister bl.a. med udgangspunkt i regionale attraktioner. Øge kvaliteten af turismeprodukter som kystturismen Sikre internationale flyruter fra danske lufthavne 10 REGIO / JUNI 2014
11 Analyse: Vækstfora Hvor og hvordan er de nye jobs blevet skabt? Fødevarer Investeringer, der omstiller og fremtidssikrer fødevareerhvervets konkurrencedygtighed på internationale markeder. Energi, klima, miljø Investeringer i klyngesamarbejder f.eks. Offshoreenergy.dk i og Copenhagen Cleantech Udviklingen af ny teknologi i samspil med virksomheder, videninstitutioner, og forsknings- og innovationsmiljøer. Investeringer i nye teknologier, der kan øge kvalitetskontrollen i levnedsmiddelindustrien. Sundheds- og velfærdsløsninger Virksomheder, sygehuse og forskere går sammen om at udvikle nye løsninger i sundhedsvæsnet F.eks. spilteknologi til at udvikle nye måder at arbejde med rehabilitering, diagnose, forebyggelse Kreative erhverv og design Investeringerne i kreative erhverv og design går f.eks. til samarbejder mellem de kreative kræfter, forskning og erhvervsliv. Tværgående indsatser inden for innovation, forretningsudvikling, iværksætteri Investeringer i iværksætterprogrammer, der bl.a. udføres via væksthusene Øge innovationen i små og mellemstore virksomheder ved at få flere højtuddannede ind i virksomhederne Ved hjælp af ny teknologi øge produktiviteten i danske virksomheder. Uddannelse og kompetenceudvikling Projekter, der øger medarbejderkompetencerne i virksomheden, så virksomheden kan indfri sit vækstpotentiale og samtidig har adgang til en kvalificeret arbejdskraft. 11
12 Analyse: Op mod hver femte diabetesrelaterede indlæggelse kan undgås SPINDELVÆV Med datafangst kan lægen og diabetespatienten let få overblik over patientens sundhedstilstand urin blodsukker Ved at bruge data om patienterne aktivt i almen praksis, kan behandlingen bedre målrettes den enkelte diabetespatient. Samtidig får den praktiserende læge overblik på tværs af patienterne. Ny rapport peger på, at der også kan være et potentiale for patienterne ved at anvende data aktivt Hvad er datafangst? Datafangst er et program, som installeres i den praktiserende læges journalsystem. Når der i klinikkens lægesystem indtastes strukturerede data, opsamler Datafangst løbende kopier af disse og sender dem til Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD. Det drejer sig om ICPCdiagnosekoder, medicinordinationer, ydelseskoder, laboratorieværdier, som indtastes i klinikken eller kommer ind fra eksterne laboratorier, henvisninger patienter bliver fulgt tæt af de praktiserende læger. Lægerne måler løbende blodsukker, blodtryk, kolesteroltal og tager urinprøver -målinger, der er vigtige for patientens sundhed. Ved at bruge værktøjet Datafangst kan lægen løbende samle alle patientens data med en diagnosekode. Det giver mulighed for at følge patientens data løbende, samtidig med, at lægen kan trække rapporter for hele sin praksis og på den måde få et samlet overblik over patienter med samme diagnose. samt epikriser. Der hentes ikke data fra patientjournalens tekstdel. Oplysningerne bearbejdes til kvalitetsrapporter, der giver lægen overblik over sine patienter via diverse uddrag trukket på diagnoser, symptomer og undersøgelser mv. Lægen kan bruge kvalitetsrapporterne til at udvikle kvaliteten af det kliniske arbejde. (Kilde: DAK-E) En ny rapport fra IVØ Analyse, Syddansk Universitet, har set nærmere på, hvad datafangst betyder for kvaliteten af behandlingen af diabetespatienter: - Vi kan se, at datafangst har en positiv effekt på patienternes behandling, og vores foreløbige undersøgelse viser, at op mod hver femte diabetesrelaterede indlæggelse kan undgås med datafangst. Samtidig er det et redskab der giver lægen mulighed for at se på tværs af sine patienter med en given diagnose, for eksempel diabetikere, siger Kim Rose Olsen, leder af IVØ Analyse. Forskerne har sammenlignet en gruppe læger, der frivilligt har diagnosekodet mindst 70 procent af deres patienter med en gruppe læger, der først senere er begyndt at diagnosekode. - En af de store fordele ved datafangst er, at det hjælper lægerne med at fange de patienter, der ikke selv kan håndtere deres. Lægen kan trække rapporter for alle diabetespatienter i klinik- 12 REGIO / JUNI 2014
13 Analyse: ken, og på den måde få et overblik på tværs og se, hvem der måske mangler en årskontrol eller har brug for bedre styring af sit blodsukker, siger Kim Rose Olsen. Rapporten viser også, at læger, der anvender datafangst, har en tættere kontakt til patienterne de har flere kontakter, eksempelvis til blodsukkermålinger eller årskontroller, men ses mindre på sygehusene: - Patienter hos læger, der anvender datafangst, har et lavere samlet forbrug i sundhedsvæsenet, end for kontrolgruppen, siger Kim Rose Olsen. Selvom det tager lidt tid at komme til at anvende datafangst effektivt, har systemet klare fordele for lægerne: - Det tager tid at bruge systemet effektivt, men vi hører fra lægerne, at datafangst giver dem nogle helt nye muligheder for at se deres patienter på tværs noget, der ikke tidligere har kunnet lade sig gøre. De kan bruge denne viden på tværs til at arbejde konstruktivt med patienterne og også til at inddrage patienterne i deres egen behandling, fordi patienterne selv kan følge med på skærmen i konsultationen hos lægen og se, hvordan deres har udviklet sig, slutter Kim Rose Olsen. Hver femte diabetesrelaterede indlæggelse er undgået med Datafangst Antal indlagte diabetespatienter patienters forbrug i sundhedsvæsenet Gennemsnitlige årlige omkostninger per diabetespatient i almen praksis og i øvrige sundhedsvæsen 7000 Med datafangst Note: Den stiplede linje illustrerer, hvor mange indlagte diabetespatinter, der potientielt ville have været hvis indlæggelsesfrekvensen hos sentinellægerne havde været på samme niveau efter 2010 som hos kontrolgruppen. Det ses, at deltagelse i datafangst her reduceret antallet af indlagte med komplikationer med ca. 45 indlæggelser om året i årene Dette svarer til næsten en per praksis om året. Uden datafangst Hvad er diagnosekodning? Ifølge Sundhedsloven skal alle læger i almen praksis diagnosekode en del af deres patienter. Ved at give patienter som eksempelvis diabetikere en diagnosekode, de såkaldte ICPC-koder, kan lægen strukturere patientens helbredsproblemer i én samlet kode i patientens journal. Diagnosekodningen giver mulighed for datafangst, således at lægen bedre kan holde styr på patientens forløb Udgift andet Udgift almen praksis PÅ TWITTER 13
14 Analyse: Danskernes dødsårsager Forskellige dødsårsager i forskellige aldre Mere end danskere dør hvert år. Ser man nærmere på dødsårsagerne fordelt på aldersgrupper er det tydeligt, at der er store forskelle på hvad, vi dør af i forskellige aldre Hjertekarme og kræft optræder som dødsårsager i langt de fleste aldre, men derudover er der forskelle på hvilke årsager, danskerne dør af. For kvinder er det især brystkræft og lungekræft, der er dødsårsager i alderen år. I samme aldersgruppe dør mændene af hjertekarme og selvmord. Det viser det internationale projekt The Global Burden of Disease, der gør det muligt at vise danskernes dødsårsager fordelt på aldersgrupper og køn. På grafikken på modsatte side er danskernes dødsårsager fordelt på køn og alder med femårsintervaller. Bemærk at ranglisten for de yngste aldersgrupper skal fortolkes med nogen forsigtighed, da der i de yngre aldersgrupper er meget få dødsfald, når de deles op på køn og alder. Dette betyder, at der ikke skal meget til før der sker ændringer på placeringerne i disse aldersgrupper. De fem største dødsårsager i Danmark, 2012 Kræft 257 Hjerteme 144 Sygdomme i åndedrætsorganer 97 Andre kredsløbsme 78 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 53 Note: Aldersstandardiserede rater pr indbyggere. Kilde: Dødsårsagsregistret 14 REGIO / JUNI 2014
15 Det dør danskerne af Hyppigste dødsårsager fordelt på aldersgrupper Kvinder år år år år år år år år år år år år 80+ år B ryst B ryst B ryst T rafikulykke 1 S lagtilfælde B ryst B ryst B ryst B ryst Trafikulykke 2 Alzheimers B ryst Tarm Æggestok Hjerne Hjerne Stofmisbrug Stofmisbrug 3 Nedre luftveje S lagtilfælde Tarm Livmoderhals T rafikulykke Hjerne Hjerne 4 T arm B ryst S lagtilfælde Æggestok T arm Æ ggestok Hjerne Stofmisbrug Stofmisbrug Livmoderhals Anden neurologisk sy.. 5 F ald B ryst T arm T arm S lagtilfælde T arm Livmoderhals Livmoderhals Medfødt misdan. Vold 6 T arm Alzheimers Æggestok Æggestok Æggestok Alkohol relat. T rafikulykke Anden hjertekar Vold Medfødt misdan. 7 Anden hjertekar Nedre luftveje Bugspytkirtel Bugspytkirtel B ugspytkirtel Bugspytkirtel Hjerne Alkohol relat. T arm Moder mærke Moder mærke B ryst Leukæ mi 8 B ryst Anden hjertekar Hjerne Alkohol relat. Hjerne Vold Anden hjertekar Anden kræft 9 Hjerne Anden kræft Anden kræft Anden hjertekar Livmoderhals Stofmisbrug T arm Moder mærke Epilepsi 10 Mænd år år år år år år år år år år år år 80+ år T rafikulykke 1 S lagtilfælde S lagtilfælde Stofmisbrug Stofmisbrug T rafikulykke 2 3 Stofmisbrug Stofmisbrug T rafikulykke T rafikulykke Stofmisbrug Alkohol relat. Alkohol relat. Alkohol relat. T arm Nedre luftveje T arm T arm S elvmord Alkohol relat. Hjerne F orgiftning F orgiftning 4 5 Vold Hjerne Forgiftning Alkohol relat. T rafikulykke Stofmisbrug Alkohol relat. T arm P rostata P rostata Alzheimers T arm Prostata Prostata Tarm Hjerne Vold Leukæ mi 6 Analyse: Danskernes dødsårsager Trafikulykke Alkohol relat. Medfødt misdan. Hjerne 7 Alzheimers Tarm Hovedpulsåre udpos B ugspytkirtel l Prostata Bugspytkirtel Hjerne Tarm Hjerne Forgiftning Moder mærke Epilepsi Anden kræft 8 Anden hjertekar Nedre luftveje B ugspytkirtel B ugspytkirtel T rafikulykke Alkohol relat. l Epilepsi Medfødt misdan. 9 Hovedpulsåre udpos B læ re Hovedpulsåre udpos Hjerne B ugspytkirtel Hjerne T arm Moder mærke Anden kræft Drukning 10 Gå på opdagelse i den interaktive grafik på regioner.dk 15
16 Regionspolitikerne: Her bor de Hvor bor din nærmeste regionspolitiker? Danmarks 205 regionsrådspolitikere bor godt fordelt over hele landet. Den brede geografiske repræsentation er med til at sikre, at alle dele af regionerne bliver hørt. Den spredte fordeling betyder også, at enkelte af regionsrådspolitikerne bor mere end 175 kilometer fra Regionsgården, hvor regionsrådsmøderne holdes ca. ti gange om året. Note: Kortet viser regionsrådsmedlemmernes bopælsadresser ved regionsrådsvalget i november 2013.
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov
Læs mereKort om effekter af. vækstforum investeringer
Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs merePSYKIATRI UDFORDRINGER 2017 Oplæg for KKR juni 2017
PSYKIATRI UDFORDRINGER 2017 Oplæg for KKR juni 2017 ORGANISERING Jobcentre Behandling Psykiatri sygehusene Lokal psykiatrien Region Syddanmark Sygehusene Skoler og daginstitutioner Socialpædagogisk indsats
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSamarbejdet. Retspsykiatri Kriminalforsorg Danske Regioner. (.. og, øh, kommunerne) mellem. Dansk Kriminalist forening temadag
Dansk Kriminalist forening temadag Systemer og mennesker i grænselandet Samarbejdet mellem Retspsykiatri Kriminalforsorg Danske Regioner (.. og, øh, kommunerne) Temamøde 28 oktober 2014 - mette.brandtchristensen@regionh.dk
Læs mereEffekter af den regionale vækstindsats
Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Resumé De seks regionale vækstfora igangsætter hvert år en række initiativer, som bidrager til at skabe vækst og udvikling
Læs mereEN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI
Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mereUdvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni
Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereFakta om retspsykiatri Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning.
N O T A T 31-08-2010 Fakta om retspsykiatri Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. Siden 2004 er antallet af retspsykiatriske
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2016
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2016 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2015 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og 69 blev det besluttet,
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereRegionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning.
N O T A T 31-08-2010 Fakta om retspsykiatri Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. Siden 2004 er antallet af retspsykiatriske
Læs merePsykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium , Ringsted Kongrescenter
Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium 21.08.2019, Ringsted Kongrescenter Jesper Pedersen ledende overlæge, phd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Dorthe Juul Lorenz vicedirektør Psykiatrien, Region
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereN O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning
N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017
Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereOpsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen
Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde
Læs mereStrategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark
Oplæg Psykiatrisk Dialogforum den 28. november 2013 Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Forskningsresultater omkring overdødelighed
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2016 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og 69 blev det besluttet,
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mere8. Januar 2019 oplæg v. Charlotte Rosenkrantz Josefsen. På vej mod ny psykiatriplan hvad fortæller data og fakta os..
8. Januar 2019 oplæg v. Charlotte Rosenkrantz Josefsen På vej mod ny psykiatriplan hvad fortæller data og fakta os.. Temaer og baggrund 1. Patienter og pårørende 2. Ulighed i sundhed 3. Sammenhæng og forebyggelse
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver
Læs mereBorgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden
Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte
Læs mereBorgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden
Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte
Læs mere5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert. På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning
5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning Status på processen Drøftelse i udvalg den 8. januar 2019 ift. indledende behandling
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2018
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs mereKvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011
Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereForløbsbeskrivelse Retspsykiatri
Danske Regioner november 2015 Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri Varighed og samlet tidsforbrug er afhængig af sanktionens længde Indledning Formålet med forløbsbeskrivelser og pakkeforløb i psykiatrien
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mereSundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereViborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan
Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan 2013-2016 Indledning Viborg Kommune har med stor interesse læst og drøftet udkastet til Region Midtjyllands psykiatriplan - Strategier
Læs mereMænds sundhed i hverdag og politik
Mænds sundhed i hverdag og politik 2018 Wifi: 3f-gaestenet Password: Kampmann Program Åbning af Men s Health Week 2018 Sådan arbejder 3F i forhold til mænd og sundhed v/ Tina Christensen, næstformand 3F
Læs mereBaggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne
Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen 2019-2023 operationalisering af målsætningerne I nedenstående er udarbejdet en nærmere beskrivelse af, hvordan der lægges op til, at vi vil følge op på sundhedsaftalen igennem
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser
Læs mereHøringssvar vedr. lov om ændring af anvendelse af tvang i psykiatrien mv., sundhedsloven og forskellige andre love
sum@sum.dk 13-12-2018 EMN-2018-02870 1248601 Katrine Stokholm Høringssvar vedr. lov om ændring af anvendelse af tvang i psykiatrien mv., sundhedsloven og forskellige andre love Danske Regioner har haft
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2017 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og 69 blev det besluttet,
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereForslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om Sociale klausuler, 2.
Ændringsforslag til Regionsrådets strategi 2018-2021 (version af 9. april 2018) Forslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om
Læs merePSU møde 14. maj Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer
PSU møde 14. maj 2019 Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer TEMA 1: Patienter og pårørende 1. Recovery essentielt for at blive rask. 2. Ingen bliver raske hvis ikke vi går patientens vej.
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereAnalyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget
Læs mereVelkommen til Psykiatrien Region Sjælland
Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland 1. Lidt fakta 2. Værdier og mål 3. Udfordringer 4. Opgaver og styring Hvor er vi Hvordan er vi organiseret Økonomi og personale Økonomi Personale Budget 2019:
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereDomfældte udviklingshæmmede i tal
Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer
Læs mereBilag 1: Temadrøftelse vedr. kvalitet og rekruttering
Dato: 18. oktober 2016 Brevid: 3078889 Bilag 1: Temadrøftelse vedr. kvalitet og rekruttering Udviklingsplanen for Psykiatrien i Region Sjælland skal sætte en ramme for den fremtidige udvikling af Psykiatrien
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs merePsykiatri opfølgning på mål
Psykiatri opfølgning på mål Mål Indikator Mål Status november 2014 Aktuel fremdrift/ Pakkeforløb for de vigtigste diagnoser er Alle patienter med samme sygdomsbillede tilbydes samme behandlingsforløb i
Læs mereEn helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER
En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereStatus for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale
Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale I Sundhedsaftalen 2015-18 er der fastlagt fire mål, der har afsæt i Økonomiaftalerne for 2014 og 2015. De fire mål i Økonomiaftalerne er: Færre uhensigtsmæssige
Læs merePsykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge
Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000
Læs mereHvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?
DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792
Læs mereSUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES
DANSKE PATIENTER SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES Flere ældre og nye behandlinger kræver flere ressourcer Sundhedsvæsenets indretning og fremtid debatteres intenst. Et afgørende spørgsmål er, om sundhedsvæsenet
Læs mereMænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?
Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs merePsykiatrien under pres
1 Psykiatrien under pres Over en årrække har det psykiatriske system i Danmark være genstand for både debat og hård kritik, ligesom en række forskellige politiske tiltag og økonomiske prioriteringer har
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs mereMORGENDAGENS REGION SJÆLLAND
MORGENDAGENS REGION SJÆLLAND Venstres valgprogram til regionsvalget 2013 Morgendagens Region Sjælland At leve en meningsfyldt tilværelse med et sundt legeme og et rask sind står øverst på de fleste danskeres
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereMÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND
FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereAfrapportering af udvalgte målbilleder og indikatorer til Regionsrådet i Region Syddanmark
Område: Sundhedsplanlægning Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 16/37199 Dato: 3. maj 2017 Udarbejdet af: Ulrich Jensen E-mail: uje@rsyd.dk Telefon: 76631111 Afrapportering af udvalgte målbilleder
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs mereÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015
ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereFælles Fremtidsbillede
Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs merePakkeforløb for spiseforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs merebipolar affektiv sindslidelse
Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer
Læs mereUdvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017
Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Nedenfor ses udvalgte resultater fra Region
Læs mere