Seks ud af 10 psykiatriske patienter behandles også for fysiske sygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seks ud af 10 psykiatriske patienter behandles også for fysiske sygdomme"

Transkript

1 REGIO NR 4 / ÅRGANG 2 / JUNI 2014 DANSKE REGIONERS ANALYSEMAGASIN Seks ud af 10 psykiatriske patienter behandles også for fysiske me Psykiatriske patienter har flere kontakter med sundhedsvæsenet for fysiske me end ikke-psykisk syge patienter. Det stiller krav til samarbejdet på tværs af psykiatrien og somatikken om at skabe gode forløb for patienterne Retspsykiatri Antallet af retspsykiatriske patienter er fordoblet på 10 år Arbejdspladser 6000 jobs skabt med hjælp fra vækstfora Datafangst Op mod hver femte diabetesrelaterede indlæggelse kan undgås

2 REGIO 4 / juni 2014 / årgang 2 REGIO udgives af Danske Regioner og udkommer 4 gange om året Redaktør: Karen Agerbæk Jørgensen, Ansvarshavende: Susse Maria Holst, Layout og illustrationer: Ulla Hilden, Tryk: Danske Regioner ISSN trykt ISSN online Tidligere udgaver af REGIO og analysemateriale kan findes på regioner.dk Tegn abonnement på REGIO hos Regio er latin for egn eller område og samtidig for retning I dette nummerr: Tema: Psykiatri Seks ud af 10 patienter i psykiatrien behandles også for fysisk Overdødeligheden for psykisk syge skal nedbringes Flere patienter i retspsykiatrien Flere speciallæger i hele landet 6000 jobs skabt med hjælp fra vækstfora Op mod hver femte diabetesrelaterede indlæggelse kan undgås Forskellige dødsårsager i forskellige aldre 16 Hvor bor din nærmeste regionspolitiker? Danske Regioner Dampfærgevej København Ø ABONNÉR PÅ DET REGIONALE OVERBLIK Nyhedsbrevet Danske Regioner udkommer hver 14. dag. Tilmeld dig på regioner.dk Sundhedstal Færre patienter dør af kræft Siden år 2000 er kræftdødeligheden faldet støt med i alt 11 procent. Det vil sige, at færre patienter dør som følge af en kræft. I 2012 døde 257 personer ud af med kræft. I samme periode, som dødeligheden er faldet, har et-årsoverlevelsen efter kræft været stigende. I perioden har et-årsoverlevelsen for alle kræftformer været 75 procent for mænd og 77 procent for kvinder Reduktion i dødelighed som følge af kræft Dødsfald pr REGIO / JUNI 2014

3 Tema: Psykiatri Seks ud af 10 patienter i psykiatrien behandles også for fysiske me Hvor 45 procent af danskerne hvert år behandles i det somatiske sundhedsvæsen, gælder det knap 60 procent af patienterne i psykiatrien. Det viser en ny opgørelse over psykiatriske patienters aktivitet på sygehusene psykiatrisk somatik Af de patienter, der behandles i psykiatrien, behandles også for fysiske me. Når knap 60 procent af patienterne i psykiatrien går på tværs af psykiatrien og somatikken, stiller det helt nye krav til blandt andet samarbejdet mellem specialerne: - Vi har en stor udfordring med denne gruppe af psykiatriske patienter, der også får behandling for fysiske me. Derfor skal vi have fokus på at skabe et system, der kan tage hånd om patienterne og give dem de bedst mulige behandlingsforløb. Det kan eksempelvis ske ved at forbedre kommunikationen mellem afdelingerne og ved at formalisere samarbejdet med lokale samarbejdsaftaler, der blandt andet kan indeholde aftaler om gensidige tilsyn og undervisning, siger Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner. Indsatsen skal tage sit udspring i psykiatrien I 2013 var en psykiatrisk patient i gennemsnit i kontakt med et sygehus 6,5 gange for behandling for fysiske me. Det er næsten én kontakt mere per patient end for ikke-psykisk syge patienter. De psykiatriske patienter, der også er fysisk syge, får generelt mere behandling på de somatiske sygehuse og hører dermed til blandt sundhedsvæsenets dyreste patienter. Men ser man på flertallet af de psykiatriske patienter, så ser de somatiske sygehuse dem kun i glimt. Derfor er det vigtigt, at indsatsen er koblet op på indsatsen i psykiatrien, hvor man har bedre kontakt til patienterne, mener seniorforsker ved Region Midtjyllands Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Finn Breinholt. - Sundhedsvæsenet er i fuld gang med at se på, hvordan man kan opruste personalets færdigheder - i første omgang i psykiatrien. Men det er væsentligt også at udvide det somatiske personales viden om og evne til at håndtere 3

4 Tema: Psykiatri Hvem behandles på sygehusene? Somatik i alt 2,5 mio danskere Psykiatri i alt danskere Både somatik og psykisykiatri danskere de psykiatriske patienter, når de skal udredes og behandles for deres fysiske me. Der ligger en opgave i at sørge for, at patienterne får støtte - måske i form af en der kender dem og deres psykiatriske diagnose, siger Finn Breinholt. Ansvar for patienten hele vejen rundt Ønsket om at sætte ind i forhold til psykisk syges fysiske me er baggrunden for, at man i Region Sjælland netop nu er i færd med at ansætte praktiserende læger i psykiatrien, blandt andet for at varetage opgaven med opfølgning i forhold til de ambulante patienter. Ledende overlæge i Psykiatri Vest i Region Sjælland Michael Schmidt har netop ansat en praktiserende læge, der sammen med en sygeplejerske skal følge patienterne i psykiatrien. Ansættelsen er første skridt i et nyt fokus på at reducere overdødeligheden for psykiatriske patienter. - Vi tager helt rutinemæssigt blodprøver og screener for somatiske me, når patienterne bliver indlagt, men det er vores erfaring, at patienterne har svært ved selv at tage ansvaret for at få fulgt op i forhold til behandling af deres fysiske lidelser. Derfor tager vi nu ansvaret for patienten hele vejen rundt ved at have vores egen praktiserende læge, som vi kan henvise til, som har erfaring med netop psykiatriske patienter og hvor vi bedre kan planlægge rundt om patienten og sikre, at der bliver fulgt op på både udredning og behandling, siger Michael Schmidt. Men det er vigtigt at målrette indsatsen overfor patienterne i psykiatrien, fordi de er en meget sammensat gruppe: - Der er stor forskel på patienterne i psykiatrien og dermed også på hvilken indsats, der skal til for at skabe mest mulig psykiatri for pengene. For de mest syge patienter vil det være hensigtsmæssigt at styrke samarbejdet mellem sektorerne og sikre den rette medicinering for både de psykiatriske og de fysiske lidelser. For de lettere patienter kan det i højere grad handle om at understøtte gode patientforløb og kort ventetid, så det er muligt at have en velfungerende hverdag. Det handler i høj grad om at målrette indsatsen til den enkelte borger, siger Erik Jylling. 4 REGIO / JUNI 2014

5 Tema: Psykiatri Overdødeligheden for psykisk syge skal nedbringes Psykiatriske patienter dør langt tidligere end resten af befolkningen. For at forebygge overdødeligheden er der brug for mere viden om dødsårsagerne. Samtidig er der brug for en håndholdt indsats overfor borgere med både psykiske og fysiske me, der tager højde for borgerens livsstil og motivation Målet er at nedbringe overdødeligheden for psykisk syge Psykisk syge lever år kortere end resten af befolkningen 60% Overdødelighed pga fysiske lidelser Overdødelighed pga ulykker og selvmord 40% Psykiatriske patienter lever i gennemsnit år kortere end resten af befolkningen. En del kan forklares ved ulykker og en højere selvmordsrate, men 60 procent af de tidlige dødsfald skyldes fysiske me. Det kan være på grund af misbrug, generel usund levevis, mistolkning af symptomer, bivirkninger ved medicin eller det kan være fordi de psykiatriske patienter ikke handler på symptomer i samme omfang som resten af befolkningen. - Vores mål er at nedbringe dødeligheden for psykisk syge. Men vi skal blive bedre til at følge udviklingen i psykiatrien og vi mangler redskaber til at følge resultaterne tættere. Derfor vil vi blandt andet udarbejde en række indikatorer for psykiatrien, ligesom der gælder for det øvrige sundhedsvæsen eksempelvis for dødelighed og patienttilfredshed, siger Erik Jylling. Det er ikke kun i Danmark, at psykiatriske patienter dør langt tidligere end resten af befolkningen. Overdødeligheden blandt psykiatriske patienter er tilsvarende høj i blandt andet Finland og Sverige, men overdødeligheden i Danmark er lidt højere end i de øvrige lande. Ifølge Merete Nordentoft, overlæge og professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet skyldes en del af det formentlig danskernes forbrug af alkohol og stoffer. Fokus på den usunde livsstil Den helt store synder er ifølge Merete Nordentoft de psykisk syges usunde livsstil. Foruden misbrugsproblematikken så ryger de mere, er mere inaktive, spiser mere usundt og er federe. - Hvis vi skal ændre billedet, skal vi sørge for, at de psykisk syge bliver undersøgt og behandlet i samme omfang som resten af befolkningen, men det er ikke nok. Vi gør generelt for lidt for at forebygge i forhold til KRAM-faktorerne om kost, rygning, alkohol og motion blandt de psykisk syge. De er lige så motiverede for at holde op som resten af befolkningen, men det er sværere for dem at gennemføre. Det kræver en mere håndholdt indsats med en patientvejleder eller coach, understreger hun og påpeger, at man jo ikke behøver indføre rygeforbud på de psykiatriske af- 5

6 Tema: Psykiatri Motivation for livsstilsændringer hos psykisk syge og ikke psykisk syge Psykisk syge Ikke psykisk syge Dagligrygere Storrygere (15+ dagligt) Usundt kostmønster Primært stillesiddende BMI >30 Daglige rygere, der gerne vil holde op Andel, der gerne vil spise mere sundt Andel, der gerne vil være mere fysisk aktiv Kilde: Merete Nordentoft Overdødelighedens kendte årsager er: Infektioner: Fire gange så høj dødelighed : Dobbelt så høj dødelighed Cancer: Dobbelt så høj dødelighed Hjerte-kar: Dobbelt så høj dødelighed OBS: overdødeligheden varierer i forhold til den psykiatriske diagnose. Kilde: Merete Nordentoft, Københavns Universitet. delinger, når patienterne har det allerværst. Indsatsen i forhold til at ændre livsstil bør efter hendes mening ligge i den ambulante behandling, som løber over længere tid og hvor patienten har mere overskud. Pakkeforløb hjælper med opsporing Regionerne har udviklet ambulante pakkeforløb for en række af de store psykiske lidelser. Her er fokus på fysiske me et centralt element. Siden 1. januar 2013 er alle psykiatriske patienter bliver screenet for fysiske me. Og noget tyder på, at samarbejdet i sundhedsvæsenet er blevet bedre. - Vi kan i hvert fald konkludere, at der er kommet mere af den tværfaglighed som vi ønsker. Vi er ikke alene blevet bedre til at finde og behandle fysiske lidelser hos psykiatriske patienter vi er også blevet bedre til at håndtere psykiske lidelser hos patienterne med f.eks. kræft. Det er en rigtig glædelig udvikling og jeg er sikker på, at psykiatripakkerne i det omfang de ikke allerede kan ses i statistikken, vil gøre en yderligere forskel i de kommende år, siger Peter Treufeldt, vicedirektør i Region Hovedstaden og medlem af styregruppen for psykiatripakker. Pakkeforløbene skal øge kvaliteten og effektiviteten i psykiatrien, og målet er bedre forløb for patienter og pårørende og flere gode leveår for psykisk syge. - Det er vigtigt, at vi får fat i patienterne systematisk, når vi møder dem første gang, for der er meget at hente i opsporingen og behandlingen i forhold til de psykiatriske patienter. Fremadrettet bliver udfordringen at tilbyde gode sammenhængende forløb til borgere med flere diagnoser og sikre samarbejdet om dem, siger Peter Treufeldt. 6 REGIO / JUNI 2014

7 Tema: Psykiatri 18% % 2007 Flere patienter i retspsykiatrien Afsagte domme der varede mere end fem år Antallet af retspsykiatriske patienter er steget til det dobbelte over de seneste ti år. Dommene er blevet længere og flere dømmes for vold mod offentligt ansatte Retspsykiatrien får flere og flere patienter. Samtidig bliver dommene længere, og det har skabt pres på kapaciteten i retspsykiatrien og også i psykiatrien, hvor en del af de retspsykiatriske patienter havner. Andelen af retspsykiatriske patienter udgør nu 4,2 procent af de psykiatriske patienter mod 3,2 i Misbrugere skal have de rette tilbud Antallet af kriminelle med psykiske lidelser og misbrug fylder en stor del af de danske fængsler. På den baggrund har regionerne opfordret Justitsministeriet og Sundhedsministeriet til at igangsætte et udredningsarbejde, der skal se på, om borgere med kriminalitet og psykiske lidelser får de rette tilbud i henholdsvis fængslerne, de psykiatriske hospitaler, og på de sociale bosteder og misbrugscentre. Udfordringerne er mange og forklaringen kan muligvis findes flere steder - i retssystemet, behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien eller et helt fjerde sted. Her er et bud på nogle af retspsykiatriens udfordringer. er længere i systemet. Således var det i procent af de afsagte domme, der varede mere end fem år, mens det seks år senere i 2007 var 31 procent af de afsagte domme, der varede i mere end fem år. Det viser den seneste opgørelse fra Justitsministeriets Forskningskontor. Andelen af foranstaltningsdomme, der vedrører alvorlig personfarlig kriminalitet i samme periode er faldet fra 49 procent til 31 procent. Udviklingen i psykiatriske patienter og retspsykiatriske patienter Indeks 100=2007 Retspsykiatriske patienter Ikke-retspsykiatriske patienter Antal idømte foranstaltniger og antal igangværende tilsyn med foranstaltningsdømte Igangværende foranstaltninger Længere behandlingsdomme Der dømmes i stigende grad strengere foranstaltningsdomme. Det betyder, at patienterne i retspsykiatrien Nye idømte foranstaltninger

8 Tema: Psykiatri Myter og fakta i retspsykiatrien Antallet af retspsykiatriske patienter er fordoblet på ti år. Patienterne har foruden den psykiske lidelse ofte et bredt spektrum af problemer omkring sociale forhold, kriminalitet, misbrug, uddannelse og beskæftigelse. Nogle af de mest gængse forklaringer skal derfor ses i en bredere sammenhæng. Påstand 1. Færre psykiatriske senge fører til flere retspsykiatriske patienter Sammenhængen mellem færre psykiatriske senge og væksten i retspsykiatriske patienter har været fremført siden omlægningen af den psykiatriske behandling fra primært stationær til større grad af ambulant behandling tog fart for ca. 25 år siden. Det billede svarer ikke til virkeligheden i dag. Siden 2007 er antallet af sengepladser i psykiatrien ikke faldet markant. Alligevel er antallet af retspsykiatriske patienter over de seneste år steget markant. Væksten kan således ikke kædes sammen med fald i sengepladser. Påstand 2. Utilstrækkelig behandling fører til øget kriminalitet I debatten om antallet af senge i psykiatrien indgår, at patienterne pga. de færre senge udskrives for hurtigt og får en utilstrækkelig behandling, hvilket øger sandsynligheden for, at de begår kriminalitet. Men hvis behandlingen var utilstrækkelig ville man se en stigning i genindlæggelser af patienter, der blev udskrevet for tidligt. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er fra 2009 til 2012 reduceret med 12 procent, uden at andelen af genindlæggelser er steget. Tværtimod er antallet af genindlæggelser faldet med 6,2 procent. Påstand 3. Psykiatriens medarbejdere producerer selv de retspsykiatriske patienter Stigningen i foranstaltningsdomme skyldes primært vold mod offentligt ansatte og især under indlæggelse. Men har de ansatte i psykiatrien et særligt ansvar for de flere domme? Knap 40 procent af anmeldelserne kommer fra personalegrupper, der ikke umiddelbart hører til på psykiatriske sygehuse. Ser man på forbrydelserne begået under indlæggelse, så er halvdelen begået på selve indlæggelsesdagen, viser opgørelsen fra Justitsministeriets Forskningskontor Og, på indlæggelsesdagen vil den psykisk syge typisk have været i kontakt med Antal psykiatriske senge og retspsykiatriske patienter Indeks Retspsykiatriske patienter mange andre offentligt ansatte også udenfor psykiatrien. F.eks. anbringes en psykisk syg voldsmand typisk i varetægtssurrogat på en psykiatrisk afdeling samme dag, som vedkommende har begået vold mod en politimand, buschauffør, sagsbehandler, plejepersonale i sociale tilbud og lignende. De nuværende statistikker og registerdata er ikke tilstrækkelige til at skabe sikker viden om stigningen i vold mod offentligt ansatte. Det kræver større viden om hændelsesforløbet i den konkrete sag. Flere behandlingsdomme i Danmark end i Sverige I Sverige er andelen af kriminelle, der dømmes til behandling, langt lavere end i Danmark. I Sverige dømmes kun til foranstaltninger, hvis forbrydelsen er af en karakter, der rækker ud over bødestraf. I Danmark idømmes man foranstaltningsdomme, hvis man skønnes at være utilregnelig på gerningstidspunktet. Top fem over forbrydelser, der fører til foranstaltningsdom dvs. dom til behandling: Sverige Danmark Vold Trusler Drab/Drabsforsøg Mordbrand Seksualforbrydelser Vold Røveri Tyveri Trusler Brandstiftelse Sengetal i psykiatrien Kilde: Rättpsyk Nationalt rättpsykiatriskt kvalitetsregister, årsrapport 2012 og Justitsministeriets Forskningskontor 8 REGIO / JUNI 2014

9 Analyse: Speciallæger Udbudte og ubesatte uddannelsesstillinger i procent Udvikling fra fordelt på uddannelseregioner Syddanmark Midt- og Nordjylland Sjælland og Hovedstaden 852 I alt 907 Udbudte Ubesatte Flere speciallæger i hele landet Siden 2008 har regionerne øget antallet af besatte uddannelsesstillinger med 20 procent og samtidig er andelen af ubesatte stillinger halveret. Det har forbedret lægedækningen i hele landet I mange år har et stort antal uddannelsesstillinger stået tomme, fordi specialet eller geografien ikke har været tilstrækkelig attraktiv for de yngre læger. Samtidig har der været stor søgning til de mest populære specialer og de større byer. Men siden 2008 har regionerne udvidet antallet af besatte uddannelsesstillinger fra 709 til 852 i Det svarer til en stigning på 20 procent. Væksten er sket i alle regioner, og det kommer patienterne til gavn: - Ved at udvide antallet af uddannelsesstillinger har vi styrket indsatsen for, at der også fremover er speciallæger til at behandle og diagnosticere patienterne i alle regioner, siger Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner. Samtidig med, at regionerne har uddannet flere speciallæger, så falder antallet af ledige uddannelsesstillinger i hele landet. Den samlede andel ubesatte stillinger er faldet fra 15 procent i 2008 til syv procent i Det betyder, at der også i områderne udenfor universitetsbyerne kan rekrutteres speciallæger til at varetage behandling og diagnosticering på et højt fagligt niveau. 9

10 Analyse: Væksfora 6000 jobs skabt med hjælp fra vækstfora Med hjælp fra de regionale vækstfora har danske virksomheder skabt nye varige jobs. Der er ros fra OECD i forhold til vækstforas samarbejde med erhvervslivet om målrettet at skabe jobs 5 5 Der er skabt omkring 6000 nye jobs på tre år i danske virksomheder med hjælp fra de regionale vækstfora. Det viser nye effektmålinger, som er foretaget i et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen, Danmarks Statistik og regionerne. 3 Arbejdspladserne er blevet skabt med midler fra EU s Strukturfonde. Regionsrådene og øvrige offentlige og private parter har rejst medfinansiering. I Danmark er det de regionale vækstfora, der sikrer, at midlerne investeres i vækst- og jobskabende initiativer. Netop den danske konstruktion, hvor EU-midlerne investeres via vækstfora, bliver rost af OECD. - I forhold til Strukturfondsmidler er Danmark bemærkelsesværdig på grund af landets fokus på at understøtte innovationen som et redskab til at skabe job. Involvering af den private sektor og andre nøgleaktører i vækstforaene er også en strategi, som er brugbar i forhold til jobskabelse. Endelig har det betydning for effekten af investeringerne at der foregår en målrettet prioritering i vækstforaene, siger policy advisor hos OECD i forhold til regional udvikling og innovation, Karen Maguire. Også EU-Kommissionen har rost den regionale indsats i Danmark og udviklingen af effektmålingssystemet, der er enestående i en europæisk sammenhæng. Næsten halvdelen af de nye job er skabt ved målrettet uddannelse og kompetenceudvikling til medarbejdere og ledige. De øgede kompetencer har bidraget til ny vækst i virksomhederne og nye arbejdspladser. Omkostningerne pr. ny skabt arbejdsplads med uddannelse og kompetenceudvikling ligger på kr. Turisme Investeringer i at tiltrække flere turister bl.a. med udgangspunkt i regionale attraktioner. Øge kvaliteten af turismeprodukter som kystturismen Sikre internationale flyruter fra danske lufthavne 10 REGIO / JUNI 2014

11 Analyse: Vækstfora Hvor og hvordan er de nye jobs blevet skabt? Fødevarer Investeringer, der omstiller og fremtidssikrer fødevareerhvervets konkurrencedygtighed på internationale markeder. Energi, klima, miljø Investeringer i klyngesamarbejder f.eks. Offshoreenergy.dk i og Copenhagen Cleantech Udviklingen af ny teknologi i samspil med virksomheder, videninstitutioner, og forsknings- og innovationsmiljøer. Investeringer i nye teknologier, der kan øge kvalitetskontrollen i levnedsmiddelindustrien. Sundheds- og velfærdsløsninger Virksomheder, sygehuse og forskere går sammen om at udvikle nye løsninger i sundhedsvæsnet F.eks. spilteknologi til at udvikle nye måder at arbejde med rehabilitering, diagnose, forebyggelse Kreative erhverv og design Investeringerne i kreative erhverv og design går f.eks. til samarbejder mellem de kreative kræfter, forskning og erhvervsliv. Tværgående indsatser inden for innovation, forretningsudvikling, iværksætteri Investeringer i iværksætterprogrammer, der bl.a. udføres via væksthusene Øge innovationen i små og mellemstore virksomheder ved at få flere højtuddannede ind i virksomhederne Ved hjælp af ny teknologi øge produktiviteten i danske virksomheder. Uddannelse og kompetenceudvikling Projekter, der øger medarbejderkompetencerne i virksomheden, så virksomheden kan indfri sit vækstpotentiale og samtidig har adgang til en kvalificeret arbejdskraft. 11

12 Analyse: Op mod hver femte diabetesrelaterede indlæggelse kan undgås SPINDELVÆV Med datafangst kan lægen og diabetespatienten let få overblik over patientens sundhedstilstand urin blodsukker Ved at bruge data om patienterne aktivt i almen praksis, kan behandlingen bedre målrettes den enkelte diabetespatient. Samtidig får den praktiserende læge overblik på tværs af patienterne. Ny rapport peger på, at der også kan være et potentiale for patienterne ved at anvende data aktivt Hvad er datafangst? Datafangst er et program, som installeres i den praktiserende læges journalsystem. Når der i klinikkens lægesystem indtastes strukturerede data, opsamler Datafangst løbende kopier af disse og sender dem til Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD. Det drejer sig om ICPCdiagnosekoder, medicinordinationer, ydelseskoder, laboratorieværdier, som indtastes i klinikken eller kommer ind fra eksterne laboratorier, henvisninger patienter bliver fulgt tæt af de praktiserende læger. Lægerne måler løbende blodsukker, blodtryk, kolesteroltal og tager urinprøver -målinger, der er vigtige for patientens sundhed. Ved at bruge værktøjet Datafangst kan lægen løbende samle alle patientens data med en diagnosekode. Det giver mulighed for at følge patientens data løbende, samtidig med, at lægen kan trække rapporter for hele sin praksis og på den måde få et samlet overblik over patienter med samme diagnose. samt epikriser. Der hentes ikke data fra patientjournalens tekstdel. Oplysningerne bearbejdes til kvalitetsrapporter, der giver lægen overblik over sine patienter via diverse uddrag trukket på diagnoser, symptomer og undersøgelser mv. Lægen kan bruge kvalitetsrapporterne til at udvikle kvaliteten af det kliniske arbejde. (Kilde: DAK-E) En ny rapport fra IVØ Analyse, Syddansk Universitet, har set nærmere på, hvad datafangst betyder for kvaliteten af behandlingen af diabetespatienter: - Vi kan se, at datafangst har en positiv effekt på patienternes behandling, og vores foreløbige undersøgelse viser, at op mod hver femte diabetesrelaterede indlæggelse kan undgås med datafangst. Samtidig er det et redskab der giver lægen mulighed for at se på tværs af sine patienter med en given diagnose, for eksempel diabetikere, siger Kim Rose Olsen, leder af IVØ Analyse. Forskerne har sammenlignet en gruppe læger, der frivilligt har diagnosekodet mindst 70 procent af deres patienter med en gruppe læger, der først senere er begyndt at diagnosekode. - En af de store fordele ved datafangst er, at det hjælper lægerne med at fange de patienter, der ikke selv kan håndtere deres. Lægen kan trække rapporter for alle diabetespatienter i klinik- 12 REGIO / JUNI 2014

13 Analyse: ken, og på den måde få et overblik på tværs og se, hvem der måske mangler en årskontrol eller har brug for bedre styring af sit blodsukker, siger Kim Rose Olsen. Rapporten viser også, at læger, der anvender datafangst, har en tættere kontakt til patienterne de har flere kontakter, eksempelvis til blodsukkermålinger eller årskontroller, men ses mindre på sygehusene: - Patienter hos læger, der anvender datafangst, har et lavere samlet forbrug i sundhedsvæsenet, end for kontrolgruppen, siger Kim Rose Olsen. Selvom det tager lidt tid at komme til at anvende datafangst effektivt, har systemet klare fordele for lægerne: - Det tager tid at bruge systemet effektivt, men vi hører fra lægerne, at datafangst giver dem nogle helt nye muligheder for at se deres patienter på tværs noget, der ikke tidligere har kunnet lade sig gøre. De kan bruge denne viden på tværs til at arbejde konstruktivt med patienterne og også til at inddrage patienterne i deres egen behandling, fordi patienterne selv kan følge med på skærmen i konsultationen hos lægen og se, hvordan deres har udviklet sig, slutter Kim Rose Olsen. Hver femte diabetesrelaterede indlæggelse er undgået med Datafangst Antal indlagte diabetespatienter patienters forbrug i sundhedsvæsenet Gennemsnitlige årlige omkostninger per diabetespatient i almen praksis og i øvrige sundhedsvæsen 7000 Med datafangst Note: Den stiplede linje illustrerer, hvor mange indlagte diabetespatinter, der potientielt ville have været hvis indlæggelsesfrekvensen hos sentinellægerne havde været på samme niveau efter 2010 som hos kontrolgruppen. Det ses, at deltagelse i datafangst her reduceret antallet af indlagte med komplikationer med ca. 45 indlæggelser om året i årene Dette svarer til næsten en per praksis om året. Uden datafangst Hvad er diagnosekodning? Ifølge Sundhedsloven skal alle læger i almen praksis diagnosekode en del af deres patienter. Ved at give patienter som eksempelvis diabetikere en diagnosekode, de såkaldte ICPC-koder, kan lægen strukturere patientens helbredsproblemer i én samlet kode i patientens journal. Diagnosekodningen giver mulighed for datafangst, således at lægen bedre kan holde styr på patientens forløb Udgift andet Udgift almen praksis PÅ TWITTER 13

14 Analyse: Danskernes dødsårsager Forskellige dødsårsager i forskellige aldre Mere end danskere dør hvert år. Ser man nærmere på dødsårsagerne fordelt på aldersgrupper er det tydeligt, at der er store forskelle på hvad, vi dør af i forskellige aldre Hjertekarme og kræft optræder som dødsårsager i langt de fleste aldre, men derudover er der forskelle på hvilke årsager, danskerne dør af. For kvinder er det især brystkræft og lungekræft, der er dødsårsager i alderen år. I samme aldersgruppe dør mændene af hjertekarme og selvmord. Det viser det internationale projekt The Global Burden of Disease, der gør det muligt at vise danskernes dødsårsager fordelt på aldersgrupper og køn. På grafikken på modsatte side er danskernes dødsårsager fordelt på køn og alder med femårsintervaller. Bemærk at ranglisten for de yngste aldersgrupper skal fortolkes med nogen forsigtighed, da der i de yngre aldersgrupper er meget få dødsfald, når de deles op på køn og alder. Dette betyder, at der ikke skal meget til før der sker ændringer på placeringerne i disse aldersgrupper. De fem største dødsårsager i Danmark, 2012 Kræft 257 Hjerteme 144 Sygdomme i åndedrætsorganer 97 Andre kredsløbsme 78 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 53 Note: Aldersstandardiserede rater pr indbyggere. Kilde: Dødsårsagsregistret 14 REGIO / JUNI 2014

15 Det dør danskerne af Hyppigste dødsårsager fordelt på aldersgrupper Kvinder år år år år år år år år år år år år 80+ år B ryst B ryst B ryst T rafikulykke 1 S lagtilfælde B ryst B ryst B ryst B ryst Trafikulykke 2 Alzheimers B ryst Tarm Æggestok Hjerne Hjerne Stofmisbrug Stofmisbrug 3 Nedre luftveje S lagtilfælde Tarm Livmoderhals T rafikulykke Hjerne Hjerne 4 T arm B ryst S lagtilfælde Æggestok T arm Æ ggestok Hjerne Stofmisbrug Stofmisbrug Livmoderhals Anden neurologisk sy.. 5 F ald B ryst T arm T arm S lagtilfælde T arm Livmoderhals Livmoderhals Medfødt misdan. Vold 6 T arm Alzheimers Æggestok Æggestok Æggestok Alkohol relat. T rafikulykke Anden hjertekar Vold Medfødt misdan. 7 Anden hjertekar Nedre luftveje Bugspytkirtel Bugspytkirtel B ugspytkirtel Bugspytkirtel Hjerne Alkohol relat. T arm Moder mærke Moder mærke B ryst Leukæ mi 8 B ryst Anden hjertekar Hjerne Alkohol relat. Hjerne Vold Anden hjertekar Anden kræft 9 Hjerne Anden kræft Anden kræft Anden hjertekar Livmoderhals Stofmisbrug T arm Moder mærke Epilepsi 10 Mænd år år år år år år år år år år år år 80+ år T rafikulykke 1 S lagtilfælde S lagtilfælde Stofmisbrug Stofmisbrug T rafikulykke 2 3 Stofmisbrug Stofmisbrug T rafikulykke T rafikulykke Stofmisbrug Alkohol relat. Alkohol relat. Alkohol relat. T arm Nedre luftveje T arm T arm S elvmord Alkohol relat. Hjerne F orgiftning F orgiftning 4 5 Vold Hjerne Forgiftning Alkohol relat. T rafikulykke Stofmisbrug Alkohol relat. T arm P rostata P rostata Alzheimers T arm Prostata Prostata Tarm Hjerne Vold Leukæ mi 6 Analyse: Danskernes dødsårsager Trafikulykke Alkohol relat. Medfødt misdan. Hjerne 7 Alzheimers Tarm Hovedpulsåre udpos B ugspytkirtel l Prostata Bugspytkirtel Hjerne Tarm Hjerne Forgiftning Moder mærke Epilepsi Anden kræft 8 Anden hjertekar Nedre luftveje B ugspytkirtel B ugspytkirtel T rafikulykke Alkohol relat. l Epilepsi Medfødt misdan. 9 Hovedpulsåre udpos B læ re Hovedpulsåre udpos Hjerne B ugspytkirtel Hjerne T arm Moder mærke Anden kræft Drukning 10 Gå på opdagelse i den interaktive grafik på regioner.dk 15

16 Regionspolitikerne: Her bor de Hvor bor din nærmeste regionspolitiker? Danmarks 205 regionsrådspolitikere bor godt fordelt over hele landet. Den brede geografiske repræsentation er med til at sikre, at alle dele af regionerne bliver hørt. Den spredte fordeling betyder også, at enkelte af regionsrådspolitikerne bor mere end 175 kilometer fra Regionsgården, hvor regionsrådsmøderne holdes ca. ti gange om året. Note: Kortet viser regionsrådsmedlemmernes bopælsadresser ved regionsrådsvalget i november 2013.

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Samarbejdsaftale. retspsykiatriske patienter

Samarbejdsaftale. retspsykiatriske patienter Udkast af 16. september 2014: Samarbejdsaftale om retspsykiatriske patienter til høring i perioden den 26. september 2014 30. oktober 2014 Indhold: 1. Indledning 2. Beskrivelse af ansvar og opgaver 3.

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien på vej mod 2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Denne pjece er udarbejdet i anledning af, at regionsrådet i Region Nordjylland har sendt Psykiatriplan 2015-2020 i høring

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015.

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015. 6.5 Til repræsentanter for de praktiserende læger og repræsentanter fra direktionen i Holstebro Kommune Dato: 18.05.2015 J. nr.: 29.30.16-P35-1-15 Henv. til: Kirsten V. Løgsted Tlf.: 9611 4107 fra møde

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Notat i forbindelse med Psykiatriplan 2015 2020

Notat i forbindelse med Psykiatriplan 2015 2020 Dato: 27. februar 2015 Notat i forbindelse med Psykiatriplan 2015 2020 Resume - vision Psykiatriplan 2015-2020 er på vej i høring. Den indeholder visioner og målsætninger for, hvordan behandlingspsykiatrien

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Årsrapport 2011 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup

Årsrapport 2011 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup Årsrapport 211 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup 1 Retspsykiatrisk OP team Årsrapport 211 Det retspsykiatriske OP er startet som et satspuljeprojekt i sommeren 21, teamet blev endeligt

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere