Behandling af PTSD-ramte soldater i Terapihaven Nacadia

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af PTSD-ramte soldater i Terapihaven Nacadia"

Transkript

1 Erfaringer fra projektet Behandling af PTSD-ramte soldater i Terapihaven Nacadia Sammenfattet af Bettina Damsbo, Stresscentret Kalmia a/s Februar

2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Baggrund 4 Formål og teoretisk grundlag 5 Behandlere 6 Visitation 6 Behandling 6 Varighed Daglig struktur Individuel terapi Haveterapi: Tema er for de 10 ugers behandling Hjemmearbejde Logbog Bålstedet Klokken Supervision 10 Haveaktiviteter 10 Haveterapeuterne Gartneren Terapihavens Design 11 Intern evaluering af projektet 12 Haveterapi Individuel terapi Mindfulness, yoga og åndedrætsøvelser Psykoedukation og øvelser Hjemmearbejde Tid Fravær Opfølgning 15 Rehabilitering Opfølgningsdage Ekstern evaluering 16 Dataindsamling og interviews - Før interventionsstart - 5 uger efter start 2

3 - 10 uger efter start Fokusgruppe interviews Besøg og kommentarer under projektet 18 Bilag A 19 Bilag B 20 3

4 Indledning: Denne rapport beskriver erfaringerne fra projektet: Behandling af PTSD-ramte soldater i Terapihaven Nacadia. En egentlig rapport, som måler effekten af behandlingen af de PTSD-ramte i terapihaven Nacadia vil komme senere som PhD afhandling af Dorthe Varming Poulsen, University College Sjælland Projektet er initieret af Stresscentret Kalmia a/s, som i samarbejde med Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, LIFE, Københavns Universitet har udviklet og gennemført projektet og som sammen har ansøgt Soldaterlegatet om finansiering af projektet. Fra projektet start har der været et tæt og frugtbart samarbejde med Vibeke Schmidt, chefpsykolog i Forsvaret på Institut for Militærpsykologi, IMP, og hendes medarbejdere. Projektet blev gennemført fra september til november 2012 i Terapihaven Nacadia, som er beliggende i Arboretet i Hørsholm. Der er opfølgning hhv 1, 3 og 6 måneder efter behandlingsafslutning. Denne rapport omfatter den egentlige behandlingsperiode fra 3. september til 9. november 2012, samt 1. opfølgningsmøde i december Særlig tak til Soldaterlegatet for deres store støtte til og interesse for projektet, Vibeke Schmidt, IMP, som sammen med hendes medarbejdere har været en uvurderlig støtte lige fra projektets spæde start. Tak til Erik Lykke Mortensen, og Henrik Steen Andersen, RH, for deres interesse for projektet. Baggrund: Forsvaret har, siden Danmark begyndte at sende soldater til Balkan i 1990 erne, kunne registrere et øget behov for psykologisk hjælp til soldaterne, der i højere grad end tidligere har været udsat for voldsomme hændelser. Forsvarets indsats er løbende blevet forbedret, dels gennem bedre forberedelse af soldaterne og dels gennem hjælp til at få dem til at omstille sig, når de kommer hjem, (fra battlemind til homemind). Endelig ydes der psykologbehandling efter behov. I indsatsen indgår både undervisning/psykoedukation, gruppesamtaler og individuel terapi. Mindfulness, nærværstræning, har været også været et element. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, LIFE, Københavns Universitet, har med hjælp fra forskellige fonde etableret en terapihave i Arboretet i Hørsholm. Terapihaven Nacadia s udformning er baseret på en evidensbaseret designproces og er ca. 1 hektar stor. Nacadia er en såkaldt skovhave, der støtter og udfordrer deltagerne i deres rehabiliteringsproces, tilbyder rammer for meningsfylde og konkrete aktiviteter og muliggøre aktiviteter på et symbolsk plan, såsom samtaler med udgangspunkt i naturen. LIFE er i dette projekt ansvarlig for designet og indholdet i haven, den tilknyttede gartner, arboretmester, og ansvarshavende haveterapeut. 4

5 Stresscentre Kalmia a/s, som også er beliggende i Arboretet, har gennem 5 år behandlet mennesker, som af den ene eller anden årsag er blevet sygemeldt pga en stress eller belastningsreaktion. Kalmia har et tværfagligt team, der arbejder med en kombination af psykoterapi og kropsbevidsthedstræning med Mindfulness meditation. Kalmia har været med til at udvikle Terapihaven Nacadia og ansøge om fondsmidler til etablering af haven. Kalmia har i dette projekt det overordnede behandlingsansvar, dvs ansvar for visitation af deltagerne, de individuelle terapisamtaler, psykiatersamtaler og kontakt til andre behandlere. Kalmia har også ansvar for den ene af projektets 2 haveterapeuter. Blandt soldater med PTSD eller PTSD-lignende reaktioner, har en del haft god effekt af den eksisterende behandlingsindsats. For nogle har der været behov for at styrke eller videreudvikle behandlingen. I nærværende projekt, har det været formålet, at udvikle et tilbud, hvor behandlingseffekten for denne målgruppe blev øget gennem kombination af de eksisterende evidensbaserede metoder; haveterapi med mindfulness, samt individuel psykoterapi, som det fremgår af behandlingsprogrammet, se side 6. Formål og teoretisk grundlag Overordnet er formålet med behandlingen i Terapihaven Nacadia at deltagerne får: Sænket alarmberedskabet, og reetableret en sundere balance i nervesystemet Bearbejdet psykiske traumer i det omfang, det er relevant Tilegnet sig natur- og mindfulnessbaserede redskaber til stressreduktion Styrket den psykologiske fleksibilitet i håndteringen af personlige udfordringer Afklaret personlige værdier og mål Haveterapiprogrammet er deltagercentreret og integrativt i tilgangen til stressbehandling, hvor krop, sind, handlinger, tanker og følelser ses som sammenhængende. I terapien er der specielt fokus på kropslig oplevelse og indlevelse i miljøet, som et led til både afslapning og personlig erkendelse, og haveterapiprocessen er derfor mere bottom up orienteret end traditionel samtaleterapi. Terapiprogrammet hviler på en mindfulnessbaseret tilgang til stressbehandling. Mindfulness referer til at være bevidst nærværende i ens oplevelser, og træner vores mentale rummelighed og evne til at håndtere udfordringer konstruktivt ud fra vores personlige værdier. Brugen af haveaktiviteter er inspireret af hortikulturel terapi, der udspringer af den amerikanske og engelske ergoterapi, hvor havebrugsaktiviteter anvendes miljøterapeutisk. Inspireret af eco-therapy arbejdes der med deltagernes eksistentielle relation til naturen. Der er evidens for, at mindfulness understøtter traumebehandlingen og kan gøre den mulig hos traumatiserede, der ellers ikke responderer på behandling. Når man i mindfulness træner evnen til at tillade følelserne at være der, uden at lade sig oversvømme af dem, øges evnen til eksponering af traumemateriale uden at det psykiske alarmberedskab bliver for aktiveret. Hvad angår brugen af terapihaven, ved vi fra forskning, at kroppens alarmberedskab sænkes i kontakten med naturen, idet det parasympatiske nervesystem aktiveres. Dvs. at ophold i haven i sig selv må antages at have en positiv effekt ved PTSD, hvor symptombilledet bl.a. er forhøjet vagtsomhed. Et sænket alarmberedskab vil tillige øge muligheden for at nærme sig den traumatiserende erindring, og dermed få den behandlet i den individuelle terapi. 5

6 Der ville endvidere indgå elementer af psykoedukation, hvor referencerammen ville være hjernens processer i forbindelse med angst, PTSD og den behandling og træning, som deltagerne gennemgik i projektet. Haveterapien blev suppleret af individuelsamtaleterapi, 1 gang ugentligt, som lå i forlængelse af det daglige ophold i haven, enten før eller efter. Den individuelle samtaleterapi blev suppleret og understøttet af deltagernes oplevelser med mindfulness og haveterapi. Behandlere: Fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, LIFE, Københavns Universitet deltager den ledende haveterapeut psykolog Dorthe Djernis og Arboretmester Ole Byrgesen, gartner. Fra Stresscentret Kalmia a/s deltager haveterapeut Jacob Ørtoft, psykiater Lars Sachse Mikkelsen, psykoterapeut Linda Kronsted, psykolog Eva Gudmand-Høyer og læge, psykoterapeut Bettina Damsbo. Visitation: Visitationen blev foretaget i samarbejde med Forsvaret, IMP, som havde udvalgt egnede kandidater. Der blev i alt visiteret 10 veteraner til projektet, som alle kom til visiterende forsamtale. 2 måtte udgå inden behandlingsstart, den ene pga studiestart, den anden på basis af 2 lægesamtaler, hvor det blev skønnet at veteranen havde paranoide forestillinger og der var mistanke om et større hashforbrug, begge dele var ikke foreneligt med behandling i terapihaven Nacadia. Af de 8 veteraner, der startede i projektet, blev de 7 henvist af Forsvarets psykologer og 1 af Soldaterlegatet. Behandling: Varighed: Terapien strakte sig over 10 uger, med fremmøde mandag, onsdag og fredag fra kl Derudover er der 4 opfølgningsdage á tre timer efter 1, 3, 6 og 12 måneder. Daglig struktur: Dagene havde overordnet den samme struktur, da dette gav en tryg og genkendelig ramme for deltageren, og en arbejdsstruktur for terapeuterne til at tilrettelægge aktiviteterne. Det var valgfrit for deltagerene, om de ønskede at deltage i de forskellige aktiviteter i haven, men terapeuterne opfordrede hertil, ligesom deltagerene løbende blev opfordret til at tage pauser og føle egne behov. Tilrettelæggelsen af den daglige haveterapi skete ud fra deltagerenes ressourcer og behov; det sociale samvær stillede lave sociale krav, og aktiviteterne blev differentieret med hensyn til fysiske og psykiske krav. Der kunne være ubehag og udfordringer 6

7 forbundet med en terapeutisk proces, hvor man arbejder med sig selv, men formålet var, at havens design, dens aktiviteter og det sociale samvær var støttende i denne proces. Haveterapeuterne fandt inspiration i Nacadias oprindelige behandlingsprogram, hvor konkrete aktiviteter var angivet. Overordnet var der to ting, der adskilte dagene fra hinanden; dagens tema og valget af haveaktiviteter. Ankomst: Deltagerene transporterede sig til haven på egen hånd. Der var mulighed for en løbetur og bad før gruppen startede. Deltagerne klædte om og mødtes ved bålstedet, hvis vejret tillod det, og ellers i drivhuset. Der blev serveret kaffe, te og vand. Samling ved bålet: o o o Der indledtes med en kort nærværhedsøvelse, hvorefter alle gav en kort melding om hvordan de havde det, efterfulgt af en gennemgang af dagens program. Samme program med yoga og åndedrætsøvelser hver dag. Et program, inspireret af øvelserne i SoldierSMART (se Gruppesamtale om et tema (se nedenfor) eller emner som deltagerne selv bragte op. Haveaktivitet: o o Gartneren kom og fortalte om de mulige haveaktiviteter den pågældende dag. Det kunne være fællesaktiviteter eller individuelle. I starten ville gruppen være samlet omkring aktiviteter, der ikke er krævende, så alle kunne være med. Når det var muligt differentieredes gruppen, så der bedst muligt kunne tages højde for den enkeltes behov. Mindfulness tilgangen integreredes med haveaktiviteterne, så der blev trænet i at være til stede, mens man udførte opgaverne. Egentid i haven: Deltagerene fik tid til at være i haven på egen hånd; ligge eller sidde et stille sted, gå en tur, skrive i logbog eller samtale med andre deltagere og terapeuten. Det var også muligt at fortsætte med haveaktiviteter. Samling: Klokken signalerede, at gruppen mødtes igen - ved bålstedet, hvis vejret tillod det. Ellers indenfor, og i godt vejr kunne, der tages måtter ud, og man kunne ligge i græsset. o o o Der indledtes med en mindfulnessøvelse, uge 1-4 progressiv afspænding og uge 5-10 kropsscanning. Der blev samlet op på dagen, og hver deltager havde mulighed for kort at dele en tanke eller oplevelse med de andre i gruppen. Der blev mindet om hjemmearbejde og afsluttedes med en kort nærværsøvelse. Frokost: Fælles indtagelse af havensprodukter, hvis der var nogen, ellers mulighed for at spise fælles indkøbt frokost. Overskydende produkter i form af for eksempel frugt og grønt kunne tages med hjem af deltagerene. Terapeuterne deltog kun undtagelsesvist i 7

8 frokosten. Der blev ringet med klokken igen, når det var tid for deltagerene at forlade haven. Den samme daglige struktur findes overordnet set også i Alnarps Rehabilitering Trädgård i Sverige og Terapihaven Mariendal i Beder ved Århus. Individuel terapi: Hver deltager har udover den visiterende forsamtale fået 10 individuelle samtaler med en psykoterapeut fra Kalmia, en gang om ugen á 1 time. Afslutningsvis blev der afholdt et møde mellem veteranerne, deres individuelle terapeut samt relevante samarbejdspartnere, som sagsbehandlere, socialrådgivere og jobkonsulenter med henblik på brobygning til videre social afklaring. Ved PTSD kan de tidligere traumer have stor betydning for personens psykiske tilstand. Dels ved manifestation af flash back og dels ved ængstelig årvågenhed og undgåelse af alt, hvad der kan relateres til traumet, med væsentlig nedsat funktionsniveau til følge. Det betyder ikke, at det oprindelige traume nødvendigvis skal erindres eller forarbejdes i terapien. Men derimod af de reaktioner, som traumet har afstedkommet kan forstås og håndteres ud fra en forankring af kropslige og psykologiske ressourcer. Når traumet eller den aktuelle højstresstilstand begynder at være noget, der kan håndteres, træder de individuelle psykologiske og eksistentielle temaer frem. Psykologiske og eksistentielle temaer, som ofte har fulgt personen før, under og efter de har været i Forsvaret. Centralt er det, at få en sammenhængende fortælling om den personlige historie, og hvilken betydning den har haft for valg og reaktioner. Tydeligst har det været behovet for at anderkende den oprindelige intention, som fx det, at gøre en forskel, der i sin tid gjorde, at personen ønskede at komme med på den militære mission. Temaer, som relationen til de nærmeste, forståelsen af egne og andres følelsesmæssige reaktioner blev en del af den indsigt, der sammen med øvelserne fra haveterapien gjorde det muligt at etablere selvberoligelse og personlig forankring. Ud fra både nye metoder til reduktion af højstress, men også ud fra en dybere psykologisk forståelse af egne grænser, egne reaktioner og mestringsstrategier. Haveterapi: Temaer for de 10 ugers behandling: Generelt udfoldedes temaerne på en konkret måde og ikke metaforisk abstrakt. Teoretiske indlæg blev holdt korte. Der var 5 overordnede temaer som hhv ramme for behandlingen og samtaleemner i gruppen. Der skulle også være plads til, at deltagerne selv bragte emner op, som kunne blive genstand for gruppesamtale. Haveterapeuterne havde et tæt samarbejde med de individuelle terapeuter, så der blev sikret sammenhæng og mindre overlap. 8

9 1. Bevidst nærvær a. At være til stede (uge 1) Hvad sætter du pris på i dit nuværende personlige landskab? b. Et sikkert sted (uge 2) Hvor finder du sikre steder i erindringen, i naturen og i kroppen? c. At gøre eller være (uge 3) Hvornår er du i gøre- eller være gear? 2. Udforskning af det personlige landskab a. Tanker (uge 4) at observere tanker, uden at blive opslugt af dem b. Følelser (uge 5) at observere følelser, uden at blive opslugt af dem c. Leveregler (uge 6) Hvad er dine leveregler, og hvordan påvirker de dit liv nu? 3. Udfordre det personlige landskab a. Den personlige livsvej (ma+fre uge 7) Hvor kommer du fra og hvor er du på vej hen? b. Stilhed og nærvær (ons uge 7) 4. Værdivejen a. Personlige værdier, afklaring (uge 8) Hvad er dine værdier på livets forskellige domæner? b. Værdier og værdibaserede mål (uge 9) Hvilke skridt kunne være de i livets forskellige domæner. 5. Første skridt ind i det nye landskab a. Tilpassede aktiviteter (uge 10). Underliggende temaer var tillige en forståelse af, hvad der skete for deltagerne i kroppen, i hjernen, med følelser og tanker, når de havde det psykisk dårligt, og når de mærkede at træning og behandling udfordrede og virkede. Her ville haveterapeuter have mulighed for at vende emnerne på en måde, der var tilgængelig for deltagerne. Hjemmearbejde Hjemmearbejdet var i uge 1 mindfulness ved gang, i uge 2-4 progressiv afspænding, i uge 5-6 kropsscanning og uge 7-10 de yoga- og åndedrætsøvelser, der også indgik i dagens program. Deltagerne blev opmuntret til at lave hjemmearbejde udfra deres individuelle behov. Logbog Hver deltager havde sin egen logbog, hvor tanker kunne nedfældes. Der var tillige opgaver undervejs, hvor logbogen blev anvendt. Formålet var dels at se sin egen udvikling over tid, dels kunne skriveprocessen sætte refleksioner i gang, og endelig kunne logbogen fastholde de tanker, som deltagerne fandt betydningsfulde. Bålstedet Intentionen med bålstedet var, at give en social ramme for gruppens møder, da bålet skaber et naturligt centrum for opmærksomheden. Det var socialt legitimt at sidde i stilhed og 9

10 iagttage bålet, og her havde deltagerene mulighed for at være del af en gruppe uden at skulle føle sig presset til at konversere og yde en social indsats. Endvidere var det et fysisk varmt og sansestimulerende sted. Klokke For at undgå at deltagerene følte, at de skulle holde styr på tiden, blev der brugt en klokke til at signalere, at der skete noget fælles, som de var inviteret til at deltage i. Det gjorde, at terapeuten ikke skulle løbe rundt i haven og finde deltagerene for at høre, om de ville deltage. Klokken var et enkelt redskab til at skabe rammer, uden at det forpligtede. Der var valgt en skibs-gonggong, som klokke, da den havde en behagelig dyb bastone og kunne høres over større afstande. Supervision Der blev arrangeret løbende supervision af behandlingsarbejdet og samarbejdet mellem individual terapeuter og haveterapeuter. Supervisionen blev forestået af psykoterapeut og supervisor Susanne Bang, der har en både lang og bred erfaring, dels som supervisor, dels som terapeut, hvor hun har arbejdet med svært traumatiserede mennesker. Supervisionsdelen blev oplevet som en meget betydningsfuld faktor i behandlingsperioden. Haveaktiviteter Haven var designet med rum, der understøttede forskellige behov og aktiviteter i terapiforløbet. Aktiviteterne blev tilrettelagt så de er meningsgivende på 3 niveauer: Konkret: Ved at udføre aktiviteten ydede deltageren en synlig og konkret indsats, e.g. ved at plante eller vande planter Personlig: Aktiviteten skulle så vidt muligt ligge indenfor deltagerens interesser og ressourcer e.g. en deltager der foretrak fysisk udfoldelse kan arbejde med at vende kompost Almenmenneskelig/symbolsk: Aktiviteten skulle fremme naturens terapeutiske rolle ved at styrke relationen mellem deltageren og naturen, mellem det individuelle og det universelle fx ved at deltageren forberedte et plantebed. Herved kom der indsigt i sammenhænge i naturen, behov og potentialer, hvilket kunne føre til refleksion over egne behov. Når vi arbejdede med aktiviteter i naturen, arbejdede vi med en høj grad af uforudsigelighed, hvilket i sig selv indeholder et terapeutisk potentiale For eksempel kunne et så simpelt naturfænomen, som regn, lære os meget om vores egne reaktioner på verden og om accept. Hvis det derimod øsregnede, kunne det ikke nytte at terapeuten gennemtvang, at der skulle samles brænde, fordi det stod i programmet, så måtte vi i stedet sidde indenfor og sortere frø 10

11 og forberede stiklinger eller tage regntøj på og gå ud og mærke regnen, hvilket også kunne være skønt. Derfor vil en aktivitetsmanual til haveaktiviteter altid kun være vejledende. Have aktiviteterne blev valgt ud fra dagens og sæsonens aktuelle aktiviteter. Der blev lagt vægt på, at deltagerene oplevede sammenhængen i de forskellige aktiviteter. Det var vigtigt, at vi gennem terapiforløbet styrkede deltagerens fortrolighed med haven og mulighed for at udføre aktiviteter på egen hånd ud fra behov og interesse, dette blev gjort ved at opbygge flere og flere igangværende aktiviteter, der kædede sig ind i hinanden, samt større deltagerstyrede aktiviteter såsom at indrette nye områder i haven. Men selv om meningsfuld fysisk aktivitet og sansestimulering spillede en stor rolle i haveterapien, var det lige så vigtigt, at deltagerene var opmærksomme på deres egne behov og blev opfordret til pauser og afslapning. Det terapeutiske potentiale ligger i at arbejde med balancen mellem aktivitet og hvile / gøren og væren. Haveterapeuterne Der var to haveterapeuter med i programmet og deres ansvar og arbejde var løbende at vurdere den enkelte deltagers behov, ressourcer og interesser. Tilgangen var præget af omsorgsfuldhed, anerkendelse og opmuntring. Det var særligt vigtigt, når der arbejdes med traumer, at haveterapeuterne var opmærksomme på, at tempoet var afpasset den enkelte deltager. Aktivitetsprogrammet var derfor kun vejledende, og det blev løbende evalueret og justeres ud fra de indsamlede erfaringer i dagligdagen. Haveterapeuterne deltog derfor også i den løbende supervision og sparring med terapeuterne fra Stresscentret Kalmia og andre med særlige kompetencer på feltet. Haveterapi adskiller sig væsentligt fra traditionel terapi i og med at haveterapeuten primært ses som en facilitator af deltagerens proces og relationen mellem deltageren og naturen. Kort sagt skulle terapeuten give brændstof til den terapeutiske proces så at den udfoldede sig gennem øvelser, aktiviteter, oplevelser, samtaler og refleksioner. Programmet var tænkt som struktureret hjælp til arbejdet men i en levende kontekst kan man ikke planlægge alt. Gartneren Gartneren stod for at foreslå og introducere til haveaktiviteter samt indgå i udførelsen af aktiviteterne sammen med deltagerene. Gartneren havde overblikket over haven og derfor kompetencen til at forslå relevante aktiviteter, som deltagerene i samråd med haveterapeuten kunne vælge imellem den pågældende dag. Gartner og haveterapeuter mødtes en gang om ugen, når det kunne lade sig gøre, for at gennemgå, hvilke, der var mulige i den følgende uge. Terapihavens design: En terapihave er en bevidst formgivet have med den hensigt at bidrage til en positiv udvikling af helbred og velvære for en defineret brugergruppe gennem deltagelse i et tilrettelagt terapiforløb med en haveterapeut. 11

12 Terapihaven Nacadia er på ca. 1 hektar og er designet så den indeholder rum/områder med forskellig grad af privathed og krav, samt med forskellige oplevelseskvaliteter og muligheder for aktiviteter. En stor del af terapihaven består af en vild og artsrig skovhave, der danner et bredt bælte om haven, som fremhæver at dette er et trygt sted, afgrænset fra den ydre verden. Der er områder i haven som er specielt designet til socialt samvær og fælles aktiviteter såsom bålstedet, køkkenhaven og den store træterrasse foran gartnerbygningen. I skovhaven er der små stier og vegetationen danner mindre intime rum, hvor man kan sidde alene. Endvidere er der en lille platform i et af træerne og et samtalehus. Deltagerene opfordres til at gå på opdagelse i haven og finde favoritsteder, som de kan bruge når de ønsker at trække sig tilbage. I haven er der et drivhus på 300 kvm, der er designet ud fra samme principper som terapihaven; ligeledes med rum til socialt samvær, have aktiviteter og privathed. (for yderligere information om haven design se konceptmodel Terapihaven Nacadia og artikel The nature based therapy... Corazon m.fl. 2010) Illustration: Terapihaven Nacadia Intern evaluering af projektet: Haveterapi: Veteranerne syntes at have en god evne til at komme mere i ro, uden at tale om det. Haven og haveterapeuternes tilgang kunne tilsyneladende tilsammen tilbyde et rum, hvor denne væren kunne udfolde sig. Flere nævnte det som væsentligt, at de krav det blev stillet, var afstemt i forhold til det, den enkelte kunne klare netop den dag. Også muligheden for samvær uden tale, som fx at sidde rundt om bålet sammen havde en betydning. Bålstedet var det foretrukne haverum, hvor der ofte var deltagere, der kom i god tid og tændte op, for at sidde der alene eller sammen med andre, der gerne ville starte dagen på denne fredelige måde. 12

13 I ca. halvanden time hver dag var der grønne aktiviteter. I starten primært i fællesskab, hvor der fx flere gange var gåture rundt i Arboretet med naturfortællinger eller naturmeditationer. Og nogle gange også gåture på egen hånd. Da deltagerne var faldet lidt til, blev der præsenteret ca. tre forskellige mulige opgaver hver dag. Arboretsmesteren, Gartneren, var aktiv i forbindelse med de grønne aktiviteter og arrangerede fx krebsefangst, fuglekassebygning og opsætning mv. Hans faglige tilgang og store viden om naturen betød meget for flere deltagere, der engagerede sig meget i disse aktiviteter. Af øvrige aktiviteter igennem forløbet kan nævnes brændehugning, gravearbejde, skære grene af til skolebrug, og beskære træer, rense dammen, bygge jordovn, lave mad over bål, ligge i hængekøje, gøre rent, rive engen mv. Efter haveaktiviteterne valgte veteranerne selv de steder i haven og Arboretet, hvor de følte sig bedst tilpas. Deres PTSD symptomer taget i betragtning, var det naturligt, at favoritstederne var dér, hvor de var sikret bagtil af fx en jordvold, og havde fuldt overblik fremad, mens komforten og skønhedsværdien generelt havde mindre betydning. De tog deres logbog med, og skrev i forskelligt omfang ned i den. Muligheden for at komme i ro i haven kombineret med den individuelle terapi, der satte gang i terapeutiske processer, synes at være en vekselvirkning, der fungerede godt. Der var ikke sat tid af til egentlig gruppeterapi, men der var gruppeprocesser, også nogle gange af terapeutisk karakter. Individuel terapi Det har været tydeligt, hvordan den individuelle terapi gradvist kunne bevæge deltagerne fra en primær fastlåshed i kropslige højstress- og traumereaktioner til en mere refleksiv og emotionel psykologisk proces. Når selvberoligelsesteknikkerne fra haveterapien blev integreret og brugt i den individuelle terapi, gav det deltagerne den tryghed og forankring, der gjorde det muligt at tage hånd om deres mere eksistentielle og psykologiske temaer. Deltagerne oplevede både at blive mødt i en forståelse af deres nuværende højstresstilstand, at få redskaber til at nedsætte denne og at terapien hele tiden var afstemt efter deres stressniveau og forankret i at genetablere deres stabilitet. Noget veteranerne igen og igen gav positivt udtryk for. Denne tryghed skabte mulighed for dem at bevæge sig hen imod mere dybe og grundlæggende temaer af stor betydning for deltagernes forståelse, accept og forandring. Som terapien skred frem, blev ønsket om, at komme overens med sin historie og accepten af eventuelt tab af funktionsniveau fremtrædende. Dette var grundlaget for en begyndende ny orientering og fremadrettethed i relation til arbejde eller arbejdsmarkeds afklaring. Samtidig med en forståelse af deres nuværende rolle og funktion, som forældre eller partner. Der har også været brug for et væsentligt psykologisk sorgarbejde i relation til de eventuelle tab i form af skilsmisser og brudte forhold, der var sket som resultat af PTSD symptomerne. Det var tydeligt at den individuelle terapi blev meget positiv understøttet af den stabilitet og støtte mindfulness øvelserne, haveterapien og ikke mindst den samhørighed i genkendelsen gruppen udgjorde. Således at der var en stabiliserende og støttende synergieffekt mellem de forskellige behandlingsmodaliteter som veteranerne tydeligt gav udtryk for. Dette gjorde det 13

14 muligt på relativt kort tid at nå i dybden af både en forarbejdning, accept, mestring og en begyndende ny orientering. Mindfulness, yoga og åndedrætsøvelser: Deltagerne havde godt udbytte af øvelserne, der med få undtagelser var de samme gennem hele forløbet. Præferencerne var forskellige, men alle havde favoritøvelser, de også kunne bruge hjemme. Det var den generelle feedback, at det sænkede uroen/skabte mere ro i kroppen og tankerne at lave øvelserne. For de mest urolige, var det en udfordring i starten at deltage, men de lykkedes hen ad vejen. Selvom det blev koldt hen i forløbet, ønskede deltagerne stadig aktivt at deltage og protesterede, hvis øvelserne blev kortet af pga. kulden. Udover de formelle øvelser, var der nærværstræning i andre af projektets aktiviteter. Gåture rundt i Arboretet kunne fx være med fokus på føddernes kontakt med jorden eller åndedrættet. Har man PTSD kan det være vanskeligt at bevare nærværet, men det blev for de fleste lidt lettere efterhånden. Også i aktiviteter som fx brændehugning var nærværstræningen med. Hårdt fysisk arbejde var godt for flere, der havde en opbygget energi at brænde af. Efter en kraftanstrengelse kunne det være lettere at slappe helt af, uden at få uro i kroppen; noget der også går igen i en øvelse som progressiv afspænding, som flere havde som farvoritøvelse. Psykoedukation og øvelser: Der var i forløbet psykoedukation om psykiske traumer med brug af tavle. Det skete kun en enkelt gang, og kunne nok med fordel være udbygget/gentaget. Ellers indgik dette og andre emner som søvn, aggressionsforvaltning, forholdet til deres børn mv. i de samtaler, der har været i gruppen. Der blev stillet spørgsmål, når snakken kom ind på forskellige emner, og der var modtagelighed for de svar, som haveterapeuterne kunne give. Der var ikke basis for en levende diskussion, men qua deres fælles baggrund behøvede de ofte kun få ord. Et eksempel på samspil mellem psykoedukation og de øvrige tiltag i haveterapien var, da en flyvemaskine fløj henover bålstedet i starten af forløbet. Alle deltagere reagerede ved først at blive indadvendte og lidt efter lidt at vende opmærksomheden udad. En fortalte, hvordan hans umiddelbare reaktion var alarmberedskab og derefter et forsøg på at risikovurdere; det var som at være i krig igen. Alle kunne tilslutte sig oplevelsen, selvom nogle kom hurtigere ud af alarmberedskabet end andre. Siden behøvede de ikke at fortælle noget, når der kom lyde fra fx fly, men de var tydeligvis fælles om oplevelsen, og man kan forestille sig, at trygheden ved gruppen sammen med eksponeringen til lydene, havde en positiv effekt. At oplevelsen kunne være fælles, var sandsynligvis understøttet af, at der var blevet talt om traumereaktioner under psykoedukationen. Og at de efterhånden gled kortere tid ud i oplevelsen af at være i krig, var sandsynligvis understøttet af nærværstræningen, hvor det blev gradvist lettere at være til stede, og dermed hurtigere kunne hente sig selv tilbage, når sindet reagerer automatisk. Til sidst i forløbet arbejdede vi med deltagerne livsværdier. I øvelsen arbejde de sammen to og to over et par dage.. Nogle fik meget ud af værdiarbejdet, mens andre synes mindre i stand til at mærke, hvad der egentlig gav dem værdi. Hjemmearbejde: 14

15 Der blev lagt op til ca. en halv times mindfulnesstræning derhjemme på de dage, de ikke var i haven. Det varierede, hvor meget der blev lavet. Nogle lavede de lange øvelser og andre brugte vejrtrækningsteknikker i hverdagen. Alle tog noget med sig hjem, selvom kun et mindretal fik opbygget en egentlig praksis, der kunne ligge til grund for den videre træning og vedligeholdelse af det nærvær, de opbyggede gennem forløbet. Det var ikke motivationen, der manglede, men det var lige som om dagen bare gik og så blev det ikke gjort. En nævnte, at det ikke var noget problem at løbe eller lave øvelser i haven, mens det at gøre det hjemme, hvor det bare var ham selv virkede helt uoverkommeligt. For nogle handlede det om et lavt energiniveau og/eller høj grad af uro, der gør det vanskeligt at få det gjort. For andre kunne det være det at give sig selv den positive opmærksomhed, der var rigtig svært. Tid: Generelt har tid være en mangelfuld resurse, som gjorde det nødvendigt, at have en tydelig struktur, hvilket har været godt i forhold til reduktionen af uro. Det kunne overvejes at udvide tiden i haven til fx 4 timer, hvor den ekstra time eksempelvis kunne anvendes på grønne opgaver. Her kunne træning af fordybelse og nærvær gøre det muligt for dem i højere grad at sænke alarmberedskabet, når de er i aktivitet. Fravær: En enkelt deltager startede, men stoppede med det samme igen, primært pga for meget pres i privatlivet, samt et for højt angstniveau. De øvrige deltagere har haft et godt fremmøde med kun få afbud uden angivet årsag: 11 % fravær i alt. Knap 5 % pga. sygdom, 3 % andre kendte årsager og 3 % uden angivet grund. Tre deltagere har stået for næsten alt fravær; en pga. svær hovedpine, en anden pga. ferie og en tredje uden angivet grund. Generelt har motivationen været høj, og deltagerne er mødt frem trods manglende nattesøvn, forkølelse mv. Opfølgning: Rehabilitering: Da projektet nærmede sig sin afslutning var der tydeligt nervøsitet blandt deltagerene i forhold til deres fremtid. Overvejelser om, hvorvidt de kunne blive i forsvaret eller kunne blive støttet i at tage en uddannelse mv. fyldte meget. Der indgået en aftale om at såvel de individuelle- som haveterapeuterne koncentrerede sig om veteranernes arbejds- og sociale fremtid, deres ønsker og forventninger. Disse ønsker blev fremlagt Forsvarets rehabiliteringsafdeling på et møde, hvor Vibeke Schmidt og BirgitteXX deltog. I den sidste uge af behandlingen i Nacadia, blev der etableret et møde mellem alle deltagerne og deres sagsbehandlere, der havde forberedt et program, der omfattede veteranernes videre udviklingsforløb. Efter opfølgningssamtalerne med forsvarets socialrådgivere den næstsidste projektdag, var der stor lettelse. De havde mødt en støtte og hjælpsomhed, der gjorde dem trygge ved at skulle videre efter projektets afslutning. Denne afklaring kunne med fordel have ligget ca. halvvejs henne i forløbet. 15

16 Opfølgningsdage: Deltagerne var glade for at skulle samles igen en måned efter projektets afslutning. Der mødte tre ud af 7 frem. Resten manglede ikke lysten, men var forhindrede af sygdom eller andre nødvendige aktiviteter. 2-3 af deltagerne mødes her 2 måneder efter stadig ca. en gang om ugen til samvær og mindfulness. Det er sket på eget initiativ, og har stor værdi for dem, både på det sociale plan og i forhold til at vedligeholde træningen. Ekstern evaluering Evaluering fra Ph.d. studerende Dorthe Varming Poulsen, som fulgte projektet og undervejs har indsamlet data til en senere Ph.d. afhandling for Syddansk Universitet: Dataindsamling: V. Baseline (før interventionsstart): Udfyldelse af skemaer til måling af bl. a stressniveau, PTSD-niveau mv. Individuelt semistrukturerede interview. Da deltagernes tilstand var meget forskellig, blev de tilbudt at afholde interview forskellige steder: På Antvorskov kasserne, hvor en del af dem var tilknyttet, på mit kontor i København eller hos dem selv. Alle interviews er optaget på bånd. Der blev løbende taget noter undervejs hvor deltagernes kropssprog er noteret. Tema: Hvorfor er jeg her ganske kort rids af nuværende situation? Hvad har naturen/udendørs rummet betydet for mig fra min barndom til nu? Hvordan har jeg det i kroppen smerter, uro, nærvær, sanseapperat, balance, almen muskelstyrke og kondition mv? 2 af deltagerne ønskede at blive interviewede hjemme. De angav begge som grund, at det var meget svært for dem at køre nogen steder (både med offentlige transportmidler og selv at køre bil). De to deltagere ønskede også, at deres ægtefæller var til stede.2 deltagere ønskede at blive interviewet på kasernen og 3 deltagere blev interviewet på mit kontor. Den sidste deltagere startede lidt senere, og blev interviewet i terapihaven. Alle deltagerne var positive, men anspændte under interviewet som tog mellem min. fx var det nødvendigt med pauser, hvor deltagerne gik udenfor et øjeblik. Det var også vigtigt for flere af deltagerne, at de kunne anbringe sig i rummet, så de kunne se døren, og ikke kunne ses fra vinduet. Lyde udefra som biler, der bremser og accelererer, lyden af en dør eller et låg, der smækker distraherede også deltagerne, som afbrød, mistede koncentration eller blev fysisk utilpasse. Det sidste viste sig som sved, rysten på hænderne, generel motorisk uro (ryste ben, knække fingre, trommer med fingrene). Dorthe Varming Poulsens reflektioner: De fleste deltagere var lettede over, at vi ikke skulle snakke om deres oplevelser, - men kunne starte NU og se fremad. Andre kunne ikke stoppe fortællingen, og kom dybere og dybere ind i en detaljeret beskrivelse af oplevelser fra udsendelsen. For nogle, synes der at være en næsten mekanisk gengivelse af små detaljer i 16

17 oplevelserne, som plagede særligt meget. Der var meget håb forbundet med at skulle starte i projektet, og det synes vigtigt, at det var noget nyt uprøvet. Alle deltagere gav udtryk for, at naturen var vigtig for dem, og at de havde oplevelser med den effekt, naturen kunne have på deres befindende. Det var et tema hos flere, at de oplevede et tab af identitet og af en identitet, som de var fortrolige og stolte af. Den nye del af dem var anderledes, problematisk, taber-agtig og svær at acceptere som en del af dem selv. De udtrykte både sorg og vrede og apati i forhold til det. 5 uger efter start. Individuelt semistrukturerede interview. Interviews blev afholdt i terapihaven. For at knytte an til temaet for interviewet bestemte deltagerne selv, hvor i haven, det skulle foregå, og om vi skulle gå eller sidde. Tema: Fortæl om det sted, hvor vi er? Hvad ser, hører, mærker, lugter du? Hvilken betydning har de ting, du beskriver hvordan har de indflydelse på dit liv lige nu? Har dit liv forandret sig i forhold til starten af interventionen? Dorthe Varning Poulsens reflektioner: Deltagerne valgte alle forskellige steder. Vi gik/stod/sad rundt om. Der var lange pauser i interviewene, hvor vi bare sad og mærkede stedet. Det var vanskeligt for deltagerne at finde ord, der dækkede og beskrev deres oplevelser. Iagttagelser noterede jeg ned undervejs. Der var en anden ro over interviewene, - det påvirkede hele situationen, at vi sad udenfor, og at det var deres sted vi opholdt os på. 10 uger efter baseline (afslutning). Udfyldelse af skemaer til måling af bl. a stressniveau, PTSD-niveau mv. Individuelt semistrukturerede interview. Interviews blev afholdt i terapihaven, ude eller i drivhuset/den lille hytte, som deltagerne ønskede det. Tema: Fra start til nu: Hvad har forandret sig? (i dit liv: relationer, søvn, initiativ, kroppen, kendskab til sig selv.) Dorthe Varning Poulsens reflektioner: Der er en stor ændring i den måde de fremtræder på: den låste krop og stivnede mimik er nu blevet til mere fleksibilitet i bevægelserne og spontane grin, der lyser ansigterne op. Der er meget håb for fremtiden, men også stor nervøsitet for, om de kan klare at holde fast i de nye vaner, som de har oplevet giver dem højere livskvalitet og fungere som en ballast mod vredesudbrud, social angst, uro og initiativløshed. Det med at skulle kunne selv er svært selvom de er fortrolige med de redskaber, de har fået/taget ind, og selvom de har erfaret, at det hjælper, så truer det store mørke hul alligevel. Der er en generel stor tilfredshed med forløbet dog er det for kort såvel i dagsforløbet som i sin helhed. De ønsker også, der var mulighed for at overnatte i skoven. Stedet opleves som en oase i et kaotisk liv, hvor kravene stiger dem over hovedet. I haven er 17

18 der større match mellem krav og evne til at yde. Den fred, det giver, udtrykker de som helende for dem. Logbog: Deltagerne har efter hver mødegang skrevet i en logbog. Der er et kort over haven, hvor de kan notere, hvor de har været henne i løbet af dagen. Energi-og følelesesniveau noteres ligeledes. Det var ikke meningen, at bøgerne skulle ses af andre, men blot tjene til at fastholde en refleksion over det, deltagerne oplevede. Senere har det vist sig, at deltagerne har skrevet en del ned, som det set i bakspejlet ville være godt at have haft adgang til. I stedet blev der taget telefonisk kontakt til deltagerne, hvor de fortalte om det, de havde lyst til at gengive fra bogen. Fokusgruppeinterviews Efter 10 uger blev der afholdt et fokusgruppeinterview med deltagerne. Der var 5 fremmødte. Tema: Hvad gør aktiviteterne i haven, hvad betyder samtalerne, hvad betyder gruppen? Dorthe Varning Poulsens kommentarer: Det går trægt, - der er lang latenstid, og de forholder sig kun sporadisk til de andres udsagn. Er spørgsmålene for åbne kommer der ingen respons. Der er en generel positiv tilgang til det hel. Dorthe Varning Poulsens reflektioner: De oplever Yoga og Mindfulness som betydningsfuldt i forhold til at skabe ro i kaos. Samtalerne er også vigtige, og de oplever dem som anderledes i forhold til andre psykolog/psykiater-samtaler. Det er vigtigt, de forgår i haven (et fælles domæne ) og der er mulighed for at gå i stedet for at sidde. Der skrives ikke ned undervejs (men deres svar huskes) hvilket gør, at de oplever situationen meget mere intens og nærværende. Aktiviteterne i haven er betydningsfulde, - det er individuelt, om det er brændehugning, at tænde bålet, gå med Ole eller bygge en ovn, der optager dem. De beskriver, at de bliver inddraget og deres bidrag til aktiviteten accepteret uanset hvor stort eller lille det er. Besøg og kommentarer under projektet: Under projektet har vi haft besøg af repræsentanter fra Soldaterlegatet hhv Thore Clausen, administrator af Soldaterlegatet og Professor Erik Lykke Mortensen, Department of Public Health. Erik Lykke Mortensen besøgte projektet sammen med chefpsykolog Vibeke Schmidt, IMP. Psykiater Henrik Steen Andersen, Rigshospitalet, har også været på besøg og set Nacadia. Dorthe Lippert fra IMP har deltaget i flere møder bl.a om veteraners tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Desuden har Jonathan Reinhardt fra Soldaterlegatet været forbi et par gange, hvor han har interviewet Dorthe Djernis, LIFE, og Bettina Damsbo, Stresscentret Kalmia. 18

19 Bilag A: Baggrund for brug af speciel designet have i terapi øjemed Havens metaforiske funktion haven som terapeut I haveterapi får naturen en terapeutisk funktion gennem deltagerens relation til haven, og deltagerens spejling af personlige problematikker i naturens universelle væren. Brug af metaforer i terapi kan være et yderst virksomt redskab til indsigt, og naturen rummer et skatkammer af metaforiske almenmenneskelige fortolkninger. I haveterapi ligger der et ekstra potentiale i, at metaforer kan kombineres med sanseoplevelser og herved forstærke indlevelsen (for mere information herom se artikel: Corazon m.fl.(in review).the role of embodied involvement in nature based therapy, Journal of Adventure Education and Outdoor Learning). I dette projekt har vi valgt at lade det metaforiske element virke på det konkrete niveau. Veteranerne kan spejle deres indre følelsesmæssige og mentale processer i naturens processer, og hvis de vil, sætte ord på. En egentlig verbalisering, og dermed abstraktgørelse, vil ikke blive initieret fra terapeuterne, men vil blive grebet og arbejdet videre med, hvis den kommer fra deltageren selv. Begrundelsen for dette er en antagelse om, at veteranerne er blevet trænet til at forholde sig konkret. At bruge abstrakte metaforer for deres psykiske liv, vil derfor vil gå imod denne fælles baggrund/kultur, der er forstærket af at alle i gruppen deler den. 19

20 Bilag B Haveaktiviteter, forsat Haveaktiviteterne er inspireret af permakulturelle dyrkningsprincipper. Et enkelt eksempel herpå er hvordan kompostbunken opbygges af plantemateriale fra skovhave og bede, og sidenhen igen føres tilbage til bedene i form af ny kompostjord. En stor del af dyrkningen i Nacadia foregår i skovhaven, der er et klassisk eksempel på permakulturel dyrkning, der kræver lav vedligeholdelse. En skovhave er bygget op af flere niveauer, fra bunddækket nederst i form af for eksempel flerårige løg og knoldplanter samt krydderurter til små bær- og nøddebuske, frugttræer samt større løvfældende træer. I udvælgelsen af træer og planter er der lagt vægt på samspillet mellem arter og niveauer, deres pasningskrav og deres spiselige afkast i form af grøntsager, frugt og nødder. Gennem udførelsen af aktiviteterne og indtagelse af havens produkter bliver deltagerene selv en del af havens integrerede system. Der er endnu ikke husdyr i haven, men det er meningen, at det vil komme til. (for yderligere uddybning heraf se Integrating nature into therapy Corazon et al., in process). Illustration: Det integrerede økosystem i Nacadia Pollinate Lake & stream Bees Pollinate Meadow Water water from house Honey Care Flowers Cut Grass Manure Forest garden Plant & prune Person Care & feed Firewood Eggs & meat Fruit, Nuts & Berries Chickens & Ducks Vetables Plant, weed & water Turn Seeds Plants Vegetables Manure Plant nursery Seeds Kitchen garden Plant material Soil Plants Compost Soil Mulch Water 20

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Dorthe Varning Poulsen, Fysioterapeut, Ph.d Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Forskergruppen Natur, Sundhed og Design Dias 1 Fokus for de næste 35

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. 29.9.2016 Kolding Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. Professor Merete Nordentoft. Det gør en forskel. Om livstilsændringer i socialpsykiatrien.

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Af Per Bach, formand for sociale entreprenører, Danmark og Anne Mette Hilker, bestyrelsesmedlem Haverefugiet Haverefugiet var oprindelig en stor projektide

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Kunstterapeutisk udviklingsforløb

Kunstterapeutisk udviklingsforløb Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis

Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis Foto: Fotos: Mads Claus Rasmussen Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis Af Anne Bøgegaard, projektleder i Svendborg Kommune Vildmænd er den kærlige betegnelse for mænd

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Af Doreen Møller Holmquist, Natur- og stressvejleder og ejer af kursusvirksomheden Mind4nature Hvert år rammes mange danskere af vintertræthed

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade København S. post@sundbynetvaerket.dk Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Indsatsens titel: Nørremarkens Have. Erhvervsrettet

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Englegårdskolen Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Hersnap Bygade 14 5380 Dalby Tlf. 65 34 12 10 E-mail: info@englegaardskolen.dk Hjemmeside: www.englegaardskolen.dk

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

En Ny Chance Konceptbeskrivelse og erfaringsopsamling

En Ny Chance Konceptbeskrivelse og erfaringsopsamling 301112 En Ny Chance Indholdsfortegnelse: 1. En Ny Chance er en ny chance for familien 2. Hvem henvender En Ny Chance sig til? 3. Gruppesamtaler og ferieaktiviteter er kernen i En Ny Chance 4. Organisering

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Målgruppe: Antal børn: 14 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Psykodynamisk efteruddannelse

Psykodynamisk efteruddannelse Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed

Læs mere

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer Forandringer 2 Stress bliver ofte opfattet som en reaktion eller et symptom på udviklingen(forandringen), men kan også opfattes som en udvej Men der findes alternative udveje Om et forhold er frusterende

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Prøv- det- selv øvelser. Temadag om Lifestyle Redesign den 12. marts 2010 Professionshøjskolen Metropol Af Susanne Kragbæk

Prøv- det- selv øvelser. Temadag om Lifestyle Redesign den 12. marts 2010 Professionshøjskolen Metropol Af Susanne Kragbæk Prøv- det- selv øvelser Temadag om Lifestyle Redesign den 12. marts 2010 Professionshøjskolen Metropol Af Susanne Kragbæk 1) Livsstilsprocessen forståelse for aktiviteters potentiale og kraft A) Øvelse

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere