Mindfulness i arbejdslivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mindfulness i arbejdslivet"

Transkript

1 FORTROLIGT Mindfulness i arbejdslivet Anja Bruun Kristensen, Katja Rosenfeld og Louise Kofoed Stampel Arbejdslivsstudier efterår semester Vejleder: Janne Gleerup Roskilde Universitet 20. december Anslag:

2 Indholdsforgnels 1.0 Indledning Problemformulering Arbejdsspørgsmål Metode Undersøgelsesdesign Projektets struktur Hermeneutikken Kvalitativ metode og hermeneutikken Forforståelser Videnskabsteoretiske udfordringer Mind Anja Br o 2.6 Organisationen som casevirksomhed Valg af empiri Arb 2.8 Etik Teori Hvad er mindfulness? Den buddhistiske tilgang til mindfulness Mindfulness i den vestlige verden Mindfulness-Based-Stress-Reduction Mindfulness i virksomheder Om stress Stressparadigmer Mindfulness til stressforebyggelse og stresshåndtering

3 3.4.3 Udbydere i det proaktive regime Mindfulness til selvrealisering på arbejdspladsen Den ansvarstagende medarbejder Spiritualitet på arbejdspladsen Om Organisationen Præsentation af interviewpersoner Bo og Anne-Grete fra HR Dorte, personaleleder og jurist Lars, jurist Mikkel, HR og fuldmægtig, filosof Analyse Medarbejdernes private grænser Mindfulness som personlighedsudviklende værktøj på arbejdspladsen Opfattes mindfulness som personlighedsudviklende? Spiritualitet og medarbejdernes private grænser Håndtering og forebyggelse Brugen af mindfulness som et redskab i forbindelse med stress Medarbejdernes mulighed for at sige fra Siger medarbejderen fra? Organisationens syn på medarbejdernes ansvar Lederen går ind for selvledelse Opsamling på analysen Sammenfatning på projektet

4 7.0 Refleksioner Litteraturliste

5 1.0 Indledning Prøv: At standse op, sætte dig ned og blive bevidst om dit åndedræt af og til i dagens løb. Du kan bruge fem minutter eller blot fem sekunder. Giv dig selv hen i en total accept af øjeblikket her og nu, uanset hvad du føler, og hvad du opfatter der sker. Så længe det varer, forsøger du ikke at ændre noget som helst bare træk vejret og giv slip. Træk vejret og lad tingene være ( ) Giv dig selv lov til at lade dette nu være præcis som det er både i tanken og i følelsen og tillad dig selv at være præcis den som du er. Når du er parat, bevæger du dig videre i den retning dit hjerte ønsker, fuldt opmærksom og fast besluttet. (Kabat-Zinn 2001: 32,33) Citatet er en typisk mindfulness øvelse, der især bliver brugt i den vestlige verden. Formålet er, at man skal blive bedre til at opleve nærvær, opmærksomhed og ro (Kabat-Zinn 2001). Mindfulness er i dag blevet et redskab man, i den vestlige verden, bruger til at håndtere og forebygge stress i arbejdslivet, hvor flere og flere medarbejdere bliver sendt på kursus i at opleve opmærksomt nærvær. Ifølge Simon Krohn, mindfulnessinstruktør, kan mindfulness tilbyde: ( ) konkrete, effektive teknikker til at sætte farten ned. Dermed kan vi både køre hurtigt og langsomt, men vi kan også stoppe helt op og nyde udsigten. 1 Det lyder jo ikke særlig bekymrende, alligevel er der kritikere, der udtrykker bekymring for, at ansvaret bliver decentraliseret, og for at de private grænser bliver overskredet på arbejdspladsen. Men hvordan kan en teknik, der taler for, at vi skal være bedre til at leve i nuet, betragtes som noget bekymrende? Er det ikke noget, vi alle har godt af at lære? Især fordi mange i dag mærker stress, hvilket mindfulness, ifølge Jon Kabat-Zinn, kan hjælpe os til at håndtere og forebygge. Derfor har mange virksomheder fået øje på dette redskab, og man bruger det både i private såvel som i offentlige virksomheder. En hurtig søgning frembringer virksomheder som Nordea, TDC og Leasy, men også offentlige organisationer som Odense Kommune og Organisationen dukker op iblandt søgningerne. At private virksomheder forsøger nye tiltag for at nedbringe stress og øge produktiviteten kan næsten ikke overraske, men at offentlige organisationer 1 sidst set d

6 inddrager sådanne teknikker, gør os nysgerrige. New Public Management har været benyttet siden 1980 erne og er ikke noget, vi føler os fristet til at komme nærmere ind på i nærværende projekt. Det er værd at bemærke at mange af de diskussioner, der tidligere har været tilknyttet det private, i dag kan tilknyttes det offentlige, især når det handler om, at medarbejderne skal indarbejde en teknik, der kan argumenteres for, påvirker ens personlighed. I nærværende projekt beskæftiger vi os med Organisationen som casevirksomhed. Organisationen har allerede afholdt forebyggelseskurser, hvor der blandt andet var en introduktion af mindfulness. Vi efterstræber at undersøge, hvordan medarbejdere i Organisationen oplever mindfulness ud fra forskellige perspektiver. Perspektiverne vil udgøre en undersøgelse af, hvordan mindfulness betragtes som et personlighedsudviklende redskab og et redskab til at reducere stress. Yderligere ønsker vi at undersøge, hvordan medarbejderne oplever, at de med mindfulness enten får ansvar eller fralægger sig ansvar i forhold til, om de mener, at de har mulighed for at sige fra. Projektets udgangspunkt er således ikke kritisk, men undrende, hvor vi ønsker at fortolke på medarbejdernes erfaringer og undersøge, hvordan disse hænger sammen med den tilgængelige teori på området. Kontakten til Organisationen gik igennem Anders Andersen, der satte os i forbindelse med to HR medarbejdere fra HR udvikling. De henviste os til to medarbejdere og en leder, som alle bruger mindfulness. Disse tre medarbejdere kan betragtes som ildsjæle, der kan give indsigt i, hvordan mindfulness bruges i Organisationen. Desuden vil vi undersøge, hvordan mindfulness kan præge medarbejdernes private grænser. Dette problemfelt har vakt vores interesse og har ledt os hen til at undersøge nedenstående problemformulering. 6

7 1.1 Problemformulering Hvordan oplever og fortolker engagerede medarbejdere i Organisationen mindfulness? Og hvordan kan mindfulness præge medarbejdernes grænser? Arbejdsspørgsmål Hvilken betydning har det for medarbejderne, at mindfulness bliver betragtet som et personlighedsudviklende redskab? Hvordan bliver mindfulness brugt som redskab til at reducere stress? Kan medarbejdere sige fra, når de har fået introduceret mindfulness? 7

8 2.0 Metode 2.1 Undersøgelsesdesign Problemformuleringen er den røde tråd igennem projektet. Den er delt op i to spørgsmål, det ene spørgsmål belyser medarbejdernes forståelser af mindfulness, og det andet stiller spørgsmål til, om medarbejdernes grænser bliver præget af at blive introduceret for mindfulness. For at kunne tematisere bestemte undersøgelsesvinkler, har vi udarbejdet arbejdsspørgsmål, som omhandler temaerne: mindfulness som personlighedsudviklende redskab, mindfulness til reducering af stress og medarbejdernes mulighed for at sige fra. Temaer, vi har valgt på baggrund af kritiske forskeres syn på nye koncepter i arbejdslivet som mindfulness. Projektets teoriafsnit indledes med en introduktion til mindfulness, så læseren kan stifte bekendtskab med mindfulness oprindelse (Højholt 1995) og tilknytning til den vestlige verden (Kabat-Zinn 2001), samt hvad det kan bidrage med i arbejdslivet. Derefter inddrager vi lektor, ph.d. Kirsten Marie Bovbjerg, mag.scient., ph.d. Karen Lisa Salamon, og docent, ph.d. Lars Ahlin, fordi de bidrager med en kritisk tilgang til mindfulness som redskab i arbejdslivet. Bovbjerg har skrevet artikler om selvrealisering i arbejdslivet, hvor hun beskriver, hvordan virksomheder skaber en forpligtethed, når de introducerer personlighedsudviklende redskaber. Her skriver hun yderligere om, at medarbejdere får sværere ved at sige fra, da de gennem redskaberne bliver pålagt et større ansvar. Bovbjerg anskuer desuden mindfulness som et håndteringsredskab, hvor hun skelner mellem at forebygge og håndtere stress. Derfor vil hendes argumenter løbende blive inddraget i projektet. Salamon beskæftiger sig med grænser i forhold til spiritualitet og religion, og vi inddrager hende som supplement til Bovbjerg. Ahlin inddrager vi, da han behandler emner som New Age og nyliberalisme, som kan hjælpe os med at analysere Organisationens intentioner med introduktion af mindfulness. Andre teoretikere, som vi inddrager, er professor, mag.scient.soc, dr.med., Tage Søndergaard Kristensens paradigmer om 8

9 stress, der skal bruges til at give indblik i, hvordan medarbejderne mener, at stress i arbejdslivet kan løses. Lektor, ph.d. Niels Åkerstrøm Andersen beskæftiger sig med, hvordan offentlige medarbejdere er blevet ansvarstagende i det moderne arbejdsliv. Teorien vil sammen med empirien danne grundlag for analysen, som giver os mulighed for at besvare problemformuleringen. Metoden tager udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel, hvorfor vi søger at udvide vores forståelse af empirien ved løbende at stille undrende spørgsmål. De tre nævnte temaer danner grundlag for analysen på den måde, at vi har inddelt empirimaterialet ud fra temaerne. Denne metode giver mulighed for både at sammenholde og modstille interviewpersonerne i forhold til hinanden samt udfordre deres holdninger ved hjælp af teorierne. Dette fordrer således en løbende diskussion af medarbejdernes egne forståelser i forhold til de belyste problematikker i teoriafsnittet. På baggrund af analyserne vil vi foretage en sammenfatning, hvor vi vil besvare problemformuleringen. Slutteligt vil vi reflektere over projektets vidensskabelse. 9

10 2.1.1 Projektets struktur Problemformulering Hvordan oplever og fortolker engagerede medarbejdere mindfulness? Og hvordan kan mindfulness præge medarbejdernes grænser? Arbejdsspørgsmål - Hvilken betydning har det for medarbejderne, at mindfulness bliver betragtet som et personlighedsudviklende redskab? - Hvordan bliver mindfulness brugt som redskab til at reducere stress? - Kan medarbejdere sige fra, når de har fået introduceret mindfulness? Metode - Hermeneutik - Empiri Teori - Mindfulness i den vestlige verden - Mindfulness til stressforebyggelse og stresshåndtering - Stressparadigmer - Mindfulness til selvaktualisering - Spiritualitet på arbejdspladsen - Den ansvarstagende medarbejder Organisationen Interview med: - HR udvikling - En leder - To medarbejdere Analyse - Personlighedsudviklende redskab - Reducering af stress - At sige fra Sammenfatning Refleksion 10

11 2.2 Hermeneutikken Vi har i projektet undersøgt, hvordan engagerede medarbejdere oplever og fortolker mindfulness, samt hvordan mindfulness kan præge medarbejdernes grænser. For at kunne gøre det, ønskede vi et indblik i vores interviewpersoners forståelser. Dette skete gennem en analyse af vores transkriptioner, hvor vi stillede spørgsmål til, hvad interviewpersonerne sagde, hvorfor vores tilgang er hermeneutisk. Hermeneutikken forstås som en videnskabsteoretisk tilgang og var i sin oprindelige form en metode til fortolkning af tekster. I nyere tid blev den filosofiske, ontologiske tilgang indført af Gadamer og Heidegger. Denne tilgang er mest fordelagtig for nærværende projekt, da vi ønskede at analysere fænomenet mindfulness (Christensen 2002: 144, Thornquist 2006: 173). I hermeneutikken kræves det, at vi som forskere besidder en forståelse og en forforståelse, da dette er nødvendigt for, at vi er i stand til at forstå helheden. Vi benyttede os af en fortolkningshorisont, hvor vi satte vores egne forforståelser og fordomme i spil. Dette skal ses i sammenhæng med den hermeneutiske cirkel, hvor vores fortolkningshorisont konstant har udvidet sig i selve processen (Højberg 2004: 324). Fordomme skal dog ikke forstås i en negativ kontekst, da de kan være frugtbare og positive. Gadamer mener, at vores forforståelser og fordomme konstituerer vores forståelse af verden. Det vigtige er blot, at vi har været villige til at blive udfordret, og at vi har været åbne over for nye indtryk (Højberg 2004: 323). 2.3 Kvalitativ metode og hermeneutikken Inden for hermeneutikken er det fordelagtigt at benytte en kvalitativ metode, da den retter sig mod det unikke og det kontekstafhængige. Yderligere retter en kvalitativ metode sig mod det menings- og forståelsesorienterede, hvor vi især har beskæftiget os med, hvordan medarbejder og leder forstod mindfulness, og hvordan det skabte mening i deres liv (Højberg 2004: 340). Drivkraften i en hermeneutisk forskningsproces, er konstant at være villig til at stille spørgsmål, samtidig skal man være opmærksom på, at når der svares på et spørgsmål, åbnes der op for et andet. 11

12 Dette er en teknik vi havde for øje især under vores interviews, hvor vi spurgte ind til det indforståede og til de argumenter, der virkede naturlige for respondenterne. Det var vigtigt, at samtalen var drevet af åbenhed. Vi ønskede derfor ikke at bekræfte fordomme eller gennemtvinge fortolkninger, men at lytte til, hvad den anden havde at sige (Højberg 2004: 343). 2.4 Forforståelser Vores forforståelser og fordomme viste sig hurtigt under vores indledende diskussioner, hvor vi var af den forståelse, at den typiske medarbejder i Organisationen er kontrolorienterede og har en høj grad af retfærdighed. Under vores indledende samtale med de to HR medarbejdere, blev disse fordomme til dels bekræftet, da de selv italesatte Organisationens medarbejdere som resultatorienterede jurister, der ikke er særlig åbne over for nye, kreative løsninger. Alligevel overraskede HR medarbejderne os, med deres viden og innovative forestillinger. Vi mener, at vi har været åbne over for at udvikle vores egne forforståelser, og har igennem interviews med medarbejdere og leder fået en ny forståelse af, hvordan Organisationen fungerer. Vores forståelse af mindfulness var overordnet meget ens, på trods af at vi havde forskellige baggrunde. Den ene af os har deltaget i kurser på egen arbejdsplads, den anden kendte ikke meget til det, men syntes det var interessant, og den tredje havde et buddhistisk bagland. Vi var alle åbne over for mindfulness samtidig med, at vi ud fra teorien, tidligt kunne se nogle spændingsfelter. Der var således ingen af os, der havde en negativ opfattelse af mindfulness, men vi var alle meget interesserede i at vide, om de kritiske teoretikeres argumentationer stemte overens med oplevelserne i Organisationen. 12

13 2.5 Videnskabsteoretiske udfordringer Hermeneutikken bliver kritiseret for at være for flydende således, at man kan blive ved med at fortolke i evigheder, hvilket kan føre til forskellige resultater af fortolkningen (Christensen 2002: 152). Christensen advokerer dog for, at så længe progressionskriteriet 2 overholdes, vil en hermeneutisk tilgang være ligeså videnskabelig som alle andre videnskaber (Christensen 2002: 152). Yderligere var det vigtigt, at vi holdte os for øje, at vi som fortolkere kunne risikere at projicere vores egne antagelser og motivationer over på interviewpersonerne, og derved analysere ting frem som interviewpersonen ikke sagde, men som vi, som fortolkere mente, at vedkommende sagde. (Christensen 2002: 152). 2.6 Organisationen som casevirksomhed Kontorchef Anders Andersen, Organisationen, har udtalt sig i flere artikler om, at Organisationen underviser mange af deres medarbejdere i mindfulness. Derfor kontaktede vi Andersen via og det resulterede i et to timers møde med to medarbejdere fra HR. På mødet blev vi informeret om, hvordan Organisationen har fået interesse for mindfulness, hvordan udvalgte medarbejdere har deltaget i kurser i stressforebyggelse, og hvordan de ønsker at anvende det i fremtiden. Vi fik også et indtryk af, hvordan Organisationen er som virksomhed, hvordan kulturen er og hvilke typer af medarbejdere, der hovedsageligt er ansat. Derudover fik vi udleveret Organisationens personalepolitik og deres politik om stress. Mødet sluttede med, at HR medarbejderne gav udtryk for, at de var indforstået med, at vi ville anvende Organisationen som casevirksomhed. 2 Progressionskriteret betyder, ifølge Christensen (2002: 40), at det er vigtigt at der sker udvikling i løbet af processen. Udviklingen skal fordre nye fakta i sammenhæng mellem teori om empiri. 13

14 2.7 Projektets kvalitative metode For at kunne undersøge nævnte problemstillinger var det nødvendigt at høre medarbejderes forståelse og erfaringer med mindfulness samt en leders intentioner og erfaringer med mindfulness. Dette skete gennem interviews med to medarbejdere samt en leder, som vi havde fået kontakt til via HR medarbejderne. Medarbejderne er alle ansat i Organisationen, to af dem er medarbejdere på Organisationens hovedkontor, den ene er ansat i HR, den anden er jurist og den tredje er personaleleder i Organisationen [anden by]. Der er altså forskel på, hvor de er ansat og hvilke arbejdsfunktioner de har. De to medarbejdere i Organisationen skulle først fortælle om mindfulness generelt, det vil sige, hvordan de forstår det, samt hvor og hvordan de anvender det i praksis. Dette var fordelagtigt at vide, da det ville danne en form for baggrundsviden om emnet, hvilket var vigtigt at have for at kunne forstå deres opfattelser i en større sammenhæng (Kvale 2008: 233). En viden som vi kombinerede med den baggrundsviden, som vi fik af HR medarbejderne og fra det materiale, som vi har fik udleveret. Interviewene blev foretaget semistruktureret med åbne spørgsmål, da der var nogle bestemte temaer, som vi ønskede at få belyst. Professor i antropologi James P. Spradley (Spradley 1979) beskriver, hvordan intervieweren kan foretage et interview, der giver den bedste mulighed for at forstå informantens kulturelle betydningssystem (Spradley 1979: 7). Vi valgte at lade os inspirere af Spradley dels fordi, han giver detaljerede forslag og en god forklaring til hvilke spørgsmål, vi kunne stille og dels fordi, Kvale selv er inspireret af ham, så de supplerer hinanden fint. 14

15 Interviewguiden består af åbne spørgsmål for at give informanten mulighed for at fortælle deres egne historier, som vi fulgte op med supplerende spørgsmål. Dette fik dem til at uddybe deres fortællinger (Kvale 2008: 152). Denne interviewteknik valgte vi, da vi ønskede at arbejde narrativt, og derfor var det vigtigt at give stor frihed til informanten. Den blev delt op i to dele; den ene del bestod af forskningsspørgsmål, formuleret i et mere teoretisk sprog, som skulle sikre, at projektets temaer blev afdækket under interviewsituationen. Den anden del bestod af interviewspørgsmål, som vil var mere dagligdagssprog (Kvale 2008: 152). Opbygningen af spørgsmålene var inspireret af Spradleys deskriptive spørgsmål (Spradley 1979: 85-91), hvor vi efter introduktion og indledende spørgsmål begyndte selve interviewet med et Grand Tour Questions (Spradley 1979: 86, 87), fordi vi ønskede at få en beskrivelse af forløbet, fra informanten fik kendskab til mindfulness og frem til i dag. Beskrivelsen vil derfor, ifølge Kvale, være mindre reflekteret og velovervejet, men derimod mere fortællende og spontane (Kvale 2008: 173). Fortællingen blev fulgt op af såvel Specific Grand Tour Questions (Spradley 1979: 87) - specifikke spørgsmål, der spurgte ind til detaljer, som vi ønskede at få uddybet fra fortællingen - som af Example Questions (Spradley 1979: 88) spørgsmål, hvor vi ønskede at få eksempler på detaljerne. Intervieweren stillede opklarende spørgsmål samt stillede spørgsmål som gjorde, at informanten kunne fortsætte historien. Intervieweren forsøgte at finde ud, af hvilke væsentlige elementer, der indgik i historien ved at stille spørgsmål om dette. Når intervieweren har indledt samtalen med at spørge, om informanten vil fortælle om en bestemt episode, så er det vigtigt, at intervieweren lytter og ikke afbryder (Kvale 2008: 175). Endelig sluttede vi interviewet af med Hypothetical-Interaction Question (Spradley 1979: 90) interviewpersonen skulle forestille sig et drømmescenarie om implementering af mindfulness i hele Organisationen. Desuden stillede vi hovedsageligt hvad- og hvordan-spørgsmål i stedet for hvorfor- spørgsmål, da disse kan give nogle overreflekterede svar (Kvale 2008: 153). På den måde fortalte informanten i det narrative interview med egne ord 15

16 om det aktuelle emne mindfulness og meditationsteknikker - og dermed gav udtryk for sine erfaringer og forestillinger omkring emnet. Således fik vi en god forståelse af informanten. Inden interviewet begyndte, forklarede vi kort informanten om formålet med interviewet, samt beskrev vores tre forskellige roller under interviewsituationen, så informanten følte sig mere tryg. Vi fik en accept af, at interviewet blev optaget på en diktafon (Kvale 2008: 149, 201). De første minutter i interviewet er vigtige for, om informanten vil tale frit om sine erfaringer, følelser og oplevelser med mindfulness (Kvale 2008: 148). For at informanten fik tillid til os, var vi lyttende, viste interesse og respekt overfor det, som informanten fortalte. På den måde blev informanten mere afslappet, hvilket gjorde, at interviewet blev mere brugbart (Kvale 2008: 149). Afrunding af interviewet foregik ved en debriefing, hvor vi spurgte, om informanten havde mere at sige. Der var yderligere mulighed for at fortælle mere detaljeret om formålet og projektet, efter at diktafonen blev slukket (Kvale 2008: 150). Alle tre interviews er blevet transskriberet til efterfølgende analyser (Kvale 2008: 202, 210). 2.8 Etik Vi er opmærksomme på, at etik spiller en stor rolle i forbindelse med interviewforskning. Etiske samt moralske spørgsmål skal der derfor tages stilling til gennem alle faser i projektet. Nogle af de etiske spørgsmål, som vi har forholdt os til, er blandt andet at informere interviewpersonerne på forhånd, omkring hvad interviewet skal handle om samt formålet med det (Kvale 2008: 89). Vi valgte at sende temaer i stedet for at sende alle spørgsmål, da vi ønskede at få spontane og oprigtige svar, som ikke var for forberedte (Kvale 2008: 83, 90). 16

17 Under interviewet var vi opmærksomme på ikke at stille for private og kritiske spørgsmål, som eventuelt kunne få konsekvenser for dem som privatperson samt overfor deres arbejdsplads Organisationen (Kvale 2008: 92). I transskriptionsfasen sørgede vi for at transskribere alle informanternes udtalelser, så transskriptionen er loyal og sandfærdig. Under analysefasen har vi forsøgt at fortolke på en etisk korrekt måde, således at vi ikke overfortolkede deres udtalelser og mening (Kvale 2008: 81). Forskerens rolle og integritet har betydning for kvaliteten af den viden, der produceres. For at have en moralsk ansvarlig forskningsadfærd forsøgte vi yderligere at skabe gennemsigtighed igennem analyse og sammenfatning. Anonymitet er et andet etisk aspekt, som vi har forholdt os til. Da Organisationen ønskede, at projektet skulle være fortroligt, har vi valgt at anonymisere vores informanters navne ved at give dem nogle andre navne og har udarbejdet denne anonymiserede udgave af projektet. På den måde kan vi offentliggøre vores projekt på blandt andet RUCs bibliotek samtidig med, at vi overholder vores aftale om fortrolighed. Under vores første pre-interview med HR anbefalede de to medarbejdere og en leder fra Organisationen, som vi kunne interviewe, og efterfølgende etablerede vi kontakt til dem. Vi er klar over, at vi med HR som indgangsvinkel er blevet henvist til engagerede medarbejdere, som repræsenterer Organisationen på en positiv måde. Vores interviewpersoner vil derfor producere en bestemt form for viden. Havde vi valgt en anden tilgang og eksempelvis kontaktet Organisationen gennem en tillidsrepræsentant, så havde udfaldet muligvis set anderledes ud. For at sikre validitet i projektet er vi opmærksomme på denne vinkel. 17

18 Vi var under interviewene opmærksomme på, at der var et ulige magtforhold mellem os som forskere og vores informanter. I og med at vi besidder en teoretisk viden, og vi ønsker at få bestemte spørgsmål besvaret, bar vi derfor en normativitet ind i mødelokalet, som kan influere vores empirimateriale (Kvale 2009:51, Hartmann- Petersen 2009: 38). 3.0 Teori 3.1 Hvad er mindfulness? Indledningsvist vil vi introducere mindfulness ved at redegøre for de grundlæggende elementer i buddhismen, da mindfulness stammer herfra. Dette gøres med henblik på at forstå filosofien og religionen bag mindfulness i den oprindelige form. Dernæst vil vi introducere mindfulness i den vestlige verden, hvor vi vil gøre rede for mindfulness som metode blandt andet ud fra Jon Kabat-Zinns tanker. Dette giver indblik i mindfulness som stresshåndtering i arbejdslivet. 3.2 Den buddhistiske tilgang til mindfulness Mindfulness er en meditationsform, som sigter mod at opnå større nærvær. Meditationsformen stammer fra buddhismen, hvor livssynet bygger på, at alt er energi og mængden af denne energi er konstant. På den måde vil alt, hvad man sender ud komme tilbage igen. Hvis man altså sender noget negativt ud i verden, vil noget negativt ramme personen igen. Dette bliver i buddhismen kaldt for karma og bliver betragtet som, at enhver handling kræver modhandling, hvilket er hele fundamentet for den østlige tilværelsesforståelse (Højholt 1995: 24). For buddhisterne er livet en lidelse, og det der holder mennesket fast i lidelsen er begæret, uvidenhed og hadet. Sanserne er den største kilde til lidelse, da det er via sanserne mennesker ønsker begæret, som er uudtømmeligt. Måden man kan stoppe begæret er ved at søge middelvejen (også kaldet den otte-ledede vej). Den otte-ledede vej viser den rigtige 18

19 levemåde, som vil føre til fuldstændig erkendelse, indsigt og nirvana 3. Fundamentet for tilværelsen fremstilles i de fire hellige sandheder; den hellige sandhed om lidelse (livet er lidelse); den hellige sandhed om lidelsens oprindelse (livstørsten og begæret, fordi det konstant forårsager ny karma); den hellige sandhed om lidelsens ophør (forudsætter at mennesket kommer ud over livstørst og begær); og den hellige sandhed om vejen der fører til lidelsens ophør (den otte-ledede vej). 3 Tilværelsens mål er at nå nirvana, som er forløsningens virkelighed, hvor mennesket er blevet ét med helheden og kosmos. (Højholt 1995: 35). Nirvana er så komplekst, da det er en tilstand hinsides tidens og sansningens dimension, og det er derfor for uhåndgribeligt at forstå, hvad det konkret er. 19

20 Den otte-ledede vej Kilde: keepbreathing.dk hentet Den otte-ledede vej er en proces, hvor leddene bygges ovenpå hinanden. Leddene gennemgås dog ikke i rækkefølge, da det først vil være sent i processen, at mennesket overkommer de første led og yderligere vil de senere led fylde mere og mere (Højholt 1995: 34). Den otte-ledede vej består af; den rette anskuelse (livet som lidelse erkendes som intellektuel anskuelse, indre oplevelse og erfaring); den rette beslutning (forsagelse og disciplin, få kontrol så livet ikke styres af begær); det rette ord (få kontrol med hvad man siger); og den rette handlemåde (forsagelse). Disse fire trin fører tilsammen videre til; den rette levemåde (tøjle begæret); den rette stræben (viljen og bevidstheden rettes mod karmaen. Personen bliver fri af jeg et og det fysiske); den rette tanke (gennemskue sig selv og egne svagheder for at kontrollere dem); den rette selvfordybelse (være til stede i livets evige strøm) (Højholt 1995: 34). Man opnår altså nirvana igennem den otte-ledede vej, hvilket er hele tilværelsens 20

21 mål. Mennesket skal transcendere den fysiske dimension med dens jeg-bevidsthed for at blive ét med den højere, åndelige bevidsthed: Almindelige mennesker lever efter buddhistisk virkelighedsopfattelse - i en illusion om at være begrænset af det fysiske, forgængelige legeme. Men dette er netop en illusion, for ifølge buddhismen er menneskets essens og dybeste væren aldrig blevet begrænset af dette legeme den har altid været udenfor den fysiske og polære virkelighed (Højholt 1995: 35-36). Med andre ord sigter buddhistisk meditation mod at blive fri af begærets og hadets lænker samt menneskers egen fysiske tilstedeværelse. 3.3 Mindfulness i den vestlige verden Mindfulness-Based-Stress-Reduction Hvordan bruger den vestlige verden mindfulness? I virksomheder bruger man mindfulness som et redskab mod stress. En af de mere banebrydende personer i den vestlige verden er Jon Kabat-Zinn, der introducerede Mindfulness-Based-Stress- Reduction (MBSR). Kabat-Zinn grundlagde Stress Reduction Clinic og Center for Mindfulness in Medicine, Health Care and Society på University of Massachusetts Medical Centre i 90 erne, hvor han argumenterede for brugen af mindfulness med henblik på at kunne lære at leve i øjeblikket. Ifølge Kabat-Zinn handler meditation om at være sig selv, og om at vide hvem man selv er. Meditation kan bruges til at se, hvilken retning vores liv er på vej i, forstå den retning, anerkende den og vigtigst af alt; nyde den. Han mener ikke selv, at den skal fungere som en magisk løsning eller som ugebladsmedicin. For ham er det heller ikke en ny religion, eller en måde at gøre os alle til buddhister (Kabat-Zinn 2001: 14). Det er derimod en måde at vågne fra ubevidsthedens spændetrøje, og han betragter det derfor som at leve bevidst med fuld opmærksomhed (Kabat-Zinn 2001: 26). Meditation handler for Kabat-Zinn om at forstå tankerne, se klart, få et andet forhold til dem og ikke om at holde presset fra omgivelserne, eller fra eget sind, ude (Kabat-Zinn 2001: 52). Et andet vigtigt 21

22 udgangspunkt i MBSR er, at man ikke må dømme. Kabat-Zinn mener, at meditation fremmer en ikke-dømmende holdning til alt i bevidstheden, og han mener ikke, at man kan meditere korrekt uden at opnå denne ikke-dømmende holdning. Derfor er det nødvendigt, at vi møder alt, hvad bevidstheden byder os. Vi skal iagttage alt, erkende det uden at afvise eller forfølge det og blot vide, at det er der (Kabat-Zinn 2011: 78). Kabat-Zinn mener yderligere, at man i MBSR skal være gavmild, man skal vænne sig til at give andre og sig selv. Det kan være både materielle gaver, men også det at kunne dele sig selv med andre (Kabat-Zinn 2001: 85). Her ses der en klar modsætning i forhold til buddhismen, da det i buddhismen er vigtigt at glemme alle materielle ting Mindfulness i virksomheder I den vestlige verden er man begyndt at anvende mindfulness i virksomheder. På trods af at mindfulness i sin oprindelse er religiøs og spirituel, ses en kobling mellem, de umiddelbare modsigende begreber, spiritualitet og virksomhedsledelse. Koblingen opstod i forbindelse med de økonomiske kriser i 1970'erne, hvor først USA og senere Skandinavien arbejdede med begreberne (Ahlin 2009: 35). Efter den vestlige verden begyndte at sætte spørgsmålstegn ved den keynesianske velfærdsstatspolitik, og nyliberalismen blev dominerende, skete der også noget ved virksomhedernes struktur. De var ikke længere hierarkisk opbyggede men blev mere flade organisationer, hvilket medførte mere ansvar til det enkelte individ. Et ansvar der kan have sine konsekvenser i et fleksibelt samfund, hvor der kræves mere og mere af medarbejderne (Ahlin 2009: 37). Der opstod en ny måde at se religion på, som blev betegnet New Age. Man så det ikke religiøst, men derimod spirituelt. New Age havde det tilfældes med nyliberalismen, at der blev fokuseret på individets unikke værdi som for eksempel selv at tage ansvar og stole på sig selv (Ahlin 2009: 38). På trods af at nyliberalismen 22

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk Mindfulness Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011 www.vossromme.dk Mindfulness Den opmærksomhed der opstår når vi er bevidst nærværende, åben, accepterende og ikke - vurderende overfor vores erfaringer

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Pernille Hohnen og Anders Bojesen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 21. Oktober 2008 Program 1. Symptomer 2. Hvad er selvledelse? - Det

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

NIM. Corporate Health Programs

NIM. Corporate Health Programs NIM Corporate Health Programs 360 integrerede sundhedsløsninger Nordic Integrative Medicine Virsomheder, der investerer i medarbejdernes sundhed og velvære, opnår langsigtede økonomiske fordele. Arbejdsrelateret

Læs mere

Power of Mindfulness Toscana. 14-21 april 2015.

Power of Mindfulness Toscana. 14-21 april 2015. Power of Mindfulness Toscana. 14-21 april 2015. Efter en uge i Toscana, hvor du har trænet Mindfulness hver dag og nydt naturen, stedet, maden og livet, vil du komme hjem med fornyet ro, energi og overskud.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ROBUST MENTAL SUNDHED

ROBUST MENTAL SUNDHED ROBUST MENTAL SUNDHED Individuel rådgivning Mindfulness Online Kurser Foredrag Holdundervisning Workshop Mindfulness som faglig kompetence INDHOLD Mindbusiness 1 2 3 4 5 6 Individuel rådgivning Mindfulness

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Det som vi tænker og gør, er begrænset af, hvad vi undlader at lægge mærke til. - Og fordi vi undlader at bemærke, at vi undlader at bemærke,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

UDVIKLING LÆRING COACHING

UDVIKLING LÆRING COACHING BJ UDVIKLING LÆRING COACHING Eksempler på kurser Kursus nr. 0100 Kursus nr. 0200 Kursus nr. 0300 Kursus nr. 0400 Kursus nr. 0500 Kursus nr. 0600 Kursus nr. 0700 Kursus nr. 0800 Kursus nr. 0900 Kursus nr.

Læs mere

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP Program Grundholdninger i mindfulness Doing- og beingmode Øvelse Resultater af mindfulness hvad siger forskningen? Øvelse Diskussion: hvordan kan bevidst opmærksomhed

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Det grænseløse arbejdsliv. Hvad er det og hvordan håndteres det?

Det grænseløse arbejdsliv. Hvad er det og hvordan håndteres det? Det grænseløse arbejdsliv. Hvad er det og hvordan håndteres det? Mindstep omfatter: Uddannelser Personlig udviklingskurser Coaching Konsulentydelser Organisation Stress forebyggelse, behandling og fastholdelse

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

COACHING SOM ARBEJDSREDSKAB

COACHING SOM ARBEJDSREDSKAB AMU COACHING SOM ARBEJDSREDSKAB KursusCentrets Coaching som Arbejdsredskab er et kompetencegivende uddannelsesforløb på 13 dage fordelt over 4 måneder og baseret på AMU. Coaching modul 1-5 sigter på at

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Mindful Company Compact

Mindful Company Compact Mindful Company Compact Mindfulness på bundlinjen Hvad vi kan Hvad siger deltagerne? Praktik Resultater fra gennemførte forløb Side 2 Hvorfor vi er gode til det vi gør Side 3 Hvad siger deltagere og indkøbere?

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au. 1 Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.dk Definition på mindfulness 2 Mindfulness er at være opmærksom

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress.

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress. STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress. STRESSCOACH APRIL - OKTOBER 2015 For professionelle, der

Læs mere

STYRKEBASERET LEDERSKAB FREMMER TRIVSEL OG PRÆSTATION

STYRKEBASERET LEDERSKAB FREMMER TRIVSEL OG PRÆSTATION STYRKEBASERET LEDERSKAB FREMMER TRIVSEL OG PRÆSTATION Større medarbejdertrivsel og øget effektivitet er gevinsten for virksomheder, der arbejder aktivt med at udvikle medarbejdernes personlige styrker.

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere