80 Nummer 14 september Hvor skrift, musik, lydkulisser, stillbilleder,
|
|
- Birgitte Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det kommer mere ind i hovedet og kører rundt når børn læser multimodal og interaktiv børnelitteratur på skærm Alice Bonde Nissen, lektor, Center for E-læring og Medier og Læreruddannelsen i ilkeborg, VIA UC Ayoe Quist Henkel, lektor, Videncenter for Børn og Unges Kultur og Læreruddannelsen i ilkeborg, VIA UC Hvordan læser børn og unge børnelitteratur på skærm? Hvordan går de helt konkret og fysisk til multimodal og interaktiv børnelitteratur? Hvad er deres associationer og reaktioner? Hvordan kan børnelitteratur udnytte mediernes multimodale og interaktive muligheder? Er det at læse litteratur på skærm og tablet anderledes end en papirbåret bog? Hvad kendertegner læseprocessen ved skærmlæsning? Hvilke konturer af læseren og læsekultur tegner der sig? Hvilke potentialer har denne litteratur i danskundervisningen og i skolebiblioteket? Ovenstående spørgsmål er vi i gang med at undersøge i udviklingsprojektet Litteraturlæsning med nye medier fra e-bog til i-bog, som forløber Projektets mål er: at generere viden om litteraturlæsning af i-bøger (interaktive bøger) i folkeskolens klasse at udvikle i-bogen Tavs af Camilla Hübbe og Rasmus Meisler og litteraturpædagogiske læringsstrategier for arbejdet med denne bog, som har eksemplarisk værdi at udvikle samarbejdet mellem skolebibliotekarer, it-vejledere, læsevejledere og dansklærere I projektet udvikles papirbogen Tavs til en multimodal og interaktiv bog i en brugerdreven proces inspireret af design-based research. 12 klasser fra fire skoler deltager i udviklingsprocessen, som forløber i tre faser, hvor Tavs udvikles processuelt i dialog mellem børnene, os, forfatter og illustrator samt forlag. Projektet er støttet af Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker ved Kulturministeriet. Projektbeskrivelsen og andet materiale kan læses på At læse skønlitteratur på skærm befordrer en anderledes læse- og litteraturpraksis. Det er en af konklusionerne i projektet Litteraturlæsning med nye medier fra e-bog til i-bog, hvor vi undersøger børns læsning af en konkret i-bog. Vi har særligt kunnet iagttage, at læseprocessen af multimodal og digital skønlitteratur medfører ændringer i de involverede klassers interaktion med teksten og i interaktionen omkring teksten. Hvor skrift, musik, lydkulisser, stillbilleder, levende billeder og verbalsprog inviterer til aktivering af forskellige sanser og kommunikerer gennem forskellige repræsentationsformer I denne artikel vil vi først fokusere på børnenes interaktion med teksten, hvilket medfører en analyse af den implicitte læser i værket Tavs sat i relation til de empiriske læsere, vi har iagttaget læse og arbejde 80 Nummer 14 september 2013
2 med i-bogen Tavs. Dermed vil der tegne sig et billede af værkets barndomsforståelse, som kan sættes i relation til de konkrete læsere af kød og blod i projektet ud fra en optagethed af, hvorvidt disse to instanser korresponderer med, udfordrer eller afviser hinanden? Herefter gør vi nogle nedslag i i-bogen Tavs i forhold til, hvordan den realiseres som børnelitteratur og i forhold til børnenes læsning af og vurdering af de forskellige modaliteter. Afslutningsvis ser vi på den ændrede interaktion omkring i-bogen på skærm og søger at identificere den anderledes læseproces. Interaktionen med i-bogen Tavs er en manga-inspireret grafisk roman om drengen Tavs på tretten år, hvis liv tager en drastisk drejning, da tvillingebroderen Teo dør, og familien vælger at flytte til Tokyo. Historien handler om Tavs ensomhed og afsavn, frygten for ikke at slå til og ikke at falde til. Men Tavs er ikke helt alene, Teo følger ham som en skygge over alt på rejsen ind i en fantastisk og farefuld verden. om i-bog bidrager Tavs til, at læseren bliver aktiv og involveret: For det første på grund af tekstens multimodalitet, hvor skrift, musik, lydkulisser, stillbilleder, levende billeder og verbalsprog inviterer til aktivering af forskellige sanser og kommunikerer gennem forskellige repræsentationsformer. For det andet da Tavs som i-bog har enkelte interaktive elementer, hvor læseren fx kan røre ved og flytte på nogle tekstfragmenter, ligesom læseren ved indholdsmæssige højdepunkter skal røre ved teksten for at drive læsningen videre. Læseoplevelsen får dermed et taktilt element, og læseren er i nogle tilfælde med til at afgøre, hvad der sker, eller hvornår det sker. Dermed skal læseren gøre et arbejde ud over at bladre, bevæge øjnene og fortolke, hvilket giver en anderledes sanselighed og æstetisk erfaring med teksten. åvel multimodaliteten som interaktiviteten befordrer nænsomhed og fordybelse i læseprocessen. At læse Tavs som i-bog i form af en multimodal og interaktiv fortælling giver dermed mulighed for flere orienteringspunkter i fiktionen og en ændret læserposition: Læseren bliver mere aktiv og involveret, men stadigvæk er det teksten, der skaber prædefinerede plot og læseveje. Tavs er på én gang både en anderledes og en traditionel fortælling. Den implicitte og den faktiske læser I litteraturvidenskaben er det med narratologien og receptionsæstetikken blevet almindeligt at skelne mellem den implicitte læser og den empiriske, faktiske læser. elvom begreberne er facetterede, omdiskuterede og behæftet med en vis subjektivitet i forsøget på at udpege de forskellige instanser i og uden for en litterær tekst, forekommer de relevante i projektets undersøgelse af, hvordan børn læser litteratur, som ikke er papirbåret. Den implicitte læser er tekstens indlejrede forestilling om sin læser: Hvad er det for en læser, teksten henvender sig til? Og hvordan harmonerer med eller udfordrer den implicitte læser de konkrete børn, vi har iagttaget i læseprocessen af i-bogen Tavs? Også selvom de ikke nødvendigvis besidder multimodal literacy (Würtz, 2007), bliver de optagede af at dvæle ved sam- og modspillet mellem de forskellige modaliteter. De forfølger fx symboler og ledemotiver i tekst og billede og finder glæde og overraskelse ved fx de lydmæssige og taktile sanseappeller Ifølge Wolfgang Iser er den implicitte læser både aktiv og passiv: aktiv ved at gøre teksten meningsfyldt og passiv, idet præmisserne for den meningsskabende aktivitet er givet i teksten (Iser, 1978). I Tavs kan den implicitte læser karakteriseres som et barn, der kan og vil finde glæde ved at læse fortællingen om en dreng, der kommer på en uhyggelig rejse for at komme overens med tabet af sin tvillingebror, der er død i en ulykke. Teksten tematiserer fremmedgjorthed, frygt, sorg og savn og inkorporerer den i ungdomslitteraturs ofte tilstedeværende søgen efter at finde og erkende sig selv. Tavs henvender sig til sin læser med humor og i et fintmasket genrenet, idet bogen interagerer med genrer som den fantastiske fortælling, gyseren og ikke mindst den grafiske roman med inspiration fra den japanske mangatradition. Hermed opstår en særlig æstetik, idet indholdet accentueres i en form, hvor billeder, lyd, animationer og interaktivitet bidrager med forskellige dimensioner i læsningen. I sin egenskab af at være en i-bog har Tavs dermed en indlejret forventning om, at den faktiske læser kan læse multimodal skønlitteratur. Imidlertid er det at læse multimodal skønlitteratur eller besidde multimodal literacy ikke noget, børn kan af sig selv (PIA ERA, 2009), ligesom børnelitteratur ikke bliver lettere tilgængelig, fordi den er multimodal. Den er til gengæld anderledes, idet den kan benytte sig af modaliteternes forskellige muligheder og begræns- Nummer 14 september Nummer
3 ninger og særlige muligheder for samspil. Derfor har det været vigtigt at undersøge forholdet mellem den implicitte læser, der som en instans i teksten står i et spændingsforhold til de konkrete empiriske læsere af kød og blod i de klasser, som deltager i projektet ved at læse og arbejde med Tavs på forskellig vis. Her tegner der sig en mangfoldighed af forskellige børn med forskellige litterære og modale præferencer, erfaringer og forventninger til teksten, de interagerer med. Børnene realiserer teksten på forskellig vis, men alligevel er det bemærkelsesværdigt, at de ganske hurtigt kommer frem til konvergerende tolkninger og læser bogen på et symbolsk plan, fx at Tavs drejer sig om at opleve tidlig sorg (6.a.), at Tavs ikke vil slippe ham (Teo) og dvæler ved hans minde (7.u.) han vil ikke se virkeligheden i øjnene, fordi han savner sin bror så meget (8.a.) og Tengu er Teo, det er hans ensomhedsside (8.a.). I den seneste forskning om bl.a. barndomsforståelser i børnelitteratur gør Nina Christensen op med den ofte fremhævede dikotomi mellem børnelitteratur som enten moralske, pædagogiske og opdragende værker eller som æstetiske og kunstneriske værker, som opstod med H. C. Andersens eventyr i 1800tallet, som den fremmeste eksponent for sidstnævnte. Hun viser i Videbegær. Oplysning, børnelitteratur, dannelse (2012), hvordan børnelitteratur allerede i Oplysningstiden animerede til dannelse, og hvordan børn allerede i 1700tallet blev taget alvorligt som selvstændige individer og læsere. Christensens pointe er, at børn ligesom voksne har brug for fortællinger, der kan tilfredsstille deres begær efter viden og behov for æstetik. Tavs bliver netop realiseret under særlige multimodale forudsætninger, og de mange forskellige faktiske læsere, vi har iagttaget i projektet, bliver udfordret af og interesseret i at undersøge denne æstetik nærmere. Også selvom de ikke nødvendigvis besidder multimodal literacy (Würtz, 2007), bliver de optagede af at dvæle ved sam- og modspillet mellem de forskellige modaliteter. De forfølger fx symboler og ledemotiver i tekst 82 Nummer 14 september 2013
4 og billede og finder glæde og overraskelse ved fx de lydmæssige og taktile sanseappeller. For ivrig børnelitteratur? I projektet har vi været optagede af at undersøge, hvorvidt en digital fortælling som Tavs udfordrer elevernes fiktionsoplevelse, eller om det mulige litterære erkendelsespotentiale så at sige leveres til døren for læseren i en præfabrikeret og medialiseret form. Ifølge Umberto Eco er teksten som en doven maskine, som forventer en masse samarbejde med læseren (Eco, 2006). Man kunne fristes til at kritisere den digitale fortælling, Tavs, for at være meget ivrig maskine, der ikke overlader så meget samarbejde med læseren. Foreløbigt kan vi konkludere, at teksten samarbejder med læserne og læserne samarbejder med teksten ikke alene i form af dialog med teksten, men med alle de øvrige modaliteter synkront. Det er vores tese, at tekster ikke nødvendigvis bliver lettere at læse, fordi de er multimodale. Men hvilken viden, de forskellige børn finder, undersøger eller bliver udfordret af, er vanskeligt entydigt at udlede. Børnene lever sig stærkt ind i protagonistens liv, hans forhold til den døde tvillingebror, forældrene og hans relationer til mulige venner og kæreste. Han står i en afgørende valgsituation, måske endda mellem at vælge livet eller døden, hvilket en del af de faktiske læsere italesætter og reflekterer over. Imidlertid synes også en anden form for videbegær at trænge sig på i børnenes læsning af Tavs: En del af børnene overvejende drenge bliver optagede af den faktuelle viden om Japan, japansk kultur og mangagenren, som Tavs tilbyder brudstykker af, og som denne del af læserne får lyst til at undersøge nærmere på egen hånd. For disse læsere fører skønlitteraturen over i faglitteraturen. Med andre ord indbefatter den implicitte barndomsopfattelse i Tavs en tro på barnet som et selvstændigt og reflekterende individ, der kan og vil vælge i og tage stilling til sit liv. elvom barnet befinder sig i en yderst vanskelig, desperat og usikker situation, er det Nummer 14 september Nummer
5 netop barnet, der har modet og evnen til at handle og ændre situationen. Med andre ord tegner Tavs et billede af barnet som værende i besiddelse af forskellige positive egenskaber og afgørende handlekraft: elvom protagonisten oplever det mest uhyrlige: han mister sin tvillingebror, har selvcentrerede og uforstående forældre og lever rodløst og fremmedgjort i kraft af at være et nomadebarn, der følger sine forældre rundt i forskellige kulturer, er det hos ham, kimen til personlig og mellemmenneskelig vækst befinder sig. Barndomsopfattelsen i Tavs indgyder mod hos de konkrete læsere i projektet, hvor bogen i enkelte tilfælde får en nærmest terapeutisk funktion utilsigtet! Generelt har børnene vilje og lyst til at læse og arbejde med Tavs, og det er bemærkelsesværdigt, at særligt drenge og børn med negative erfaringer med sig selv som læsere bliver særligt engagerede i arbejdet med i-bogen. elvom børnene er engagerede i arbejdet, har de ikke nødvendigvis kunnen og forståelse i forhold til at læse multimodal og digital børnelitteratur. Litteraturarbejdet med bogen kræver bevidst og målrettet litteraturpædagogisk tilrettelæggelse. Ordet har overherredømme Vores udgangspunkt har været, at vi gennem den særlige brugergenererede arbejdsproces ville få et indblik i, hvordan forskellige grupper af læsere oplever samspillet mellem modaliteterne. Bliver deres læseoplevelse forstyrret, pirret eller udvidet af de forskellige sanseindtryk? Oplever de, at designet og sammensætningen af de forskellige sanseindtryk i Tavs udnytter den multimodale affordans optimalt? Vil eleverne tillægge skriftsproget større status end billederne og animationerne eller omvendt? Hvad er det, der gør, at de funktionelt specialiserede modaliteter i Tavs enten opleves som sammenhængende eller modsat usammenhængende? Foreløbigt kan vi iagttage, at når de multimodale udtryk (repræsentationsformer) ikke konkurrerer om opmærksomheden eller overkommunikerer, vil læsningen kunne bidrage til en positiv fiktionsoplevelse eller til en virkningsfuld litterær fremmederfaring Mange multimodale tekster ytrer sig grundlæggende ved hjælp af to typer af multimodalitet; den redundante og funktionelle. Den redundante består af en slags overlapning af information, mens den funktionelt specialiserede består af en stærkere udnyttelse af modaliteternes betydningspotentiale eller det Gunter Kress kalder modalitetenes affordans (Jewitt og Kress, 2003). Den funktionelle specialisering overlader ofte et større tolkningsarbejde til læseren, end de stærkt redundante tekster gør. Ifølge Løvland betragtes redundans i børnelitteratur oftest som en særlig form for adaptation af teksten til læsere med mindre teksterfaring og læserutine end voksne (Løvland, 2007). Vores undersøgelse viser, at eleverne udfordres af ligeværdigt sammenspil mellem redundant og funktionelt specialiserede sanseindtryk, hvilket kræver, at modaliteternes samspil er nøje designet, så både det læseforståelsesmæssige, adaptive og æstetiske perspektiv tilgodeses. Foreløbigt kan vi iagttage, at når de multimodale udtryk (repræsentationsformer) ikke konkurrerer om opmærksomheden eller overkommunikerer, vil læsningen kunne bidrage til en positiv fiktionsoplevelse eller til en virkningsfuld litterær fremmederfaring. I den sammenhæng er det dog en vigtig pointe i vores foreløbige arbejde, at det ville højne elevernes multimodale kompetencer, hvis den digitale litteratur, i højere grad end det er tilfældet, integrerede betydningsudvidende modaliteter mere end de redundante. I vores analyser af elevernes feedback på Tavs kan vi konkludere ikke overraskende at deres forslag overvejende består af redundante virkemidler, fx lydeffekter, der understøtter billedsiden. Modelteksten, Tavs, kan være én af forklaringerne på denne markante mangel på multimodal affordans fra eleverne. En anden årsag finder vi i en undersøgelse foretaget af Anne Løvland, hvori hun konkluderer, at der er visse modaliteter, eleverne meget sjældent benytter sig af. Eleverne benyttede sig oftest af visuelle udtryksmåder, hvor udtrykket ligner det, der bliver repræsenteret. Når eleverne anvendte verbalsproglige modaliteter, blev det brugt til at formidle hovedindholdet i formidlingen (Løvland, 2012). Undersøgelsen bekræfter os i, at børn og unge er brugere eller måske rettere modtagere af digitale medier, men deres forståelsesstrategier og anvendelsesstrategier er hverken tilstrækkelige eller bevidste. Vi kan kun bekræfte, hvad flere undersøgelser fastslår, at det kræver særlige kompetencer at læse tekster med sammensatte udtryksformer, idet de enkelte udtryksformer både skal kunne aflæses hver for sig og kunne læses som en sammensat multimodal udtryksform. Tegn på læring og multimodal fortolkningskompetence et i et større perspektiv rejser dette spørgsmålet om, hvordan vi ser tegn på læring i elevernes arbejde med 84 Nummer 14 september 2013
6 billeder, bearbejdning af billeder, brug af lyd og musik, når målet er at udvikle f.eks. tolkningskompetence? Ifølge elander og Kress udgør Tecken på lärande [utgörs] av alle de val av centrale aspekter och val av gestaltning som används för att visa hur man har förstått något (på ett nytt sätt) (elander og Kress, 2010). Vi kan udlede af elander og Kress, at hvis eleverne skal kunne anvende transduktion, dvs. overføre indtryk fra et medie til et andet, skal elevernes multimodale produktioner i højere grad forpligtes på den skønlitterære tekst. Den litteraturpædagogiske praksis er nødt til at øve eleverne i at bearbejde den skønlitterære tekst, i stedet for at det litterære objekt blot bliver afsæt for ret frie, kreative processer. Læserne skal forpligtes på derigennem at reflektere over de enkelte repræsentationsformer og vide, hvad de egner sig til i forskellige kontekster. Det bringer os videre til et grundlæggende spørgsmål i i-bogsprojektet: Hvad ved vi egentlig om elevernes læsepræferencer i forhold til de forskellige typer modaliteter? Hvad svarer de, hvis man spørger dem direkte? Tillægger eleverne nogle typer af modaliteter større autoritet end andre? Lidt overraskende svarer elever i vores interviews, at de på ingen måde ville undvære de tre første kapitler i romanen i den eksisterende skriftbaserede form. Nogle svarer, at det er godt, at skriftsiderne er der, fordi så får man en masse baggrundsviden. varene taler (i en uforarbejdet form) til fordel for en monomodal fremstillingsform, hvilket ville være en ret overraskende drejning i projektet. Men sammenholdt med de uddybende svar tolker vi udsagnet i to forskellige retninger. I den ene svarkategori fremgår det, at eleverne er præget af skolens bogkultur og derved også har en bestemt kulturel opfattelse af eller kodning i, hvilke læringsmodaliteter der er vigtigere end andre. Når en elev fra denne gruppe uddyber: vi skal jo også lære lidt, og derfor er det også vigtigt, at vi får læst, afslører det en forventelig forestilling om skriftsproget som hovedkilde til viden og en forventelig forestilling om, at læsning kun kan foregå i tilknytning til skriftsprog. Den anden svargruppe argumenterer med afsæt i æstetiske overvejelser. Eleverne er opmærksomme på, at ord de facto bidrager til baggrundsforståelse, og de påstår, at informationerne i indledningen er vigtige i deres skriftbaserede form ja ligefrem uundværlige for at forstå historien. Der kan være en vis pointe i denne påstand, al den stund at ord jo er overlegne i forhold til at beskrive personernes indre liv og egenskaber. Det er tekstens force, at den kan gengive både ydre og indre monolog, hvilket billeder ikke formår. Til gengæld kommunikerer billeder ofte ved hjælp af Nummer 14 september Nummer
7 farver, former, symbolsprog. Afstande og synsvinkler kan være ladet med betydning, og personernes indbyrdes placering og de blikke, de sender hinanden på billederne, taler deres eget sprog (Jensen, 2012). Vi nærmer os en konklusion, som muligvis peger på, at elever i denne svargruppe har en fornemmelse for modaliteternes affordans, desuagtet at de har svært ved at verbalisere det. Interaktionen omkring i-bogen Ud over at vi har kunnet iagttage en ændret læserrolle i forholdet mellem barn og tekst, har vi også kunnet iagttage en ændret interaktion omkring teksten, idet læsningen af Tavs på ipad i langt de fleste af klasserne er foregået parvis eller i mindre grupper, da kun én af de fire skoler har haft individuelle ipads til rådighed. Imidlertid har dette befordret den sociale og fælleskabsskabende dimension af litteraturlæsningen. Børnene kan tydeligvis godt lide at læse sammen og kvalificerer deres umiddelbare antagelser om teksten ved at drøfte den med andre. At læse litteratur er dermed ikke kun et individuelt og kognitivt anliggende, men indlejres i en social praksis i klasserummet, hvor udveksling af læseoplevelse og samtale om teksten foregår processuelt, såvel spontant som tilrettelagt gennem litteraturpædagogiske tiltag. Dermed synes børnenes tekstpraksis at reflektere den udvidelse af literacybegrebet, som kan iagttages i disse år. Literacy er i denne forståelse ikke blot noget, man tilegner sig eller har, det er snarere noget, man kan og gør også sammen med andre. En redefinering af begrebet fra Nationalt Videncenter for Læsning lyder: Man producerer og recipierer og skaber mening ved at interagere med tegn i sociale kontekster. Literacy er kompetencen til at kunne gøre det (Korsgaard, 2013) I denne definition indoptager literacybegrebet den sociale kontekst, tager afsæt i multimodalitet og understreger vigtigheden af læserens muligheder for at interagere med teksten sammen med andre. I klassernes arbejde med Tavs har der tegnet sig konturerne af en multimodal tekstpraksis og af en læsekultur i klasserummene præget af høj deltagelse og fordybelse. Langt størstedelen af eleverne har været meget engagerede i forløbene. Det skyldes dels værkets appel qua den implicitte læser som beskrevet tidligere, dels projektkarakteren ved forløbene og dels det forhold, at teksten i kraft af multimodalitet og interaktivitet synes at skabe gode betingelser for at gøre noget med teksten og skabe mening i og omkring teksten sammen med andre. Traditionelt udgrænsende læsere oplever en høj grad af mestring og dermed erfaringen af at kunne i interaktionen med og omkring Tavs Bred målgruppe og læselyst Tavs synes i særlig høj grad at initiere læseprocessen hos traditionelt udgrænsede læsere eller såkaldt læsehadere (Romme Lund, 2010). Det har vi kunnet iagttage generelt i klasserne og særligt eksplicit i den specialklasse, der har deltaget i projektet. I denne klasse er tre af de ni børn efter egne og lærernes udsagn blevet bedre læsere og har ændret deres læsevaner, sådan at de efter arbejdet med Tavs definerer sig selv som læsere. De har taget den positive læseoplevelse med sig, når de nu læser papirbåret litteratur. Traditionelt udgrænsende læsere oplever en høj grad af mestring og dermed erfaringen af at kunne i interaktionen med og omkring Tavs, desuagtet at også læsere med positive læseerfaringer og lyst til at læse skønlitteratur tillige oplever læseprocessen positivt. Desuden bidrager det faktum, at læseren kan gøre noget med teksten til erfaringen af mestring i børnenes tekstpraksis. For det første idet teksten i kraft af interaktiviteten bliver fysisk og konkret: Læseren bliver en aktør i teksten fx ved at skulle organisere nogle tekstfragmenter med fingrene eller aktivt afgøre, hvornår fortællingen fortsætter. For det andet idet der i projektet efterhånden tegner sig konturerne af en multimodal litteraturpædagogik, hvor det kropsligt-æstetiske og æstetiske udvekslende gennem børnenes egne multimodale produkter er med til at befordre elevernes interaktion med og omkring teksten. Netop erfaringen af at kunne og at gøre synes at have afgørende betydning for den litteraturlæsekultur, som kan iagttages i klasserummene. Hermed tegner der sig måske nogle vigtige perspektiver på etableringen af læsekultur, hvor både den kognitive dimension såvel som den sociale og kropsligt-æstetiske har betydning. Måske kan man dermed ane konturerne af en ændret læsekultur at multimodal, interaktiv og digital børnelitteratur befordrer et engagerende læsefællesskab, hvor læseren i højere grad deltager i og omkring teksten. Læseprocessen er anderledes Når man har en i-bog, er det sværere at blive distraheret. Dén distraherer dig allerede, hvis man kan 86 Nummer 14 september 2013
8 sige det sådan, siger en 8. klasseelev i et fokusgruppeinterview i projektet. Citatet peger på det, vi også har kunnet iagttage, nemlig at læseprocessen er anderledes, når den foregår på skærm, og den fordrer en anden opmærksomhed af læseren. En af de førende forskere i elektronisk litteratur, Kathrine Hayles mener, at læseren kan have to indstillinger i mødet med tekster: Dyp opmærksomhed og hyperopmærksomhed (Hayles 2007). Den dybe opmærksomhed er kendetegnet ved fokuseret og fordybet læsning, hvor læseren koncentrerer sig om et objekt. Hyperopmærksomheden er kendetegnet ved, at opmærksomheden rettes mod flere ting samtidig, en orientering imod flere informationsstrømme og en mere nytterettet læsning. At læse Tavs på skærm fordrer begge former for opmærksomhed. På den ene side skal læseren koncentrere sig om den fremadskridende fortælling og fordybe sig i dens æstetiske univers. På den anden side skal læseren orientere sig imellem de forskellige semiotiske sanseappeller og udføre små opgaver for at drive fortællingen videre. Med andre ord tager Tavs udgangspunkt i nogle læsekompetencer, børnene besidder, og i-bogen kan måske dermed være med til at udvikle dem som læsere i vores medialiserede kultur. om en af drengene siger om læseprocessen: Jeg forstår mere ved at læse på ipad. Jeg er bedre til at læse på computer og lever mig mere ind i den. Det kommer mere ind i hovedet og kører rundt. Litteratur Christensen, Nina (2012) Videbegær. Oplysning, børnelitteratur, dannelse. Aarhus Universitetsforlag Eco, Umberto (2006) eks vandringer i fiktionens skov. Alinea Hayles, Kathrine (2007) Hyper and Deep Attention: The Generational Divide in Cognitive Modes. I Profession Hayles, Kathrine (2008) Electronic Literature: New Norizons for The Literary. University of Notre Dame Press Literacy. New York: Peter Lang (New literacies and digital epistemologies; vol. 4) Korsgaard, Klara (2013) Literacy et begreb med store konsekvenser Oplæg på konferencen Dansk i mange retninger et fagdidaktisk møde. Marts UCC Kress, Gunther & Theo van Leeuwen (2006) Reading Images. The Grammar of Visual Design. Routledge Kress, Gunther (2007) Literacy in the New Media Age. Routledge Løvland, Anne (2007) Multimodalitet og multimodale tekster Viden Om læsning. Nationalt Videncenter for Læsning Løvland, Anne (2012) ammensatte elever i sammensatte tekster. I Elise eip Tønnesen (red.) ammensatte tekster børns tekstpraksis. Oslo: Klim Læsning af digitale tekster, PIA ERA (2009) Electronic Reading Assessment v/ eniorforsker Jan Mejding, 2011 Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Campus Emdrup Romme Lund, Henriette (2010) Læselyst hvad er det? I: igrid Madsbjerg og Henriette Romme Lund (red.) Læselyst og læring. Dansk Psykologisk Forlag Rustad, Hans Kristian (2012) Digital litteratur. En innføring. Cappelen Damm Akademisk elander, taffan og Gunter Kress (2010) Design för lärande ett multimodalt perspektiv. Norstedts Tønnessen, Elise eip (2012) ammensatte tekster børns tekstpraksis. Klim Würtz, Marianne (Marts 2007) Børns multimodale tekstverden som potentiale i undervisningen. Viden Om læsning. Nationalt Videncenter for Læsning Iser, Wolfgang (1978) The Implied Reader. Baltimore: JHU Press Jensen, Tine Kirkegaard (2012) Ord og billeder Billedbogens komplekse udtryk. I Ayoe Quist Henkel og Martin Blok Johansen (red.) Billedbøger en Grundbog Dansklærerforeningens Forlag Jewitt, Carey og Gunter Kress (2003) Multimodal Nummer 14 september Nummer
Alice Bonde Nissen og Ayoe Quist Henkel, VIA UC
Bevægende børnelitteratur Hvordan kan børnelitteratur udnytte mediernes multimodale, interaktive og digitale muligheder? Hvordan læser børn denne litteratur? Hvilke potentialer har den i danskundervisningen
Læs mereDIGITAL LITTERATUR - Erfaringer med udvikling og læsning af digital skønlitteratur
Velkommen til konferencen: DIGITAL LITTERATUR - Erfaringer med udvikling og læsning af digital skønlitteratur 15. januar 2014, VIA UC Campus Aarhus N ved Alice B. Nissen og Ayoe Quist Henkel, VIA UC Projektet:
Læs mereLitteraturlæsning med nye medier fra e-bog til i-bog
Litteraturlæsning med nye medier fra e-bog til i-bog Projektresumé Nye medier som pc ere, ipads, mobiltelefoner og interaktive tavler danner nye forudsætninger for at læse skønlitteratur, og medierne skaber
Læs mereDigitale læremidler og didaktisk design
Digitale og didaktisk design v/lektor Stig Gissel, University College Lillebælt, og lektor Else Marie Okkels, University College Syddanmark. Vores ærinde Vi præsenterer lead-user metoden. Vi skal se på
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereFra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen
Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter
Læs mereDidaktisk design i dansk
Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda
Læs mereAnna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet
Fagbøger for børn Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet Udgangspunkt Fagbøgerne findes og udgør en stor del af børnelitteraturen (1/5-1/4 1/4 del af titlerne), men de opfattes ikke altid
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereMultimodalitet. Teori og analyse
Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mere106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer
Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereOpgavedidaktik i danskfagene
Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereUddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereKiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.
Læs mereIntroduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015
Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereDanske børn: Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning
Danske børn: Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning Det er særligt mor, der inspirerer børn og unge til at læse. Mor ligger nemlig i top 3 på listen over inspirationskilder til læsning
Læs mereKrav og forventninger til anmeldere
Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...
Læs mereNina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?
Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereDet gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC
Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet
Læs mereLITERACY HVAD ER DET? Begrebet literacy i en danskfaglig kontekst
LITERACY HVAD ER DET? Begrebet literacy i en danskfaglig kontekst LITERACY HVAD ER DET? Literacy er evnen/ kompetencen til at kunne noget med forskellige tegnsystemer, herunder skriften Et begreb under
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs mereBarske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler
Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereFaglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.
Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen
Læs mereMultimodalitet. Teori og analyse
Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereMultimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv
Digital media literacy continues its rise in importance as a key skill in every discipline and profession Multimodale tegn og tekster i et læringsperspektiv NMC Horizon Report: 2012 Higher Education Edition
Læs mereMultimodale tekster i skole 2.0
Multimodale tekster i skole 2.0 Munkebjergkonferencen 2012 Ph.D-studerende Aalborg Universitet Lektor, UCN Når læse- og skrivematerialet ændrer sig, får det konsekvenser for, hvordan man kan læse og skrive
Læs mereObjective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereHvad litteraturen stadig kan?
Hvad litteraturen stadig kan? Oplæg på Konferencen Dansk Løfter DPU marts 2010 DPU. AU. DanmarK 1 Litteraturlæsningens styrker? Hvad bidrager litteraturlæsningen til i jeres praksis? 7 minutter DPU. AU.
Læs mereStig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013
Stig Toke Gissel Program Hvad er multimodalitet? Centrale begreber. Multimodalitet og didaktisk design Multimodalitet og Fælles mål Eksempler på aktiviteter og elevprodukt Multimodalitet De er alle eksempler
Læs mereLær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereKan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.
Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet Fortolkning Kommunikation Fremstilling Læsning Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.2015, Lone Nielsen Kan man
Læs mereMultimodale tekster. - når det hele betyder noget. Munkebjergkonferencen, d Lone Nielsen,
Multimodale tekster - når det hele betyder noget Munkebjergkonferencen, d. 23.11.17 Lone Nielsen, loni@ucc.dk Jeg har en plan Hvorfor nu tale om multimodale tekster? Tekstkompetencer i en verden, hvor
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereBent Haller Af Louise Molbæk
1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige
Læs mereMålstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereDimissionstale d. 25/6 2019
Dimissionstale d. 25/6 2019 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelsesleder Britta Riishede Kære dimittender To be or not to be, that s the question det er et af de mest brugte citater, hentet fra
Læs mereRikke Christoffersen Denning 2017
Rikke Christoffersen Denning 2017 Profession Professionsfaglighed Professionsidentitet Professionsdannelse Læremidler Funktionelle læremidler Semantiske læremidler Didaktiske læremidler (Carlsen og Hansen
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereI Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.
Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil
Læs mereHvilke pædagogiske muligheder og udfordringer giver ipad i forhold til børns sprogudvikling?
Hvilke pædagogiske muligheder og udfordringer giver ipad i forhold til børns sprogudvikling? Lektor og videcentermedarbejder Hanne Kusk. VIA University College Vingstedkurset. Vejle, torsdag den 18. September
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs mereNationalt Videncenter for Læsning
side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereSprogværksted i børnehøjde
Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune
Læs mereBrug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur
Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs merePå Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på
På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige
Læs mereDanmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen
Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereUndervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris. Forlaget Brændpunkt
Undervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris Forlaget Brændpunkt Kort om bogen Vi er kommet for at leve er en realistisk ungdomsroman, der giver dig et godt afsæt til samtaler om,
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereWhiteboard eller PowerPoint?
Whiteboard eller PowerPoint? Mette Winther Herskin og Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 Er vi bare old school? Visuelle forklaringer er en helt central del af Herskin-metoden og ikke nok med, at forklaringerne
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereFælles forenklede mål - folkeskolen
Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan
Læs mereBevægende børnelitteratur Udviklingsprojekt afslører digital læselyst
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 109 Offentligt (02) Bevægende børnelitteratur Udviklingsprojekt afslører digital læselyst Kommunernes Skolebiblioteksforening 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereAnmeldelse: Digital journalistik en bog af Aske Kammer
Anmeldelse: Digital journalistik en bog af Aske Kammer Af Lars K Jensen Anmeldelsen blev oprindeligt udgivet på larskjensen.dk Aske Kammer Digital journalistik. Samfundslitteratur,110 sider, 1. udgave
Læs merePIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE
PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen GENERELT OM PIRLS PIRLS undersøger læsekompetence Målgruppen er elever, der har modtaget fire års læse- /skriveundervisning (eller
Læs mereUge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest
Undervisningens tilrettelæggelse: Danskundervisningen tager overordnet afsæt i den første læsning 1. klasse, hvor det primære fokus omhandler at udvikle elevernes læsekundskaber samt læselyst med henblik
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs meresom genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN
som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereKompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august
Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereProjektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.
Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk
Læs mereForord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læs mereAt være skabende og undersøgende med multimodalitet i skolen. Rasmus Fink Lorentzen Lektor, ph.d., VIA UC
At være skabende og undersøgende med multimodalitet i skolen Rasmus Fink Lorentzen Lektor, ph.d., VIA UC ralo@via.dk Agenda Tre udfordringer til multimodalitet Didaktisk design At være skabende og undersøgende
Læs mereKreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson
Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.
Læs mere