Forord SAMPENSION. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Tjenestemandspension. Beregningsprincipper. Materiale til medlemmerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord SAMPENSION. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Tjenestemandspension. Beregningsprincipper. Materiale til medlemmerne"

Transkript

1 Afsnit Indholdsfortegnelse Forord SAMPENSION Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente Tjenestemandspension Pensionsordninger for overenskomstansatte Beregningsprincipper Forretningsgange og telefonnumre Materiale til medlemmerne Helbredsoplysninger Skatteregler Begunstigelsesregler Boafgift Separation og skilsmisse Orlov Fratrædelse og virksomhedsoverdragelse Samspillet med efterløn, førtidspension og folkepension Samspillet med andre pensionsprodukter

2 Forord Afsnit 1

3 Forord Side 2 Denne håndbog er udarbejdet til tillidsrepræsentanter og faglige konsulenter og sekretærer samt HR medarbejdere, der er tilknyttet de pensionsordninger, der administreres af SAMPENSION. Livs- og pensionsforsikringsområdet samt offentlige ydelser er begge store områder, som efterhånden fylder mere og mere i vores hverdag. I SAMPEN- SION får vi i det daglige mange henvendelser fra kunder, der vil vide noget mere om deres pensionsforhold. Som tillidsrepræsentant eller faglig sekretær støder du sikkert på de samme spørgsmål fra dine kollegaer. For at du nemmere kan hjælpe dine kollegaer/medlemmer med spørgsmål om deres pensionsforhold har vi lavet en håndbog, der giver svar på mange ting. Det er ikke meningen, at du som tillidsrepræsentant eller faglig konsulent skal gå ind i en rådgivende funktion. Din hjælp kan være vejledende og husk, at det altid er din kollega/dit medlem selv, der skal træffe beslutninger om egne pensionsforhold. I den forbindelse kan du være behjælpelig med at orientere om, hvilke konsekvenser det ønskede valg har. Pensionsforhold er et stort område, hvilket betyder, at det kan være svært at få belyst alle relevante detaljer uden at skulle konstruere et meget stort værk. Vi har derfor valgt, at denne håndbog omhandler de vigtigste og mest almindelige spørgsmål i et let og forståeligt sprog. Vi har inddelt håndbogen i separate afsnit, så du ved hjælp af indholdsfortegnelsen nemt kan finde rundt i stoffet og få svar på dine spørgsmål. Vær opmærksom på, at håndbogen tager udgangspunkt i de beløbssatser og lovmæssige regler, der er gældende i dag. Af flere steder fremgår det, at den tidligste pensionsalder er 60 år. Dette er dog kun gældende for personer, der er født før den 1. Januar Hvis du er født 1. Januar 1959 eller senere, vil den tidligste pensionsalder være: Du er født 1. januar juni ½ 1. januar december januar juni ½ 1. juli december januar 1963 eller senere 62 Du kan tidligst gå på pension, når du fylder Skulle der være faglige områder som du eller dine kollegaer ønsker belyst mere detaljeret, kan I altid kontakte SAMPENSION. Under afsnit 9 kan du finde relevante telefonnumre. Vi håber, at du får glæde af håndbogen i dit daglige arbejde som tillidsrepræsentant, faglig Konsulent /-sekretær eller HR medarbejder. SAMPENSION/markedsafdelingen Maj 2011 Håndbogen er en populær beskrivelse af pensionsordningerne og de regler, der knytter sig hertil. For at få det juridisk fuldstændige billede henvises der til pensionsordningernes pensionsregulativer samt forsikringsbetingelser. Håndbogen er opbygget ud fra den forudsætning, at den skal anvendes som et opslagsværk og ikke en bog, der nødvendigvis skal læses fra start til slut. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

4 SAMPENSION Hvem er SAMPENSION? Afsnit 2

5 SAMPENSION og KP Side 2 Hvem er SAMPENSION? SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING leverer pensionsløsninger til det danske arbejdsmarked, der er baseres på fællesskabets fordele forenet med den ansattes egne valg af tryghed til sig selv og sin familie. Løsningerne tager afsæt i det bedste fra arbejdsmarkedspensionernes solidariske grundlag, kombineret med individuelle elementer, der giver den ansatte mulighed for at sammensætte en pensionsordning, der passer bedst muligt til den enkeltes og familiens behov. SAMPENSION tilbyder bl.a.: levering af løsninger til arbejdsgivere og medarbejdere levering af løsninger for både tjenestemænd og overenskomstansatte opgørelser af pensionstilsagn og forpligtelser for tjenestemænd rådgivning og information informationsmøder og seniorkurser Tillidsrepræsentantkurser Kurser for faglige konsulenter Kurser for HR-Personake SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING (tidligere Kommunernes Pensionsforsikring (KP)) blev oprettet i Dengang var kommunerne eneaktionærer i selskabet. I dag er aktiekapitalen på kr. Den ene halvdel ejes af 41 kommuner, Kommunernes Landsforening, Foreningen til Begrænsning af Skadeudgifter i kommuner og regioner f.m.b.a. (FSB) og Danske Regioner. Den anden halvdel ejes af HK, Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Dansk Metalarbejderforbund, Konstruktørforeningen og Dansk Tandlægeforening. SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING administreres af SAMPENSION ADMINISTRATIONSSELSKAB. SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer fra både arbejdsgiver- og lønmodertagersiden samt medarbejderrepræsentanter fra SAMPENSION. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af SAMPENSION og fastlægger retningslinier for SAMPENSIONS vigtigste forretningsområder, herunder vedtager det årlige budget fastlægger pensionsordningernes indhold beslutter selskabets investeringspolitik og beslutter konkrete investeringer beslutter særlige aktiviteter relateret til SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

6 Indmeldelsesbestemmelser Indmeldelsesbestemmelser - håndværkerordningen - CFK-ordningen Pensionsbidrag Frivilligt egetbidrag Afsnit 3

7 Indmeldelsesbestemmelser Side 2 Indmeldelsesbestemmelser Indmeldelsesbestemmelserne og bidragsprocenterne er fastsat i henhold til de indgåede overenskomster. Der kan forekomme enkelte særlige overenskomster med andre indmeldelsesbestemmelser. Håndværkerordningen Medarbejderen skal være fyldt 25 år, have mindst tre års (amts-) kommunal beskæftigelse, og have gennemsnitligt mindst otte timers ugentlig beskæftigelse. eller være fyldt 21 år have sammenlagt 1 års (amts)- kommunal beskæftigelse inden for de sidste 8 år, tidligst regnet fra den 1 april 1999 have gennemsnitligt mindst otte timers ugentlig beskæftigelse CFK-ordningen Medarbejderen skal være fyldt 25 år, have mindst to års (amts-) kommunal beskæftigelse, og have gennemsnitligt mindst otte timers ugentlig beskæftigelse. eller være fyldt 21 år, have sammenlagt 9 måneders (amts)- kommunal beskæftigelse inden for de sidste 8 år, tidligst regnet fra den 1 april 1999 have gennemsnitligt mindst otte timers ugentlig beskæftigelse Pensionsbidrag Rent teknisk er en tredjedel at betragte som eget bidrag, og to tredjedele er at betragte som arbejdsgivers bidrag. Pr. 1. april 2009 udgør det samlede pensionsbidrag på: håndværkerordningen 16,00 % CFK-ordningen 18,16 % og stiger pr. 1. januar 2012 til hhv.: håndværkerordningen 16,25 % CFK-ordningen 18,41 % Pr. 1. januar 2012 er der som noget nyt aftalt en fritvalgsordning som betyder, at medarbejderen kan vælge et kontant beløb i stedet for den del af pensionen, som overstiger 15,79%. Beløbet betales månedsvis bagud. Ændringen kan gennemføres fra den 1. januar Valg og omvalg skal være meddelt inden 1. oktober 2012 Alle ansatte har endvidere med virkning fra 1. januar 2012 ret til at få foretaget en forhøjet løbende indbetaling til pension mod en tilsvarende reduktion af bruttolønnen. Frivilligt egetbidrag Medlemmet har mulighed for, ud over det i overenskomsten aftalte pensionsbidrag, at indbetale ekstra på pensionsordningen. Hvis medlemmet ønsker at indbetale ekstra, er det vigtigt at medlemmet først kontakter SAMPENSION for yderligere information og indgåelse af eventuel aftale, hvorefter medlemmet kontakter sin arbejdsgiver, der så vil trække beløbet i lønnen hver måned og sende pengene til SAMPENSION. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

8 Hvad er pensionsforsikring? Økonomisk Juridisk Pensionsbidrag Afsnit 4

9 Hvad er pensionsforsikring? Side 2 En pensionsforsikring er en vare, hvis egenskab det er at dække et behov mod direkte økonomisk tab, der opstår som følge af nedsat eller helt manglende indtjeningsevne eller tab af forsørger. Årsagerne hertil kan være sygdom, ulykkestilfælde, varig legemsbeskadigelse eller dødsfald. Endvidere kan en pensionsforsikring være med til at give en økonomisk tryghed ved alderspensionering. Økonomisk Forsikringen oprettes for at dække det økonomiske tab, medlemmet og familien kan lide, hvis en bestemt begivenhed indtræffer. En forsikring kan ikke forebygge dødsfald eller tab af erhvervsevne, men den kan være med til at afhjælpe de økonomiske tab, en sådan begivenhed kan medføre. Risikoen for helt at miste evnen til at arbejde eller risikoen for en midlertidig eller varig skade på sjæl eller krop, der medfører delvis uarbejdsdygtighed, kan ramme os alle. Kan man ikke arbejde, kan man ikke tjene penge og dermed ikke opretholde den ønskede levestandard. Det offentlige yder hjælp, men i de fleste tilfælde er denne hjælp utilstrækkelig. Selv om man eventuelt i et vist omfang fortsat kan opretholde sit arbejde, kan der være mange ekstraudgifter forbundet med et handicap. Der kan blive brug for forskellige hjælpemidler som kørestol, stok, proteser og meget andet, eller der kan være behov for at ændre boligen eller måske flytte til en anden. Også her vil det offentlige hjælpe, men det er ikke sikkert, at man vil være tilfreds med det, man er berettiget til herfra. I et langt livsforløb er der normalt andre mennesker, der i en eller anden grad i kortere eller længere tid er afhængig af én og den indtægt, man har. Som helt ung er der måske ikke det store behov, men så snart man stifter familie, får fælles bolig og måske børn, vil behovet for at sikre sig stige. Hvordan vil børn, ægtefælle eller samlever klare sig, hvis den anden pludselig dør? Kan de blive boende, og kan de leve nogenlunde som før dødsfaldet? Vil de have råd til uddannelse? Alle disse spørgsmål er med til at afgøre, om der er et økonomisk behov for sikring ved død, og hvor stort det vil være. Her er der nemlig ikke mange offentlige ydelser at hente. Ud over at give medlemmet eller dennes efterladte en økonomisk tryghed ved død eller erhvervsevnetab, er der også dækning ved alderspensionering. Derved gør man overgangen til pensionisttilværelsen nemmere - og sikrer, at indkomstnedgangen ikke bliver for stor. For langt de fleste, der går på pension i dag, er der tale om en meget stor indtægtsnedgang og dermed et stort fald i levestandarden. Juridisk Rent juridisk er forsikringen en aftale om, at forsikringsselskabet forpligter sig til at betale nogle penge, hvis der indtræffer en af de begivenheder, som aftalen omhandler. For at få denne ydelse/sikkerhed fra forsikringsselskabet, skal medlemmet betale en præmie (pensionsbidrag). Pensionsbidrag Det pensionsbidrag, som indbetales til forsikringsselskabet, anvendes dels til betaling for de dækninger, der skal udbetales i tilfælde af død eller erhvervsevnetab, og dels til opsparing til alderdommen. Derudover anvendes en del af indbetalingen til at dække de administrationsomkostninger, forsikringsselskabet har ved oprettelse og vedligeholdelse af forsikringen samt ved løbende information, der gives til medlemmet. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

10 Bonus og grundlagsrente Gældende for overenskomstansatte Hvad er bonus? Hvordan beregnes bonus? Hvordan fremkommer overskuddet? Hvordan anvendes overskuddet? Bonus på gruppelivsordningen Grundlagsrente Afsnit 5

11 Bonus og grundlagsrente Side 2 Hvad er bonus? Kort fortalt er bonus den del af SAMPENSIONS overskud, som tilfalder det enkelte medlem. Hvordan beregnes bonus? For at et forsikringsselskab kan beregne, hvor meget der skal udbetales på forskellige tidspunkter, må det støtte sig til tidligere års erfaringer og statistikker. Forsikringsydelserne baseres på nogle forventninger om, hvor stor forsikringsrisiko, renter og omkostninger vil blive. Disse lægges på den sikre side, således at man er sikker på at være i stand til at udbetale det, man har lovet. Det betyder til gengæld, at der næsten med sikkerhed vil opstå et overskud, som overføres til forsikringerne som bonus. gruppelivsbidraget. Procenten er variabel afhængig af pensionsbidragets størrelse jf. nedenstående: Årlig pensionsbidrag Omkostningsprocent kr. 3,5% kr. 2,0% % Hvordan anvendes overskuddet? Den bonus, som SAMPENSION optjener, udbetales ikke kontant, men anvendes til løbende forhøjelse af de enkelte medlemmers pensionsydelser. Dette princip kalder man bonustilskrivning. For at medlemmet kan få ajourført oplysninger om sin forsikringsdækning, sendes der mindst en gang årligt en forsikringsoversigt. Af forsikringsoversigten fremgår det, hvor meget de enkelte pensioner udgør inkl. den bonus, der er blevet tilskrevet siden sidst. Hvordan fremkommer overskuddet? Overskuddet opstår fra tre forskellige bonuskilder: En gang årligt modtager medlemmet endvidere et depotregnskab, som viser forsikringens værdi inkl. tildelt bonus. At der blandt de erhvervsaktive dør færre end forudsat og ved, at der ikke er så mange, der mister erhvervsevnen. At forrentningen af de investerede pensionsmidler er bedre end forudsat. At omkostningerne viser sig at være lavere end forudsat. Ifølge forsikringsselskabernes fælles beregningsgrundlag er der i tarifgrundlaget afsat 11 % af pensionsbidragene til administration. På den enkelte police i SAMPENSION udgør fradraget til administration et sted i mellem 0% og 3,5% af det årlige pensionsbidrag ekskl. Bonus på gruppelivsordningen Bonus på gruppelivsordningen opsamles på en i SAMPENSION etableret bonuskonto og anvendes til forbedring af gruppelivsordningen. Det kan fx være til forhøjelse af summerne eller til nedsættelse af præmien. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

12 Bonus og grundlagsrente Side 3 Grundlagsrente Grundlagsrenten er den forrentning, SAMPENSION bruger til beregning af ydelsernes størrelse. For forsikringer, der er oprettet før , er grundlagsrenten 4,5 %. Forhøjelser fra har en grundlagsrente på 2,5 %. Forhøjelser fra har en grundlagsrente på 1 %. denne forsikrings værdi til en ny pensionsordning vil blive til en lavere grundlagsrente. Det betyder, at størrelsen af forsikringsdækningerne alt andet end lige vil være mindre i den nye ordning. De mindre dækninger kan dog på længere sigt til en vis grad modsvares af en større bonustilskrivning Det er derfor en god idé eventuelt at få lavet en beregning, før man overfører sin pensionsordning til en ny for at sikre sig selv bedst muligt. For forsikringer, der er oprettet fra og frem til , er grundlagsrenten 2,5 %. Forhøjelser fra har en grundlagsrente på 1 %. For forsikringer, der er oprettet fra og frem til den , er grundlagsrenten 1,5 %. For forsikringer, der er oprettet fra og frem til den , er grundlagsrenten 1,8% For forsikringer, der er oprettet fra og frem til den , er grundlagsrente på 2,0 %. Nytegninger efter er etableret som et markedsrenteprodukt uden garanteret grundlagsrente. En pensionsordning kan således have flere forskellige grundlagsrenter. Depotrenten er den faktiske forrentning det enkelte år. Den fastsættes af det enkelte forsikringsselskab og er hovedsagelig afhængig af det afkast, som selskabet opnår af sine investeringer. Hvis et medlem har oprettet en forsikring med en grundlagsrente på 4,5 % eller 2,5 %, skal medlemmet være opmærksom på, at en overførsel af C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

13 Tjenestemandspension Pensionsordningen Pensionens størrelse Udbetaling ved alder Udbetaling ved tab af erhvervsevne Udbetaling ved kritisk sygdom Udbetaling ved død Fratrædelse Pension ved afsked af utilregnelig årsag Afsnit 6

14 Tjenestemandspension Side 2 Pensionsordningen Når et medlem bliver ansat som tjenestemand, har vedkommende eller dennes familie ret til tjenestemandspension fra arbejdsgiveren i flere tilfælde: Ved afsked på grund af alder Ved afsked på grund af sygdom Ved død Ved afsked af andre årsager De nærmere regler for tilkendelse af tjenestemandspension er beskrevet i de følgende afsnit. Størrelsen af tjenestemandspensionerne er afhængig af, hvor mange år medlemmet har været ansat som tjenestemand. Vær også opmærksom på, at der er krav om, at man skal have været ansat i et vist antal år som tjenestemand, før man opnår ret til pensionsydelserne. Dette krav varierer fra ydelse til ydelse. I en pensioneringssituation er det arbejdsgiveren, der udbetaler pensionen direkte til medlemmet eller dennes pårørende. De fleste kommuner har valgt at forsikre tjenestemandspensionerne hos SAMPENSION. Det påvirker ikke retten til pension, hvorvidt arbejdsgiveren har valgt at forsikre sig hos SAMPENSION eller ej. Reglerne for tjenestemandspension for kommunalt ansatte er alene bestemt ved de kommunale regulativer. Pensionens størrelse Størrelsen af tjenestemandspensionen er afhængig af den pensionsgivende løn på pensioneringstidspunktet, samt hvor mange pensionsalderår medlemmet har opsparet. Den pensionsgivende løn vil hele tiden følge det løntrin, som man blev pensioneret på. Det gælder også ved fremtidige reguleringer. For hvert år, man er fuldtidsansat efter det fyldte 25. år, optjener man et pensionsalderår. Er man fx ansat på halvtid, er man to år om at optjene et pensionsalderår. Den tid, medlemmet er om at optjene ét pensionsalderår, afhænger altså af beskæftigelseskvoten. Pensionsalderår optjenes også, hvis medlemmet er ansat på prøve. Der kan højst optjenes 37 pensionsalderår. Når medlemmet fratræder, omregnes de pensionsalderår, som vedkommende har optjent, til en procentsats. For de første 16 pensionsalderår, får man 1,75 % pr. år. For de næste 16 pensionsalderår får man 1,50 %, og for de sidste fem år er det 1,00 % pr. år. I skemaet på næste side ses det, hvor mange procent man har optjent efter de opnåede antal pensionsalderår. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

15 Tjenestemandspension Side 3 Optjening af pension Førtidstillæg pr Pensionsalder (1-19 år) Procent af løn Pensionsalder (20-37 år) Procent af løn 1 1,75 % 20 34,00 % 2 3,50 % 21 35,50 % 3 5,25 % 22 37,00 % 4 7,00 % 23 38,50 % 5 8,75 % 24 40,00 % 6 10,50 % 25 41,50 % 7 12,25 % 26 43,00 % 8 14,00 % 27 44,50 % 9 15,75 % 28 46,00 % 10 17,50 % 29 47,50 % 11 19,25 % 30 49,00 % 12 21,00 % 31 50,50 % 13 22,75 % 32 52,00 % 14 24,50 % 33 53,00 % 15 26,25 % 34 54,00 % 16 28,00 % 35 55,00 % 17 29,50 % 36 56,00 % 18 31,00 % 37 57,00 % 19 32,50 % Pensionsalder (1-19 år) Førtidstillæg kr. pr. år Pensionsalder (20-37 år) Førtidstillæg kr. pr. år , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,44 Hvis man går på pension før det fyldte 65. år (hvis man er født før ), er medlemmet ud over den almindelige pension også berettiget til et førtidstillæg. Størrelsen af førtidstillægget er udelukkende afhængig af, hvor mange pensionsalderår der er opsparet. Førtidstillægget bortfalder, når medlemmet når folkepensionsalderen. I næste skema ses det, hvor meget førtidstillægget udgør i forhold til, hvor mange pensionsalderår man har optjent. Er medlemmet født mellem og , gælder der følgende reduktionsregler: Fratræder man før det fyldte 65. år, vil reduktionen være: 10 % hvis man fratræder som 60-årig 7 % hvis man fratræder som 61-årig 4 % hvis man fratræder som 62-årig 3 % hvis man fratræder som 63-årig 2 % hvis man fratræder som 64-årig C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

16 Tjenestemandspension Side 4 Derudover vil man kun modtage 50 % af førtidstillægget, hvis man fratræder som 60- eller 61-årig. Det tidligere viste beregningseksempel vil herefter se således ud: Eksempel 2: For en tjenestemand (født eller senere), der fratræder som 60-årig med 35 pensionsalderår og en årlig pensionsgivende løn på kr. (løntrin 30), vil beregningen se således ud: 16 X 1,75 % = 28 % 16 X 1,50 % = 24 % 3 X 1,00 % = 3 % I alt = 55 % X 55 % = ,30 kr. Førtidstillæg = ,61 kr. I alt = ,91 kr. : Reduktion 10 % = ,60 kr. 50 % førtidstillæg = ,80 kr. I alt i løbende = ,52 kr. pension til det fyldte 65. år. Pensionen efter det fyldte 65. år udgør: x 55 % = ,30 kr. : Reduktion 10 % = ,60 kr. I alt i løbende livsvarig pension. = ,70 kr. Udbetaling ved alder Man er berettiget til alderspension, når man fratræder sin stilling som tjenestemand for at gå på pension. Alderspensionen kan tidligst udbetales fra det fyldte 60. år og senest ved det fyldte 70. år. Alderspensionen udbetales livsvarigt. Størrelsen af alderspensionen er afhængig af den pensionsgivende løn, og hvor mange pensionsalderår man har sparet sammen. Hvis medlemmet går på pension før det fyldte 65. år (hvis man er født eller senere), reduceres pensionen med et førtidsfradrag. Du kan finde beregningseksempler på dette i det foregående afsnit. Har medlemmet børn under 21 år, når vedkommende pensioneres, er hvert barn berettiget til et årligt børnepensionstillæg på ,44 kr. (pr ). Det gælder både hjemme- og udeboende børn. De børn, der er berettiget, er: egne biologiske børn (medmindre de er bortadopterede) adoptivbørn stedbørn (man skal være gift med barnets biologiske far/mor) C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

17 Tjenestemandspension Side 5 Udbetaling ved tab af erhvervsevne På dette punkt adskiller tjenestemandspensionen sig væsentligt i forhold til andre pensionsordninger. Ved tab af erhvervsevne er der tre typer pensionsdækning, der giver sig udslag i forskellige tilkendelseskriterier og størrelsesmæssig dækning. De tre typer er: Almindelig svagelighedspension Erhvervsevnen er nedsat med op til 2/3 Kvalificeret svagelighedspension Erhvervsevnen er nedsat med mindst 2/3 Tilskadekomstpension Erhvervsevnen er nedsat med mindst 15 % i forbindelse med tilskadekomst under udførelse af jobbet. Det forudsætter desuden, at ulykken er omfattet af Lov om Arbejdsskadesikring. Som udgangspunkt er man erhvervsudygtig, hvis man ikke længere af helbredsmæssige årsager er i stand til at passe sit arbejde og derved bevare sin indtjeningsevne. Erhvervsudygtighed kan opstå på grund af sygdom eller ulykke. Almindelig svagelighedspension Er medlemmet under 60 år og afskediges på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed, er vedkommende berettiget til at modtage den almindelige svagelighedspension. Det er dog en betingelse, at man har været ansat som tjenestemand i mindst 10 fulde år og ikke er tilkendt offentlig førtidspension. Har man ikke været ansat i mindst 10 fulde år som tjenestemand, er man ikke berettiget til at modtage almindelig svagelighedspension, men en opsat pension, hvis man har optjent mindst tre pensionsalderår og opfylder betingelserne for at modtage opsat pension. Du kan læse nærmere om opsat pension i afsnittet, der omhandler fratrædelse. Er medlemmet over 60 år og afskediges på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed, er vedkommende berettiget til at modtage den almindelige svagelighedspension. Det er dog stadig en betingelse, at medlemmet har været ansat i minimum 10 fulde år som tjenestemand. Almindelig svagelighedspension udbetales som en livsvarig ydelse. Størrelsen af pensionen beregnes ud fra, hvor mange pensionsalderår medlemmet har optjent samt ud fra den pensionsgivende løn. Der anvendes nøjagtigt det samme beregningsprincip, som tidligere er beskrevet under afsnittet pensionens størrelse. Har medlemmet børn under 21 år, er hvert barn berettiget til et årligt børnepensionstillæg på ,44 kr. (pr ). Kvalificeret svagelighedspension Er medlemmet under 60 år og afskediges på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed, er vedkommende berettiget til at modtage kvalificeret svagelighedspension, hvis erhvervsevnen af helbredsmæssige årsager varigt er nedsat med mindst 2/3 af den fulde erhvervsevne. Man har ret til kvalificeret svagelighedspension, selv om man ikke er fyldt 25 år, og det er uden betydning, hvor længe man har været ansat. Kvalificeret svagelighedspension udbetales som en livsvarig ydelse. Størrelsen af pensionen beregnes ud fra, hvor mange pensionsalderår man kunne have optjent, hvis man var fortsat i tjenesten på fuld tid indtil pligtig afgangsalder (typisk 70 år), samt ud fra den pensionsgivende løn. Der anvendes det samme beregningsprincip, som tidligere er beskrevet under afsnittet pensionens størrelse. Hvis afskedigelsen sker mindre end 10 år efter ansættelsen, er det en betingelse for at få kvalificeret svagelighedspension, at afskeden ikke skyldes en lidelse, der er konstateret ved ansættelsen, C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

18 Tjenestemandspension Side 6 og som arbejdsgiveren har taget et generelt pensionsforbehold for. Har medlemmet børn under 21 år, er hvert barn berettiget til et årligt børnepensionstillæg på ,44 kr. (pr ). Er medlemmet berettiget til at modtage kvalificeret svagelighedspension, er vedkommende også berettiget til at modtage en gruppeinvalidesum på kr. Gruppeinvalidesummen udbetales som et engangsbeløb. Udbetaling af gruppeinvalidesummen vil blive modregnet i en eventuel senere udbetaling af dødsfaldssummen (dødsfaldssummen er beskrevet på side 6.8). (Enkelte faggrupper, fx lærere, har en anden gruppelivsordning end den, der er beskrevet i dette hæfte.) Tilskadekomstpension Bliver man afskediget på grund af utjenstdygtighed, som skyldes en tilskadekomst under udførelsen af jobbet, er man berettiget til tilskadekomstpension. Der gælder ikke nogen former for alderskrav eller ansættelsestid, men det er en betingelse, at ulykken er omfattet af Lov om Arbejdsskadesikring, og at erhvervsevnen er nedsat med mindst 15 %. Tilskadekomstpension udbetales som en livsvarig ydelse. Størrelsen af pensionen beregnes altid ud fra 37 pensionsalderår, uanset hvor mange pensionsalderår man faktisk har optjent samt ud fra den pensionsgivende løn. Der anvendes nøjagtigt det samme beregningsprincip, som tidligere er beskrevet under afsnittet "pensionens størrelse. Erstatning jf. Lov om Arbejdsskadesikring vil blive reduceret med 2/3 af forskellen mellem tilskadekomstpensionen og arbejdsskadesikringen. Har medlemmet børn under 21 år, er hvert barn berettiget til et årligt børnepensionstillæg på ,44 kr. (pr ). Er medlemmet under 60 år, og er erhvervsevnen af helbredsmæssige årsager varigt nedsat med mindst 2/3 i ethvert erhverv, er vedkommende også berettiget til at modtage en gruppeinvalidesum på kr. Gruppeinvalidesummen udbetales som et engangsbeløb og vil efter udbetaling blive modregnet i en eventuel senere udbetaling af dødsfaldssummen (dødsfaldssummen er beskrevet på side 6.8). Udbetaling ved kritisk sygdom Dækning ved kritisk sygdom gælder kun for sygdomme, der er konstateret efter Forsikringssummen udgør kr., hvis man får konstateret en kritisk sygdom, inden man fylder 66 år, og kr., hvis sygdommen konstateres mellem det 66. og 67. år Forsikringssummen ved kritisk sygdom udbetales i forbindelse med diagnosticering af forskellige kritiske sygdomme inden det 67. år, fx: Ondartede kræftformer (nogle mildere kræftformer og forstadier til kræft er ikke omfattet) Blodprop i hjertet Hjerneblødning Åben hjertekirurgi (bypassoperation og hjerteklapper) Dissemineret sklerose Nyresvigt Større organtransplantationer (hjerte, hjertelunge, lunge og lever) Der kan kun ske én udbetaling, hvis man får stillet en diagnose eller får foretaget en operation, der er omfattet af forsikringen. Har man ved indtrædelsen i pensionsordningen i forvejen fået konstateret en kritisk sygdom, kan der være begrænsninger i muligheden for udbetaling. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

19 Tjenestemandspension Side 7 En udbetalt forsikringssum i forbindelse med kritisk sygdom modregnes i dødsfaldssummen med det udbetalte beløb, såfremt der sker dødsfald inden tre måneder, efter diagnosen er stillet - uanset dødsårsag. Pension ved død Efterindtægt Når medlemmet dør og efterlader en ægtefælle/registreret partner, er han eller hun berettiget til tre måneders efterindtægt, uanset om man er gået på pension eller ej. Efterindtægten svarer til den sidst udbetalte løn eller pension. En samlever er ikke berettiget til at modtage efterindtægt. Hvis dødsfaldet skyldes tilskadekomst i tjenesten, udbetales der efterindtægt i 12 måneder. Efterlader man ikke en berettiget ægtefælle, vil efterindtægten blive udbetalt til eventuelle pensionsberettigede børn. Efterlader man heller ikke pensionsberettigede børn, vil efterindtægten blive udbetalt til dødsboet, dog ikke hvis man er pensioneret på dødsfaldstidspunktet. Ægtefællepension Når efterindtægtsperioden er ophørt, kan ægtefællen være berettiget til at modtage ægtefællepension. Følgende betingelser for ægteskabets indgåelse skal være opfyldt: Ægteskabet skal være indgået, inden medlemmet er gået på pension. Ægteskabet skal være indgået, inden medlemmet er fyldt 65 år. Ægteskabet skal have bestået i mindst tre måneder før dødsfaldet (dette gælder dog ikke ved ulykke eller pludselig sygdom). Ægtefællepensionen udbetales i umiddelbar forlængelse af efterindtægtsperioden. Der er tale om en livsvarig ydelse, og udbetalingen fortsætter, selv om ægtefællen eventuelt gifter sig igen. Bliver en ægtefælle berettiget til ægtefællepension efter flere tjenestemænd, udbetales dog kun den største af ægtefællepensionerne. Ægtefællepensionen beregnes ud fra den optjente pensionsalder dog altid mindst 15 pensionsalderår (dette er under forudsætning af, at medlemmet kunne have nået at optjene 15 pensionsalderår, hvis medlemmet kunne have arbejdet til pligtig afgangsalder; typisk 70 år). Er der tale om dødsfald i tjenesten, vil ægtefællepensionen altid blive beregnet ud fra 37 pensionsalderår. Størrelsen af ægtefællepensionen udgør 71 % af, hvad medlemmet kunne have fået, hvis der var tale om pension til vedkommende selv. Det vil sige, at der i første omgang skal anvendes den beregningsmetode, som er anvendt ved de tidligere beregninger. Hvis medlemmet har modtaget kvalificeret svagelighedspension inden dødsfaldet, bliver ægtefællepensionen beregnet ud fra de pensionsalderår, man har optjent frem til dødsfaldet. Den periode, medlemmet har været på kvalificeret svagelighedspension, medregnes i opgørelsen af optjente pensionsalderår. Ved udbetaling af ægtefællepension skal man være opmærksom på, at førtidstillægget følger ægtefællens alder. Hvis medlemmet var væsentlig ældre end sin ægtefælle, vil ægtefællepensionen blive nedsat. Dette gælder dog ikke, hvis dødsfaldet er sket i tjenesten. Ud over ægtefællepensionen vil der blive udbetalt en gruppelivssum, hvis dødsfaldet indtræffer inden det fyldte 67. år. Indtil det fyldte 62. år udgør gruppelivssummen kr. Fra det 62. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

20 Tjenestemandspension Side 8 år og frem til det fyldte 67. år vil gruppelivssummen blive nedtrappet. år, hvis dødsfaldet indtræffer inden det fyldte 67. år. Gruppelivssummen vil efter nedtrapningen se således ud: Alder Gruppelivssum pr < Bliver man pensioneret som tjenestemand, inden man fylder 67 år, er man stadig omfattet af gruppelivsordningen dog kun med det halve beløb. (Enkelte faggrupper, fx lærere, har en anden gruppelivsordning end den, der er beskrevet i denne håndbog.) Du kan læse mere om, hvem man kan sikre med en gruppelivssum i afsnittet, der omhandler begunstigelsesregler. Børnepension Efterlader medlemmet sig børn under 21 år ved din død, er hvert barn berettiget til en årlig ydelse på ,47 kr. (pr ). Udbetalingen ophører, når børnene bliver 21 år. Bliver børnene forældreløse, udgør den årlige ydelse ,89 kr. (pr ). Børnepensionen udbetales i forlængelse af en evt. efterindtægtsperiode. Der udbetales også en gruppelivssum på kr. ved medlemmets død til hvert barn under 21 (Enkelte faggrupper, fx lærere, har en anden gruppelivsordning end den, der er beskrevet i denne håndbog.) Fratrædelse Fratræder man som tjenestemand uden at være berettiget til udbetaling fra pensionsordningen, eksisterer pensionen stadig, hvis man har optjent mindst tre pensionsalderår. Der er to muligheder. Man kan få det, der hedder en opsat pension eller en fratrædelsesgodtgørelse. Gruppelivsdækningen bortfalder dog straks i forbindelse med fratrædelsen. Opsat pension Hvis man i forbindelse med fratrædelsen har optjent mindst tre pensionsalderår, er man berettiget til en opsat pension. Den opsatte pension kan udbetales som alderspension fra det fyldte 60. år. Den opsatte pension kan også udbetales, selv om man ikke er fyldt 60 år. Det kræver dog, at ens erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder - udelukkende af helbredsmæssige grunde. I begge tilfælde udbetales den opsatte pension livsvarigt. Størrelsen af den opsatte pension er afhængig af, hvor mange pensionsalderår man havde optjent og af den pensionsgivende løn på fratrædelsestidspunktet. Den pensionsgivende løn følger automatisk med, når løntrinet reguleres. Udbetales den opsatte pension som en alderspension, gælder samme reduktionsregler som tidligere beskrevet under pensionens størrelse, hvis man ønsker den udbetalt, før man fylder 65 år. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

21 Tjenestemandspension Side 9 Der er ikke børnepensionstillæg tilknyttet den opsatte pension, når den udbetales til medlemmet selv. Når medlemmet dør, vil en eventuel ægtefælle få udbetalt den opsatte pension. I forbindelse med ægteskabets indgåelse gælder de samme regler, som er omtalt i afsnittet omhandlende ægtefællepension. Størrelsen af ægtefællepensionen udgør 2/3 af den opsatte pension, som medlemmet selv var berettiget til samt 2/3 af førtidstillægget, hvis ægtefællen er under 65 år (gælder for dem, der er født mellem og ). Førtidstilægget bortfalder, når ægtefællen når folkepensionsalderen. Ægtefællepensionen udbetales livsvarigt. Det gælder også, selv om ægtefællen eventuelt gifter sig igen. Endvidere vil der blive udbetalt børnepension, hvis medlemmet efterlader sig børn under 18 år. Hvert barn vil få 10 % af den opsatte pension samt 10 % af førtidstillægget, som medlemmet selv var berettiget til. Hvis der ikke udbetales ægtefællepension, vil børnepensionen udgøre 20 %. Fratrædelsesgodtgørelse I stedet for en opsat pension har man mulighed for at vælge en fratrædelsesgodtgørelse under visse betingelser. Det er dog en betingelse, at fratrædelsesgodtgørelsen overføres til en pensionsordning, som er et led i et nyt ansættelsesforhold, og at ansættelsen er påbegyndt inden et år efter fratrædelsen. Godtgørelsen bliver brugt til at købe pensionsdækninger i den nye pensionsordning. Fratrædelsesgodtgørelsen skal overføres, inden medlemmet fylder 60 år. Man skal bede om at få beregnet fratrædelsesgodtgørelsen inden et år efter fratrædelsen, og når man har modtaget beregningen, skal man beslutte sig og skriftligt give besked tilbage senest tre måneder efter. Fratrædelsesgodtgørelsen skal anvendes til en pensionsordning, hvis sammensætning af ydelser er opbygget på samme måde som tjenestemandspensionen. Den nye pensionsordning skal bestå af løbende ydelser. Det vil sige alderspension, invalidepension, ægtefællepension og børnepension. Man skal overveje nøje, om man ønsker en opsat pension eller en fratrædelsesgodtgørelse. Genansættelse som tjenestemand Hvis man på ny bliver ansat som tjenestemand, ophører retten til den opsatte pension. Man fortsætter så med at optjene pensionsalderår. Det vil sige, havde man fx 10 pensionsalderår, da man fratrådte, vil man starte med at optjene pensionsalderår nr. 11 osv. Har medlemmet fået udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse og bliver ansat som tjenestemand igen, skal fratrædelsesgodtgørelsen overføres til tjenestemandspensionen igen. Fratrædelsesgodtgørelsen omregnes så til det antal pensionsalderår, som man havde optjent på fratrædelsestidspunktet. Derefter begynder man at optjene pensionsalderår igen efter samme princip som nævnt i forrige afsnit. Utilregnelighedspension Hvis man som tjenestemand afskediges af en af tjenestemanden "anden utilregnelig årsag", kan man blive berettiget til utilregnelighedspension. Anden utilregnelig årsag kan fx være nedlæggelse af stillingen, uegnethed i stillingen eller samarbejdsvanskeligheder. Hvis man har været ansat i mindst 10 fulde år som tjenestemand, er man berettiget til at modtage utilregnelighedspension. Utilregnelighedspensionen udbetales livsvarigt. Har man ikke C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

22 Tjenestemandspension Side 10 været ansat i minimum 10 fulde år som tjenestemand, er man berettiget til en opsat pension, hvis man har optjent mindst tre pensionsalderår. Bliver medlemmet overenskomstansat inden for stat, amt eller kommune og samtidig modtager utilregnelighedspension, kan vedkommende i nogle tilfælde, afhængig af overenskomsten, miste retten til en pensionsordning hos sin nye arbejdsgiver. man nej til den tilbudte tjenestemandsstilling, vil rådighedslønnen/ventepengene og en eventuel utilregnelighedspension bortfalde. Får man tilbudt en lignende tjenestemandsstilling, efter at man eventuelt er overgået til utilregnelighedspension, kan man sige nej til den tilbudte tjenestemandsstilling uden at miste din utilregnelighedspension. Størrelsen af utilregnelighedspensionen er afhængig af, hvor mange pensionsalderår der er optjent og den pensionsgivende løn på fratrædelsestidspunktet. Afskediges medlemmet, fordi vedkommendes stil-ling bliver nedlagt, er man berettiget til rådighedsløn. Rådighedslønnen kan højst udbetales i tre år og udgør den sidst udbetalte løn. Er medlemmet ansat før i den pågældende stilling, hedder det ventepenge. Ventepenge kan højst udbetales i fem år. De første tre måneder udbetales et beløb svarende til den sidste udbetalte løn, og derefter udgør beløbet 2/3 af den sidst udbetalte løn. Bliver man overenskomstansat inden for stat, amt eller kommune, vil der ske en modregning i rådighedslønnen/ventepengene for den løn, man får i den nye ansættelse. Det vil ikke have nogen betydning for retten til utilregnelighedspension eller rådighedsløn/ventepenge, hvis man bliver ansat i det private erhverv. Når perioden med rådighedsløn/ventepenge er ophørt, overgår man til utilregnelighedspensionen, hvis man er berettiget til denne. I perioden med rådighedsløn/ventepenge optjener man også pensionsalderår, der har betydning for størrelsen af utilregnelighedspensionen. Man er i perioden pligtig til at tage en lignende tjenestemandsstilling, hvis dette tilbydes. Siger C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

23 Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning Den fleksible ordning (herunder CFK-ordningen) 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Linkpension Præmiefritagelse Behovsanalyse Afsnit 7

24 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 2 Man skal være opmærksom på, at der eksisterer fire forskellige pensionsordninger: Den kollektive ordning (Gælder ikke for ansatte under CFK-ordningen) Den gælder for dem, der blev pensionsberettiget før , medmindre de i 1991 valgte at skifte til den fleksible pensionsordning eller efter har valgt at skifte til 3 i 1 Pension eller til 3 i 1 Livspension i 2009 eller derefter. Den fleksible ordning Den gælder for dem, der blev pensionsberettiget efter , men inden ( for CFK erne). Gælder også for dem, der har valgt at skifte fra den kollektive til den fleksible pensionsordning, medmindre de efterfølgende har valgt at skifte til 3 i 1 Pension eller til 3 i 1 Livspension i 2009 eller derefter. 3 i 1 Pension Gælder for dem, der blev pensionsberettiget i perioden (for CFK erne i perioden ), samt dem der har valgt at skifte fra den kollektive eller fleksible ordning til 3 i 1 Pension. 3 i 1 Pension Livspension Er man automatisk omfattet af, hvis man er blevet pensionsberettiget efter , eller har valgt at skifte over til 3 i 1 Livspension fra den kollektive, fleksible ordning eller 3 i 1 Pension. På de følgende sider gennemgås principperne i de fire ordninger samt, hvordan og hvornår de forskellige dækninger udbetales. Uanset hvilken af de fire ordninger man har, er gruppelivsforsikringen ens på dem alle. Den kan du læse nærmere om herunder. Dødsfaldssummen udbetales ved død før det fyldte 67. år. Der udbetales i alt kr. til de eller den man har begunstiget. Invalidesummen udgør kr., og udbetales, hvis man af helbredsmæssige årsager varigt mister mindst 2/3 af erhvervsevnen i ethvert erhverv før det fyldte 60. år og tilkendes invalidepension og/eller præmiefritagelse fra KP. Er man berettiget til invalidesummen, vil dødsfaldssummen blive reduceret med det udbetalte beløb. Dækning ved kritisk sygdom udgør kr. og gælder kun for sygdomme, der er diagnosticeret efter Forsikringssummen ved kritisk sygdom udbetales i forbindelse med diagnosticering af forskellige kritiske sygdomme inden det 60. år, fx: Ondartede kræftformer (nogle mildere kræftformer og forstadier til kræft er ikke omfattet) Blodprop i hjertet Hjerneblødning Der kan kun ske én udbetaling, hvis man får stillet en diagnose eller får foretaget en operation, der er omfattet af forsikringen. Har man ved indtrædelsen i pensionsordningen i forvejen fået konstateret en kritisk sygdom, kan der være begrænsninger i muligheden for udbetaling. Har man ved indtrædelsen i pensionsordningen i forvejen fået konstateret en kritisk sygdom, kan der være begrænsninger i muligheden for udbetaling. En udbetalt forsikringssum i forbindelse med kritisk sygdom, modregnes i dødsfaldssummen med det udbetalte beløb, såfremt der sker dødsfald inden tre måneder, efter diagnosen er stillet - uanset dødsårsag. Gruppelivsforsikringen Gruppelivsforsikringen dækker ved død, erhvervsevnetab og kritisk sygdom. Alle dækningerne udbetales som engangsbeløb. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

25 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 3 Det er vigtigt, at man adskiller dækningen ved kritisk sygdom fra forsikringsydelser ved invaliditet. I sidstnævnte tilfælde udbetales forsikringen kun ved mindst 2/3 erhvervsevnetab. Kritisk sygdom udbetales derimod, når den dækningsberettigede diagnose er stillet, eller operationen er planlagt eller gennemført. Ved planlagt operation er det en betingelse, at man er accepteret på venteliste. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

26 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 4 Den kollektive pensionsordning (Gælder ikke for ansatte under CFK-ordningen) Den gælder for dem, der blev pensionsberettiget før , medmindre de i 1991 valgte at skifte til den fleksible pensionsordning eller efter har valgt at skifte til 3 i 1 Pension eller til 3 i 1 Livspension i 2009 eller senere. Pensionsordningen med fast ydelsesmønster, også kaldet den kollektive pensionsordning, er karakteriseret ved, at alle gruppens medlemmer forsikres på samme måde. Der er således på forhånd taget stilling til, hvilke ydelser der skal udbetales ved død, erhvervsevnetab og alderspensionering. Det vil sige, at man har alle dækningerne fra starten. Der er ikke mulighed for at fravælge en eller flere pensionsydelser. Når vi beregner størrelsen af pensionsydelserne ved død, invaliditet og pensionering, betyder det overordentlig meget, hvilken alder man havde, da man trådte ind i pensionsordningen. Generelt kan man sige, at jo yngre man er ved indtræden i pensionsordningen, jo højere pension får man. Ved fastsættelse af dækningernes størrelse tages udgangspunkt i alderspensionen ved det 67. år, og de øvrige dækninger ved død og invaliditet sættes i forhold hertil. I billedet ovenover viser tallene inde i de forskellige glas, hvor meget de forskellige dækninger udgør i procent af alderspensionen ved det 67. år. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

27 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 5 Ydelser på den kollektive ordning Alderspension Alderspensionen udbetales til medlemmet, som en livsvarig månedlig ydelse, når medlemmet går på pension. Det er en betingelse, at medlemmet er fratrådt sin stilling, før alderspensionen kan udbetales. Alderspensionen kan tidligst udbetales ved det fyldte 60. år. Dør medlemmet, før han eller hun er berettiget til at få alderspensionen udbetalt, bortfalder alderspensionen uden udbetaling. Udbetales alderspensionen før det fyldte 67. år, vil den årlige pension blive nedsat med ca % for hvert år, medlemmet ønsker alderspensionen udbetalt før det fyldte 67. år. Reduktionen kan dog være væsentlig større, hvis medlemmet optages i pensionsordningen i en sen alder. Invalidepension Invalidepensionen udbetales som en månedlig ydelse, hvis medlemmet af helbredsmæssige årsager varigt mister mindst 2/3 af sin erhvervsevne i ethvert erhverv. Udbetaling af invalidepensionen ophører ved medlemmets 67. år, eller hvis erhvervsevnetabet genvindes eller ved død forinden. Invalidepensionen er af samme størrelse som alderspensionen. Erhvervsevnetabet måles ud fra den generelle erhvervsevne og ikke i forhold til den pågældendes job. Ægtefællepension Pensionen udbetales til medlemmets ægtefælle/registrerede partner i tilfælde af død. Pensionen udbetales som en månedlig ydelse og er livsvarig til ægtefællen/registreret partner - og uafhængigt af, om ægtefællen/registreret partner senere indgår nyt ægteskab/registreret partnerskab. Følgende betingelser for ægteskabet / det registrerede partnerskab skal være opfyldt: Ægteskab/registreret partnerskab skal være indgået, inden medlemmet er gået på pension. Ægteskab/registreret partnerskab skal være indgået, inden medlemmet fylder 65 år. Ægteskab/registreret partnerskab skal have bestået i mindst tre måneder før dødsfaldet (dette gælder dog ikke ved ulykke eller pludselig sygdom). Ægtefællepensionen kan ikke udbetales til en samlever. Ægtefællepensionen udgør 60 % af alderspensionen. Børnepension Børnepensionen udbetales til hvert pensionsberettiget barn under 21 år ved medlemmets død, erhvervsevnetab og alderspensionering. Børnepensionen udbetales som en månedlig ydelse, til barnet fylder 21 år. Er barnet under 18 år, udbetales pensionen til værgen. Børnepensionen ophører ved barnets død. Børnepensionen udgør 20 % af alderspensionen. Er eller bliver børnene forældreløse, fordobles børnepensionen. Børnepensionen kan udbetales til medlemmets egne biologiske børn - medmindre de er bortadopterede - adoptivbørn og stedbørn. Før der kan være tale om stedbørn, skal medlemmet være gift med børnenes biologiske far eller mor. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

28 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 6 Den fleksible pensionsordning Den gælder for dem, der blev pensionsberettiget efter , men inden ( for CFK erne). Den gælder også for dem, som i 1991 valgte at skifte fra den kollektive til den fleksible pensionsordning, medmindre de efter har valgt at skifte til 3 i 1 Pension, eller til 3 i 1 Livspension i 2009 eller senere. Den fleksible pensionsordning er sammensat af en obligatorisk del og en valgfri del. Obligatoriske ydelser er vist med blåt og valgfrie med grønt. Ydelserne er angivet som procenter af den årlige pensionsgivende løn. Den obligatoriske del er sammensat af nogle forsikringsmæssige grundydelser, som man skal have med i sin pensionsordning. Man kan ikke fravælge grundydelserne eller ændre den procentmæssige størrelse af dækningerne. Samtidig er de obligatoriske ydelser etableret i en prioriteret rækkefølge. Det kan betyde, at man ikke får alle de obligatoriske grundydelser fuldt ud. Når alle de obligatoriske grundydelser er etableret, det kan være allerede ved optagelsen i ordningen eller på et senere tidspunkt, skal man bruge et eventuelt overskydende pensionsbidrag til at supplere pensionsordningen med de valgfrie ydelser efter eget ønske. Senere i dette afsnit under Behovsanalyse kan du læse nærmere om, hvad man skal være opmærksom på i sit valg af valgfrie ydelser. Her kan du bl.a. også læse om, hvordan man har mulighed for selv at indbetale ekstra på ordningen. Det betyder, at man køber ydelserne i en bestemt rækkefølge og i det omfang, der er penge til det. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

29 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 7 Ydelser på den fleksible ordning - Obligatorisk del Børnepension Børnepensionen udbetales til hvert pensionsberettiget barn under 21 år ved medlemmets død, erhvervsevnetab og alderspensionering. Børnepensionen udbetales som en månedlig ydelse, til barnet fylder 21 år. Er barnet under 18 år, udbetales pensionen til værgen. Børnepensionen ophører ved barnets død. Børnepensionen udgør 10 % af den årlige pensionsgivende løn. Er eller bliver børnene forældreløse, fordobles børnepensionen. Børnepensionen kan udbetales til medlemmets egne biologiske børn - medmindre de er bortadopterede - adoptivbørn og stedbørn. Før der kan være tale om stedbørn, skal medlemmet være gift med børnenes biologiske far eller mor. Alderspension Alderspensionen udbetales til medlemmet, som en livsvarig månedlig ydelse, når medlemmet går på pension. Det er en betingelse, at medlemmet er fratrådt sin stilling, før alderspensionen kan udbetales. Alderspensionen kan tidligst udbetales ved det fyldte 60. år. Dør medlemmet, før han eller hun er berettiget til at få alderspensionen udbetalt, bortfalder alderspensionen uden udbetaling. Udbetales alderspensionen før det fyldte 67. år, vil den årlige pension blive nedsat med ca % for hvert år, medlemmet ønsker alderspensionen udbetalt før det fyldte 67. år. Reduktionen kan dog være væsentlig større, hvis medlemmet optages i pensionsordningen i en sen alder. Alderspensionen udgør 30 % af den årlige pensionsgivende løn. Alderssum Alderssummen udbetales, når medlemmet går på pension. Det er en betingelse, at medlemmet er fratrådt sin stilling, før alderssummen kan udbetales. Alderssummen kan tidligst udbetales ved medlemmets fyldte 60. år og senest ved det fyldte 70. år. Dør medlemmet inden det fyldte 67. år, bortfalder alderssummen uden udbetaling. Er medlemmet fyldt 67 år, og alderssummen ikke er blevet udbetalt, vil den ved medlemmets død blive udbetalt til arvingerne. Udbetales alderssummen før det fyldte 67. år, vil summen blive nedsat med ca. 5-7 % for hvert år, summen udbetales før det fyldte 67. år. Reduktionen kan dog være væsentlig større, hvis medlemmet optages i pensionsordningen i en sen alder. Alderssummen udgør 50 % af den årlige pensionsgivende løn. Invalidepension Invalidepensionen udbetales som en månedlig ydelse, hvis medlemmet af helbredsmæssige årsager varigt mister sin erhvervsevne med mindst 2/3 i ethvert erhverv. Udbetalingen af invalidepensionen ophører ved medlemmets fyldte 67. år, eller hvis erhvervsevnen genvindes eller ved død forinden. Invalidepensionen udgør 30 % af den årlige pensionsgivende løn. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

30 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 8 Ydelser på den fleksible ordning - Valgfri del Når alle de obligatoriske grundydelser er etableret, det kan være allerede ved optagelsen i ordningen eller på et senere tidspunkt, skal medlemmet efter eget ønske bruge det overskydende pensionsbidrag til at supplere pensionsordningen med valgfrie ydelser. Man har altid mulighed for at ændre på sammensætningen af de valgfrie dækninger. De valgfrie ydelser etableres som en procentdel af den årlige pensionsgivende løn. Alderspension Der er ikke noget maksimum for, hvor meget medlemmet kan forhøje alderspensionen med. Der kan dog kun købes yderligere alderspension, så langt pensionsbidraget rækker. Invalidepension Medlemmet kan forhøje invalidepensionen, så den højst udgør 80 % af den årlige pensionsgivende løn. Engangssummen gælder for dem, der hører under CFK-ordningen. Begge summer er en valgfri dækninger, der udbetales som en engangssum ved død inden det fyldte 67. år. Ugiftesummen/engangssummen kan højst udgøre 320 % af den årlige pensionsgivende løn. Man kan ikke vælge ugiftesummen, hvis man er gift. Bliver man gift, efter man har valgt dækningen, og er gift på dødstidspunktet, omregnes ugiftesummen til en løbende ydelse til fordel for ægtefællen. Engangssummen skal, hvis man er gift på dødstidspunktet, udbetales som et engangsbeløb til ægtefællen. Medlemmet kan inden for nogle begrænsede rammer selv bestemme, hvem der skal have udbetalt forsikringssummen. Læs nærmere om disse regler under "Begunstigelsesregler" - afsnit 13. Ægtefællepension Pensionen udbetales til medlemmets ægtefælle/registrerede partner i tilfælde af død. Pensionen udbetales med en månedlig ydelse og er livsvarig til ægtefællen/registreret partner - og uafhængigt af, om ægtefællen/registreret partner senere indgår nyt ægteskab. Ægtefællepensionen kan højst udgøre 80% af den årlige pensionsgivende løn. Har medlemmet en ægtefællepension, kan dækningen altid fravælges, fx hvis medlemmet skulle blive skilt. Se eventuelt afsnit 15 - Separation og skilsmisse. Ugiftesum/engangssum Ugiftesummen gælder for dem, der ikke hører under CFK-ordningen. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

31 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 9 3 i 1 Pension Er man pensionsberettiget i perioden (for CFK erne i perioden ), har man automatisk 3 i 1 Pension. Den gælder også for dem, som har valgt at skifte fra den kollektive eller fleksible ordning til 3 i 1 Pension efter (CFK erne ), med mindre de i 2009 eller senere har valgt at skifte til 3 i 1 Livspension. Er man pensionsberettiget fra , er man i stedet omfattet af 3 i 1 Livspension, se herom senere. I 3 i 1 Pension anvendes 2/3 af pensionsbidraget til obligatoriske ydelser (Basispension) og 1/3 til valgfrie ydelser (Valgpension). Det betyder, at man allerede fra første indbetaling har mulighed for at tilpasse pensionsordningen efter eget ønske og behov. Basispension I Basispension finder man de obligatoriske pensionsdækninger. De er opbygget efter et kollektivt princip, hvor der er obligatoriske ydelser, der udbetales ved død, erhvervsevnetab og alderspensionering. Der er ikke mulighed for at fravælge en eller flere af pensionsydelserne. Ved fastsættelse af dækningernes størrelse tages udgangspunkt i alderspensionen ved det 65. år, og de øvrige dækninger ved død og invaliditet sættes i forhold hertil. Valgpension Valgpension indeholder forskellige pensionsdækninger, som man frit kan sammensætte efter ens behov og livssituation. Dækningerne kan kombineres frit, og man kan vælge om undervejs. Som nævnt anvendes 1/3 af pensionsbidraget til Valgpension. Man kan frit vælge mellem de valgfrie ydelser, så langt dette beløb rækker. Man kan også vælge frivilligt at foretage ekstra indbetaling af pensionsbidrag. Disse beløb anvendes fuldt ud til valgfrie ydelser. På nogle af dækningerne er der et loft for, hvor mange procent af pensionsbidraget der kan indsættes. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

32 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 10 Ydelser på 3 i 1 Pension - Basispension Livsvarig alderspension Alderspensionen udbetales til medlemmet som en livsvarig månedlig ydelse, når medlemmet går på pension. Det er en betingelse, at medlemmet er fratrådt sin stilling, før alderspensionen kan udbetales. Alderspensionen kan tidligst udbetales ved det fyldte 60. år. Hvis man vælger at få pensionen udbetalt, før man fylder 65 år, bliver pensionen mindre. Dør medlemmet, før han eller hun er berettiget til at få alderspensionen udbetalt, bortfalder alderspensionen uden udbetaling. Invalidepension Invalidepensionen udbetales som en månedlig ydelse, hvis medlemmet af helbredsmæssige årsager varigt mister mindst 2/3 af sin erhvervsevne i ethvert erhverv. Udbetaling af invalidepensionen ophører ved medlemmets 65. år, eller hvis erhvervsevnetabet genvindes eller ved død forinden. Invalidepensionen er af samme størrelse som alderspensionen ved det 65. år. Erhvervsevnetabet måles ud fra den generelle erhvervsevne og ikke i forhold til den pågældendes job. Børnepension Børnepensionen udbetales til hvert pensionsberettiget barn under 21 år ved medlemmets død. Børnepensionen udbetales som en månedlig ydelse, til barnet fylder 21 år. Er barnet under 18 år, udbetales pensionen til værgen. Børnepensionen ophører ved barnets død. Børnepensionen udgør 25 % af alderspensionen ved det 65. år. Er eller bliver børnene forældreløse, fordobles børnepensionen. Børnepensionen kan udbetales til medlemmets egne biologiske børn - medmindre de er bortadopterede - adoptivbørn og stedbørn. Før der kan være tale om stedbørn, skal medlemmet være gift med børnenes biologiske far eller mor. Ydelser på 3 i 1 Pension - Valgpension Livsvarig alderspension Der er ikke noget maksimum for, hvor meget medlemmet kan forhøje den livsvarige alderspension med. Der kan dog kun købes yderligere alderspension, så langt pensionsbidraget rækker. Ophørende alderspension Udbetales som en månedlig ydelse i 10 år, fra man fylder 65 år. Det er en betingelse, at man er fratrådt sin stilling, før alderspensionen kan udbetales. Alderspensionen kan allerede udbetales fra det fyldte 60. år. Hvis man vælger at få pensionen udbetalt, før man fylder 65 år, bliver pensionen mindre. Hvis man dør i udbetalingsperioden, stopper udbetalingen. Dør man, før man er berettiget til at få alderspensionen udbetalt, bortfalder alderspensionen uden udbetaling. Ratepension Udbetales som en månedlig ydelse i 10 år, fra man fylder 65 år. Det er en betingelse, at man er fratrådt sin stilling, før ratepensionen kan udbetales. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

33 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 11 Ratepensionen kan allerede udbetales fra det fyldte 60. år. Hvis man vælger at få pensionen udbetalt, før man fylder 65 år, bliver pensionen mindre. Dør man, før man er berettiget til at få ratepensionen udbetalt, bortfalder den uden udbetaling. Der er mulighed for at vælge, at den skal udbetales, hvis man dør inden det fyldte 65. år. Det kalder vi sikring ved død. Dør man i udbetalingsperioden, fortsætter udbetalingen til den eller de personer, man har begunstiget, enten som en månedlig ydelse, til de 10 år er gået, eller som et engangsbeløb. Alderssum Alderssummen udbetales som et engangsbeløb, når man går på pension. Det er en betingelse, at man er fratrådt sin stilling, før alderssummen kan udbetales. Alderssummen kan tidligst udbetales ved det fyldte 60. år og senest ved det fyldte 70. år. Hvis man vælger at få alderssummen udbetalt, før man fylder 65 år, bliver pensionen mindre. Man kan højst anvende halvdelen af den (overenskomstaftalte) indbetaling til Valgpension til engangsudbetalinger såsom alderssum og dødsfaldssum. En frivillig ekstraindbetaling er ikke omfattet af denne begrænsning. Er man fyldt 65 år, og har man ikke fået alderssummen udbetalt, vil den i tilfælde af død blive udbetalt til medlemmets arvinger. Der er mulighed for at vælge, at få det beløb, man på dødsfaldstidspunktet har nået at spare op på alderssummen, udbetalt til sine efterladte, hvis man dør inden det fyldte 65. år. Det kalder vi sikring ved død. Invalidepension Dækker invalidepensionen under Basispension ikke medlemmets økonomiske behov, er der mulighed for, under Valgpension, at forhøje dette beløb. Livsvarig ægtefælle/samleverpension Pensionen udbetales til medlemmets ægtefælle, registrerede partner eller samlever ved medlemmets død. Pensionen udbetales hver måned til ægtefællen, registrerede partner eller samlever, så længe han eller hun lever og uafhængig af, om ægtefællen senere indgår nyt ægteskab. Hvis man har valgt ægtefællepension, kan man fravælge dækningen, hvis ægtefællen eller den registrerede partner dør før medlemmet, eller hvis man går fra hinanden. Hvis man vælger samleverpension, er det en betingelse, at man har fælles bopælsadresse på det tidspunkt, dækningen vælges. Hvis man senere går fra hinanden, bevarer den tidligere samlever retten til samleverpensionen, medmindre man fravælger den. Man kan altid fravælge den, også hvis samleveren dør før medlemmet. Ophørende ægtefælle-/samleverpension Udbetales til medlemmets ægtefælle, registrerede partner eller samlever, når medlemmet dør. Pensionen udbetales hver måned til ægtefællen, den registrerede partner eller samlever, indtil han eller hun fylder 65 år og uafhængig af, om medlemmets ægtefælle senere indgår nyt ægteskab. Hvis man har valgt ægtefællepension kan man altid fravælge dækningen, også hvis ægtefællen eller den registrerede partner dør før medlemmet, eller hvis man går fra hinanden. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

34 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 12 Hvis man vælger samleverpension, er det en betingelse, at man har fælles bopælsadresse på det tidspunkt, dækningen vælges. Hvis man senere går fra hinanden, bevarer den tidligere samlever retten til samleverpensionen, medmindre man fravælger den. Man kan altid fravælge den, også hvis samleveren dør før medlemmet. Ratepension ved død Den bliver udbetalt til den eller de personer, man har indsat som begunstigede, hvis man dør, inden man fylder 65 år. Udbetalinger til ægtefælle, registrerede partner, samlever, samt børn og livsarvinger under 24 år sker i rater over 10 år. De kan i stedet vælge at få pengene udbetalt som et engangsbeløb. Udbetalinger til alle andre sker som et engangsbeløb. Dødsfaldssum Udbetales som en engangssum ved død inden det fyldte 65. år. Man kan højst anvende halvdelen af ens indbetaling til Valgpension til engangsudbetalinger såsom dødsfaldssum og alderssum. En frivillig ekstraindbetaling er ikke omfattet af denne begrænsning. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

35 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 13 3 i 1 Livspension Er man pensionsberettiget efter den , har man automatisk 3 i 1 Livspension. Den gælder også for dem, som har valgt af skifte over fra den kollektive, den fleksible ordning eller 3 i 1 Pension til 3 i 1 Livspension i 2009 eller senere. I 3 i 1 Livspension anvendes 2/3 af pensionsbidraget til obligatoriske ydelser (Basispension) og 1/3 til valgfrie ydelser (Valgpension). Det betyder, at du allerede fra første indbetaling har mulighed for at tilpasse pensionsordningen efter eget ønske og behov. Basispension I Basispension finder du de obligatoriske pensionsdækninger. De er opbygget efter et kollektivt princip, hvor dækningerne ved død, tab af erhvervsevne og kritisk sygdom er etableret som en gruppelivsforsikring. Gruppelivssummerne er de samme, som dem der er beskrevet under afsnittet Pensionsordningerne tidligere i hæftet. Udover gruppelivssummerne kan du være omfattet af en gruppeinvaliderente. Hvis du ved optagelsen er under 50 år, udgør gruppeinvaliderenten 20 % af din pensionsgivende løn, hvis du ved optagelsen er mellem 50 og 60 år, udgør gruppeinvaliderenten 10 % af din pensionsgivende løn. Hvis du ved optagelsen er fyldt 60 år, vil du ikke være omfattet af gruppeinvaliderenten. Gruppeinvaliderenten udbetales, hvis du er fratrådt dit job, og du varigt mister mindst 2/3 af din erhvervsevne i et ethvert erhverv før dit 67. år. Desuden vil du være omfattet af en gruppebørnerente til dine børn under 21 år. Børnerenten udbetales ved din død og frem til barnets 21. år. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

36 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 14 Gruppebørnerenten udgør kr. pr. barn. Når gruppelivsdækningerne er etableret, vil resten af basispensionsbidraget blive anvendt til etablering af en livsvarig alderspension (se virkemåden under det følgende afsnit Hvordan og hvornår udbetales pensionsdækningerne på 3 i 1 Livspension.) Valgpension Valgpension indeholder forskellige pensionsdækninger, som du frit kan sammensætte efter dine behov og din livssituation. Dækningerne kan kombineres frit, og du kan vælge om undervejs. Som nævnt anvendes 1/3 af pensionsbidraget til Valgpension, Du kan frit vælge mellem de valgfrie ydelser så langt denne del af pensionsbidraget rækker. Du kan også vælge frivilligt at foretage ekstra indbetaling af pensionsbidrag. Dette beløb anvendes fuldt ud til valgfrie ydelser. På nogle af dækningerne er der loft for, hvor mange procent af pensionsbidraget der kan indsættes. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

37 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 15 Hvordan og hvornår udbetales pensionsdækningerne på 3 i 1 Livspension? Livsvarig alderspension Den livsvarige alderspension udbetales som en livsvarig, månedlig ydelse, når medlemmet går på pension. Det er en betingelse, at medlemmet er fratrådt sin stilling, før alderspensionen kan udbetales. Alderspensionen kan tidligst udbetales fra det fyldte 60. år. Hvis man vælger at få pensionen udbetalt før man fylder 67 år, bliver pensionen mindre. Dør medlemmet, før han eller hun er berettiget til at få alderspensionen udbetalt, bortfalder alderspensionen uden udbetaling. På 3 i 1 Livspension har man livsvarig alderspension under Basispension. Under valgpension har man mulighed for at forhøje dette beløb uden maksimum. Ophørende alderspension Den ophørende alderspension er en valgfri dækning. Den udbetales som en månedlig ydelse i 10 år, fra man fylder 67 år. Det er en betingelse, at man er fratrådt sin stilling, før alderspensionen kan udbetales. Alderspensionen kan allerede udbetales fra det fyldte 60. år. Hvis man vælger at få pensionen udbetalt, før man fylder 67 år, bliver pensionen mindre. Hvis man dør i udbetalingsperioden, stopper udbetalingen. Dør man, før man er berettiget til at få alderspensionen udbetalt, bortfalder alderspensionen uden udbetaling. Ratepension Ratepensionen er en valgfri dækning. Den udbetales som en månedlig ydelse i 10 år, fra man fylder 67 år. Det er en betingelse, at man er fratrådt sin stilling, før ratepensionen kan udbetales. Ratepensionen kan allerede udbetales fra det fyldte 60. år. Hvis man vælger at få pensionen udbetalt, før man fylder 67 år, bliver pensionen mindre. Dør man, før man er berettiget til at få ratepensionen udbetalt, bortfalder den uden udbetaling. Der er mulighed for at vælge, at den skal udbetales, hvis man dør inden det fyldte 67. år. Det kalder vi sikring ved død. Dør man i udbetalingsperioden, fortsætter udbetalingen til den eller de personer, man har begunstiget enten som en månedlig ydelse, til de 10 år er gået, eller som et engangsbeløb. Alderssum Alderssummen er en valgfri dækning. Alderssummen udbetales som et engangsbeløb, når man går på pension. Det er en betingelse, at man er fratrådt sin stilling, før alderssummen kan udbetales. Alderssummen kan tidligst udbetales ved det fyldte 60. år og senest ved det fyldte 70. år. Hvis man vælger at få alderssummen udbetalt, før man fylder 67 år, bliver summen mindre. Man kan højst anvende halvdelen af den (overenskomstaftalte) indbetaling til Valgpension til engangsudbetalinger såsom alderssum og dødsfaldssum. En frivillig ekstraindbetaling er ikke omfattet af denne begrænsning. Er man fyldt 67 år, og har man ikke fået alderssummen udbetalt, vil den i tilfælde af død blive udbetalt til medlemmets arvinger. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

38 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 16 Dør man, før man er berettiget til at få alderssummen udbetalt, bortfalder den uden udbetaling. Der er mulighed for at vælge, at få det beløb, man på dødsfaldstidspunktet har nået at spare op på alderssummen, udbetalt til sine efterladte, hvis man dør inden det fyldte 67. år. Det kalder vi sikring ved død. Invalidepension Dækker invalidepensionen under Basispension ikke medlemmets økonomiske behov, er der mulighed for, under Valgpension, at forhøje dette beløb. Invalidepensionen udbetales som en månedlig ydelse, hvis man af helbredsmæssige årsager varigt mister sin erhvervsevne med minimum 2/3 i ethvert erhverv. Udbetalingen af invalidepensionen ophører ved det fyldte 67. år, eller hvis erhvervsevnen genvindes eller ved død forinden. Livsvarig ægtefælle/samleverpension Pensionen udbetales til medlemmets ægtefælle, registrerede partner eller samlever ved medlemmets død. Pensionen udbetales hver måned til ægtefællen, registrerede partner eller samlever, så længe han eller hun lever og uafhængig af, om ægtefællen senere indgår nyt ægteskab. Hvis man har valgt ægtefællepension, kan man fravælge dækningen, hvis ægtefællen eller den registrerede partner dør før medlemmet, eller hvis man går fra hinanden. Hvis man vælger samleverpension, er det en betingelse, at man har fælles bopælsadresse på det tidspunkt, dækningen vælges. Hvis man senere går fra hinanden, bevarer den tidligere samlever retten til samleverpensionen, medmindre man fravælger den. Man kan altid fravælge den, selvfølgelig også hvis samleveren dør før medlemmet. Ophørende ægtefælle-/samleverpension Udbetales til medlemmets ægtefælle, registrerede partner eller samlever, når medlemmet dør. Pensionen udbetales hver måned til ægtefællen, den registrerede partner eller samlever, indtil han eller hun fylder 67 år og uafhængig af, om medlemmets ægtefælle senere indgår nyt ægteskab. Hvis man har valgt ægtefællepension, kan man altid fravælge dækningen, fx hvis ægtefællen eller den registrerede partner dør før medlemmet, eller hvis man går fra hinanden. Hvis man vælger samleverpension, er det en betingelse, at man har fælles bopælsadresse på det tidspunkt, dækningen vælges. Hvis man senere går fra hinanden, bevarer den tidligere samlever retten til samleverpensionen, medmindre man fravælger den. Man kan altid fravælge den, selvfølgelig også hvis samleveren dør før medlemmet. Ratepension ved død Den bliver udbetalt til den eller de personer, man har indsat som begunstigede, hvis man dør, inden man fylder 67 år. Udbetalinger til ægtefælle, registreret partner, samlever, samt børn og livsarvinger under 24 år sker i rater over 10 år. De kan i stedet vælge at få pengene udbetalt som et engangsbeløb. Udbetalinger til alle andre sker som et engangsbeløb. Dødsfaldssum Udbetales som en engangssum ved død inden det fyldte 67. år. Man kan højst anvende halvdelen af ens indbetaling til Valgpension til engangsudbetalinger såsom dødsfaldssum og alderssum. En frivillig ekstraindbetaling er ikke omfattet af denne begrænsning. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

39 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 17 Linkpension Linkpension giver det enkelte medlem mulighed for selv at investere en del af sin pensionsopsparing. På den måde, kan man selv være med til at sammensætte investeringerne efter ens eget ønske. Medlemmet får både mulighed for at investere i fonde, som SAMPENSION forvalter, eller i fonde som bliver forvaltet af andre. Præmiefritagelse Hvis medlemmet opfylder betingelserne for udbetaling af gruppeinvalidesum/invalidepension, vil der blive ydet præmiefritagelse på den resterende del af pensionsordningen. Præmiefritagelse betyder, at der ikke længere skal betales præmie til pensionsordningen, men opsparingen og eventuelle ydelser ved død fortsætter uændret, som om pensionsbidraget fortsat bliver indbetalt. Man kan kun vælge Linkpension, hvis man er omfattet af 3 i 1 Pension eller 3 i 1 Livspension, har adgang til internettet, og har valgt en eller flere af følgende aldersdækninger blandt de valgfrie dækninger: Alderspension Ophørende alderspension Ratepension med sikring ved død Alderssum med sikring ved død Det er ikke et krav, at man har en adresse, men det er en fordel, da man på denne måde kan modtage forskellige elektroniske oplysninger fra os. På ratepensionen og alderssummen er der tilknyttet en sikring ved død. De betyder, at hvis man dør, før man går på pension, bliver pensions værdi udbetalt til nærmeste pårørende eller til den eller de personer, man eventuelt har begunstiget. Vælger man alderspension eller ophørende alderspension, skal man være opmærksom på, at hvis man dør, før man går på pension, sker der ingen udbetaling af pensionen eller opsparingen. Der kan læses meget mere om Linkpension på vores hjemmeside Hvis man ønsker Linkpension, skal man tilmelde sig via en af vores pensionsrådgivere. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

40 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 18 Behovsanalyse Selv om medlemmet ikke har mulighed for at tilkøbe forsikringsydelser, er det vigtigt, at medlemmet tager stilling til sin pensionsordning. Hvor meget har medlemmet behov for i kroner og øre? Behovet er meget forskelligt fra person til person. Den enkelte må selv vurdere ud fra sin økonomiske situation i dag og samtidig tage stilling til den økonomiske levestandard, man gerne vil bevare fx i tilfælde af invaliditet. Eller hvor meget de efterladte har brug for, hvis man skulle falde bort. Giver forsikringsydelserne ikke en tilstrækkelig økonomisk tryghed i tilfælde af mistet erhvervsevne, pensionering eller død, har man mulighed for at indbetale et frivilligt pensionsbidrag på pensionsordningen. En frivillig indbetaling på den fleksible ordning skal altid bruges til de obligatoriske ydelser først, mens den på 3 i 1 Pension og 3 i 1 Livspension bruges på Valgpension. Hvis man ønsker at indbetale ekstra, skal man kontakte sin arbejdsgiver, der så vil trække beløbet i lønnen hver måned og sende pengene til SAMPENSION. Medlemmet kan også etablere yderligere forsikringsdækning som privat person. Et af de værktøjer, der kan anvendes til at finde den optimale dækning, er behovsanalysen. Behovsanalysen kan hjælpe medlemmet til at få et overblik over sin økonomiske situation ved erhvervsevnetab, død og pensionering. I en behovsanalyse gennemgås de situationer, som medlemmer ønsker, forsikringen skal dække. Behovet kaldes bruttobehovet. Bruttobehovet vil ofte være udtryk for, hvor mange penge familien har brug for, hvis den nuværende levestandard skal bevares. Herefter fratrækkes de bestående dækninger, medlemmet har på pensionsordningen, andre pensionsordninger, sociale ydelser og andre aktiver. Det er vigtigt kun at fratrække det, der er overvejende sandsynlighed for at få udbetalt. Herved fremkommer nettobehovet, der nu eventuelt skal dækkes med den valgfrie del/valgpension og/eller privattegnede livs- og pensionsforsikringer. Når den ønskede dækning er opgjort, er det vigtigt, at udgiften til forsikring tilpasses familiens økonomi. Mange vil have et langt større forsikringsbehov, end de har lyst og råd til at betale for, selv om de er omfattet af en arbejdsmarkedspension igennem deres ansættelsesforhold. Så medlemmet må vælge fra. Hvor vil medlemmet selv bære risikoen? Hvilke situationer skal prioriteres højest? I hvilke situationer vil medlemmet acceptere en nedgang i levestandarden? Det vil og skal være medlemmets eget individuelle valg. Behovet ændrer sig, og derfor skal en behovsanalyse gennemføres med jævne mellemrum. Behovsanalysen viser den øjeblikkelige situation, men hvordan ser det ud fremover? Medlemmet kan indgå nyt ægteskab, få flere børn eller skifte job og bolig. Derfor er opfølgningen lige så vigtig som selve etableringen. Et behovsanalyseskema kan fx have følgende udformning: C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

41 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 19 Behovsanalyse Ønsket indkomst: Ønsket indkomst Tab af erhvervsevne Dødsfald Alderspensionering Sum Løbende Sum Løbende Sum Løbende Nuværende sikring: Førtidspension Børnetilskud Efterløn Folkepension ATP Livsforsikring/privat Pensionsordning Anden opsparing Tab af erhvervsevne Dødsfald Alderspensionering Sum Løbende Sum Løbende Sum Løbende I alt Manglende dækning: Behov Tab af erhvervsevne Dødsfald Alderspensionering Sum Løbende Sum Løbende Sum Løbende C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

42 Beregningsprincipper Afsnit 8

43 Beregningsprincipper Side 2 Hvordan beregnes pensionerne? - den kollektive pensionsordning Pensionerne er beregnet ud fra et to-køns grundlag, hvor prisen (præmien) på de enkelte pensioner ikke er ens for kvinder og mænd. Princippet er, at når SAMPENSION modtager en måneds præmie, tages der forlods præmie til gruppelivsforsikringen. Den resterende del af præmien anvendes til køb af alders- og invalidepension, ægtefællepension og børnepension, således at hver gang, der købes 1 kr. i alderspension, skal der ligeledes købes 1 kr. i invalidepension, 60 øre i ægtefællepension og 20 øre i børnepension. Ud fra 1. måneds præmie (ekskl. gruppelivspræmien) beregner vi, hvor mange penge medlemmet kan nå at indbetale, fra pensionsordningen bliver oprettet frem til det 67. år. så stor en sum til rådighed, og derfor har de ikke så store ydelser som de yngre medlemmer. Eller sagt på en anden måde: Summen af de fremtidige præmier for en 25-årig er større end summen af de fremtidige præmier for en 45-årig. Den 25-årige kan jo indbetale præmier i 20 år mere end den 45-årige. Du er ikke garanteret en bestemt udbetaling, og dine dækninger kan derfor nedsættes. SAMPENSIONs investeringsstrategi vil blive tilrettelagt med henblik på, at der skabes størst mulig sikkerhed for, at dine nuværende policemæssige pensioner kan bevares. Dine dækninger er regnet ud fra et beregningsteknisk grundlag. Ændringer i det beregningstekniske grundlag skal godkendes af SAMPENSION KP LIVSFORSIKRINGs bestyrelse og anmeldes Finanstilsynet. Denne beregning viser altså summen af de fremtidige præmier. Dernæst regner vi en samlet pris for 1 kr. alderspension, 1 kr. invalidepension, 60 øre ægtefællepension og 20 øre børnepension. Herefter divideres den samlede pris op i summen af de fremtidige præmier. Det antal gange, det kan gøres, viser, hvor stor alderspensionen bliver. (Invalidepensionen er af samme størrelse som alderspensionen, ægtefællepensionen er på 60 % og børnepensionen på 20 %.) Beregningen tager bl.a. udgangspunkt i summen af de fremtidige præmier. Det er årsagen til, at medlemmer der indtrådte i ordningen i en ung alder, har en stor sum at købe pensionsydelser for. Disse yngre medlemmer har derfor typisk større dækninger end medlemmer, som trådte ind i ordningen i en forholdsvis sen alder. De har ikke C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

44 Beregningsprincipper Side 3 Hvordan beregnes pensionerne? - den fleksible pensionsordning Pr vedtog Folketinget en lov om unisex, der fik indflydelse på, hvordan pensionerne herefter skal beregnes. Loven fik virkning for SAMPENSION den Kort fortalt betyder lovændringen, at pensionerne for mænd og kvinder skal beregnes ens. Medlemmer, der er optaget i pensionsordningen før , fortsætter på det gamle beregningsgrundlag. For dem gælder, at pensionerne beregnes ud fra et to-køns grundlag, hvor prisen (præmien) på de enkelte pensioner ikke er ens for kvinder og mænd. Dette gælder også prisen for de valgfrie pensioner. Princippet er, at når SAMPENSION modtager en måneds pensionsbidrag, tages der forlods præmie til gruppelivsforsikringen. Herefter beregner vi, hvor mange penge medlemmet kan nå at indbetale fra forsikringens oprettelse frem til medlemmets fyldte 67. år. Denne beregning viser summen af de fremtidige præmier. Princippet i ordningen er, at man køber ydelserne i en bestemt rækkefølge og i det omfang, der er penge til det. Vi regner derfor først ud, hvad det koster medlemmet at købe en børnepension på 10 % af lønnen (er den pensionsgivende løn fx på kr. om året, vil børnepensionen skulle være på kr. om året). Prisen for børnepensionen fratrækkes summen af de fremtidige præmier. Først når alle de obligatoriske grundydelser er etableret, det kan være allerede ved optagelsen i ordningen eller på et senere tidspunkt, skal man bruge et eventuelt overskydende pensionsbidrag til at supplere pensionsordningen med de valgfrie ydelser efter eget ønske. Da beregningen bl.a. tager udgangspunkt i summen af de fremtidige præmier, er det årsagen til, at medlemmer, der indtræder i ordningen i en ung alder, har en stor sum at købe pensionsydelser for. Disse yngre medlemmer har derfor typisk flere pensionsydelser og større dækninger end medlemmer, som træder ind i ordningen i en forholdsvis sen alder. De har ikke så stor en sum til rådighed, og derfor når de ikke helt så langt i pensionsopbygningen som de yngre medlemmer. Eller sagt på en anden måde: Summen af de fremtidige præmier for en 25-årig er større end summen af de fremtidige præmier for en 45-årig. Den 25-årige kan jo indbetale præmier i 20 år mere end den 45-årige. Du er ikke garanteret en bestemt udbetaling, og dine dækninger kan derfor nedsættes. SAMPENSIONs investeringsstrategi vil blive tilrettelagt med henblik på, at der skabes størst mulig sikkerhed for, at dine nuværende policemæssige pensioner kan bevares. Dine dækninger er regnet ud fra et beregningsteknisk grundlag. Ændringer i det beregningstekniske grundlag skal godkendes af SAMPENSION KP LIVS- FORSIKRINGs bestyrelse og anmeldes Finanstilsynet. Af den resterende sum købes herefter en alderspension på 30 % derefter en alderssum på 50 % af den årlige pensionsgivende løn og til sidst en invalidepension på 30 %. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

45 Beregningsprincipper Side 4 Hvordan beregnes pensionerne? - 3 i 1 Pension Alle medlemmer, der optages i pensionsordningen efter , får beregnet deres pensionsordning på unisex-grundlaget, Alle medlemmer, der har haft den kollektive eller den fleksible ordning og som efter den har valgt sig over i 3 i 1 Pension, bibeholder det grundlag, deres gamle ordning har været beregnet efter. Dvs. enten to-køns grundlaget eller unisex-grundlaget. Princippet i 3 i 1 Pension er, at når SAMPENSION modtager en måneds pensionsbidrag, deles bidraget op i 2 dele. 2/3 bruges til Basispension og 1/3 til Valgpension. I Basispension tages der forlods præmie til gruppelivsdækningerne. Resten af dækningerne i Basispension beregnes efter samme princip som i den kollektive ordning. I Valgpension købes der dækninger efter medlemmets eget valg, og så langt bidraget rækker. Du er ikke garanteret en bestemt udbetaling, og dine dækninger kan derfor nedsættes. SAMPENSIONs investeringsstrategi vil blive tilrettelagt med henblik på, at der skabes størst mulig sikkerhed for, at dine nuværende policemæssige pensioner kan bevares. Dine dækninger er regnet ud fra et beregningsteknisk grundlag. Ændringer i det beregningstekniske grundlag skal godkendes af SAMPENSION KP LIVSFORSIKRINGs bestyrelse og anmeldes Finanstilsynet. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

46 Beregningsprincipper Side 5 Hvordan beregnes pensionerne? - 3 i 1 Livspension Alle medlemmer, der optages i pensionsordningen efter , får beregnet deres pensionsordning på unisex-grundlaget. Princippet i 3 i 1 Livspension er, at når SAMPENSION modtager en måneds pensionsbidrag, deles pensionsbidraget op i to dele. 2/3 bruges til Basispension og 1/3 til Valgpension. I Basispension tages der forlods 163,00 kr. i præmie til gruppelivssummerne og gruppebørnerenten. Herudover anvendes der 34,00 kr. pr kr. gruppeinvaliderente såfremt medlemmet ikke er fyldt 60. år ved optagelse i pensionsordningen. Den resterende del af præmien til Basispension anvendes til køb af livsvarig alderspension. I Valgpension købes der dækninger efter medlemmets eget valg og så langt pensionsbidraget rækker. Opsparingselementerne i 3 i 1 Livspension er etableret som et markedsprodukt. Det betyder, at opsparingen bliver forrentet med det løbende faktiske afkast af investeringerne. Dette giver mulighed for et større afkast selv om der i opsparingsperioden både kan være positive og negative udsving. Når SAMPENSION i praksis skal placere midler i 3 i 1 Livspension, bliver de lagt i forskellige årgangspuljer. Hver pulje er sammensat, så investeringen passer din alder. Når du har haft fødselsdag, kommer midlerne automatisk over i den næste årgangspulje. Hver pulje skaber sit eget afkast, som tilskrives dit depot hver måned. Investeringerne i de puljer, hvor der er lang tid til pensionsalderen, er sammensat sådan, at de har en forholdsvis høj risikoprofil med størstedelen af investeringerne som aktier. Efterhånden som du nærmer dig pensionsalderen, omlægges investeringerne i en større andel af obligationer. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

47 Forretningsgange og telefonnumre Optagelse i pensionsordningen Indbetaling af pensionsbidrag Erhvervsevnetab Kritisk sygdom Død Alderspensionering Socialkonsulenterne Telefonnumre Afsnit 9

48 Forretningsgange og telefonnumre Side 2 Optagelse i pensionsordningen Når der oprettes pensionsordning, sker det på grundlag af arbejdsgiverens indberetning og indbetaling af pensionsbidrag til SAMPENSION. SAMPENSION udsender herefter forskelligt materiale til medlemmet: Et velkomstbrev der kort beskriver, at pensionsordningen er oprettet, og at der er udstedt en police. Det kommer kort ind på gruppelivsordningen og tidligere pensionsordninger. Policen er medlemmets bevis for at være forsikret. På policen vil det fremgå, hvornår den træder i kraft, medlemmets navn og CPR-nr. samt policenummer. Det vil endvidere være oplyst, hvordan forsikringen beskattes. Forsikringsoversigt. Af den vil det fremgå, hvor meget der vil komme til udbetaling ved erhvervsevnetab, dødsfald samt alderspensionering. Ny oversigt vil blive udsendt til medlemmet, hvis der sker større ændringer på forsikringen dog mindst en gang årligt. Pensionsregulativet beskriver detaljeret, hvorledes pensionsordningen er opbygget, og hvordan den virker. Depotregnskabet udsendes én gang årligt til medlemmet. Af depotregnskabet fremgår det, hvor meget der er sparet op på forsikringen, årets indbetalinger og rentetilskrivning, samt hvor meget der er brugt til administration og forsikringsdækning. Indbetaling af pensionsbidrag til SAMPENSION Når arbejdsgiveren skal indberette og indbetale til SAMPENSION, kan det ske på følgende måde: 1. EDB-Lønsystem tilknyttet PBS Informationsservice Bruger arbejdsgiveren f.eks. Dataløn, MultiData, Lessor, BEC Lønservice, LetLøn, Kommunedata eller lignende med afregning via PBS, vil pensionsbidrag og afregning kunne ske elektronisk. Ved førstegangsindberetning fra ny arbejdsgiver, bedes denne kontakte SAMPENSION for yderligere oplysninger. 2. Eget EDB-system Arbejdsgiveren har mulighed for at bruge eget EDB-system og indsende fil indeholdende oplysninger om pensionsbidragets størrelse. Arbejdsgiveren bedes kontakte SAMPENSION for nærmere aftale om indberetningsformat. Beløbet kan afregnes via giro eller check, men kan også afregnes som FI-overførsel. 3. Indberetning via internettet Hvis arbejdsgiveren ikke har et lønsystem, der automatisk kan danne indberetningsoplysninger til SAMPENSION, kan arbejdsgiveren i stedet indtaste indberetningsoplysningerne via internettet. Tilmelding af denne service foretages på SAMPENSIONS hjemmeside. Beløbet kan afregnes via giro eller check, men kan også afregnes som FI-overførsel. 4. Manuel indberetning Hvis arbejdsgiveren ikke har et lønsystem, der automatisk kan danne indberetningsoplysninger til SAMPENSION, bedes arbejdsgiveren kontakte os, da vi så hver måned vil udsende en indbetalingsliste med tilhørende girokort til arbejdsgiveren, som returnerer den med oplysning om pensionsbidraget størrelse. Beløbet kan afregnes via giro eller check, men kan også afregnes som FI-overførsel. Indbetaling til SAMPENSION sker altid samtidig med lønudbetaling. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

49 Forretningsgange og telefonnumre Side 3 Erhvervsevnetab Hvis et medlem fratræder på grund af sygdom eller ulykkestilfælde, er der mulighed for at søge om dækning som følge af erhvervsevnetab. Ansøgning om udbetaling af invalidesum fra gruppelivsforsikringen skal ske til SAMPENSION, selv om det er Forenede Gruppeliv, der står for en eventuel udbetaling. Betingelsen for at få dækning er, at erhvervsevnen af helbredsmæssige årsager varigt er nedsat med mindst 2/3 i alle erhverv, og at lønnen nedsættes tilsvarende. Når SAMPENSION får besked om, at et medlem fratræder på grund af sygdom, sender vi et skema "Ansøgning ved erhvervsevnetab". Sammen med skemaet får medlemmet et brev, hvor der står, hvilke dækninger der kan søges om. På baggrund af de modtagne oplysninger vil SAMPENSION vurdere, hvor stort erhvervsevnetabet er. Vurderingen kan foregå i samarbejde med vores lægekonsulent. Det kan være nødvendigt at bede om flere oplysninger fra sygehus, kommune eller egen læge. Bliver medlemmet tilkendt førtidspension fra det offentlige, er det ikke ensbetydende med, at der også tilkendes dækning fra SAMPENSION. SAMPENSION foretager en individuel vurdering i hver enkelt sag. SAMPENSION skriver til medlemmet igen, når vi har behandlet ansøgningen. Er medlemmet berettiget til dækning, står der i brevet, hvilken dækning der er tale om. Der står også, hvilken dokumentation SAMPENSION skal have. Skal der udbetales dækning fra gruppelivsforsikringen, igangsætter SAMPENSION udbetalingen via Forenede Gruppeliv. SAMPENSIONS socialkonsulenter orienteres, når ansøgning igangsættes. De tager herefter selv kontakt til medlemmet og tilbyder deres råd og vejledning. Hjælpen er gratis. Kritisk sygdom Hvis medlemmet får en diagnose på en kritisk sygdom, er der mulighed for at søge om udbetaling af en sum fra gruppelivsforsikringen. Ansøgningen skal ske til SAMPENSION, selv om det er Forenede Gruppeliv, der står for en eventuel udbetaling. Betingelsen for dækning er, at der er tale om en kritisk sygdom, som er nævnt i forsikringsbetingelserne. Diagnosen skal stilles i forsikringstiden. Diagnosen må altså ikke være stillet, før medlemmet blev omfattet af dækningen kritisk sygdom eller efter, at dækningen er bortfaldet. Som hovedregel må medlemmet ikke tidligere have haft en kritisk sygdom inden for samme sygdomsområde. Når der skal søges om dækningen, er det vigtigt, at medlemmet selv ringer til SAMPENSION. Medlemmet skal herefter udfylde et kort ansøgningsskema. I samme forbindelse giver kunden SAMPENSION tilladelse til at indhente de nødvendige helbredsoplysninger hos læge, hospital m.v. Hvis SAMPENSION vurderer, at medlemmet er berettiget til udbetaling, igangsætter SAMPENSION udbetalingen via Forende Gruppeliv. Når ansøgning igangsættes, orienteres SAMPENSIONS socialkonsulenter. De tager herefter kontakt til medlemmet og tilbyder deres råd og vejledning. Hjælpen er gratis. Død Meddelelse om dødsfald kan gives på forskellig måde, fx fra: Arbejdsgiveren De pårørende Tillidsrepræsentanten CPR-registeret C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

50 Forretningsgange og telefonnumre Side 4 Henvendelse om udbetaling af dødsfaldssummen fra gruppelivsforsikringen skal ske til SAMPENSION, selv om det er Forenede Gruppeliv, der står for en eventuel udbetaling. I forbindelse med et dødsfald vil SAMPENSION søge oplysning om, hvem de nærmeste pårørende er, og hvem der eventuelt kan kontaktes for yderligere oplysninger. SAMPENSION vil hurtigst muligt skrive til de pårørende og oplyse om, hvad der kommer til udbetaling. Samtidig anmodes om de nødvendige papirer til brug for udbetalingen. SAMPENSION igangsætter en eventuel udbetaling af gruppelivsforsikringens dødsfaldssum via Forenede Gruppeliv. Alderspensionering SAMPENSION vil ca. tre måneder, før medlemmet fylder 65/67 år, fremsende et brev med oplysning om pensionernes størrelse. I brevet skriver SAMPENSION, hvilken dokumentation der er nødvendig for udbetalingen. Hvad kan socialkonsulenterne tilbyde? Socialkonsulenterne giver vejledning om: Samspillet mellem efterløn/offentlige ydelser og forsikringsselskaber Kontakt til offentlige myndigheder Personlige og/eller økonomiske problemer ved sygdom, død, overgang til pension og/eller efterløn Sociallovgivningen og tilgrænsende områder generelt Samspillet med efterløn/offentlige ydelser Under afsnit 18 er samspillet mellem efterløn/sociale ydelser og forsikringsydelser beskrevet. Socialkonsulenterne har specialviden på netop dette område, og ønskes en yderligere uddybning i konkrete tilfælde, kan konsulenterne kontaktes. Hvis medlemmet er fratrådt, er der efter nærmere regler mulighed for at få udbetaling allerede fra 60 år. I givet fald skal kunden ringe til SAMPENSION for at igangsætte udbetalingen. Socialkonsulenter SAMPENSIONS socialkonsulenter har til opgave at rådgive og vejlede medlemmerne og deres pårørende ved fx sygdom, dødsfald, tab af erhvervsevne, alderspensionering, separation og skilsmisse m.m. Alle SAMPENSIONS medlemmer kan frit henvende sig. Socialkonsulenterne videregiver ikke oplysninger om personlige forhold. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

51 Forretningsgange og telefonnumre Side 5 HVILKEN AFDELING? Her kan du finde relevante telefonnumre til SAMPENSION SAMPENSION Afdeling for tjenestemænd varetager spørgsmål vedrørende din tjenestemandspension Medlemsafdelingen sørger for at din forsikring bliver korrekt oprettet, bl.a. med henblik på eventuelle helbredsoplysninger at din forsikring er ajour med korrekte data m.v., efter at du har fået din police/forsikringsoversigt at varetage de spørgsmål, der har tilknytning til fratrædelser, hvor der ikke er tale om en pensionering Afd. for pensionsservice varetager bl.a. alle former for pensionsudbetalinger i forbindelse med alder, død og invaliditet Socialkonsulenter Information/eksterne kurser Udlejning af ejendomme kontakt DanEjendomme as Her kan du blive skrevet op til en lejlighed SAMPENSIONS hjemmeside C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\2. Håndværkere \hv afsnit doc

52 Materiale til medlemmerne Materialet gælder kun overenskomstansatte Police Forsikringsoversigt Depotregnskab Kritisk Sygdom Afsnit 10

53 SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING A/S Tuborg Havnevej 14 DK Hellerup Tlf Fax CVR-nr

54 SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING A/S Tuborg Havnevej 14 DK Hellerup Tlf Fax CVR-nr

55 SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING A/S Tuborg Havnevej 14 DK Hellerup Tlf Fax CVR-nr

56 SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING A/S Tuborg Havnevej 14 DK Hellerup Tlf Fax CVR-nr

57 SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING A/S Tuborg Havnevej 14 DK Hellerup Tlf Fax CVR-nr

58 SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING A/S Tuborg Havnevej 14 DK Hellerup Tlf Fax CVR-nr

59 SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING A/S Tuborg Havnevej 14 DK Hellerup Tlf Fax CVR-nr

60 SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING A/S Tuborg Havnevej 14 DK Hellerup Tlf Fax CVR-nr

61 SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING A/S Tuborg Havnevej 14 DK Hellerup Tlf Fax CVR-nr

62 SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING A/S Tuborg Havnevej 14 DK Hellerup Tlf Fax CVR-nr

63 SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING A/S Tuborg Havnevej 14 DK Hellerup Tlf Fax CVR-nr

Forord SAMPENSION. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Tjenestemandspension. Beregningsprincipper. Materiale til medlemmerne

Forord SAMPENSION. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Tjenestemandspension. Beregningsprincipper. Materiale til medlemmerne Afsnit Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Forord SAMPENSION Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente Tjenestemandspension

Læs mere

Forord SAMPENSION. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Tjenestemandspension. Beregningsprincipper. Materiale til medlemmerne

Forord SAMPENSION. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Tjenestemandspension. Beregningsprincipper. Materiale til medlemmerne Afsnit Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Forord SAMPENSION Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente Tjenestemandspension

Læs mere

Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper

Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper Afsnit Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Forord SAMPENSION og de statsansatte Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente

Læs mere

Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper

Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper Afsnit Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Forord SAMPENSION og de statsansatte Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

PENSIONSREGULATIV. for. bibliotekarer. (KL, ARF, H:S, Frederiksberg og Københavns Kommune) kl arf fre kø hs

PENSIONSREGULATIV. for. bibliotekarer. (KL, ARF, H:S, Frederiksberg og Københavns Kommune) kl arf fre kø hs PENSIONSREGULATIV for bibliotekarer (KL, ARF, H:S, Frederiksberg og Københavns Kommune) - 1 - 1 INDMELDELSE Dette pensionsregulativ gælder for bibliotekarer, som har ret til pensionsordning efter overenskomst

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

Pensionsregulativ af 2013 for kommuner. 23.01 O.13 22/2013 Side 1

Pensionsregulativ af 2013 for kommuner. 23.01 O.13 22/2013 Side 1 Pensionsregulativ af 2013 for kommuner Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Anvendelsesområde... 4 1... 4 Kapitel 2. Egenpension... 4 2... 4 3... 4 4... 5 4a... 6 5... 6 6... 7 7... 8 8...

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Lagtingslov om tjenstemandspension, som senest ændret ved lagtingslov nr. 74 af 13. juni )

Lagtingslov om tjenstemandspension, som senest ændret ved lagtingslov nr. 74 af 13. juni ) Nr. 32 5. juli 1971 Lagtingslov om tjenstemandspension, som senest ændret ved lagtingslov nr. 74 af 13. juni 1995 1) Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Egenpension. Kapitel 3. Ægtefællepension. Kapitel

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Tjenestemandspension

Tjenestemandspension Tjenestemandspension Lovgrundlag: Landstingslov nr. 21 af 18. december 2003 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, 55, der lyder som følger: Der tilkommer tjenestemænd pension

Læs mere

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2005 til 31. december 2006

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2005 til 31. december 2006 Medlemspjece Arbejdsmarkedspensionen Når du indtræder i Arbejdsmarkedspensionen, får du en medlemspjece og en pjece med forsikringsbetingelser. Disse to pjecer bedes du gemme. På grundlag af de kollektive

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken indbetaling af pensionsbidrag for egen regning påbegyndes.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken indbetaling af pensionsbidrag for egen regning påbegyndes. Regulativ 5 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer i Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger (PBU) pr. 1.1.1996, som har fortsat indbetalingen af pensionsbidrag for egen

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

StK:Forsvar. Populærudgave. af Civilarbejderloven DEN OFFENTLIGE GRUPPE

StK:Forsvar. Populærudgave. af Civilarbejderloven DEN OFFENTLIGE GRUPPE StK:Forsvar Populærudgave af Civilarbejderloven 2003 DEN OFFENTLIGE GRUPPE FORORD I 1996 udgav STK:Forsvar en populærudgave af Civilarbejderloven som på ingen måde erstattede lovteksterne i Civilarbejderloven

Læs mere

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,

Læs mere

Din pensionsordning. HK Stat Nordjylland og Sampension

Din pensionsordning. HK Stat Nordjylland og Sampension Din pensionsordning HK Stat Nordjylland og Sampension Følg med i din pensionsordning Logger du dig ind på sampension.dk med din NemID, finder du alt om din egen pensionsordning. Du kan blandt andet se

Læs mere

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2018

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2018 Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2018 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2018. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,

Læs mere

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl.

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område...3 2. Forsikringsydelsen...3

Læs mere

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Ved overenskomstfornyelsen

Læs mere

Pension. 3 i 1 Opsparing. Pensionsregulativ. Betingelser for 3 i 1 Opsparing - 1. januar 2006. Din pensionsordning i KP

Pension. 3 i 1 Opsparing. Pensionsregulativ. Betingelser for 3 i 1 Opsparing - 1. januar 2006. Din pensionsordning i KP 3 i 1 Opsparing (3 i 1 Pension med begrænset risikodækning) Din pensionsordning i KP SAMPENSION Tuborg Havnevej 14 DK - 2900 Hellerup Tlf. 77 33 18 77 Fax 77 33 14 85 www.sampension.dk Pension Betingelser

Læs mere

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl.

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Forsikringsydelsen...

Læs mere

Pension i Sampension. Via Kommunernes Landsforening

Pension i Sampension. Via Kommunernes Landsforening Pension i Sampension Via Kommunernes Landsforening Velkommen til Sampension Aftalegrundlag mellem Kommunernes Landsforening, PF-Personaleforeningen og Sampension. Aftalegrundlaget består af to dele. Pensionsaftalen

Læs mere

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2018

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2018 Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2018 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2018. Ved overenskomstfornyelsen

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. januar 2017

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. januar 2017 Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. januar 2017 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. januar 2017. Ved overenskomstfornyelsen

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl.

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl. KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lærernes Centralorganisation 1 Aftalens område Denne aftale omfatter lærere

Læs mere

December 2010 / Side 1. Pensionsreglement for tjenestemandslignende ansatte ved lokalbanerne af december 2010.

December 2010 / Side 1. Pensionsreglement for tjenestemandslignende ansatte ved lokalbanerne af december 2010. Side 1 Pensionsreglement for tjenestemandslignende ansatte ved lokalbanerne af december 2010. Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Anvendelsesområde... 4 1. Reglementets anvendelsesområde... 4 Kapitel

Læs mere

Beregning af pension pr. 1. januar 2012 til 30. september 2012

Beregning af pension pr. 1. januar 2012 til 30. september 2012 Beregning af pension pr. 1. januar 2012 til 30. september 2012 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. januar 2012. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,

Læs mere

23.01 O.08 28/2008(2) Side 1. Pensionsregulativ af 2008 for tjenestemænd i kommuner inden for KL s forhandlingsområde

23.01 O.08 28/2008(2) Side 1. Pensionsregulativ af 2008 for tjenestemænd i kommuner inden for KL s forhandlingsområde Side 1 Pensionsregulativ af 2008 for tjenestemænd i kommuner inden for KL s forhandlingsområde Indholdsfortegnelse 23.01 Side 2 Side Kapitel 1. Anvendelsesområde... 3 Kapitel 1. Anvendelsesområde... 3

Læs mere

Pensionsregler for tjenestemænd. Regler for tjenestemandspension i hovedtræk

Pensionsregler for tjenestemænd. Regler for tjenestemandspension i hovedtræk Pensionsregler for tjenestemænd Regler for tjenestemandspension i hovedtræk Tjenestemandspension Som tjenestemand er du og dine pårørende berettiget til tjenestemandspension fra din arbejdsgiver. I det

Læs mere

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KL

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KL Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KL LÆRERNES CENTRALORGANISATION AFTALE om gruppelivsforsikring pr. 1. august 2014 for lærere m.fl. 2014 = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale mv. med virkning

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL TAT s temadag for kommende seniorer 1.3.2011 Vi beskæftiger

Læs mere

Tjenestemandspension. Tjenestemandspension. Gennemgang v/gorm Neigaard

Tjenestemandspension. Tjenestemandspension. Gennemgang v/gorm Neigaard Tjenestemandspension Tjenestemandspension Gennemgang v/gorm Neigaard Tjenestemandsbegrebet Indtil omkring 1979 den dominerende ansættelsesform i staten, folkeskolen og folkekirken Baseret på livslang ansættelse,

Læs mere

REGULATIV 4 April 2017

REGULATIV 4 April 2017 REGULATIV 4 April 2017 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014, den 16. april

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

Generelle vilkår. for Kollektiv pensionsordning og Fleksibel pensionsordning Virksomhedsaftaler

Generelle vilkår. for Kollektiv pensionsordning og Fleksibel pensionsordning Virksomhedsaftaler Generelle vilkår for Kollektiv pensionsordning og Fleksibel pensionsordning Virksomhedsaftaler Gældende pr. 1. januar 2015 Indhold Afsnit A Omfattede medarbejdere... 3 Afsnit B Aftaleforholdet og ændringer...

Læs mere

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension TRYGHED - VÆKST - BALANCE LandmandsPension Sådan sikrer du dig selv og din familie økonomisk Kun for medlemmer LandmandsPension af Landbrug&Fødevarer Dine penge - dit ansvar Hvis du vil sikre dig selv

Læs mere

Fremtidig indbetaling sker til Pensionsregulativet for Pensionspakken eller et andet pensionsregulativ efter bestyrelsens generelle anvisninger.

Fremtidig indbetaling sker til Pensionsregulativet for Pensionspakken eller et andet pensionsregulativ efter bestyrelsens generelle anvisninger. Regulativ 1 1 Medlemsoptagelse Stk. 1 Der optages ikke nye medlemmer under dette pensionsregulativ, og der kan fra 1. januar 2007 ikke indbetales yderligere bidrag eller overføres opsparing fra anden pensionsordning.

Læs mere

Gældende fra 1. september 2008 til 30. juni 2009

Gældende fra 1. september 2008 til 30. juni 2009 IP-30-110 September 2008 design: Mark Gry Christiansen Tryk: Kerteminde Tryk Gældende fra 2008 45 30-110 08.indd 45 26/09/08 16:52:14 Arbejdsmarkedspensionen 3 Din arbejdsmarkedspension 5 Ydelser ved alderspensionering

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Din pensionsordning. Musikundervisere på Musikskoleområdet

Din pensionsordning. Musikundervisere på Musikskoleområdet Din pensionsordning Musikundervisere på Musikskoleområdet Følg med i din pensionsordning Logger du dig ind på sampension.dk med din NemID, finder du alt om din egen pensionsordning. Du kan blandt andet

Læs mere

PENSIONSREGLEMENT FOR TJENESTEMANDSLIGNENDE ANSATTE VED LOKALBANERNE AF DECEMBER 2010.

PENSIONSREGLEMENT FOR TJENESTEMANDSLIGNENDE ANSATTE VED LOKALBANERNE AF DECEMBER 2010. PENSIONSREGLEMENT FOR TJENESTEMANDSLIGNENDE ANSATTE VED LOKALBANERNE AF DECEMBER 2010. Bestemmelserne vedrørende pensionsforhold for tjenestemandslignende ansatte ved lokalbanerne(lokalbanetjenestemænd)

Læs mere

Hvilende medlemmer på dette regulativ som genansættes i en stilling med pensionsret i PBU er omfattet af Pensionspakken.

Hvilende medlemmer på dette regulativ som genansættes i en stilling med pensionsret i PBU er omfattet af Pensionspakken. Regulativ 3 1 Medlemsoptagelse Dette pensionsregulativ omfatter bidragsbetalende medlemmer i Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger (PBU) pr. 1.1.1996, der er født 2.1.1941 eller senere. Endvidere

Læs mere

23.01 O.05 15/2006 Side 1. Pensionsregulativ af 2006 for tjenestemænd i kommuner inden for KL s forhandlingsområde

23.01 O.05 15/2006 Side 1. Pensionsregulativ af 2006 for tjenestemænd i kommuner inden for KL s forhandlingsområde Side 1 Pensionsregulativ af 2006 for tjenestemænd i kommuner inden for KL s forhandlingsområde Indholdsfortegnelse 23.01 Side 2 Side Kapitel 1. Anvendelsesområde...3 Kapitel 2. Egenpension...3 Kapitel

Læs mere

INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Hvornår kan du få invalidepension? 4 Vurdering af erhvervsevnen 4 Ansøgning 5 Børnepension 5 Dokumentation ved udbetaling

Læs mere

8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse

8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse 8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. Lægernes Pension pensionskassen for læger 24.03.2017 54/20 Side 2/6 I denne pjece kan

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16 Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16 I. Medlemsoptagelse 1. Som medlemmer af pensionskassen optages uden afgivelse af helbredsoplysninger

Læs mere

Pensionsregulativ Pr. 01. januar 2014

Pensionsregulativ Pr. 01. januar 2014 Pensionsregulativ Pr. 01. januar 2014 For kunder optaget i PMF Pension før 1. januar 2002 1 INDMELDELSE... 4 OPLYSNINGER... 4 URIGTIGE OPLYSNINGER... 4 2 HELBREDSFORHOLD... 4 A. GENEREL BEGRÆNSNING...

Læs mere

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2004 til 31. december 2004

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2004 til 31. december 2004 Medlemspjece Arbejdsmarkedspensionen Når du indtræder i Arbejdsmarkedspensionen, får du en medlemspjece og en pjece med forsikringsbetingelser. Disse to pjecer bedes du gemme. På grundlag af de kollektive

Læs mere

Gældende fra 1. januar 2007 til 31. august 2008

Gældende fra 1. januar 2007 til 31. august 2008 Medlemspjece Gældende fra 2007 Arbejdsmarkedspensionen 3 Din arbejdsmarkedspension 5 Ydelser ved alderspensionering 7 Ydelser ved dødsfald 10 Ydelser ved invaliditet 14 Engangssum ved visse kritiske sygdomme

Læs mere

C.603/ Side 1. Cirkulære nr. 603 af marts 1999 J.nr /98

C.603/ Side 1. Cirkulære nr. 603 af marts 1999 J.nr /98 C.603/ 21.02 Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Cirkulære nr. 603 af marts 1999 J.nr. 7-2101-9/98 OPSAT PENSION Vedlagt følger cirkulære om beregning af opsatte pensioner,

Læs mere

Pensionsregulativet PBU

Pensionsregulativet PBU Pensionsregulativet PBU 1. juli 2014 Østerfælled Torv 3 2100 København Ø Tlf. 35 27 28 00 Fax 35 27 28 29 E-mail: pbu@pbu.dk CVR-nr. 17 34 04 84 Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger Pensionsregulativet

Læs mere

v/annelise Rosenberg, Lærernes Pension og Claus Jens Hansen, PFA Pension

v/annelise Rosenberg, Lærernes Pension og Claus Jens Hansen, PFA Pension v/annelise Rosenberg, Lærernes Pension og Claus Jens Hansen, PFA Pension Når du skal planlægge din pension Du skal spørge dig selv om Hvordan du vil leve? Hvad har du sparet op til pension? Har du andre

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Kommunale og Sundhedskartellet Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1.

Læs mere

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr. 71 97 15 11

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr. 71 97 15 11 Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr. 71 97 15 11 I. Medlemsoptagelse 1. Som medlemmer af pensionskassen optages uden afgivelse af helbredsoplysninger sygeplejersker

Læs mere

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension. af L r

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension. af L r Ku Sådan sikrer du dig selv og din familie økonomisk or medlemm nf er af L r LandmandsPension an dbru ødev g&f are TRYGHED - VÆKST - BALANCE LandmandsPension Dine penge - dit ansvar Hvis du vil sikre dig

Læs mere

PFA Start. Dansk Erhverv

PFA Start. Dansk Erhverv Vilkår for PFA Start udbudt af PFA Pension, forsikringsaktieselskab (PFA Pension) for Dansk Erhverv PFA Start for Dansk Erhverv, version 2.0 1 Vilkår for PFA Start udbudt af PFA Pension, forsikringsaktieselskab

Læs mere

Orientering om Gruppeliv. for ansatte hos. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Orientering om Gruppeliv. for ansatte hos. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Orientering om Gruppeliv for ansatte hos Mejeribrugets Arbejdsgiverforening INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Hvornår bliver jeg tilmeldt? 3 2. Hvad omfatter gruppeordningen? 3 3. Regulering af forsikringen

Læs mere

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort om din nye pensionsordning din lærerpension 1 pension Brug lidt tid på din nye nu! PENSION handler OM din økono MI. hvad du fx har at leve af, når du trækker

Læs mere

Velkommen. tilbage hos os. Tag stilling. til din pensionsordning nu. og lad så os passe på den for dig

Velkommen. tilbage hos os. Tag stilling. til din pensionsordning nu. og lad så os passe på den for dig Velkommen tilbage hos os Tag stilling til din pensionsordning nu og lad så os passe på den for dig brug lidt tid på din nye pensionsordning så du er sikker på, at den passer til dig Velkommen tilbage til

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

Telia pensionsordning. Pension

Telia pensionsordning. Pension Telia pensionsordning Pension Velkommen Telias pensionsordning 2 Forsikringer 3 - Dine forsikringer 4 - Forsikringsoversigt 5 Drømmer du om en alderdom med plads til det hele, så få dig en god pensionsordning

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse PENSIONSREGULATIV FOR TDC Pensionskasse Dette regulativ er vedtaget i forbindelse med fusionen af KTAS Pensionskasse, Jydsk Telefons Pensionskasse og Fyns Telefons Pensionskasse på ekstraordinære generalforsamlinger

Læs mere

Tjenestemandspension er

Tjenestemandspension er Tjenestemandspension er en løbende og livsvarig ved indtrædende/afsked pga alder (baseret på optjening/opsparing) sygdom (forsikringsmæssig dækning af risiko for sygdom) dødsfald (risikodækning af forsørgelsen

Læs mere

Pensionsregulativ. - for bibliotekarer ansat i kommunerne, regionerne eller staten, som er optaget i 3 i 1 Livspension pr. 1. maj 2007 eller senere.

Pensionsregulativ. - for bibliotekarer ansat i kommunerne, regionerne eller staten, som er optaget i 3 i 1 Livspension pr. 1. maj 2007 eller senere. Pensionsregulativ - for bibliotekarer ansat i kommunerne, regionerne eller staten, som er optaget i 3 i 1 Livspension pr. 1. maj 2007 eller senere. Din pensionsordning i SAMPENSION Pension Betingelser

Læs mere

21.02.1 Side 1 PENSIONSREGULATIV FOR TJENESTEMÆND ANSAT I REGIONERNE

21.02.1 Side 1 PENSIONSREGULATIV FOR TJENESTEMÆND ANSAT I REGIONERNE Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN PENSIONSREGULATIV FOR TJENESTEMÆND ANSAT I REGIONERNE **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende overenskomst/aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Pensionsregulativ for. 3 i 1 Pension

Pensionsregulativ for. 3 i 1 Pension Pensionsregulativ for 3 i 1 Pension for bibliotekarer ansat i (amts)kommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab, som er optaget i pensionsordningen pr. 1. januar 2006 eller senere. Betingelser for pensionsordningen

Læs mere

PFA PLUS TIL MEDLEMMER MED CO10 PENSION

PFA PLUS TIL MEDLEMMER MED CO10 PENSION PFA PLUS TIL MEDLEMMER MED CO10 PENSION 1 EN ATTRAKTIV OG FLEKSIBEL PENSIONSORDNING Kære medlem CO10 har aftalt en ny pensionsløsning med PFA, der gælder for dig, fordi dine ansættelsesvilkår er en del

Læs mere

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE KUN FOR SELVSTÆNDIGE SIKRING AF DIG OG DIN FAMILIE PENSIONSOPSPARING DANMARKS MÅSKE BEDSTE PENSIONSPAKKE FOR SELVSTÆNDIGE - EN ORDNING IGENNEM TOPDANMARK Fordels-Pension I

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

REGULATIV 4 Juli 2015

REGULATIV 4 Juli 2015 REGULATIV 4 Juli 2015 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014 og den 16.

Læs mere

Generelle vilkår. for 3 i 1 Livspension og 3 i 1 Pension Virksomhedsaftaler

Generelle vilkår. for 3 i 1 Livspension og 3 i 1 Pension Virksomhedsaftaler Generelle vilkår for 3 i 1 Livspension og 3 i 1 Pension Virksomhedsaftaler Gældende pr. 1. april 2015 Indhold Afsnit A Omfattede medarbejdere... 3 Afsnit B Aftaleforholdet og ændringer... 5 Afsnit C Tilmelding

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE

PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE Dette regulativ er senest ajourført Februar 2009 1 Hovedpunkter: Almindelige bestemmelser 1 Pensionsvilkår 2-5 Overførselsregler 6 og 7 Forskellige bestemmelser

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab. For. tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse

Forsikringsbetingelser. for. PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab. For. tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse Forsikringsbetingelser for PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab For tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse (Gammel pensionsordning) Gældende fra den 1. januar 2015 Generelle

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Pension med med muligheder mange muligheder

Pension med med muligheder mange muligheder Pension med Pensionmange med muligheder mange muligheder Brug livet! Det handler om dig Pension handler ikke kun om fremtiden, når du en dag går på pension. Det handler også om dit liv i dag. Pharmadanmark

Læs mere

Din pensionsordning. HK Privat Nordjylland og Sampension

Din pensionsordning. HK Privat Nordjylland og Sampension Din pensionsordning HK Privat Nordjylland og Sampension Følg din pension og kend dine forsikringer Logger du dig ind på sampension.dk med din NemID, finder du alt om din egen pensionsordning. Du kan blandt

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. oktober 2008 for tjenestemænd og visse andre ansatte KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Indholdsfortegnelse

Læs mere

DSR-møde Det handler om DIN pensionsordning i PKA

DSR-møde Det handler om DIN pensionsordning i PKA DSR-møde Det handler om DIN pensionsordning i PKA Sygdom Død Alderdom v. 21.09.2017 pka.dk 2 Opdater dine oplysninger ved login 3 Hvad indeholder din pensionsordning? Gruppesummer 2018 Sum ved død Sum

Læs mere

Pensionsordningen for lærere i friskolen og efterskolen

Pensionsordningen for lærere i friskolen og efterskolen J.nr. 2016-7022-0011 Finansministeriets regulativ af 30. september 2016 Pensionsordningen for lærere i friskolen og efterskolen I. Pensionsordningen 1. Pensionsordningens navn er "Pensionsordningen for

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 93 og 99 i Lærernes Pension. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 93 og 99 i Lærernes Pension. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 93 og 99 i Lærernes Pension For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse

Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse KL Side 1 I henhold til 23, stk. 1 og 2, i pensionsregulativ af 2006 for tjenestemænd for kommuner inden for KL s forhandlingsområde fastsættes følgende regler om fratrædelsesgodtgørelse:

Læs mere

PENSION MED GODE MULIGHEDER

PENSION MED GODE MULIGHEDER PENSION MED GODE MULIGHEDER EN ATTRAKTIV OG FLEKSIBEL LEDERPENSION TILPAS ORDNINGEN TIL DIT LIV Pension handler ikke kun om fremtiden, når du en dag går på pension. Det handler også om dit liv i dag. Om

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension. af L r

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension. af L r Ku Sådan sikrer du dig selv og din familie økonomisk or medlemm nf er af L r LandmandsPension an dbru ødev g&f are TRYGHED - VÆKST - BALANCE LandmandsPension Dine penge - dit valg Hvis du vil sikre dig

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Bilag: Forenkling af regulativer Yderligere oplysninger til medlemmerne

Bilag: Forenkling af regulativer Yderligere oplysninger til medlemmerne Bilag: Forenkling af regulativer Yderligere oplysninger til medlemmerne Forslag Bestyrelsen foreslår, at de fire eksisterende regulativer samles under et nyt forenklet regulativ. I praksis sker det ved,

Læs mere