INKLUSION OG ANERKENDELSE I

Transkript

1 INKLUSION OG ANERKENDELSE I ARBEJDET MED TOSPROGEDE BØRN I BØRNEHAVEN INCLUSION AND RECOGNITION WHILE WORKING WITH BILINGUAL CHILDREN IN A DAYCARE BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: LEVKE PETERSEN - PA11808 VEJLEDER: POUL-ERIK FELDSTED ANTAL TEGN: ANTAL SIDER: 26 AFLEVERINGSDATO: UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AABENRAA

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE CASE INKLUSION HVAD ER INKLUSION? HVAD ER RUMMELIGHED? HVAD ER EKSKLUSION? DIFFERENTIEREDE FÆLLESSKABER DEN INKLUDERENDE PÆDAGOGIK INKLUDERENDE PÆDAGOGIK I PRAKSIS - INTERVIEW LP- MODELLEN SOM INKLUDERENDE METODE ANERKENDELSE HVAD ER ANERKENDELSE? BERIT BAE S FIRE ANERKENDELSESDIMENSIONER - KOMMUNIKATION SOM METODE AXEL HONNETHS ANERKENDELSESTEORI - ET BREDERE SYN ICDP SOM PÆDAGOGISK METODE DET TOSPROGEDE BARN HVAD BETYDER TOSPROGETHED? TILEGNELSE AF ANDETSPROG KONSTRUKTIVISTISKE, SOCIALKONSTRUKTIVISTISKE OG INTERAKTIONISTISKE PERSPEKTIV PÅ SPROG FORDELE I AT VÆRE TOSPROGET SPROGSTIMULERENDE AKTIVITETER PÆDAGOGENS ROLLE IFT. INKLUSION, ANERKENDELSE OG SPROG KONKLUSION LITTERATUR BILAG 1

3 1.0 Indledning I Danmark har der været stigende opmærksomhed på barnets sprogudvikling, især med fokus på det tosprogede barn. Her fokuserer man på, hvordan daginstitutionerne kan have indflydelse og kan være med til at forbedre læringssituationerne 1. Langt de fleste småbørn tilbringer mange timer i daginstitutionen. I denne periode udvikles sproget hos barnet eksplosivt. Pædagoger har således et stort ansvar for at tilrettelægge hverdagen og skabe rammer, hvor børnene gennem aktiv deltagelse i fællesskabet og situationer med fælles opmærksomhed kan tilegne sig et stort og nuanceret ordforråd og sprogudviklingen bliver øget 2. Dette står også beskrevet i dagtilbudsloven 8 som handler om de otte læreplanstemaer indenfor den pædagogiske profession som blandt andet omhandler barnets sprogudvikling 3. Opmærksomhed på sprog er af så stor betydning, fordi det er en hjælp til at kommunikere og vi bliver i stand til at udtrykke følelser, behov og tanker samt at sproget giver en følelse af selvværd og livskvalitet 4. Endvidere er et varieret sprog en forudsætning, for at kunne deltage i det nuværende samfund, samt at ytre sine meninger på en selvstændig måde, således at man føler sig inkluderet i fællesskabet 5. Jeg har gennem mine praktikperioder oplevet, at tosprogede børn tit bliver ekskluderet, da de andre børn fornemmer, at det er vanskeligt at tale med dem. Derfor er det vigtigt at institutionerne bærer tydeligt præg af børnenes forskellige baggrunde for derigennem at vise, at alle børns baggrunde har en værdi, således at hvert barn føler sig anerkendt og inkluderet i fællesskabet 6. Dette kan kobles sammen med Salamanca-erklæringen, hvor daginstitutionerne skal arbejde inkluderende i den pædagogiske praksis. Her er idealet, at arbejde ud fra en inkluderende pædagogik, især for at undgå eksklusion af børn og at sikre deres trivsel, læring og udvikling 7. Dette betyder at opmærksomheden flyttes fra barnets ret til udvikling, til barnets ret til deltagelse. Det er vigtigt at fokusere på inklusion og anerkendelse, da vi som menneske udvikler os og opnår læring gennem fællesskabet 8. 1 Sandvik & Spurkland, 2011, s.7 2 Maarssø & Noack, 2007, s.87 3 retsinformation.dk 4 Sidenius, 2009, s Mors, 2007, s.17 6 Løntoft & Raal, 2002, s.63 7 inklusionsudvikling.dk (se litt.) 8 Hansen, 2010, s.179 Side 1 af 26

4 På baggrund af ovenstående indledning og min interesse for emnet tosprogede børn og det dertilhørende pædagogiske arbejde, samt at jeg selv er tosproget, blev der sat gang i mine tanker og refleksioner. Således er jeg nået frem til følgende problemformulering: 1.1 Problemformulering Hvordan kan jeg som pædagog inkludere det tosprogede børnehavebarn på en anerkendende måde, samt hvilken pædagogisk metode kan være relevant i forhold hertil? 1.2 Metode I dette afsnit ønsker jeg, at gøre rede for mine metodiske overvejelser. Jeg vil gennem et interview, teori, og erfaringer fra praktikperioden, arbejde mig frem til metoder og redskaber, som understøtter inklusion af det tosprogede barn gennem anerkendelse. Jeg vil starte med en case om en tosprogede 4 ½ årige dreng som bliver ekskluderet af fællesskabet. Denne case baserer på oplevelser og erfaringer, samt at den er konstrueret med udgangspunkt i bogen Inklusion når det lykkes af Bo Clausen og Karen Sørensen. Denne case vil jeg inddrage gennemgående i opgaven med henblik på at analysere teorien. Overordnet er min opgave delt op i fire afsnit I første afsnit vil jeg komme ind på, hvordan man definerer inklusion, eksklusion og rummelighed, hvor jeg vil inddrage Bent Madsens målperspektiver for inklusion. Jeg vil yderligere fokusere på differentierede fællesskaber, hvor jeg vil bruge Ida Kornerups redegørelse, samt at jeg gerne vil komme med et forslag om den inkluderende pædagogik, hvor jeg vil tage afsæt i Struves, Madsens, Clausens og Sørensens forståelse. I denne forbindelse vil jeg gerne supplere med mit interview, som jeg har gennemført med en pædagog og som handler om den inkluderende pædagogik i praksis. Dernæst vil jeg inddrage LP-modellen som inkluderende metode og pædagogisk redskab. Jeg har valgt denne model, fordi jeg gennem mine praktikperioder har skabt kendskab til denne, samt at den er yderst relevant i forhold til min opgave. Det andet afsnit handler om begrebet anerkendelse, hvor jeg vil starte med en generel definition af begrebet, og efterfølgende vil inddrage Berit Baes fire anerkendelsesdimensioner og Axel Honneths teori om de tre sfærer for anerkendelse. Jeg har valgt disse teoretikere, fordi Bae Side 2 af 26

5 vægter kommunikationen og relationen mellem barnet og pædagogen, hvorimod Honneth forstå anerkendelse som mere end dig-og-mig relationer og som et universelt behov for at udvikle identitet. Derudover vil der følge et afsnit om ICDP-modellen, hvor jeg vil tage udgangspunkt i de otte samspilstemaer, og belyse hvorfor den er relevant i arbejdet med anerkendelse. I det tredje afsnit, vil jeg se nærmere på begrebet tosprogethed, samt barnets tilegnelse af andetsproget. Desuden vil jeg tage udgangspunkt i det konstruktivistiske, socialkonstruktivistiske og interaktionistiske perspektiv i forbindelse med sprog, hvor jeg vil inddrage teoretikere som Piaget, Vygotsky og Tomaselleo. Grunden til at jeg har valgt disse tre teoretikere er, at de alle vægter de sociale faktorer med henblik på barnets sprogudvikling, samt at de fokuserer på omsorgspersonens rolle. Endvidere vil jeg komme ind på fordelene i at være tosproget, hvor jeg vil gøre brug af forskellige undersøgelser af University of Strathclyde og University of Cagliari. Derudover vil jeg komme med forslag til sprogstimulerende aktiviteter, således at man som pædagog skaber et trygt sprogmiljø. Sidste afsnit indeholder vigtigheden med henblik på pædagogens rolle, og arbejdet med inklusion af tosprogede børnehavebørn på en anerkendende måde. Her vil jeg inddrage forskellige pædagogiske overvejelser, pædagogens egen opfattelse, samt perspektivere Honneths tre sfærer i pædagogisk praksis. Til sidst vil jeg komme med en afrunding på opgaven. 1.3 Case Mustafa er en aktiv og glad dreng på 4 ½ år, som er født og opvokset i Danmark, men har tyrkisk som modersmål. Hans forældre er gode til det danske sprog, hvorimod Mustafa først er startet på at lære det danske sprog da han var 3 ½ år, fordi han ikke tidligere har været i institutionen. Mustafa blander tit sprogene dansk og tyrkisk sammen, hvilket medfører at der opstår sociale og sproglige barrierer i forhold til hans relation til børnene og pædagogerne i institutionen. Der har f.eks. været en situation hvor han sidder ved bordet og spiller billedlotteri med en pige. Her trækker Mustafa en brik, hvor man kan se et billede af en blind mand, der går med armbind og hvid stok. Mustafa ved godt, hvad dette betyder og prøver på at forklare pigen det han kan se. Han kommer til at blande sprogene sammen og pigen kigger forvirret, begynder at grine og går væk. Side 3 af 26

6 Mustafa bliver ked af det og sætter sig i et hjørne og prøver på at få opmærksomheden fra pædagogen. Pædagogen spørger: Hvorfor er du ked af det, Mustafa? Drengen svarer: Hun griner af mig og vil ikke lege med mig! Pædagogen: Man behøver ikke at græde, så prøv og find noget andet du kan lege med. I starten af børnehavetiden var der ingen problemer og Mustafa trives og havde god social kontakt, men efter et stykke tid blev det synligt, at børnene prøvede at undgå ham. Endvidere startede børnene at griner af ham, og drillede ham på grund af hans udtalelse. Da Mustafa ikke ved, hvordan han skal forholde sig, samt at han tit bliver fravalgt i aktiviteter, fører det til at han udvikler en udadreagerende adfærd. Pædagogerne observerer drengen i forskellige situationer, hvor de har opdaget at Mustafa møder megen negativ kontakt i dagligdagen, fordi han meget tit er i konflikter. Endvidere er det påfaldende at de voksne i børnehaven ikke har tillid til ham. Dette kunne man se i situationen, hvor Mustafa spurgte pædagogen, om han måtte ud på legepladsen sammen med Noah og han ikke fik lov, fordi der bare ikke var tid. 2.0 Inklusion Grunden til, at inklusion er et stort tema i den pædagogiske profession i Danmark, skyldes at landet har underskrevet UNESCO s Salamanca-erklæring i 1994, samt tilsluttet sig FNkonventionen i FN-konventionen har til formål at alle deltagerstater skal sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer, der blandt andet fokuserer på at personer med særlige behov får den nødvendige støtte de har brug for 9. Disse visioner har medført at inklusion skal omsættes i den pædagogiske praksis som er nedskrevet i blandt andet dagtilbudsloven og de pædagogiske læreplaner 10. I følgende afsnit vil jeg beskrive, hvordan man kan definere og forstå begreberne inklusion og eksklusion. Der er mange som sidestiller inklusion med rummelighed. Derfor mener jeg at det er vigtigt at have en fælles forståelse af begreberne. 9 inklusionsudvikling.dk (se litt.) 10 Madsen, 2009, s. 12 Side 4 af 26

7 2.1 Hvad er inklusion? Center for inklusion definerer begrebet således: Inklusion betyder som tidligere nævnt at medregne, og som sådan forudsætter inklusion såvel rummelighed som social integration. Inklusion indbefatter at der sker et perspektivskifte fra individ til system, der må bestræbe sig på at være optimal for alle børn og unge 11. Meningen med inklusion er at daginstitutionerne skal tage hensyn til forskelligheder hos børnene samt forskelle i forudsætninger og potentiale. Inklusion er en proces, hvor læringsmiljøet og de sociale fællesskaber er fokusområder 12. Det er vigtigt, at alle børn har den opfattelse af, at være en værdifuld deltager som kan bidrage til og tilhøre det faglige og sociale fællesskab, uanset deres evner, baggrund og forudsætninger 13. Begrebet inklusion kan deles i to forskellige niveauer; det politiske og det pædagogisk faglige niveau. Det politiske niveau omhandler en politisk vision, som har til formål at skabe et samfund, hvor alle borgere, uanset etnisk herkomst, social baggrund eller særlige behov, har lige muligheder for at deltage i samfundet. Det pædagogiske niveau betyder at inklusion ses som et ideal, hvor der skal skabes udviklings- og læringsmiljøer som inkluderer alle børn trods forskelligheder og hvor alle har lige ret til deltagelse 14. Ifølge Bent Madsen er der tre målperspektiver for inklusion, som er vigtige for pædagoger at inddrage i den pædagogiske dagligdag. I hans første perspektiv, mener han at man skal udvide og differentiere sine normalitetsforventninger. Dette vil betyde, at pædagogen med henblik på institutionen og samfundet, skal udvide de forventninger man har i forhold til det normale. I det andet perspektiv tager Madsen udgangspunkt i den sociale diversitet, som en samfundsmæssig værdi, hvor han anerkender dette som et vigtigt element for barnets læring og udvikling. Daginstitutionerne skal dermed skabe rammer for et åbent fællesskab, som alle individer kan være en del af. I det sidste målperspektiv mener han, at pædagogen skal skabe betingelser for at alle børn har mulighed for at være en del af et fællesskab med både børn og voksne. 11 Struve, 2009, s Ibid. 2009, s Clausen & Sørensen, 2012, s Madsen, 2009, s.13 Side 5 af 26

8 Her kan pædagogen tage udgangspunkt i at skabe læringsmiljøer som rummer alle børns udviklingsniveauer. Ligeledes er det vigtigt, at man fokuserer på lige adgangsbetingelser for at forhindre ekskluderende mekanismer 15. I forhold til casen kan man se, at Mustafa mangler grundlæggende støtte fra pædagogen for at opleve den følelse af at blive inkluderet. Jeg vil påpege, at der er mangel på social diversitet, fordi der ikke rigtigt er skabt rammer for et åbent fællesskab, hvor alle individer kan være en del af, samt at pædagogen ikke rigtigt skaber læringsmiljøer, som kan rumme alle forskellige udviklingsmiljøer og dermed forhindrer ekskluderende mekanismer. 2.2 Hvad er rummelighed? Ifølge Den Danske Ordbog handler begrebet om at acceptere forskellige holdninger, samt at skabe rum og plads til alle 16. I praksis vil dette betyde, at man skaber en rummelig daginstitution og et miljø, som kan rumme børns forskelligheder. Ser man på rummelighed, kan barnet godt være tilstede i rummet uden at det er inkluderet i fællesskabet. Derfor er det vigtigt at fastholde, at inklusion fokuserer på aktiv deltagelse 17. I forhold til casen om Mustafa, kan man se at han har svært ved at komme i kontakt og lege med andre børn, fordi han har sproglige problemer og en udadreagerende adfærd. Her kan man sige, at han er tilstede i daginstitutionens fysiske rammer og rummelighed, men ikke bliver inkluderet i fællesskabet. 2.3 Hvad er eksklusion? Ifølge Bent Madsen, skal begrebet inklusion kobles sammen med eksklusion, for at det giver mening. Begreberne inklusion og eksklusion er forudsætninger for hinanden, men endvidere også modsætninger. 15 Madsen, 2005, s ordnet.dk 17 Madsen, 2009, s.14 Side 6 af 26

9 Tanken ved inklusion er, at man minimerer eksklusionsfaktorer i børnenes liv. Her kan man tage udgangspunkt i de tidligere nævnte målperspektiver af Bent Madsen 18. Bent Madsen siger, at begrebet eksklusion har to betydninger: At holde nogen ude, som allerede er uden for, og at støde nogen ud, som hidtil har været inden for 19. Hermed siger han, at eksklusion er en handling, hvor man udelukker individet fra fællesskabet. Dette kan ske gennem en aktiv handling, hvor man ekskluderer og støder individet ud af fællesskabet, eller en mere passiv handling, hvor man forhindrer at individet kan blive en del af fællesskabet 20. Med henblik på Mustafa, kan man sige at han bliver stødt ud af fællesskabet. Dette mener jeg, fordi han i starten af børnehavetiden trives og havde god social kontakt, hvor han var en del af et fællesskab. Men efter et stykke tid prøvede de andre børn at undgå ham og på den måde støde ham ud af fællesskabet. 2.4 Differentierede fællesskaber Ifølge Ida Kornerup bliver differentierede fællesskaber defineret som et åben og fleksibel fællesskab, hvor der er adgangsmuligheder til flere forskellige mindre fællesskaber, som gør det muligt for barnet at afprøve og opnå erfaringer i forskellige roller 21. Overordnet set er der noget som binder dem sammen til en fælleshed. En fælleshed kan forstås som noget fællesskaberne er fælles om. Hvis vi f.eks. forestiller os en daginstitution, kan fællesheden her beskrives som et dannelsessted, hvor der så bliver dannet flere forskellige mindre fællesskaber mellem børnene 22. Hvis man som pædagog vil at fællesheden opretholdes og vil skabe differentierede fællesskaber skal man skabe rum til, at alle børn for adgang til forskellige fællesskaber, således at de har mulighed for at afprøve sig selv i forskellige kontekster. 18 Madsen, 2009, s Madsen, 2005, s ibid. 2005, s Ibid. 2005, s Kornerup, 2009, s Side 7 af 26

10 Pædagogens rolle er dermed at hjælpe barnet til social deltagelse 23. Social deltagelse bidrager til læring og derved kan det siges, at fællesskabets betydning er en væsentlig indikator for barnets læring og udvikling. Her kan man tage udgangspunkt i Vygotsky, hvor han mener, at børn og unge lærer sammen med andre. Hvis vi kobler det sammen med den pædagogiske praksis betyder det, at man på den ene side anerkender barnets selvstændighed og på den anden side skaber mulighed for, at barnet kan begå sig i forskellige sociale kontekster 24. Børn som har vanskeligheder f.eks. Mustafa, har tit brug for støtte fra børnefællesskabet og pædagogerne, for at de kan gennemskue deres anerkendende roller og positioner. Her er det tit pædagogen, som skal sørge for deltagelse i aktiviteter. Dette fremmes bedst i voksenstyrede aktiviteter, hvor der er få regler, åbne roller og legen udvikler sig langsomt. I børnenes egne lege falder børn som Mustafa tit fra, fordi der er for hurtige skift, uforudsigelighed som medvirker at det bliver for uoverskueligt Den inkluderende pædagogik I dagtilbudslovens formålsparagraf 1 nr. 3 står der blandt andet at man i det pædagogiske arbejde skal forebygge eksklusion af børn og unge 26. Derfor vil jeg belyse, hvordan man kan forebygge eksklusion ved hjælp af en inkluderende pædagogik. Inkluderingspædagogikken fokuserer på samspillet mellem børn/børn og børn/voksne. Det handler meget om, at skabe anerkendende relationer til barnet, hvor man som pædagog er lyttende, forstående og prøver på at involvere børnene 27. Kaj Struve siger: at børn og unge som bliver mødt på en anerkendende måde, vil åbne sig, lukke andre ind og skabe mulighed for fællesskab 28. I forhold til min case vil det betyde, at pædagogen i situationen hvor Mustafa bliver ked af det, kunne prøve på at få en samtale i gang om det der er sket, og inddrage pigen i samtalen. 23 Madsen, 2005, s Struve, 2009, s Madsen, 2005, s retsinformation.dk (se litt.) 27 Struve, 2009, s Ibid. 2009, s.33 Side 8 af 26

11 Pædagogen kunne lytte til børnenes oplevelser, og give dem tid til at komme med løsningsforslag. Dermed giver pædagogen tid til at børnene kan forholde sig til deres egne oplevelser af situationen, samt at man anerkender barnets følelser. Ifølge Karen Sørensen og Bo Clausen er der tre punkter som kendetegner den inkluderende pædagogik, som er følgende: en ressourcefokuseret praksis, en anerkendende praksis og en relationskompetente praksis. Relationskompetente praksis betyder, at pædagogen skaber et godt samspil mellem alle børn. I den pædagogiske praksis vil man blandt andet opleve det når pædagogen er tilgængelig for barnet med hensyn til nærvær og opmærksomhed, at pædagogen opbygger en positiv relation til barnet, og viser denne gennem ord og handlinger. Med henblik på Mustafa vil jeg sige, at drengen mangler at opleve den relationskompetente praksis, fordi pædagogen i forskellige situationer ikke er nærværende og opmærksomme overfor ham. Når man som pædagog er ressourcefokuseret, vil man i praksis typisk se det, når pædagogen er deltagende i børnenes leg hvor pædagogen placerer sig blandt børnene, i stedet for at sidde ved siden og observere. Endvidere er det tydeligt idet man har et godt samarbejde med kollegaerne som kan bruges til at udveksle viden, og tale om barnets ressourcer og udvikling, samt at man har kendskab til og kan se kendetegnende på god trivsel og udvikling hos børnene. Der er tale om anerkendende praksis, hvis den voksne ser barnet på dets egne præmisser, samt at man viser respekt for barnets perspektiv. I praksis bliver dette tydeligt, idet pædagogen koncentrerer sig om anerkende og vejlede barnet i at udføre hensigtsmæssige handlinger samt at møde barnet som et menneske, der er indstillet på at samarbejde 29. Bent Madsen tilføjer endvidere, at der skal arbejdes med differentierede fællesskaber, således at alle børn kan for adgang til betydningsfulde fællesskaber med både børn og voksne. Yderligere nævner han, at der er vigtigt, at skabe et tæt forældresamarbejde Inkluderende pædagogik i praksis - interview I sammenhæng med min specialiseringsopgave og min 3. praktikperiode, har jeg indsamlet empiri og gennemført et interview med en pædagog i en børnehave indenfor normalområdet. I følgende afsnit vil jeg komme ind på, hvordan de i dagligdagen arbejder med den inkluderende pædagogik. Børnehaven arbejder med dokumentation som inkluderende metode, hvor man kan 29 Clausen & Sørensen, 2013, s Madsen, 2009, s Side 9 af 26

12 bruge barnets mappe som redskab til at formidle en god børnehavetid, med gode situationer som efterlader følelser og indtryk af deltagelse og at være en del af det sociale fællesskab, samt understøtte barnets sprogudvikling især med henblik på tosprogede børn. Endvidere kan man se at dokumentation har en positiv indflydelse på forældresamarbejdet, som Bent Madsen også ser som en vigtigt pointe indenfor den inkluderende pædagogik. Yderligere fortæller pædagogen at de har en grundlæggende værdi i institutionen og et menneskesyn, som er at have respekt for alle og at alle må være i rummet, samt bidrage med noget. Men hun mener også, at man nogle gange bliver nødt til at ekskludere for at inkludere barnet på et senere tidspunkt 31. Dette udsagn kan kobles sammen med Bent Madsens konstatering, hvor han siger at de to begreber inklusion og eksklusion, er et begrebspar og afhængige af hinanden 32. Med udgangspunkt i Clausen og Sørensens tre grundbegreber i forhold til den inkluderende pædagogik arbejder børnehaven på følgende måde med den relationskompetente og ressourcefokuseret praksis: Hvis vi er inde på stuen eller ude på legepladsen prøver vi pædagoger, at være aktiv deltagende idet vi placerer os på øjenhøjde med børnene f.eks. i sandkassen, eller indenfor på gulvet. Der findes dage, hvor man kun observerer og andre dage, hvor man gennem involvering i legen overtager styring, fordi legen er gået i stå, indtil vi fornemmer at børnene igen har fundet den røde tråd i legen 33. Ud fra dette udsagn kan jeg ligeledes se, at pædagogerne vægter en god relation til børnene. 2.6 LP-modellen som inkluderende metode Individperspektivet er dominerende i den pædagogiske praksis og derfor er der brug for andre perspektiver når der skal udvikles en inkluderende tankegang. Her kan man tage udgangspunkt i LP-modellen, som er en analysemodel udviklet af Thomas Nordahl. Denne model er udviklet på baggrund af forskning indenfor læringsmiljøets betydning for barnets trivsel, læring og udvikling. LP er en forkortelse og står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. 31 Bilag 1, s Madsen, 2009, s Bilag 1, s.2 Side 10 af 26

13 Modellen består af to faser: en analysefase og en strategi og handlefase. Indenfor hver enkelt fase er der fire delfaser som man skal arbejde med. Modellen ser således ud: (Nordahl, Nielsen, Kristoffersen, 2011, s. 16) LP-modellen tager afsæt i Luhmans systemteori. Den systemteoretiske tankegang kommer til udtryk i, hvordan man analyserer problemstillingen ved hjælp af modellen. I analysedelen skal man se de pædagogiske hverdagsproblemer med henblik på tre forskellige perspektiver: Individ-, aktør- og kontekstperspektivet. Ud fra disse tre perspektiver skal pædagogen analysere og reflektere over hvilke opretholdende faktorer, der har indflydelse på den pædagogiske praksis. Hvis vi kobler perspektiverne sammen med min case om Mustafa vil man forstå dette på følgende måde: Kontekstperspektivet tager udgangspunkt i det Mustafa er en del af som f.eks. relationer til børn og voksne personer, normerne og reglerne der er i børnehaven, samt læringsmiljøet. Aktørperspektivet handler om at pædagogen er åben for Mustafas egen oplevelse af situationen. Individperspektivet handler om at henvise til både vanskeligheder og ressourcer Mustafa og familien har. Formålet med at anvende LP-modellen er at pædagogerne danner sig et helhedssyn af problemet, hvor man fokuserer og reflekterer over de faktorer i læringsmiljøet som udløser mistrivsel eller adfærdsproblemer hos børnene Hostrup & Nielsen, 2014, s Side 11 af 26

14 Da man kan sige, at der uden anerkendelse ikke kan opstår inklusion 35, vil jeg derfor i næste afsnit komme med en definition af begrebet anerkendelse, samt inddrage teoretikere som Axel Honneth og Berit Bae. 3.0 Anerkendelse I de sidste år er der kommet mere fokus på begrebet anerkendelse i den pædagogiske profession, fordi det bidrager til en kultur, hvor man har fokus på individuelle styrker, ressourcer og kvaliteter. En anerkendende pædagogik betragtes ofte som en pædagogik, hvor det er i orden at være, som man er Hvad er anerkendelse? Ifølge psykologisk pædagogisk ordbog betyder ordet anerkendelse følgende: at vi har en forståelse af et menneske på grundlag af dets egne forudsætninger. Dvs. at betragte det andet menneske som et gensidigt forhold mellem ligeberettigede parter 37. Anerkendelse betyder ikke kun at anerkende individet for en særlig indsats og handling det har gjort, men at man anerkender det som den person det er. Når man accepterer at der er noget som eksisterer og forholder sig på en bestemt måde, så giver man anerkendelse. Når man føler sig accepteret som den man er, så modtager man anerkendelse 38. Endvidere indebærer ordet, at den voksne skal vise medfølelse, accept og afgrænsning, således at barnet føler sig set og hørt på dets egne præmisser 39. Anerkendelse er livsvigtigt for at et menneske trives. Hvis barnet ikke har fået anerkendelse, så kan det have konsekvenser for barnets selvværd og identitetsdannelse. Man kan sammenligne anerkendelse med ordet bekræftelse, hvor man siger, at man understøtter den andens oplevelse. 35 Clausen & Sørensen, 2012, s Knoop, 2011, s.1 37 Andersen, Hansen & Varming, 2012, s Hertz, 2007 s Krog & Secher, 2010, s.35 Side 12 af 26

15 I denne sammenhæng er det vigtigt at man er nærværende samt at man prøver at forstå den andens oplevelse og omverdenen 40. For at være anerkendende skal vi kunne tage den andens perspektiv og spontan opleve og forstå, at den anden har sit eget center for oplevelse, sine egne motiver og intentioner, og respondere ud fra dette 41. (Møller, 2008) Dette betyder, at oplevelsen ikke er den samme for begge individer, men der opstår et oplevelsesfællesskab, hvor begge individer har forskellige synsvinkler på det der opleves 42. Her kan man f.eks. tage udgangspunkt i situationen, hvor Mustafa er blevet afvist af pigen og er ked af det og sidder i hjørnet og prøver på at få pædagogens opmærksomhed. I stedet for at pædagogen afviser ham og siger: Man behøver ikke at græde, så prøv og find noget andet du kan lege med, kunne pædagogen kigge opmærksomt på Mustafa og sige: Jeg kan godt se, at der er sket noget Mustafa. Vil du ikke sidde her på sofaen sammen med mig, så kan vi lige snakke om det der er sket? Endvidere kunne hun efter samtalen sige: Det er virkelig dumt at pigen griner af dig. Det skal hun lade være med! Her møder pædagogen Mustafa i hans oplevelse, hvor hun er sammen med ham i hans tanker og følelser. 3.2 Berit Bae s fire anerkendelsesdimensioner - kommunikation som metode Begrebet anerkendelse bliver med henblik på den pædagogiske praksis og Berit Bae s definition tit beskrevet som en relation mellem pædagogen og barnet, hvor man fokuserer på anerkendelsen i form af dialogen. Denne måde åbner for nye tilgange i den pædagogiske dagligdag, hvor man respekterer forskelligheder hos børn, samt at man er åben for nye tiltag, hvor man prøver på at tage det enkeltes barns behov alvorlige 43. For at barnet kan udvikle en sund selvfølelse, skal det opleve en følelse af at blive set, hørt og taget alvorligt og blive accepteret. Dette syn på barnet som en kompetent samspilspartner er dokumenteret af blandt andet Daniel Stern, John Bowlby og Berit Bae. Alle tre forsker, 40 Ritchie, 2012, s Ritchie, 2012, s Ibid. 2012, s Lind & Gregersen, 2010 s.79 Side 13 af 26

16 fastholder fokus på barnets perspektiv, hensigt, opmærksomhed, følelser og på voksnes initiativ 44. Forståelsen for anerkendelse som dialog hænger sammen med Sterns udviklingspsykologi, hvor han blandt andet siger at barnet allerede fra fødslen er parat til at indgå i interaktion med den sociale omverden. For at omsorgspersonerne kan understøtte barnets udvikling er det vigtigt, at man er opmærksom på barnets følelsesmæssige tilstand og at man sender barnet et tegn, der har sammenhæng med følelsen, samt at barnet oplever, at følelser kan deles med andre individer. Stern kalder dette for affektiv afstemning, som er et forløb, hvor barnet og omsorgspersonen forsøger på at afstemme hinanden. Ifølge Stern skal man anerkende hele barnets følelsesliv, både de gode og de dårlige sider. Dette kan kobles sammen med Berit Baes argumenter for vigtigheder af anerkendelse i form af dialog i daginstitutionerne 45. Hun nævner fire anerkendelsesdimensioner: forståelse og indlevelse, åbenhed, bekræftelse samt selvforståelse og selvafgrænsning. Forståelse og indlevelse betyder at man kan indleve sig og at kunne fornemme, hvad der foregår i barnets hoved. I forhold til Mustafa kan man tage udgangspunkt i situationer, hvor han bliver udadreagerende. Her er det f.eks. ikke nok at man skælder ud på drengen, men at man finder ud af, hvorfor han reagerer således. Åbenhed indebærer at man som pædagog skal være åbent for at undersøge, hvad det andet menneske føler og oplever. I dagligdagen vil dette betyde, at man ikke altid skal være mistænksomme overfor børnene. I forhold til Mustafa vil dette betyde at pædagogen er åbent overfor drengens følelser, samt at man ikke er mistænksomme overfor ham. Som f.eks. i situationen, hvor han spurgte om han måtte lege med Noah på legepladsen. Her kunne man både inddrage anerkendelse men også tankegangen om inklusion. Bekræftelse vil sige, at man deler og prøver på at forstå barnets oplevelse, således at barnet har fornemmelsen af, at den voksne har forstået og ved, hvad det føler og oplever. I forhold til min case, kan man tage udgangspunkt i situationen, hvor Mustafa bliver ked af det og prøver på at få opmærksomheden af pædagogen. Her vil det være oplagt at snakke med ham om det han har oplevet, og prøve på at forstå hans oplevelse, og hjælpe ham med at finde en løsning. 44 Clausen & Sørensen, 2012, s Lind & Gregersen, 2010, s Side 14 af 26

17 Selvrefleksion og selvafgrænsning kan ses som en forudsætning til at de andre ovennævnte anerkendelsesdimensioner. Dette handler om at man som pædagog kan skelne mellem det der foregår i en selv og det der foregår i barnet Axel Honneths anerkendelsesteori - et bredere syn Anerkendelsesbegrebet havde allerede en central betydning i Hegels teori. Her skelnede Hegel mellem det han kalder for trælbunden anerkendelse og gensidig anerkendelse. Trælbunden anerkendelse er kendetegnet ved, at parterne er fastlåst i forhold til hinanden, her tager han især udgangspunkt i herre og slave forhold. Gensidig anerkendelse betyder derimod, at parterne forholder sig som selvstændige individer overfor hinanden. Hegel beskæftiger sig således med anerkendelsesbegrebet, som er knyttet til relationen og samspillet mellem mennesker og fokuserer på de processer der er med til at skabe og påvirke en relation til andre mennesker 47. Den tyske filosof og sociolog, Axel Honneth, har med afsæt i blandt andet Hegels tankegang udformet en ny teori 48, hvor han mener at anerkendelse handler om mere end de nære relationer. Han ser anerkendelse endvidere i en samfundsmæssig sammenhæng 49. For at være anerkendt som menneske, skal man være medlem af det samfund, man er del af, både ved at have lige rettigheder, og ved at man accepteres og inkluderes i praksisfællesskaber 50. Honneths anerkendelsesbegreb kan deles i tre forskellige anerkendelsesfærer som udfolder sig i forskellige sammenhæng: 1) Privatsfæren: Det er den første anerkendelsesform og kaldes også for kærlighedssfæren. Her drejer det sig om kærligheden, forholdet og de nære sociale relationer mellem familie og nære venner 51. Er disse relationer vellykkede har barnet allerede erhvervet kompetencer til at begå sig i en konfliktfyldt verden, samt at denne sfære er en betingelse for at udvikle selvtillid. 46 Krogh & Smidt, 2007, s Krogh & Smidt, 2009, s Nørgaard, 2005, s Lind & Gregersen, 2010, s Ibid. 2010, s Ibid. 2010, s.87 Side 15 af 26

18 Endvidere kan individet med henblik på denne form for anerkendelse udtrykke sig og agte sig selv som en person som kan agere og medvirke i nære fællesskaber og i samfundet 52. 2) Retsligesfæren: Denne anerkendelse gives igennem de universelle rettigheder og lovmæssige relationer, hvor man har samme muligheder som alle andre medlemmer i samfundet. Anerkendelse med henblik på rettigheder sikrer individet de muligheder for at kunne realisere sig som et selvstændigt menneske og sin frihed. Gennem denne form for anerkendelse styrkes individets oplevelse af selvrespekt. 3) Solidaritetsfære: I denne sfære viser anerkendelsen sig gennem relationen til gruppen, fællesskabet eller samfundet, hvor individets deltagelse bliver anerkendt. Man bliver set, værdsat for sine evner, kvaliteter og handlinger, samt man dermed bliver accepteret som den man er. Denne form for anerkendelse udvikler værdsættelsen af sig selv som del af et solidarisk fællesskab. Individet skal gennemleve alle tre sfærer for at blive til et individ, hvor det har erhvervet de tre grundlæggende former for forholden sig til sig selv. Disse tre former som jeg har nævnt ovenover, er: selvtillid, selvrespekt og selvværdsættelse. Hvis de tre former ikke udvikles og realiseres taler man om uligevægt mellem de tre anerkendelsessfærer ICDP som pædagogisk metode I forbindelse med anerkendelse og relationsarbejde i praksis kan man bruge ICDP-programmet som redskab og model. ICDP er en forkortelse af International Child Development Program og er en metode udviklet af den norske psykologiprofessor Karsten Hundeide. Modellen er et relationsorienteret og empatibaseret program rettet mod barnets omsorgsgivere og det pædagogiske område, da børn er afhængige og knyttet til deres voksne omsorgspersoner. Relationer er som ilt for barnets udvikling, og barnet er fra fødslen biologisk disponeret for at indgå i gensidige, fint justerede relationelle samspil med sine nærmeste omsorgspersoner 54. (Hundeide, 2004) 52 Honneth, 2003, s Ibid. 2003, s Clausen & Sørensen, 2012, s.31 Side 16 af 26

19 En vigtigt del af programmet, er at vi som voksne prøver på at fremme et syn på barnet, hvor det opleves som et medmenneske med følelser og hensigter, ligesom vores egne 55. Dette vil dermed betyde, at vi benytter os selv som redskab til at forstå barnet. Programmet baserer på otte temaer om et godt samspil og relationen mellem omsorgsgivere. Disse temaer tager udgangspunkt i tre forskellige former for dialog mellem f.eks. pædagogen og barnet, som kan fremme inklusion og følelsen af at blive anerkendt. 1. Den emotionelt-ekspressive dialog * Vis følelser - vis at du er glad for barnet * Tilpas dig barnet og følg dets initiativ * Tal til barnet om ting, det er optaget af og prøv at få en samtale i gang * Giv ros og anerkendelse for det, barnet kan 2. Den meningsskabende og udvidende dialog * Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed * Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelse og entusiasme. * Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet 3. Den regulerende og grænsedragende dialog * Hjælp barnet med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser på en positiv måde, ved at lede det, vise positive alternativer og planlægge sammen Endvidere mener Hundeide, at man kun kan udvikle et godt samspil, hvis pædagogen har en positiv opfattelse af barnet og kan se barnet som et menneske med udviklingsmuligheder. Endvidere er det vigtigt, at man tænker på hvordan man skal forholde sig overfor barnets forældre. Her kan man f.eks. tage udgangspunkt i syv principper til sensitivering, hvor man fokuserer på hvordan man kan vejlede og hjælpe forældrene. Ligeledes skal der være bestemte 55 Hundeide, 2004, s.7 56 Hundeide, 2013, s Hundeide, 2004, s Side 17 af 26

20 rammebetingelser til stede, for at programmet kan omsættes i praksis og har en effekt på børnene og omgivelserne 58. Det vil betyde at følgende principper for implementering blandt andet er nødvendige for at programmet lykkes: tid, følelsesmæssig tilgængelighed, villighed hos modtageren, hverdagsrutiner som fremmer et bedre samspil, kvalitet og intensivitet af gennemførelsen 59. I følgende afsnit, vil jeg gerne definere ordet tosprogethed, hvordan man tilegner sig andetsproget, hvilke aktiviteter der understøtter udviklingen, samt hvor vigtigt det er at arbejde med anerkendelse og inklusion. 4.0 Det tosprogede barn Den dag barnet starter i daginstitutionen fjerner det sig lidt fra familien og træder et skridt nærmere ind i det offentlige rum. For nogle børn er opstarten en vanskelig periode, især for tosprogede børn. Processen kan tage lang tid og den kan være vanskelig, fordi pædagoger og forældre har et mangelfuldt kendskab til blandt andet livsvilkår, sprog, rutiner og værdier. 4.1 Hvad betyder tosprogethed? Der findes mange forskellige definitioner af begrebet tosprogethed. Ifølge folkeskolens 4a stk. 2 defineres det således: Ved tosprogede børn, forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund eventuelt gennem daginstitutioner og skoler lærer dansk 60. Ordet tosprogethed kan også knyttes sammen med at man taler to sprog lige godt, samt at barnet møder og har brug for to sprog i dagligdagen. Dette kan f.eks. være hvis forældrene taler et andet sprog derhjemme end f.eks. i institutionen Hundeide, 2013, s Ibid. 2013, s Sidenius, 2009, s Ibid. 2009, s.61 Side 18 af 26

21 Dette kan man også sætte i forbindelse med Mustafa, hvor denne definition af begrebet er passende, fordi han taler tyrkisk derhjemme, som er modersmålet og når han er i børnehaven taler han dansk, som i dette tilfælde er andetsproget. 4.2 Tilegnelse af andetsprog Forudsætningen for at et barn udvikler et andetsprog er, at barnet har et grundlæggende kendskab til sit modersmål. Dette kan forklares derved, at barnets modersmål kan sættes i forbindelse med de første følelsesmæssige oplevelser, som er grundlaget for barnets udvikling, samt oplevelse af egen identitet 62. Tosprogede børns tilegnelse af andetsproget forløber på samme måde som tilegnelsen af modersmålet. Dette vil sige, at andetsprogtilegnelse også bliver styrket gennem en meningsfuld interaktion med andre mennesker. Når barnet er ved at lære andetsproget, starter perioden tit med en stille periode, hvor barnet er meget koncentreret på, hvordan sproget lyder samt prøver på at forstå sproget. Efter denne periode benytter barnet sig af det så kaldte mellemsprog eller intersprog, som er et sprog som udvikles fra modersmålet hen mod andetsproget. Her vil barnet benytte sig af elementer og viden fra modersmålet 63. Det er bevist, at andetsproget udvikles på to måder. Den første måde er den, hvor barnet kommer med forskellige enkelte ord og ytringer. Dette kan være ord som man tit bruger i hverdagen som f.eks. sko, mælk, spise, drikke osv. Barnet vil tit gentage ordene efter samtalepartneren, hvor det bliver tydeligt, at vi som pædagoger er en vejleder og sprogmodel for barnet. Den anden måde tager udgangspunkt i, at barnet benytter sig af faste udtryk og omsætter dem i mange situationer også tit, hvor det ikke giver mening Konstruktivistiske, socialkonstruktivistiske og interaktionistiske perspektiv på sprog Indenfor den konstruktivistiske teori, er Piaget den mest kendte teoretiker. Han beskæftiger sig med at barnet gennem aktivitet danner sine kognitive strukturer. Piaget argumenterede imod Chomsky nativistisk syn, hvor han mente at sproget er medfødt Sidenius, 2009, s Sprogpakken.dk, s.1-5 (se litt. tosprogede børn i dagtilbud) 64 Sandvik & Spurkland, 2011, s Sprogpakken.dk, s.8-14 (se litt.forskningskortlægning teorier om sprogtilegnelse) Side 19 af 26

22 Piaget mener derimod at sproget hverken er medfødt eller tillært, men at det er et resultat af barnets aktivitet og kognitiv udvikling. Derudover siger han at de erfaringer barnet gør i sit første leveår f.eks. ved forskellige bevægelser eller brug af sanserne ligger til grund for den kognitive udvikling 66. Piaget mener, at barnets kognitive strukturer udvikles gennem fire bestemte stadier som kaldes følgende: 1. Den sensomotoriske periode 2. Den præoperationelle periode 3. Den konkrete operationers periode 4. Den formelt operationelle periode Barnet udvikler sig fra stadie til stadie gennem adaptionsprocessen dvs. at man tilpasser sig omverdenen. Adaptionen består af to processer: assimilation og akkommodation. Assimilation betyder at de erfaringer man gør sig passer til de kognitive strukturer man allerede har. Hos akkommodation omdannes barnets egne strukturer således at de nye erfaringer kan begribes 67. Disse erfaringer fører så ifølge Piaget til kognitiv udvikling som understøtter sprogets udvikling og et sprogligt samspil 68. Vygotsky er mest kendt for sit socialkonstruktivistisk perspektiv. Ligesom Piaget var han imod Chomskys udsagn om at sproget er medfødt, men Vygotsky mente derimod, at sproget opstår gennem social interaktion 69, hvor han mener at mennesket har brug for andre individer at spejle sig i for at kunne udvikle sig socialt, kognitivt og sprogligt 70. Derudover vægter Vygotsky de kulturelle normer og værdier i barnets udvikling. Både inden for konstruktivismen og den socialkulturelle teori fokuserede man på sammenhængen mellem barnets udvikling af tænkning og sprog. Piaget mente her, at barnet først udvikler tænkning som så fører til udvikling af sproget. Vygotsky havde et andet syn på sammenhængene. Han mente at sproget er adskilt af tænkningen og sprogudviklingen, således ikke nødvendigvis er afhængige af den kognitive udvikling Svensson, 2011, s Hansen, 2005, s Svensson, 2011, s Sprogpakken.dk, s.8-14 (se litt.forskningskortlægning teorier om sprogtilegnelse) 70 Svensson, 2011, ibid. 2011, s Side 20 af 26

23 Han mente endvidere at man skulle tage afsæt i barnets nærmeste udviklingszone, som er afstanden mellem det faktiske- og det potentielle udviklingsniveau, for at opnå læring hos barnet 72. Vygotsky siger: Det som barnet kan udføre i dag i en samarbejdssituation, kan det udføre selvstændigt i morgen 73. Vygotsky og Piaget har haft indflydelse på moderne teorier om sprogtilegnelse, som kaldes for den interaktionistiske teori, som Michael Tomasello står for. Tomasello fokuserer på den kommunikative aspekt af sproget. Ligeledes mener han, at alle individer har et ønske om at kommunikere med omverdenen, og at den kommunikative evne er medfødt. Endvidere vægter Tomasello, ligesom Piaget og Vygotsky, det sociale samspil med henblik på barnets udvikling. Yderligere fremhæver han vigtigheden af den voksne som rollemodel med fokus på børns sprogtilegnelse 74. De sproglige kompetencer styrkes især gennem tætte relationer til de primære og sekundære omsorgspersoner og i situationer, som tager udgangspunkt i fælles opmærksomhed 75. Tomasello antager, at barnet tilegner sig ord ved at afkode hvordan menneskerne i de nære omgivelser anvender sproget, samt at barnet benytter dets almen kognitiv evne til at genkende mønstre i sproget. Sammenfattet vil det betyde, at barnets medfødte evne til at lære sproget er følgende grundlæggende punkter: afkodning af intentioner og mønstergenkendelse Fordele i at være tosproget Der diskuteres meget om fordel og ulemper hos tosprogede børn. Man oplever tit at folk mener, at tosprogethed blandt andet vil medføre store ulemper for barnets udvikling. Der er til gengæld meget forskning omkring dette emne som viser, at tosprogethed medfører kognitive gevinster. 72 Skodvin, 2009, s Lindén,1997, s Sprogpakken.dk, s. 2-6 (se litt. sprogtilegnelse i teori og praksis) 75 Thomsen, 2011, s Sprogpakken.dk, s. 2-6 (se litt. sprogtilegnelse i teori og praksis) Side 21 af 26

24 Disse fordele kan så få en stor betydning i den senere livskarriere 77. Her mener Thomas Harder, at flersprogethed er en væsentlig ressource for det enkelte menneske. Jo flere sprog man kan på et godt niveau, desto nemmere er det at kommunikere med folk fra andre lande, at forstå deres kultur og at man kan anvende denne viden med henblik på uddannelsen, arbejde og ferie 78. En undersøgelse af University of Strathclyde har i samarbejde med det italienske University of Cagliari gennemført undersøgelser som viser, at tosprogede børn klarer sig bedre end børn der kun taler et sprog, især når det gælder at løse problemer eller at tænke kreativt. De siger også at der med henblik på børnenes sproglige udvikling ikke er stor forskelle, men at de tosprogede børn er bedre til at anvende detaljerede ordbeskrivelser Sprogstimulerende aktiviteter Når man planlægger aktiviteter i pædagogisk praksis, er det vigtigt at man er opmærksom på børnenes forskellige alderstrin og niveauer, for at der kan ske en udvikling inden for den nærmeste udviklingszone, som Vygotskys teori står for 80. De mest traditionelle aktiviteter indenfor sprogstimulering er blandt andet lege, rim og remser, sange og dialogisk læsning 81. Når man vil støtte det tosprogede barn i den sproglige udvikling skal man bevidst integrere denne form for stimulering i dagligdagen. Man skal dog være opmærksomt på, at det ikke bærer præg af formel undervisning, men at man forbinder læringen med noget sjovt. Det er f.eks. oplagt at bruge kroppen og musikken, når børnene skal lære noget nyt, fordi disse to faktorer øger barnets sproglige opmærksomhed og de tilegner sig sproget således meget hurtigere 82. Lotte Salling siger til dette: Børn bogstaveligt talt slubrer sproget i sig, når det bliver serveret i selskab med leg, musik, rytme og bevægelse 83. Man kan endvidere støtte barnets sprogudvikling gennem højtlæsning, hvor man kan tage udgangspunkt i dialogisk læsning. 77 Kirk, 2010, s Harder, 2010, s Hoop, 2012, s.3 80 Skodvin, 2009, s Fleischmann, 1999, s Salling, 2011, s ibid. 2011, s.88 Side 22 af 26

25 Dialogisk læsning er velegnet til sprogudviklingen, fordi man inddrager børnene i historien og opretholder en samtale med børnene. I arbejdet med dialogisk læsning er det vigtigt at læse bogen gentagende gange, da det hjælper børnene med at huske nye ord. Når børnene er blevet fortrolige med historien kan man f.eks. inddrage fortællekufferten, hvor børnene har mulighed for at fortælle historien med handskedukker. Man kan yderligere knytte forskellige lege til historier som f.eks. vendespil, hvor man inddrager elementer fra historien. Man kan ligeledes fremstille børnenes egne bøger, hvor man inddrager forskellige billeder fra begivenheder i børnehaven eller hjemmet, samt at barnet må inddrage forskellige elementer som det er optaget af. Denne form for bog kan øge samtalen mellem pædagogen, forældrene og barnet. Barnets sprogudvikling bygger på barnets naturlige nysgerrighed og der skal være plads til at barnet har mulighed for at eksperimentere og få erfaringer. Derfor må man ikke glemme at barnets egne aktiviteter er centrale, når det skal tilegne sig ny viden og færdigheder. Man skal således give plads til, at børnene har tid til at lege selvstændigt med jævnaldrene 84. Dette kan også kobles sammen med Piagets, Vygotskys og Tomasellos tankegang, hvor de siger, at barnet lærer i sociale sammenhæng. Med henblik på Mustafa er det vigtigt at pædagogen støtter ham i sprogudviklingen gennem forskellige aktiviteter. Man behøver ikke at ekskludere ham fra fællesskabet i form af speciel undervisning, men man kan inddrage aktiviteter i f.eks. rundkredsen, således at Mustafa ikke får den fornemmelse af, at han er anderledes. Derudover kan man tage udgangspunkt i min case, hvor Mustafa prøver på at forklare pigen, at manden på brikken er blind. Her kunne pædagogen hjælpe Mustafa med at gentage de rigtige ord og bekræfte ham i, at det er rigtigt hvad han siger. Pædagogen kan yderligere inddrage flere forskellige spørgsmål. Dette ville udløse en stærk og positiv relation mellem drengen og pædagogen og inddragelse i det sociale fællesskab med pigen, samt at der kunne opstår læring. 5.0 Pædagogens rolle ift. inklusion, anerkendelse og sprog Det er vigtigt at man i daginstitutionen lægger vægt på en grundlæggende positiv holdning, hvor man ser tosprogethed som ressource og ikke som et problem. Pædagogen skal være bevidst om at vise anerkendelse over for barnets tosprogethed og den dertilhørende udvikling og skal sørge for at opbygge et trygt sprogmiljø. Dette er nødvendigt for at barnet kan udvikle en sproglige 84 Undervisningsministeriet, 1997, s (se litt.) Side 23 af 26

26 selvtillid som er en forudsætning for en god sprogtilegnelse 85. Det er pædagogernes ansvar at skabe en sproglig stemning hvor alle sprog er velkomne og attraktive. Dette kan man f.eks. gøre idet man selv er nysgerrig overfor andre kulturer samt sprog. Her kan man tage den beslutning, at hvert enkelt barn om morgenen bliver mødt med et godmorgen på deres modersmål. Dette vil sikre og vise anerkendelse, følelsen af inklusion og respekt overfor andre sprog 86. Man kan desvidere planlægge en emneuge eller holde en rundkreds, hvor man snakker om forskellige kulturer, sprog og at vi alle sammen er forskellige inden i og udenpå. Her kan man fokusere på både ligheder og forskelle på tværs af etniciteten. Børnene skal udvikle nysgerrighed og jo mere nuanceret forståelse vi har af vores egen baggrund, jo bedre kan vi rumme, at andre mennesker taler et andet sprog eller ser anderledes ud end os 87. Dette vil med sandsynlighed medvirke at Mustafa bliver anerkendt og inkluderet i børnefællesskaberne. Pædagogens rolle er som nævnt tidligere at skabe differentierede fællesskaber og inddrage Mustafa i disse, således at han kan afprøve sig selv i forskellige kontekster, samt at han er en del af fællesskabet. Det er vigtigt at arbejde med en anerkendende tilgang overfor Mustafa og alle andre børn. Her skal pædagogen forholde sig åbent og empatisk overfor Mustafas oplevelse og selvforståelse 88. Pædagogen kan her bruge Berit Bae s fire anerkendelsesdimensioner som redskab til at indgå i anerkendende dialoger. Endvidere skal pædagogen med henblik på Axel Honneths anerkendelsesteori være bevidst om sin rolle. Med henblik på de tre sfærer kan man uden tvivl sætte daginstitutionen under privatsfæren. I praksis er det pædagogen der overtager forældrenes rolle i de timer, hvor barnet er i børnehaven. Her handler det om at videregive kærlighed, og opbygge en tæt relation til barnet. Endvidere skal pædagogen afstemme og respektere barnets ønsker, følelser, behov samt at støtte barnet i at det bliver et selvstændigt individ. Da barnet er en del af et fællesskab i daginstitutionen, hvor mange forskellige børn og voksne deltager og man tager udgangspunkt i det enkelte individ og helheden, oplever barnet ligeledes anerkendelse med henblik på den retslige sfære og sfæren for solidaritet. Her skal man som pædagog arbejde hen mod, at institutionen bliver til et fællesskab, hvor der er plads til alle børn samt deres forskelligheder, således at de føler sig værdsat. 85 Sidenius, 2009, s Ginman & Schrøder, 2010, s BUPL, 2001, s Krog & Secher, 2010 s.35 Side 24 af 26