Transition til demokrati og rational choice

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transition til demokrati og rational choice"

Transkript

1 Hovedopgave Sommereksamen 2000 Transition til demokrati og rational choice belyst ved den ungarske transition til demokrati Afleveret den 29. maj 2000 Lau Caspar Thygesen Vejledningshold 1 Søren Riishøj

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering, metode og analyseramme Problemformulering Formål Opgavens opbygning Metodiske og teoretiske overvejelser Rational choice Det rationelle menneske Metodologisk individualisme Positivisme Teoretiske overvejelser Det rationelle menneske kritik og forsvar af antagelsen Hvorfor rational choice og transitologi Eliters centrale rolle Analyseramme Aktørdefinition Modeller Den overordnede model Spilteori Tipping game Setter-model Analyseafsnit De indledende manøvrer Aktører Den overordnede model Den første fase. Hvorfor valgte de ungarske politikere i MSZMP reformer? Den anden fase. Oppositionen opstår og organiserer sig Den tredje fase. Rundbordssamtalerne Den fjerde fase. Folkeafstemningen november Vurdering af rational choice-tilgangen Konklusion...41 Bilag I Partierne i Ungarn...47 Bilag II den overordnede model

3 1. Indledning Ungarns vej fra totalitært diktatur til parlamentarisk demokrati begyndte den 23. oktober Den ungarske revolution, det kortlevede nationale råb om frihed fra stalinistisk diktatur og sovjetisk dominans, begyndte denne dag. Den næste begivenhed på vejen til national uafhængighed og politisk demokrati var indsættelsen af et frit valgt nationalt parlament og af en koalitionsregering under ledelse af ministerpræsident Jószef Antall efter valget i Formålet med denne opgave er at analysere de vigtigste begivenheder og identificere nøgleaktørerne i årene frem til valget Under sådanne emotionelle politiske situationer, hvor en nations politiske regler skal laves grundlæggende om, vil der spille mange følelser ind hos nøgleaktørerne. De rammer, som det politiske liv havde handlet inden for i over fyrre år, skulle pludselig laves om og dette vakte mange følelser hos befolkningen og de centrale politiske aktører. Men er det alligevel muligt at analysere en så speciel situation ved hjælp af en antagelse om, at mennesket handler rationelt? Ungarns transition til demokrati var karakteriseret af et ikke-voldeligt forhandlingsmiljø, hvor en splittelse i kommunistpartiet medførte at partiet selv initierede liberaliseringen af det ungarske politiske og økonomiske samfund, og hvor der var forhandlinger mellem regime og opposition gennem hele processen. For at en transition til demokrati kan foregå på denne måde, må de politiske eliter have haft interesse i en sådan udvikling. Jeg forestiller mig derfor, at de centrale aktører i transitionen har foretaget forskellige rationelle overvejelser under forhandlingerne med transitionens andre centrale aktører. Det bemærkelsesværdige ved Ungarns transition er da også, at der ikke foregik store massebevægelser i samfundet mod regimet under transitionen, som man så med Solidaritet i Polen 1. Støtten til regimet forsvandt heller ikke pludseligt, som man så i Tjekkoslovakiet 2, men i Ungarn var der derimod forhandlinger mellem lederne af regimet og oppositionen uden en stor mobilisering af befolkningen 3. 1 Paul G. Lewis: Central Europe Since 1945 (1994), Longman Group UK Limited, side Juan Linz & Alfred Stepan: Problems of Democratic Transition and Consolidation: Southern Europe, South America, and Post-Communist Europe (1996), Johns Hopkins University Press, side Som eksempel kan tages titlen på Rudolf L. Tökes: Hungary's Negotiated Revolution (1996), Cambridge University Press. 3

4 2. Problemformulering, metode og analyseramme 2.1. Problemformulering Opgavens problemformulering er følgende: Kan teorier, der tager udgangspunkt i det rationelle menneske, forklare Ungarns transition til demokrati? Og kan man på den baggrund postulere, at dette udgangspunkt har en generel berettigelse ved analyser af transitioner? Problemformuleringen består således af to spørgsmål. Disse spørgsmål indeholder flere begreber, der bør defineres. Det ene centrale begreb er den grundlæggende antagelse om det rationelle menneske, der vil ligge som antagelse gennem hele opgaven. Da dette begreb er grundlaget for opgaven, vil jeg bruge mere plads på det nedenfor (afsnit og ). Det andet centrale begreb er transition (til demokrati). Transition betyder overgang fra en tilstand til en ny tilstand og har således ikke nødvendigvis noget med demokratisk transition at gøre 4. I Ungarns tilfælde i perioden fra 1985 til 1990 betyder transitionen overgangen fra et post-totalitært regime 5 til et demokrati. 6 Som det også fremgår af problemformuleringen er det empiriske felt Ungarn. Grunden til dette er at den ungarske transition var en forhandlet overgang, hvor eliterne i regimet og oppositionen var i centrum gennem processen, og jeg derfor forestiller mig, at disse aktører har haft forskellige rationelle overvejelser i disse forhandlingssituationer. 4 Det antages dog ofte implicit af demokratiseringsteoretikere, at overgangen er fra et ikke-demokratisk regime til demokrati (Adam Przeworski: Democracy and the market - Political and economic reforms in Eastern Europe and Latin America (1991), Cambridge University Press, side 37). 5 Juan Linz & Alfred Stepan: Problems of democratic transition and consolidation : southern Europe, South America, and post-communist Europe (1996), Johns Hopkins University Press, side Man skelner ofte mellem transition til demokrati og konsolidering af demokrati. Transitionen er overgangen til demokrati, mens konsolideringen af demokratiet sker, når demokratiet internaliseres i landet. Fokus i denne opgave bliver på transitionen og ikke på den efterfølgende konsolidering (Juan Linz & Alfred Stepan: Problems of Democratic Transition and Consolidation: Southern Europe, South America, and Post-Communist Europe (1996), Johns Hopkins University Press, side 3). 4

5 Det andet spørgsmål i problemformuleringen indeholder en diskussion af tilgangens berettigelse inden for transitionsstudiet og vil blive behandlet i næste afsnit Formål I problemformuleringen findes to formål med opgaven. Det første er at teste den grundlæggende antagelse om det rationelle menneske på en case - Ungarns transition til demokrati. Denne testning er dog også midlet til det andet formål: At overveje om antagelsen om det rationelle menneske er en brugbar antagelse i studiet af transitioner. Der er således to opgaver i denne opgave. Sådanne overvejelser kan diskuteres inden for en mere bred ramme om, hvad formålet med videnskab er. Man kan opstille flere formål med videnskab, men jeg vil her fokusere på tre 7 : 1. At søge forklaringer på et fænomen. 2. At teste og raffinere teorier. 3. At kunne opstille forudsigelser. Formålet med analyseafsnittet i denne opgave (afsnit 3) er at forklare den ungarske transition, dvs. det første formål med videnskab. Dette stemmer overens med problemformuleringens første spørgsmål. Denne analyse vil i afslutningen af afsnit 3 danne ramme for en diskussion af rational choicetilgangens styrker og svagheder, dvs. det andet formål. Det sidste formål er relevant i en videre diskussion af tilgangens berettigelse i studiet af transitioner. Denne diskussion vil jeg lade stå hen til konklusionen, hvor jeg vil overveje om tilgangen er rimelig og brugbar til andre analyser, og om man derfor har mulighed for at kunne opstille forudsigelser. Nu er problemformuleringen og opgavens formål opstillet. Jeg går derfor videre til opgavens opbygning. 7 Disse mål har jeg fundet ved at kombinere Charles C. Ragin: Constructing Social Research (1994), SAGE Publications Company og Hans. O. Melberg: Et forsvar for antagelsen om rasjonalitet (1998), fra (printet den 2. april 2000). Formålene skal dog ikke forstås som udtømmende, men blot at de er relevante i forhold til denne opgave. 5

6 Opgavens opbygning I den resterende del af afsnit 2 vil de metodologiske og teoretiske overvejelser blive ekspliciteret (afsnit 2.2.), og opgavens analyseramme vil kort blive gennemgået (afsnit 2.3.). Denne modelgennemgang vil ikke være udtømmende, men vil dog give et indtryk af modellernes centrale begreber. Den egentlige modelgennemgang vil ske i forbindelse med analysen (afsnit 3). Analysen omhandler den politiske situation i Ungarn fra den begyndende splittelse i regimet juni 1985 til folkeafstemningen november Jeg vil først opstille aktørerne i opgaven og gennemgå opgavens overordnede model i forhold til Ungarn (afsnit 3.1.). I selve analysen har jeg valgt at fokusere på fire faser i den ungarske transition. Disse fire faser indfanger selvfølgelig ikke alle de elementer, der skete under transitionen, men de er dog de mest centrale i processen mod det demokratiske valg i Dette skyldes, at interaktionen mellem de relevante aktører i disse faser var specielt afgørende for det videre forløb i transitionen. De fire faser er kernen i analyseafsnittet (afsnit 3.2. til 3.5.). De fire analyseafsnit benytter forskellige modeller, der er velegnet til at forklare aktørernes handlinger netop på dette tidspunkt i transitionen. Modellerne vil blive gennemgået under analyserammen (afsnit ). De fire faser vil her kort blive gennemgået for at give et første indtryk af de centrale faser i transitionen til demokrati. 1. Den første fase omhandler Hungarian Socialist Worker s Party s (MSZMP) 8 valg om at starte liberaliseringen af regimet for at opnå større opbakning i samfundet. Det vil blive tydeliggjort, at det ikke var hensigten hos flere reformkommunister, at der også skulle ske en demokratisering som følge af liberaliseringen. 2. I den anden fase opstår og organiserer oppositionen sig (september 1987 til slutningen af 1988). Det forklares med forventningerne til antallet af deltagere i protesterne mod regimet har effekt på hvor mange, der reelt deltager. 3. Den tredje fase er rundbordssamtalerne (juni - september 1989). Disse forhandlinger omhandlede de institutionelle rammer for det kommende demokrati og vil blive forklaret ved at se på interaktionen mellem reformkræfterne i regimet og oppositionen. 8 Se bilag I for en oversigt over de relevante ungarske partier. 6

7 4. Fjerde fase drejer sig om folkeafstemningen november Denne fase vil blive forklaret med en model, der fokuserer på agendasætterens privilegerede status. Denne del af processen er interessant, da den på afgørende vis influerede præsidentens rolle i det nye demokrati. Disse fire faser vil blive forklaret med forskellige modeller. På trods af, at modellerne er forskellige, har de dog alle en fælles grundlæggende antagelse, nemlig antagelsen om det rationelle menneske. Efter disse fire faser er gennemgået vil jeg forsøge at vurdere rational choice-tilgangens styrker og svagheder (afsnit 3.6.), for derefter at nå til konklusionen, hvor jeg vil samle op på resultaterne i opgaven og svare på problemformuleringen. Afslutningsvis vil jeg opstille nogle tentative perspektiveringer på de indsamlede resultater. Nu har vi således fået en gennemgang af problemformuleringen, opgavens formål og opgavens opbygning. Nu vender vi os mod de metodologiske og teoretiske overvejelser, der ligger bag disse valg Metodiske og teoretiske overvejelser Afsnittet vil blive inddelt i to underafsnit. Det første omhandler den metodologiske tilgang (rational choice) og hvilke metodologiske forskrifter dette giver. Det andet afsnit forsøger at give nogle teoretiske argumenter for dette metodologiske valg Rational choice Denne opgave skriver sig ind i rational choice-tilgangen, der er en distinkt metodologi i politologi 9. Tilgangen indeholder en antagelse om rationel handling, som skal bruges i opgaven. Det fundamentale metodologiske krav i rational choice-teori er, at sociale fænomener kan forklares ved individuelle agenters handling, og at disse handlinger kan forstås som rationelle valg foretaget af agenterne på baggrund af deres individuelle præferencer og bindinger med det mål at maksimere deres respektive subjektivt forventede nytte Patrick Dunleavy & Brendan O'Leary: Theories of the State - The Politics of Liberal Democracy (1987), The Macmillan Press LTD, side Peter Kurrild-Klitgaard: Rational Choice, Collective Action and the Paradox of Rebellion (1996), Institute of Political Science, University of Copenhagen, side

8 I denne definition af rational choice-teori er der to interessante elementer, som bør udfoldes. Det rationelle menneske og metodologisk individualisme. Desuden benytter rational choice-teoretikere sig også af det positivistiske videnskabsideal 11. Disse tre elementer vil blive gennemgået i det følgende Det rationelle menneske Det rationelle menneske vil blive defineret med fire antagelser om hvordan aktører handler ved valg 12 : 1. Individer vælger mellem alternative handlinger. 2. Individer vælger på basis af deres præferencer. 3. Individer vælger inden for de bindinger de møder. 4. Individer vælger på en måde så de forsøger at opnå deres mest ønskede mål. Kurrild-Klitgaard mener, at de fire antagelser til en vis grad deles af alle tilhængere af rational choicetilgangen, og at de fire antagelser derfor fremstår som rational choice-tilgangen i dens mest abstrakte og generelle form Metodologisk individualisme En anden grundlæggende antagelse i rational choice-tilgangen, som også kan læses ud fra den første antagelse, er, at sociale fænomener skal forklares ved at aflede de principper, der styrer det enkelte individs adfærd og beskrive de situationer, som det enkelte individ handler i. Retningen for samfundsvidenskabelige forklaringer skal altid gå fra det enkelte individ til sociale fænomener. Sociale fænomener er ikke kvalitativt forskelligt fra summen af individers handlinger og tanker. Hvis vi analyserer sociale fænomener ned til deres grundlæggende dele, står vi med en samling uafhængige individer, der er udstyret med bestemte typer af egenskaber og forståelse af sin handlingssituation Patrick Dunleavy & Brendan O'Leary: Theories of the State - The Politics of Liberal Democracy (1987), The Macmillan Press LTD, side Peter Kurrild-Klitgaard: Rational Choice, Collective Action and the Paradox of Rebellion (1996), Institute of Political Science, University of Copenhagen, side Det er dog værd at bemærke, at det langt fra er alle rational choice-teoretikere, der mener, at denne beskrivelse af mennesket er en udtømmende beskrivelse, da der i den virkelige verden f.eks. findes individer med inkonsistente præferencer eller altruistiske mennesker. Formålet med at tage de grundlæggende antagelser er dog at se, hvor langt man kan komme med dem i at beskrive kollektive handlinger og udeblevne kollektive handlinger (Patrick Dunleavy & Brendan O'Leary: Theories of the State - The Politics of Liberal Democracy (1987), The Macmillan Press LTD, side 91). Desuden skal det bemærkes at selv om man antager, at aktører handler i overensstemmelse med de fire antagelser, betyder det ikke nødvendigvis at det vil skabe rationelle kollektive konsekvenser. Ikke-intenderede konsekvenser af interaktion mellem aktører vil ofte forekomme. 14 Nils Gilje & Harald Grimen: Samfunnsvitenskapenes forutsetninger - Innføring i samfunnsvitenskapenes vitenskapsfilosofi (1995), Universitetsforlaget, side

9 Positivisme Ud over at tage udgangspunkt i rationelle individer, er rational choice-teoretikeres metodologi positivistisk. Der forsøges at formulere universelle love eller hypoteser, som skal testes empirisk for at blive verificeret eller falsificeret. Teorier skal konstrueres i tre trin: Først formuleres nogle simple og fundamentale antagelser om hvordan mennesket handler (f.eks. rationelt), derefter laves et antal logiske deduktioner for at opstille nogle præcise, testbare hypoteser, der så endelig testes empirisk. 15 Rational choice-teoretikere tager afstand fra induktive ræsonnementer, der kun tager udgangspunkt i erfaring. I stedet for bør man benytte deduktive ræsonnementer, der kan producere logisk opbyggede og empirisk testbare hypoteser 16. Disse teoretikere understreger nødvendigheden af at benytte så få og præcise antagelser, at man kan identificere de elementer, der forklarer udfaldet og på den baggrund ved empirisk testning opstille generaliserede hypoteser, som så kan testes empirisk på andre cases. Når et givent sæt af alternativer, relevante aktører og præferencer kan opstilles, kan man udlede implikationerne af en sådan situation. Hvis disse implikationer ikke stemmer overens med den empiriske testning, kan man udvide eller ændre præmisserne for at give en mere adækvat beskrivelse af virkeligheden 17. Nu har jeg således opstillet de metodologiske forskrifter. Men hvad er argumentet for disse forskrifter? Det vil jeg se på nu Teoretiske overvejelser Det rationelle menneske kritik og forsvar af antagelsen Det er ovenfor ekspliciteret, hvad der menes med det rationelle menneske i denne opgave. Dette antropologiske udgangspunkt er dog en omdiskuteret antagelse. Man kan enten kritisere selve antagelsen, eller man kan udvide rationalitetsbegrebet med andre end den rent strategiske forståelse af rationalitet, som jeg har skitseret ovenfor (afsnit ). Max Weber 18 fremhævede at den strategiske 15 Patrick Dunleavy & Brendan O'Leary: Theories of the State - The Politics of Liberal Democracy (1987), The Macmillan Press LTD, side Ibid., side Josep M. Colomer: Game Theory and the Transition to Democracy - The Spanish Model (1995), Edward Elgar Publishing Limited, side Weber, Max: Economy and Society (1978), The University of California Press. 9

10 ikke var den eneste rationalitetsforståelse og forskellige rationalitetsforståelser kan da også genfindes i litteraturen 19. Formålet med at henlede opmærksomheden på dette er, at understrege, at den formålsrationelle forståelse af rationalitet i denne opgave kan kritiseres, da der findes andre rationalitetsforståelser. Et andet kritikpunkt kommer fra relativismen, der påpeger, at alle standarder (f.eks. rationalitet) er kulturspecifikke. Hver kultur har sine egne standarder, som ikke gælder for andre kulturer. I samfundsvidenskaberne må man derfor være påpasselig med at basere teorier og modeller på absolutte, kulturuafhængige standarder 20. Disse to kritikpunkter er ganske korrekte. Antagelsen kan dog begrundes på tre måder: Den første begrundelse er det såkaldte barmhjertighedsprincip. Det tager udgangspunkt i at samfundsforskeren baserer forskningen på observationer af menneskers handlinger og en fortolkning af disse observationer. Der er det problem ved empirisk videnskab, at man skal forstå, hvad mennesker gør og siger. Man kan som udgangspunkt, for at forstå, hvad en person gør og siger, begynde med antagelsen, at han er en fornuftig person, da det ikke virker rimeligt (som udgangspunkt) at antage, at personen er ufornuftig. Det er mest formålstjenligt som udgangspunkt at antage, at mennesket handler rationelt 21. Det andet argument er, at det at deltage i en videnskabelig diskussion forudsætter den implicitte antagelse om, at mennesker kan overbevises, at de vælger at tro på gode argumenter. Det vil derfor være problematisk at antage at mennesket er styret af andet end rationalitet, fordi samfundsforskningen i sig selv forudsætter rationalitet og mulighed for valg 22. Det sidste argument er, at der er foretaget undersøgelser af, hvordan mennesket handler ved repetition af samme øvelse, hvor det blev vist, at forsøgspersonerne efter seks gentagne øvelser var tæt på at være 19 Som eksemplar vil jeg henvise til Steven Saxonberg: The 'Velvet Revolution' and the Limits of Rational Choice Models i Czech Sociological Review, vol. 7, (1999), Øyvind Østerud: Statsvitenskap - innføring i politisk analyse (1991), Universitetsforlaget, Peter Kurrild-Klitgaard: Rational Choice, Collective Action and the Paradox of Rebellion (1996), Institute of Political Science, University of Copenhagen og Nils Gilje & Harald Grimen: Samfunnsvitenskapenes forutsetninger - Innføring i samfunnsvitenskapenes vitenskapsfilosofi (1995), Universitetsforlaget. 20 Nils Gilje & Harald Grimen: Samfunnsvitenskapenes forutsetninger - Innføring i samfunnsvitenskapenes vitenskapsfilosofi (1995), Universitetsforlaget, side Ibid., side Hans. O. Melberg: Et forsvar for antagelsen om rasjonalitet (1998), Printet den 2. april 2000, side

11 perfekt konsistente i deres valg. Hvis mennesket altid er drevet af andet end rationalitet er det svært at forklare, hvorfor vi ændrer opførsel, når vi får mulighed for at justere adfærden på grund af erfaring 23. Efter disse betragtninger om rationalitet, vil jeg slutte af med at slå fast, at jeg i analysen vil benytte mig af den strategiske rationalitetsforståelse. Jeg vil efter analysen vurdere om dette har været en rimelig antagelse. Jeg vil nu bevæge mig videre til at diskutere rational choice-tilgangens berettigelse i transitionsstudiet Hvorfor rational choice og transitologi En transition er en regimeændring, dvs. at det er de grundlæggende regler for spillet (det politiske spil), der forhandles om. Interaktionen mellem de relevante aktører vil derfor være mindre bundet af institutionelle bindinger end under 'normale' politiske forhold. Reglerne for interaktion er mere upræcise eller slet ikke defineret. I denne situation vil visse aktører samarbejde med hinanden, da de kan dele samme opfattelse af den mest fordelagtige opbygning af det politiske spil. Disse to karakteristiske kendetegn ved en transitionsproces - en mindre binding af institutionelle rammer og mulighed for samarbejde mellem aktørerne - skaber en situation, hvor aktørerne i høj grad har mulighed for at benytte sig af strategiske overvejelser. Netop ved strategisk handlen er redskaberne fra rational choice oplagte at bruge. 24 Men hvilke rationelle aktører skal benyttes i denne opgave? 23 Ibid., side Colomer Colomer, Josep M.: Game Theory and the Transition to Democracy - The Spanish Model (1995), Edward Elgar Publishing Limited, side

12 Eliters centrale rolle 25 Det antages i denne opgave er eliter spiller en central rolle i transitioner. For at kunne benytte en rational choice-tilgang på transitionsstudiet er det nødvendigt at have aktører med præferencer. Dette burde være individer (jvf. metodologisk individualisme), men dette vil medføre at analysen bliver uoverskuelig, da der indgår mange aktører i en transition. Der vil i opgaven derfor blive foretaget et kunstgreb ved at opstille grupperne som aktører. Det vil dog ikke blive påstået, at disse grupper er fasttømrede størrelser, da individerne godt kan rykke rundt mellem grupperne. I opgaven vil der blive benyttet en terminologi, hvor der opstilles fire politiske aktører. Disse fire aktører bliver gennemgået i næste afsnit (2.3.1.). Nu har vi således gennemgået problemformuleringen og de metodologiske overvejelser. Den opgave, der står tilbage inden analysen, er at opstille analyserammen Analyseramme Analyserammen er sammenstykket af flere modeller, der vil blive brugt i de fire faser i den ungarske transition. Disse modeller vil kort blive gennemgået i det følgende, men først er det nødvendigt at opstille opgavens aktører Aktørdefinition Der vil i opgaven blive benyttet fire politiske aktører 26 : Hard-liners og reformers 27 i det autoritære regime og moderates og radicals i oppositionen. Hard-liners mener at bevarelsen af det autoritære 25 Antagelsen om eliters centrale rolle i transitionen er central i en debat inden for transitions-studiet. Debatten foregår mellem to overordnede tilgange til at forklare demokratisering: Modernisme og transitologi. Disse tilgange kan kort opstilles: Modernisme. Denne tilgangsvinkel er strukturel, da sammenhængen mellem demokratisk regime på den ene side og social struktur, økonomiske forhold, politiske institutioner og internationale vilkår på den anden side undersøges. Bestemte strukturtræk fremstilles som betingelser eller fremmende faktorer for et demokratisk styre. Transitologi. Her fokuseres på den politiske proces og eliters initiativer og valg, der medfører bevægelsen fra et autoritært regime til et liberalt demokrati. Der lægges altså større vægt på centrale aktørers værdier, strategivalg og handlinger og der vies mindre interesse for de muligheder og begrænsninger forskellige situationer skaber (Øyvind Østerud: Statsvitenskap - innføring i politisk analyse (1991), Universitetsforlaget, side ). Jeg vil i denne opgave skrive mig ind i transitologi-tilgangen, pga. den udprægede elitefokus. 26 Denne terminologi er fra Guillermo O'Donnell & Philippe C. Schmitter: Transition from Authoritarian Rule: Tentative Conclusions about Uncertain Democracies (1986), John Hopkins University Press. Jeg har modificeret terminologien, men strukturen er den samme. 27 Guillermo O Donnell & Philippe Schmitter: Transition from Authoritarian Rule: Tentative Conclusions about Uncertain Democracies (1986), John Hopkins University Press kalder denne aktør for soft-liner og Adam Przeworski: Democracy and the market - Political and economic reforms in Eastern Europe and Latin America (1991), Cambridge University Press kalder denne aktør for liberalizer (dog kun i starten af transitionen). Jeg har valgt termen reformer gennem hele processen, 12

13 regime er muligt og ønskeligt, hvis ikke ved at afværge alle demokratiske tiltag, så ved at opretholde en facade bag hvilken de kan opretholde deres autoritære magt. Den gruppe består selvfølgelig af flere fraktioner, men den grundlæggende kerne er formet af modstanden mod den demokratiske uorden. Reformers kan i starten af det autoritære regime være svære at skelne fra hard-liners, da de kan have samme tilbøjelighed til at undertrykke opstande og benytte arbitrær magt. Det, der gør denne gruppe til reformers, er dens større opmærksomhed på det autoritære regimes legitimitet eller mangel på samme. Reformers mener, at der ikke kan ventes for lang tid på at visse friheder introduceres; under alle omstændigheder i et sådant omfang at den moderate opposition og den internationale opinion er tilfredsstillet. Moderates og radicals kan være svære at skelne i en transition, da de begge ønsker at fremme demokrati. Det eneste, der gør disse aktører forskellige, er deres risikovillighed 28. Radicals bliver derfor i denne opgave opfattet som mere risikovillige og kompromisløse demokrater end moderates. Det er vigtigt at huske at disse grupper ikke er fasttømrede størrelser gennem hele processen, da præferencer kan ændres over tid Modeller Nu er aktørerne således blevet præciseret. Vi bevæger os derfor videre til en gennemgang af den model, der bliver brugt overordnet i opgaven og de modeller, der vil blive brugt i de fire faser. Dette er blot ment som en kort gennemgang af modellerne, hvor centrale begreber introduceres. Yderligere gennemgang vil være i analysen Den overordnede model Jeg vil i opgaven gøre brug af en overordnet transitionsmodel, der er sammensat af tre teorier 30. Modellen er gengivet i bilag II. Denne model forsøger at indfange de centrale valg aktørerne foretager i fordi termen passer bedst overens med ungarsk empiri, hvor denne aktør ønskede at reformere det kommunistiske system og fordi jeg tror, at man undgår misforståelser ved at fastholde den samme terminologi gennem hele opgaven. 28 Adam Przeworski: Democracy and the market - Political and economic reforms in Eastern Europe and Latin America (1991), Cambridge University Press, side Samuel P. Huntington: The Third Wave - Democractization in the Late Twentieth Century (1991), University of Oklahoma Press, side 129 beskriver hvordan reformers mål med at reformere, ændrer sig gennem processen. 13

14 løbet af transitionen. Modellen er ment som en overordnet model for, hvordan en transition kan ende ved demokrati eller ved andre udfald (f.eks. borgerkrig, en optagning af oppositionen i regimet eller et demokrati med garantier til det tidligere regime 31 ). I modellen er der både aktører og valg. Bollerne i figuren er aktører (f.eks. reformers og opposition). Disse aktører skal gennem modellen vælge mellem to muligheder. Disse valg er stregerne mellem bollerne (f.eks. reformers skal i starten vælge mellem handlingen 'status quo' eller handlingen 'liberalisering'). Der er to forudsætninger i modellen. Den første er at aktører skal falde ind i de fire aktørtyper, som er opstillet oven for. Den anden forudsætning er at ingen af aktørerne må besidde væsentlig mere magt, end de andre aktører. Dette er nødvendigt for at aktørerne vil have interesse i at gennemføre en interaktion med de andre relevante aktører. Kun når ingen har væsentlig mere magt end de andre aktører er valgene i modellen centrale i transitionen. Modellen forsøger altså, at opstille hvilke valg de forskellige aktører har på forskellige tidspunkter i processen. Som man vil kunne se i bilag II skifter oppositionen betegnelse i løbet af processen, da det først er senere i processen at oppositionen differentieres til moderates og radicals. Dette er tydeligt i Ungarns tilfælde, hvor det sker relativt sent i processen (den fjerde fase). Denne opgave vil skelne mellem fire faser i transitionen, der stemmer overens med den overordnede model. Tallene i cirklerne i bilag II svarer til faserne i opgaven. Som det kan ses, falder analysedelens fire faser på de fire valg aktørerne tog i transitionen. Dette afspejles ved, at det var i disse faser at interaktionen mellem aktørerne var essentiel for udfaldet. Nu har vi således gennemgået den overordnede model og nu vender vi os mod at gennemgå de tre modeller, der vil blive brugt i opgavens fire faser (afsnit 3.2. til 3.5.). 30 Guillermo O'Donnell & Philippe C. Schmitter: Transition from Authoritarian Rule: Tentative Conclusions about Uncertain Democracies (1986), John Hopkins University Press, Adam Przeworski: Democracy and the market - Political and economic reforms in Eastern Europe and Latin America (1991), Cambridge University Press og Daniel Sutter: The Transition from Authoritarian Rule A Game Theoretic Approach i Journal of Theoretical Politics, 12 (1) (2000). 31 Denne overordnede model har altså flere udfald, end det man ser i Ungarn (udfald h: Valg uden garantier). Disse udfald vil jeg dog ikke beskrive her, men blot understrege at det ungarske mønster ikke er generelt. For en mere udførlig diskussion af disse andre udfald, se Daniel Sutter: The Transition from Authoritarian Rule A Game Theoretic Approach i 14

15 Spilteori Spilteori anvendes i situationer, hvor udfaldet afhænger af interaktionen og samhandlen mellem to eller flere aktører. Aktørerne er rationelle og forsøger derfor at vælge handlinger for at nå egne mål. Dette valg træffes på baggrund af de andre aktørers forventede handlinger. Modellen forsøger altså at fastslå de alternativer, der er tilgængelige for hver aktør og klargøre konsekvenserne af de forskellige valgkombinationer. Spilteori illustrerer forholdet mellem det enkelte samfundsmedlems handlinger og det samlede resultat, mellem individuel rationalitet og kollektiv nytte 32. Spilteori vil blive benyttet i 1. fase og 3. fase (afsnit 3.2. og 3.4.). I disse spil vil jeg skelne mellem tre politiske alternativer, der var tilgængelige for aktørerne 33 : Kontinuitet En fortsættelse af kádárismen. Reform En reformering af de kommunistiske love for at opnå et repræsentativt demokrati. Brud Et brud med kádárismen for at have en provisorie-regering, der kunne udskrive valg og skabe et nyt lovgrundlag for demokrati og borgerlige rettigheder. 34 På baggrund af de tre politiske alternativer vil jeg opstille præferencestrukturer for de relevante aktører. Derefter vil jeg benytte forskellige spilteoretiske begreber til at bestemme, hvad der vil ske i spillet. Disse begreber vil blive introduceret i analysen Tipping game 35 Hvorfor vil det enkelte individ tilslutte sig en kollektiv revolutionær handling? Det afhænger af - på den ene side - forventningerne om hvor effektiv handlingen er og - på den anden side - afhænger det af, hvad sandsynligheden er, for at individet vil blive straffet for at deltage i handlingen. Journal of Theoretical Politics, 12 (1) (2000), side og Adam Przeworski: Democracy and the market - Political and economic reforms in Eastern Europe and Latin America (1991), Cambridge University Press, kapitel Øyvind Østerud: Statsvitenskap - innføring i politisk analyse (1991), Universitetsforlaget, side Josep M. Colomer: Game Theory and the Transition to Democracy - The Spanish Model (1995), Edward Elgar Publishing Limited, side Som det måske fremgår kan det være vanskeligt at skelne mellem reform og brud, da endemålet er det samme (repræsentativt demokrati). Forskellen er hastigheden og reformgraden, da det politiske alternativ brud vil foregå hurtigere og mere gennemgribende end reform. 15

16 Dette lyder sandsynligt, men det skal udvides med hvilke forventninger, der er for at andre individer gør det samme i forhold til den kollektive handling. Modellens påpeger, at et individs deltagelse også afhænger af, hvor mange andre der deltager i handlingen. Beslutningen af hver enkelt er både årsag og effekt af alle andre deltageres beslutning. 36 Dette kan illustreres ved, at man forestiller sig afslutningen af et foredrag. Hvis der ikke straks efter afslutningen er nogen, der begynder at klappe, vil de individer, der så begynder at klappe, virke lidt latterlige. Hvis der derimod er en gruppe, der begynder at klappe straks efter afslutningen, vil det sandsynligvis medføre et stort bifald. Denne form for menneskelig interaktion kan analyseres formelt. Visse handlinger er selvforstærkende, så snart et vist minimumsniveau er nået. Under minimumsniveauet er den personlige risiko ved deltagelse for høj (anholdelse, afskedigelse fra arbejde, etc.), da risikoen for at blive identificeret er for stor. Men når minimumsniveauet er nået, vil individet vurdere, at fordelene ved at deltage er større end omkostningerne og vælger derfor at være med. Minimumsniveauet varierer selvfølgelig fra individ til individ. Denne model vil blive benyttet i 2. fase (afsnit 3.3.) Setter-model 37 Denne model kan benyttes til at forklare udfaldet af folkeafstemninger 38. Modellen har to antagelser: 1. At en privilegeret aktør kan sætte agendaen. 35 Josep M. Colomer: Game Theory and the Transition to Democracy - The Spanish Model (1995), Edward Elgar Publishing Limited, kapitel Steven Saxonberg: The 'Velvet Revolution' and the Limits of Rational Choice Models i Czech Sociological Review, vol. 7, 1999, side Dette afsnit tager udgangspunkt i Mads H. Qvortrup (1999): Folkeafstemninger i Dansk Folkestyre: Rational Choice Theory, Historie og Funktion. Et arbejdspapir fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, men benytter desuden Gary W. Cox: The Empirical Content of Rational Choice Theory - A reply to Green and Shapiro i Journal of Theoretical Politics, 11(2): (1999), SAGE Publications. 38 Det er nødvendigt at gøre sig klart hvad der menes med folkeafstemning. Grundlæggende må der skelnes mellem folkeafstemninger og initiativer, hvor sidstnævnte tillader befolkningen at fremsætte lovforslag eller at fremsætte forslag til ændring af forfatningen, mens førstnævnte kun giver vælgerne mulighed for at stemme om forslag, der allerede er vedtaget af parlamentet. Folkeafstemningen bliver således per definition et konservativt instrument, mens initiativet er et potentielt progressivt våben. Initiativet findes kun få steder i verden (f.eks. Schweitz, Ungarn og visse amerikanske stater) og bliver ofte støttet af partier, der ønsker store omvæltninger i samfundet (Mads H. Qvortrup (1999): Folkeafstemninger i Dansk Folkestyre: Rational Choice Theory, Historie og Funktion. Et arbejdspapir fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, side 4-5). 16

17 2. At alle aktører vil foretrække den politik, der ligger nærmest deres ideal-præference. En 'setter' kan opstille et forslag som vælgerne skal stemme om. Vi antager at setterens idealpolicy er S og vi lader status quo blive betegnet Q. Det foreslåede status quo kalder vi Q' og median-vælgerens præference betegner vi M. Se figur a. Figur a. Med denne model sættes præferencer således på en éndimensionel linie. Jo længere man går mod højre af linien des mere reformvenlig er man. Og omvendt mod venstre. Modellen viser at setteren er tvunget til at tilpasse sin politik til median-vælgeren, dvs. til at føre en politik, der ligger til venstre for sin idealpolicy, S, selvom den nye politik ikke sikrer, at den nye politik er identisk med medianvælgerens præference. Resultatet bliver således et kompromis mellem setteren og vælgerne, om end det favoriserer setteren. Denne model vil blive benyttet på 4. fase (afsnit 3.5.). Nu er analyserammen således kort opstillet. Jeg begiver mig derfor til selve analysen. 17

18 3. Analyseafsnit 3.1. De indledende manøvrer Før den egentlige analyse må de relevante ungarske aktører opstilles og den overordnede model appliceres på Ungarn Aktører De fire grupper, der blev gennemgået i afsnit , fandtes også i Ungarn i transitionsperioden 39. Hard-liners var repræsenteret ved generalsekretær Berecz og Grósz og var centreret omkring MSZMP. Berecz var konservativ og støttede Kádár til det sidste 40, mens Grósz ønskede at reformere økonomien. Grósz blev i starten af processen (1. fase i denne opgave) anset som en reformer, mens han senere i processen fremstod som en hard-liner 41. Hard-liners indeholdte selvfølgelig også Kádár, men han blev allerede tidligt i processen skubbet i baggrunden (partikonferencen maj 1988), så det er først og fremmest Grósz og i mindre grad Berecz, der er de centrale aktører i denne gruppe. Grósz ønskede fortsat at kommunistpartiet skulle have en privilegeret rolle i det politiske samfund 42 samtidig med gennemførelsen af økonomiske reformer. Det skulle altså være økonomiske og ikke politiske reformer, der skulle 'redde' MSZMP's fortsatte eksistens. Reformers var centreret omkring Pozsgay, Nyers, Horn og Németh. Denne gruppe ønskede reformer i både det politiske og økonomiske samfund, men det er værd at bemærke at selv denne gruppe ikke ønskede gennemgribende politiske reformer til et fler-parti system i starten, men først i løbet af processen (fra starten af 1989). Den mest kendte af disse politikere var Pozsgay, der formåede at 39 András Bozóki, András Körösényi & George Schöpflin (eds.): Post-Communist Transition - Emerging Pluralism in Hungary (1992), Pinter Publishers & St. Martin's Press, side George Schöpflin, Rudolf Tökés & Iván Völgyes: Leadership Change and Crisis in Hungary i Problems of Communism, September-October (1988), side András Bozóki, András Körösényi & George Schöpflin (eds.): Post-Communist Transition - Emerging Pluralism in Hungary (1992), Pinter Publishers & St. Martin's Press, side 2-3. Grósz forsøgte i starten af processen at fremstille sig selv som en reformer på det økonomiske område. Han kritiserede måden Kádár og hans tilhængere havde håndteret de økonomiske problemer og forsøgte at opstille realistiske løsningsforslag. Han var dog ideologisk ortodoks. Han kombinerede økonomiske forskrifter og ideologisk ortodoksi på en måde, der søgte efter en yderligere styrkelse af det kommunistiske regimes lederskab (George Schöpflin, Rudolf Tökés & Iván Völgyes: Leadership Change and Crisis in Hungary i Problems of Communism, September-October 1988, side 31). 42 Dette begreb er taget fra Juan Linz & Alfred Stepan: Problems of Democratic Transition and Consolidation: Southern Europe, South America, and Post-Communist Europe (1996), Johns Hopkins University Press, side De definerer det politiske samfund som den arena, hvor politikken arrangerer sig selv for at prøve den offentlige magt og statens legitimitet og magtudøvelse. En transition indeholde et udviklet politisk samfund (politiske partier, valgregler, politisk lederskab, partialliancer og lovgivning) for at være afsluttet. Det politiske samfund kan anses som en organiseret arena for konflikt. 18

19 udnytte sine kontakter til medierne til at hjælpe ved dannelsen af oppositionspartierne. Efter splittelsen i MSZMP i oktober 1989 blev denne gruppe til et selvstændigt parti ved navn Hungarian Socialist Party (MSZP). Oppositionen var fra starten svag i forhold til MSZMP 43. Den første oppositionsbevægelse var Hungarian Democratic Forum (MDF), der blev dannet september 1987 i Lakitelek ved et møde mellem populistiske forfattere og intellektuelle. Denne bevægelse forsøgte fra starten at indtage en midterposition mellem MSZMP og den demokratiske opposition og nød en vis opbakning fra det kommunistiske parti (Pozsgay deltog ved dette første møde) 44, men var fra starten uafhængig af MSZMP. Andre moderates var de nostalgiske partier (partier, der også fandtes før den kommunistiske periode). Disse partier var Independent Smallholders Party (FKGP), Hungarian Social Democratic Party (MSZDP) og Christian Democratic People s Party (KDNP). De ønskede alle frie valg, en ny konstitution, der skulle fjerne kommunistpartiets prærogativer, sikre pressens frihed og skabe en parlamentarisk regering. Radicals bestod af to partier, der opstod i De var Federation of Young Democrats (FIDESZ) og Alliance of Free Democrats (SZDSZ), der ligesom moderates ønskede et liberalt demokratisk styre. Det, der gjorde disse to partier til radicals, var folkeafstemningsspørgsmålet november 1989, hvor de var mere kompromisløse og risikovillige end moderates. Aktørerne er opstillet i tabel a. 45 : 43 Huntington, Samuel P.: The Third Wave - Democractization in the Late Twentieth Century (1991), University of Oklahoma Press, side András Bozóki, András Körösényi & George Schöpflin (eds.): Post-Communist Transition - Emerging Pluralism in Hungary (1992), Pinter Publishers & St. Martin's Press, side Denne tabel er en revideret udgave af modellen i András Bozóki, András Körösényi & George Schöpflin (eds.): Post- Communist Transition - Emerging Pluralism in Hungary (1992), Pinter Publishers & St. Martin's Press, side 5. 19

20 Regime (MSZMP) Opposition Hard-liners Reformers Moderates Radicals Berecz Grósz Nyers Pozsgay MDF KDNP SZDSZ FIDESZ Horn Németh MSZDP FKGP Efter oktober 1989: MSZMP MSZP Tabel a Den overordnede model Den overordnede model forsøger, som tidligere beskrevet, at indfange aktørernes valg i transitionen. Disse valg vil jeg kort forsøge at sammenligne med den ungarske empiri af to årsager: For det første for at påvise hvordan modellen stemmer overens med den ungarske transition, og for det andet for at give et overblik over den ungarske transition. Det skal dog understreges at appliceringen er yderst kortfattet, da den vil blive uddybet gennem analysen. Fra midten af 1980 erne begyndte den ungarske økonomi at vise krisetegn og der blev ikke gennemført nogle politiske innovationer. Derfor opstod der kritik internt i MSZMP af den økonomiske politik. Dette resulterede i at Kádár blev udskiftet med den på det tidspunkt reformistiske kommunist Grósz. Dette stemmer overens med 1. fase i analysen (afsnit 3.2.) og reformers valg af at liberalisere i den overordnede model. Åbningen fra kommunistpartiet medførte at oppositionen begyndte at organisere sig. Det var mest tydeligt i 1988, hvor antallet af oppositionsbevægelser steg drastisk. Dette analyseres i 2. fase (afsnit 3.3.) og i den overordnede model ses det ved andet led (oppositionens valg at organisere sig). Det resulterede i at reformers valgte at fortsætte demokratiseringen ved at indlede rundbordssamtalerne (juni-september 1989). Rundbordssamtalerne stemmer overens med 3. fase (afsnit 3.4.) og reformers valg om at demokratisere i den overordnede model. Rundbordssamtalerne blev afsluttet ved at moderates underskrev aftalen, mens radicals undlod. Aftalen gav udfaldet g: Give garantier i den overordnede model, da aftalen højest sandsynligt ville have 20

21 sikret MSZMP præsidentposten. Radicals udfordrede dette udfald ved at sende spørgsmålet om præsidentens rolle til folkeafstemning. Resultatet af folkeafstemningen var udfald h: Ingen garantier. Den overordnede model blev således udfordret i dette sidste valg, da den forudsiger at moderates skulle vælge. Folkeafstemningen bliver analyseret i afsnit 3.5. Nu er aktørerne og de valg de foretog under transitionen således kort gennemgået. Derfor går vi i gang med analysen af 1. fase Den første fase. Hvorfor valgte de ungarske politikere i MSZMP reformer? Efter opstanden i 1956 bevægede det nye lederskab under Janos Kádár sig væk fra den stalinistiske model, og der blev skabt to implicitte aftaler mellem Kádár og henholdsvis det ungarske samfund og Sovjetunionen. I aftalen mellem Kádár og samfundet ville den politiske elite forbedre levestandarden til gengæld for at have monopol over politikken 46, mens aftalen mellem Kádár og Sovjetunionen gik på, at der blev skabt indenlandsk økonomisk liberalisering til gengæld for at garantere politiske stabilitet. Udfaldet af disse to aftaler var generelt positive. Der blev skabt det, der populært blev kaldet Gullasch-kommunisme, da borgerne blev sikret et relativt højt velstandsniveau til gengæld for ikke at få nogen politisk indflydelse 47. Disse implicitte aftaler kom rent konkret til udtryk i NEM-aftalen (The New Economic Mechanism) fra 1968, der medførte en øget interaktion mellem stat og samfund. Der gennemførtes desuden en legalisering af ejendomsretten i 1982 og op gennem 1980'erne gennemførtes flere økonomiske reformer, men de havde ringe virkning. Det var dog stadig et kendetegn under Kádár, at der overhovedet ikke skete nogle politiske liberaliseringer 48. I midten af 1980'erne var økonomien karakteriseret af stagnation, udlandsgæld, budgetunderskud og stigende valutagæld. Samtidig var politikken karakteriseret af, at Kádár var ved at være en aldrende 46 András Bozóki, András Körösényi & George Schöpflin (eds.): Post-Communist Transition - Emerging Pluralism in Hungary (1992), Pinter Publishers & St. Martin's Press, side Aurel Braun & Zoltan Barany (eds.): Dilemmas of Transition - The Hungarian Experience (1999), Rowman & Littlefield Publishers, Inc., side 161 og Adam Przeworski: Democracy and the market - Political and economic reforms in Eastern Europe and Latin America (1991), Cambridge University Press, side Ibid., side

22 mand og af at han førte en rigid politik. På denne baggrund indså stadig flere kommunister i MSZMP, at det var nødvendigt at starte liberaliseringer, men der var uenighed om, hvordan det skulle gøres 49. Det var således ikke den fraværende politiske demokratisering, der var problemet, men det økonomiske systems problemer. Denne stadig værre økonomiske udvikling underminerede Kádárs position, hvor den paralyserede partitop også manglede politiske og økonomiske innovationer 50. På grund af disse problemer opstod der ønsker om reformer i MSZMP, og partiet delte sig i to grupper, der henholdsvis samlede sig om Kádár og om eventuelle afløsere til Kádár (Grósz, Pozsgay, Berecz og Nyers) 51. Selve processen forløb i fire perioder 52. Den første fra starten af 1984 ved at ledelsen af MSZMP stod overfor store økonomiske og politiske problemer. Ressourcerne til nye investeringer og subsidier til befolkningen skaffedes fra vestlige lån. Den økonomiske stagnation og den politiske lammelse i partitoppen svækkede opfattelsen af styret. Den næste periode var fra juli 1987 til marts 1988, hvor Grósz 53 begyndte at kritisere Kádárs politik og resultater. I denne periode fremstod Grósz som den stærke og realistiske leder, der ville kunne gøre noget ved landets økonomiske problemer, mens Kádár fremstod som en svag og defensiv politiker 54. Den tredje periode begyndte, da den konservative fløj i partiet (hard-liners) forsøgte et modangreb fra november 1987 til maj Man besluttede at afholde en partikonference i maj 1988 og man kritiserede Grósz. Hard-liners forsøgte også at true Pozsgay, Nyers og andre reformers for at lamme dem. Alle disse tiltag havde dog ikke den ønskede effekt 55 og den sidste periode fra august 1987 til maj 1988 kan derfor karakteriseres som en 'friendly takeover by insiders' 56. Grósz handlede taktisk og 49 Ibid., side Rudolf L. Tökes: Hungary's Negotiated Revolution (1996), Cambridge University Press, side Ibid. 52 George Schöpflin, Rudolf Tökés & Iván Völgyes: Leadership Change and Crisis in Hungary i Problems of Communism, September-October 1988, side I András Bozóki, András Körösényi & George Schöpflin (eds.): Post-Communist Transition - Emerging Pluralism in Hungary (1992), Pinter Publishers & St. Martin's Press bliver Grósz kategoriseret som en hard-liner. Dette har jeg dog ikke valgt at gøre på dette tidspunkt i transitionen (1. fase), men først senere, da Grósz var en reformer af kádárismen på dette tidspunkt. Det var først, da Pozsgay ønskede yderligere politiske reformer, at man med rette kan kategorisere Grósz som hard-liner. 54 George Schöpflin, Rudolf Tökés & Iván Völgyes: Leadership Change and Crisis in Hungary i Problems of Communism, September-October 1988, side Rudolf L. Tökes: Hungary's Negotiated Revolution (1996), Cambridge University Press, side George Schöpflin, Rudolf Tökés & Iván Völgyes: Leadership Change and Crisis in Hungary i Problems of Communism, September-October 1988, side

23 byggede alliancer og foretog koordinering med andre aktører. Perioden kulminerede med afholdelsen af en partikongres maj 1988, hvor Kádár og hans tilhængere blev afsat, og ind trådte Grósz og andre reform-kommunister i politbureauet (bl.a. Nyers, Pozsgay og Németh). Et vigtigt element at have i tankerne, når man vurderer de forskellige aktørers strategiske overvejelser, er vurderingen af opstanden i Hard-liners havde en frygt for samfundet; en slags instinkt for at undgå et nyt Efterhånden, som den politiske og økonomiske krise blev større gennem 1987 og 1988, blev referencerne til 1956 stadig flere ved partiledernes taler 58. Men hvordan kan det forklares, at der opstod et ønske internt i MSZMP om at starte reformer? Grósz ønskede først og fremmest at gennemføre økonomiske reformer for at sikre MSZMP's fremtidige privilegerede position, mens Pozsgay også ønskede sociale og politiske reformer 59. Men hvordan kan man forklare disse to aktørers ønsker med den grundlæggende antagelse om det rationelle menneske? En fælles dimension af diktaturer er, at man ikke vil eller kan tillade uafhængige organisationer. Grunden til dette er, at så længe der ikke findes nogle kollektive alternativer, vil individuelle holdninger til regimet ikke betyde noget for regimets stabilitet. Den største trussel mod et autoritært regime er ikke legitimitetens sammenbrud, men organiseringen af en 'counterhegemony' 60. Men hvordan kan det så være at aktører i regimet ønsker at lovliggøre modstand i det civile samfund, når dette kan undergrave regimet? Grunden er, at regimet lider af manglende opbakning i samfundet 61. Dette vil reformers forsøge at løse ved at inddrage flere civilsamfundsmæssige interesser i styret af landet. Reformers vil med liberaliseringen forsøge at gennemføre en kontrolleret åbning af den politiske sfære. Dette er udfald d (broadened dictatorship) i den overordnede model (bilag II) - reformers ønsker en liberalisering, som oppositionen går med på. Gennem 1988 var Grósz s mål at 57 András Bozóki, András Körösényi & George Schöpflin (eds.): Post-Communist Transition - Emerging Pluralism in Hungary (1992), Pinter Publishers & St. Martin's Press, side Juan Linz & Alfred Stepan: Problems of Democratic Transition and Consolidation: Southern Europe, South America, and Post-Communist Europe (1996), Johns Hopkins University Press, side George Schöpflin, Rudolf Tökés & Iván Völgyes: Leadership Change and Crisis in Hungary i Problems of Communism, September-October 1988, side Adam Przeworski: Some Problems in the Study of Transition to Democracy i Guillermo O Donnell, Philippe C. Schmitter & Laurance Whitehead (eds.): Transition from Authoritarian Rule Comparative Perspectives, 1986, John Hopkins University Press, side og Adam Przeworski: Democracy and the market - Political and economic reforms in Eastern Europe and Latin America (1991), Cambridge University Press, side Adam Przeworski: Democracy and the market - Political and economic reforms in Eastern Europe and Latin America (1991), Cambridge University Press, side

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige KAPITEL 3: QUIZ Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige svar. PROBLEMET MED ENERGIDRIKKENE Hvorfor sender befolkningen repræsentanter til Nuuk? Det kun er de klogeste, der må

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Spilteori og Terrorisme

Spilteori og Terrorisme Spilteori og Terrorisme UNF Foredrag Thomas Jensen, Økonomisk Institut, KU September 2016 1 / 24 Oversigt Simple matematiske modeller af terrorisme og terrorbekæmpelse Matematisk værktøj: Spilteori Program:

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

En mand et parti og hans annoncer

En mand et parti og hans annoncer En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter

Læs mere

Spilteori og Terrorisme

Spilteori og Terrorisme Spilteori og Terrorisme UNF Foredrag Thomas Jensen, Økonomisk Institut, KU September 2016 1 / 24 Oversigt Simple matematiske modeller af terrorisme og terrorbekæmpelse 2 / 24 Oversigt Simple matematiske

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Anamorphic Widescreen

Anamorphic Widescreen Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Innovationsledelse i hverdagen

Innovationsledelse i hverdagen Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Politics is (almost) irrelevant in demonstrations

Politics is (almost) irrelevant in demonstrations MPRA Munich Personal RePEc Archive Politics is (almost) irrelevant in demonstrations Peter Kurrild-Klitgaard Department of Political Science, University of Copenhagen 2014 Online at http://mpra.ub.uni-muenchen.de/57195/

Læs mere

Projekt - Valgfrit Tema

Projekt - Valgfrit Tema Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5 Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Problembehandling. Progression

Problembehandling. Progression Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller

Læs mere

Det politiske system Kommunalvalg 2009

Det politiske system Kommunalvalg 2009 Det politiske system Kommunalvalg 2009 1: Vurder kilde 1. Hvilke forklaringer gives der på den stigende valgdeltagelse? 2: Vurder ud fra kilde 2 om 16-årige skal have stemmeret? Kommenter for og imod.

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

TILLYKKE NY TILLIDSVALGT

TILLYKKE NY TILLIDSVALGT TILLYKKE NY TILLIDSVALGT KÆRE TILLIDSVALGT (TV) Først og fremmest vil vi ønske dig velkommen i din nye rolle som frontfigur for kollegerne på din arbejdsplads og ikke mindst, som aktiv medspiller i HK

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber

Indholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indholdsfortegnelse Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indledning Tak fordi du har downloadet denne e guide om Super

Læs mere

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab Forslag til undervisningsforløb Ø N S K E B A R N Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennemgang

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Erik Bennike 14. november 2009 Denne note giver en beskrivelse af de relevante begreber omkring substitutions- og indkomsteffekter i mikroøkonomi. 1 Introduktion

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation

Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation Kapitel 6 Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation en beskrivelse af nuancerne i praktisk arbejde Robin Millar I forrige kapitel argumenteredes der for, at enhver diskussion af effektiviteten af praktisk

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere