Nedklassificering af øvre Haurbæk

Transkript

1 21. november 2014 Nedklassificering af øvre Haurbæk Silkeborg Kommune træffer hermed afgørelse om at nedklassificere de øverste 265 m af Haurbæk fra et offentligt til et privat vandløb. Lodsejeren er herefter ansvarlig for drift og vedligeholdelse af den private del af vandløbet. Afgørelsen er truffet efter 2, stk. 1 i bek. om klassifikation og registrering af vandløb 1 og 10 i vandløbsloven 2. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden for fire uger fra afgørelsesdatoen. Afgørelsen kan desuden indbringes for domstolene til retlig prøvelse inden for seks måneder fra afgørelsesdatoen. En nærmere klagevejledning findes længere nede i afgørelsen. Venlig hilsen Martin Andersen Biolog Iben S. Hjøllund Miljø- og naturteknolog 1 Bek. 381 af 14. april 2011 om klassifikation og registrering af vandløb 2 Lbk af 30. september 2013 om vandløb Martin Andersen Direkte telefon: Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Afgørelsens baggrund Silkeborg Kommune træffer denne afgørelse samtidig med, at kommunen giver lodsejeren Anton Boilesen, Astrupvej 18, 8620 Kjellerup tilladelse til at rørlægge de øverste 265 m af Haurbæk, som er et tilløb til Hinge Sø og en del af Gudenåsystemet. Rørlægningstilladelsen meddeles i en separat afgørelse. Hele Haurbæk er et offentligt vandløb, men Silkeborg Kommune ønsker ikke at have vedligeholdelsespligt på et rørlagt vandløb, der primært tjener afvandingsmæssige fremfor naturmæssige formål. Derfor har kommunen taget initiativ til at nedklassificere den strækning af Haurbæk, som lodsejeren får tilladelse til at rørlægge. Lodsejeren har skriftligt tilkendegivet, at han er indforstået med at have den fulde vedligeholdelsespligt for den strækning af Haurbæk, som kommunen meddeler tilladelse til at rørlægge. Afgørelsens omfang Denne afgørelse om nedklassifikation af Haurbæk berører udelukkende de 265 øverste meter af det åbne vandløb det vil sige strækningen fra station 2448 til station Se bilag 1 og 2 til denne afgørelse for henholdsvis et oversigtskort og et detailkort, der viser den strækning, der nedklassificeres med denne afgørelse. Hele den strækning der nedklassificeres ligger på matrikel 4a Ny Vinderslevgård, Vinderslev, hvilket betyder, at den til enhver tid værende ejer af denne matrikel er ansvarlig for vedligeholdelsen af vandløbsstrækningen. Nedklassifikationen bliver gældende fra 1. juni Det vil sige, at Silkeborg Kommune er ansvarlig for vedligeholdelsen af strækningen frem til denne dato, hvorefter lodsejeren Anton Boilesen, Astrupvej 18, 8620 Kjellerup får den fulde vedligeholdelsespligt. Denne afgørelse om nedklassifikation medfører, at regulativet for Haurbæk ændres, således at den pågældende strækning af Haurbæk udgår. Opstrøms den nedklassificerede strækning af Haurbæk løber en drænledning, der har status som en regnvandsledning, og som derfor ejes og drives af Silkeborg Forsyning A/S. Denne afgørelse ændrer ikke på drænledningens ejerforhold eller vedligeholdelsesforpligtelserne for denne, ligesom den resterende del af Haurbæk fra station 2183 og frem til udløbet i Hinge Sø forbliver et offentligt vandløb. Sagens oplysninger Vandløbet Haurbæk er i dag et offentligt vandløb fra drænudløbet i station 2448 syd for Astrupvej 18, 8620 Kjellerup og frem til udløbet i Hinge Sø (station 0). Hele denne strækning er tildelt miljømålet god økologisk tilstand i vandplanen for oplandet til Randers Fjord. Før vandplanens vedtagelse i oktober 2014 var vandløbet B1-målsat i Regionplan 2005 for Viborg Amt. De nederste dele af vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, ca. fra station 1684 og frem til udløbet i Hinge Sø. Det vil sige, at den strækning, der er omfattet af denne afgørelse om nedklassifikation, ikke er et beskyttet vandløb. Side 2

3 Regulativ Det nuværende regulativ for Haurbæk dækker hele strækningen fra station 2448 til udløbet i Hinge Sø (station 0). Regulativet stiller ikke krav til vandløbets skikkelse eller vandføringsevne udenfor grødesæsonen. Med skånsom, manuel grødeskæring skal der i grødesæsonen sikres en strømrendebredde på 30 cm fra station 2448 til station 1800, mens der nedenfor station 1800 skal være en strømrendebredde på 50 cm. Vandløbets bundlinje skal have et retlinet forløb mellem en række fikspunkter med undtagelse af en strækning midt i længdeforløbet. Ved rørudløbet i station 2448 skal bundlinjen ligge i kote 52,50 DNN, mens den i station 2400 skal ligge i kote 52,15 og i station 2148 skal ligge i kote 45,20. Vandtilførsel Udover overfladisk afstrømning modtager den øverste, åbne del af Haurbæk vand fra et væsentligt drænopland med et skønnet areal på 89 ha. Bækken modtager også afstrømmet regnvandet fra et befæstet areal på ca. 1,21 ha i kloakoplandet Vinderslev Nord. Den forventede årsvandmængde af regnvand fra kloakoplandet er 5619 m 3. Skønnet drænopland til det øvre Haurbæk er markeret med rød fyldning. Medianminimumsvandføringen, Qmm, i Haurbæk er bestemt til 40 l/s, hvor bækken krydser Vinderslevholmvej, omkring station 273. Side 3

4 Udtalelser i sagen Et udkast til denne afgørelse har været i fire ugers partshøring hos lodsejer Anton Boilesen, Astrupvej 18, 8620 Kjellerup og Silkeborg Forsyning A/S, som ejer og driver regnvandsledningen opstrøms den vandløbsstrækning, der er omfattet af denne afgørelse. Silkeborg Kommune har ikke modtaget bemærkninger fra Anton Boilesen, men Silkeborg Forsyning A/S har sendt bemærkninger, som primært går på følgende: 1. Det er vigtigt for Silkeborg Forsyning A/S, at vandløbet efter nedklassifikationen fortsat vedligeholdes i et tilstrækkeligt omfang til, at Silkeborg Forsyning A/S kan aflede regnvand til vandløbet 2. Det er vigtigt at få entydigt præciseret hvem der har vedligeholdelsespligten på den nedklassificerede strækning, samt hvad vedligeholdelsespligten omfatter 3. Det er vigtigt at sikre, at vedligeholdelsespligten følger med ved fremtidige ejendomshandler eller udstykninger. Tinglysning af vedligeholdelsesforpligtelsen foreslås. 4. Silkeborg Forsyning A/S ønsker at få oplyst nærmere om regelgrundlaget for håndhævelse af vedligeholdelsespligten. 5. Silkeborg Forsyning A/S ønsker at få oplyst hvem der overvåger eventuelle tilslutninger til den private vandløbsstrækning, som kan påvirke vandløbets kapacitet og dermed forsyningsselskabets mulighed for at aflede regnvand. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger til partsindlæg Ad 1. Vandløbsloven stiller krav om at vandløb skal vedligeholdes således at vandløbets form og vandføringsevne ikke ændres. Dette krav gengives i denne afgørelse samt i tilladelsen til rørlægning af vandløbet. Ad 2. I et privat vandløb er bredejerne ifølge vandløbsloven ansvarlige for at vedligeholde vandløbet i tilstrækkeligt omfang til, at form og vandføringsevne ikke ændres. I et rørlagt vandløb omfatter vedligeholdelsen primært, at eventuelle aflejringer m.v. fjernes tilstrækkeligt ofte til, at vandløbets vandføringsevne ikke forringes. Ad 3. Vedligeholdelsespligten følger den til enhver tid værende bredejer. Teknik- og Miljøafdelingen finder det også hensigtsmæssigt at vedligeholdelsespligten tinglyses, og dette er stillet som et vilkår i reguleringstilladelsen i overensstemmelse med reguleringsbekendtgørelsens 20. Ad 4. Vandløbsloven danner grundlag for håndhævelse af vedligeholdelsespligten i private vandløb. Hvis en bredejer ikke overholder sin vedligeholdelsespligt i et privat vandløb, skal vandløbsmyndigheden (kommunen) håndhæve vedligeholdelsespligten overfor bredejeren. Håndhævelsen vil normalt være påbud efter lovens 54, stk. 1. Ad 5. Ifølge vandløbsloven er det ikke lovligt at ændre på et vandløbs form, skikkelse eller vandføringsevne herunder i form af tilslutninger uden en reguleringstilladelse fra Side 4

5 vandløbsmyndigheden (kommunen). Kommunen må ikke give en sådan tilladelse, hvis den medfører, at vandløbets kapacitet overskrides. Teknik- og Miljøafdelingens vurdering af sagen Ifølge rapporten Afstrømningen i danske vandløb er middelvandføringen i Hinge Å som Haurbæk er et tilløb til 7,8 l/s/km 2 opland. Den absolutte minimums og maksimumsvandføring i åen er henholdsvis 0,8 l/s/km 2 opland og 55 l/s/km 2 opland. Med et skønnet drænopland på 89 ha forventer Teknik- og Miljøafdelingen, at årsvandmængden, der tilføres det øvre Haurbæk, vil ligge i intervallet m 3. Andelen af tilført regnvand fra kloakoplandet Vinderslev Nord på 5619 m 3 udgør så 2,5-20 % af den samlede vandmængde. På denne baggrund vurderer Teknik- og Miljøafdelingen, at det øvre Haurbæk primært tjener til afledning af vand fra private arealer, og at forudsætningen for at kunne nedklassificere vandløbsstrækningen, jf. 2, stk. 1 i klassifikationsbekendtgørelsen, er til stede. Da strækningen ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og vandløbet kun løber i Silkeborg Kommune er forudsætningerne i bekendtgørelsens 2, stk. 2 og 3 også opfyldt. Lodsejerens forpligtelser efter vandløbsloven Det er en pligt at vedligeholde alle vandløb - både åbne og rørlagte vandløb, gravede kanaler samt dræn. Vedligeholdelsen skal sikre, at det enkelte vandløbs form (skikkelse) og evne til at føre vand (vandføringsevne) ikke ændres. Denne pligt er beskrevet i vandløbsloven. Pligten skal sikre, at alle, der på lovlig vis leder vand til et vandløb, også kan gøre det i fremtiden. Hvis pligten forsømmes, kan der blive tale om anmeldelse til politiet og straf i form af bøde, samt betaling af erstatninger til naboer, der har fået skader. For at sikre dem, der på lovlig vis leder vand til et vandløb, har vandløbsloven også bestemmelser om ændringer af vandløb og dræn. Det er således ikke tilladt at foretage nogen former for ændringer i vandløb og dræn uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Det gælder for såvel ændringer af vandløbs form (skikkelse) og beliggenhed som for alle forringelser og forbedringer af evnen til at føre vand. De enkelte bredejere skal selv betale for vedligeholdelsen på egen ejendom. Klagevejledning Afgørelsen er truffet i henhold til 2 i Bekendtgørelse nr. 381 af 14/ om Klassifikation og registrering af vandløb samt 10 i vandløbsloven. Tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter bestemmelserne i vandløbslovens kap. 16. Klageberettigede er: Enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagen En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Side 5

6 Klagefristen er 4 uger fra afgørelsesdatoen, dvs. 19. december En eventuel klage skal være skriftlig og bedes så vidt muligt sendt elektronisk til teknisk@silkeborg.dk, og ellers pr. brev til Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør 19. december 2014, der er dagen for klagefristens udløb. Kommunens åbningstider fremgår af hjemmesiden En klage kan også sendes direkte til Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Der er adgang til portalen via eller Klagen skal indsendes senest 19. december Kommunen får besked, når klagen er modtaget via portalen, og fremsender derefter sagens akter til klageinstansen. Kommunen sender eventuelle klager videre til Natur- og Miljøklagenævnet med det materiale, der er anvendt ved behandling af sagen. En klage har opsættende virkning på afgørelsens ikrafttræden, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. vandløbslovens 82, stk. 4. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Naturog Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis: klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller hvis klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis der er indledt forhandlinger emd afgørelsns adressat og/eller førstinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klage trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Side 6

7 Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klage trækkes tilbage meget sent, herunder at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder fra tilladelsesdatoen, dvs. senest 21. maj Kommunen skal gøre opmærksom på, at involverede parter i sagen har ret til aktindsigt. Hvis du vil anmode om aktindsigt eller har spørgsmål til sagen, er du velkommen til at kontakte Martin Andersen på tlf eller martin.andersen@silkeborg.dk Bilag 1. Oversigtskort 2. Detailkort 3. Information om påbud efter vandløbsloven 4. Information om fejl ved private dræn og rørlagte vandløb Annoncering og underretning om afgørelsen Denne afgørelse annonceres på kommunens hjemmeside fra dags dato og indtil klagefristen er udløbet. Se (> Borger > Miljø, energi og affald > Annonceringer). Direkte underretning Følgende har modtaget kopi af afgørelsen: Anton Boilesen, Astrupvej 18, 8620 Kjellerup (anton@marienlyst-landbrug.dk og digital post) Silkeborg Forsyning A/S (mail@silkeborgforsyning.dk og je@silkeborgforsyning.dk) Naturstyrelsen Kronjylland (kjy@nst.dk). Danmarks Naturfredningsforening (dnsilkeborg-sager@dn.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund (post@sportsfiskerforbundet.dk, lbt@sportsfiskerforbundet.dk, og ta@sportsfiskerforbundet.dk) Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Gjern Natur (post@gjern-natur.dk) Friluftsrådet (soehoejlandet@friluftsraadet.dk) Silkeborg Museum: (info@silkeborgmuseum.dk) Silkeborg Fiskeriforening (formanden@sfs-1869.dk) Side 7

8 Bilag 1 oversigtskort Side 8

9 Bilag 2 Oversigt over den nedklassificerede strækning af Haurbæk Strækningen mellem de to røde prikker i henholdsvis station 2448 og 2183 er omfattet af denne afgørelse om nedklassificering til et privat vandløb. Side 9

10 Påbud efter vandløbsloven Hvad er vandløb? Vandløb i vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvad er et påbud? Et påbud er en meddelelse fra vandløbsmyndigheden til den ansvarlige bredejer om, at et forhold ved et vandløb ikke er i orden. Meddelelsen indeholder et krav om, at forholdet skal bringes i orden. Begrebet i orden betyder, at et forhold er i overensstemmelse med vandløbsloven, med gældende vandløbsregulativer og/eller med eventuelle afgørelser udstedt af vandløbsmyndigheden. Hvilke skader udløser et påbud? Vandløbsmyndigheden kan udstede påbud: Når et vandløb og dets bygværker ikke er vedligeholdt, således at andre får forringet afstrømning og skader. Når et vandløb vedligeholdes mere end beskrevet i vandløbsregulativer, gamle afgørelser, så afstrømningen forbedres Når vandløbets faste bund graves op uden tilladelse Når et vandløb og dets bygværker er beskadiget uanset om det er med vilje eller ej Når et anlægsarbejde udføres uden godkendelse eller inden klagefristen er udløbet Hvornår udsteder vandløbsmyndigheden påbud? Vandløbsmyndigheden udsteder påbud Når det ikke er muligt at opnå forlig eller aftale om udarbejdelse af projekt. Når skaden på vandløbet har betydning for afstrømning og miljøet i vandløbet. Når skaden kan dokumenteres at være årsag til skader på andres ejendom. Her vil der desuden blive tale om erstatningsansvar for skader på anden mands ejendom. Hvordan foregår udstedelse af påbud? Påbudsforvarsel. Vandløbsmyndigheden udsender først et skriftligt påbudsforvarsel til skadevolder med: En beskrivelse af skade En orientering om skadevolders ret til aktindsigt og til at udtale sig En tidsfrist for fremsendelses af udtalelser fra skadevolder samt til opretning af skaden. Hvis skadevolder er bekendt med skaden eller skaden er indlysende, kan påbudsvarslet springes over. Påbud. Hvis skaden ikke er genoprettet inden tidsfristen for påbudsforvarslet, udsteder vandløbsmyndigheden et skriftligt påbud med: En beskrivelse af skade En tidsfrist for opretning af skaden En klagevejledning Klage. Natur- og Miljøklagenævnet er klagemyndighed. Der er 4 ugers klagefrist. En klage har opsættende virkning på et påbud, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger. Vandløbsmyndigheden kan dog kræve påbuddet efterkommet uanset en klage ikke er behandlet. Det kan ske under særlige forhold, såsom væsentlige skader på vandløb eller andres ejendom. Hvad sker der, hvis påbuddet ikke efter kommes? Politianmeldelse. Vandløbsmyndighedens straffesanktion ved manglende opfyldelse af påbud er at politianmelde skadevolderen. Derudover har vandløbsmyndigheden mulighed for at udføre arbejdet på den forpligtiges regning. Såfremt skadevolder ikke betaler regningen, vil beløbet blive inddraget ved inkasso. Side 1 af 2

11 Påbud efter vandløbsloven Kan der blive tale om erstatningsansvar? Skader på vandløb og mangelfuld vedligeholdelse kan medføre erstatningspligt for skader på berørte ejendomme mv. Skader skal kunne henføres til skaden eller til den manglende/mangelfulde vandløbsvedligeholdelse. Erstatningskrav kan rejses ved civilt søgsmål eller ved Taksationsmyndigheden. Skal berørte parter give oplysninger? Den enkelte lodsejer skal afgive alle oplysninger, som er nødvendige for Vandløbsmyndighedens vurdering af aktuelle sager, herunder dokumentation for, at/om vedligeholdelsespligten er overholdt. Denne pligt er beskrevet i vandløbslovens 58. Hvilke love handler om vandløbsvedligeholdelse? Lovbekendtgørelse nr. 927 af 24/ : Vandløbsloven. Her kan hentes yderligere oplysninger Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Team Vandløb og Søer Telefon: teknisk@silkeborg.dk Side 2 af 2

12 Vandløb Information om fejl ved private dræn/rørlagte vandløb Vandløbsloven omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørlagte vandløb, dræn samt søer, damme og andre lignende ferske indvande, hvor der er afløb. Alle vandløb skal vedligeholdes, så deres evne til at aflede vand ikke forringes. Vandløbene er opdelt i private vandløb, hvor bredejerne afholder alle udgifterne til vedligeholdelse og offentlige vandløb, hvor vedligeholdelsen foretages af det offentlige. De rørlagte vandløb De større rørlagte vandløb og dræn ligger oftest i det oprindelige vandløbs leje, dvs. på det laveste sted i terrænet. Større rørlægninger er typisk et resultat af et rørlægningsprojekt, hvorfor der muligvis kan findes projekttegninger over udførelsen af arbejdet. Hvis de enkelte bredejere ikke har kendskab til de tekniske specifikationer på den rørlagte strækning, kan der søges oplysninger hos vandløbsmyndigheden, en kloakmester, landinspektør, teknisk rådgiver eller landsarkivet. Mindre rørlægninger kan være sværere at finde detaljerede oplysninger om, men er stadig omfattet af bestemmelserne i Vandløbsloven. Synlige brønddæksler kan give en indikation af, hvor rørledningen er placeret, men brønddæksler kan også være nedsænkede af hensyn til dyrkningen eller overgroet og dermed ude af syne fra overfladen. Udskiftning af enkelte rør eller kortere strækninger med nye rør i samme beliggenhed og koter og med samme kapacitet betragtes som reparation og er dermed en del af vedligeholdelsen. Udskiftning af rørledninger over flere ejendomme, til anden beliggenhed og/eller anden diameter er at betragte som reguleringer, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden efter ansøgning. Mistanke om fejl i de rørlagte vandløb. Hvad skal du selv kigge efter? Hvis du har mistanke om, at en rørledning ikke fungerer efter hensigten, skal du selv igangsætte en undersøgelse for at finde fejlen. En undersøgelse skal afklare følgende: Hvilken type rør er anvendt? Ler, beton, plastik? Rørledningens alder? Gule og orange ler-drænrør kan være 100 år gamle og derfor udtjente. Det kan sjældent betale sig at reparere længere strækninger. Hvordan hænger rørene sammen? Er de blot stødt op til hinanden eller er de samlet med der muffer? Er rørledningen blevet vedligeholdt (repareret, spulet eller rodskåret) for nyligt? Trænger rørledningen til at blive vedligeholdt, eller kan rørledningen have taget skade i forbindelse med vedligeholdelsen? Er der skarpe knæk på rørledningen? De skarpe knæk udgør sårbare steder på rørledningen. Er rørudløbet frit eller helt eller delvist dækket af sand i vandløbet? Natur og Miljø Oktober 2012 Teknik - og Miljø Rådhuset Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:

13 Er der våde pletter eller små søer i lavninger, der viser, at rørledningen kan være tilstoppet eller faldet sammen? Er der opstået huller i jorden over ledningen, som kan vise, at rørledningen er faldet sammen? Er der højdeforskelle på vandspejlet i to brønde på vandløbet, hvilket kan tyde på en tilstopning mellem brøndene? Er brøndene fyldt med sand eller jord? Står der træer eller buske over eller i nærheden af rørledningen, så der er risiko for at indtrængende rødder har blokeret rørledningen? Løber rørledningen gennem mosejord eller anden ustabil jordbund, så der er risiko for at rørledningen kan have sat sig eller rørene kan være gået fra hinanden? Ligger rørledningen i pløjelaget, så store landbrugsmaskiner kan have skadet rørledningen, eller ligger rørledningen så langt oppe, at tung trafik kan have forårsaget skader? Er jorden frossen, så vandet ikke kan trænge ned til rørledningen? Har der været foretaget reparationer af eller foretaget gravearbejder i nærheden af rørledningen for nylig, så der kan være sket skader på rørledning? Er der ført mere vand til rørledningen ved ny tilslutning af dræn, tagvand o.l. Hvor er der hjælp at hente til opsporingsarbejdet? Hvis du ikke kan finde fejlen eller ikke har mulighed for selv at udføre det fysiske opsporingsarbejde, kan du henvende dig til en kloakmester eller entreprenør for at få hjælp. Kloakmestre og entreprenører kender til de relevante problemstillinger og har mulighed for at foretage forskellige undersøgelser og reparationer i rørlagte vandløb: TV-inspektioner Spulinger Rodskæring Etablering af brønde Rengøring af brønde Udskiftning af delstrækninger Eventuel inddragelse af vandløbsmyndigheden Silkeborg Kommune, Teknik og Miljø, er vandløbsmyndighed og skal dermed påse at vandløbsloven overholdes i både offentlige og private vandløb, grøfter og dræn og har i den forbindelse tilladelse til at føre tilsyn og færdes langs alle strækninger. Har du begrundet formodning om, at problemet med forringet afvanding skyldes forhold, der ligger uden for din egen matrikel, skal du drøfte, og så vidt muligt løse problemet med den/de andre lodsejere. Kan I ikke finde en fælles løsning på problemet, indsendes en skriftlig anmodning til vandløbsmyndigheden om at behandle sagen. Anmodningen vedlægges alle relevante sagsakter, herunder drænledningens tekniske specifikationer, placering af brønde og skel, adresseliste over involverede lodsejere samt redegørelse for problemets omfang og historik. Vandløbsmyndigheden vurderer herefter, om problemet har omfang og karakter, der berettiger rejsning af en vandløbssag. Lovgivning: Vandløbsloven (lovbekendtgørelse LBK nr. 927 af 24/09/2009). Vandløbsloven revideres løbende. Gældende version kan findes på biblioteket eller på Side 2