Opsamling på høringssvar til forslag til Klimatilpasningsplan 2012

Transkript

1 Opsamling på høringssvar til forslag til Klimatilpasningsplan 2012 Kontakt Indhold Forslag til ændring til Klimatilpasningsplan Private borgere: 1 Lene Munk-Petersen Lokalt forslag: Nedlæg bunkersanlæg ml. Godthåbsvænget og Vagtelvej og etabler underjordisk bassin evt. plus underjordisk bassin i grønne plæner ved Godthåbsvænge Borgeren er svaret direkte. Forslagene er gode og indgår i kommunens og forsyningens eksisterende overvejelser om tiltag i området. Forslagene indgår desuden i arbejdet med konkretisering af skybrudsplan for oplandet Vanløse-Brønshøj/Husum- Frederiksberg Vest. 2 Christian Brogaard Pedersen Forespørgsel om kommunens strategi/planer for lokalområdet (Rosenørns Allé) Borgeren er svaret direkte, blandt andet med henvisning til tidsplan for igangværende arbejde med konkretisering af skybrudsplan for oplandet Ladegårdså-Frederiksberg Øst-Vesterbro. 3 Peter Festesen Lokalt forslag: Etablere bassin på ubebyggede arealer langs Skelmosevej (beliggende i Københavns Kommune). 4 Thomas Anfinn Joensen Borgeren er svaret direkte. Forslaget indgår i arbejdet med konkretisering af skybrudsplan for oplandet Valby-Frederiksberg Sydvest. Ros til planen og borgermødet. Tre forslag af generel karakter: 1. 30% afkobling: Ønske om mere håndfaste mål, fx 10% afkobling pr. 5 år dermed fuldt separeret system om 50 år 2. Vedligehold: Indarbejde krav i Klimatilpasningsplanen til vedligehold/kontrol af skybrudsanlæg, samt oprensning af fx vejbrønde, Ad 1) Ad 2) Det foreslås at indskrive en handling om vurdering

2 sandfang, mv. 3. Højvandslukkere: Forslag om anbefalinger i Klimatilpasningsplanen vedr. krav/vedligehold/tilsyn med højvandslukkere, herunder ønske om kommunalt krav om autoriseret udførelse og pligt til tilsyn. Ad 1) Opfyldelse af målet om afkobling af regnvand er både afhængig af en kommunal og en privat indsats, hvilket gør det vanskeligt at opstille mål på kort sigt (fx 5 år). Den kommunale indsats er kun lige sat i gang og interessen fra private grundejere for afkobling har indtil nu været ret beskeden. Herudover er der brug for yderligere viden om i hvilket omfang og med hvilke konsekvenser afkobling/separering på Frederiksberg kan ske. Målet om 30% afkobling er tænkt som det langsigtede mål, men vil kunne justeres og præciseres ved kommende revisioner af Klimatilpasningsplan og Spildevandsplan (som pt. revideres hvert fjerde år). Det foreslås at fastholde det nuværende mål. af krav til vedligehold på side 61 under Kommunale planer og sagsbehandling : Undersøge om kommunale krav til vedligehold af regnvandsanlæg, herunder oprensning af vejbrønde, sandfang, mv. skal justeres Ad 3) Ad 2) Krav til vedligehold af anlæg mv. vil fremgå af spildevandsplanen og i kontraktgrundlag for vedligeholdelse af vejbrønde, sandfang mv.. Det styrkede fokus på håndtering af skybrud gør det dog relevant, at følge op på, om de nuværende standarder er tilstrækkelige. Det bemærkes, at for private fællesveje er det de lokale vejlaug der har ansvaret for vedligeholdelsen. Det foreslås at indskrive en handling i Klimatilpasningsplan 2012 om opfølgning på kommunens krav til vedligehold. Ad 3) Udviklingen indenfor højvandslukkere, hvor der løbende kommer nye modeller og forbedringer betyder, at klimatilpasningsplanen som er fireårig ikke er et egnet medie at sætte anbefalinger i. Samtidig må kommunen ikke anbefale bestemte produkter. I stedet forsøger vi, via kommunens hjemmeside at informere om, hvor der kan findes nærmere viden om løsningsmuligheder. Kommunen har tilsvarende ikke hjemmel til at stille krav om autoriseret udførelse og pligt til tilsyn. 5 Erik Lemcke Ros til planen og borgermødet. Forespørgsel om initiativer vedr. Vodroffsvej-området Borgeren er svaret direkte, blandt andet med henvisning til tidsplan for

3 igangværende arbejde med konkretisering af skybrudsplan for oplandet Ladegårdså-Frederiksberg Øst-Vesterbro. 6 Gert Bechlund Ros til planen. Bemærkninger: 1. Målene ajourføres med godkendt Frb.strategi ( 1.2.1) 2. Støtter den todelte strategi om forsinkelse/tilbageholdelse og afledning men ser gerne mere fokus på afledning af overfladevand, så skader minimeres 3. Forslag om indarbejdelse af følgende: o Simulering af vandstrømme under skybrud o Etablering af dæmninger, til at styre vandstrømme (fx hvor H. C. Ørstedsvej munder ud i Åboulevarden) Ad 1) Målene i klimatilpasningsplanen stemmer overens med den endelige version af Frederiksbergstrategien Ad 2) Der er fokus på både potentialet for forsinkelse/tilbageholdelse og for afledning af overfladevand i arbejdet med konkretisering af skybrudsplan for oplandet Ladegårdså-Frederiksberg Øst-Vesterbro. Formålet med konkretiseringsarbejdet er netop at minimere skader, ved at sikre, at voldsomme skybrud bedre kan styres og afledes. Ad 3) I arbejdet med konkretisering af skybrudsplan indgår de foreslåede elementer. Det er et væsentligt grundlag for konkretiseringen at lave simuleringer af vandstrømme og beregninger af vanddybder ved forskellige regnhændelser. Når konkretiseringsarbejdet er klar, forventer vi, at kortmateriale vil blive tilgængeligt i en eller anden form. Forslaget om dæmninger, fx i form af vejbump, indgår også i konkretiseringsarbejdet og vil indgå i det fremadrettede arbejde med nærmere at designe lokale løsninger. Etablering af konkrete dæmninger vil naturligvis forudsætte en afvejning i forhold til fx trafikale udfordringer og tilgængelighed. 7 Birgit Georgi Ros til planen. Bemærkninger: 1. Ønske om tydeligere forklaring vedr. 10 cm hvert 100. år 2. Ønske om mere fokus på potentialet i befæstede arealer (pt. fokus på grønne tage) 3. Hvordan vil kommunen fremme private tiltag (ikke nok med kampagner og tilbagebetaling af tilslutningsgebyr)? Ad 1) Forslag til tilføjelse, side 8, efter første afsnit: Det er desuden vurderet, at der generelt set kan stå 10 cm vand på terræn uden at dette giver

4 4. Planen beskriver ikke beredskab, er det tilstrækkeligt beskrevet i beredskabsplan (både oversvømmelser og hedebølger) 5. Kritisk infrastruktur bør også indgå (fx i figur 2.8), fx tankstationer 6. Mainstreame endnu mere klimatilpasning ind i andre planer og politiker (fx sundhed, uddannelse, erhverv) 7. Lokalt forslag: Nyelandsvej, bag Frb. Centeret: Skybrudsvand løber ind i baghaver. Vejen bygges pt. om kunne der laves nedsivning under cykelparkeringen? Ad 1) Relevant pointe, som foreslås indskrevet Ad 2) Relevant pointe, som foreslås indskrevet. Flere høringssvar foreslår også dette (høringssvar nr. 11 og 16). Der er i forslag til Kommuneplan 2013 indskrevet en generel rammebestemmelse om overholdelse af de i spildevandsplan fastsatte krav til max. befæstelsesgrader ved nybyggeri. Ad 3) Kommunen har ikke mulighed for at gå ind og støtte private tiltag økonomisk jf. lovgivningen. Vores handlemuligheder omfatter dialog, information, kampagner. For at fremme den private indsats har kommunen indgået en aftale med Frederiksberg Forsyning om at tilbyde rådgivning til private om klimatilpasning. Siden februar 2013 har forsyningen en rådgiver ansat til dette formål. Staten tilbyder også forskellige muligheder, fx tilbydes et gratis klimatjek til private ( væsentlige skader. Derfor tillades vand på terræn til denne dybde. Ad 2) Forslag til tilføjelse, side 7, før sidste afsnit: Der vil være fokus på at fremme andelen af grønne ubefæstede arealer, hvor foreneligt med arealets funktion, både som middel til håndtering af hverdagsregn og minimering af varmeøeffekten. Ad 3-7) Ad 4) Beredskabsplanen er opgraderet i forhold til håndtering af skybrud og vil løbende blive opdateret, ligesom der er indkøbt materiel og etableret et frivilligkorps til skybrudssituationer. Frederiksberg Brandvæsen er ansvarlig for beredskabsplanen og arbejdet omkring beredskab er koordineret med klimatilpasningsarbejdet. Ad 5) Figuren 2.8 i klimatilpasningsplanen omfatter alene offentlige bygninger, mens brandvæsenet og forsyningen har yderligere oplysninger vedrørende anden vigtig infrastruktur, fx transformerstationer, elskabe, mv. Ad 6) Dette er vi opmærksomme på, hvilket blandt andet også afspejler sig i handlingsplanen under overskriften kommunale planer og sagsbehandling

5 Ad 7) Det har ikke været muligt tidsmæssigt/teknisk at indarbejde nedsivning eller andre tiltag i forbindelse med det konkrete projekt. I det fremadrettede arbejde blandt andet konkretisering af skybrudsplan indgår forslag om tiltag, som kan reducere risikoen for oversvømmelser i lokalområdet. 10 Jakob Haas Ønske om at benytte lejligheden til at gøre Frederiksberg Allé endnu grønnere, konkret forslag om grønt anlæg ved pladsen på Platanvej til kommende metrostation frem for bygning, plus forslag om beplantning på Sct. Thomas Plads. Vi er i gang med overvejelser om, hvordan Frederiksberg Allé kan få et løft i forhold til både bedre byrumskvalitet, grønne elementer og klimatilpasning. I forbindelse med arbejdet om konkretisering af skybrudsplan for oplandet Ladegårdså Frederiksberg Øst Vesterbro er det foreslået, at Frederiksberg Allé skal være en central forsinkelsesboulevard og skybrudsvej. Forslaget kommer i høring hen over sommeren Morten Blomqvist Bemærkning: 1. Mere en solid plan end en ambitiøs plan 2. Mere fokus på grønne (jord)overflader, fx grønne gårde (jf nuværende fokus på grønne tage/terasser 3. En integreret cost-benefit analyse kunne være interessant (kobling mellem klimamål og rekreativitet/grøn-blå Frederiksberg) mere sprælsk i bud på visioner og ideer 4. Varmere og tørrere klima bør tænkes ind (fx vanding i tørre perioder?, flere rotter hvis åbne kanaler?, etc) 5. Strategien bør være koblet til strategi for udledning af drivhusgasser (Ad 2 dog jævnfør forslag til ændring under høringssvar 7, ad 2)). Ad 1) Vi mener fortsat der er tale om en meget ambitiøs plan. Målene er ambitiøse og vil skabe store forandringer i byen. Samtidig er dette kun første skridt og de konkrete løsningsforslag er først lige på vej blandt andet igennem arbejdet med konkretisering af skybrudsplan. Ad 2) Relevant pointe, jf. forslag til ændring i klimatilpasningsplan under høringssvar 7.

6 Ad 3) Udfordringen er at regne og måle på værdier som rekreativitet og grønne-blå elementer, men vi er meget bevidste om at ville koble klimatilpasningen med rekreative og grønne formål. Dette er et helt overordnet mål, som også fremgår af Frederiksbergstrategien (se klimatilpasningsplanen side 5 nederst). I forslagene til konkretisering af skybrudsplan, som er på vej i høring, vil det også fremgå, hvordan skybrudshåndtering tænkes sammen med rekreative/grønne formål. Ad 4) Temperaturændringerne kommer mere gradvist (end fx skybruddene har vist sig at komme), så dette tema vil blive løbende udviklet i kommende klimatilpasningsplaner. Tiltag vedr. begrønning og magasinering/genbrug af regnvand vil give mulighed for mere vanding med regnvand. I overvejelserne om at åbne åer/kanaler indgår spørgsmålet om mulige rotteproblemer. Ad 5) Parallelt med klimatilpasning arbejder vi også målrettet med klimaforebyggende tiltag, hvilket blandt andet også fremgår af Frederiksbergstrategien og forslag til Kommuneplan 2013, ligesom der findes selvstændig CO2-handlingsplan, som vil blive afløst af en strategisk energiplan i Der er en kort henvisning til dette arbejde i klimatilpasningsplanen side Cathy Toscan Forslag: 1. Etablering af web/blog til formidling af forslag/inspiration 2. Kommunen skal koordinere og informere om tiltag i lokalområder, så projekter kan samtænkes 3. Brug Frb.Bladet til løbende info om implementering af planen 4. Kommunen bør aktivt forpligte byudviklingsprojekter (fx Nordens Plads, Diakonissen) til at inkludere omfattende klimatilpasningstiltag Ad 1) Både kommunen og Frederiksberg Forsyning har information og inspiration liggende på vores hjemmesider, som vi løbende ønsker at udbygge. Ad 2) Vi koordinerer allerede mellem relevante afdelinger og er opmærksomme på, at styrke dette. Efterhånden som der planlægges og skal etableres konkrete klimatilpasningsløsninger i lokalområder vil der blive formidlet enten via hjemmeside og/eller i lokalaviserne.

7 Ad 3) Det vil vi naturligvis gerne. Ad 4) Dette gør vi allerede og vil gøre fremadrettet igennem de virkemidler vi har som kommune, fx gennem krav i lokalplaner, krav ved grundsalg, retningslinjer for byggeri mv. i kommuneplanen og naturligvis i dialogen med de private bygherrer. Projektet på Diakonissen er blandt andet et eksempel på et sådant samspil. 17 Mogens Dybdal Lokalt forslag: Styrkelse af klimatilpasningstiltag ved Nordens Plads (grønne tage på samtlige tagarealer, samtlige udendørs arealer med mulighed for nedsivning, etablering af faskiner) Arbejdet med udviklingsplanen for Nordens Plads har været i gang i længere tid og der er indarbejdet flere af de foreslåede tiltag i helhedsplan og lokalplan, herunder grønne tage/taghaver og lokal håndtering af regnvand. Planen for området er vedtaget af kommunalbestyrelsen i september B. Friling En god plan. Bemærkninger: 1. Forureningsgraden af regnvand fra veje og pladser burde undersøges, så man vidste hvornår det er rent (og kan udledes udenom kloakken) 2. Mange vejtræer kunne trænge til mere vand 3. Sørge for at rendestenene er oprensede og evt. øge afstanden mellem ribberne i ristene 4. Inddrage Grøndalsåen i afledningen 5. Oppumpning fra afværgeanlæg bør stoppes ved skybrud. Forureningerne burde fjernes, da de forhindrer nedsivning 6. Grønne tage vil ikke generelt passe til byens arkitektur og har ingen værdi ved skybrud (Ad 3 dog jævnfør forslag til ændring under høringssvar 4, ad 2)). Ad 1) Ja, og det er der også flere undersøgelser, der ser på. Vi følger udviklingen og til fastlægge en praksis på baggrund af den viden, som er på vej. Ad 2) Vej & Park følger vejtræernes tilstand og tilpasser vandingen herefter.

8 Ad 3) Relevant pointe, som også er rejst i høringssvar nr. 4, ad 2), se forslag til tilføjelse i klimatilpasningsplan der. Ad 4) Grøndalså-strækningen indgår i det igangsatte arbejde med konkretisering af skybrudsplan for oplandet Vanløse Brønshøj/Husum Frederiksberg Vest, hvor der foretages nærmere vurdering af mulighederne for at magasinere og/eller aflede regnvand. Ad 5) Det er korrekt, at der ikke umiddelbart kan nedsives regnvand via f.eks. faskiner, hvis der forekommer væsentlig forurening på en grund. Region Hovedstaden varetager den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på de forurenede grunde på Frederiksberg. Regionen vurderer at der vil gå ca år før der kan forventes etableret oprensning på de i dag kendte grunde. Hertil kommer endnu ikke opdagede forurenede grunde i regionen. Der kan således gå mange år før alle kendte forureninger på Frederiksberg er oprenset via den offentlige indsats varetaget af Region Hovedstaden. Dog sker der mange frivillige oprensninger, f.eks. ved nybyggeri, på Frederiksberg. Hvad angår midlertidig standsning af oppumpning af afværgevand ved skybrud, så kan det være relevant ved større afværgepumpninger, hvor vandet ledes til kloak. Oftest er dog tale om mindre mængder afværgevand, som ledes til kloak. Region Hovedstaden har oplyst, at de fremadrettet indtænker klimatilpasningsløsninger i deres afværgeanlæg. Kommunen vil arbejde for, at dette også sker ved evt. frivillige afværgeanlæg. Ad 6) Det er korrekt at, at tynde grønne tage kun har begrænset effekt ved skybrud, men de har stor værdi ved mindre regnskyl og bidrager desuden til en grønnere by, højere biodiversitet og mindskelse af varmeøeffekten. Vi er helt opmærksomme på, at der vil være mange bygninger på Frederiksberg, som ikke er egnede til beplantning med grønne tage og der foretages derfor altid en konkret arkitektonisk vurdering før der gives tilladelse til et grønt tag. 19 Dorte Sølling Bemærkninger: 1. Varmere og vådere vejr giver større risiko for problemer med mygbårne sygdomme (jf. vedlagte avisartikler). Bør få eksperter til at vurdere om overfladeløsninger vil bidrage til det potentielle problem 2. Lokalt forslag: Etablere regnvandsbassin på Landbohøjskolens område

9 til aflastning af Vodroffsvej-området 3. Bekymret for om kommunen vil tage sig af Harsdorffsvej som del af Vodroffsvej-området Ad 1) Dette er et spørgsmål som det, som foreslået, bør være forskere, der ser nærmere på. Emnet ligger udenfor kommunens kompetence. Ad 2) Det er klart en mulighed, som også KU, Frederiksberg Campus (landbohøjskolen) kigger på i forbindelse med deres planer for hele universitetsområdet. Jævnfør også høringssvar fra KU, som opfordrer til samarbejde med kommunen om løsninger i området. Ad 3) I det igangværende arbejde med konkretisering af skybrudsplan indgår hele Frederiksberg, således også Harsdorffsvej. Det er et vigtigt element i planen at skabe en samlet løsning for hele byen, hvor de højst beliggende områder skal kunne tilbageholde og forsinke mest muligt vand, mens de lavest liggende områder skal kunne aflede vandet på en måde, så væsentlige skader undgås. 20 AB Lykkesholms Allé 16 v. Brian Werner Larsen Ros til borgermøde. Opfordring til at kommunen kan give mulighed for tilskud til private klimatilpasningsprojekter Kommunen har ikke mulighed for at gå ind og støtte private tiltag økonomisk jf. lovgivningen. Vores handlemuligheder omfatter dialog, information, kampagner. Med den nye lovgivning på klimatilpasningsområdet er der givet mulighed for at forsyningsselskaberne kan gå ind og finansiere klimatilpasningstiltag på private grunde, hvis det har relevans for den overordnede klimatilpasningsindsats. 22 Janne Forslund, Vejlauget for Grøndalsvej Ønske om at komme med input/have dialog efter vejlaugets generalforsamling i april. Borgeren er svaret direkte og der er aftalt dialog som ønsket. Institutioner og

10 foreninger: 8 Professor Marina Bergen, KU Science, Frederiksberg Campus Ros til planen. Invitation til stærkere samarbejde, både generelt og vedr. KU Campus projekt. Bemærkninger: 1. Indskriv muligheden for at koble klimatilpasning med grøn vækst, fx via innovationssamarbejde med KU og CBS 2. De overordnede vandveje er et skridt tilbage. Undersøg alternativerne til de forslag der er beskrevet i planen. Ændre fokus fra afledning til tilbageholdelse og opstrøms løsninger, og derved skabe rammer for innovation og nytænkning af byen i samarbejde med borgere, virksomheder og institutioner. Kan blive unikt udstillingsvindue. Vi har direkte bekræftet kommunens interesse i et stærkere samarbejde, herunder et innovationssamarbejde med KU og CBS. Efterfølgende er Marina Bergen/KU Science i første omgang knyttet til VandPlus-projektet i Lindevangsparken. Der forventes opstartet et nærmere samarbejde med KU og CBS snarest muligt. Ad 1) Det er vi naturligvis interesseret i og foreslår det indskrevet som handling i klimatilpasningsplanen. Ad 2) Siden forslaget til klimatilpasningsplan blev udarbejdet er der igangsat samarbejde med Københavns Kommune om konkretisering af skybrudsplan. I dette arbejde er der såvel fokus på tilbageholdelse og forsinkelse som effektiv afledning. Her tyder det foreløbigt på, at mens der i den vestlige del af Frederiksberg vil være større muligheder for at håndtere skybrud ved tilbageholdelse/forsinkelse, vil der i den østlige del, hvor byen er tættest og lavpunkterne størst, være behov for større løsninger til afledning af vandet. Inden sommerferien kommer den første konkretiseringsrapport i høring og i efteråret følger endnu to, som omfatter Frederiksberg. Her vil der blive god mulighed for at drøfte valg af løsninger ud fra et bedre belyst grundlag end det der var tilgængeligt da klimatilpasningsplanen blev udarbejdet. Herudover har Københavns Kommune sammen med Frederiksberg Kommune igangsat et LAR-modelleringsprojekt, med henblik på at kvalificere mulighederne for nedsivning i begge kommuner. Arbejdet afrapporteres i Ad 1) Forslag til tilføjelse til handlingsplan, side 12 og side 48, som ny overskrift med handlingspunkt under Informations- og udviklingsprojekter : Samarbejde med uddannelsesinstitutioner (overskrift) Fremme samarbejde med KU Frederiksberg Campus og CBS, samt andre relevante institutioner om udvikling af klimatilpasningsløsninger Ad 2) De overordnede vandveje er under projektudvikling. Det kan overvejes at opdatere afsnit 1.3.1, samt side og i forhold til den nyeste viden herom.

11 12 Københavns Universitet, Grøn Campus, v. Tomas Refslund Poulsen 9 Banedanmark, v. Rune Rosendahl Det kan overvejes om der bør indskrives lettere justeret tekst i klimatilpasningsplanen vedrørende de overordnede vandveje, det vil sige justere afsnit Kortet side 11 vil blive justeret, så det er overensstemmende med kort i Kommuneplan Bemærkninger: Positivt at planen er udarbejdet. 1. Ser frem til at blive inddraget i det videre arbejde 2. Udnyt muligheden for at sammenkoble forskning, innovation, klimatilpasning og opnåelse af en grønnere hovedstad. Ide om fælles innovationsprojekt med KU CBS Frb. Kommune 3. Genovervej tilgangen med overordnede vandveje overvej alternative løsninger (forsinkelsesvolumener opstrøms) 4. Lokalt forslag: Anvende den grønne sti langs Frb. Campus til vandopsamlingsrende. Jf. også udviklingsplanen Campus 2008 fjerne jordvold og lave fælles LAR-tiltag. 5. Lokalt forslag: KU positiv ift. udvikling af det grønne Campus-område mod Ågade (dog obs 3). Vi har direkte bekræftet kommunens interesse i et stærkere samarbejde, herunder et innovationssamarbejde med KU og CBS, jævnfør bemærkning 1 og 2. Ad 3) Se vurdering under høringssvar 11, ad 2). Ad 4 og 5) Gode forslag, som indgår i overvejelserne om konkretisering af skybrudsplan for oplandet Ladegårdså Frederiksberg Øst Vesterbro. Det er meget positivt, at KU Frederiksberg Campus er engagerede i at medvirke til klimatilpassede løsninger i forbindelse med Campus-udviklingen. Der vil snarest blive taget initiativ til et fælles møde om planerne i området, hvor det også vil være relevant, at Frederiksberg Forsyning deltager. Datagrundlaget og forslagene i konkretiseringsprojektet vil være et godt udgangspunkt for en nærmere dialog og aftale. Ønske om at blive inddraget så tidligt som muligt i planlægning, som vedrører Banedanmarks arealer og afvandingssystemer. (jævnfør dog høringssvar 11)

12 13 BL Danmarks Almene Boliger v. Tage Jensen 14 Miljøpunkt Nørrebro v. Anders Jørn Jensen Vi har direkte bekræftet, at dette vil ske. Konkret er der taget kontakt til BaneDanmark i forbindelse med konkretiseringsprojektet vedrørende oplandene Vanløse-Brønshøj/Husum- Frederiksberg Vest og Valby-Frederiksberg Sydvest for at inddrage deres viden og bemærkninger til projekter i disse oplande, hvor der er en række banespor, der krydser byen. Planen hilses velkommen. 1. Ser frem til at planen realiseres i samarbejde med borgerne, særligt boligorganisationerne på Frb. ser frem til drøftelse af konkrete samarbejdsaftaler mellem den enkelte boligorganisation og Frederiksberg Kommune 2. Opfordre til at fjerne tilbageløbsafgiften på regnvand Ad 1) Vi har svaret direkte og bekræftet vores positive interesse i at samarbejde, når klimatilpasningsplanen skal realiseres i dialog med borgerne i byens forskellige lokalområder. Ad 2) Der er i dag mulighed for at få tilbagebetalt delvist eller helt det såkaldte tilslutningsbidrag, hvis man afkobler sit regnvand fra kloakken, ligesom der er mulighed for at få reduceret sin vandafledningsafgift, hvis man genbruger sit regnvand til fx toiletskyl/tøjvask. Begge ordninger administreres af Frederiksberg Forsyning og er beskrevet på forsyningens hjemmeside. Hilser planen velkommen. Ros til borgermødet. Forslag om åbning af Ladegårdså i Ågade/Åboulevard som alternativ til skybrudstunnel under Vodroffsvej-Vesterbro. Bilag fremsendt vedr. løsningsforslag (samme som tidligere er modtaget i forvaltningen) Overvejelserne om anvendelse af Åboulevard til skybrudshåndtering, i form af en nedgravet trafiktunnel med rekreativt område på terræn og åben kanal, indgår i konkretiseringsprojektet vedrørende oplandet Ladegårdså Frederiksberg Øst Vesterbro, som sendes i offentlig høring hen over sommeren.

13 21 Nørrebro Lokaludvalg 16 DN Frederiksberg afdeling v. Niels Hartung Nielsen Identisk med høringssvar fra Miljøpunkt Nørrebro Bifalder mange gode forslag i planen. Bemærkninger: 1. Brug for ændringer i de sædvaner, som leder til klimaændringer (CO2) 2. Ikke nytænkende nok tænke lokale natur- og miljøforbedringer ind og sikre at de nødvendige investeringer tjener flere formål 3. Ønske om flere ubefæstede arealer (nævner Flintholm-området som eksempel på det modsatte ikke overens med kommunens grønne ambitioner) 4. Ser gerne de gamle åer genåbnet. Også gerne begrønning af arealerne omkring åløbene. 5. Grønne tage en god ide men ikke alternativ til ubefæstede arealer. Bør udlægge flere områder uden fast belægning. 6. Ønske om flere blå elementer i parker og haver (fx Søndermarken) 7. Forunderligt at der gives tilladelse til flere kunstgræsbaner det gavner ikke klimatilpasning eller levevilkår for dyr og fugle 8. Så gerne kommunen var mere konsekvent i sin politik (ift. fremme af grønt og klimatilpasning) fx vedr. kunstgræsbaner og ubefæstede arealer Ad 1) Relevant pointe, som også indgår i andre høringssvar (nr. 11 og 23). Jævnfør bemærkninger under høringssvar 11. Ad 2) Det er et klart formål, at søge at integrere klimatilpasningsløsningerne med fremme af en mere grøn og attraktiv by til gavn for borgerne, jævnfør fx de overordnede målsætninger fra Frederiksbergstrategien. Klimatilpasningsplanen ligger den overordnede ramme for at gøre dette, men udformningen af de konkrete projekter i byen er kun i sin spæde begyndelse, hvorfor intentionerne også om nytænkning og innovation måske ikke fremgår så tydeligt i planen. Forhåbentlig vil det videre arbejde blandt andet med konkretiseringsprojekterne vise intentionerne mere i praksis. Ad 3) I Spildevandsplan er der fastlagt krav til max. befæstelsesgrader for nybyggeri, netop med henblik på at undgå, at byen befæstes hårdere. Flintholm-området, som nævnes som eksempel på det (Ad 5 dog jævnfør forslag til ændring under høringssvar 7, ad 2)).

14 23 Niels Johan Juhl- Nielsen 24 Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme modsatte, viste sig vanskelig blandt andet på grund af forureningerne i området. Der er dog etableret såvel regnbed, regnvandsbassin (underjordisk) som grønne tage i området til håndtering af regnvand. Der vil altid være en række hensyn, der skal afvejes mod hinanden i valg af løsninger. Med klimatilpasningsplanen og de igangværende konkretiseringsprojekter er der skabt et bedre grundlag for at sammentænke klimatilpasning i fremtidig byudviklingsprojekter. Ad 4) Overvejelserne om at åbne åløb og skabe kanaler indgår i det igangværende konkretiseringsarbejde, herunder også mulighederne for at skabe synergi i løsningerne til rekreative/grønne formål og øget biodiversitet. Ad 5) Relevant pointe, som også indgår i andre høringssvar (nr. 7 og 11). Ad 6) Tages til efterretning og indgår i det igangværende og fremadrettede arbejde med implementering af klimatilpasningsplanen. Ad 7) Anvendelsen af kunstgræsbaner er et dilemma i forhold til både klimatilpasning og biodiversitet som nævnt. Vi er derfor gået med i en arbejdsgruppe under Lynettefællesskabet, som netop skal se på sammenhængene (muligheder og ulemper) mellem klimatilpasning og kunstgræs, med henblik på at give anbefalinger til den fremadrettede kommunale praksis. Igen er der tale om en afvejning mellem forskellige interesser, som pt. foretages fra sag til sag. Ad 8) Tages til efterretning, i øvrigt jævnfør ovenstående bemærkninger og hensigt om at disse overvejelser indgår i det videre arbejde. Generelt indlæg vedr. behov for omstilling af levevis for at imødegå klimaforandringerne. Ønske om at høringsperioden følges op at initiativer for at fokusere på disse sammenhænge. Tages til efterretning. Frederiksberg Kommune arbejder også fokuseret på den forebyggende klimaindsats, se bemærkninger under høringssvar nr. 11. Bemærkninger: 1. Paradoks i at ville tilbageholde regnvand i parkerne og at fastholde en

15 v. Liv Oustrup levedygtig træbestand, da træer dårligt tåler oversvømmelse. 2. Forudsætning for fastholdelse af Frederiksberg Have og Søndermarken som rekreative områder, at der fortsat er mulighed for fraløb fra begge haver 3. Projektet beskrevet i handlingsplanen vedr. Søndermarken: Cowi har vist, at det ikke er muligt at gennemføre LAR i Søndermarken. Derfor ønskes projektet udtaget af handlingsplanen Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme ønsker at disse tre forhold indarbejdes i klimatilpasningsplanen. 4. Arbejder med tiltag i parkerne, som gerne vil vise frem for Frederiksberg Kommune. Ad 1) Vi er klar over den nævnte problemstilling og overvejer primært at tillade oversvømmelse på plæne-arealer, og der vil forventeligt kun blive tale om oversvømmelser af parkarealer ved sjældne og voldsomme regnhændelser. Mulighederne for magasinering af vand i parker skal naturligvis vurderes konkret fra projekt til projekt, med involvering af de relevante parter, herunder Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Ad 2) Vi ser et potentiale for at der tilbageholdes mest muligt vand i byens parker, blandt andet for at aflaste kloaksystemet, men dette skal integreres med de andre formål, herunder rekreative og landskabsarkitektoniske, som parkerne opfylder. Ad 3) Der har vist sig ikke at være mulighed for nedsivning i Søndermarken, men LAR (lokal afledning af regnvand) opfatter vi bredere, som også omfattende terrænbaseret magasinering og forsinkelse. Projektet beskrevet i klimatilpasningsplanen er det fælles projekt vi har samarbejdet om siden 2012, hvorfor vi mener, det kan fastholdes. Det der nu er på tale i projektet, med sikring mod overløb fra de blå elementer ved skybrud opfatter vi som overensstemmende med beskrivelsen i klimatilpasningsplanen side 12. Ad 4) Vi vil meget gerne høre nærmere om Styrelsens tiltag og drøfte muligheder og ønsker til regnvandshåndtering i Frederiksberg Have og Søndermarken. Konkretiseringsprojekterne til skybrudshåndtering, som er undervejs i 2013, vil desuden udgøre et godt grundlag for videre dialog og

16 samarbejde.