Mind full, or Mindful? Et kvalitativt casestudie af Mindfulness baseret meditation i folkeskoleregi. 1.1 Indledning Problemformulering...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mind full, or Mindful? Et kvalitativt casestudie af Mindfulness baseret meditation i folkeskoleregi. 1.1 Indledning... 8. 1.2 Problemformulering..."

Transkript

1 Indhold FORORD... 5 DANSK RESUMÉ... 6 ABSTRACT... 7 KAPITEL 1 - INTRODUKTION Indledning Problemformulering Afgrænsning/ læsevejledning KAPITEL 2 - GENSTANDSFELTET Mindfulness et Buddhistisk fænomen Buddhismens historie Buddhismens fundament - De fire ædle sandheder Den ottefoldige vej Mindfulness baseret meditation i vesten Mindfulness baseret meditationer State of art - Eksisterende studier på børn og unge Opsummering KAPITEL 3 VIDENSKABSTEORI OG TEORI-REDEGØRELSE Det biologiske, psykiske og sociale niveau Fænomenologisk metodologi Hermeneutisk analysemetode og problematiserende tilgang Mindfulness betydning set ud fra mentale/psykiske teorier Kognitiv decentrering og eksekutive funktioner Følelsesmæssig fleksibilitet De kognitive skemaer Mindfulness betydning set ud fra sociale/kulturelle teorier

2 3.5.1 Skolen som kontekst og lærerens betydning Opmærksomhedsfunktioner medieret med MBM Mindfulness og de sociale relationer Mindfulness og den generaliserede anden Mindfulness betydning set ud fra biologiske/fysiologiske teorier Deaktivering og selvregulering De eksekutive funktioner Neuroplasticitet Opsummering KAPITEL 4 METODE Casestudie Casestudiets design Rammefaktorerne Valg af informanter Logbøger Det kvalitative interview Fokusgruppeinterview Transskribering Spørgeskemaerne Analysemetode Forskerrollen min forforståelse Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed Etiske overvejelser KAPITEL 5 - ANALYSEN Elevprofiler Mindfulness baseret meditation - elevernes kropslige oplevelser Opsummering

3 5.4 MBM s betydning for elevernes opmærksomhedsfunktioner MBM s betydning for elevernes læringsmuligheder MBM s betydning for elevernes sociale forholdemåde Resultater fra spørgeskemaerne KAPITEL 6 - DISKUSSION Elevernes evaluering af forløbet Fremtidig fokus på fællesskabet og ikke individet Meditationslærerens/lærerens rolle Refleksioner over metodevalg Det etiske perspektiv KAPITEL 7 KONKLUSION KAPITLE 8 PERSPEKTIVERING Det pædagogiske perspektiv Det didaktiske perspektiv Indholdet skal være afvekslende, godt og forståeligt Elevernes motivationsfaktor Manglende mental kapacitet Elevgruppen Divergerende fokus områder skolen versus Mindfulness MBM En teknik eller en livsholdning? LITTERATURLISTE BILAG... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag A: Før interviewguide, gruppe-interview (Elever)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag B: Efter interviewguide, gruppeinterview (Elever)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag C: Før Interviewguide, Martin Lauridsen (klasselærer)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag D: Efter Interviewguide, Martin Lauridsen (klasselærer)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3

4 Bilag E: Overvejelser i forbindelse med de kvalitative interviews og Kvales etiske protokol Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag F: Kognitivistisk Læringsteori... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag G: Forældrebreve... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag H: Oversigt over forløbet... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag I: Datatilsynet... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag J: Transskribering af interviews... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Efter interview med eleverne... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Efter Interview Knud... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Efter Interview, Martin Lauridsen... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag K: Logbog kladde... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag L: Elevernes Logbog (Resuméer)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Andreas:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Rico:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Knud:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Suni:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Amanda:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Frida:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Sandra:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag M: Spørgeskemaer kladde... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag N: Spørgeskemaernes resultater sat i søjlediagrammer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag O: Vedlagt cd 1 med alle bilag, intro dias til forløbet/ guidede meditationer (lydfiler), samt lydfilerne over foretaget interviews før og efter forløbet.... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4

5 FORORD Som en del af de etiske overvejelser i dette speciale vælger jeg efter ønske fra de involverede elevers forældre ikke at offentliggøre mine bilag. Det empiriske materiale og de resterende bilag bliver vedlagt specialet som separate pdf filer, der er brændt på cd 1 vedlagt på bagerste side. Jeg vil derfor bede vejleder samt censor om at destruere cd en med bilagene efter endt læsning. Jeg vil gerne benytte lejligheden og nævne følgende personer og give dem en stor tak for at have have bidraget til afviklingen af dette speciale: - Min vejleder Lektor Anne Maj Nielsen for sin store fleksibilitet samt saglige og konstruktive tilbagemeldinger i vejledningen. - Klasselærer Martin Lauridsen for hjælp med alt det praktiske omkring forløbet, kommunikation med forældre og daglig sparring omkring eleverne og deres oplevelser. - Souschef Heiko Damsbo for at være sparringspartner og vidensdele omkring Livets skoles i Vanløses erfaringer med implementering af Mindfulness. - Thomas Flarup fra Blutonium Records for udlån af lydstudie og ekspertise til indspilning og redigering af de guidede meditationer brugt i forløbet. - De syv frivillige elever fra Sønderlandsskolen, der var villige til at indgå som deltagere i forløbet. Tak for jeres åbne sind, snaksaglighed og ærlighed for uden dette ville specialet ikke eksistere. Endvidere tak til forældrene for at tillade og støtte interesseret op omkring jeres børns deltagelse i dette forløb. - Og sidst men absolut ikke mindst tak til min dejlige kæreste, som under dette hårde og hektiske forår, ikke blot har læst korrekt tur på specialet, men også støttet mig i mit nye arbejde, er blevet matrikel ejer med mig i en helt ny by, blevet mor til min dejlige og meget livlige søn og indgået i et joint venture med undertegnede i form af giftermål juli Tak skat! Rudi Nielsen 5

6 DANSK RESUMÉ Mindfulness har været dyrket i Østens buddhisme i flere tusinde år, men er nu blevet et fænomen der optræder mange forskellige steder i den vestlige verden. Mindfulness bliver brugt på flere forskellige måder og i forskellige kontekster, men der er enighed om, at der er tale om forhold, der kan påvirke krop og psyke via en ikke-dømmende opmærksomhedsregulerende proces, der fleksibelt rettes mod at acceptere begivenheder i nuet. Disse forhold er interessante at forholde sig til i et ungt og nyt forskningsfelt omkring fænomenet Mindfulness meditations implementering i den kontekst, som hedder den danske folkeskole og i forhold til det hyperkomplekse samfund, vi lever i. Overstimulering, manglende sociale relations kompetencer og problemer med at være fokuseret og koncentreret i timerne lader til at være nogle af de konsekvenser, der kan udledes hos danske elever grundet dette komplekse samfund. Med nærværende speciale er det hensigten i et fænomenologisk perspektiv at indfange de oplevelser og erfaringer syv frivillige elever gør sig med et fem ugers Mindfulness baseret meditationsforløb. I et tværvidenskabeligt spændingsfelt mellem det biologiske/fysiologiske, psykiske/mentale og sociale/kulturelle niveau forsøges der at give en nuanceret teoretisk og holistisk forståelse af meditationspraksissens betydning for elevernes læringsmuligheder, opmærksomhedsfunktioner og sociale forholdemåde. Mine resultater viser kontrastfyldte erfaringer og oplevelser, som tydeliggør, at en Mindfulness praksis kan have en positiv indvirkning på eleverne fysisk som psykisk, men også at den kan have negative aspekter i form af for megen fokus på egne negative tanker, og en fare for at praksissen bliver målorienteret frem for oplevelsesorienteret. I de tilfælde, hvor eleverne synes at have forstået meditationens værdier - både i teori og i praksis, kan man udlede, at en Mindfulness baseret meditationspraksis kan være kompetencegivende og personlighedsudviklende både i forhold til elevernes faglighed via forøget opmærksomhed og koncentration, men også i forhold til deres sociale forholdemåde via forøget selvindsigt og selvaccept. Formålet med specialets diskussions og perspektiveringskapitler er: at nuancere den eksisterende debat omkring Mindfulness meditations implementering i folkeskoleregi med fokus på det selvudviklingsorienterede og subjektive ansvar, som forudsættes med Mindfulness, spørgsmålet om elevernes frivillige deltagelse, etiske tanker og ansvarsområder, når man som lærer/meditationslærer arbejder med Mindfulness og børn i skoleregi, og til sidst pædagogiske og didaktiske perspektiver i en sådan implementering. 6

7 ABSTRACT Mindfulness has been practiced in the Far East Buddhism for thousands of years but now has become a phenomenon occurring in many different places in the western world. Mindfulness is being used in several different ways and in different contexts, but facts show that practicing Mindfulness can affect body and mind through a non-judgmental attention-regulating process which with some flexibility tries to accept events in the present. These facts are interesting to deal with in a young and new research field concerning the phenomenon Mindfulness based meditations implementation in a context called the Danish school system and in relation to the hyper complex society we live in today. Overstimulation, lack of social relation skills and problems being focused and concentrated during teaching seem to be some of the consequences one can derive from the Danish pupils due to the complex society we live in today. In this thesis, my aim is to capture the experiences seven volunteer pupils experience with a five week Mindfulness based meditation course in a phenomenological perspective. In an interdisciplinary field between the biological/physiological, psychological/mental and social/cultural levels I attempt to give a nuanced and holistic understanding of meditations influence on the pupils learning opportunities, attention functions and their social way of conducting. My results show contrasting results in the pupils experiences which clarifies that a Mindfulness practice can have a positive impact on pupils - physically and mentally, but also that it may have some negative aspects in terms of too much emphasis on ones negative thoughts and it can become too goal oriented rather than experience oriented. One can deduce that those students who understood the values in meditation - both in theory and in practice a Mindfulness mediation practice were able to give the pupils practically competence and personal development in relation to academic skills through increased attention and concentration, but also in relation to their social conducting through increased self-awareness and self acceptance. The purpose with this thesis discussion and perspective chapter is to refine the existing debate on: Mindfulness meditations implementation in the Danish school system, with a focus on the selfdevelopment oriented and subjective responsibility which lies within practicing Mindfulness, the issue of voluntary participation of the pupils, ethical thoughts and responsibility areas when one as a teacher/meditation-teacher work with children in a school context, and finally the pedagogical and didactical perspectives in such a implementation. 7

8 KAPITEL 1 - INTRODUKTION 1.1 Indledning Det postmoderne samfund anno 2012 er i store dele af den vestlige verden præget af et ideal om individualisme og anskues som det hyperkomplekse samfund (Qvortrup, 2004). Individet kan ikke længere læne sig op ad faste kulturelle, biologiske og lokale sociale arenaer, men må jonglere med fleksible tendenser og værdier og forme sig selv herefter. Ord som omstillingsparathed, koncentration, selvudvikling, sociale relations- og kommunikationsevner er alle blevet nøglebegreber. Vi skal kunne forholde os til konstante ydre ændringer og være i kontinuerlig selvudvikling for at følge med samfundets stigende krav til individet. Dette giver os en større frihed til at vælge og til at søge at sammensætte vores eget personlige jeg, samtidig med at det øger risikoen for stress, manglende fokus og forvirring (Brinkmann og Eriksen, 2005 p. 9) Denne udadrettede og handlingsorienterede tilgang til individet, som der forefindes i de mange kulturelle og sociale kontekster, børn og unge i dag agerer i, bevirker, at vi og samfundet vi lever i, peger udad og opfordrer børnene til at iagttage og blive klogere på den store verden omkring dem (Haugaard, 2011 p. 13). Men vi har ikke megen fokus på at rette denne opmærksomhed og dette fokus indad. Vi beder børnene følge med, kigge op og være udadvendte og opmærksomme, men kun sjældent om at være introverte og være opmærksomme på sig selv, og hvor de selv er i hele processen. Således er hverdagen i folkeskolen og de danske institutioner fyldt med udfordringer og krav om læring og udvikling i et miljø fyldt med ydre stimuli. Dette bevirker, at lærere og pædagoger i stigende grad oplever elever med manglende sociale relationskompetencer og som har problemer med at forholde sig fokuseret og koncentreret i timerne (Nybo, 2006). Megen fornuftig undervisning spoleres og børnene får ofte skæld ud. Alt i alt ikke en særlig givtig situation for hverken børn eller undervisning. Eleverne skal være gode til mange skift i hverdagen, og der synes at foregå en overstimulering via hurtige elektroniske medier som computerspil, mobiltelefoner, I- pads, internettet etc. (Bertelsen, 2011). Gideon Zlotnik (2001) stiller spørgsmålet, om denne tempoforøgelse kan medføre, at børn i dag opdrages til en flaksende adfærd med manglende nærvær og koncentration, og om disse kan være nogle af årsagerne til øgede indlæringsvanskeligheder, manglende sociale kompetencer og en forringelse af børns selvudvikling. 8

9 Blandt forskere og professionelle, der arbejder med børn og unge, er man blevet mere opmærksom på, at denne hektiske, udfordrende og hurtige livsstil samfundet udsætter børnene for, kan få alvorlige konsekvenser for børnenes evne til at være sig selv, skabe ro og fokus (Siegel, 2007). Det fremhæves jævnligt, at nogle børn har sværere ved at fokusere opmærksomheden og koncentrere sig (Lutz, 2006; Jensen, 2007; Ploug, 2005). Det kan få konsekvenser i forhold til udvikling af børnenes evne til nærhed og det at se sig selv som en del af et større fællesskab. Det at kunne se indad og være hjemme i sig selv er en vigtig forudsætning for at kende sig selv, hvilket ydermere har betydning for en positiv udvikling af selvværdet, sociale kompetencer, og en viljestyret opmærksomhed, som ifølge Siegel (2007) og Hansen (2002) er grundlaget for al læring. Der er derfor i disse år en øget opmærksomhed på nærvær, læring, og opmærksomhed bl.a. via pædagogiske og interventionsmæssige tiltag, der tager afsæt i eller søger at integrere det buddhistiske fænomen; Mindfulness Baseret Meditation (MBM) 1 i skoler og daginstitutioner, både i Danmark og i store dele af den vestlige verden. Som en konsekvens af denne tendens er det første forskningsprojekt i Danmark om skolers erfaringer med at implementere øvelser i Mindfulness i gang på Århus Universitet 2. Jeg tænker på at jeg sidder inde i en skov med blomster rundt om mig og dyr der hopper rund. Kan ikke huske hvilket track det er. Men jeg bliver afslappet og rolig i kroppen. Alle muskler slapper bare af, altså man sidder ikke og er spændt på noget. Man sidder bare og har det godt og er helt rolig. Man slapper mere af og giver slip på tankerne altså det lyder lidt underligt men man tænker mere klart over hvad det er man vil og ikke vil gøre. Man får nærmest styr på tankerne ovenfra. Man får et bedre overblik (Elevernes logbog s. 186). 1 MBM forkortelsen vil fremgå specialet igennem og relatere til Mindfulness baseret meditation. Mindfulness anvendes i adskillige betydninger, og det er vigtigt at understrege at der på ingen måde er tale om et entydigt begreb 2 Her vil man undersøge, hvilken betydning Mindfulness inspirerede nærværsaktiviteter og afspænding i skolen kan have for elevers opmærksomhedsfunktioner, læringsmuligheder og sociale forholdemåde. 9

10 Dette citat fra én af de deltagende elever i dette speciale rummer mange muligheder og spørgsmål vedrørende Mindfulness baseret meditation, jeg som didaktiker, AKT-lærer 3, praktiserende diamantvejsbuddhist og som konsulent in spe nysgerrigt stiller mig selv. Mit speciale har derfor en pragmatisk orientering, da afsættet er, hvordan det abstrakte og filosofiske buddhistiske fænomen Mindfulness kan forstås, anvendes og evalueres i en vestlig pædagogisk kontekst som den danske folkeskole, og hvilken betydning det kan have for eleverne? Incitamentet i nærværende speciale er således et casestudie af et Mindfulness baseret meditations forløb i en dansk folkeskole på 6. klassetrin. Denne undersøgelse er ikke kun tænkt som en faglig horisontudvidelse, men også som en inspiration og et springbræt til en styrkelse af og forståelse for egen fremtidig konsulent praksis ud fra fænomenet Mindfulness potentialer, begrænsninger og udviklingsmuligheder set i folkeskoleregi. Derfor vil jeg undersøge: 1.2 Problemformulering Hvilke oplevelser og erfaringer gør folkeskoleelever i en 6. klasse sig under et Mindfulness baseret meditations forløb? Og kan et sådant forløb have en betydning for elevernes opmærksomhedsfunktioner, læringsmuligheder og sociale forholdemåde? Det skal understreges, at det ikke er specialets hensigt at lave et eksemplarisk Mindfulness baseret meditationsforløb med dertilhørende metodiske, didaktiske og rammefaktuelle overvejelser. Ud fra egne erfaringer med Mindfulness meditationer og inspireret af andre eksperter fra feltet har jeg udviklet en række guidede meditationsøvelser, som en gruppe elever har arbejdet med over et fem ugers forløb. Derved bliver opgaven dialektisk i spændingsfeltet mellem pædagogiske/psykologiske teorier og et kvalitativt casestudie af elevernes oplevelser og erfaringer med en fem ugers meditationspraksis. 3 AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. En AKT-lærer er en lærer, der underviser AKT-børn eller fungerer som støtte i klasser, hvor man mener at have AKT-børn. 10

11 1.3 Afgrænsning/ læsevejledning Formålet med dette afsnit er at beskrive, afgrænse og vejlede i læsningen af specialeafhandlingen og hjælpe til en forståelse af, hvordan jeg konkret søger at besvare specialets problemformulering. Kapitel - 1. Introduktion og 2. Genstandsfeltet: Efter indledningen fokuseres der i genstandsfeltet på at skabe en forståelse for hvad fænomenet Mindfulness er, dens historiske oprindelse, dens adaption i vestlige interventions- og terapeutregi samt forsøge at lave et state of art perspektiv, hvor der undersøges, hvad man allerede ved om MBM s anvendelse og virkninger på børn og unge. Kapitel 3. Videnskabsteorien og en teoretisk redegørelse: I specialets videnskabsteoriafsnit vil jeg via inspiration fra Simo Køppes 4 tetraedermodellen 5 (Christensen, 2009) redegøre for den naturvidenskabelige og fænomenologiske videnskabsforståelsesramme og forskningsmetoder, som er anvendt i specialet. Det betyder, at jeg i en metodisk cirkularitet med fænomenet MBM centreret i spændingsfeltet imellem tre analytiske niveauer redegør for biologiske/fysiologiske, psykiske/mentale og sociale/kulturelle niveauer og teoretiske begreber til senere anvendelse af den indsamlede empiri i specialets analysedel. (1) Det psykiske/mentale niveau anvendes; via et kognitionspsykologisk perspektiv undersøges MBM s mulige betydning for elevernes opmærksomhedsfunktioner, læringsmuligheder og sociale forholdemåde vha. teorier om kognitive decentrering (Ruth Baer), følelsesmæssigt fleksibilitet (Daniel Siegel) og kognitive skemaer (Aaron T. Beck) (2) Det sociale/kulturelle niveau; der undersøges en mulig sammenhæng mellem MBM s betydning for elevernes sociale forholdemåde og den subjektive oplevelse af indre sammenhæng og selvbillede, samt hvordan fx temperament, følelser og sociale relationer forandres i forholdene imellem de mennesker der er i deres sociale livsverden via teorier om opmærksomhedsfunktioner (Stephen & Rachel Kaplan/ Mogens Hansen), subjektets selvforståelse (Daniels Siegel) og den generaliserende anden (Herbert Mead). (3)Det biologiske/fysiske niveau: undersøges i et rent teoretisk afsnit ud fra tidligere undersøgelsers resultater om Mindfulness meditations anvendelse og de fysiske forandringer, der sker i hjernen og i kroppen, via teorier om deaktivering og selvregulering (Bobby Zhacariae), hjernens eksekutive funktioner (Robert Roeser & Stephen Peck) og hjernes neuroplasticitet (Daniel Goleman) 4 Simo Køppe (født 1951) er en dansk psykolog og videnskabsfilosof. 5 Det metafysiske niveau falder uden for dette speciales undersøgelsesområde. 11

12 Anden afdeling af dette kapitel er mine overvejelser og redegørelser vedrørende det fænomenologiske perspektiv i specialets empiri, indsamlingsmetode og tanker vedrørende det hermeneutiske perspektiv i fortolkningsprocessen. Kapitel 4. Metode: Specialets metode-afsnit introducerer opgavens design. Et casestudie af et fem ugers Mindfulness forløb foretaget i en 6. klasse på Sønderlandsskolen februar-april I min empiri indsamling anvender jeg en metode-diversitet for at få nuancerede informationer om elevernes oplevelser og erfaringer med en meditationspraksis. Jeg anvender to kvalitative single interviews før og efter forløbet med klasselæreren. Dernæst laver jeg to før og efter gruppeinterviews med de syv involverede elever for at få et 1. håndsindtryk af deres oplevelser/erfaringer. Under hele forløbet skriver eleverne logbog, som anvendes i analysen og som den sidste del af min empiriindsamling anvender jeg et kvantitativt spørgeskema før og efter forløbet. Kapitel 5. Analysen: Præsenterer empirimaterialet, som anvendes til analysen foretaget ved hjælp af de teoretiske begreber fra de tre analytiske niveauer præsenteret i kapitel 3. Kapitel 6. Diskussion og 7. Konklusion: Hvordan kan mine resultater forstås og vurderes til at anvendes fremadrettet i en diskussion og evaluering vedrørende MBM s betydning og anvendelse for børn og unge i folkeskoleregi. Kapitel 8. Perspektivering: Opsummerende gør jeg mig nogle pædagogiske og didaktiske overvejelser til implementereting af MBM i folkeskoleregi i fremtiden. Dette med håb om at andre undervisere, forskere etc. kan profitere af og anvende mine erfaringer og resultater gjort i dette speciale. Til syvende og sidst vil jeg i en samfundsmæssig perspektiverende optik forsøge at nuancere debatten om, at arbejdet med folkeskoleelever og Mindfulness meditationens teknikker og livsholdning udelukkende er af positiv karakter i en hyperkompleks og resultatorienteret kontekst som folkeskolen. 12

13 KAPITEL 2 - GENSTANDSFELTET 2.1 Mindfulness et Buddhistisk fænomen For at kunne belyse problemformuleringen og fænomenet Mindfulness eventuelle betydning for eleverne er det nødvendigt først at præsentere dens oprindelse sted og nogle nøglebegreber fra den buddhistiske verden. Af hensyn til opgavens omfang vil en tilbundsgående religionsvidenskabelig og historisk udredning af den buddhistiske livsfilosofi og livsholdning ikke finde sted. Der vil blive tale om en kort gennemgang og opsummering, så dette kapitel bliver tilsigtet fokuseret i forhold til det overordnede mål; belysning af hvor fænomenet Mindfulness findes inden for buddhismen, dens praksisanvendelse i vestlig regi 6 (Grossman et al, 2004, p.35-36) og en state of art belysning ift. den nutidige brug af fænomenet inden for børn og unge området Buddhismens historie Buddhismen starter med den historiske Buddha (ca f. Kr.). Ifølge overleveringen var Buddhas fødenavn Siddharta, og han voksede op i Nordindien som prins og medlem af en rig adelsfamilie. Han havde en kone og et barn og levede, som den prins han var født til at være, i luksus og havde en høj status i samfundet. På alle måder et liv, der synes værd at eftertragte. Alligevel følte han lede ved sin egen tilværelse, og han så al den lidelse, som var i det samfund, som omgav ham. Han indså tidligt i sit voksne liv, at alle mennesker uundgåeligt på et tidspunkt ville komme til at opleve sygdom og alderdom, og at alle i sidste ende ville dø. Siddharta så sygdom, alderdom og død som et endegyldigt bevis for, at lidelsen ville komme til alle. Han indså derfor også, at selvom hans liv var så trygt og rigt, som det kunne være, så ville han også komme til at lide på et tidspunkt, hvilket foruroligede ham. Han besluttede derfor at opgive sit bekvemme og luksuriøse liv og begav sig ud i verden for at finde en måde, hvorpå lidelsen kunne overkommes. Ifølge legenden praktiserede han i lang tid askese, men til sidst måtte han opgive den igen. Han erkendte, at hverken hans luksuriøse liv eller den asketiske afholdenhed havde kunnet give ham helt præcis den indsigt, han søgte. Efter at dette var gået op for ham, hengav han sig til dyb meditation. I meditationen fik Buddha endelig den indsigt han søgte, og han beskrev den i de fire ædle sandheder (se boksen på side 14), som udtrykker de mest grundlæggende tanker i det, som vi i dag kalder buddhismen. Buddhas tænkning og den buddhistiske praksis ligger på mange måder i 6 Mindfulness anvendes i dag i mange sammenhænge til behandling/ intervention af en myriade af forskellige fysiske som psykiske sygdomme, så som stresshåndtering, afspænding, angstanfald, kraft, neuroser, anoreksi, depression, psoriasis etc. 13

14 forlængelse af den hinduistiske tradition, som Buddha voksede op i, og hans tænkning og praksis er på mange punkter inspireret af samtidens traditioner for yoga- og meditationsøvelser (Elsass, 2011 p ) Buddhismens fundament - De fire ædle sandheder I buddhistisk livsfilosofi er meditation kun en del af den samlede livspraksis, der som oftest inkluderer forskellige traditionelle anbefalinger for den rette måde at leve og tænke på (livsholdning). Den grundlæggende opfattelse af menneskelivet udlægges i de fire ædle sandheder: 1. Livet medfører uundgåeligt lidelse 2. Lidelsens årsager er begæret 3. Lidelsen kan helbredes, hvilket gøres ved at udslukke begæret. Vi skal indse, at alt er foranderligt og forgængeligt og, at intet derfor rummer et uforanderligt selv. Når vi indser dette, opstår der en tilstand, som er fri for lidelse. 4. Helbredelsen af lidelsen opnås ved at følge vejen til udslukkelse af begæret; den ottefoldige Vej (Elsass, 2011 p. 107). Al buddhistisk psykologi, filosofi og religion kan ses som værende uddybninger og afspejlinger af denne grundlæggende læresætning om de fire ædle sandheder, og der findes i den buddhistiske litteratur omfattende nuanceringer og diskussioner af dem. Meditationen beskrives i den buddhistiske litteratur som et meget væsentligt redskab til helbredelse af lidelse, og at meditation er meget central for, at det kan lade sig gøre at følge den den ottefoldige vej, som fører til begærets og lidelsens ophør Den ottefoldige vej Den fjerde ædle sandhed er den, der beskriver vejen til lidelsens ophør den oplyste tilstand, som også kaldes Nirvana eller Nirodh. Det forudsættes, at Nirvana er muligt at opnå, sådan som det beskrives i den tredje ædle sandhed. Om Nirvana kan opnås eller ej, må vi nok sige, i hvert tilfælde som udgangspunkt, forbliver et trosmæssigt spørgsmål. Buddhister tror på, eller har tiltro til, at Buddha opnåede den lidelsesfri tilstand, og desuden at alle mennesker i princippet har mulighed for også at opnå dette, men der er givetvis også masser af mennesker, alle dem, der ikke er buddhister som ikke tror på, at Nirvana kan lade sig gøre at opnå. 14

15 Det, som er interessant i denne sammenhæng er den vej, som Buddha anviser til at bringe lidelsen til ophør, fordi meditation er en væsentlig del af denne. Men meditation i sig selv var ifølge Buddha ikke nok. Hvis vi siger med buddhismen, at målet er at opnå frihed fra lidelse, så bliver det næste oplagte spørgsmål: hvad er årsagerne til lidelse, og hvordan kan disse årsager modarbejdes eller undgås? Det overordnede svar på, hvad der forårsager lidelsen, er begæret eller tørsten, som det siges i anden ædle sandhed, men i praksis, i menneskets komplicerede liv, er det meget nuanceret og udfolder sig på mange måder. Vi må se helhedsorienteret og afbalanceret på alle de faktorer, der kan være årsag til lidelse, for at have en chance for at modvirke dem. Meditation er en væsentlig metode til at modvirke lidelsen, men det er vigtigt at understrege, at den ikke kan stå alene. En Den ottefoldige vej person, der f.eks. er nået langt via avancerede 1) Rette visdom meditationsøvelser, vil sandsynligvis stadig opleve lidelse, 2) Rette forståelse hvis han eller hun sover og/eller spiser for meget, lader sin 3) Rette tale krop forfalde, snyder, lyver, eller på anden måde opfører sig 4) Rette handling dårligt overfor sine medmennesker. Den ottefoldige vej 5) Rette livsførelse/levevej inddrager alle disse faktorer og kan metaforisk sammenlignes 6) Rette indsats med otte eger i et hjul, der ikke kan køre ordentligt, hvis bare 7) Rette opmærksomhed én af egerne fejler noget. Den ottefoldige vej tjener således (Mindfulness) som en anvisning for, hvordan lidelsen i alle dens former kan 8) Rette koncentration modvirkes og begæret udslukkes. Udtrykket rette i den ottefoldige vej, skal forstås som, når nogen gør en helhjertet indsats, og vedkommendes handlinger og indstilling er gavnlige eller hensigtsmæssige i forhold til at mindske lidelse. Buddha gav konkrete forskrifter vedrørende hvert punkt, men mit formål her er ikke at gå nærmere ind i disse forskrifter, men derimod at forfølge meditationens og Mindfulness praksis yderligere. Det, som er den væsentlige pointe at tage med videre, er, at meditationen alene ikke kan befri os fra lidelse, det kræver også en træning eller ændringer i ens livsholdning både fysisk og mentalt. De samlede forskrifter retter sig imod denne fysiske og mentale træning, som samlet set skal udgøre grunden for buddhistisk meditation fordi både krop og sind skal optrænes til at opnå en høj grad af koncentration i meditation. Tilsvarende skal økonomiske, hjemlige og sociale forhold være i orden, fordi det ellers vil virke forstyrrende i forhold til meditationspraksissen. 15

16 Disse forskrifter kan generelt opfattes, som leveråd eller en livsholdning, der skal gøre det nemmere at meditere, og nemmere at opnå frihed for lidelse (Elsass, 2011 p ) Om Mindfulness praksissen er en livsholdning eller en teknik, synes der at være divergerende holdninger til i den vestlige verden alt afhængig af, hvem man adspørger. Men grundlæggeren af MBSR 7, den amerikanske psykolog Jon Kabat-Zinn beskriver, hvordan han i sit arbejde har en dialektisk tilgang til anvendelsen af Mindfulness. På den ene side beskrives Mindfulness som en teknik til forbedring af nærværs kompetencer og til at acceptere tanker/følelser i nuet, hvor man på den anden side ikke ser Mindfulness som en metode, men som noget vi allerede er. Dialektikken som Kabat-Zinn ser det, er at blive bevidste om vores eget nærvær og anvende den på den mest hensigtsmæssige måde, i måden vi forholder os til nuet og i forhold til livet. Hvis teknikken fylder mere end livsholdningen, så mister vi det nuværende øjeblik, vi søger. Derimod hvis livsholdningen fylder på bekostning af teknikken, så er der en risiko for, at de tankemønstre og vaner vi i adfærden har tillagt os, som ikke er rettet mod det nuværende øjeblik, forhindrer os i at være til stede i nuet og være Mindfull (Kabat-Zinn, 2005 p ). Mindfulness som en buddhistisk livsholdning kan anskues som en måde at være i verden på, og en kultivering af en praksis, hvor der søges en forståelse for, at ingenting er bestandigt og man som menneske derved er uden en permanent kerne/identitet og et separat selv. Dette betyder, at alting lever i koeksistens og tanken om, at mennesket er et selvstændigt og uafhængigt individ, opløses til en forståelses for, at man kun består af alle omgivende elementer til en forøgelse af tilhørsforhold til alt levende i ens livsverden, hvilket giver en medfølende eurytmi 8 med alt værende i ens livsverden, kaldet; interbeing. Alt er forgængeligt bort set fra det nuværende, altså nuet som i Mindfulness. MBM søger via meditativ praksis at indøve og kultivere bestemte opmærksomheds og værensmæssige færdigheder hos den praktiserende til en forandring i hvordan man ser sig selv, sine bekymringer (lidelse), andre mennesker og selve verden. Der opfordres ikke nødvendigvis til en ændring i den nuværende aktivitet, men blot at kultivere evnen til at kunne være og rumme sine tanker og emotioner (sætte dem i parentes) frem for nødvendigvis at gøre noget ved dem som fx at bedømme og tolke dem i situationen (Hahn, 1988) 7 Mindfulness Based Stress Reduction 8 Harmoni eller samhørighed 16

17 Konkluderende kan man sige, at når man med folkeskoleelever arbejder med meditation og Mindfulness, er det kun er en stillesiddende praksis. Det indebærer ofte, at den praktiserende ændrer nogle ting, som er konstrueret i ens livsførelse, og tager nogle opgør med eventuelle forkerte anskuelser i forhold til sig selv, sine tanke og handlemønstre til en dekonstruktion af disse (Goleman, 2005 p.75). Det kan f.eks. være i forhold til, hvordan man behandler andre mennesker, hvordan man behandler og ser sig selv, hvordan man opfatter livet og dens mening, eller noget så banalt som hvordan man spiser en rosin. Mindfulness fordrer altså ikke kun en meditationspraksis, hvor man anvender en meditativ teknik, den fordrer også en ændring i ens livsholdning en ændring i hvordan man vil leve sit liv. 2.2 Mindfulness baseret meditation i vesten Når jernfuglen flyver, og hestene løber på hjul, vil tenetanerne sprede sig som myrer, og dharmaen vil udbrede sig i vesten (Borup, 2005 p. 10). Denne udtalelse fra Padmasambhava bliver ofte citeret, når man skal starte beskrivelse af den buddhistiske filosofi og dens meditationsformers indtog i den vestlige verden Den buddhistiske meditationstradition kan noget nøgternt inddeles i tre hovedgrupper, der som oftest kombineres i Mindfulness baseret meditationer. Den første kaldes Shamatha (Rotem, 2000 p.77) og handler om, at man systematisk gør sindet roligt ved at øve sig i at lade sindet hvile på ét objekt, som kan være både ydre objekter så som et billede eller lyde, eller et indre objekt, som for nybegyndere gerne er åndedrættet (Harvey, 2002 p.244), i forsøget på at opbygge ro, opmærksomhed og koncentration, hvor åndedrættet så fungerer som et anker til nuet (Mandrup, 2007 p. 63). Den anden Vipasyana kan anskues som en introspektiv teknik, der forudsætter ro og koncentration for at lede til et mere åbent opmærksomhedsfelt, der kan medføre større indsigt og refleksion over individuelle oplevelser, selvindsigt og erfaringsdannelser (Rotem, 2000 p.77). Udøvelsen af Shamatha er dog basal, da en forudsætning for at opnå indsigt er evnen til at kunne stoppe op, være fuldt opmærksom og nærværende i nuet, så: tænkningen, den vanemæssige energi, glemsomheden og de stærke følelser, der behersker os standses (Hanh, 2000 p. 29) Den sidste består af forskellige visualiseringsøvelser, hvis mål er at kultivere selvindsigt og medfølelse (Hahn, 2006), som for eksempel ved Love and Kindness Meditation jfr. cd 1 bilag O track

18 2.3 Mindfulness baseret meditationer Mindfulness meditation er udtænkt og formet på basis af Buddhismens ottefoldige vej s punkt 7: Rette opmærksomhed (Baer, 2003; Hahn, 2006) og er i den vestlige videns tradition stadigvæk relativ ny. Derfor vil jeg i dette afsnit prøve at afdække og beskrive en grundlæggende forståelse af nogle af de indre sammenhænge og forståelsesmåder, der er i en Mindfulness meditationspraksis set i vestlig regi. Mindfulness har været dyrket i Østens buddhisme i flere tusinde år, men er nu også blevet en anvendelig intervention/teknik/filosofi i Europa og USA, blandt andet inden for diverse kognitive terapier til behandling af kroniske smertetilstande samt mod stressrelaterede lidelser heriblandt depression (Baer, 2003). Mindfulness er oprindeligt betegnelsen for en terapeutisk stress intervention kaldet MBSR, som John Kabat Zinn 9 grundlagde i 1970 erne på baggrund af erfaringer med buddhistisk meditation. Han beskriver Mindfulness således: Mindfulness kan kort beskrives som en årvågenhed baseret på fuld opmærksomhed på nuet, hvor de tanker og fornemmelser, som opstår, accepteres, for hvad de er uden nærmere bedømmelse eller vurdering (Kabat- Zinn, 2003). Mens den nuværende forskning primært dokumenterer brugbarheden inden for behandlende strategier blandt voksne, ses der en voksende forskningsinteresse i mere forebyggelsesorienterede og pædagogiske kontekster blandt børn og unge som for eksempel i trivselsrelaterede forhold (Vibe, 2006; Huppert & Johnson, 2010). Fænomenet vinder desuden frem i en tid, hvor der er en stor interesse for sundhed og sygdom i vesten, og dets popularitet forklares ofte med den rummelighed, der i fænomenet eksisterer over for umiddelbart uforklarlige symptomer, som er både fysisk og psykisk indlejrede. Jfr. min indledning så ses især psykiske problematikker i stadigt højere grad blandt børn og unge og er opstået i en tid, hvor informationsstrømmene og kompleksiteten er konstante, mulighederne er ubegrænsede og kravene til selvets udvikling og optimering genererer en følelse af konstant at være på vej videre og uden mulighed for at slappe af og være til stede i nuet. Mindfulness er i denne sammenhæng et interessant fænomen at forholde sig til, i og med at dets værdier primært består i at øge individets indsigt i eget sind og adoptere et decentreret perspektiv på tanker og følelser, så disse kan sættes i parentes frem for en valid og bestandig form: 9 Jon Kabat-Zinn (amerikansk professor) har været en af de mest betydelige foregangsmænd i renæssancen af Mindfulness. Han og hans team på University of Massachusetts Medical School har gennem de seneste 25 år gennemført programmer, der baserer sig på Mindfulness, med så gode og varige resultater inden for bekæmpelse af stress, angst, depression, at denne praksis har spredt sig til en lang række hospitaler og skoler i USA og langsomt er ved at vinde indpas i Europa. 18

19 We see mindfulness as a process of regulating attention in order to bring a quality of non elaborative awareness to current experience and a quality of relating to one s experience within an orientation of curiosity, experimental openness, and acceptance. We further see mindfulness as a process of gaining insight into the nature of one s mind and the adoption of a de-centered perspective on thoughts and feelings so that they can be experienced in terms of their subjectivity (Bishop et al p. 234). Mindfulness som fænomen bliver defineret og brugt på flere forskellige måder, men der er enighed om, at der er tale om en ikke-dømmende opmærksomhedsregulerende proces, der fleksibelt rettes mod at acceptere begivenheder i nuet (Hecksher, Kronstadt, Piet 2010 p.9) Man kan således udlede, at Mindfulness indebærer en særlig holdning over for negative tanker og følelser, hvor tanker og følelser accepteres uden forsøg på at bekæmpe eller kontrollere dem. Dermed muliggøres et indblik i tankernes ubestandige natur, så man kan arbejde hen imod at blive overmandet af sine tanker. Når man praktiserer Mindfulness baseret meditation, registreres negative tanker, men de bliver ikke vurderet som værende sande. Man forsøger at oprette og holde en tanke og en vane, hvor der sættes en parentes om deres sandhedsværdi, en holdning, der omtales som "kognitiv decentrering" (Heckhser, Nielsen, Piet, J p. 103) Ligeledes accepteres følelserne uden forsøg på at undertrykke dem. Følelserne registreres for dernæst at blive accepteret. Bestræbelser på at undertrykke negative følelser kan få det modsatte resultat, nemlig at de kommer til at fylde endnu mere. Selv om Mindfulness er baseret på accept af det, der er her og nu, ligger der ikke en implicit modstand mod forandring og udvikling. (Gerner 2006). At være Mindful er en måde, hvorpå man slår auto-piloten (doing mode) og de automatiske tanker, der dukker op i hovedet, fra. Det er en måde/holdning at være i og betragte verden på, det så kaldte being mode. Når man er i being mode, har man fuld opmærksomhed på sin tilstedeværelse fra øjeblik til øjeblik, og når man får tanker, lægger man mærke til dem, og vender så blidt opmærksomheden tilbage til den situation, man er i (Segal, 2002). Kabat-Zinn (2003) betegner det at praktisere Mindfulness som en alment menneskelig egenskab. At være Mindful handler om at være åben og interesseret i det, man møder, men også om at lære at drage omsorg for det. 19

20 2.4 State of art - Eksisterende studier på børn og unge Forskningsfeltet inden for Mindfulness baseret meditation blandt børn og unge er foreløbigt et meget ungt og nyt felt (Huppert & Johnson, 2010). Med nuværende undersøgelser tyder det imidlertid på, at MBM kan have potentiale blandt børn og unge i forbindelse med både fysiologiske, psykosociale og adfærdsmæssige forhold og Huppert & Johnson (2010) påpeger da også, at brugen af Mindfulness i forhold til børn og unges koncentration og almene sociale trivsel set i et præventivt perspektiv kan og bør anvendes i undersøgelser frem over. Den mest omfattende og gennemarbejdede undersøgelse er Maria Napoli, Paul Rock Krech og Lynn C. Holleys (2005) studie af, hvilke opmærksomheds, adfærd og følelsesmæssige konsekvenser et 24 ugers meditationsprogram havde for 97 indskolingselever sammenlignet med en kontrolgruppe. Undersøgelsen fandt, at de elever, der havde deltaget i Mindfulness programmet og var blevet introduceret for øvelser med fokus på åndedræt, kropsscanning, bevægelse og sensomotorisk opmærksomhed, scorede betydelig højere i forskellige test, der målte evnen til at fastholde opmærksomheden og fokusere i forhold til kontrolgruppen. Et andet studie af Napoli et al. (2002) fandt, at eleverne selv oplevede, at de var blevet mindre anspændte og ængstelige og i bedre humør, efter de havde lært at fokusere på deres åndedræt. Disse børn udviste signifikante forbedringer i forhold til deres evne til at kontrollere adfærd og opmærksomhed i forhold til en matchet gruppe. Seneste input fra nuværende undersøgelser, som kører i skrivende stund, er omkring hjernens forandringspotentiale ved en Mindfulness meditation teoretiseret ved hjerneforsker Richard Davidson fra det amerikanske Universitet i Wisconsin. Der sker ifølge Davidson funktionelle forandringerne i hjernen hos mediterende mennesker. De funktionelle forandringer finder sted i de kredsløb, der styrer vores koncentration og følelser. En stor del af kredsløbene mødes i den forreste del af hjernen, nærmere bestemt det præfrontale cortex, der også er kendt som pandelapperne. I sit forskningsprogram har Davidson ledt femårige børn igennem et længere program, hvor de mediterer og dyrker yoga sammenlagt 90 minutter om dagen. Det viser sig, at de bliver markant bedre til at koncentrere sig og håndtere deres følelser. Ved at køre børnene gennem en hjernescanner målte han hvordan deres hjerner forandrede sig. Davidsons forskning tyder på, at børn bl.a. gennem meditation selv kan tage mere ansvar for forandringerne i hjernen. Vi kan selv 20

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der

Læs mere

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk Tilbyder evidensbaserede kurser, uddanner internationalt certificerede undervisere, forsker i mental sundhed, mindfulness, compassion, stress

Læs mere

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)

Læs mere

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk Mindfulness Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011 www.vossromme.dk Mindfulness Den opmærksomhed der opstår når vi er bevidst nærværende, åben, accepterende og ikke - vurderende overfor vores erfaringer

Læs mere

Robusthed og Sensitivitet. v/ Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard

Robusthed og Sensitivitet. v/ Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard Robusthed og Sensitivitet v/ Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard Indhold Hvorfor Robusthed: Hvad er Robusthed Robusthed og Mening: et filosofisk perspektiv Robusthed og selvregulering: et neuropsykologisk/kognitivt

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

MINDFULNESS-BASED COGNITIVE THERAPY FOR DEPRESSION

MINDFULNESS-BASED COGNITIVE THERAPY FOR DEPRESSION SEGAL, WILLIAMS & TEASDALE MINDFULNESS-BASED COGNITIVE THERAPY FOR DEPRESSION Mette Kold slides Kapitel 3 DEVELOPING MINDFULNESS- BASED COGNITIVE THERAPY 2 Første indtryk Praksis før snak Kombien af dialog,

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

INTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor

INTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor INTRO MINDFULNESS Parterapeut og supervisor Mindfulness: hvad er det? BEVIDST NÆRVÆR At blive nærværende i det nu, hvor du befinder dig lige der hvor livet sker At være, frem for at gøre At være med det

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT

Læs mere

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning

Læs mere

MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!

MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG Mindfulness træner din evne til at være til stede i dit eget liv. Mindfulness

Læs mere

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns

Læs mere

MINDFULNESS. Eva Zelander, Tid til ro Narrativ psykoterapeut, stresscoach og mindfulness-instruktør.

MINDFULNESS. Eva Zelander, Tid til ro Narrativ psykoterapeut, stresscoach og mindfulness-instruktør. MINDFULNESS Eva Zelander, Tid til ro Narrativ psykoterapeut, stresscoach og mindfulness-instruktør www.tidtilro.dk Hvad er meningen med mindfulness? Meningen med mindfulness er at vi får mere liv ind i

Læs mere

Mindful Company Compact

Mindful Company Compact Mindful Company Compact Mindfulness på bundlinjen Hvad vi kan Hvad siger deltagerne? Praktik Resultater fra gennemførte forløb Side 2 Hvorfor vi er gode til det vi gør Side 3 Hvad siger deltagere og indkøbere?

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP Program Grundholdninger i mindfulness Doing- og beingmode Øvelse Resultater af mindfulness hvad siger forskningen? Øvelse Diskussion: hvordan kan bevidst opmærksomhed

Læs mere

Mindfulness og Autisme. v. adjunkt, Mette Elmose Institut for Psykologi

Mindfulness og Autisme. v. adjunkt, Mette Elmose Institut for Psykologi Mindfulness og Autisme v. adjunkt, Mette Elmose Institut for Psykologi Mindfulness Hvad er det så for noget? Bruges som betegnelse for mange ting i dag IDRÆT For at øge mentalt og fysisk præstation i anden

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk YOGA HEART MIND MINDFULNESS MEDITATION COMPASSION BODY Målet med mindfulnesstræning kan beskrives som en fysisk og mentalt tilstedeværende krop

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

Mindfulness Based Stress Reduction (MBSRforløb)

Mindfulness Based Stress Reduction (MBSRforløb) Mindfulness Based Stress Reduction (MBSRforløb) Bliv mere selvbevidst, og undgå stress Trænger du til forandring? Er det tid til at gøre en forskel i dit arbejds- og privatliv? Og ønsker du at blive en

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion Mindfulness-guide Af Kim Bonnesen Introduktion Det er nemmest at forstå, hvad mindfulness er, ved selv at opleve det. På denne måde er mindfulness ikke så meget anderledes, end så meget andet, som vi også

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Mindful Company. Hvad vi kan. Praktik. Mindfulness på bundlinjen. Hvad siger deltagerne? Hvorfor vi er gode til det vi gør. Program, pris og praktik

Mindful Company. Hvad vi kan. Praktik. Mindfulness på bundlinjen. Hvad siger deltagerne? Hvorfor vi er gode til det vi gør. Program, pris og praktik Mindful Company oto: Chris Burkard, National Geographic Mindfulness på bundlinjen Hvad vi kan Hvad siger deltagerne? Praktik Resultater fra gennemførte forløb Hvorfor vi er gode til det vi gør Hvad siger

Læs mere

Mindfulness & singleture

Mindfulness & singleture 016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Eve Nyd en uge i balance sammen med andre der rejser alene Mindfulness & singleture Mindfulness

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune. Kære læser

Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune. Kære læser Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Mariager Fjord PPR og sundhedspleje. Du kan også læse om Mariager fjords

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter Minikonference om gruppecoaching, 24.11. 2011 Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter lige efter interventionens afslutning Thomas Henriksen, Louis Emil Clausen, Lene Gilkrog, Thomas Behrens & Reinhard

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Mindfulness i undervisningen

Mindfulness i undervisningen Mindfulness i undervisningen Hverdagen i skole og institutioner er fyldt med udfordringer og krav om læring og udvikling i fællesskabet. Dette stiller store krav til den enkelte, og de mange relationer

Læs mere

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse Koncentration kræver krop - Event for 3. klasse Introduktion Eventen skal give 3. klasses elever fornemmelse for og en erfaring med det, at være fysisk aktiv lige inden en faglig test. Påvirker det den

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Du kan også få individuel mindfulness træning, evt sammen med samtaleterapi.

Du kan også få individuel mindfulness træning, evt sammen med samtaleterapi. Hvor og hvordan? Træningen foregår i trygge rammer i små grupper på 6-9 personer. Der aftales tavshedspligt i gruppen. Vi mødes i gruppen 2½ - 3 timer (incl. pause) 1 gang om ugen i 8 uger. Hver gang vi

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Retreat Juni 2017

Retreat Juni 2017 Retreat 8.-11. Juni 2017 Et intenst retreat i naturen med træning i mindfulness, nærvær og personligt lederskab med Roxana Kia og Lars Lundbye Styrk dit overskud Forny din energi Træn dit fokus I den amerikansk-indianske

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Gode råd til at finde ro og styrke i dig selv, så du kan manøvrere rundt i en hektisk hverdag PFA Viden og Værktøjer

Gode råd til at finde ro og styrke i dig selv, så du kan manøvrere rundt i en hektisk hverdag PFA Viden og Værktøjer Mindfulness Gode råd til at finde ro og styrke i dig selv, så du kan manøvrere rundt i en hektisk hverdag PFA Viden og Værktøjer Mindfulness træner din evne til at være til stede i dit eget liv. Mindfulness

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Metodebilag - kvalitative interviews

Metodebilag - kvalitative interviews Bilag 3 Metodebilag - kvalitative interviews A. Formål og problemformulering Formålet med dette metodebilag er at få et kontekstuelt overblik og en kort beskrivelse af de valgte kvalitative interviews

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

Stresshåndtering og livsglæde i hverdagen. Foredrag i FOA d. 20. marts 2018 i Aakirkeby Hallerne S/I

Stresshåndtering og livsglæde i hverdagen. Foredrag i FOA d. 20. marts 2018 i Aakirkeby Hallerne S/I Stresshåndtering og livsglæde i hverdagen Foredrag i FOA d. 20. marts 2018 i Aakirkeby Hallerne S/I Overblik Generelt om Hanne og Balancebasen Mindfulness Stresshåndtering og livsglæde Natur og Sundhed

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

MBNT Mindfulness-baseret kursus i naturterapi

MBNT Mindfulness-baseret kursus i naturterapi MBNT Mindfulness-baseret kursus i naturterapi Kurset er for dig, der gerne vil finde tilbage til et liv med mere livsglæde og mindre stress, eventuelt ovenpå en stresssygemelding, og for dig, der vil udvikle

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Deltag på et inspirerende seminar Meditation et effektivt værktøj i hverdagen - vejen til ro, fordybelse, udvikling og professionalisme

Deltag på et inspirerende seminar Meditation et effektivt værktøj i hverdagen - vejen til ro, fordybelse, udvikling og professionalisme Deltag på et inspirerende seminar Meditation et effektivt værktøj i hverdagen - vejen til ro, fordybelse, udvikling og professionalisme Teknologisk Institut Taastrup 20. april 2009 Teknologisk Institut

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5 Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to

Læs mere

Buddhismen. Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit Nirvana. Buddha's Dharma oversættes ofte som Buddha's Lære.

Buddhismen. Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit Nirvana. Buddha's Dharma oversættes ofte som Buddha's Lære. Buddhismen Buddhas Lære kaldes Dharma Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit Nirvana. Buddha's Dharma oversættes ofte som Buddha's Lære. Dharma er et sanskrit ord, som

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet.

Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. StressAlliancens plan for et Danmark med mentalt overskud. Enkel vision og vejen vi skal gå. Alle i Danmark skal have overskud

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere