Politisk interessevaretagelse Distriktsforeningernes fremtidige rolle 15. november 2014

Transkript

1 Politisk interessevaretagelse Distriktsforeningernes fremtidige rolle 15. november 2014 Generalsekretær Robert Hinnerskov, ISOBRO FORKORTET VERSION TIL UDLEVERING Frank Underwood Der er to slags smerte. Den slags smerte, der gør dig stærk, og nyttesløs smerte, den slags, der kun er lidelse. Jeg har ingen tålmodighed med nyttesløse ting. Øjeblikke som dette kræver en der vil handle. Gøre det ubehagelige. Det nødvendige. Sådan, ikke mere smerte. 1

2 ISOBRO ISOBRO oprettet d. 25. april Sammenslutning organisationer godkendt efter ligningslovens 8A 165 medlemsorganisationer, der tegner sig for 85-90% af det danske indsamlingsmarked. Sygdomsbekæmpende, Handicap-, Kirkelige, Natur-, Miljø-, Internationale hjælpe-, Nationale, Ungdoms-, Sociale og Dyrevelfærdsorganisationer. 2

3 ISOBROs opgaver Lobbyarbejde Indsamlingslov Skatte- og momslov Momssystemdirektiv Finanslov Genbrugsområdet (moms) Udlodningsmidler (tips- og lottoområdet) Lotterier Indsamlingsetik og -kontrol Fundraisinguddannelse Markedsanalyser Rådgivning Pressehåndtering Baggrund Distriktsforeningerne skal udvikles til at have en betydelig rolle i forbindelse med varetagelse af menighedsrådenes politiske interesser over for provstier og stifter. Dette forudsætter en grundig debat i menighedsrådene om forskellen på myndighedsudøvelse og interessevaretagelse Det overordnede formål med drøftelsen på midtvejsmødet er at igangsætte den nævnte grundige debat i menighedsrådene om forskellen på myndighedsudøvelse og interessevaretagelse. 3

4 Mandat Distriktsforeningens formål er: at virke som distriktsforening i overensstemmelse med vedtægter og formål for Landsforeningen af Menighedsråd. at samle menighedsrådsmedlemmer til drøftelse af fælles anliggender og styrkelse af fællesskabet, bl.a. ved at holde årsmøder og kurser, at bidrage til løsning af folkekirkelige opgaver og arbejde på at fastholde og udbygge den indflydelse, som rådene har ifølge lovgivningen, at støtte menighedsråd og menigheds rådsmedlemmer ved udførelsen af de hverv, de er betroet (i menighedsråd, provstiudvalg, stiftsudvalg m.v.) i overensstemmelse med det menighedsrådsløfte, de har afgivet, at yde bistand på begæring fra menighedsråd i forhandlinger med myndigheder og faglige organisationer, herunder om kirkebetjeningens løn- og arbejdsvilkår Nævnte ydelser til menighedsråd Kurser Politisk debat Foredrag og erfaringsudveksling Kulturelle og sociale arrangementer Høringssvar 4

5 Distriktsforeningens udfordringer Menighedsrådenes kirkepolitiske interesser varetages i højere grad gennem den kirkelige struktur, hvor menighedsrådene har valgt medlemmer til overliggende organer Distriktsforeningerne spiller således ingen væsentlig rolle og kun et fåtal afgiver høringssvar i officielle høringer eller yder konkret interessevaretagelse på vegne af menighedsrådene ved strukturændringer. Samtidig foregår der ikke i dag en samlet markedsføring eller profilering af Landsforeningen og di-striktsforeningerne overfor de kirkelige myndigheder Interessenterne er mange Medarbejdere Præster Provst Biskop Lokal kirke Menighedsråd Distriksforening Provsti Kommune Stift Stiftsudvalg Kirkeministerium Faglige organisationer Arbejdstilsynet Trykte medier Sociale medier LokalTV Konsulenter Diverse styrelser Konkurrerende udbydere VI KALDER HEREFTER INTERESSENTERNE FOR STAKEHOLDERE, AKTØRER, DER HAR NOGET PÅ SPIL (!) 5

6 Stakes og Holders Et stake kan defineres som den indsats man er villig til at sætte på spil for at opnå en mulig gevinst (svarende til pulkjen i poker) En stakeholder er en aktør der har noget på spil, ikke en tilfældig forbipasserende Stakeholderanalyse For distriktsforeningerne indebærer drøftelsen en skelnen imellem sager, hvor menighedsrådene har en fælles interesse overfor kirkelige myndigheder, og sager hvor menighedsrådene har indbyrdes modstridende interesser. Og den indebærer en skelnen mellem interesser overfor landsdækkende kirkelige myndigheder (primært Kirkeministeriet og Folketinget) og interesser overfor lokale og regionale kirkelige myndigheder (provsti og stift). Konfliktfeltet Harmonifeltet 6

7 Stakeholderanalyse Strategier Forvaltningsstrategi (forhandlingsspil) Parlamentsstrategi (lobbyisme) Mediestrategi (branding) Mobiliseringsstrategi (networking) 7

8 Lobbyisme lobbyisme, den uformelle aktivitet, der udøves af enkeltpersoner eller organisationer for at påvirke medlemmerne af en lovgivende forsamling til at indtage et bestemt standpunkt i et lovgivningsanliggende. Lobbyisme foregik tidligere som oftest uden offentlighedens vidende og har derfor haft et skær af udemokratisk og lyssky handling. Udviklingen er i 1900-t.s sidste årtier gået i retning af at erkende og acceptere lobbyismen som en blandt flere måder at påvirke den politiske beslutningsproces på. Lobbyist er blevet en offentligt anvendt stillingsbetegnelse. Kampsport med mange ubekendte Medieomtale Hvor er sensationen? Har historien kant? Hvor langt tør vi gå? Hvem beslutter? Praksis Entydigt talerør Al henvendelse besvares, omgående Der vises respekt for journalistens vinkling Citater tjekkes Der meldes tilbage som aftalt, og gerne hurtigt Journalistens interesse registreres Historier ligger altid parat til at blive klippet ind 8

9 De tre magiske ord Priming Som at grunde før man maler. At gøre det slidsomme forarbejde. Framing At indramme noget. Journalisten gør det med kant. Spinning Som en snurretop. Så længe den snurrer, fastholdes opmærksomheden. Skal vi stå på vognen og puste til ilden eller skal vi lade være? SAGEN B Alle vil have en ny indsamlingslov, lovteksten ligger klar, men ingen gør noget ved det. 9

10 Et case Siden starten af Folketingsåret 2012/2013 har Betænkning nr været klar til politisk behandling Justitsministeriet har været presset ift. mængden af lovforberedende arbejde. Statsministeriet har gentagende gange bedt ministeriet prioritere fremsættelser Ny indsamlingslov har bred politisk opbakning, så sagen har ingen kant og dermed ingen presserende vinkel Resultat: Betænkningen ryger hele tiden bagest i lovkøen Udfordring: At politisk behandling påbegyndes senest primo 2014 Jo længere tid, der går fra udvalgsarbejdet sluttede, desto mere usikkert står enigheden i udvalget bag betænkningen Formål med handlingsplan Målrettet Public Affairs-indsats for at sikre regeringens udspil til ny indsamlingslov (Betænkning nr. 1532) fremsættes til politisk behandling i lovprogrammet for 2013/2014 At politisk behandling påbegyndes senest primo 2014, således at den nye indsamlingslov er færdigbehandlet og træder i kraft i sommeren

11 Problemløsningen: - afdækning; embedsværk, regering og opposition - indsats i tre handlingsspor RP-afdækning og RP-briefing Afdækning af positioner i embedsværk, regering og opposition samt briefer udvalgte stakeholders med henblik på at sikre forståelse for og prioritering af problematikken. ISOBRO s handlingsspor 1. Embedsmandsspor: Rettet mod relevante embedsmænd i Justitsministeriet. 2. Regeringsspor: rettet mod relevante ordførere i de regeringsbærende partier i Folketinget (RV, SF og A). 3. Oppositionsspor: rettet mod relevante profiler fra oppositionen (V, DF, LA og K). Problemløsning -tidslinje Afdækning Spor 1: Embedsmænd Prebriefing maj juni juli aug sep Spor 2: Regeringen Spor 3: Oppositionen Påvirkning af interessenter Evt. påvirkning presse/offentlighed okt nov dec jan MÅL: Betænkning fremsættes til politisk behandling 11

12 Budskaber Problemer i branchen Der er stigende problemer med uautoriserede indsamlinger, hvor pengene ikke går til de tilsigtede Danskerne har i dag stor tillid til indsamlingsorganisationerne denne skal bevares Forældet Den nuværende lov er forældet Nogle organisationer skal sælge mærker for at kunne indsamle, fx Julemærkehjemmene Anerkendte nationale organisationer som xxx og xxxxx må i dag ikke afvikle landsindsamlinger Civilsamfundet Klart politisk ønske om, at civilsamfundet skal løfte mere Civilsamfundet har stigende behov for at kunne rejse midler via indsamlinger til deres arbejde Diverse Arbejdsgruppen bag har lagt et stort stykke arbejde i den nye betænkning Lige nu er der fortsat enighed i arbejdsgruppen bag betænkningen Formelle udfordringer De følgende udfordringer skal ISOBRO hurtigt løse i samarbejde med ministeriets embedsmænd, så de sidste hindringer er ryddet af vejen for at undgå forsinkelser i det lovforberedende arbejde: 1. Gebyr for xxxxxxx 2. Organisatorisk placering af xxxxxx 3. Genforhandling af gammelt xxx-forlig 12

13 Stakeholdere og spor Navn Titel eller udvalgsmedlemskab Historik Budskab og potentiale Next step Opfølgende kontakt/telefonmøder i august/september Bekræfte at betænkningen forsat er på lovprogram for 2013/2014 September/oktober Opfølgning på kilder Status på ISOBROs dialog med relevante medlemmer af retsudvalget fra regeringen Planlægning af oppositionsspor November Status på møder med regeringen Status på møder med oppositionen Strategiplanlægning for brug af medier/offentlighed 13

14 Medier i december 3. december Mikkel Krause Jensen, DR1, Apropos Samtale Om at hjælpe 12. december Kasper Hartmann, Ordet er dit Om indsamlinger på gaden Folk ringer ind 14. december TV2News Om danskernes bidrag til velgørenhed ISOBROs undersøgelse 10 artikler i trykte medier Bl.a. om jul og velgørenhed Hvad kræves der for at få foden indenfor (på Christiansborg)? Om de derinde Læs det politiske (magt) spil Kend spillerne og deres ambitioner, regering og opposition Samarbejd med embedsværket Find de konsulenter, der sætter pennen til papiret (internt eller eksternt) Om dig selv Fej for egen dør og vær altid overdrevent ærlig og ordentlig Vær forberedt: personkendskab, analyser og fagviden Når ovenstående begår fejl, så undersøg om din egen organisation kunne komme ud i noget tilsvarende det kan meget vel tænkes Om dygtighed Napoleon, when told the virtues of a new General, eg. the man's heroism, bravery, skill in battle and so on - waved his hand impatiently. "That's all very well," he said, "but is he lucky?" 14

15 Prøv CBS Sommerskole Stakeholder relations, lobbyisme & public affairs. Anker Brink Lund og Anders Krarup Divergerende interesser? Hvordan kan 165 organisationer blive enige? 15

16 ISOBROs egen forberedelse ISOBRO forbereder lovtiltag med arbejdsgrupper, udvalg, medlemsmøder, bestyrelsesmøder, drøftelser med konsulenter, nedsættelse af public affairs grupper m.m.m. Den interne proces, der skal spejle interessevaretagelsen mod offentlighed og beslutningstagere, blev nævnt under oplægget. 16