Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Transkript

1 Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard

2 Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse

3 talesprogsfjeldet Tale Skrift sætninger sætninger ord ord morfemer morfemer fonem grafem

4 Læse og skrive Konteksten er ukendt Ukendte ord Ukendte bogstaver Kræver viden om verden Afhængig af udtale af ord 15 % mener de kan læse Konteksten kendt Kendte ord Kendte bogstaver Jeg forankret Kan skrive hvad man siger 90 % mener de kan skrive

5 Elisabeth Hansen Skrivning samtale læsning Bevidsthed om teksttype Møde med tekster Nye erfaringer giver bedre læsning og forståelse Flere elementer og nuancer Opdager nye elementer

6 Ivar Bråten En slik parallelitet mellom elementær avkoding og elementær staving gjør det også logisk å anta at læring av en av disse aktiviteterne ganske sterkt vil kunne påvirke læringen av den andre, og at fremgang i en av disse aktiviteterne som regel vil samsvare godt med fremgang i den andre.

7 Skrivning før læsning? Børn er klar til at skrive, før de er klar til at læse. Derfor bør introduktionen til det skrevne ord hellere gå gennem skrivning end gennem læsning. Carol Chomsky

8 Tidlig skrivning Emergent literacy spirende skriftsprogskompetence (Teale og Sulzby 1986, inspireret af Clay 1966): Invented spelling opdagende stavning (Chomsky 79) Legeskrivning (Hagtvet 88) Opdagende skrivning

9 Definition Den eksperimenterende tilgang til skriftsproget som kommer til udtryk i barnets tidlige brug af skrift i kommunikative praksisser Barnet afprøver hypoteser om skriftsproget på både makro- og mikroniveau, dvs. hypoteser om genre, struktur, sammenhæng, sætningsopbygning, ordforråd og om forholdet mellem lyd og bogstav (opdagende stavning) Barnet konstruerer hele tiden ny viden om skriftsproget ved at forholde sin eksisterende viden til de input/den respons det modtager

10 1. Aktivitet/arbejdsmåde Opdagende skrivning 2. Kommunikativ skrivning og stavning 3. Lærer ikke bogstaverne først Opdagende stavning 4. Oversættelser

11 Søholmprojektet

12 Søholmprojektet Treårigt projekt i Nationalt Videncenter for Læsning på Søholmskolen Titel: Opdagende skrivnings betydning for læseindlæringen Mål: afprøve og beskrive metoden opdagende skrivning hvor børn udvikler viden om: Skriftens lydprincip ved selv at eksperimentere med omsætte lyd til bogstaver Tekstopbygning ved at skabe sammenhængende beretninger gennem tegning og skrift At undersøge og diskutere konsekvenserne for undervisninge i første klasse Metode: tegneserieprojekt i tre børnehaveklasser

13 Vores teser Opdagende skrivning i børnehave klassen Fonembevidsthed Metabevidsthed Læseforståelse Langt de fleste knækker læsekoden Praksis må ændres i 1. klasse hurtigere og sikrere læsere Motivation svagheder opdages tidligere

14 Metoden Opdagende skrivning Fælles oplevelse Samtale Modellering Tegn og skriv Oversættelse Offentliggørelse

15 Skrivestrategier Bogstavets navn og lyd Bogstavstrimmel og alfabetsang Håndfonemer Alfabettegninger og ordkort Makkerhjælp og hjælp fra voksen Kopiskrivning

16 Børnene styrker de kundskaber, de allerede har, og de lærer meget effektivt nye bogstaver. Når de forstår, at en lyd har brug for et bogstav, som de ikke kan, har de formuleret et problem, som kræver en løsning. Lige der er barnets behov, der styrer, hvad det lærer. Mange anser det for at være det bedste udgangspunkt for al læring. Liberg og Björk

17 Stilladsering og anerkendelse Forenkle opgaven: rette fokus mod et enkelt ord i en hel sætning Holde barnet på rette spor mod målet: gentage det barnet gerne vil skrive i sin helhed Synliggøre vigtige træk i problemløsningen: hjælpe barnet til fonemdistinktion gennem langsom udtale Kontrollere frustration, justere risiko: vise anerkendelse af det barnet har skrevet og ikke presse det til at repræsentere et større antal lyde end barnet magter på det pågældende udviklingsstadie

18 Information til forældrene om begrundelserne for arbejdet med opdagende skrivning og instruktion i, hvordan de bedst støtter op om deres børns skriveudvikling Forældrenes støtte

19 Fonetik Koder grafem for grafem Fra en forlyd i et ord til flere ord med forlyde Overvejende konsonanter (bogstavnavn) Flere lyde kommer på hvert ord, vokaler føjes til Lange vokaler med korrekt bogstav

20 Metabevidsthed Børnene bliver opmærksomme på ord som ord Samtaler med hinanden om ord, bogstaver, lyde

21 Læseforståelse Viden om, at der er budskab i deres egen tekst Forventning om at der er det i andres tekster Fokus på forståelse

22 Selvtillid (motivation) Har noget at skrive om Anerkendelse af produktet (oplæsning laminering, ophængning) Portfolio kan følge egen udvikling De små bøger

23 Test Børnene blev bogstavtestet i september og januar Testen viste stor spredning i børnenes forudsætninger i første test og markant fremgang for alle i anden test Læseprøver: OS64 i første klasse, OS 120 i anden klasse og SL60 i tredje klasse

24 Konsekvenserne for første klasse

25 De havde altså knækket læsekoden, før jeg fik dem. Og det er jo meget godt. På den anden side er en del af suset ved at være 1. klasselærer jo netop at få lov til at være med, når de knækker læsekoden, og det er lidt mærkeligt at få dem efter, de har knækket koden.

26 Ingen fælles bogstavgennemgang Ændring af praksis Mindre plads til den fælles læsebog Mere plads til individuelle læsebøger Individuelle lektieaftaler Mere skrivning (bl.a. i to storylineforløb), læsning og skrivning understøtter hinanden gensidigt

27 Ændring af praksis Jeg har ikke undervist i bogstaverne, som jeg har gjort de andre gange ( ) det er jo spild af tid. Altså, for der har været en fem stykker som havde brug for nogle særlige bogstaver, og der har jeg så fundet opgaver til dem jeg har differentieret mere, vil jeg sige (Marianne) Jeg har droppet bogstavgennemgangen, det ville være at føre dem tilbage år nul (Anne)

28 Dansklærernes iagttagelser Børnene bruger skrivningen som redskab til kommunikation Rigtig mange har knækket koden inden 1. klasse Børnene arbejder selvstændigt Mener børnene er ½-1 år foran Oplever autentiske skrivesituationer

29 Elevforudsætninger 8-10 børn kunne læse ukendt tekst ved starten af 1. klasse Langt de fleste havde knækket koden i skrivningen Eleverne har en umiddelbar tilgang til skriftsproget og bruger det funktionelt Flere børn begynder allerede tidligt i 1. klasse at overgeneralisere staveregler de har udviklet en metasproglig opmærksomhed

30 Viggo 1. klasse Jeg ser at tingene bliver stavet med forskellige bogstaver. I starten skrev jeg jaj, men nu skriver jeg jeg fordi det står i bøgerne. Jeg ser også meget på det Marianne skriver på tavlen. I starten læste vi en eventyrbog - det var meget der, jeg begyndte at kigge på ordene. Når Marianne fx skriver hvad så ser jeg at der er h foran v, og så tænker jeg over om der også er andre ord med v hvor der skal h foran. Det jeg bedst kan høre er når der skal g i. Jeg kender en masse der skriver j, men det er ikke nødvendigt det er g

31 Perspektiver Børnehaveklasselederen bruger sin faglige indsigt i læsning og skrivning på en ny måde Dansklæreren i 1.klasse skal tænke undervisningen i læsning og skrivning anderledes Elever med begyndende læse-/skrivevanskeligheder er fundet, og en indsats kan påbegyndes allerede ved begyndelsen af 1. klasse. 31

32 Tak for i dag