Boligejerens socioøkonomiske gevinst ved indeklimaforbedring som følge af energirenovering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligejerens socioøkonomiske gevinst ved indeklimaforbedring som følge af energirenovering"

Transkript

1 Rapport over analyse af Boligejerens socioøkonomiske gevinst ved indeklimaforbedring som følge af energirenovering Udarbejdet af Rune Korsholm Andersen og Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og Anlæg Danmarks Tekniske Universitet For Energistyrelsen December 2013

2 Indhold Side Forord... 1 Sammenfatning... 2 Indledning... 4 Formål og analysemetode... 7 Isolering og opvarmning... 7 Ventilation og luftkvalitet Fugt Støj Lys Radon PCB Dokumentation overfor boligejeren af indeklimaets kvalitet og socioøkonomiske betydning Referencer Fra Harrington et al., 2005: Interviewer How important is being warm for you? Respondent 1 Very, because I can t stand the cold very much because I get pains in my legs from the cold. Respondent 2 My bad chest hasn t appeared. I think being warm makes you feel a lot better. When I was in the flat and didn t have central heating, I was inclined to sit beside the [gas] fire, and didn t move about in other areas of my house. I m not afraid to walk around this house, whereas, in the flat, as soon as I entered my bathroom I could see the condensation running down the walls. It was absolutely freezing. Interviewer Do you think being warm is connected to your health? Respondent 3 Yes, because you can catch more colds [if colder].

3 Forord Denne rapport bygger på en analyse af den socioøkonomiske gevinst ved forbedring af indeklimaet som følge af energirenovering. Analysen er gennemført for Energistyrelsen i perioden november 2013 til december Rapporten beskriver både nogle af de indeklimaforbedringer og potentielle risici, som følger af forskellige renoveringstiltag og vurderer så vidt muligt de socioøkonomiske konsekvenser af renoveringerne. Endvidere anvendes eksisterende databaser til at illustrere sammenhænge mellem boligens indeklima og forskellige sygdomsudfald. I udarbejdelsen af rapporten har vi skelet til effekterne på indeklimaet af de renoveringstiltag, der er beskrevet i "Indeklimaforhold ved energirenovering Kortlægning af typiske indeklimaproblemer", som Energistyrelsen udgav i januar I projektforløbet har det stået klart, at der er ret gode muligheder for via målinger, observationer og simuleringer at vurdere effekten på indeklima og energiforbrug af energirenovering, men at grundlaget for at vurdere de sociøkonomiske gevinster er noget mere mangelfuldt og oftest baseret på undersøgelser i lande, der som udgangspunkt ikke har samme generelt høje boligstandard som Danmark. Den socioøkonomiske gevinst ved at renovere boliger i disse lande vil således være højere end i de danske boliger. Vi har alligevel forsøgt at anvende det eksisterende grundlag bedst muligt, men er også bevidste om, at de økonomiske skøn, der gives i litteraturen er behæftet med stor usikkerhed. Vi anser derfor undersøgelser som Jensen (2013) og NIRAS & Bygningsstyrelsen (2013) som værdifulde rettesnore analyse af ejeres og lejeres økonomiske incitament og deres forventede gevinst ved at gennemføre og bekoste energirenovering. I rapportens sidste afsnit har vi kort anført, hvordan denne information kan indsamles som en integreret del af et formidlingsværktøj. De anvendte metoder til at vurdere de socioøkonomiske forhold varierer mellem de forskellige studier fra estimering af boligejerens gevinst ved reduceret energiforbrug, højere komfort og reduceret sygelighed til samfundets gevinst ved færre tabte arbejdsdage og hospitalsindlæggelser. Vi har tilstræbt at vurdere den socioøkonomiske gevinst i forhold til indeklimaets fire hovedområder, der alle i større eller mindre grad må forventes at blive påvirket af energirenoveringer: termisk indeklima, luftkvalitet, lyd og lys. 1

4 Sammenfatning Energirenovering vil i de fleste tilfælde også påvirke indeklimaet i boligen. Ved korrekt planlægning og udførelse bør der opnås et bedre indeklima ved et lavere energiforbrug end før renoveringen. Men energirenoveringer med et ensidigt fokus på energibesparelser kan også i visse tilfælde have store negative privat- og samfundsøkonomiske konsekvenser. Det økonomiske incitament til at foretage energirenovering er let målbart, når investeringen vurderes i forhold til rentabiliteten af højere energieffektivitet. En forbedring af indeklimaet giver ikke nødvendigvis en tilsvarende realiserbar værdiforøgelse af boligen eller en bedre rentabilitet af energirenoveringen. Konsekvenserne af dårligt indeklima i boligen er mangeartede og kan omfatte arbejdsdage med nedsat arbejdsevne, tabte arbejdsdage som følge af egen eller barns sygdom, hospitalsindlæggelse eller endda død for meget svækkede personer. Kvantificering af gevinsten af bedre indeklima efter energirenovering er således både diffus og meget omfattende. Sammenfattende er der god evidens for, at en forbedring af boligens termiske komfort værdsættes af beboerne, som i hvert fald i hypotetiske scenarier er villige til at betale for forbedringen. Imidlertid er de fleste studier gennemført i lande, der har en anden boligtradition og generelt ringere boligstandard end den danske. Det må formodes at en energirenovering, der løfter boligens indeklima fra et lavt (lave temperaturer i opholdsrum, kun få rum opvarmet om vinteren) til et middelgodt eller godt niveau vurderes mere værdifuldt end fra et middel til et godt niveau. Værdifastsættelsen af forskellige renoveringstiltag kan således forventes at være lavere i Danmark end i de lande, hvori de fleste undersøgelser er gennemført. Samtidig afhænger villigheden til at betale af, hvor langt boligen er fra en slags mætningstilstand, hvor forbedringer kun har marginal effekt. Undersøgelser i danske boliger indikerer, at der er et ret betydeligt omfang af boliger med et for lavt luftskifte og problemer med fugt og skimmel. Ved tætning af klimaskærmen som del af energirenovering er det således nødvendigt at sikre tilstrækkelig tilførsel af udeluft både af hensyn til koncentrationen af gasformig og partikulær luftforurening og for smitterisikoen blandt boligens beboere. Gevinsten ved konvertering fra naturlig ventilation til et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding kan udover et kontrolleret luftskifte også reducere beboernes eksponering for udefrakommende partikulær luftforurening. Dette kan samtidig reducere risikoen for hjerte-kredsløbssygdomme. Et mekanisk ventilationsanlæg kan dog også have ulemper i form af støjgener i boligen, hvor baggrundsstøj typisk er lav og beboerne ofte er mere sensitiv overfor støj end på arbejdspladsen. Energirenovering kan løse eventuelle fugtproblemer ved at hæve temperaturen på indvendige flader (loft, vægge og gulv) eller ved at øge luftskiftet. I uheldige situationer kan renovering øge risikoen for fugtrelaterede problemer, f.eks. ved påmontering af indvendig isolering eller hvis der ikke tages hensyn til opretholdelse af et tilstrækkeligt luftskifte, når klimaskærmen tætnes. En spørgeskemaundersøgelse i danske boliger tyder på at renoveringer oftere øger fugtproblemer end at afhjælpe dem. Generelt findes kun få og ret usikre dosis-respons sammenhænge mellem indeklimafaktorer, herunder fugt og skimmel, og sundhedsudfald. Men gennemgående er der fundet lavere risiko for respiratoriske infektionssygdomme og episoder med astma og allergi i boliger uden fugt og skimmelvækst. 2

5 Vi har forsøgt at beskrive effekterne af energirenoveringer både fra et privatøkonomisk og et samfundsøkonomisk perspektiv. Konsekvenserne af energirenoveringer påvirker både privatøkonomien og samfundsøkonomien. Privatøkonomien påvirkes af forandringer i energiforbruget, sygefravær, medicinforbrug osv. Det er i sær de helbredsmæssige effekter, der påvirker samfundsøkonomien i form af udgifter til velfærdssystemets håndtering af sygdom (tilskud til medicin, lægebesøg, hospitalsindlæggelser osv.) samt forringet produktivitet af samfundet (sygefravær, reduceret aktivitet, forkortelse af forventet levetid osv.). Selvom samfundsmæssige udgifter til velfærdssystemet som følge af helbredseffekter påvirker boligejere i form af skatter og afgifter, er koblingen mere fjern. Derfor skal det skitserede formidlingsværktøj primært have et privatøkonomisk perspektiv, selvom de samfundsøkonomiske konsekvenser i visse tilfælde er ganske betydelige. Især to forskellige metoder har gennemgående været anvendt til at værdisætte indeklimaet og investeringer i indeklimaforbedringers betydning for henholdsvis komfort og sundhed. Privatøkonomisk har Willingness- To-Pay i andre lande været anvendt til at vurdere lejeres og boligkøberes villighed til at betale for energiforbedringer i boliger. Makroøkonomiske modeller har endvidere været anvendt til at sammenholde nødvendige investeringer i boligsektoren med det forventede udbytte i form af reduceret CO 2 udledning, forventede forbedringer i komforten og reduktion af sygefravær og medicinforbrug. Så vidt vides, har ingen af de to metoder endnu været anvendt til at værdisætte gevinsten ved de indeklimaforbedringer, der følger af en energirenovering af danske boliger. Som en integreret del af et formidlingsværktøj, der skitseres i rapportens sidste afsnit, foreslås en nem metode til at indsamle en del af det nødvendige datagrundlag. Der kan være mange gevinster ved energirenoveringer ud over det sænkede energiforbrug. Disse kan bestå i større udnytteligt boligareal pga. forbedrede termiske forhold i boligen, forbedringer af de sundhedsmæssige aspekter i boligen, der kan medføre mindre sygedom og sygefravær, reduceret medicinforbrug, forøgelse af den forventede levetid samt forøget aktivitet. Endeligt kan der være gevinster, der er svære at kvantificere så som forøget velvære og trivsel. Men energirenoveringer kan også have negative konsekvenser hvis der f.eks. ikke sørges for opretholdelse af et tilstrækkeligt luftskifte eller hvis renoveringen medfører forringelser i dagslys- eller støjforholdene. Hvad enten en energirenovering har positive eller negative konsekvenser, kan de ikke energirelaterede konsekvenser af energirenoveringstiltag være langt større end de direkte økonomiske konsekvenser af en eventuel energibesparelse. 3

6 Indledning Økonomiske vurderinger af øget energieffektivitet i bygninger har sjældent inkluderet gevinsten ved højere velvære og sundhed, som følger af et samtidigt forbedret indeklima (Howden-Chapman and Chapman 2012). Årsagen er blandt andet en mangel på veldokumenterede vurderingsmetoder og et ret utilstrækkeligt datagrundlag til at værdifastsætte velvære og sundhed i boliger, således at disse faktorer kan indgå i totaløkonomiske vurderinger af energirenoveringer. Derimod er der efterhånden gennemført en del analyser af indeklimaets økonomiske effekter i kontormiljøer, hvor medarbejdernes produktivitet naturligt vægtes højt. De skønnede lønudgifter er her så markante, at selv relativt små effekter på produktiviteten af indeklimaet i hovedtræk dominerer analysernes konklusioner (e.g. Fisk, 2000; Jensen et al., 2009). Selvom vi i gennemsnit tilbringer 16 timer om dagen i vores boliger (Keiding et al. 2003), betyder produktivitet mindre, mens andre effektmål træder frem, herunder hvordan indeklimaet påvirker komfortforhold, akutte symptomer og helbredseffekter, overførsel af smitte mellem personer, levetid af bakterier og vira og derigennem hyppigheden af infektionssygdomme som f.eks. forkølelse eller influenza. Imidlertid er vurderinger af, hvordan energieffektiviteten påvirker komfort og helbred oftest baseret på epidemiologiske undersøgelser. De beskrevne sammenhænge kan således ikke umiddelbart beskrive gevinsten eller effekten for et individ eller en specifik bolig, men kan anvendes til bredere beskrivelser af sammenhænge mellem indeklima og helbreds- og komfortforhold for grupper eller populationer (Juul 2008). Kobles disse til økonomiske skøn vil der være mulighed for at vurdere de socioøkonomiske gevinster som funktion af boligens indeklima. Et eksempel på en metode, der med nogen tilpasning også kunne anvendes i danske boliger, er blevet beskrevet af Chau et al., (2008), som for boliger i Hong Kong gennemførte en relevant analyse af værdien af velvære og sundhed ved bedre luftkvalitet i hjemmet. Analysen bygger på dosis-respons sammenhænge mellem luftkvalitet, termiske forhold og værdien af bedre komfort og sundhed. Analysen viste, at rensning af luften i boligen og en hensigtsmæssig adfærd for åbning af vinduer gav den største gevinst svarende til HK$ 2072 for en voksen og HK$ 1700 for ældre. Metoden kan overføres til danske forhold, men ikke selve de økonomiske skøn, eftersom niveauet for luftforurening, udeklima og byggetraditioner i Hong Kong og i Danmark er vidt forskellige og fordi de anvendte priser varierer mellem Hong Kong og Danmark. Studiets fremgangsmåde vil imidlertid kunne udbredes til at omfatte andre indeklimafaktorer og tilpasses til boligforhold som de danske. Boligens indeklima påvirker forskellige befolknings- og aldersgrupper forskelligt. Børn som rammes af et astmatilfælde eller en anden sygdom må blive hjemme fra institution eller skole og vil således være pasningskrævende. For voksne på arbejdsmarkedet kan symptomer eller egentlig sygdom relateret til indeklimaet forårsage reduceret arbejdsevne eller de kan være årsag til egentligt sygefravær. Ældre er ofte mere følsomme overfor indeklimaets påvirkninger og det kan i alvorlige tilfælde være nødvendigt med hospitalsindlæggelser, som kunne være undgået i et bedre indeklima. Således vil boligens indeklima også i et vist omfang påvirke samfundsøkonomien. Det er sandsynligt, at boligens ejerforhold har betydning for, hvordan beboeren vurderer værdien af investeringer i øget energieffektivitet og de afledte gevinster i form af bedre indeklima eller besparelser på 4

7 energiudgifterne. For de fleste er ejerboligen den største investering, der overhovedet foretages og boligens værdi kan opretholdes eller øges ved en forbedring af energieffektiviteten. Energimærkning af boligen giver en indikation af energieffektiviteten, men endnu er der ikke en tilsvarende ordning, der på samme måde rangordner indeklimaet. DS 3033 (2011) Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler og kontorer er et muligt udgangspunkt for et fremtidigt indeklimamærke for boliger. Økonomiske levevilkår er i sig selv en faktor, der har indflydelse på boligens indeklima. Husstande der er ramt af "fuel poverty" er blevet defineret som de, der anvender mere end 10 % af indtægten på opvarmning. I nogle lande er dette især et problem i husstande med svækkede ældre, som undlader at opvarme boligen tilstrækkeligt (Howden-Chapman and Chapman 2012). Blandt de mere velhavende samfundsgrupper er udgifterne til opvarmning af mindre betydning for antallet af rum, der opvarmes og til hvilken temperatur. Den største socioøkonomiske gevinst kan således opnås ved at opgradere de dårligste boliger. Generelt er boligstandarden bedre i Danmark og det nordlige Europa end i f.eks. New Zealand, USA, eller Storbritannien, hvor især ældre og børn kan være udsat i dårligt isolerede og utilstrækkeligt opvarmede boliger. Eksempelvis fandt et omfattende projekt i New Zealand med en gennemgribende opgradering af boliger et benefit-to-cost forhold på 4-til-1 ved sammenligning af den nødvendige investering med besparelserne på indlæggelser af ældre og skrøbelige med respiratoriske eller hjerte-kar sygdomme (Grimes et al., 2011). Udover de mange faktorer, der definerer boligens indeklima er der således også en række sekundære forhold, som indirekte har betydning for en socioøkonomisk vurdering af bedre indeklima efter energirenovering. Samtidig er energirenovering en meget bred betegnelse for ret forskellige opgraderinger af bygninger, der påvirker indeklimaet på forskellig vis. Energirenoveringer vil typisk have en række konsekvenser for indeklimaet i de renoverede bygninger. Ofte vil kvaliteten af det termiske indeklima forøges, dels som en konsekvens af lavere varmetab og dels på grund af brugernes forøgede forventninger, der giver sig udslag i, at temperaturen i bygningen hæves. Nogle renoveringstiltag kan også have negative indeklimamæssige konsekvenser, f.eks. en tætning af klimaskærmen uden opretholdelse af tilstrækkelig ventilation. Rapporten Indeklimaforhold ved energirenovering indeholder en gennemgang af de indeklimamæssige konsekvenser ved en række renoveringstiltag. Med udgangspunkt i rapporten samt i Kvik-tjek af husets energitilstand (Videncenter for energibesparelser i bygninger 2011), er sammenhængene øverst i flowdiagrammet identificeret (Figur 1). Se i øvrigt Witterseh et al. (2013) for en nærmere gennemgang. 5

8 Isolering Udskiftning/ renovering af varmekilde Udskiftning/ renovering af vinduer Mekanisk ventilation støjdæmpning Temperatur Luftskifte Belysning Støj Træk Termisk komfort Skimmel Smitterisiko Forureningskilder (PCB, Radon, UFP, VOC, bioeffluenter) SBS symptomer Udnytteligt boligareal Sygdom og sygefravær Medicinforbrug Forventet levetidsforkortelse Reduceret aktivitet Ikke kvantificerbare subjektive fordele (velvære, trivsel) Figur 1. Hvert af de betragtede renoveringstiltag (orange) påvirker indeklimaet (rød) via forskellige mekanismer (blå) og har i sidste ende betydning for beboernes velvære og sundhed (grøn). 6

9 Formål og analysemetode Analysens formål er at synliggøre de socioøkonomiske gevinster, bygningsejere vil få ved at sikre et godt indeklima i forbindelse med energirenovering, samt hvordan man kan dokumentere kvaliteten og de socioøkonomiske effekter af indeklimaet overfor boligejer. Analysen bygger på en gennemgang af udvalgt litteratur, der beskriver nogle af de undersøgelser og metoder, som har været anvendt i ind- og især udland til at vurdere indeklimaets betydning for sundhedseffekter og værdifastsættelse af indeklima. Derudover har vi til analysen anvendt eksisterende databaser med boligkarakteristika, brugeradfærd, komfort og symptomer, herunder: besvarelser fra 2008 af et omfattende spørgeskema med fokus på materialer i boligen, opvarmning, ventilation, udluftning, renovering, fugt-, skimmel- og lugtproblemer og en række symptomer som træthed, hovedpine og øjenirritation besvarelser fra gentagne spørgeskemaundersøgelser i 2006 og 2007 omhandlende indeklima, brugeradfærd, vaner og rutiner i boligen besvarelser fra 2010 af et spørgeskema om beboeres adfærd, deres viden angående bygningsinstallationer til styring af indeklimaet, og de måder, hvorpå de opnår komfort. Bruges til at klarlægge hvordan boligejere prioriterer forskellige indeklimatiltag og prissætter brugervejledning. Isolering og opvarmning Det er især de termiske forhold i boligen, der påvirkes af renoveringstiltag som efterisolering af ydervægge, gulv- og loftskonstruktioner og udskiftning af vinduer. De termiske forhold beskrives både ved generel termisk komfort og ubehag grundet termisk asymmetri, som kan være træk fra sprækker i klimaskærmen eller fra kuldenedfald, kuldestråling eller kolde gulve. Generel termisk komfort afhænger af boligens eller rummets temperaturniveau, bestemt af luft- og middelstrålingstemperatur (sum af overfladetemperaturer vægtet i forhold til vinkelfaktorer), af lufthastigheden og i mindre grad af luftfugtigheden. Derudover afhænger generel termisk komfort af beboernes aktivitetsniveau og beklædning. Ubehag grundet træk afhænger af lufthastigheden, lufthastighedens fluktuationsgrad og lufttemperaturen, mens kuldestråling typisk stammer fra lav overfladetemperatur på dårligt isolerede ydervægge eller vinduer. Den termiske indeklimaparameter, der typisk er blevet sammenlignet før og efter energirenovering har været boligens temperatur, enten som gennemsnit over en måleperiode eller et interval omkranset af maksimum og minimumtemperaturer i måleperioden (e.g. Noris et al., 2013). Faktorer som træk og kuldestråling er måleteknisk mere komplicerede og omkostningsfulde og har derfor oftest været beskrevet ved subjektive udsagn (e.g. Harrington et al., 2005, NIRAS & Bygningsstyrelsen 2013) eller målinger i et mindre, ikke repræsentativt antal boliger. Boligstandarden har indflydelse på, om energirenoveringer omsættes til energibesparelser eller forbedret komfort. Boliger med høj standard vil i højere grad reducere energiforbruget efter forbedring af boligens energieffektivitet, mens boliger med lavere standard typisk vil opnå højere komfort på bekostning af et reduceret energiforbrug. På baggrund af undersøgelser foretaget i lav-indkomst boliger i England efter 7

10 energirenovering skønnes, at ca. 25 % til 30 % af den forventede energibesparelse i stedet omsættes til bedre komfort (Milne and Boardman 2000). Harrington et al. (2005) skønner, at hvis temperaturniveauet er over 21 C i opholdsområder og 18 C i boligens øvrige rum, vil gevinsten ved højere energieffektivitet resultere i fuld besparelse på energiforbruget. NIRAS & Bygningsstyrelsen (2013) undersøgte erfaringer med energirenoveringer i danske boliger. Energibesparelser (hovedsagligt varmebesparelser) var en vigtig motivationsfaktor i enfamilieshuse, mens behovet for vedligeholdelse blev nævnt som den mest motiverende faktor i etageboliger. Boligstandarden blandt lavindkomstgrupper er generelt ringere i England, så formentlig er der et større energibesparelsespotentiale og et mindre potentiale for at forbedre komfort og sundhed ved at øge danske boligers energieffektivitet. Et forsigtigt skøn kan være, at % af den forventede energibesparelse vil blive omsat til højere temperatur i en dansk gennemsnitsbolig. Dette stemmer godt overens med NIRAS & Bygningsstyrelsen (2013), som sammenlignede realiserede og forventede varmebesparelser i 16 renoverede etageboliger. Den gennemsnitlige forventede besparelse var 17 % mens den gennemsnitlige realiserede varmebesparelse var på 8 %. Forskellen blev blandt andet tilskrevet at renoveringerne havde ændret på forholdene (f.eks. temperatur og luftskifte) i bygningerne. Disse var ikke i tilstrækkelig grad taget med i beregningerne af den forventede besparelse. Forud for en efterisolering af deres bolig blev en række beboere i New Zealand adspurgt, om de ville foretrække en økonomisk gevinst eller en komfortgevinst (Howden-Chapman et al. 2009). Besvarelserne fordelte sig hovedsagelig i to nogenlunde lige store, men modsatrettede grupper, som enten lagde mest vægt på komfort eller økonomisk gevinst (Tabel : all hypothetical). Efter at boligerne var blevet renoveret skiftede fordelingen, således at ca. 65 % af beboerne nu foretrak en komfortgevinst. Flere blandt de, der havde fået boligen renoveret, ville med deres nye erfaring og oplevelse af en bedre bolig foretrække komfortgevinsten (Tabel actual). Kontrolgruppen, der ikke havde fået boligen renoveret, havde ligeledes flyttet sig i forhold til 2001, formentlig som følge af den øgede fokus på betydningen af boligens temperatur som undersøgelsen i sig selv afstedkom (Tabel hypothetical). Tabel 1 viser trade-off mellem anført præference for økonomisk gevinst eller komfortgevinst. Tabel 1. Trade-off mellem anført præference for økonomisk gevinst eller komfortgevinst. Fra (Howden- Chapman et al. 2009). En beslægtet, men mere konkret metode har været anvendt til at vurdere beboernes villighed til selv at betale for forskellige renoveringsalternativer (Banfi et al., 2008). I både enfamilies ejerboliger og i lejede lejligheder blev beboerne bedt om hypotetisk at acceptere eller forkaste kombinationer af givne 8

11 renoveringsalternativer og den tilhørende skønnede omkostning ved tiltagene. Valget blev foretaget på baggrund af en lægmandsbeskrivelse af omkostninger og gevinster, inklusive bedre komfort, lavere omkostninger til energi og miljømæssige gevinster i form af reduceret CO 2 -udledning. I analysen blev det antaget, at værdien af at bo i en lavenergibolig var en funktion af boligens pris udtrykt ved leje eller købspris, de tiltag, der blev anvendt til at øge energieffektiviteten, boligens beliggenhed, beboernes socioøkonomiske status samt en stokastisk komponent til at kvantificere effekten af de tilfældige faktorer, som modellen ikke tog højde for. Tabel 2 viser den marginale villighed til at betale for at gennemføre de alternative renoveringstiltag, udtrykt i % af lejen eller af boligens anskaffelsespris. Tabel 2. Marginal villighed til at betale for forskellige renoveringsalternativer, målt i % af leje eller anskaffelsespris. Fra Banfi et al. (2008). Særligt villigheden til at betale for nye vinduer sammenlignet med middelgamle vinduer var høj blandt både ejere og lejere og svarede til 13 % af både leje og anskaffelsespris, muligvis fordi nye vinduer er vigtige for æstetikken. Derimod var værdien af isolerende vinduer sammenlignet med standard vinduer lav blandt både lejere og ejere. Værdien af et ventilationssystem blev vægtet højt, undtaget for de boligejere, der skulle have systemet installeret i deres eksisterende bolig. Villigheden til at betale for øget isolering af klimaskærmen var generelt lav. Undersøgelsen konkluderede generelt, at villigheden til at betale oversteg de faktiske omkostninger til at gennemføre de forskellige tiltag og at det således ville være økonomisk fornuftigt at investere i energirenoveringer. At investeringerne i praksis ikke blev foretaget i større omfang kunne skyldes lovmæssige, strukturelle eller socioøkonomiske barrierer, ukendskab blandt beboerne om de potentielle gevinster og ikke mindst utilstrækkelige metoder til at kvantificere gevinsterne økonomisk. Samtidig afhænger villigheden til at betale af, hvor langt boligen er fra en slags mætningstilstand, hvor forbedringer kun har marginal effekt og derfor vil værdifastsættelsen afhænge af en boligs generelle standard. Sammenfattende er der god evidens for at en forbedring af boligens termiske komfort værdsættes af beboerne, som ihvertfald i hypotetiske scenarier samtidig er villige til at betale for forbedringen. Imidlertid er de fleste studier gennemført i lande, der har en anden boligtradition og generelt ringere boligstandard end 9

12 den danske. Det må formodes at en energirenovering, der løfter boligens indeklima fra et lavt (lave temperaturer i opholdsrum, kun få rum opvarmet om vinteren) til et middelgodt eller godt niveau vurderes mere værdifuldt end fra et middel til et godt niveau. Værdifastsættelsen af forskellige renoveringstiltag kan således forventes at være lavere i Danmark end i de lande, hvori de fleste undersøgelser er gennemført. 10

13 Ventilation og luftkvalitet Luftkvaliteten i en bolig afhænger især af luftskiftet samt forurening fra de materialer, der er anvendt i boligen, beboernes aktiviteter som f.eks. madlavning, rygning, tøjtørring og afbrænding af stearinlys og fra beboerne selv. Endelig kan boligen også få tilført forurening udefra via infiltration eller ventilation. Luftkvaliteten i boligen er omtrentligt et resultat af balancen mellem forurening og fugt tilført fra de forskellige kilder og den mængde forurening og fugt, der fjernes med ventilationen. Andre mekanismer som f.eks. adsorption på boligens overflader vil typisk have betydeligt mindre indflydelse på luftkvaliteten. Både akutte og kroniske sygdomme kan påvirkes af luftkvaliteten i boligen. Adskillige undersøgelser har forbundet et lavt luftskifte med børns udvikling af astma og allergi (Bornehag et al., 2005), luftvejsinfektioner (Nardell et al., 1991) og andre respiratoriske og hjerte- kredsløbssygdomme (studier opsummeret i Chau et al., 2008). Konsekvenserne er mangeartede og omfatter arbejdsdage med nedsat arbejdsevne, tabte arbejdsdage som følge af egen eller barns sygdom, hospitalsindlæggelse eller endda død for meget svækkede personer. I boliger er overførsel af vira og bakterier via luften formentlig ikke den mest betydende smittevej. Alligevel er der indikationer af, at en lavere ventilationsrate resulterer i større risiko for eksponering for luftbårne aerosoler med smittebærende rhinovirus, som er ansvarlig for mellem 30% og 50% af alle respiratoriske infektionssygdomme inkl. almindelig forkølelse (Sun et al., 2011; Myatt et al., 2004; Dick et al., 1987; Jennings & Dick 1987). Flere af undersøgelserne er gennemført i boligtyper med usædvanlig høj beboerdensitet som militærbarakker og kollegier, og de er derfor ikke umiddelbart repræsentative for énfamilieboliger. Resultaterne bekræftes imidlertid af undersøgelser i kontorer, hvor sygefraværet var lavest i bygninger med høje ventilationsrate (12 l/(s person) mod 24 l/(s person)) (Milton et al., 2000). Smitterisikoen ved overførsel af bakterier og vira påvirkes af luftfugtigheden via flere mekanismer. Dels ved den betydning luftfugtighed har for bakterier og viras levedygtighed og dels for den tid, de smittebærende aerosoler tilbringer i luften i boligen. Over korte strækninger har faktorer som luftfordeling og bevægelse betydning, mens større afstand mellem individer (lavere persontæthed) medfører lavere smitterisiko. Ved direkte overførsel (berøring) kan temperatur og luftfugtighed have betydning for levetiden af bakterier og vira på overflader. Særligt er det lidt diffuse begreb "damp buildings" blevet forbundet med øget sygelighed som følge af respiratoriske infektionssygdomme og symptomer (Pirhonen et al., 1996). En årsag til stigningen i forekomsten af astma og allergi tilskrives bl.a. en ændring i indeklima, f.eks. via nedsat ventilation og afledt deraf øget luftfugtighed (Folkesundhedsrapporten, 2007). Uden tilpas tilførsel af udeluft til en energirenoveret bolig er der risiko for, at tætning af boligens klimaskærm kan medføre et endnu lavere luftskifte end før renoveringen. Bekö et al., (2010) målte luftskiftet i 500 danske boliger og fandt, at 56% af boligerne havde et luftskifte lavere end 0.5 h -1. Af Bekö et al.'s undersøgelse fremgik det ikke, hvilke boliger, der var renoveret for øget energieffektivitet, men Figur 2 viser, at luftskiftet i de inkluderede boliger generelt var lavt. Figur 2 viser fordelingen af luftskifter målt i et barneværelse i de 500 boliger. Undersøgelsens detaljer er beskrevet i (Clausen et al. 2012). 11

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed HELBRED OG INDEKLIMA Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed Helbred, indeklima og luftkvalitet Godt indeklima betaler sig Produktiviteten

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Sundt indeklima skaber trivsel

Sundt indeklima skaber trivsel Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Temadagen Lys og luft! arrangeret af Aalborg Universitet og Danvak den 10. juni 2010 Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Ventilation DDenne DCUM-vejledning handler om ventilation på uddannelsessteder. en beskriver, hvad man bruger ventilation til, og hvilken påvirkning dårlig luftkvalitet har både på helbredet og præstationsevnen.

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering?

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Underbygger lovgivningen efterspørgslen på et godt indeklima? Head of Section, Energi, indeklima og bæredygtighed Project Director Per Stabell Monby, COWI

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hans Tausensgade 1 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-006644 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Ventilationsanlæg. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Ventilationsanlæg. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Ventilationsanlæg Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Fordele ved et ventilationsanlæg Tilstrækkelig udluftning Et ventilationsanlæg sørger for, at der bliver luftet tilstrækkeligt ud hele året. Særligt

Læs mere

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Gadehavegård og Engvadgård, Taastrup/Hedehusene Renoveringen - Tiltagsoversigt Udvendig

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovgyden 2 Postnr./by: 5642 Millinge BBR-nr.: 430-008056 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Indeklima og børns sundhed

Indeklima og børns sundhed Indeklima og børns sundhed Geo Clausen 17 september 2010 Center for Indeklima og Energi Børnene bliver født. 2 Luftskifte i 500 børneværelser 3 Børnene kommer i daginstitution... 4 Kontinuerte målinger

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gåbensevej 67 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-013639 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jaruplundvej 14 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenbakken 25 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-008838 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tværvej 4 Postnr./by: 4891 Toreby L BBR-nr.: 376-007204 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Frederik

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN

HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN Stort behov for renovering Nedslidning Utidssvarende Højt energiforbrug Dårligt indeklima Indeklima - komfort og sundhed

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Måleprogrammet i Komforthusene

Måleprogrammet i Komforthusene Måleprogrammet i Komforthusene Komforthus Konference Aalborg, 10. november 2009 Tine S. Larsen Adjunkt, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk http://www.civil.aau.dk/~i6tsl/

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Indeklima i skoler Status og konsekvenser Indeklima i skoler Status og konsekvenser Jørn Toftum, Pawel Wargocki and Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet 29 september 2011 Find Jacob 1 Find Jacob igen! Børnene

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Energi Centrets mål er at beskrive indeklimaets betydning

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjørnø 19 Postnr./by: 5600 Faaborg BBR-nr.: 430-011467 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 100115820 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 100115820 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Thøgersens Gård 1 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Scandiagade 3 8900 Randers 730-017150-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kippingevej 25 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-016456 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: 8990 Fårup BBR-nr.: 846-017938-002 Energikonsulent: Leif Hedensted Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Bremavej 003A 4793 Bogø By BBR-nr.: 390-004794 Energikonsulent: Steffen Albrektsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diskovej 6 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-00393 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holbækvej 71 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-026568 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

BBR-nr.: 580-003421 Energimærkning nr.: 100119638 Gyldigt 5 år fra: 06-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-003421 Energimærkning nr.: 100119638 Gyldigt 5 år fra: 06-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Centrumsgaden 57 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003421 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Spjellerupvej 7 Postnr./by: 4653 Karise BBR-nr.: 320-008663 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug Õ Ô fl Î Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lykkesholm 42 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-124962 Energikonsulent: John Christiansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Energimærkning

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 57B 8900 Randers 730-015899-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere