Bilag 1 (I1): Optagelse af debatten, første gymnasiebesøg, efterår 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1 (I1): Optagelse af debatten, første gymnasiebesøg, efterår 2011"

Transkript

1 Bilag 1 (I1): Optagelse af debatten, første gymnasiebesøg, efterår 2011 [0.0] Dennis: Som I også kan se, så er Dennis meget frustreret i stykket. Meget frustreret. Men som der også er blevet fortalt i starten af Katrine, Dennis er en type, der er opvokset i the hood, som man også kan betegne ghettoen eller what ever. Og øh han har hele sit liv hidtil kun været sammen og hængt ud med de eleve, som har anden baggrund end dansk. Og dem er han blevet inspireret af. Det er dem han har fulgtes og handlet på samme måde som, de har taget de samme skridt. Det største skridt han tog var, da han konverterede til islam. Da følte han, at han var hundrede procent committed, dedikeret, nu var det virkelig alvor. Så det går han også meget op i, som I kan se i stykket. Men! Frustrationen ligger i, at han glemmer at tænke på, at det i højere grad i højere grad også handler om kultur. Det handler om traditioner. Alle de småting, som slet ikke er småting, som man finder i de forskellige familier, forskellige nationaliteter, til forskel fra dem kender han jo ikke. Og han gider faktisk heller ikke rigtig som det ser ud at tænke på dem, de ting. Han tror bare, at det handler om religion. Og det oplever han rigtig mange problemer med, som man også kan se i stykket. Så det er Dennis frustration. [1.36] Hvad så med Leila? Natalie, hvorfor kan Leila ikke bare blive gift med Fahat? Leila: Jamen Leila hun er jo forvirret over, at hun er jo forelsket i denne her fyr, som har den samme religion som hun har, Men! Som kommer fra et andet land. Og som mange af jer ved, så gælder det også traditioner, og mange tror, at man skal være sammen med én, der har de samme traditioner og kultur. Så det er det hun tror, hendes forældre forventer af hende. Hun er hun har jo ikke spurgt dem, hun ved ikke noget, hun tror bare, at det er sådan det er. Og så vil hun jo ikke skuffe sin Baba, det er jo klart. Øhm hun er jo en god elev, hun vil jo ikke gøre sine egne forældre kede af det. Så hun tør jo slet ikke noget, hun er jo helt bange overfor sine forældre. I ku høre det der med sutskoen. Så hun er forvirret, men hun tør ikke rigtig sige til hun tør ikke rigtig sige det til sine forældre. [2.55] Hvad hedder det hvorfor er Fahat frustreret over at blive kaldt perker? Fahat: Altså, hvor fa en sku jeg vide det fra? [folk i salen griner] Nej øhm det er meget enkelt. Altså, det er faktisk meget, meget enkelt. Hvorfor eksisterer ordet perker? tænker Fahat. Han er træt af det ord, han fatter ikke, hvorfor det overhovedet eksisterer. Han ser ikke nogen grund til, at folk render rundt og bruger det ord. Han er en fyr, der er blevet ældre, der er kommet videre med livet, der er blevet en voksen mand. Han har fundet kærligheden det er han overbevidst om han er i gang med sin uddannelse, han har sit arbejde. Tingene kører for ham. Han vil bare gerne accepteres som den person han er. Selvfølgelig, han har hængt ud med sine venner før i tiden, det gør han stadig, og der kalder man hinanden det ene og det andet, de har da også sagt perker til hinanden og sådan, men han føler det er sådan noget man også vokser vokser lidt væk fra. Altså, hvor man taler mere til hinanden som voksne mennesker. Så man bruger fornavne og man bruger ikke det ene og det andet. Ikke så meget mere slang. Man er blevet mere voksen. Selvfølgelig kan man godt bruge slang, men han er bare så en kommet lidt videre. Og derfor bliver han meget hurtigt irriteret og sur, når folk de sætter ham i små bokse hele tiden. Når folk kigger på ham anderledes og siger bare fordi du kommer derfra, så er du også bare en af perkerne, så er han bare så en hvad snakker du om, jeg er en af perkerne? Jeg har et navn, jeg hedder Fahat, jeg er den jeg er, accepter mig for min personlighed, ikke for hvad du tror jeg er på grund af min hudfarve eller hårfarve. Han render rundt og bliver meget irriteret over sådan nogle ting, og så samtidig med, at han ikke kan få

2 den elev, han gerne vil være sammen med, selvom han er han er jo muslim, han tænker hvad er problemet her? Han kommer fra en stor, stolt familie, der burde ikke være noget rigtig noget problem. Han kan ikke rigtig han gider ikke rigtig indrømme det. Han kender godt til det. Han ved alt det med kultur, det skal også være i orden. Folk skal kunne snakke sammen. Han synes bare ikke, at det burde være så svært, altså i bund og grund, så handler det bare om kærlighed, altså, hvis han er en god nok mand, hvad er problemet så? Så burde hun da bare kunne sige det til sin familie, ikke? Så det er de to ting han render rundt og bokser med, som irriterer ham rimelig meget. [05:13]Ali [henvendt til publikum]: Okay, jeg stiller jer lige tre simple spørgsmål, og så må I gerne begynde at stille spørgsmål. Det er meget simpelt. Det er så en ja og nej spørgsmål. I tager hånden op, det betyder ja, i lader være med at tage hånden op, det betyder nej [publikum griner]. Hvor mange af jer kender en type som Dennis? [næsten hele salen rækker hånden i vejret]. Hvor mange af jer kender en type som Fahat, som er træt af at være i en boks? [næsten hele salen rækker hånden i vejret]. Hvor mange af jer kender en type som øh [Fahat rækker hånden i vejret] jeg har ikke spurgt om spørgsmålet endnu! [publikum griner]. Hvad hedder det, hvor mange af jer kender en type som layla, som ikke må få den person hun elsker? [næsten hele salen rækker hånden i vejret]. Okay, lad mig stille jer et spørgsmål, så vil jeg gerne prøve at høre nogle af jeres svar. Synes I, at Dennis er ægte? Eller er han falsk. Elev fra salen: Falsk! [publikum griner] Tag hånden op, jeg kan ikke se jeg har lys i ansigtet. Du har en mikrofon, har du ikke, Katrine? Så behøver du ikke rejse dig op og råbe. Så kan du sidde ned stille og roligt. [06:46] Elev fra salen: Jeg synes han er falsk. Hvorfor? Elev fra salen: Jeg ved ikke hvorfor. Bare hans tøjstil. [publikum griner og klapper] Det der lange hår. I det mindste, lav lige army-cut eller sådan noget [publikum griner]. Okay, men ud over tøjet og håret, er han den måde han prøver at være på. Der er nogen her foran. [07:26] Elev fra salen: Jeg vil absolut ikke mene, at det er falsk overhovedet. Hvorfor? Elev fra salen: Øhm fordi, altså man kan jo se, at han virkelig gerne vil det her. Altså han vil jo sige, hvad er problemet han kan jo ikke se problemet i det. Altså også den måde han ser ud på, og han er frustreret. Han åbner sig overfor Fahat, så man kan godt sige, at det er ægte, fordi han åbner sig overfor en mand, og det gør mænd normalt bare ikke med mindre der er noget helt galt, så derfor vil jeg mene at han er ægte. [folk i salen klapper]

3 [8.05] Er der andre der synes noget andet? så lad mig prøve at spørge Dennis; hvordan er Dennis blevet sådan der? Dennis: Dennis er jo som jeg også sagde, da jeg forklarede, hvorfor han er frustreret hvis vi ser bort fra tøjstil og det hele, hvis vi snakker om den rolle, som Dennis, eller som jeg spiller på den scene, så er det en type, som aldrig har bevæget sig ud af det område, hvor han er opvokset. Han ved ikke andet. Han har fulgt præcis de samme skridt. Han er også født i Danmark som de fleste af hans venner, selvom de så har andre, altså, forældre med anden baggrund, så føler han jo stadig, at de har lige vilkår. De har taget de samme skridt, de har handlet præcis på samme måde, på godt og ondt. Så, hvis du spurgte Dennis, om du er ægte; ja, selvfølgelig er jeg ægte. Jeg ved jo ikke andet, jeg har jo ikke prøvet andet. Så på den måde er det helt rigtigt. Jeg tror Dennis bliver glad for at høre, at han er ægte. Hvad hedder det på et tidspunkt, der siger Dennis i stykket; jamen du ved, én af os, en af muslimerne, én af perkerne og øhm det er et spørgsmål vi har ikke noget svar kan man godt være dansk og være perker? [spredte stemmer i salen siger nej ]. Hvorfor? Der er en hånd lige der, der er også én helt dernede. Vi starter bagerst. Løb Katrine. [09:40] Elev fra salen: Jeg tror, at man både kan være dansker og perker, fordi perker, det er ikke noget, der er bundet til din etnicitet eller race overhovedet. Det er noget med den måde du er på, din personlighed, at du er en outcast i samfundet. Og det kan du være uanset om du er indvandrer eller dansker. Så det er ikke noget, der er forbeholdt til indvandrere. [folk i salen klapper] Er det en anden hånd, eller hvad? Katrine. Helt foran. Fahat: Jeg tror de har planlagt det. [folk i salen mumler og griner lidt] [10:30] Elev fra salen: Udtrykket perker det er det samme som nigger. Altså. Sorte kalder kun sorte for Nigger, og Perkere kalder kun hinanden for perkere. Såh altså, jeg kan f.eks. ikke gå hen og kalde mig selv for nigger, fordi de sorte vil aldrig kunne se mig som nigger selvom jeg føler jeg er. Såh altså man kan godt selv se sig selv som det, men dem der er det vil grine af det, ligesom hun [Leila] gjorde, f.eks.. Altså de vil ikke kunne tage det helt så seriøst, tro jeg. Men man må altid selv synes det, men man vil aldrig helt være det. [10.57] Så det har noget både at gøre med, hvordan man selv føler sig, som det blev sagt omme bagved, at hvis man føler sig som et oucast, og at perker måske for nogens vedkommende, så er det en kategori for folk, der føler, at de er udenfor, men samtidig, har det også at gøre med, at dem der er perkere, hvis man kan sige det så en, at de har svært ved at tage det seriøst, fordi det også har noget at gøre med ens fysiske så en hudfarve. Men øh, så lad os gå over til ham perkeren herovre. Leila: Han vil jo ikke være perker.

4 Det er det. Leila: [griner] han er helt forvirret. Kan I forstå, hvorfor han ikke.øh, hvorfor han er træt af at blive kaldt for perker? Eller synes I, at det er wag? Han skal bare indse, at han er en perker eller?. Leila: Katrine, ved siden af dig. [11:50] Elev fra salen: Altså, man kan jo sige, at han bor i Danmark, og så kan det være, at han gerne vil integrere sig, og at han gerne vil leve det danske liv. Og det altså, jeg synes personligt, at perker er et racistisk ord, hvis det kommer fra andre end den gruppe man går med, så jeg synes da det er klart, at han gerne vil ud af den boks af at blive kaldt perker, hvis han bor i Danmark og gerne vil integrere sig. [salen klapper] Fahat: Må jeg sige noget til det? Jeg vil sige at; ja, det er delvist rigtigt; han vil bare ikke sættes i nogen boks og han synes det er et racistisk ord. Han har selv altså de har kaldt hinanden mellem vennerne og sådan noget, men han har det bare sådan der, at det er lige meget hvilket land han er i. Om han er i Spanien eller Thailand eller hvor fa en han er. Han har det bare sådan; jeg er Fahat. Når jeg ser mine kammerater når han ser sine kammerater, så vil han bare have, at de siger hey, hvad så Fahat, hvad så ditten datten, snakker til ham som den person han er. Han er træt af det der rende rundt, perker, mand. Okay, fint han kender alle sine venner kender ham. De ved hvordan han er, de ved, hvor han er opvokset, de kender hans baggrund, der er ikke nogen grund til at andre det er imellem ham og hans venner. Han vil gerne holde det så tæt som overhovedet muligt. Ikke fordi de stadig selv, når han ser sine venner og hvis de står og siger; perker, perker ditten og datten, så har han det sådan: yo, prøv lige at hør, mand, jo flere gange du siger det, jo flere gange er der folk, der dømmer os for at sige, at vi er perkere. Han vil gerne have, at hans venner også de skal begynde at bruge navne på hinanden, i stedet for at bruge det der ord. Jo flere gange hans venner bruger det der ord, jo større bliver det der ord, og det irriterer ham. Han vil bare gerne have at det ord det skal fuldstændig ikke eksistere længere. Det skal bare væk. Og jo flere gange, at perkerne kalder hinanden for perker, jo større bliver det ord. Og det er sådan noget, der irriterer ham, virkelig, og han vil slet ikke have noget med det at gøre. Men, men jo, det er vist rigtigt. Lad mig, lad mig efter de her to svar, så lad mig lige prøve at stille nogle flere spørgsmål. Hvis man er træt af at blive kaldt for perker, har det så at gøre med, at man gerne vil være dansker? Det er et spørgsmål. Altså er der kun det her kategori, altså enten skal man være perker, og hvis man ikke gider være det, så er det fordi, at man gerne vil være dansker. Er det det? Er det for svært et spørgsmål, eller hvad? [14:30] Elev fra salen Altså jeg tror ikke nødvendigvis, at man gerne vil være dansker, hvis ikke man vil blive kaldt perker, men øh ordet perker ser man meget som noget negativt, og jeg tror ikke man vil gå rundt og blive opkaldt som noget negativt her i samfundet, såh ikke nødvendigvis dansker. [folk i salen klapper]

5 Hørte I hvad hun sagde? [folk i salen siger ja ] det behøver altså fordi, måske, fordi ordet perker kan blive forbundet med noget negativt, og man måske er træt af at blive sat i kategori med noget der er negativt. Så det har ikke nødvendigvis noget at gøre med at gøre, at man gerne vil være, at man gerne vil ikke nødvendigvis, er det fordi man gerne vil være dansker at man ikke vil blive kaldt for det. Og én af grundene til, at vi har sådan en rolle med dengang jeg skrev det her stykke, så handlede det også om, at jeg er træt af, at i Danmark, der har der været i rigtig mange år, der har været sådan to kategorier. Enten er du dansker eller også er du udlænding eller perker, eller et eller andet andet. [15.36] Du må ikke være noget midt imellem, man kan ikke være det ene og det andet. Man kan ikke være flere ting. Det er som om der kun har eksisteret to ting man kan være. Og det er én af grundene til at vi lavede det her, fordi når man kigger rundt, og når man ikke bare kigger i aviserne, og når man ikke kun læser om de her negative historier, så er der faktisk folk der både nogen gange er det ene og det andet. Sådan en type som Fahat øh, han har vokset op et sted, han har været perker på et tidspunkt, så kan han lægge det fra sig, så kan han tage det på. Og det handler om, at man kan have flere personligheder, og det er okay, fordi alle sammen har det. Men når man snakker om det, så er det som om; hey, du skal enten være det ene eller det andet. Når man snakker i et rum, hvor der er blandede folk. [16.18] Fahat: Jeg har mere! Prøv at forestille jer øh, en nordmand, en svensker og en dansker, og vi står her en iraker, en pakistaner og en tyrker. Det er også sådan nogle ting der irriterer mig, at vi er tre forskellige nationaliteter, men der bliver sagt perker. Okay, hvis jeg er iraker, så er jeg iraker, araber, kald mig alt andet, der har med min nationalitet at gøre. Ligesom hvis man rendte rundt til en normand, en svensker og en dansker og sagde kaldte dem perker, eller gav dem et ord, der sådan satte det hele sammen over ét. Fordi så er de bare hvem er I så? I er ikke engang jer selv længere. I er bare en del af et eller andet ord, der er stort. Forstår I hvad jeg mener? [folk i salen siger ja ] Det er sådan det er de der frustrationer, som jeg er lige ved at komme op og køre over nu. Bare gå videre. [17.04] Jamen øh så lad mig lige bevæge mig lidt videre herover til Leila. Hendes dilemma var, at hun kunne ikke sige det til sine forældre. Det med kærligheden. Hvad kan hun gøre i sådan en situation? Er der nogle af jer der har nogle idéer? Og husk: vi dømmer jer ikke på jeres svar. Vi synes ikke nødvendigvis, at det ene svar er mere rigtigt end det andet. Vi vil bare gerne have, at der bliver talt om de her ting, fordi det er nogle ting, som man normalt ikke får lov til at snakke om. Værsgo. Elev fra salen: Ja, hun kan starte med at tale med sin mama om det, og hvis hun også er sådan lidt grov i det, så kan hun finde én, din moster, din tante, din kusine, én du kan tale med, og så kan du så tage den op derfra. Tak. Altså hun skal snakke med sin mor om det først, eller også kan hun finde en anden én i familien, som måske kan bakke hende op. En tante, en kusine eller et eller andet. Er det sådan det er, eller hvad? Der er også én foran. [18:30]Elev fra salen: Ja altså, det er jo ikke altid at forældrene de er så forståelige men altså, det man kan gøre, det er jo, at man bare kan tage chancen og blive gift med den person, fordi altså lige i starten så har forældrene sikkert en masse negative altså de har et negativt syn på det og de tænker bare det kan bare ende galt på alle mulige mærkelige måder, ikke. Men hvis man så giver det tid, så kan det jo

6 være at det efterhånden, ikke også, så bliver det måske bedre. Og forældrene kan se, at det er egentlig ikke så galt, som de går rundt og tror, at det nu kunne være. Men hvordan kommer man derhen og få lov at man kan få lov at blive gift? Elev fra salen [fortsat]: Altså man kan gå hen man kan starte med at spørge og det er jo ikke sikkert, at de er enige, men hvis man så står fast altså man kan jo gøre altså det er éns liv, altså det er jo resten af dit liv, det er dine forældre og dit livs kærlighed det er jo ikke altid man finder dén person der, ikke? Så man kan jo gøre det og ja, så kan man bare håbe på, at det går og ens forældre bare accepterer det. Fordi, at hvis man bare bliver ved med at regne med at, okay, mine forældre de finder en ordentlig én til mig, det er jo sådan set den rigtige måde at gøre det på, fordi at ja det er op til én selv, synes jeg. [19.36] Leila: Men okay, jeg skal lige spørge, det du siger nu det er, at så skulle Leila bare giftes med ham uden overhovedet at spørge forældrene? Elev fra salen [fortsat]: Nej. Hun skulle snakke med sine forældre. Jeg siger ikke, at hun ikke skulle sige det til dem. Selvfølgelig skal hun det, altså det får de jo at vide på et eller andet tidspunkt. Men altså hun siger det til dem, og altså er de ikke enige, så er der jo sådan set ikke så meget at gøre, fordi det er jo bare deres holdning til det, og det kan jo være at med tiden, så begynder de bare at ændre holdning til det, fordi, at så kan det jo være, at det går godt og det ikke er så slemt som de tror det er. [folk i salen klapper] [20:15] Elev fra salen: Okay, jeg har lige en kommentar. Jeg kommer fra Irak og jeg har selv været det her igennem med min øh forlovede, der sidder her. Det handler ikke om at spørge om lov, nogen gange så handler det om at leve sit liv, og fortælle sine forældre, at man elsker dem, og at man ikke er født i deres samtid, men at man er født i en anden tid, og prøve at få dem til at forstå, man ville aldrig kunne leve deres liv uanset hvad. Og så stadig bevare sin identitet, sin religion, sin kultur, fordi det der dét man gerne vil viderebringe til sine børn, men adskille religion og kultur på den måde, at hvis man finder sammen med én, der er fuldstændig anderledes end én og en kontrast til én selv, så er det ikke at bryde op med islam, det er at bryde op med kulturen, og det er at forstå, hvor man selv er. Og så glem alle de der fucking titler, altså hvad I vil kalde jer, det er pisse lige meget. Det vigtigste er, at man har det godt med sig selv og stå inde for hvad man gør og siger hver dag. [folk i salen klapper helt vildt] Ja. Der er en kommentar igen. [21.42] Elev fra salen: Altså, nu ved jeg ikke, hvem det var, der sagde det der, men jeg vil egentlig godt sige, at jer er enig, fordi, jeg synes at forældre her for tiden, de går egentlig meget op i, hvad andre siger om dem, og de tænker ikke så meget på, hvordan deres børn kommer til at have det vel, fordi det er jo deres liv, som sagt. Jeg synes bare man skal tænke på, at det er dit barns der kommer til at leve med denne person, dit barn kommer til at have det godt. Så er det egentlig lige meget, hvad dit folk de tænker om dén familie, fordi at de gør jo ikke noget forkert, altså de lever jo som sagt bare deres liv, så hvis folk vil tale, så må de egentlig gerne tale, fordi jeg tænker bare, arabere de går egentlig meget op i, at folk de snakker om deres familie, og min familie og hvad ved jeg. Men der er jo ikke rigtig

7 noget at snakke om, fordi i bund og grund, så vil alle jo bare være altså bare gerne være glade og have et godt liv. Og det er jo ikke svært [det er lidt uklart hvad hun siger her] blive ved med at tænke på Men er det forkert, når forældrene går op i, hvad andre mennesker tænker på? Altså tyrkerne gør det også, araberne gør det også, perkerne gør det også. [uklar tale] Farhat: Kan du tage mikrofonen lidt tættere på? Elev fra salen [fortsat]: altså perkere i det hele taget, de tænker rigtig meget på, at øh altså, hvis jeg gør et eller andet, så siger mine veninder dét, og så begynder deres familier at snakke, og så kommer det lige pludselig hele vejen til Marokko og så begynder de at snakke. Men det er jo ikke det det handler om, det er jo forholdet mellem de to personer. De to og resten af familie og resten af verdenen, hvad ved jeg. Altså mellem de to og hvis de er lykkelige så skal de også have lov til at være det og så synes jeg bare ikke at man skal tænke på at folk begynder at snakke, fordi folk vil snakke hvad end det handler om ik. Så det er jo bare en tanke man bliver nødt til at vende sig til, for man kan ikke tilfredsstille alle [folk klapper]. [23.29] Som sagt vi er her ikke for at bedømme jeres meninger, vi er her for at i kan sige noget, for at i kan snakke med hinanden. Værs go. elev fra salen: okay jeg har noget, jeg har en kommentar til det du lige sagde. Til det jeg sagde? Elev fra salen: Nej til det, til elevn der talte. Altså for det første har jeg rigtig meget respekt for at hun er så ærlig, men det der irriterer mig grænseløst, og som jeg er rigtig træt af at høre, og jeg bliver ved med at sige det her, og jeg er ligeglad med hvem der vil synes dårligt om mig. Det er at folk har så travlt med at tænke, dårlige ting om hinanden, og travlt med at tænke: Hvad ville den og den familie sige om mig hvis jeg gør det og det. Og at mine forældre de skal gå mere op i hvad andre tænker om mig fremfor hvad de selv ønsker mig af gode og dårlige ting. Det er værd at tage op for mig som en kamp og fortælle dem, at hvis de virkelig er utilfredse med noget jeg gør, jamen så vil jeg tage det til mig. Hvis alle mulige andre siger noget. Jamen var det ikke også hvad hun sagde lige før? Elev fra salen: Jov jov men jeg giver hende ret i noget og så har jeg en kommentar til noget lige om lidt. Hvis det er noget andre mennesker synes om mig så vil jeg skylle det ud i toilettet. Så vil jeg sige, som noget af det sidste. Racisme i dag, det er ikke specielt stort. For danskerens vedkommende overfor os. Den største racisme det er mellem indvandrerne selv. Hvad tyrkerne siger om arabere, og hvad iranere siger om pakistanere. Folks skal tage og kigge indad og så forstå hvorfor danskere er så bange for at nærme sig os [folk klapper].

8 Hva er der nogen der har en kommentar til det? Racisme blandt, øhm blandt indvandrere, flygtninge. Kathrine: Jeg tror der er en kommentar herhenne. Er der det, men så værs go. [25.10] elev i salen: Bare til det første, altså hvis forældre virkelig kalder sig selv muslimer, og tager udgangspunkt i islam, og der så kommer en og ber om din datters hånd så skal man kigge på religion og opførsel. Der står intet om hvilken stamme den person er fra eller kultur eller hvilket land. I koranen står der også at vi har skabt forskellige øhm folkegrupper for at lære hinanden at kende. Så islam går med på at man bliver gift med nogle andre kultur, bare man har samme religion og personen har god opførsel, det er det man skal prioritere aller højest. og nu en elev, værsgo elev fra salen: Lige en kommentar til det hun også sagde. Jeg ved Muhammed sagde engang at øhm hvis to personer er forelsket i hinanden. elev fra salen: Tobias vi kan ikke høre dig. Hold mikrofonen sådan her op foran. [26.12] elev fra salen: [fortsat] Altså Muhammed sagde engang, hvis to personer er forelsket i hinanden og ønsker at blive gift [uklar tale] således at man ikke har for meget kontakt til hinanden, så man ikke bliver alt for meget forelskede i hinanden, for som han siger: kærlighed gør blind, så kan man komme til at gøre ting som vil ødelægge ens fremtid, komme til de forkerte personer og at nationalisme og racisme er helt uacceptabelt i islam. [folk klapper] Er det rigtigt at der er meget racisme blandt indvandrere imellem grupperinger? Der er en oppe bagved som gerne vil sige noget. Vi hører selv i stykket, at hun kommer ind og har fordomme mod marrokanere. Hun har i stykket. Værs go. [27.11] Elev i salen: Jamen nu er jeg selv Marokkaner men øhm [folk griner] men ihvertfald, der er racisme til en vis grænse når man begynder at snakke om ægteskabet hvor de her ting begynder at komme frem. Men jeg vil sige, når vi går hen på et lavere niveau, venskab, kende hinanden og naboskab mellem indvandrere, området hvor du bor, der tror jeg ikke der er så meget racisme igen, der kan de jo leve sammen og grupperer sig også sammen vennerne og så videre. Men jeg vil sige at der er racisme på et højere plan.

9 Jamen er det kun i ægteskaber? Er det kun i sådan nogle sammenhænge at man oplever det, man oplever det ikke i andre? Elev i salen: [fortsat] det kan godt være at du oplever det, men kun i ekstreme tilfælde. Der kan komme fra det sted du kommer fra og øhm og også har et problem der hvor man kommer fra. jeg tror altså jeg vil ikke sige, at racisme er så udbredt. Kun når vi taler om ægteskaber. [folk klapper]. Igen her oppe foran. Tak Kathrine. [28.38] elev i salen: jeg vil helt klart mene at der findes racisme indenfor indvandrere ja hvad man nu skal sige. Når man snakker for eksempel om kurdere og tyrkere, hvis der er en kurder der spørg en er du tyrker? Nej jeg er ik tyrker, jeg er kurder, hvad snakker du om, de er totalt klamme og sådan noget, de har det jo fra forældrene af. De har et syn på hinanden, jeg ved bare ikke, hvordan det opstår. Også for eksempel jeg er syrier, og hvis for eksempel jeg spørger en anden, øhm er du syrier? Nej jeg er palæstinenser, hvad snakker du om. De der syrier er totalt klamme. Altså vi grænser op til hinanden, og vi er nogenlunde ens, så jeg forstår ikke hvorfor, de har det her syn på hinanden. Men det skyldes forældrene. Det skyldes jo forældrene i bund og grund. øhm ja, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige, men jeg synes bare at det er så latterligt at folk er sådan, det hele skyldes ignorance og uvidenhed, vil jeg mene. Der er en heroppe, her bagved. [29.54] elev i salen: Det er bare fordi at jeg lige ville komme med en kommentar. Jeg synes bare lige, at [uklar tale] meget normalt at man gifter sig med en der ikke er fra eget land. Altså for eksempel min kusine, hun er gift med en araber, min fætter er gift med en englænder og de har jo børn og sådan noget. Altså der bliver bare talt meget negativt, men for at komme med en positiv ting, at det sker faktisk også [folk klapper]. Jamen vi oplever nemlig også at de her ting er på vej øhm. Havde du en kommentar, der er en der har en kommentar. Nå der er også en derovre. Men vi oplever nemlig også at de her ting er på vej, men fordi det er forholdsvis nye ting, så oplever vi også mange af de der barrierer der er en gang imellem. Så vi håber folk kan tale om det. Værsgo. [30.46] Elev i salen: Jeg har også en kommentar. Mine forældre, altså min mor, hun er halv palæstinenser og min far er Iraker. Og jeg får tit det spørgsmål når jeg fortæller, hvor jeg stammer fra, at de bliver sådan chokeret eller sådan, overrasket over, hvordan kan de sammen, fordi der er åbenbart en opfattelse af at de ikke kan sammen. Og så vil jeg bare sige at de er de lykkeligste forældre nogensinde, og jeg ved ikke hvor de kommer fra, de opfattelser af at de ikke kan sammen. Det er bare umuligt, men jeg får bare tit den der. Hvordan kan det lade sig gøre og det synes jeg, det er mærkeligt. [31.43] elev i salen: [uklar tale].. der var en som sagde at det var forældre skyld, og der vil jeg bare sige, det er jeg ikke helt enig i, for det er jo ikke forældrene, der fortæller dig, at du skal ikke gå sammen med en

10 palæstinenser, altså de skoler man går på, der er jo elever fra forskellige lande. Altså på skolen, der oplever du flere forskellige mennesker, fra flere forskellige lande, hver evig eneste dag, så jeg synes ikke at det er forældrene, men mere en selv, altså hvilket syn man selv har på det, for man kan ikke rigtig sige at du må ikke tale med palæstinensere, for de er jo i skolen. Så det er op til en selv, hvordan man selv tænker på det, ikke hvad forældrene siger, for det er jo bare deres holdning, og jeg tror ikke at forældrene siger til deres børn du skal holde dig væk fra det og det land fordi [uklar tale]. Så det er ikke forældrenes skyld, det er mere hvordan man selv ser på det, hvad man selv synes om det. Så det er ikke forældrene nej. [folk klapper] I har begge to ret. Jeg er selv fra Iran. Når jeg fortæller folk at jeg er iraner er det første spørgsmål folk spørger mig om, er du muslim som det første, og jeg oplever også at de ting man gør og de ting man snakker om, og selvfølgelig, jeg synes begge to at I har ret. Både af forældrene, men også at internt blandt de unge, er der en masse historier som kører rundt. Hvad hedder det. Der er en kommentar derhenne. Farhat: Du bliver nødt til at løbe lidt Kathrine, det går for langsomt. [33.35] elev i salen: Ja, jeg havde lige en kommentar til. Det er fordi at, måske kan det være at forældre, altså den her generation, anden generation, grunden til at forældrene er bange for at ens datter eller søn, gifter sig med en fra et andet land, det kan være at forældrene. Altså nogen forældre, at de bare er hjemme og ikke får oplevet andre nationaliteter end en selv, måske ikke kan sproget, derfor, altså jeg ved det virkelig ik, men det er jo ikke alle steder det sker. [34.09] Jeg har lige en kommentar og spørgsmål. Altså en af de ting mange indvandrere, ikke alle indvandrere har til fælles, det er religion. Men det blev også sagt at internt, kalder man hinanden for perker, og det er en anden ting man også har tilfælles, at man føler sig, man føler sig skilt ud fra for eksempel majoritetsbefolkningen, som øhm trods alt stadigvæk er hvide danskere, men når vi taler her inde så er det som om, at vi skal gå mere op i religion, og vi skal gå mere op i hvad vores hjerte begærer og sådan noget. Men, er det så fuldstændig lige meget med vores nationale kultur, skal vi droppe den, skal vi prøve at fjerne den og lave alle mulige nye ting eller hvad. Hvad synes I? Er der en bagved der lige har hånden oppe? Jep. Farhat: Marokkaneren. [35.05] Marokkaneren ja, ja Marokkanere har altid en mening om alting [folk griner]. Og min far er gift med en Marrokaner jeg er ikke racistisk, bare rolig. Elev i salen: Nej jeg tror at, man ikke skal give slip på sin kultur, for i sidste ende så har det været med til at forme en, men man skal ikke lade det stå i vejen for at lære andre mennesker at kende. Man skal ikke skabe barrierer, ligesom at man ikke skal, nationalister gør det samme. Så jeg tror på at kultur det er en god ting [uklar tale]. [folk klapper] Der er en elev lige foran, der også...

11 [35.42] elev i salen: hvis man så ender med at blive gift med en med en anden kultur, fra et andet land, så skal man bare sørge for at få børn, så skal man bare give barnet noget positivt fra begge sider, men man skal stadig være stolt af hvem man er. [folk klapper]. [36.15] Hvad hedder det, hvad synes i om, de problemer i stykket, dem i ser her i stykket. Jeg vil ikke spørge, hvad synes i om dem? Om selve stykket her? Er I glade for at være kommer her eller hvad? Fra salen: jahh [folk klapper] [36.49] Kan i forstå, på et tidspunkt, mange steder vi har været, så får vi af vide at øhm, Dennis rolle og Laylas rolle, at de flirter meget med hinanden. Hvad synes i om det? Flirter de egentlig eller hvad? Jeg kan godt høre at i har en mening, men i tør ikke at sige det eller hvad? Dennis: Så lad mig stille et andet spørgsmål og det øhm, det er som den der spiller Dennis. Det er interessant for mig at høre, hvad kan Dennis gøre, for at komme ind i varmen hos Layla, hvis han skulle gøre noget? Han ved jo ikke at hun er sammen med en anden fyr. Så hvad kan han gøre, for at bryde de der barrierer måske, nogle der har nogle bud, det kunne være interessant at høre? Bare et godt råd. [37.59] elev i salen: Jeg vil ikke sige noget råd, men jeg synes ikke at man kan tvinge nogen til at forelske sig i en, hvis man ikke er interesseret, så synes jeg ikke at man skal ændre sig, for at blive [uklar tale] for så er det totalt falskt. [folk klapper] Elev i salen: Ja øhm, det er mere et spørgsmål, en kommentar. Jeg synes det er lidt svært at læse. Jeg vil ikke sige at øhm, føler Layla Dennis overhovedet? Layla: Om hun føler ham? [folk griner] Det er lige præcis det jeg prøver at spørge jer om. Hvordan fremstår det? Er der nogen muligheder? Elev i salen: [fortsat] Jeg synes det fremstår som om han er rimelig, sådan han vil gerne knalde hmm lære hende bedre at kende, men det er lidt svært at læse om hun overhovedet om der er noget der. Men vi vil gerne høre jeres bud på hvordan Layla er over for Dennis. Er det til det du har et øhm? [39.22] elev i salen: jeg synes måske mere, du skulle prøve at respektere at hun har svært ved at kunne fortælle sine forældre det, at hendes far vil helst have at hun er sammen med en tyrker, men måske give hende den tid til at tænke over, om hun faktisk gerne vil være sammen med en der er muslim, men ikke kommer fra det land, som hendes far vil. Måske respektere at hendes far også har en indflydelse på

12 hendes liv, hvordan det skal gå hende, i hendes fremtid. Ja han burde backe lidt op om det, og måske give hende lidt mere tid til og selv finde ud af om det er noget hun vil. der er også et svar derovre. elev i salen: Jeg bliver altså lidt forvirret, for i to har noget kørende sammen ik. De to har noget kørende sammen. Ja men spørgsmålet er om hvordan med de her to. Hvordan fremstår det, for det ser ud til at. Altså alle kan jo se at han vil gerne have hende, men hvordan er det med hende. Hvad er hendes forhold til ham, [40.20] elev i salen: Jamen, jeg synes ikke det virker som om han har noget for hende overhovedet. Jeg tror bare ikke at hun kan sige det til ham, derfor fyrer hun undskyldninger af, som er ret lamme, altså de holder bare ikke, men kan ikke sige det til ham og det kan jeg bare ikke forstå, for Hvorfor er det at det ikke holder, synes du? Elev i salen: [fortsat] Altså det er jo ikke en undskyldning, forældrene jeg tør ikke sige det han kaster en sko i hovedet på mig [uklar tale] det er ikke en undskyldning. Jamen det er jo i forhold til ham også. Hun siger jo bare til ham, jeg kan ikke være sammen med dig fordi du ikke er tyrker, og det helst skal være en tyrker. Elev i salen: [fortsat] Det er meget typisk at bruge den, hvis det kommer til danskere i hvert fald. Mine forældre... det holder bare ikke. Jeg tænker [uklart tale] hvad som helst. men han kan ikke forstå det fordi han er vokset op i et samfund, i en kultur hvor øhm, det er meget normalt at komme sammen med folk, som er fra en anden kultur. Fordi danskere er mere åbne når det kommer til sådan noget. Øhm og tit og ofte så er det sådan at indvandrer forældre de er jo ikke opvokset her i Danmark, så de kom til landet med et helt andet syn på tingene, så derfor er det sværre for ham at forstå, hvis hans forældre er opvokset her. Jamen hvad skal hun gøre? Hvad skal hun gøre i forhold til ham også. [41.39] Elev i salen: Jeg vil så sige, at hvis han på ikke nogen måde fanger, at hun slet ikke er interesseret i ham, og hun i virkelighed har en anden. Så kender han hende jo overhovedet ikke. Så så skal han da sætte sig ned og snakke med hende og sådan noget, hvad er hun for en, for han fanger jo tydeligvis ikke hvad det er hun vil [folk klapper] okay, lad mig nu lige spørge jer, om en sidste ting så, og vi går tilbage til det der med at tage hånden op. Skal hun sige til ham ligeud, jeg har en anden?

13 Salen: Jaaa [42.22] Det betyder ja. Okay et spørgsmål i forbindelse med det her. Det der hun siger, med at det går ikke, med hendes forældre, det går ikke med hendes forældre, kan det så stadigvæk opfattes som om han har en chance eller hvad? Salen: nej...[svagt] Okay så har jeg et sidste spørgsmål? Hvad har Layla og Dennis til fælles. Der på anden række ja elev i salen: [42.55] De har noget dans tilfælles. Og hvad tror i at det her dans øhm symboliserer, det de har til fælles? Hvad tror i det symboliserer den her dans? Der er en derovre. Elev i salen: At de måske føler det samme. Føler det samme i forhold til hvad? Elev i salen: Da de kommer op og skændes alle tre, så danser de sammen, de samme danse. Så kunne det godt symbolisere en følelse de føler begge to. Dig lige foran, bare tag mikrofonen. elev i salen: Jeg tror det viser noget kropsligt. At der er noget fysisk imellem dem, men ikke så mange følelser. Det er ikke så dybtliggende. En måde at vise deres frustrationer på. [uklar tale] Lad os lige få den sidste kommentar derovre. Elev i salen: Det virker som hun bruger danse til at sige det som hun ikke kan sige til ham. Som om hun prøver at skubbe ham væk. Men det kan han ikke forstå, han bliver ved med at danse hen i mod hende. [uklar tale] Men dans er nemlig også et andet sprog, og det det også har til fælles, det det også symboliserer, er blandt andet også at det er en fælles kultur de har, som ikke nødvendigvis er, for når vi taler om kultur, så bliver der altid talt om dansk kultur og pakistansk kultur, og tyrkisk kultur og sådan nogle ting, men kultur er også så mange andre ting for eksempel hip hop, dans, rap, alle hos her på scenen. Der er ingen af os, jo vi to har den samme nationale baggrund, men der er ingen af os der har samme nationale baggrund, men vi har alle sammen samme kultur, vi er alle sammen

14 hiphoppere, og det er en kultur vi har til fælles, heller ikke religion har vi heller ikke. Hvad hedder det, skal vi lige høre den sidste sang der eller hvad? [folk klapper]

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Bilag nr. 8: Interview med Lars Bilag nr. 8: Interview med Lars I: Se Lasse du tegnede denne her tegning i går. Kan du huske det? I: Kan du ikke starte med at fortælle os lidt om, hvad der er på den? 5 L: Det det mig og min far på vej

Læs mere

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole Manus navn... Et manuskript af 8CDE Antvorskov Skole 3. Gennemskrivning, marts 2016 SCENE 1 INT DAG KLASSELOKALE: Klassen er i gang med gruppearbejde. De sidder spredt og man kan høre en summen af småsnak.

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter M: Så begynder vi så småt, det er egentligt bare nogle spørgsmål hvor du skal tage en stillingtagen, måske en kort refleksion vil nogle af dem kræve selvfølgelig og det gør ikke noget du tænker lidt ud

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. 1. INT. VÆRELSE. DAG. (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. Hey! Regitze kigger afventende på ham med korslagte arme. (Vred)

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Scene 2 Int. Klasseværelse Total mørke(alexanders POV) ANNIKA(12) Nå. Endnu en gave? Hold da op. Se alle sammen. Alexander har givet mig en halskæde.

Scene 2 Int. Klasseværelse Total mørke(alexanders POV) ANNIKA(12) Nå. Endnu en gave? Hold da op. Se alle sammen. Alexander har givet mig en halskæde. Manus Luk Øjnene Op. 5th draft. Scene 1 Int. Drengeværelse - Morgen Alexander(12) sidder på sin seng med skoletaske på. Omkring i værelset står flere dinosaurfigurer, men væggene er tomme. Han må tydeligvis

Læs mere

MALTE: Er det ikke på tide, at du snart får dame på? FREDERIK: Øhhh.. Det har jeg da allerede... MALTE:

MALTE: Er det ikke på tide, at du snart får dame på? FREDERIK: Øhhh.. Det har jeg da allerede... MALTE: Væddemålet Romantisk komedie/drama Af Kunstlinjen - Sønderskovskolen 2016 SC 1. - MIDT I FESTEN. Der er mørkt med farvestrålende diskolys. Frederik, Malte og nogle andre drenge står med en øl i hånden,

Læs mere

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan . I: Vi kan næsten ikke høre noget der (de hører musik på en mobiltelefon). Er det for højt? 2. F: Nej (de er i gang med reklameassistenten. Læser højt): Hvordan får I jeres budskab til at fremgå af reklamen?

Læs mere

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia 8.A, Esbjerg Real Skole 2.gennemskrivning, september 2008. Scene 1 Bedste veninder mandag. (VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng)

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå »Kom nu, Asger! Det går ikke, at jeg kommer for sent på arbejde igen.«far er stresset og styrter rundt i hele lejligheden efter et eller andet meget vigtigt, som han sikkert ikke engang selv ved, hvad

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

1. Steen: Og det her, det er mest for formalianerne til at starte med, men du skal vide, at du bliver optaget på bånd, og så skal jeg vide, hvad dit

1. Steen: Og det her, det er mest for formalianerne til at starte med, men du skal vide, at du bliver optaget på bånd, og så skal jeg vide, hvad dit 1. Steen: Og det her, det er mest for formalianerne til at starte med, men du skal vide, at du bliver optaget på bånd, og så skal jeg vide, hvad dit navn er hvad dit kunstner navn er, som det kaldes? 2.

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2010

Tale til sommerafslutning 2010 Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Teksteksempler fra spillefilmen DOGGYSTYLE. af Anna Emma Haudal annaemmahaudal@gmail.com 28948421. Februar 2016

Teksteksempler fra spillefilmen DOGGYSTYLE. af Anna Emma Haudal annaemmahaudal@gmail.com 28948421. Februar 2016 Teksteksempler fra spillefilmen DOGGYSTYLE af Anna Emma Haudal annaemmahaudal@gmail.com 28948421 Februar 2016 INT. BADEVÆRELSE, BARNDOMSHJEMMET - AFTEN (25) med bløde former tager karbad og onanerer. Væggene

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Om mol 15. udkast. Ida Åkerstrøm Knudsen

Om mol 15. udkast. Ida Åkerstrøm Knudsen Om mol 15. udkast Af Ida Åkerstrøm Knudsen 2013 1. EXT. UDENFOR S HUS - DAG Mathias (19) går ned af en vej med rækkehuse. Han tager et brev op af lommen ser på adressen. Så stopper han ved huset med det

Læs mere

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard Den 1. maj 2009 Det talte ord gælder 1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Har I det godt? Det ser sådan ud. Jeg har det også godt. Det er klart,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en begejstret menneskemængde. Han hyldes som konge. Den længe

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

EVA/IDA: cherrybombs. Tone Ottilie Frederiksen. tone

EVA/IDA: cherrybombs. Tone Ottilie Frederiksen. tone /: cherrybombs By Tone Ottilie Frederiksen tone SCENE 1. I EN HAVE. EXT. FORMIDDAG. Eva og ida sidder i en have i bare ben sammen i en havestol og hører musik i et fælles høretelefonssæt. Ida sidder halvt

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København.

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Beskrivelse af interview med Nadia Interviewet med Nadia blev gennemført på biblioteket Støberiet på Blågårds Plads

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE LEVENDE FORTÆLLING I M497 DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes

Læs mere

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 6. - 7. klasse 16 AT VÆRE DEN FØRSTE I PUBERTETEN Navn: Anne Beskæftigelse: Studerende på Business College Horsens

Læs mere

Rettigheder. Bilag til øvelse 1. Retten til. Retten til mig

Rettigheder. Bilag til øvelse 1. Retten til. Retten til mig Rettigheder Bilag til øvelse 1 Retten til Retten til mig Case 1 Kære Brevkasse! Jeg er en pige på 12 år. Her for et stykke tid siden spurgte jeg min mor om jeg ikke måtte få et bind med i tasken. (Jeg

Læs mere

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet? Spilundersøgelse 1.2: Interview med Brian og Liv efter spiltest d.13/4-2010 B: Der var det du snakkede om med byrummet. Det er en ny måde at prøve at bruge byrummet på, men man er ikke så opmærksom på,

Læs mere

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK DUKKETEATER I M500 DAVID OG SAUL Af: Hanne Hebsgaard Tekst: 1 Sam 19,9-24 Rekvisitter Dukketeater med små dukker (se nedenfor). Tøj til dukkerne harpe til David (eller evt. guitar mundharmonika eller andet)

Læs mere

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen. Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

1. INT. I STUEN HOS LINE

1. INT. I STUEN HOS LINE Den farlige leg. Personer: LINE (14) (meget fornuftig pige) NANNA (14) (Lines bedste veninde, som går meget op i sit udseende) MARK (14) (fjollerik) FREDERIK (13) (nørd) OLIVER (15) (lækker sportsfyr)

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

Snørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup...

Snørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup... Vindeltrappen Snørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Jo. Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup... Så længe de svupper, knækker de

Læs mere

Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser)

Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser) Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser) Start: Vi synger: Må din vej gå dig i møde Historien om tvillingerne: Der var en gang to tvillinger. De lå i

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Bilag nr. 6: Interview med Anders A.

Bilag nr. 6: Interview med Anders A. Bilag nr. 6: Interview med Anders A. (Anders stammer og har en talevanskelighed, der gør, at han udtaler g-lyden som d, og forlyd sk) 5 I: Vi stiller nogle spørgsmål, så snakker vi lidt, og så sidder Randi

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Dagbog fra Ramadan 2005

Dagbog fra Ramadan 2005 Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

BM: jeg sætter lige mikrofonen til her (skratter). Super, øhm, jamen øh først skal jeg lige have dit navn og alder?

BM: jeg sætter lige mikrofonen til her (skratter). Super, øhm, jamen øh først skal jeg lige have dit navn og alder? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskribering af interview, Christina BM: jeg sætter lige mikrofonen til her (skratter). Super, øhm, jamen øh først

Læs mere

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO

MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO PROFIL 2 INNOCENT NDUGO MAND 45 ÅR FLYGTNING FRA KENYA BOET HER I DK I 20 ÅR BLIND PGA. ARBEJDSULYKKE KAN DANSK BLINDSKRIFT TALER FLYDENDE DANSK OG KISWAHILI OMSKOLET

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

1. Interview. Din holdning til cykelhjelme BILAG 6. TRANSSKRIBERET INTERVIEWS. Interviewperson: Anna Kirkfelt Alder:13 år Klasse 7.

1. Interview. Din holdning til cykelhjelme BILAG 6. TRANSSKRIBERET INTERVIEWS. Interviewperson: Anna Kirkfelt Alder:13 år Klasse 7. BILAG 6. TRANSSKRIBERET INTERVIEWS 1. Interview Interviewperson: Anna Kirkfelt Alder:13 år Klasse 7. Din holdning til cykelhjelme PD Okay Anne så går vi i gang. A Ja PD Når jeg siger Cykelhjelm hvad er

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 Side1af10 BARE EN VANDREHISTORIE 1. EXT. SKOV. DAG KATHRINE(14) går hjem fra skole i skoven. Hun har cowboybukser, sorte Converse og

Læs mere

Interview med pædagog

Interview med pædagog Interview med pædagog Interviewer: J = Julie og M = Michelle Interview person: S = Søren 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Okay og du hedder Søren. S: Ja, jeg

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere