ANALYSE Januar Radikalisering. en del af værdikampen? Helle Lykke Nielsen
|
|
- Gabriel Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NLYS Januar 009 Radikalisering en del af værdikampen? Helle Lykke Nielsen Hvad kommer der ud af de mange penge, som i disse år bruges på at indkredse og forstå radikalisering? Og hvilket billede kommunikerer myndighederne ud til offentligheden, når de skal beskrive deres indsats på området? rtiklen analyserer to eksempler på myndighedskommunikation fra henholdsvis Ts Forebyggelsescenter og Integrationsministeriets kontor for Demokratisk Fællesskab og Forebyggelse af Radikalisering, og konkluderer at der er god grund til at udvise omtanke i både sprogbrug og metoder, hvis man vil undgå at unge muslimer skal føle sig irriteret og stigmatiseret over at blive omtalt og beskrevet på måder, de ikke kan genkende. rtiklen har været bragt på d. 9. januar 009
2 D er er sat rigtig mange penge af på de offentlige finanser i disse år til at modarbejde radikalisering. ngsten for terrorisme og homegrown radikaliserede unge har godt hjulpet på vej af lostrup- og Vollsmosesagerne skabt politisk vilje og dermed økonomisk grundlag for at finansiere alle mulige aktiviteter: Store konferencer om hvordan man forebygger radikalisering, handleplaner der skal imødekomme utilfredse unges behov for at føle sig anerkendt, dialogindsatser og medborgerskabsprojekter der sætter spot på inklusion af indvandrere, etc. Der er oprettet et særligt Forebyggelsescenter i Ts afdeling for forebyggende sikkerhed og et kontor for Demokratisk Fællesskab og Forebyggelse af Radikalisering i Integrationsministeriet. Også forsvars- og udenrigspolitikken inddrages i et forsøg på at dæmme op for radikalisering: Danmarks deltagelse i fghanistan er som bekendt begrundet i kampen mod terror, og er Stig Møller har ligefrem afsat over 100 mio. kr. til at skabe demokrati i Mellemøsten gennem Det rabiske Initiativ. Som borger kan man nogle gange blive helt forpustet af de mange skattefinansierede initiativer i ind- og udland, der skal sikre at vi i Danmark (og sikkert også andre steder) skal undgå at blive mål for terroristernes bomber. Det kan være ganske svært for almindelige mennesker at bedømme trusselsbilledet i Danmark. Det gælder ikke mindst for folk der som jeg i dagligdagen omgås alskens muslimer for det er jo dem vi i praksis taler om al den stund at de mange truende farer, som radikaliseringen angiveligt afføder, ikke umiddelbart er til at få øje på. ersonligt minder situationen mig på mange måder om det der skete i begyndelsen af 1980 erne, hvor man netop havde identificeret IDS og HIV, og hvor der blev hældt meget store summer i forskning, behand-
3 ling og oplysning om sygdommen. t der var 100 gange flere der døde i trafikken end af IDS, var en detalje, som ingen rigtigt interesserede sig for. Nyopdagede trusler og farer har utvivlsomt deres egen dynamik, ikke mindst i moderne kommunikations- og oplevelsessamfund hvor en god historie helst skal få det til at risle koldt ned ad ryggen på os alle sammen. Med vanlig dansk snusfornuft må det dog være på sin plads at spørge, hvad vi så får for alle de penge, der nu bruges på at indkredse og forstå radikalisering: Hvad kommer der fx ud af de initiativer, som T og Integrationsministeriet har søsat for at imødegå radikalisering af unge muslimer herhjemme? Begge myndigheder har tydeligvis lært tidens lektie om at der skal videndeles og formidles til den brede offentlighed, og det giver hidtil ukendte muligheder for at bedømme i hvert fald dele af disse myndigheders indsats på området. Og lad det være sagt med det samme: Jeg har svært ved at få øje på resultaterne. Jeg er selvfølgelig godt klar over at vi har at gøre med en lille marginaliseret gruppe, men ikke et marginaliseret problem, for nu at bruge et Tudtryk, og at offentlige myndigheder til enhver tid vil kunne anføre, at de har kendskab til ting, som ikke kan fortælles offentligt. Jeg ved også godt at såvel T som Integrationsministeriet er komplekse organisationer med mange opgaver, som løses på forskellig vis af forskellige aktører, og at min kritik rimeligvis derfor kun kan omfatte de offentlige aktiviteter, man kan stifte bekendtskab med på konferencer, til møder og i publikationer. Men når det er sagt, forekommer det mig alligevel at (dele af) de to myndigheders aktiviteter nogle gange bli r en del af problemet snarere end en del af løsningen: For ikke blot formulerer de sig hyppigt om og til de berørte unge på måder, der cementerer problemerne snarere end at løse dem. De fraskriver sig også offentligt det praktiske
4 ansvar og lægger det i hænderne på praktikere som mig og andre at finde løsninger på konkrete problemer. Og det afføder selvsagt spørgsmål om, hvad man kan bruge den opsamlede viden om radikalisering til, hvis den ikke er handlingsanvisende, og ikke mindst hvilke kriterier man i så fald kan lægge til grund for en evaluering af de pågældende myndigheders arbejde. T-teorier og indikatorer Lad mig give et par eksempler. Jeg har flere gange overværet Tmedarbejdere præsentere deres arbejde i forebyggelsescentret - senest ved en stor radikaliseringskonference arrangeret af Kolding Kommune i november, hvor mere end 00 integrationsmedarbejdere, socialrådgivere, politi- og klubfolk deltog. Og her er der i hvert fald to vinkler som forekommer mig problematiske. Det første angår de teorier, T bruger i deres forklaring på hvorfor nogle unge radikaliseres: I forebyggelsescentret arbejder man med tre teoretiske tilgange, nemlig den sociologiske tilgang der bl.a. fokuserer på fællesskabets betydning for identitetsskabelse, Social Movement Theory, eller det T også kalder netværksteorier, samt en empirisk baseret tilgang. Oversætter man de teoretiske betegnelser til almindeligt dansk, betyder det såmænd bare at man interesserer sig særligt for unge der afsøger deres egen identitet (og hvilke unge gør ikke det?), at man ser på hvem de unge omgås, og på om der er særlige træk ved deres personhistorie som kan have indflydelse på en eventuel radikalisering, det være sig kriminalitet, dårlig skolegang, etc. Og hånden på hjertet: Kan disse teorier ikke bruges på hvem som helst - naboens datter der afsøger
5 punkmiljøet eller body-builderen der tilbringer mere tid i fitness-centret end på skolen - uden at man af den grund bliver klogere på, hvem der er i risikogruppen for at radikaliseres? Forklaringsmodellerne virker med andre ord ikke overbevisende. Og måske netop fordi de anvendte teoretiske tilgange forekommer så almene, følges omtalen af teorierne af en liste over indikatorer der kan indkredse radikaliseret adfærd. Og hold nu fast: f listen fremgår det nemlig at det man skal se efter hos de unge, er religiøsitet, tøjstil/ fysisk fremtoning, gruppetilhørsforhold, rejseaktivitet, forhold til sex og alkohol, forhold til det andet køn, kritik af Vesten og af Israel / jøder, sport og fysisk aktivitet samt læse og medievaner. Listen følges ganske vist af forklaringer om at der skal være forandringer af flere indikatorer, før T mener, at man skal begynde at interessere sig for om en ung er i risikogruppen, men det afføder som regel alligevel spørgsmål fra tilhørerne om, hvordan man skal fortolke en sådan liste: r det virkelig den slags parametre, T bruger i deres forsøg på at indkredse unge der menes at være i fare for at blive radikaliseret? For tilhørere med muslimsk baggrund, der med god grund føler sig berørt af hele radikaliserings-debatten, afføder listen ofte én af to reaktioner: nten holder de sig på maven af grin over at en dansk myndighed tror at de kan indkredse radikaliseringspotentialet på et sådant grundlag, eller også føler de sig krænket over at blive gjort til genstand for radikalisering på et så banalt grundlag. Og det kan man egentlig ikke fortænke dem i. De gode, de onde og de rådvilde
6 t andet eksempel: I juni 008 udgav Integrationsministeriet publikationen n fælles og tryg fremtid. Forslag til en handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Den er skrevet af embedsfolk fra 7 forskellige ministerier udover Integrationsministeriet af Justitsministeriet, Undervisningsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Velfærdsministeriet og Kulturministeriet. Rapporten indeholder en række velmente råd og gode ideer til at forebygge radikalisering, men kradser man lidt i den sproglige overflade, får man øje på et verdensbillede, der ikke just er neutralt i sine formuleringer. Her opdeles verden i sort og hvidt, i godt og ondt: I Danmark lever vi heldigvis i et åbent, trygt og mangfoldigt samfund med personlig frihed, ytrings-, tros- og åndsfrihed samt ligeværd, ansvar og muligheder for alle borgere uanset køn, hudfarve og overbevisning (s.8) og ønsker derfor at værne om sammenhængskraften og det demokratiske fællesskab. Dette er nødvendigt for, at vi som samfund kan modstå de kræfter, der ønsker had og vold, eller som er modstandere af et mangfoldigt demokratisk samfund. (s. 10). Det gode samfund er bl.a. godt, fordi vi har erkendt, hvordan verden virkelig er, og fordi vi informerer om faktiske forhold, mens de andre bruger myter, fordrejer sandheden, misinformerer og laver propagandavirksomhed. t par eksempler fra rapporten: Myten om, at Danmark og Vesten skulle være en fjende af muslimer og islam udfordres med viden om de faktiske forhold. (s. 13); Informationer om disse emner (interne forhold i Danmark) bliver i vidt omfang fordrejet og misbrugt i ekstremisters propaganda-virksomhed (s. 17); Islamistiske ideologer kan gennem propaganda og misinformation om de ting, der sker i
7 Irak og fghanistan styrke disse unges følelse af krænkelse eller udstødelse. (s. 18). I denne kamp mellem det gode og det onde står så de søgende, følsomme og rådvilde unge, der bliver et let bytte for onde kræfter: De unge søgende skal have større modstandskraft over for udbuddet af radikal ideologi. (s. 1), og det kræver at man i højere grad også sætter ind på at modvirke den diffuse følelse af forskelsbehandling, som nogle unge tilsyneladende føler. (s. 3). De unge føler sig ikke anerkendt og forstået (<) af det vestlige samfund som de er vokset op i, og hvor de føler sig udsat for racisme og anden forskelsbehandling. (s. 18). De unge omtales ret konsekvent som nogen der føler deres omverden nogle gange tilføjet med rette eller urette. t der kan være tale om unge som rent faktisk har konkrete begrundelser for at føle som de gør at de er vrede over uantanamo, Irak-krigen, tuneser-sagen eller diskrimination på det danske arbejdsmarked - falder slet ikke for. t det ikke er uskyldigt at fremstille de unge på den måde, turde være indlysende: Det er jo med følelser som med smag det er et absolut begreb, der ikke lader sig diskutere. Og netop derfor har denne beskrivelse sine fordele: For hvis man hele tiden reducerer de unges oplevelser af virkeligheden til noget de føler, behøver man jo ikke diskutere det, endsige forholde sig til det eller påtage sig ansvaret for det. Mit ynglingscitat i rapporten står at læse på s. 17: ersoner, der gennemgår en radikaliseringsproces, har typisk en stærk os mod dem holdning, hvor medlemmerne i gruppen i stigende grad bekræfter hinanden i, at de har ret, og andre tager fejl. Jamen, er det ikke lige netop det, forfatterne til denne handlingsplan gør sætter dem over for os trods den prætentiøse titel om en
8 fælles og tryg fremtid og på bedste vis bekræfter sig selv og hinanden i at vi er the good guys og de andre er the bad ones? r det virkelig det bedste bud på en offentlig diskurs der skal bidrage til at opløse radikaliseringspotentialet i Danmark? Viden til hvad? Begge eksempler afføder en lang række spørgsmål, som man kunne ønske sig belyst offentligt: Hvad bygger myndighederne deres analyser på amerikanske forskningsartikler, egne empiriske interview med danske unge eller noget helt tredje? Hvorfor skal handlingsplaner som den de 7 ministerier har udarbejdet, nødvendigvis indskrives i en værdipolitisk diskurs? Og ikke mindst: Hvad forestiller disse myndigheder sig at den fremsatte viden skal - og kan - bruges til? Sidstnævnte problemstilling syntes da også at spøge i baghovedet på både Tfolk og Integrationsministeriet under den nyligt afholdte radikaliseringskonference i Kolding, for begge parter gentog flere gange i deres oplæg at Vi har viden om problemet, men det er jer (tilhørerne) der ved noget om praksis. Som tilhører sad man tilbage med fornemmelsen af, at disse myndigheder nærmest fraskrev sig ansvaret for brugbarheden af den viden de havde indsamlet. Og hvis det er sådan, arbejdsfordelingen mellem myndigheder og praktikere skal forstås, hvordan kan man så overhovedet evaluere disse myndigheders indsats mod radikalisering? Jeg hører til dem der mener at radikalisering i hvert fald som tingene står p.t. først og fremmest må forstås og indkredses i konkrete sammenhænge. t
9 teorier, lister og værdipolitiske statements a la dem Ts forebyggelsescenter og Integrationsministeriets Kontor for Demokratisk Fællesskab og Forebyggelse af Radikalisering præsenterer os for, i bedste fald er ubrugelige, i værste fald skadelige. For unge mennesker med muslimsk baggrund reagerer jo ikke anderledes end alle andre unge, når de beskrives og analyseres på måder de ikke kan genkende nemlig med mistillid og modtryk. Det betyder selvfølgelig ikke at vi skal undlade at indsamle viden og lave handlingsplaner, der kan forebygge radikalisering. Men det bør ske på måder der i både form og indhold er relevante og brugbare og ikke viklet ind i værdipolitiske diskurser - alt andet er både dumt og uhensigtsmæssigt: For man skal ikke glemme at der ligger et reelt radikaliseringspotentialet blandt unge veluddannede muslimer, som sagtens kan læse indenad og analysere kommunikationsstrategier, og som føler sig både irriteret og stigmatiseret over at blive omtalt og beskrevet på måder, de ikke kan genkende. Hvis ikke myndighederne indser det, risikerer de på deres egen bagvendte facon at bidrage til den radikaliseringsproces de var sat i verden for at opløse. Referencer Hvordan forebygger vi radikalisering af unge i Danmark? Konference afholdt af Kolding Kommune d. 7. november 008, Comwell, Kolding. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration: n fælles og tryg fremtid. Forslag til en handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Juni BC39C93B/0/en_faelles_fremtid.pdf
10 Stikord: Radikalisering, T, Integrationsministeriet, sprogbrug
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereBøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen
3. s. i fasten II 28. februar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 266 Mægtigste Kriste 390 Gud, lad dit ord 302 Gud Helligånd 570 Menneske din egen magt 192 v. 7-9 Du som har dig selv 217 Min Jesus lad Bøn: Vor
Læs mereDet store danske Sprogplanlægningsprojekt
ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,
Læs mereUdkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.
Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs merePrædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 25. august 2013 kl. 10.00. Salmer: 674/639/492,v.6/164//365/439/367/298 Uddelingssalme: se ovenfor: 367 Åbningshilsen Denne søndag er medmenneskets dag.
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereSeksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.
Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2014-0035-0248 Dok.: 1307903
Læs mereTale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole
Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus
2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og
Læs mereHANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE
HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE Thisted Kommunes handleplan mod radikalisering Denne handleplan har til formål at give et indblik i de bekymringstegn, der kan være på radikalisering og
Læs mereEr fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?
Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår
Læs mereTillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,
Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det
Læs mereÅbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat
Læs mereMen faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre.
1 Prædiken til 2. s. i fasten 402 Den signede dag 441 Alle mine kilder 582 At tro er at komme 41 Lille Guds barn 248 v. 4 fra med Thomaskravet står vi her 38 v 6 af På alle dine veje på Det er Guds straf
Læs mereBRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V ER ALT SOM SKINNER GULD? SIDE 1/8
SIDE 1/8 TAL OM TEMAETS OVERSKRIFT: ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- LÆS OG ANALYSÉR SYMBOLER Symboler kan defineres
Læs mereGadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro
Gadeliv blandt unge mænd fra Nørrebro En historie om respekt Hakan Kalkan, Ph.d. stipendiat Sociologisk Institut, Københavns Universitet . Hvad driver de unge mænd fra udsatte boligområder ind i gadekulturen?
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereBilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra
Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne
Læs mereSkal man være ung, allerede når man er 16?
Skal man være ung, allerede når man er 16? UNGE UNDER PRES LAIKA FRANDESEN FLAKKEBJERG EFTERSKOLE HVORFOR ER det lige, at vi allerede nu som 15-16-årige skal til at overveje og beslutte, hvad og hvor vi
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereJeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.
Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt
Læs merePrædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang
Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereStatsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN
01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på
Læs mere2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet
Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori
Læs mereResultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg
Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereDagbog fra Ramadan 2005
Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for
Læs mereKan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?
Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereDONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereKofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole
Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950
Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereDEN SAMMENBRAGTE FAMILIE
Charlotte Berg DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE vejen til succes forlag Forfatter: Charlotte Berg Opsætning: TextNet Omslag: Frantz Dupuis Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard 1. udgave, 1. oplag, januar 2015
Læs mere(Det talte ord gælder)
+HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før
Læs merePrædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære
Læs mere4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722
4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereMichael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.
Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereDiagnosers indvirkning på oplevet identitet
Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen
Læs mereBilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren
Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereTekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)
Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereRammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører
Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereDen bedste vagt er den, der bor ved siden af
Den bedste vagt er den, der bor ved siden af Alarmen, der aktiverer dine naboer Tanken om indbrud og hjemmerøverier er uhyggelig. De fleste vælger en alarm, der er koblet på en central, men det kan være
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereHvis Jesu ord derom er sande, så Ja!
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen
Læs mereSocial- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.
Læs mereIntegrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.
REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereEtnisk Jobteam i Odense Kommune
Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereEr det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?
ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet
Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori
Læs mereDen 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.
Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereMinisteriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs mereSøren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven.
1 Fri udveksling af Jørgen Michaelsen Deltagerliste: Hekla Lee Madsen (forfatter og foredragsholder) Sten Graubølle (forfatter og foredragsholder) Søren Svold (forfatter og foredragsholder) Erik Gyldenbrød
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereSystematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter
Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereHerfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn
DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereDirektør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016
TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 20160526 Velkommen til øvelsesseminar 2016. Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi
Læs mere3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.
3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereSSOG Scandinavian School of Gemology
SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk
Læs mereHvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d.
Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Afhandlingens drivkraft ADHD som sociologisk forskningsområde Forskning og praksis
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereCitater fra: Af Jes Dietrich
Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver
Læs mereMan skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF
Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en
Læs mere