Grænser for Vækst. NOAHs Forlag

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grænser for Vækst. NOAHs Forlag"

Transkript

1 Grænser for Vækst I løbet af de seneste 100 år er velstanden og det materielle forbrug i den rige del af verden steget eksplosivt. Vi lever i dag i en hidtil uset overflod og forventer endda, at velstandsvæksten skal fortsætte. I takt med, at vores materielle forbrug er steget, er vores energiforbrug og forbrug af andre naturressourcer også steget. En stor del er hentet i den fattige del af verden, som kun i et meget mindre omfang har fået del i velstandsstigningen. Stigningen i vores materielle forbrug er også gået ud over vores miljø. De naturlige økosystemer bliver i stigende omfang ødelagt over hele kloden, og vi spreder flere og flere giftstoffer i jorden, vandet og luften. En forgiftning, som for det meste er usynlig. Selv klimaet har vi påvirket, og klimaændringer begynder at kunne ses bl.a. som mere tørke og flere oversvømmelser. Vi har på mange områder overskredet grænserne for, hvad de naturlige økosystemer kan klare. Vi er ved at nå grænsen for, hvor stort vores materielle forbrug kan blive. Måske har vi allerede overskredet grænsen, uden at vi er klar over det. NOAHs Forlag

2 Vækst vækst - vækst Vækst er blevet et nøgleord i dagens politiske og økonomiske debat. Alting drejer sig om økonomisk vækst og dermed også om forbrugsvækst, fordi det er forbruget, der er den primære drivkraft for den økonomiske vækst. Går væksten i det materielle forbrug i stå, går politikere og økonomer i panik, banker går fallit, og vi bliver truet med nedskæringer i velfærden. Vækst er blevet normaltilstanden. Ikke-vækst betragtes som en krisetilstand, som truer vores velstand og velfærd, og som bringer hele samfundet ud af balance. Fra sidst i 1960 erne og til nu er velstanden i Danmark målt i BNP (bruttonationalprodukt) pr. indbygger blevet mere end fordoblet. Samtidig har den teknologiske udvikling og den medfølgende produktivitetsstigning gjort det muligt at producere flere og flere varer med den samme arbejdsindsats. Det har gjort varerne stadigt billigere, så vores købekraft, dvs. de varer, vi får for den samme løn, er steget kraftigt. Sammen med globaliseringen og den medfølgende import af billige varer har det medført, at vores materielle forbrug er blevet langt mere end fordoblet. Den økonomiske vækst og væksten i forbruget har samtidig fået forbruget af energi og råstoffer til at stige kraftigt, og det samme er belastningen af det omgivende miljø. Skulle hele jordens befolkning leve som danskerne, ville vi have brug for fire jordkloders råstoffer og landbrugsareal. I dag lever vi i et overflodssamfund, som ingen for bare 50 år siden kunne forestille sig var muligt. Alligevel fortsætter tørsten efter nye forbrugsgoder tilsyneladende uhæmmet. Men der er grænser for, hvor lang tid forbrugsvæksten kan blive ved med at fortsætte, når vi samtidig bruger flere og flere ressourcer, og belastningen af miljøet og klimaet bliver ved med at vokse. Når væksten går i stå, reagerer finansmarkedets hysteriske kællinger med panik. I løbet af de seneste 50 til 60 år er vores købekraft og dermed også vores materielle forbrug blevet mangedoblet. Sådan har priserne udviklet sig Den almindelige forbrugers købekraft har udviklet sig voldsomt siden velstandsstigningen for alvor startede midt i 1950 erne 1954 Køleskab 150 l, kr. Bil (Skoda), kr. Årsløn, arbejder, kr. Årsløn, funktionær, kr Køleskab 150 l, kr. kr. Bil (Skoda Fabia), ca kr. Årsløn, arbejder (chaufør), ca kr. Årsløn, funktionær, ca kr kr. 2

3 Hvad er vækst? Alle taler om vækst. Men hvad mener politikere og økonomer egentlig, når de siger, at væksten i økonomi og forbrug skal fortsætte? Lineær vækst De fleste forestiller sig vækst som en lineær proces. Det vil sige, at det, man starter med, vokser med en fast størrelse i et konstant tidsrum. Hvis man til eksempel starter med at have 100 kr., og derefter lægger 5 kr. til side hvert år, vokser ens pengemængde med 5 % årligt i forhold til udgangsbeløbet. Efter 10 år har man 150 kr. og efter 20 år 200 kr. osv. Udviklingen er lineær. Eksponentiel vækst Når politikere og økonomer taler om vækst, er det normalt ikke lineær, men eksponentiel vækst, de taler om. Her vokser mængden ikke med en procentdel af udgangsmængden, men med en procentdel af den mængde, man til enhver tid har til sin rådighed. Hvis man starter med de samme 100 kr. og frem for at lægge 5 % af udgangsbeløbet til side hvert år, i stedet lader pengene forrente f.eks. på en bankkonto med 5 % årligt, vil man efter det første år have 105 kr., efter det andet år 105 kr. + 5 % af 105 kr, dvs. 110,25 kr., efter det tredje år 115,76 kr. Herefter går det stærkere og stærkere, og allerede efter 14 år er de oprindelige 100 kr. fordoblet til 200 kr., efter 28 år firedoblet til 400 kr., efter 42 år 800 kr. osv. Hvis vores forbrug tilsvarende skulle vokse eksponentielt med f.eks. 3,5 % om året, hvad mange politikere og økonomer godt kunne tænke sig, så vil vores forbrug fordobles i løbet af 20 år og firedobles i løbet af 40 år. Hvis forbruget vokser i samme tempo i 100 år, så vil det vokse til 32 gange det oprindelige niveau. Vi skal altså forbruge 32 gange så mange biler, fjernsyn, computere, rejse 32 gange så meget, spise 32 gange så meget osv. Man behøver ikke være meget klog for at forstå, at en eksponentiel vækst i forbruget ikke kan lade sig gøre over en længere periode. Alligevel siger flertallet af politikere og økonomer, at en eksponentiel forbrugsvækst er forudsætningen for en høj beskæftigelse og bibeholdelse af vores velfærdssamfund. Mængde År Lineær vækst. Væksten er en fast størrelse per tidsenhed. For eksempel. kan forbruget vokse med en fast mængde pr. år Mængde År Eksponentiel vækst. Væksten udgør en procentdel af den til enhver tid eksisterende mængde. For eksempel kan forbruget stige med 5 procent om året. Mængde i procent År Eksponentiel ressourceudtømning. Forbruget vokser med 5 procent årligt med udgangspunkt i et forbrug på 1 procent af den samlede ressource. 3

4 Grænser for vækst I 1972 udgav en gruppe forskere den såkaldte Rom-klub rapporten Grænser for vækst. Rapporten beskrev resultatet af en række computersimuleringer af den globale udvikling på en række centrale områder som befolkningstilvækst, industriel produktion, fødevareproduktion, ressourcer og forurening. Ifølge rapportens forfattere skulle de fremlagte scenarier for den globale udvikling ikke betragtes som forudsigelser af fremtiden, men som nogle overordnede tendenser på grundlag af de valgte forudsætninger. I grundscenariet, den såkaldte standardkørsel, var forudsætningen, at udviklingen på alle områder ville følge de historiske mønstre uden væsentlige ændringer i den politiske strategi, i de teknologiske fremskridt og i væksttendenserne inden for landbrug og industri med den deraf følgende vækst i energi-, råstofforbrug og forurening. Standardscenariet viste, at hvis forbrugsvæksten og befolkningstilvæksten blev fastholdt, ville det føre til et sammenbrud med et brat fald i industriproduktion, fødevareproduktion og derefter også i det globale befolkningstal. Sammenbruddet ville starte før midten af det nuværende århundrede. Men modellen var som sagt ikke en forudsigelse af fremtiden. Mange faktorer kunne og kan stadig ændre udviklingen. Så hvad er der så sket siden Grænser for vækst udkom i 1972, og hvad er de nuværende tendenser? Et virkelighedstjek med brug af historiske data for den globale udvikling fra 1979 til 2000 fra forskningsinstituttet CSIRO viser en god overensstemmelse mellem det oprindelige standardscenario og den faktiske udvikling. Hvis tendenserne fortsætter, skulle vi altså være på vej imod det sammenbrud, som Grænser for vækst advarede imod. Finanskriser, stigende råstof- og fødevarepriser og den omfattende destruktion af økosystemerne peger i den samme retning. Hvis vi ikke hurtigt ændrer kurs, styrer vi imod det globale sammenbrud. Ikke fornyelige ressourcer Industriproduktion Standardscenariet i rapporten Grænser for vækst. Scenariet viser et sammenbrud for fødevareproduktion og industriproduktion. Forbrugsvarer per individ Befolkning Fødevarer De gennemsnitlige konsekvenser for hvert enkelt menneske på jorden ifølge standardscenariet. Mængden af fødevarer og dermed også levealderen forventes at falde kraftigt. Ikke fornyelige ressourcer Fødevarer per individ Levealder Befolkning Fødevarer per individ Et virkelighedstjek af standardscenariet viser indtil år 2000 en god overensstemmelse mellem modellen og virkeligheden (stiplede linier). 4

5 Den teknologiske redningsplanke Mange mener, at teknologiske fremskridt kan redde os fra det truende sammenbrud. Grøn vækst er blevet et kodeord for dem, der forsøger at tage miljøproblemerne alvorligt, men stadig klynger sig til, at vi skal blive ved med at have økonomisk vækst, for at vi kan bibeholde velfærd og beskæftigelse. Grøn vækst betyder, at miljøeffektiviseringer og grøn teknologi som vedvarende energi og genbrug skal afkoble råstofforbrug og miljøbelastning fra økonomisk vækst. Visionen er, at forbruget af knappe og forurenende naturressourcer skal reduceres til en fjerdedel i løbet af ca. 30 år. Det kaldes for en faktor 4 dematerialisering. Men hvis forbruget skal blive ved med at stige, som både økonomer og politikere ønsker, og jordens befolkningstal også fortsætter med at stige, er der behov for langt mere end en faktor 4 dematerialisering på alle forbrugsområder. Selv en tilnærmelse til et totalt genbrug på alle områder, hvor det kan lade sig gøre, er ikke tilstrækkelig. Et stigende forbrug kræver stadig tilførsel af både mere energi og flere råstoffer. Hertil kommer, at nogle sektorer vil være næsten umulige at dematerialisere. Stigende transport kræver flere biler og veje, flere fly og lufthavne osv. Fødevareproduktionen er afhængig af, hvor meget dyrkbar jord, vi har til rådighed. Jord er en begrænset ressource, som der bliver mindre og mindre af på grund af ørkenspredning og klimaændringer, inddragelse af jord til byer og veje og på det seneste også til energiafgrøder. Hverken kunstgødning, pesticider eller genteknologi kan ophæve virkningerne af den omfattende ødelæggelse af den dyrkbare jord. Tværtimod bidrager industrilandbruget til ødelæggelsen af jorden. Vi har endnu ikke fundet teknologiske metoder, der kan gøre en fortsat forbrugsstigning mulig. Det er en naiv og romantisk forestilling, at teknologien kan gøre det muligt for os at ignorere de globale grænser for en fortsat vækst i forbrug og befolkningstal. Grøn vækst betyder, at miljøeffektiviseringer og grønne teknologier som vedvarende energi og genbrug skal sørge for at nedsætte råstofforbrug og miljøbelastning, så den økonomiske vækst kan fortsætte. Dyrkbar jord er en begrænset ressource, som der bliver mindre og mindre af på grund af ørkenspredning, klimaændringer og inddragelse til andre formål som energiafgrøder. En af konsekvenserne har været kraftigt stigende fødevarepriser. Mange økonomer tror stadig, at ressourcer kan erstattes med kapital og viden. Men man kan ikke erstatte ødelagt landbrugsjord med madopskrifter. 5

6 Vækst, velstand og lykke I løbet af de seneste 100 år er vores velfærd steget, vores sundhed forbedret, og vi er blevet meget rigere på materielle ting. Men er vi også blevet lykkeligere? Der er ingen tvivl om, at stigende velfærd i form af et godt, socialt sikkerhedsnet og et velfungerende sundhedssystem er med til at hæve vores fornemmelse af tryghed, og dermed også til at vi har et lykkeligt liv. Men flere undersøgelser viser også, at velstand over et vist niveau ikke nødvendigvis giver et lykkeligere liv. En undersøgelse fra USA, som er et af verdens rigeste lande målt i BNP (bruttonationalprodukt) pr. indbygger har vist, at antallet af mennesker, som erklærer sig som meget lykkelige ikke er steget siden først i 1970 erne på trods af, at realindkomsten per indbygger er steget kraftigt. Lykkefølelse Realindkomst per indbygger Lykkefølelse og realindkomst i USA fra 1973 til Der er ingen tegn, på, at folk oplever mere lykke på grund af stigende indkomst. Økonomisk vækst betyder altså ikke nødvendigvis mere lykke. Tværtimod er der meget, der tyder på, at vores lykkefølelse er på retur i den rige del af verden. Presset for øget produktivitet og effektivitet stiger hele tiden, for at vi kan holde væksten i gang. Vi har i stigende grad en fornemmelse af at løbe hurtigere og hurtigere uden egentlig at komme nogen vegne. Alligevel bliver vi danskere udråbt til det mest lykkelige folkefærd. Men virkeligheden siger noget andet. I 2010 købte over danskere antidepressiv medicin. Forbruget af de såkaldte lykkepiller er fordoblet over de seneste ti år, og ca danskere drikker så meget, at det er skadeligt. Heraf er ca decideret afhængige af alkohol. Det tegner ikke ligefrem et billede af et lykkeligt folkefærd, medmindre det er det store forbrug af piller og alkohol, der gør os lykkelige. Vi har en stigende fornemmelsen af at løbe hurtigere og hurtigere uden at komme nogen vegne Vores rigdom har måske gjort os rimeligt trygge og tilfredse med vores levestandard. Men prisen er for flere of flere en stresset hverdag med mindre tid til hinanden, børnene og vennerne. Samtidig er det sociale sikkerhedsnet godt på vej til at blive undermineret for at holde den økonomiske vækst igang. Er den danske lykke i virkeligheden resultatet af et massivt overforbrug af alkohol og psykofarmaka? 6

7 Mod en bæredygtig omstilling Argumentet for at underminere vores velfærdssystem er, at vi skal holde væksten i gang for at få flere arbejdspladser og så måske beholde den velfærd, der er tilbage. Men argumentet holder ikke. Vi får ikke flere arbejdspladser af at blive ved med at presse produktiviteten og væksten i vejret med flere energi- og ressourcekrævende teknologier. Tværtimod maler vi os selv op i et hjørne, hvor der venter os endnu flere og større kriser i fremtiden. Skal vi bibeholde vores velfærdssamfund og skabe flere arbejdspladser, skal der en fundamental ændring af det nuværende vækstorienterede system til. Vi er nødt til at omstille til et materielt forbrug, som accepterer de grænser, de naturlige ressourcer og miljøet sætter. Det højt industrialiserede landbrug med dets energikrævende maskiner, kunstgødning og sprøjtegifte er et tydeligt eksempel på, hvordan en stigende produktivitet er sket ved hjælp af et stigende ressourceforbrug og på bekostning af miljø og klima. Samtidig er beskæftigelsen inden for landbruget faldet drastisk. I 1960 var der ca landbrugsbedrifter i Danmark, i 2009 var antallet reduceret til ca , og det falder stadig. Stordriften har givet os billigere fødevarer, men også dårligere kvalitet og færre arbejdspladser. En bæredygtig omstilling af landbruget til mindre brug med mere skånsomme produktionsmetoder vil både kunne give os fødevarer af en højere kvalitet og flere arbejdspladser. Tilsvarende vil vi kunne omstille energiforsyningen og transportsektoren så vi nedsætter såvel vores energiforbrug som vores transportforbrug kraftigt og samtidig frigør os fra de fossile brændsler. En omstillingsproces, som vil skabe et stort antal arbejdspladser i flere årtier fremover. Dette er blot et par eksempler på, hvilken omstillingsproces vi må gå ind i, hvis vi ønsker at skabe en bedre fremtid. Men det forudsætter, at vi tør give afkald på en del af vores overflødige materielle velstand til gengæld for at bibeholde velfærdssamfundet. Energibesparelser og omstilling af vores energiforsyning kan tillsammen skabe over arbejdspladser i mindst 20 år, og mange af dem vil ligge i det såkaldte Udkantsdanmark. Omstilling af vores transportsystem til en langt større andel af kollektiv transport vil løst anslået kunne skabe ca arbejdspladser over en længere årrække. Det er langt mere end kostbare og overflødige broprojekter. Det vil oveni betyde kraftigt faldende sundhedsudgifter på grund af færre trafikulykker og mindre luftforurening Det er muligt at bibeholde velfærdssamfundet og skabe nye arbejdspladser, samtidig med at vi begrænser det materielle overforbrug. Men det kræver en bæredygtig omstilling af hele vores samfund. 7

8 Her kan du finde flere oplysninger om vækstdebatten: Internetmateriale: NOAH Modvækst, Grænser for vækst, film, Modvækst, omstilling til fremtiden, Hovedland. Findes i trykt udgave (kan købes hos NOAH), og i gratis pdf-udgave, tilgængelig august 2012 på og på Kilder og andet materiale: Limits to Growth, D. Meadows, D. L. Meadows, J. Randers, W. W. Behrens III. Chelsea Green Publishing Company, A Comparison of the Limits to Growth with Thirty Years og Reality, Graham Turner, CSIRO, juni Overconsumption? Our use of the world s natural resources, Friends of the Earth Europe, Global 2000 and SERI Institute, september Measuring progress, true wealth and the well-being of nations. Fornuftig modvækst, Serge Latouche, forlaget politisk revy 2011 Om-tanke, Ved vendepunktet ved vækstens grænser, Klaus Illum, BIOs Den store omstilling, Jørgen Steen Nielsen, Informations Forlag 2012 Grænser for vækst Tekst: Stig Melgaard, NOAH modvækst Udgivet af NOAH s Forlag, juli 2012 ISBN (digital udgave): Miljøbevægelsen NOAH, Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 2200 København N Tlf.: Giro: noah(at)noah.dk Websted: NOAH, juli 2012

Mad og brændstof til europa. - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi

Mad og brændstof til europa. - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi Mad og brændstof til europa - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi forord Hvorfor dette hæfte? Verdenssamfundet oplever for

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Den. Revolution. Hvordan den enkelte og organisationerne kan arbejde sammen om at skabe en bæredygtig verden. Peter senge

Den. Revolution. Hvordan den enkelte og organisationerne kan arbejde sammen om at skabe en bæredygtig verden. Peter senge Den Nødvendige Revolution Hvordan den enkelte og organisationerne kan arbejde sammen om at skabe en bæredygtig verden Peter senge bryan smith nina kruschwitz joe laur sara schley Den nødvendige revolution

Læs mere

GNBO Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling. 100.000 jobs med bæredygtig omstilling. 100år. 100år. små enheder

GNBO Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling. 100.000 jobs med bæredygtig omstilling. 100år. 100år. små enheder KRONER KRONER forskellig hastighed forskellig hastighed fælles faciliteter fælles faciliteter kollektiv transport kollektiv transport bedre kvalitet bedre kvalitet omprioritering omprioritering retfærdig

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Det handler om velstand og velfærd //

Det handler om velstand og velfærd // Det handler om velstand og velfærd // Forord // Danmark har et produktivitetsproblem. I de senere år er produktionen pr. arbejdstime steget meget langsommere, end vi tidligere var vant til. Den er også

Læs mere

Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid.

Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid. Teknologi og tid Debatoplæg De 4 debat-aftener Referater og oplæg fra de 4 debataftener Elektronisk konference Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid. Supplerende Artikler Links Teknologi-rådets

Læs mere

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge 1 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*):

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Forår 2013. Det er ikke alt, der tæller, der tælles, og det er ikke alt, der tælles, der tæller. Albert Einstein

Forår 2013. Det er ikke alt, der tæller, der tælles, og det er ikke alt, der tælles, der tæller. Albert Einstein Forår 2013 Det er ikke alt, der tæller, der tælles, og det er ikke alt, der tælles, der tæller. Albert Einstein Det er længe siden, der har været så meget fokus på produktivitet, som tilfældet er nu. Det

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Skat der virker. Grønnere stærkere sundere. Tag ansvar

Skat der virker. Grønnere stærkere sundere. Tag ansvar Skat der virker Grønnere stærkere sundere Tag ansvar Skat der virker Radikale Venstre ønsker en skat, der virker. Et skattesystem, der gør Danmark grønnere, stærkere og sundere. Regeringens skattereform,

Læs mere

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 2013 Foreningen Det Gode

Læs mere

Kom indenfor! Årsberetning IKEA Danmark FY13

Kom indenfor! Årsberetning IKEA Danmark FY13 Kom indenfor! Årsberetning IKEA Danmark FY13 Nemmere, grønnere og mere inspirerende 3.7 % Omsætningsvækst i FY13 Mange har mistet deres job, det er blevet sværere at låne penge, bolighandlen står stille,

Læs mere

DEL 1 Kapitel 1 Biomassens globale aspekt... 20. Kapitel 2 International markedsanalyse af konsekvenserne ved øget produktion af bioenergi...

DEL 1 Kapitel 1 Biomassens globale aspekt... 20. Kapitel 2 International markedsanalyse af konsekvenserne ved øget produktion af bioenergi... Indholdsfortegnelse Introduktion... 5 Sammenfatning... 12 DEL 1 Kapitel 1 Biomassens globale aspekt... 20 1.1 Indledning... 20 1.2 Den fremtidige globale landbrugsproduktion... 21 1.3 Biobrændstofproduktionen

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

Forfatter: Trine Bang Hansen. Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket papir

Forfatter: Trine Bang Hansen. Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket papir Forfatter: Trine Bang Hansen Medforfattere: Asbjørn Wejdling, Christian Ege & Philipp von Hessberg Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket

Læs mere

Alle taler om vejret. hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark

Alle taler om vejret. hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark Alle taler om vejret hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark Forfattet af: Kjeld Mazanti Sørensen efter oplæg af Peter Nedergaard Produktion: Rostra Kommunikation A/S Tryk: Publikationskontoret.

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere

Vækstfaktorer på 12:10. Steen Bengtsson

Vækstfaktorer på 12:10. Steen Bengtsson Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde 12:10 Steen Bengtsson 12:10 VÆKSTFAKTORER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE STEEN BENGTSSON KØBENHAVN 2012 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk

Læs mere

INDBLIK I EU-POLITIK. Klima. En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide. En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job

INDBLIK I EU-POLITIK. Klima. En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide. En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job INDBLIK I EU-POLITIK Klima En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job INDHOLD Hvorfor vi behøver en europæisk politik for klimaindsats...

Læs mere

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om?

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europa-Kommissionen Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europa-Kommissionen Generaldirektoratet

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2009 GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Kim Lykke

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi VORES ENERGI 1 REGERINGEN NOVEMBER 2011 2 1 Vores energi 1 Vores energi Klodens svindende ressourcer og den stigende globale efterspørgsel efter energi presser priserne på de fossile brændsler

Læs mere