Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Jordbærvej 32 og 40, 8641 Sorring

Transkript

1 Silkeborg kommune Att.: Grethe T. Larsen Søvej Silkeborg 30. juni 2010 \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Jordbærvej 32 og 40, 8641 Sorring Efter aftale med Grethe Larsen har Teknologisk Institut, Byggeri den 21. juni 2010 gennemført fugt- og mikrobiologisk undersøgelse af ejendommene på adressen Jordbærvej 32 og 40. Undersøgelsen blev udført af Frede F. Møller og Anders Halby Petersen, Teknologisk Institut, Byggeri. Baggrund Der er udarbejdet syn- og skønsrapport for bebyggelsen i Rapporten konkluderer blandt andet: at dampspærre i vægge og i tagkonstruktion er utætte, at facadebeklædning og tagkonstruktion ikke er korrekt/tilstrækkeligt ventileret. Disse konstruktionsfejl har medført skimmelforekomst i ydervægge og tagkonstruktion. Silkeborg kommune ønsker at få klarlagt omfanget af skimmelforekomsten i husene Formål Undersøgelsen havde følgende formål: At undersøge art og omfang af eventuel skimmelvækst i nr. 32 og 40 At vurdere årsag til skimmelvækstens opståen At anbefale renoveringsomfang og -metoder Data og informationer Rekvirenten har oplyst følgende: 18 huse opført i 2006/7 Areal på ca. 105 m 2 Huset er opført i lette præfabrikerede træelementer

2 Rekvirenten har udleveret følgende: Plantegninger for type A og B dateret den Skimmelanalyseresultat fra Teknologisk Institut dateret den Supplerende Syns- og skønstema II dateret den Supplerende Syns- og skønstema II dateret den Supplerende Syns- og skønstema III dateret den Diverse fotos 30. juni 2010 Analyse- og målemetoder Analysemetoder er beskrevet i resultatbilag. Målemetoder er beskrevet i bilag 4, se venligst dette. Besigtigelse og målinger Jordbærvej 32, indenfor Stue og køkkenalrum: Troxlet gulv Troxlet sydvæg o 0-0,5 m 6 o 2,0 m 7 Hultagning i sydvæg, mod nabo: 2 x gips Trærigler Isolering Vindgips Træfugt i rigler 6 % RF ved vindgips 43 % Temperatur 20 C Hultagning i sydfacade: 1 x gips (ca. 15 mm) Ca. 50 mm isolering PE-folie Ca. 220 mm isolering Skimmel på træfodrem og på vindgips Træfugt i bundrem 12 % RF 51 % Temperatur 18,4 C Udtaget Aftryks- og MycoMeter-prøve nr. 1, se bilag 1 og 2 \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Side 2

3 Hems over stue: Hultagning i tag, mod syd: Gipsplade Lægteforskalning PE-folie Isolering Filtdug Tagkrydsfinerplade Filt og tagkrydsfinerplade er misfarvet Udtaget Aftryks- og MycoMeter-prøve nr. 8 på bagside af trækrydsfiner, se bilag 1 og 2 Træfugt i tagkrydsfinerplade 10 % RF i taget 35 % Temperatur 30 C Hultagning i tag, nordvendt: Gipsplade Forskalning Gipsskruer er for lange og perforerer dampspærre!! PE-folie Isolering Filtdug (Tyvek) Tagkrydsfinerplade Filt og tagkrydsfinerplade er misfaret Udtaget Aftryks- og MycoMeter-prøve nr. 7 på bagside af trækrydsfiner, se bilag 1 og 2. Træfugt i tagkrydsfinerplade 10 % RF i taget 45 % Temperatur 24 C Soveværelse: Troxlet gulv Jordbærvej 32, udenfor Østvæg: Troxlet: 0-0,5 m 7 2,0 m 4 \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Side 3

4 Hultagning ved terrassedør: Rocklet-plade Forskalling Vindgips Ca. 220 mm isolering Dampspærre Gipsplade Trærigler Vindgips er misfarvet på begge sider Trærigler er OK Aftryksprøve 3, udtaget på bagside af vindgips, se bilag 1 Aftryksprøve 4, udtaget på bagside af gipsplade, se bilag 1 Jordbærvej 32, indenfor Nordvæg: Troxlermålinger: 0,-0,5 m 5 2,0 m 4 Kontor: Troxlet gulv Hultagning i trægulv: Ca. 14 mm trægulv Foam Beton Gann-måling på beton Træfugt i trægulv 6 % Udtaget Aftryks- og MycoMeter-prøve nr. 9 på beton, se bilag 1 og 2. Børneværelse: Troxlet gulv Troxlet østgavl: o 0-0,5 m 6 o 2,0 m 5 Badeværelse: Troxlet gulv Troxlet nordvæg: o 0-0,5 m 13 (fliser i brusekabine) o 2,0 m 4 \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Side 4

5 Hultagning i loft over håndvask: Gipsplade Ca. 50 mm isolering PE-folie Ca. 220 mm isolering Ca. 10 cm luft Tagkrydsfinerplade (lidt misfarvet) Træfugt i tagkrydsfinerplade % RF 62 % (højt) Temperatur 22 C Udtaget Aftryksprøve nr. 6 på tagkrydsfinerplade, se bilag 1 Hultagning i lyskasse (ovenlys): MDF-plade PE-folie Ca. 20 mm isolering Krydsfinerplade Intet at bemærke Bryggers: Hultagning i nordvæg, ved vaskemaskine: Gips Ca. 50 mm isolering Dampspærre Ca. 220 mm isolering Vindgips (ser pæn ud) Trærigel (lidt misfarvet) RF i væg 45 % Temperatur 20 C Udtaget Aftryks- og MycoMeter-prøve 5 på vindgips, se bilag 1 og 2. Jordbærvej 40: Generelt: Troxlet vægge 3-4 Troxlet gulve Hems over kontor: Hultagning i tag mod syd: Gips Lægte forskalling PE-folie Ca. 350 mm isolering \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Side 5

6 Ca. 3 cm luft Filt (misfarvet) Tagkrydsfinerplade (misfarvet) RF 36 % Temperatur 30 C Udtaget Aftryks- og MycoMeterprøve 1, se bilag 1 og 2 Kontor: Troxlet gulv Hultagning i ydervæg mod syd: Gips Ca. 50 mm isolering Dampspærre Ca. 220 mm isolering Vindgips (misfarvet) RF i væg 47 % Temperatur 26 C Udtaget Aftryks- og MycoMeter-prøve 6 på vindgips, se bilag 1 og 2 Soveværelse: Hultagning udefra ved terrassedør (øst): Rocklet-plade Forskalling Vindgips Ca. 220 mm isolering Fodrem Dampspærre Gipsplade Trærigler Vindgips er misfarvet og våd Fodrem er misfaret 14 % træfugt Aftryksprøve 2, udtaget på bagside af vindgips, se bilag 1 Vestgavl: Hultagning udefra ved terrassedør (øst): Rocklet-plade Forskalling, 5 mm masonitplade Vindgips (flyverstød) Ca. 220 mm isolering Fodrem \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Side 6

7 Dampspærre Gipsplade Trærigler Vindgips er misfarvet Aftryksprøve 3, udtaget på bagside af vindgips, se bilag 1 Bryggers: Hultagning i tag ved vaskemaskine: Gips Lægteforskalling Dampspærre (ikke tapet sammen) Isolering Lidt luft Tagkrydsfinerplade Tagkrydsfinerplade er misfarvet 10 % træfugt RF 53 % Temperatur 31 C Aftryks- og MycoMeter-prøve 4, udtaget tagkrydsfinerplade, se bilag 1og 2 Badeværelse: Misfarvning, af noget der løber ned i lyskasse for ovenlys Udtaget Aftryks-, MycoMeter- og materialeprøve 5, se bilag 1, 2 og 3 Vurdering På grundlag af de foretagne undersøgelser samt givne data og informationer kan Instituttet udtale følgende: Ud fra resultaterne i bilag 1, 2 og 3 fremgår det, at der er fundet skimmelforekomst følgende steder: Jordbærvej 32: Stue, sydfacade mod garage og mod nabohus Stue, tagkrydsfiner Soveværelse, østgavl på vindgips Vaskerum, nordfacade på vindgips Jordbærvej 40: Hems over kontor, tag mod syd Soveværelse, østgavl, vindgips Badeværelse, lyskasse til ovenlys og i tagkonstruktion Kontor, sydfacade, vindgips \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Side 7

8 Der er visuelt konstateret skimmel følgende steder: Jordbærvej 32 Bryggers, nordfacade på fodrem Stue, sydfacade på fodrem Tag, filt over isolering Jordbærvej 40 Soveværelse, østfacade på fodrem. Teknologisk Institut gør opmærksom på, at påvirkning fra skimmelsvampe kan give helbredsgener, jf. Sundhedsstyrelsens udgivelser: Helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvampe i bygninger om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger, version 1.1, udgivet december Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvampevækst. Anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning, version 1.0, udgivet juni Der er IKKE fundet skimmel følgende steder: Kontor i gulv, (nr. 32) Skimmelforekomsten sidder primært på vindgipsen bag facadebeklædningen på ydervægge og på filt og krydsfinerplade i tagkonstruktionen. Da dampspærren ikke er tæt, vil skimmelforekomsten let kunne trænge ind i boligen, samt varm og fugtig indeluft vil kunne trænge ud i konstruktionerne og derved forøge skimmelforekomsten. Teknologisk Institut vurderer ikke, at beboerne skal fraflytte husene, men der bør hurtigst mulig udføres en skimmelrenovering som beskrevet i syn og skønsrapporten. Under renoveringen skal beboeren fraflytte huset. Synsrapporten anbefaler, at beboerne rengør overflader i boligen hver anden uge med f.eks. Rodalon. Teknologisk Institut vurderer ikke, det har nogen effekt, da skimmelforekomsten i boligen er støvbåren. Beboerne skal lufte meget ud og støvsuge med en støvsuger med HEPA-filter. Årsagen til skimmelforekomsten i husene er som beskrevet i OBH`s rapport. Manglende/utilstrækkelig ventilering af facadebeklædning og tagkonstruktion Utætte dampspærre Byggefugt (fodrem) \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Side 8

9 Udbedringsforslag Bør udføres i henhold til udarbejdet syn og skønsrapport. Generelle anvisninger ved skimmelrenovering I områder, hvor bygningsmaterialer udskiftes eller afrenses på grund af forekomst af skimmelsvampesporer er det i forbindelse med, at arbejdet udføres, vigtigt at sikre et højt niveau med hensyn til udluftning og rengøring samt at sikre, at skimmelmateriale ikke spredes til tilstødende lokaler. Normalt hindres spredning af skimmelmateriale ved etablering af undertryk i renoveringsområdet. Der henvises til vedlagte anvisning, Renovering efter skimmelangreb Råd til håndværkere, med hensyn til beskyttelse af personale, som forestår renovering og fjernelse af materialer, hvor der forekommer store koncentrationer af skimmelsvampesporer. I forbindelse med skimmelrenovering frigives der som regel store mængder skimmelmateriale fra de begroede overflader, som skal afrenses eller udskiftes. Dette vil kunne give gener hos personer, som uden værnemidler udfører arbejdet, og skimmelmaterialet vil samtidig kunne spredes til andre ikke-inficerede dele af bygningen eller nabobygninger. Det anbefales derfor, at skimmelrenovering udføres af firmaer med speciale inden for dette område, således at den fornødne personbeskyttelse sikres, samt at spredning af skimmelmateriale til andre dele af bygningen reduceres til et minimum, og den nødvendige rengøring afslutningsvis bliver udført. Efter renovering/istandsættelse er det vigtigt, at der gennemføres en grundig slutrengøring svarende til almindelig hovedrengøring. Rengøringen gennemføres 2 gange med timers mellemrum for at opfange skimmelsvampesporer og mindre partikler, der er sedimenteret efter første rengøring og ophvirvling. I forbindelse med rengøringen bør der, så vidt det er muligt, gennemføres gennemluftning af rummene således, at luftbårne partikler i videst muligt omfang ventileres ud af bygningen. Herefter kan rummene tages i brug. \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Side 9

10 Se i øvrigt By og Byg Anvisning 205, Renovering af bygninger med skimmelvækst. Venlig hilsen Teknologisk Institut, Byggeri Anders Halby Petersen Seniorkonsulent. Direkte telefon Direkte telefax ahp@teknologisk.dk Standardbilag \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Side 10

11 Bilag 1. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe Aftryksprøver 30. juni 2010 Aftryksprøver er en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor det ved mikroskopisk analyse i laboratorium konstateres, hvilke slægter/arter af skimmelsvampe der findes på den undersøgte overflade. Ved brug af aftryksprøver i forbindelse med skimmelundersøgelser i bygninger inddeles skimmelsvampe i to overordnede grupper: Bygningsrelaterede svampe, som trives i bygningsdele, der er eller har været opfugtede og således indikerer, at der foregår eller har foregået vækst af skimmelsvampe i bygningen/bygningsdelen. Herefter kaldet bygningsrelaterede svampe. Luftbårne eller støvbundne skimmelsvampe, som er normalt forekommende i støv og luft og ikke indikerer skimmelvækst. Herefter kaldet støvsvampe. Dyrkningsresultater fra aftryksprøver fremgår af skema herunder. Dominerende svampe er fremhævet med fed skrift. Aftrykspladen udtaget ved besigtigelsen er analyseret i laboratoriet. Pladen indeholder et skimmelsvampemedium (V8-agar tilsat antibiotika). I laboratoriet er pladen inkuberet i 1 uge ved 26 C, hvorefter de fremvoksede skimmelsvampe er identificeret ved mikroskopi. Analyseresultater er givet i nedenstående skema. Jordbærvej 32. Dyrkningssvar, aftryksprøver udtaget den 21. juni 2010 Pladenr. Prøveudtagningssted CFU Skimmelsvampe 1 Stue, ydervæg, sydvæg mod garage, rem ~50 Penicillium sp. 10 Sporothrix sp. 5 Ulocladium oudemansii 2 Stue, ydervæg, sydvæg mod Naldus, rem 3 Soveværelse, ydervæg, østvæg - vindgips, gips 4 Soveværelse, ydervæg, østvæg, gipsplade 5 Vaskerum, ydervæg - nordvæg, vindgipsplade 6 Badeværelse, fladt tag-varmt, tagkrydsfiner ~100 Penicillium sp. ~100 Penicillium sp. 1 Penicillium sp. >100 Penicillium sp. Ingen vækst \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Side 11

12 Pladenr. Prøveudtagningssted CFU Skimmelsvampe 7 Hems over stue, tag med hældning nord, tagkrydsfiner 8 Hems over stue, tag med hældning syd, tagkrydsfiner 10 Alternaria tenuissima 6 Aspergillus fumigatus 3 Cladosporium herbarum 5 Mycelia sterilia 2 Penicillium sp. 1 Aspergillus fumigatus 9 Kontor, betongulv Ingen vækst Jordbærvej 40. Dyrkningssvar, aftryksprøver udtaget den 21. juni 2010 Pladenr. Prøveudtagningssted CFU Skimmelsvampe 1 Hems, tag med hældning mod syd, krydsfiner >100 Gær ~30 Cladosporium sphaerospermum 2 Ude, ydervæg mod øst, vindgips 50 Penicillium sp. ~30 Cladosporium sphaerospermum 3 Ude, ydervæg mod vest, vindgips 3 Alternaria tenuissima 1 Aspergillus fumigatus ~30 Chrysosporium sp. ~30 Cladosporium herbarum 20 Gær 2 Mycelia sterilia 10 Penicillium sp. 20 Rhodotorula muc./ aeroc. 4 Vådrum - bad, ovenlys, fladt tagvarmt, træ 5 Vådrum - bad, ovenlys, fladt tag varmt, træ 6 Kontor, ydervæg mod syd, vindgips 20 Cladosporium herbarum 30 Cladosporium sphaerospermum 2 Mucor spinosus ~30 Penicillium sp. >50 Cladosporim sp ~30 Acremonium sp. ~50 Ulocladium oudemansii 5 Penicillium sp. \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Side 12

13 Bilag 2. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe MycoMeter-test 30. juni 2010 MycoMeter-testen er en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser, i hvilken udstrækning der foregår skimmelvækst på den undersøgte overflade. Testen er baseret på detektion og kvantificering af et enzym, som findes i både mycelium og sporer hos alle skimmelsvampe. Analyseresultater inddeles i 3 kategorier: A: MycoMeter-værdi 25. Niveauet af skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau. B: 25 < MycoMeter-værdi 450. Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes ophobning af svampesporer i støv og snavs eller tilstedeværelse af ældre udtørrede skimmelsvampe. C: MycoMeter-værdi > 450. Niveauet af skimmelsvamp er langt over normalt baggrundsniveau. Resultatet i denne kategori måles på lokaliteter med højt niveau af skimmelsvamp (biomasse) og indikerer massiv vækst af skimmelsvamp. Jordbærvej 32. Analyseresultat, MycoMeter-test udtaget den 21. juni 2010 Prøvenr. Prøveudtagningssted MycoMeter-værdi Niveau 1 Stue, ydervæg, sydvæg mod garage, rem 5 Vaskerum, ydervæg - nordvæg, vindgipsplade 7 Hems over stue, tag med hældning nord, tagkrydsfiner 8 Hems over stue, tag med hældning syd, tagkrydsfiner 247 B 230 B 165 B 105 B 9 Kontor, betongulv 4 A Jordbærvej 40. Analyseresultat, MycoMeter-test udtaget den 21. juni 2010 Prøvenr. Prøveudtagningssted MycoMeter-værdi Niveau 1 Hems, tag med hældning - syd, krydsfiner 4 Vådrum - bad, ovenlys, fladt tag-varmt, træ 5 Vådrum - bad, ovenlys, fladt tag-varmt, træ 6 Kontor, ydervæg mod syd, vindgips 152 B 217 B 1678 C 143 B \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Side 13

14 Bilag 3. Materialeprøver Jordbærvej 40. Materialeprøver udtaget den 21. juni 2010 Objektglas Prøveudtagningssted Grad Skimmelsvampe 5 Vådrum - bad, ovenlys, fladt tag varmt, træ Kraftig Kraftig skimmel \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Side 14

15 Bilag 4. Målemetoder Træfugt Fugtindholdet i træværket er målt med en elektrisk modstandsmåler, Protimeter Timbermaster med uisolerede 10 mm elektroder og isolerede 30 mm hammerelektroder. Angivne fugtighedsprocenter i træ skal ses i relation til, at trænedbrydende svampe generelt kan spire, og angreb således udvikles, når træets fugtindhold overskrider 20 %, og at der ved fugtighedsprocenter over % dels er risiko for vækst af skimmelsvampe, dels er betingelser for, at svampeangreb under udvikling kan fortsætte væksten. Luftfugtighed Relativ luftfugtighed (%RF) og lufttemperatur ( C) er målt med en Lufft C200/C210 fugtmåler. Fugt i støbte og murede materialer Fugtmåling med GANN-systemet Fugtindholdet i murede og støbte materialer er vurderet på baggrund af værdier fra måling med kapacitiv fugtmåler, GANN, Hydromette UNI 1. Tælletal afhænger af arten af overfladen og skal vurderes på grundlag af variationer hen over ensartede overflader. Tælletallene afhænger meget af graden af opfugtning tæt på selve overfladen. Ved vurdering af resultaterne kan overfladen generelt karakteriseres som tør ved tælletal mindre end 60. Tælletal over 100 indikerer, at der er en begyndende opfugtning på overfladen. Fugtmåling med TROXLER-systemet Måleprincip Ved TROXLER-systemet udsendes en stadig strøm af hurtige neutroner fra en kalibreret neutronkilde ind i den aktuelle konstruktion. I materialet reflekteres neutronerne ved sammenstød med atomkernerne i materialerne på samme måde som billardkugler. Hvis atomkernerne er tunge, reduceres hastigheden af neutronerne kun lidt, men hastigheden reduceres kraftigt ved sammenstød med de lette brintkerner, der er bundet i vand. \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Side 15

16 Apparatet tæller kun de langsomme neutroner, der reflekteres, og det vil i det væsentligste kun være de neutroner, der har haft sammenstød med brint i vandform, men det kan også være refleksioner fra brint bundet i materialer som tagpap, isolering m.m. Den udsendte neutronstrøm varierer kraftigt, som f.eks. tætheden af bilerne på en vej, og andelen af reflekterede neutroner varierer tilsvarende kraftigt. Ved at måle over et vist tidsinterval og registrere gennemsnittet, vil variationen blive formindsket. Jo længere tidsinterval, jo mindre vil variationen i registreringen være. Tidsintervallet kan indstilles, så det passer til opgaven, og der opnås en beskeden variation i registreringen og dermed en tilstrækkelig repeterbarhed af målingen. I en tør konstruktion kan indholdet af brint være stort eller lille afhængig af de materialer, der indgår. Forudsat et ensartet materiale vil variationen af vandindholdet og dermed variationen af de reflekterede neutroner være meget lille. Varierer vandindholdet i den aktuelle konstruktion, vil dette derfor medføre en kraftig variation af den reflekterede strøm af neutroner. Antallet af de reflekterede, langsomme neutroner måles og giver et udslag, der kaldes tælletallet. En kraftig variation af tælletallet kan i det væsentligste kun skyldes en kraftig variation i vandindholdet, når det forudsættes, at den givne konstruktion er homogen, og når tidsintervallet for målingen er korrekt valgt. Afhængig af materialet måler TROXLER-udstyret fugt i op til mm's dybde i de fleste emner. Målingerne beskriver forholdene på undersøgelsestidspunktet. Tælletal afhænger af materialesammensætning og dimensioner og skal vurderes på grundlag af variationer hen over ensartede overflader. Der kan således ikke gives generelle retningslinjer for vurdering af tælletal. \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Side 16

17 Bilag 5. Renovering efter skimmelsvampeangreb Råd til håndværkere Svampesporer indeholder stoffer, der kan fremkalde allergi og være giftige. Skimmelsvampe kan også udsende flygtige stoffer (muglugt), der dannes og frigøres, når svampene vokser. Nogle af disse stoffer kan være generende. Skimmelsvampe og sporer kan være til stede, også uden at man kan se det med det blotte øje! Teknologisk Institut anbefaler derfor, at man følger en række minimum sikkerhedskrav, når man renoverer og fjerner materialer fra rum, som er angrebet af skimmelsvampe. Forholdsregler Ved renovering af bygninger angrebet af skimmelsvampe, er det vigtigt at tage visse forholdsregler for at beskytte sig mod de store mængder partikler (svampesporer), som frigøres fra skimmelsvampe. Derfor bør den, der udfører arbejde i bygninger med vækst af skimmelsvampe bære: Støvtæt heldragt i svær bomuld eller støvtæt korttidsbeskyttelsesdragt (engangsdragt), type 5, som beskytter mod sundhedsfarlige partikler. Til dragten tætsluttende handsker og fodtøj. Friskluftudstyr med overtryksventilering til ansigtsmaske, batteridrevet ventilator med filtre mindst som P3/A2-filtre. Ved store angreb anbefales helmaske. Eventuelt sikkerhedsbriller. For at begrænse støvudviklingen (støv kan indeholde store mængder sporer), kan det være nødvendigt at etablere støvvæg med eventuelt sluse, så sporerne ikke spredes til andre dele af bygningen. Ved rengøring er det ligeledes vigtigt at begrænse støvudviklingen. Det anbefales, at der bruges støvsuger med mikrofilter (fx HEPA-filter), samt at vandrette flader afvaskes. Ved store og meget omfattende skimmelsvampeskader kan der være behov for yderligere sikkerhedsforanstaltninger. Se By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Koch & Nielsen, 2003). Vil du vide mere Kontakt Teknologisk Institut, Fugt og Indeklima på tlf.: Senest opdateret april 2007 \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Side 17

18 Vejledende sikkerhedsforanstaltninger ved renovering (By og Byg Anvisning 205: tabel 7, Koch & Nielsen, 2003) Areal med skimmelvækst * ) < 0,25 m 2 0,25-3 m 2 > 3 m 2 Personale kvalifikationer. Instruktion. Instruktion. Professionelle. Personlige værnemidler. Handsker og briller. Åndedrætsværn. Handsker og briller. Beskyttelsesdragt. Friskluftforsyning. Afskærmning af arbejdsområde. Ingen tiltag, dog lukkes alle døre. Afskærmning kan være nødvendig. Evt. lukning af døre med tape. Komplet afskærmning. Undertryk ** ). Sluse. Rømning af arbejdsområde. Rømning af nærmeste omgivelser. Ja. Ja. Ja. Nej. Nej. Ja. Støvdæmpende foranstaltninger under renovering. Støvsugning med mikrofilter. Støvsugning med mikrofilter. Støvsugning med mikrofilter*** ) og opstilling af luftrenser. Bortskaffelse af forurenet materiale. I forseglet plastsæk. I forseglet plastsæk. I forseglet plastsæk. Deponering af forurenet materiale. Ingen specielle krav. Ingen specielle krav. Ingen specielle krav. * ) I tabellen er opdelingen efter areal af skimmelvækst foretaget ud fra almindelig rumstørrelse, ca m 2. Skimmelvækst i badeværelsesfuger, vinduer, vindueskarme og ved køkkenborde er ikke omfattet af renovering, men hører under almindelig rengøring. ** ) Undertryk anvendes ved støvende aktiviteter (fx nedrivning, mekanisk rensning). Det skal sikres, at man ikke suger forurening fra ikke-rensede områder til arbejdsområdet. *** ) Mikrofilteret bør være testet iht. EUROVENT4/4-metoden eller mærket DOP, som betyder, at filtret ved test med Dioctylphtalat har en højere sværtningsgrad end 98 %. \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Side 18

19 Har du interesse i at vide mere om fugt og indeklima, kan du finde vores kurser for efteråret 2010 på vores hjemmeside: under Energi og byggeri Dato Kursus nr. Emne Sted September OBS på skimmelvækst i lejeboliger Undgå skimmelsvampe og dårligt indeklima Oktober Renovering af bygninger med skimmelvækst Udtørring og affugtning af vandskadede bygninger Skimmelsanering og -afrensning af bygninger og bygningskonstruktioner (ledende medarbejder) Skimmelsanering og -afrensning af bygninger og bygningskonstruktioner (udførende) November Trænedbrydende svampe og insekter Teknologisk Institut, Århus Teknologisk Institut, Taastrup Teknologisk Institut, Taastrup Teknologisk Institut, Århus Teknologisk Institut, Århus Teknologisk Institut, Århus Teknologisk Institut, Taastrup Tilmelding til vores Call Center på telefon \\dmwclus\dmw_docs\ \ _366970_ahp10_011.doc Side 19