Større skriftlig opgave og studieretningsprojekt i musik. Studieretningsprojektet

Transkript

1 Større skriftlig opgave og studieretningsprojekt i musik.især SRP Den stillede opgave skal/ have et flerfagligt hovedsigte og skal samtidig åbne for, at eleven kan demonstrere beherskelse af relevante faglige mål i de indgående fag. Hvis ikke opgaven skal knække over i to, kan det være en god idé at vende taksonomien på hovedet i opgaveformuleringen, således at fagsamarbejdet bliver formuleret som noget af det første i opgaveformuleringen. Det kan bidrage til at arbejde fokuseret i retning af at besvare kernen i det flerfaglige samspil. Man kan ligefrem skrive den første sætning som Hovedsigtet med din besvarelse er at du skal.. Udfærdigelsen af denne præambel vil hurtigt afsløre om det aktuelle flerfaglige samarbejde giver mening I læreplanen for studieretningsprojektet står der at opgaveformuleringen skal -have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen. Det tolkes som hovedregel i musikfaget på den måde, at det er læreren, der endeligt vælger de musikstykker/nedslag i passager, som eleven skal analysere og fortolke, og at det er lærerens forpligtelse, at der foreligger det materiale (node og cd), som udgør bilaget til opgaven. Bilagsmaterialet følger med opgaven helt fra udlevering til elev og til bedømmelse hos censorer. I læreplanen for studieretningsprojektet står der endvidere, som et fagligt mål, at eleven skal kunne: - beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (fx citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse) og det vil som citatteknik i musik som hovedregel betyde, at eleven skal kunne dokumentere ud fra node med takttal og/eller henvisning på cd/dvd. Studieretningsprojektet De faglige mål i læreplanen 2.1 Musikkundskab (-teori og -historie) anvende musikfagets metoder, teori og terminologi i mundtlig og skriftlig analyse af vestlig kunstog populærmusik herunder dansk musik og af musik fra ikke-vestlige kulturer anlægge synsvinkler af historisk, samfundsmæssig, kulturel, genre- og stilmæssig art på det musikalske stof opsøge, bearbejde og kritisk anvende fagrelevant kildemateriale fra trykte og virtuelle medier De to hovedingredienser ved enhver akademisk beskæftigelse med musik:»det analytiske«(det musiknære, nærlæsningen, arbejdet med form, struktur, stil) og»det perspektiviske«(det uden om musikken, det historiske, biografiske, sociale) er uundværlige for hinanden og bør derfor ideelt set altid være repræsenteret. Ingen punktnedslag uden reference til en sammenhæng, intet udsagn uden kontekst, intet værk uden omverden etc. Musikfaget deler metode med de øvrige humanistiske fag for så vidt angår de generelle rammer, historien, kulturhistorien etc., men har sine egne fagspecifikke greb, som er indrettet på at håndtere det specielt musikfaglige - det fagspecifikke. Det fagspecifikke skal altid være til stede i studieretningsprojektet, dels p. g. a. ovenstående hovedsynspunkt, dels fordi tilstedeværelsen af det fagspecifikke giver mulighed for at kende forskel på opgaver i de forskellige fag, og endelig fordi opgaveskriverne skal dokumentere, at de på et eller andet niveau kan håndtere metoder til nærlæsning af genstanden. Der stilles ikke nødvendigvis krav om analyse i gængs forstand, dvs. form-, harmonisk- eller stilanalyse, men enhver opgave skal som en væsentlig del indeholde beskæftigelse med det fagspecifikke dvs. den må indeholde en beskæftigelse med sin genstand (musikken), som viser opgaveskriverens evne til at håndtere et værktøj, som egner sig til konsistent og adækvat at beskrive og analysere det musikalske udtryk i 1

2 sig selv eller i forhold til en kontekst. Man kan altså godt forestille sig, at en elev opstiller forslag til et nyt eller sit helt eget registreringseller analyseapparat til formålet og så skal opgaven naturligvis også bedømmes i forhold til dette. I forhold til censureringen af opgaven skal der medfølge bilag i form af noder med takttal samt en indspilning af musikken. De mest almindelige kategorier i opgaveformuleringer i musik i SSO og SRP Selvom de følgende benævnelser må formodes eleverne bekendt fra den daglige undervisning i alle fag, så får de her en særlig musikfaglig opmærksomhed. Analyse En analyse undersøger en helheds enkelte bestanddele/parametre. I analysen skal man isolere og sætte fokus på parametre som f.eks. sound, rytme, struktur, form, harmonik, tekstur, dynamik, tekst, billede for at konstatere deres egenart og indbyrdes sammenhæng og for at kunne beskrive og vurdere deres betydning for helheden. Det almindelige vil være, at man i undervisningen anvender de etablerede metoder og den gængse terminologi. Men man kan også forestille sig, at en elev evner at opstille sit eget analyseapparat til formålet. I så fald skal dette indgå i bedømmelsen, således at anvendeligheden og relevansen af det opstillede analyseapparat bedømmes. Analysen må ikke bare være beskrivende (essayistisk), men skal bidrage til en forståelse af helheden baseret på dokumenterede forhold. Det er derfor vigtigt, at eleven undervejs klart stedfæster og dokumenterer sine iagttagelser i materialet. Beskrivelse En beskrivelse er en objektiv, ordnet, systematisk fremstilling af f.eks. et musikstykkes form, et instruments rolle el.lign.. Beskrivelsen skal holdes i en klar og anskuelig form som er objektiv og veldisponeret, gerne med en indledende forklaring om, hvordan beskrivelsen er struktureret (sml. redegørelse). Beskrivelsen kan ledsages af subjektive kommentarer, således at beskriveren bliver synlig, men det må tydeligt fremgå, hvornår der er tale om hvad. Definition En definition er en kortfattet afgrænsning, bestemmelse, præcisering, som man f.eks. finder den i et leksikon. Inden for musik kan en definition f.eks. være en fastlæggelse af en musikgenre eller en formtype. Når man skal definere noget, vil det ofte være på sin plads indledningsvis at introducere en rent sproglig forklaring. Derefter skal fænomenet yderligere præciseres (egenskaber, historie, funktion m.v.) og endelig kan man udbygge definitionen ved at afgrænse i forhold til beslægtede fænomener. Det er vigtigt at den valgte definition fastholdes igennem hele besvarelsen. Diskussion En diskussion består i at belyse et fænomen ved at sætte forskellige standpunkter og argumenter op over for hinanden. Disse standpunkter, som ikke behøver at være ens egne, skal refereres loyalt, og efter konfrontation af forskellige standpunkter kan diskussionen munde ud i en vurdering og en selvstændig stillingtagen. En diskussion i en musikfaglig besvarelse kan både tage udgangspunkt i en problemstilling om musik og i selve det musikalske udtryk. Karakteristik En karakteristik er en begrebsliggørelse af det udtryk eller de forhold, der giver et fænomen, en ting eller f.eks. et forhold dets særpræg. Karakteristikken bygger på en beskrivelse af kendetegn, men 2

3 går videre end denne, idet den ofte gennem en sammenligning søger at afgrænse og bestemme det karakteriserede i forhold til tilgrænsende fænomener, ting, forhold. Konklusion/sammenfatning En konklusion er en konsekvent sammenfatning. I juraen er det en domsafgørelse ud fra præmisserne og således også i en opgave: med baggrund i karakteristik, analyse, tolkning, diskussion etc. sammenfattes facit af anstrengelserne. Konklusionen er slutningen på besvarelsen, og den skal i kort form sammenfatte de resultater, eleven er nået frem til i besvarelsens hovedafsnit. Har eleven i sin indledning opstillet en problemformulering, skal konklusionen binde en sløjfe tilbage til indledningen: Nåede jeg mit mål, og hvad fandt jeg ud af undervejs? Hvis eleven undervejs har foretaget delkonklusioner, indgår disse i den samlede hovedkonklusion til sidst i opgaven. I opgaver af mere beskrivende karakter kan det være svært at konkludere på stoffet/ - materialet. I sådanne tilfælde bliver konklusionen snarere en sammenfatning af de forhold, der har været bearbejdet undervejs. En konklusion/sammenfatning, der blot opremser forløbet af indholdsfortegnelsen, er ikke tilstrækkelig. Noteapparat Som ved opgaveskrivning i de øvrige fag skal eleven også i musik demonstrere beherskelse af kilde og notehenvisninger. Perspektivering Perspektivering skal give fremstillingen dybde og bredde. Perspektiveringen kaster nyt lys over fremstillingen eller betragter sagen fra en anden og måske bredere synsvinkel og kan dermed både bidrage til at klargøre og nuancere. Perspektiveringen skal ligesom en vurdering være velunderbygget, og det er derfor af afgørende betydning, at opgaveformuleringen ikke må kræve en perspektivering, som går uden for området. Til gengæld skal den kunne sætte de involverede fags bidrag ind i en flerfaglig sammenhæng. Redegørelse Redegørelse er en fremstillingsform, der skaber orden og klarhed over for et stofområde ved hjælp af forklaringer. Denne kommenterende skrivemåde adskiller sig således fra begrebet beskrivelse, som stiller krav om en neutral fremstilling (se beskrivelse). En redegørelse er således en relativt fri, ikke vurderende, men saglig og overvejende objektiv sagsfremstilling med dokumentation i kildematerialet. Referat Et referat er en forkortet, sammenhængende gengivelse af et forlæg, der kan følge dettes disposition, men også forholde sig friere til det. Et referat indeholder hvad der opfattes som forlæggets væsentligste dele og udelader hvad der af referenten betragtes som mindre væsentligt. Der er således tale om en tilstræbt objektiv fremstilling, som dog altid vil være farvet af opgaveskriverens opfattelse af det refererede. Sprogligt forfattes et referat i 3.person forfatteren / komponisten. Resumé, sammendrag Et resumé er en kort oversigt over f.eks. en tekst, handling, libretto Et resumé er yderst kortfattet og vil i reglen gengive forlægget i uddrag og punktvis. Tolkning 3

4 En tolkning er egentlig en oversættelse fra et medium til et andet. En tolk oversætter fra et sprog til et andet, og tekst-tolkning er i virkeligheden også en overførsel af betydning fra f.eks. et fiktionsplan til et realplan. Hvad betyder historien? Tolkning af andre medier end tekst billeder, musik forudsætter, at man opfatter disse medier som meningsbærende. Man tillægger dem en iboende betydning, som kan kaldes frem gennem en oversættelse, en udlægning, tolkning. Tolkning af musik forudsætter en opfattelse af musikkens sprog-lighed og vil altid have et vist subjektivt anstrøg. Tolkningen forudsætter analysen redegørelsen for enkeltdelene og deres indbyrdes forhold og tolkningen bliver den modsatrettede operation, dvs. syntesen, sammenfatningen i et nyt lys. Tolkningen er helhedsopfattelsen, hvor analysen er opsplitningen. Og således kan der blive tale om en vekselvirkning, hvor tolkningen giver enkeltdelene en ny betydning og måske samtidig skaber nye forudsætninger for analysen etc. etc. Tolkningen af musik er en meget vanskelig operation, som vejlederen skal være meget varsom med at lade indgå i en opgavetitel. Medmindre tolkning netop er emnet og der således kan henvises til teoretisk materiale herom. Vurdering En vurdering er en saglig, nuanceret stillingtagen på grundlag af faktuelle iagttagelser i materialet og i forhold til et grundlæggende værdisæt. Det er altså ikke et spørgsmål om at kunne lide eller ikke lide, men derimod en afvejning eller bedømmelse. Det kan f.eks. være at forskellige elementers/parametres virkemåde og konsekvens eller synpunkters holdbarhed ud fra de fakta, som er påvist og i forhold til et eksplicit værdi-grundlag. Man vil reglen gøre klogt i at redegøre for de grundlæggende præmisser eller vurderingens grundlag, således at vurderingen ikke fremstår som enten objektiv uanfægtelig eller som et indiskutabelt personligt statement. Det ses ikke sjældent at en besvarelse afsluttes med en personlig vurdering, som kan være velmotiveret. Men ofte fremstår disse vurderinger helt løsrevet fra opgaven og helt uden fundering i et eksplicit værdigrundlag. Som en smagsdom svævende frit i luften. Vejlederen må være opmærksom på dette og sikre, at eleven kan kende forskel på de forskellige niveauer, så det bliver klart hvilken status, de givne udsagn har. Om bilag Som hovedregel gælder, at de musikstykker, som opgaven beskæftiger sig med, skal foreligge som bilag. Al musik, der gøres til genstand for en detaljeret beskæftigelse (f.eks. formanalyse, harmonisk analyse, instrumentationsanalyse) skal foreligge på fonogram (bånd, cd, cd-rom, usb), film skal foreligge på billedbånd (vhs, dvd, usb) og partitur/node medsendes med taktangivelser ligesom tekster også skal foreligge. Bilaget skal kun indeholde de relevante indspilninger, gerne i den rækkefølge, de præsenteres i besvarelsen. Bilag er som ordet siger noget, der er vedlagt en opgave og derfor ikke skal medtælles i besvarelsens omfang. Bilagenes udformning og anvendelse er en del af formidlingen og bedømmes som sådan. Men detaljerede analyser må altid være en del af selve besvarelsen. Det kan altså ikke nytte at skrive analysen ind i en node, der er bilagt. Der henvises klart til bilagene i opgaven. Standardbilag er f.eks. litteraturliste/hjemmesideadresse, diskografi og andre serviceforanstaltninger, som skal være dækkende og udførlige. Det må forventes at eleverne er fortrolig med opstilling af en litteraturliste fra AT- forløbene, men da de ikke nødvendigvis kender principperne for musiktitler skal følgende foreslås; Eksempel: Indspilninger Halberg, Poul og Larsen, Mona : Magi i luften in Transit. Replay, Swan Lee: Enter. Playground,

5 Bach, Johan Sebastian: Præludium og Fuga i C dur, BWV 846 in The Well-Tempered Clavier I. Glenn Gould, Columbia Masterworks, ML 5060, 1955 Noder Bach, Johan Sebastian: Præludium og Fuga i C dur, BWV 846 in Das Wohltemperierte Klavier, WH, Node- og billedeksempler Hvis der bringes nodeeksempler inde i selve besvarelsen, regnes disse i lighed med billeder ikke med i det samlede omfang. Billeder i en besvarelse kan være forfriskende. De skal dog altid være relevante i forhold til det, opgaven handler om, og der skal angives kilde 5