temahæfte: praktikbedømmelse læreruddannelsen i Århus Via university college

Transkript

1 temahæfte: praktikbedømmelse læreruddannelsen i Århus Via university college

2 PRAKTIK I LÆRERUDDANNELSEN Temahæfte PRAKTIKBEDØMMELSE

3 2 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus Indhold Indledning Hvad skal bedømmes? Fagforståelse og mål for praktik Centrale kundskabs- og færdighedsområder Kriterier for formel vurdering og bedømmelse - og for vejledende selvevaluering Hvem skal bedømme?...14 Bedømmelsesperspektiver Praktikskolens aktører og grundlag for bedømmelse Læreruddannelsens aktører og grundlag for bedømmelse Hvordan foregår bedømmelsen? Kronologisk oversigt over bedømmelsesforløbet på 1., 2. og 3. studieår Praktikbedømmelsesskema med praktik på 1. studieår som eksempel Vejledende selvevalueringsskema Tilbagemelding til den studerende Den studerendes udtaleret Konsekvenser ved bedømmelsen Ikke-bestået Juridiske formuleringer om bedømmelse af praktik Fra bekendtgørelsen Fra studieordningen Kilder... 32

4 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus 3

5 4 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus Praktikkoordinator Praktikleder Elsebeth Jensen Mail: ej@viauc.dk Peter Hougaard Madsen Mail: phma@viauc.dk Telefon: Telefon: Praktiksekretær Heidi Mikkelsen Mail: hemi@viauc.dk Telefon: Praktik-intra: studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/ praktik KOntakt Praktikkontorets os hjemmeside: www2.viauc.dk/laerer/ Aarhus/laereripraktik Praktikleder Praktikkoordinator Elsebeth Jensen Peter Hougaard Madsen Mail: ej@viauc.dk Mail: phma@viauc.dk Telefon: Telefon: pratikkontoret ved læreruddannelsen i Århus Praktikkoordinator Kirsten Bangsgaard Thomsen Mail: kith@viauc.dk Telefon: Praktiksekretær Tina Ellemose Vad Mail: te@viauc.dk Telefon: Praktiksekretær Heidi Mikkelsen Mail: hemi@viauc.dk Telefon: Praktik-intra: studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik Praktikkontorets hjemmeside: www2.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik

6 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus 5 Indledning Den studerendes præstation i praktik skal løbende for hvert studieår bedømmes med Bestået eller Ikke-bestået. Sådan lyder bekendtgørelsens formelle fordring om bedømmelse i læreruddannelsesfaget praktik. Bedømmelsen er imidlertid ikke blot en formalitet. Bedømmelsen vurderes som vigtig og nødvendig, fordi den i læreruddannelsen giver en form for fagmæssig autorisation for en tilstrækkelig analytisk og praktisk/pædagogisk kompetence. Bedømmelsen drejer sig derfor om at fastholde et solidt kvalitetsniveau i læreruddannelsen og samtidig give den studerende pejlemærker for fortsat lærerfaglig udvikling. Dette temahæfte er vejledende og retningsgivende for, hvordan bedømmelsesarbejdet forvaltes af de parter og aktører, der er involveret i arbejdet med praktik ved Læreruddannelsen i Århus. Temahæftet koncentrerer sig om den praktiske gennemførelse og forvaltning af praktikbedømmelsen, og er således et forsøg på at angive og bestemme indhold, kriterier, roller, opgaver, ansvar, tiltag og konsekvenser i forbindelse med bedømmelsen af praktik. Temahæftet er et tillæg til praktikvejledningen og tænkt som et funktionelt værktøj til fælles forståelse, håndtering og praktisk udmøntning af bedømmelsesarbejdet.

7 6 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus Hvad skal bedømmes? Praktikbedømmelsen hviler på en helhedsvurdering af den studerendes arbejde med praktik i læreruddannelsen. Standardiserede, alment accepterede kriterier for godkendelse af lærervirksomhed hos en studerende kan ikke fastlægges. Alle vil for eksempel ikke kunne nå til enighed om, hvad der er god undervisning og den rigtige pædagogik. Praksisforståelse og undervisningskultur kan være forskellig fra skole til skole, fra lærer til lærer, fra fag til fag. Uden strengt objektive kriterier for vurdering opstår der et akut retssikkerhedsproblem for den studerende, der bliver evalueret, og måske usikkerhed hos den, der skal evaluere. Bedømmelsen bygger imidlertid på et skøn og kan ikke andet! Dette skøn er ikke fritsvævende og tilfældigt, det skal altid bygge på eksplicitte og tydeligt begrundede kriterier. Og det er indlysende, at den studerende såvel som de, der skal bedømme har krav på at blive orienteret om vurderingens præmisser. Fagforståelse og mål for praktik Vurderingens præmisser skal findes i fagets identitet og øvrige bestemmelse, som det er formuleret i uddannelsesbekendtgørelsen: Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Formuleringen af fagets identitet koncentrerer sig om at bestemme og afgrænse faget en fagforståelse. Og det er et nok så væsentligt udgangspunkt

8 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus 7 for bedømmelsesarbejdet. Det er imidlertid i fagets målbeskrivelser de egentlige vurderingskriterier konkretiseres: Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at a) planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it, b) beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, c) lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, d) planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, e) evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, f) samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, g) observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen og h) analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Fagets målformuleringer kan betragtes som slutmål dvs. det sigte, der for studierne i faget i den samlede fireårige uddannelse arbejdes hen imod og et udtryk for de kompetencer, den studerende forventes at opnå ved dette studiearbejde. Men praktikken skal bedømmes for hvert studieår. Nøglen til bestemmelse af de vurderingskriterier, der gælder for bedømmelsen af den studerendes kompetence i faget på det enkelte studieår, skal således findes i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder.

9 8 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder er i bekendtgørelsen opgjort i 7 områder. De 7 områder er: Lærerens opgave og ansvar. Elevforudsætninger. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Evaluering af elevernes læring. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner. Beskrivelse, analyse, vurdering. Praktikkens ckf-områder er for de enkelte studieår beskrevet i en tiltænkt progression indenfor alle 7 områder. Progressionen gælder for praktikfaget såvel som for den samlede læreruddannelse. I studieordningen angives en bestemmelse om, at praktikkens progression over de fire studieår gennemløber fire trin mod det selvstændigt initierende og udøvende ansvar: 1. Indblik og kundskab den medvirkende iagttager. 2. Indsigt og etik den undersøgende deltager. 3. Erfaring og forståelse den reflekterende udøver. 4. Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager. Praktikkens progression realiseres ved, at den studerende tilegner sig den nødvendige kompetence til at kunne omsætte de centrale kundskabs- og færdighedsområder og anvende disse i praksis med praktikfagets mål som slutkompetence.

10 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus 9

11 10 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus

12 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus 11 Kriterier for formel vurdering og bedømmelse - og vejledende selvevaluering Med ovenstående præmisser for vurderingen kan centrale dele af de vurderingskriterier, der ligger til grund for bedømmelsen, bestemmes. Vurderingskriterierne findes i bestemmelserne af de centrale kundskabs- og færdighedsområder, som de er beskrevet for det pågældende studieår og inden for de 7 områder. Vurderingskriterierne suppleres ved Læreruddannelsen i Århus med nogle vejledende kriterier for den studerendes selvevaluering indenfor alle 7 ckf-områder på det enkelte studieår. Disse kriterier skal forstås som en udmøntning ckf-formuleringerne og som støtte i den formelle vurdering og bedømmelse. Endelig kan vurderingskriterierne suppleres ved den studerendes arbejde med praktikportfolio. Den studerendes bidrag kan ske ved, at de formelle og vejledende kriterier suppleres med den studerendes egne formuleringer af studieog læringsmål for arbejdet med praktik tillige med en liste over den studerendes dokumenterede studiearbejder. Den studerendes formulering af studie- og læringsmål kan med fordel finde sted i samarbejde med mentor og den studerendes lærere på praktikskolen og ved Læreruddannelsen i Århus. Særligt vil det i forbindelse med det enkelte studieårs forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikperioder være relevant at arbejde med det at sætte mål for egen læring og egne studier i tilknytning til praktik. En liste over den studerendes indsamling og reflekterede valg af dokumenterede studiearbejder kan være identisk med en indholdsfortegnelse fra den studerendes dokumentationsportfolio. Arbejdet med praktikportfolio vil ligeledes være relevant at tage op i forbindelse med den enkelte praktikperiodes forberedelse, gennemførelse og efterbehandling. Den studerendes bidrag til og indflydelse på vurderingskriterierne kan som produkt forstået bestå i et dokument, der angiver henholdsvis mål, tiltag og dokumentation for eget arbejde med praktik på det enkelte studieår. Bag produkterne er selvsagt en række studiearbejder og -processer, der kan være en retmæssig støtte for det skøn, der foretages i bedømmelsen. Vurderingskriterierne kan herefter sammenfattes i nedenstående skema:

13 12 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus Formelle bestemmelser (uddannelsesbekendtgørelsen) Praktikfagets 7 kompetenceområder Centrale kundskabsog færdighedsområder for det enkelte studieår Lokale, vejledende bestemmelser Vejledende Selvevalueringskriterier for det enkelte studieår Mål Den studerendes egne studie- og læringsmål for praktik Praktikportfolio (arbejds- og dokumentationsdel) Tiltag Den studerendes tiltænkte studietiltag Studie-arbejder Den studerendes egne dokumenterede studiearbejder Med praktik på 1. studieår som eksempel Formelle bestemmelser (uddannelsesbekendtgørelsen) Praktik-fagets 7 kompetenceområder 1. Lærerens opgave og ansvar 2. Elevforudsætninger Centrale kundskabsog færdighedsområder Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Lokale, vejledende bestemmelser Vejledende Selvevalueringskriterier Jeg har undersøgt og udvist forståelse for lærerrollen, har analyseret udvalgte træk ved den og opnået bevidsthed om behovet for at forholde sig til lærerfunktionens rammer, opgaver, etik og ansvar. Jeg har vist forståelse og interesse for at undersøge elevernes forudsætninger, vilkår og behov og har indgået i overvejelser over udvalgte elevforudsætninger. Mål Den studerendes egne studie- og læringsmål for praktik Det er mit mål, at arbejde med Det er mit mål, at arbejde med Praktikportfolio (arbejds- og dokumentationsdel) Tiltag Den studerendes tiltænkte studietiltag Jeg vil arbejde med mit mål ved at iværksætte følgende studier Jeg vil arbejde med mit mål ved at iværksætte følgende studier Studie-arbejder ( ) Den studerendes egne dokumenterede studiearbejder Det har jeg dokumenteret ved følgende studiearbejder Det har jeg dokumenteret ved følgende studiearbejder Ovenstående skema tjener til illustration af, hvordan de samlede kriterier tager sig ud med praktik på 1. studieår som eksempel. Aktuelle skemaer for studerende på alle årgange kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside www2.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik.

14 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø 4. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning 5. Evaluering af elevernes læring 6. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner 7. Beskrivelse, analyse, vurdering Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Jeg har været opmærksom på at støtte den enkelte elev og fremme klassens sociale liv og arbejdsmiljø med en demokratisk forståelse af lederskab f.eks. ved at have taget initiativ til kontakt og relevant kommunikation med skolens elever. Jeg har varetaget korte undervisningssekvenser med variation i arbejdsformer og med begrundelser fra fagene på 1. studieår og skolefagets bestemmelser og inden for en ramme sat af andre. Jeg har opnået kendskab til evaluering af elevers læring på udvalgte områder med udgangspunkt i anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Jeg har været i kontakt og dialog med elever, forældre, medstuderende og praktiklærere og opnået kendskab til og forståelse for rammer og indhold for skole-hjem-samarbejde. Jeg har udarbejdet praktikportfolio og i form af interviews og fokuserede observationer beskrevet og analyseret udvalgte træk ved egen og andres undervisningspraksis. Det er mit mål, at arbejde med Det er mit mål, at arbejde med Det er mit mål, at arbejde med Det er mit mål, at arbejde med Det er mit mål, at arbejde med Jeg vil arbejde med mit mål ved at iværksætte følgende studier Jeg vil arbejde med mit mål ved at iværksætte følgende studier Jeg vil arbejde med mit mål ved at iværksætte følgende studier Jeg vil arbejde med mit mål ved at iværksætte følgende studier Jeg vil arbejde med mit mål ved at iværksætte følgende studier Det har jeg dokumenteret ved følgende studiearbejder Det har jeg dokumenteret ved følgende studiearbejder Det har jeg dokumenteret ved følgende studiearbejder Det har jeg dokumenteret ved følgende studiearbejder Det har jeg dokumenteret ved følgende studiearbejder De formelle bestemmelser er bindende for alle, der skal bedømmes og bedømme alle øvrige kriterier er vejledende for bedømmelse af praktik ved Læreruddannelsen i Århus. ( ) Eksempler på, hvad dokumenterede studiearbejder kan være, findes i temahæftet om praktikportfolio.

15 14 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus Hvem skal bedømme? Formelt er det uddannelsesinstitutionen, Professionshøjskolen VIA University College - Læreruddannelsen i Århus, der forestår bedømmelsen. I praksis er der ifølge uddannelsesbekendtgørelsen to bedømmelsesinstanser, der hver indstiller til den samlede bedømmelse: Til brug for bedømmelse af den studerendes forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktik, og om den studerende i forhold til uddannelsens progression har opnået tilstrækkelig kompetence til at anvende praktikfagets centrale kundskabs- og færdighedsområder skal uddannelsesinstitutionen modtage en skriftlig, begrundet indstilling 1. fra praktikstedet om, hvorvidt praktikstedet vurderer, at den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever, og 2. fra en eller flere af uddannelsesinstitutionens undervisere, der i relevant omfang har deltaget i forberedelse og efterbehandling af den studerendes praktik, om hvorledes den enkelte underviser finder, at den studerendes præstation bør bedømmes. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Det er således både praktikskolen og Læreruddannelsen i Århus, der skal bedømme hver enkelt studerendes praktikkompetencer. Bedømmelsesperspektiver Med to instanser, der hver for sig skal indstille til en samlet bedømmelse opstår imidlertid et spørgsmål om hvem, der skal bedømme hvad? Det er væsentligt at fastholde, at indholdet, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og de vejledende kriterier er identiske for begge bedømmelsesinstanser. Praktikskolen og Læreruddannelsen i Århus vurderer altså ud fra det samme substans og samme kriterier, men perspektivet er forskelligt:

16 om hvem, der skal bedømme hvad? Det er væsentligt at fastholde, at indholdet, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og de vejledende praktikbedømmelse kriterier er identiske for VIA begge University bedømmelsesinstanser. College Læreruddannelsen Praktikskolen i Århus og Læreruddannelsen i 15 Århus vurderer altså ud fra det samme substans og samme kriterier, men perspektivet er forskelligt: Bedømmelsesperspektiver Praktikskoleperspektiv Refleksiv aktør i skolepraksis Teori og praksis om: o Eleverne som personer o Praktiske og organisatoriske forhold o Læringssituationer og undervisningsmetoder o Indholdsvalg og perspektiver o Faglig / pædagogisk teori / filosofi Læreruddannelsesperspektiv Refleksiv iagttager af skolepraksis I praktikskoleperspektivet er bedømmelsesaktørerne - skolens ledelse og lærere først og fremmest aktører, der lever med i, er tæt på og direkte involveret i skolens virkelighed. Bedømmelsesaktørerne er reflekterende aktører i skolevirkelighed! Bedømmelse i praktikskoleperspektivet vil derfor være optaget af og have forudsætningerne for at vurdere, hvordan den studerende agerer i den I praktikskoleperspektivet er bedømmelsesaktørerne - skolens ledelse og lærere først og fremmest aktører, der lever med i, er tæt på og direkte handlingsorienterede involveret i skolens virkelighed, virkelighed. der udspiller Bedømmelsesaktørerne sig på skolen. er reflekterende aktører i skolevirkelighed! Bedømmelse i praktikskoleperspektivet vil derfor være optaget af og have forudsætningerne for at vurdere, hvordan den studerende agerer i den handlingsorienterede virkelighed, der udspiller sig på skolen. I læreruddannelsesperspektivet er bedømmelsesaktørerne læreruddannelsens ledelse og lærere først og fremmest aktører, der er på afstand af og kun perifert har kendskab til skolens konkrete virkelighed. Bedømmelsesaktørerne er reflekterende iagttagere af skolevirkelighed! Bedømmelse i læreruddannelsesperspektivet vil derfor være optaget af og have forudsætningerne for at vurdere, hvordan den studerende begrunder og forholder sig til egne iagttagelser og erfaringer fra den virkelighed, der har udspillet sig på skolen. I læreruddannelsesperspektivet er bedømmelsesaktørerne læreruddannelsens ledelse og lærere først og fremmest aktører, der er på afstand af 7 og kun perifert har kendskab til skolens konkrete virkelighed. Bedømmelsesaktørerne er reflekterende iagttagere af skolevirkelighed! Bedømmelse i læreruddannelsesperspektivet vil derfor være optaget af og have forudsætningerne for at vurdere, hvordan den studerende begrunder og forholder sig til egne iagttagelser og erfaringer fra den virkelighed, der har udspillet sig på skolen. Trods identisk indhold, identiske kundskabs- og færdighedsområder og identiske vurderingskriterier er grundlaget og dermed basis for bedømmelsen forskelligt indenfor de to bedømmelsesperspektiver. Ligeledes vil der indenfor begge perspektiver være behov for klarhed over, hvem der vurderer og bedømmer og dermed må indtage en kontrollerende rolle i relationen til den studerende og hvem der ikke gør det. Som det er beskrevet i praktik- studie- og uddannelseshåndbogen er praktik et fag, der består af mange forskellige studieelementer. Nogle af disse studieelementer finder sted på praktikskolen, andre ved læreruddannelsen og

17 16 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus begge steder med flere forskellige aktører. De respektive studieelementer danner derfor på forskellig vis grundlag for vurdering og bedømmelse i henholdsvis praktikskole- og læreruddannelsesperspektivet. Praktikskolens aktører og grundlag for bedømmelse Ifølge bekendtgørelsen skal praktikskolen på grundlag af bedømmelseskriterierne hvert år afgive en skriftlig, begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvor vidt den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever. Formelt er det skolens ledelse, der forestår bedømmelsen på praktikskolen. I praksis vil det ofte være sådan, at skolens ledelse har uddelegeret bedømmelsesarbejdet til den studerendes praktiklærer, som også er den, der er tættest på den studerende. Kontrolaspektet ved bedømmelsen rejser dog erfaringsmæssigt en lang række problemer og usikkerheder for både praktiklærere og studerende. Kontrol lægger normalt op til, at man skal bevise noget overfor nogen, og det kan have en negativ effekt på, hvad man tør prøve i undervisningen, og hvilke typer samtaler man tør indgå i med den kontrollerende part. De uheldige konsekvenser af bedømmelse og kontrol kan modvirkes ved i videst muligt omfang at fastholde bedømmelse og kontrol hos skolens ledelse. Det kan imidlertid give anledning til mange overvejelser. Hvordan vurderer skolelederen en studerende, hun ikke ser undervise og ikke vejleder? Skolelederen vil stadig være afhængig af tilbagemeldinger fra praktiklærerne/lærerteamet, men opgaven kan løses på samme måde, som skolelederen vurderer fx en ny ansat lærer efter første års ansættelse. Dertil kommer, at skolens mentor kan fungere som den ikke-kontrollerende part, den studerende kan gå til med problemer og usikkerheder også i forbindelse med bedømmelsen. Det er derfor vigtigt, at mentor ikke er part i bedømmelsesarbejdet på skolen. Bedømmelsen er praktikskolens evaluering af den studerendes samlede virke som lærerstuderende på skolen. Skolens grundlag for vurdering og bedømmelse er derfor den studerendes deltagelse i de studieaktiviteter, der foregår på praktikskolen: Praktikperioder dvs. den studerendes deltagelse og studieaktivitet i undervisning og andet lærerarbejde på de praktikdage og praktikuger,

18 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus 17 der er defineret og placeret for det enkelte studieår i læreruddannelsens årsplan. Vejledning dvs. den studerendes deltagelse og studieaktivitet i aftalte og strukturerede samtaler mellem studerende og praktiklærer og/ eller mentor. Vejledning er aftalt og kan finde sted både i og udenfor praktikperioderne. Andre læreropgaver dvs. den studerendes deltagelse og studieaktivitet i andet lærerarbejde end undervisning. Deltagelsen i andre læreropgaver er aftalt og finder sted både i og udenfor praktikperioderne. Læreruddannelsens aktører og grundlag for bedømmelse Ifølge bekendtgørelsen indgår læreruddannelsesinstitutionen ligeledes i bedømmelsen af den studerendes praktik. Bekendtgørelsen fastslår at en eller flere af uddannelsesinstitutionens undervisere, der i relevant omfang har deltaget i forberedelse og efterbehandling af den studerendes praktik, på grundlag af bedømmelseskriterierne hvert år afgiver en skriftlig, begrundet indstilling vedrørende den studerendes præstation. Ved Læreruddannelsen i Århus foregår det på den måde, at der ved hvert studieårs start udpeges en lærer, der er praktikansvarlig for et stamhold. Det er den praktikansvarlige lærer, der for hver enkelt studerende på stamholdet forestår vurdering og bedømmelse og udarbejder den skriftlige, begrundede indstilling. Den praktikansvarlige lærer kan efter eget skøn og ønske rådføre sig med kolleger, der underviser og kender til den studerende og dennes studiearbejde med praktik. I tilfælde af tvivl om bedømmelsen af en studerendes præstation bør den praktikansvarlige lærer inddrage kolleger i vurderingen, Den praktikansvarlige lærers grundlag for vurdering og bedømmelse af den studerendes arbejde med praktik er deltagelsen i de studieaktiviteter, der foregår ved Læreruddannelsen i Århus: Praktikforberedelse og -efterbehandling dvs. den studerendes deltagelse og studieaktivitet i forbindelse med forberedelsen og efterbehandling af studieårets praktikperioder på praktikskolen. Mødesteder dvs. den studerendes deltagelse i og studieaktivitet på de dage og timer, der i storholdets samarbejdsgruppe er aftalt indhold og form på studieårets mødesteder.

19 18 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus Praktikportfolio dvs. den studerendes studiearbejder mv. sådan som de er samlet og præsenteret i den studerendes dokumentationsportfolio. Jf. også temahæfte om praktikportfolio ved Læreruddannelsen i Århus. Hvordan foregår bedømmelsen? Det skal understreges, at ingen studerende nogensinde bør modtage bedømmelsen Ikke-bestået uvarslet og pludseligt i slutningen af studieåret. Det anbefales, at den studerende løbende får tilbagemelding på, hvordan det går med praktikstudierne for at skabe størst mulig tryghed i arbejdet med eventuelle svage sider i såvel den analytiske som den praktiske/pædagogiske lærervirksomhed. På praktikskolen vil det normalt være sådan, at en såkaldt formativ evaluering naturligt indgår i en vejledningssamtale mellem praktiklærer og studerende. En formativ evaluering vil sige en evaluering, der peger fremad og sigter på at identificere, hvad den studerende skal arbejde med for fortsat at blive bedre til for at undervise og arbejde med børn. Noget tilsvarende vil være tilfældet mellem den praktikansvarlige lærer og studerende i forbindelse med undervisning og studier ved Læreruddannelsen i Århus. Hvis et praktikforløb peger mod en negativ vurdering, bør den studerende snarest gennem en formel vejledning og rådgivning af skolens ledelse/den praktikansvarlige lærer gøres opmærksom på dette og følgende ydes den fornødne støtte. Kronologisk oversigt over bedømmelsesforløbet på 1., 2. og 3. studieår Nedenfor følger en kronologisk oversigt over det samlede bedømmelsesarbejde med angivelse af periode, indhold og aktører for de enkelte elementer i bedømmelsesforløbet. Den kronologiske oversigt er almen og gyldig for bedømmelsesarbejdet på alle årgange.

20 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus 19 Måned Læreruddannelsen i Århus Praktikskolen Den studerende Læreruddannelsens Praktikansvarlig lærer ledelse Marts Praktikportfolio Inden udgangen af marts måned udarbejder den studerende studieårets dokumentationsportfolio - herunder: en oversigt over formuleringen af egne mål, tiltag og studiearbejder for praktik anvend f.eks. praktikkontorets skema. et skema for selvevaluering af studieårets arbejde med praktik anvend f.eks. praktikkontorets skema. Øvrige eksempler på krav til indhold fremgår af temahæfte for praktikportfolio ved Læreruddannelsen i Århus. Marts Bedømmelsesskemaer Fremsender bedømmelsesskemaer til hhv. praktikskole og praktikansvarlige lærer. Bedømmelsesskemaer Modtager bedømmelsesskemaer som udfyldes og underskrives for hver enkelt studerende. Bedømmelsesskemaer Modtager bedømmelsesskemaer som udfyldes og underskrives for hver enkelt studerende. Marts / april Bedømmelsesvejledninger Indkalder til og gennemfører kortfattet vejledning med den enkelte studerende / praktikgruppen med udgangspunkt i evaluering og bedømmelse af den studerendes standpunkt. Bedømmelsesvejledninger Indkalder til og gennemfører kortfattet vejledning med den enkelte studerende / praktikgruppen med udgangspunkt i evaluering og bedømmelse af den studerendes standpunkt. Bedømmelsesvejledninger Den studerende / praktikgruppen modtager en kopi af eget bedømmelsesskema og deltager i bedømmelsesvejledninger på hhv. praktikskole og læreruddannelsen.

21 20 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus Marts / April April April April / maj Bedømmelsesskemaer Fremsender udfyldte indstillinger til bedømmelse til hver enkelt studerende. Formel tilkendegivelse Studierektor meddeler formelt resultatet af bedømmelsen til den studerende. Ny bedømmelsespraktik Som et tilbud til studerende, der har fået bedømmelsen Ikke-bestået etablerer praktikledelsen i samarbejde med relevante praktikskoler mulighed for gennemførelse af en ny bedømmelsespraktik i umiddelbar forlængelse af bedømmelsesudfaldet. Bedømmelsesskemaer Returnerer alle bedømmelsesskemaer til praktikkontoret. Indstillinger der peger på Ikke-bestået fremsendes snarest muligt af hensyn til muligheder for fornyet bedømmelsespraktik. Bedømmelsesskemaer Returnerer alle bedømmelsesskemaer til praktikkontoret. Indstillinger der peger på Ikke-bestået fremsendes snarest muligt af hensyn til muligheder for fornyet bedømmelsespraktik. Udtaleret Hvis en indstilling til bedømmelse lyder på Ikke-bestået har den studerende mulighed for at afgive en skriftlig redegørelse til studierektor i løbet 14 dage. Formel tilkendegivelse Modtager formelt det samlede bedømmelsesresultatet. Ny bedømmelsespraktik Studerende, der fået bedømmelsen Ikke-bestået, tilbydes en mulighed for en ny bedømmelsespraktik: En opgave stillet af studierektor. Praktikperiode på praktikskolen Dokumentation (portfolio) Ny bedømmelse.

22 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus 21 Praktikbedømmelsesskema med praktik på 1. studieår som eksempel Den formelle del af henholdsvis praktikskolens og den praktikansvarlige lærers indstilling til bedømmelse foregår på et af studierektor udarbejdet bedømmelsesskema. Praktikkontoret ved Læreruddannelsen i Århus fremsender bedømmelsesskemaer til de relevante bedømmere i februar/marts måned. På bedømmelsesskemaet anføres bedømmerens (praktikskolen / den praktikansvarlige lærer) indstilling til bedømmelse med angivelse af Bestået eller Ikke-bestået. På skemaet er der tillige et felt til den kortfattede, skriftlige begrundelse for indstillingen. Skemaet dateres og underskrives af bedømmeren (praktikskolens ledelse / den praktikansvarlige lærer) nederst på skemaet.

23 22 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus

24 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus 23 LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS PRAKTIKKONTORET Årgang 2010 Til studierektor VIA University College Læreruddannelsen i Århus Dato Indstilling til bedømmelse i faget praktik - studieåret Praktikskolens ledelse / Praktikansvarlig lærer ved LIA NB: Indstillingen til bedømmelse fremsendes til studierektor senest den 1. april STAMOPLYSNINGER Studerende Navn Studienummer Stamhold Praktikskole Skolens navn, by (kommune) Skolens ledelse/ Praktikansvarlig lærer ved LIA Navn BEDØMMELSE Bedømmelsen er en samlet helhedsvurdering ud fra fagets mål, indhold og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den studerende indstilles til følgende bedømmelse: Bedømmelse (sæt kryds) Bestået Ikkebestået Såfremt den studerende opnår bedømmelsen "Ikke-bestået" kan den studerende inden for 14 dage afgive en skriftlig redegørelse til studierektor. Studierektors afgørelse vil blive fremsendt til den studerende senest 29. april 2011 Den studerende kan anke afgørelsen til Undervisningsministeriet. Begrundelse for indstillingen til ovenstående bedømmelse: NB! Skemaet er kun gyldigt med skriftligt begrundelse anført i ovenstående felt! Underskrift - Skolens ledelse / Praktikansvarlig lærer ved LIA Relevante skriftlige begrundelser for indstilling til Bestået kan f.eks. udformes indenfor følgende ramme:

25 24 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus Indstillingen beror på en vurdering af, at den studerende har arbejdet konstruktivt med praktikkens mål, indhold og ckf. Følgende to forhold kan fremhæves som områder, den studerende har arbejdet særligt kompetent med: Følgende to forhold kan fremhæves som områder, den studerende med fordel kan fokusere på i sine fremtidige studier: For indstilling til Ikke-bestået vil den på bedømmelsesskemaet anførte ramme for den skriftligt begrundede indstilling ikke være tilstrækkelig. Det vil her være hensigtsmæssigt at udforme et særskilt ark med en mere udtømmende og udførlig beskrivelse af de specifikke begrundelser for indstillingen i det enkelte tilfælde. Hvad enten indstillingen er Bestået eller Ikke-bestået vil det være vigtigt, at der ved den helt eller delvist utilstrækkelige præstation anføres begrundelser, der peger på, hvor den studerende har problemer og særligt skal sætte ind ved fortsættelsen af uddannelsen i praktik. Vejledende selvevalueringsskema Til støtte for bedømmelsesarbejdet ved Læreruddannelsen i Århus er udarbejdet et vejledende selvevalueringsskema. I selvevalueringsskemaet er opstillet fagets 7 ckf-områder suppleret med vejledende evalueringskriterier for den enkelte årgang. Skemaet er tænkt som en støtte til den studerendes selvevaluering af arbejdet med egne mål, tiltag og studiearbejder. Skemaet udfyldes således af den studerende på den måde, at der for hvert af de 7 kompetenceområder foretages en selvevaluering med angivelse af i hvilken grad den studerende skønner at have arbejdet tilfredsstillende med området. Selvevalueringsskemaet kan

26 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus 25 med fordel indgå i den studerende praktikportfolio. Med praktik på 1. studieår som eksempel Vejledende selvevalueringsskema for praktik ved afslutningen af 1. studieår Selvevalueringen funderes på den studerendes egne formuleringer af mål, tiltag og studiearbejder Studieårets 7 CKF og kompetenceområder Den studerendes selvevaluering af omfang og kvalitet af eget arbejde med det enkelte CKF- og kompetenceområde. 1. Lærerens opgave og ansvar CKF: Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Jeg har undersøgt og udvist forståelse for lærerrollen, har analyseret udvalgte træk ved den og opnået bevidsthed om behovet for at forholde sig til lærerfunktionens rammer, opgaver, etik og ansvar. 2. Elevforudsætninger CKF: Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Jeg har vist forståelse og interesse for at undersøge elevernes forudsætninger, vilkår og behov og har indgået i overvejelser over udvalgte elevforudsætninger. 3. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø CKF: Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Jeg har været opmærksom på at støtte den enkelte elev og fremme klassens sociale liv og arbejdsmiljø med en demokratisk forståelse af lederskab f.eks. ved at have taget initiativ til kontakt og relevant kommunikation med skolens elever. Selvevaluering (Sæt kryds) I høj grad I nogen grad I mindre grad

27 26 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus 4. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning CKF: Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Jeg har varetaget korte undervisningssekvenser med variation i arbejdsformer og med begrundelser fra fagene på 1. studieår og skolefagets bestemmelser og inden for en ramme sat af andre. 5. Evaluering af elevernes læring CKF: Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Jeg har opnået kendskab til evaluering af elevers læring på udvalgte områder med udgangspunkt i anvendte evalueringsformer på praktikskolen. 6. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner CKF: Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinier for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Jeg har været i kontakt og dialog med elever, forældre, medstuderende og praktiklærere og opnået kendskab til og forståelse for rammer og indhold for skole-hjem-samarbejde. 7. Beskrivelse, analyse, vurdering CKF: Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Jeg har udarbejdet praktikportfolio og i form af interviews og fokuserede observationer beskrevet og analyseret udvalgte træk ved egen og andres undervisningspraksis.

28 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus 27 Evalueringsskemaet kan opfattes som et værktøj til at understøtte og samstemme den samlede helhedsvurdering af den studerendes arbejde med faget. Det åbner f.eks. for den studerendes egen opmærksomhed på eget studiearbejde og for, at den studerende kan have vanskeligheder indenfor et eller flere områder, uden at det dermed vælter den samlede vurdering af den studerendes arbejde med faget. Samtidig kan skemaet være til hjælp for at udpege det eller de områder, den studerende har arbejdet mindst med eller har størst vanskeligheder med og derfor bør vie opmærksomhed i kommende studier i faget. Det skal understreges, at evalueringsskemaet ikke kan inddrages og anvendes i en rigid numerisk opgørelse. Indstillingen til bedømmelse beror på en kvalitativ og samlet helhedsvurdering, der i meget ringe grad kan tælles og gøres op kvantitativt. Den studerendes selvevaluering i form at et skema som dette bør anvendes som støtte til et samlet kvalitativt og helhedsorienteret skøn! Tilbagemelding til den studerende Når henholdsvis praktikskole og den praktikansvarlige lærer har udfyldt bedømmelsesskemaet dvs. foretaget indstilling til bedømmelse for den enkelte studerende indsendes bedømmelsesskemaet til praktikkontoret ved Læreruddannelsen i Århus. Herfra formidles en kopi af bedømmelsesskemaet til den studerende. De to bedømmelsesinstansers tilbagemelding til den studerende kan foregå ved, at den studerende indkaldes til to korte bedømmelsesvejledninger én med hver bedømmelsesinstans. Bedømmelsesvejledningen kan være et mundtligt supplement til den skriftlige indstilling til bedømmelse. Bedømmelsen er individuel, men såfremt der er tale om uproblematiske tilbagemeldinger om, at den studerende har bestået, kan bedømmelsesvejledninger gennemføres med en samlet praktikgruppe. Ved indstillinger til bedømmelsen Ikke-bestået gennemføres bedømmelsesvejledninger altid med studerende individuelt. En bedømmelsesvejledning bør gennemføres med udgangspunkt i både et summativt og et formativt evalueringsperspektiv. Summativt, fordi der er tale om en formel evaluering af den studerendes standpunkt i faget. Men evalueringen bør også tænkes formativt, processuelt og med blikket rettet mod den studerendes fortsatte studier i faget.

29 28 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus Den studerendes udtaleret Den studerende har ifølge bekendtgørelsen mulighed for at udtale sig formelt, hvis indstillingen fra en bedømmelsesinstans er Ikke-bestået : Indstillinger, som er til ugunst for den studerende, skal ved fremsendelse til uddannelsesinstitutionen sendes i kopi til den studerende, som skal have mulighed for at fremkomme med en udtalelse til rektor forud for bedømmelsen. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Ved Læreruddannelsen i Århus kan en studerende, der er indstillet til bedømmelsen Ikke-bestået, inden for 14 dage efter tilbagemeldingen ved bedømmelsesvejledningen afgive en skriftlig redegørelse til studierektor. Studierektor afgør herefter, om den studerende bedømmes til at Bestå eller Ikke-bestå praktik for det pågældende studieår. Konsekvenser ved bedømmelsen Ikke-bestået En studerende, hvis praktik på en årgang er bedømt Ikke-bestået, kan en gang gå praktikperioden om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på et andet praktiksted. Bedømmes en praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat Ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen kan, hvis ganske særlige grunde taler derfor, give en studerende mere end en mulighed for at gå en praktikperiode, der er bedømt Ikke-bestået, om. Uddannelsesinstitutionen beskriver i studieordningen, hvad der f.eks. kan anses som ganske særlige grunde, og fastlægger i øvrigt den nærmere procedure i forbindelse med praktik, der bedømmes Ikke-bestået. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

30 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus 29 Ved Læreruddannelsen i Århus har en studerende, der har modtaget bedømmelsen Ikke-bestået, ret til en ny bedømmelsespraktik inden det pågældende studieårs afslutning. En ny bedømmelsespraktik vil derfor typisk være placeret i umiddelbar forlængelse af studieårets bedømmelsesperiode eller umiddelbart forud for det følgende studieår dvs. i slutningen af april / begyndelsen af maj eller i august. Fornyet bedømmelsespraktik kan finde sted på samme eller en anden af læreruddannelsens praktikskoler efter nærmere aftale i det konkrete tilfælde. En ny bedømmelsespraktik vil være et kortere og mere kompakt forløb end det ordinære, men studieelementerne og dermed grundlaget for bedømmelsen vil være tilnærmelsesvist identiske: En opgave stilles af studierektor - praktikperiode på en praktikskole - dokumentation (portfolio) - ny bedømmelse. Såfremt den studerendes præstation i arbejdet med den fornyede bedømmelsespraktik atter bedømmes Ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte uddannelsen. Studierektor kan i ganske særlige tilfælde, der er begrundet i helbredsmæssige forhold, give den studerende mere end én mulighed for at gå en praktikperiode, der er bedømt Ikke-bestået, om. Klageregler fremgår af Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 11.

31 30 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus Juridiske formuleringer om bedømmelse af praktik Fra bekendtgørelsen Bedømmelse af praktik 52. Den studerendes præstation i praktik skal løbende for hvert studieår, jf. 5, bedømmes med Bestået eller Ikke-bestået, jf Stk. 2. Den studerende skal senest inden udgangen af 4. semester efter studiestart have opnået bedømmelsen Bestået for den del af praktikken, som uddannelsesinstitutionen har tilrettelagt på 1. studieårgang. 53. Hver bedømmelse af praktikken foretages af uddannelsesinstitutionen. Stk. 2. Til brug for bedømmelse af den studerendes forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktik, og om den studerende i forhold til uddannelsens progression har opnået tilstrækkelig kompetence til at anvende praktikfagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. bilag 1, skal uddannelsesinstitutionen modtage en skriftlig, begrundet indstilling 1) fra praktikstedet om, hvorvidt praktikstedet vurderer, at den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever, og 2) fra en eller flere af uddannelsesinstitutionens undervisere, der i relevant omfang har deltaget i forberedelse og efterbehandling af den studerendes praktik, om hvorledes den enkelte underviser finder, at den studerendes præstation bør bedømmes. Stk. 3. Indstillinger efter stk. 2, som er til ugunst for den studerende, skal ved fremsendelse til uddannelsesinstitutionen sendes i kopi til den studerende, som skal have mulighed for at fremkomme med en udtalelse til rektor forud for bedømmelsen. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen nærmere regler om bedømmelse af praktikken, herunder om indhold af og procedure i forbindelse med indstillinger fra praktikstederne og uddannelsens egne undervisere. 54. En studerende, hvis praktik på en årgang er bedømt Ikke-bestået, kan en gang gå praktikperioden om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på et andet praktiksted. Bedømmes en praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat Ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan, hvis ganske særlige grunde taler derfor, give en studerende mere end en mulighed for at gå en praktikperiode, der er bedømt Ikke-bestået, om. Uddannelsesinstitutionen beskriver i studieordningen, hvad der f.eks. kan anses som ganske særlige grunde, og fastlægger i øvrigt den nærmere procedure i forbindelse med praktik, der bedømmes Ikke-bestået.

32 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus 31 Fra studieordningen Bedømmelse af praktik Ved Læreruddannelsen i Århus udpeges ved hvert studieårs begyndelse en lærer, der er praktikansvarlig overfor en afgrænset gruppe studerende. Den praktikansvarlige lærer skal varetage opgaver i forbindelse med praktikkens organisation, tilrettelæggelse og gennemførelse i et samarbejde med praktikstedet og Læreruddannelsen i Århus. Den praktikansvarlige lærer har herudover den opgave på grundlag af et samarbejde med undervisere, der varetager undervisningsopgaver i den enkelte studerendes øvrige linjefag, at udarbejde en skriftlig, begrundet indstilling til bedømmelse af praktik. Indstillingen skal redegøre for, hvorledes den studerendes præstation bør bedømmes ud fra den forberedelse og efterbehandling af praktikken, som finder sted på Læreruddannelsen i Århus. Praktikstedets ledelse og den praktikansvarlige lærer indstiller til bedømmelse uafhængigt af hinanden. Alle indstillinger foretages på et af Læreruddannelsen i Århus udarbejdet bedømmelsesskema. Udfyldte bedømmelsesskemaer skal være Læreruddannelsen i Århus i hænde primo april hvert studieår. I henhold til Bekendtgørelsens 53, stk. 3 skal endelige indstillinger, der er til ugunst for den studerende, forelægges den studerende til udtalelse. Den studerende gives en frist på 14 dage til at fremkomme med en udtalelse. Studierektor afgør herefter, om den studerende bedømmes til at bestå eller ikke-bestå praktik i det pågældende studieår. Studierektor kan i ganske særlige tilfælde, der er begrundet i helbredsmæssige forhold, give den studerende mere end én mulighed for at gå en praktikperiode, der bedømt ikke-bestået om jævnfør bekendtgørelsens 54, stk. 2. Klageregler fremgår af Bekendtgørelsens kapitel 11.

33 32 praktikbedømmelse VIA University College Læreruddannelsen i Århus Kilder Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Studieordning 2010, VIA University College, Læreruddannelsen i Århus 2010 Praktikhåndbog, VIA University College, Læreruddannelsen i Århus 2010 Alt om SKOLEPERIODEN, VIA University College, Læreruddannelsen i Århus Praktikportfolio; Temahæfte, VIA University College, Læreruddannelsen i Århus 2010