STUDIEPLAN INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER
|
|
- Mikkel Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STUDIEPLAN INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER
2 STUDIEPLAN FOR GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER 22. juni 2007 (TK)/ version 2 af 28. august 2007 Forbehold for ændringer INDHOLD GENERELT OM STUDIET Generelt om studiet, ny studieordning 3 Grunduddannelsens studieaktiviteter 2. semester 4 2
3 GENERELT OM STUDIET Grunduddannelsens semester, ny studieordning Grunduddannelsen er bygget op om tre studieelementer: Designprojekter, Designredskaber og Designteori. Designprojekter Designprojektet er det centrale element i uddannelsen. Det er her, du ved at arbejde med konkrete problemer lærer at formulere og analysere designfaglige problemstillinger, formgive samt visualisere og formidle designløsninger. Løsningerne bliver til i en proces, hvor du eksperimenterer og anvender designfagets arbejdsmetoder, redskaber og teknikker. Designredskaber I designredskaber skal du tilegne sig designfaglige redskaber, metoder og teknikker, som skal anvendes i designprojekterne. Designteori Designteori er en metodisk, analytisk disciplin. Den skal sætte dig i stand til at forstå og anvende akademisk analyse og metode. Studiets forløb Grunduddannelsen kvalificerer først og fremmest til at fortsætte studierne på overbygningsuddannelsen, men den giver principielt også mulighed for at søge ud på arbejdsmarkedet. Fra semester er grunduddannelsen bred i sin tilgang mens den fra semester supplerer fokus på almene kompetencer med en begyndende specialisering. Grunduddannelsen adskiller sig fra overbygningen ved relativt stramme rammer om studiet, som ikke tillader praktik, udveksling og linjeskift (kun mod dispensation på semester). Det skal sikre et godt grundlag for videre studier på den mere åbne og fleksible overbygningsuddannelse. Bedømmelse Ved afslutningen af hvert semester gennemføres der normalt en bedømmelse i hvert studieelement. Formålet med bedømmelsen er at dokumentere de kvalifikationer der er erhvervet ved uddannelsen. På grunduddannelsen gennemføres der en bedømmelse i hvert af de tre studieelementer efter hvert semester. Undtaget er designteori, der på 1. og 2. semester bedømmes samlet efter 2. semester. På 6. semester gennemføres der kun bedømmelse af designredskaber og 6. semestereksamensprojekt. På grunduddannelsen bedømmes begge semestrets projekter i designprojekter og bedømmelsen inkluderer også en skriftlig refleksion. Grunduddannelsen semester udløser ved beståelse af samtlige bedømmelser 180 ECTS-points. For at kunne fortsætte på overbygningen, skal den studerende have opnået samtlige 180 ECTS-points. Karakterer Studerende optaget i 2004 eller derefter bliver bedømt med karakter efter 7-trinsskalaen. Karakterer anvendes til bedømmelserne af designteori, designprojekter og 6. semester eksamen på grunduddannelsen. 3
4 Studieaktivitet Studieaktivitet vurderes samlet efter hvert semester. Studieaktiviteten skal godkendes. Godkendes studieaktiviteten ikke to semestre i træk eller tre semestre i alt på hele uddannelsen kan den studerende ikke fortsætte uddannelsen. PROJEKT 2:1 Visuel profilering Kommunikation og identitet Opgaveprojekt liniebunden orientering Indhold Projektarbejdet skal give den studerende en grundlæggende forståelse for det komplekse felt, der sætter rammerne for designløsninger inden for visuel kommunikation. Den studerende skal i løbet af projektperioden opnå en stadig større bevidsthed om, at visuelle udtryk bliver til i og lader sig afkode i en specifik socio-kulturel kontekst, og at det kræver kendskab til denne kontekst at kunne arbejde målrettet med disse koder. Der vil blive introduceret historisk til brandingen, samt til samtidige brandingstrategier. Desuden vil der blive introduceret til storytelling og til den historiske udvikling op igennem det 20. og 21. århundrede, hvor det markedsføringsmæssige fokus i stigende grad er flyttet fra produktets materialitet og funktionalitet til produktets immaterielle værdier. Forholdet mellem kommunikation og identitet er derfor ikke givet én gang for alle, men lader sig definere og redefinere i stadig skiftende kulturelle, sociale, samfundsog markedsmæssige perspektiver. Forløbet rejser spørgsmålet Hvad er visuel identitet? og indledes med en generel introduktion til identitetsbegrebet. Derudover vil der være særlig fokus på grafisk visuel profilering, herunder blandt andet begreberne branding, segmenter, markedsnicher, corporate identity og storytelling. En visuel identitet baseres på grafisk kommunikation gennem logo, farve, skrift og materialer. Der arbejdes videre med kommunikation af den visuelle identitet for at skabe en visuel profil. Projektets arbejdsforløb skal omfatte en metodisk proces inddelt i faser: Indsamling af information Udvikling af idéer Udformning af objekt Fremlæggelse. I forbindelse med projektet tilknyttes en underviser i designteori, som i samarbejde med projektunderviserne og de studerende vil bistå med at sætte designteori i forbindelse med projektet. En struktureret arbejdsmetode er grundlag for en kvalificeret løsning af designprojekter af begrænset omfang og kompleksitet. Den strukturerede arbejdsmetode skal formulere, analysere og begrunde problemstillinger ved brug af kunstneriske og teoretiske forståelser. Der sigtes mod den studerendes viden om og forståelse for grundlæggende arbejdsmetoder i almenhed, og praktisk erfaring i håndteringen af disse i forhold til egen læring. Projektet sigter endvidere mod at øge den studerendes forståelse for de forskellige samfundsmæssige, kulturelle og markedsøkonomiske faktorer, der virker ind på og bestemmer rammerne for den visuelle kommunikation. Den projektnære designteori søger at udvikle de studerendes evne til at argumentere for deres løsninger undervejs i beslutningsprocessen, og dokumentere dette som en integreret del af projektmaterialet. 4
5 Formål i forhold til uddannelsen Udvikling af analytiske processer til en struktureret arbejdsmetode, rettet mod et visuelt og kommunikativt udtryk. Og udvikling af den studerendes færdigheder i at anvende manuelle og digitale kommunikationsformer og redskaber, således der samtidig udvikles kompetencer i at håndtere et problemløsningsforløb. Den projektnære designteori sigter mod, at den studerende på et grundlæggende niveau kan forstå, vurdere og reflektere over teorier og metoder i relation til problemløsning inden for design i almenhed. Endvidere at den studerende kan analysere og vurdere teoretiske problemstillinger med henblik på at træffe og begrunde alment designfaglige beslutninger. Holdundervisning med undervisere og to temaansvarlige. Ved start udleveres plan for perioden. Opgavens løsning præsenteres på holdene. Hele aktiviteten dokumenteres i en mappe. Mappen skal indeholde løsning samt dokumentation for processen (skitser m.m.). Mappen forsynes med overskrifter der kort beskriver hvor vi er i aktiviteten, hvad vi skal se på og hvordan. Digitale processer og evt. digitale løsninger skal yderligere dokumenteres gennem print. Endvidere skal mappen indeholde en skriftlig refleksion for projektperioden (Studieordningen 36 og formkrav 47). Semestermapper til bedømmelse af 2. semester afleveres juni 2008, nærmere tid og sted følger. Ved alle bedømmelser fra 1. til og med 5. semester foretages bedømmelse i designprojekter på baggrund af en mappe. På Institut for Produkt arbejdes ikke med projektmappper, hvorfor projekterne på 4. og 5. semester afleveres i form af et produkt. Bedømmelsen i designprojekt for 2. semester, som ligger i juni, foretages med ekstern censur på skolen. Semesterets to projekter bedømmes og skal begge bestås for at udløse de 14 ECTS-point, som opnås ved bestået designprojekt på 2. semester. Krav til godkendelse af studieaktivitet: Tilstedeværelse og deltagelse i introduktioner, vejledninger, præsentationer, m.m. i følge plan for perioden. Kursusansvarlige og undervisere Jens Kruse (tema- og kursusansvarlig for projekt), Julie Sommerlund og Anne- Louise Sommer (tema- og kursusansvarlig for teori), Charlie Meaker, Eskil Hauchrog, Jens-Peter Kellermann, Nanna Herstad. Uge 6-9, (4-8/2 fælles orienteret /2 linie orienteret). 4/2 fælles introduktion i Festsalen. Der udleveres plan over perioden. 2. semesters lokaler i Bygning B. 5
6 FARVE 1-2 Farveregistrering og farveorden, farveudtryk Designredskaber Indhold I Farve 1 registreres, sorteres, analyseres og kommunikeres et farveområde. I Farve 2 analyseres, bearbejdes og udformes farveudtryk. Arbejdet ordnes og formidles gennem brug af farveterminologi. Formidlingen af idéer, analyser og deres bearbejdning anvender digital opsætning. Det forventes, at der opnås et fælles grundlag for forståelse af farveorden. Det forventes, at der opnås et fælles grundlag for farvekommunikation. Det forventes, at der opnås et fælles grundlag for visuel udformning af farveudtryk. Der forventes et grundlæggende kendskab til forudsætninger for farvekomposition. Formål i forhold til uddannelsen Redskaber til viden, forståelse og færdighed i at vurdere teorier og metoder i relation til almen farveregistrering, farveorden, farvekommunikation og farveudtryk samt beherske formgivning af problemstillinger i relation til dette på et grundlæggende niveau. Holdundervisning med fire undervisere. Ved start udleveres plan for perioden. Hele arbejdsprocessen fremlægges og dokumenteres i en mappe, som afleveres ved periodens slutning. Digitale processer og evt. digitale løsninger skal printes ud. Designredskaber bedømmes af holdets underviser på baggrund af dokumenteret aktivitet. ECTS-point udløses efter bedømmelsen bestået for samtlige designredskabsaktiviteter i semestret. 2. semesters samlede designredskaber udløser 9 ECTS-point. Krav til godkendelse af studieaktivitet: Tilstedeværelse og deltagelse i introduktioner, vejledninger, præsentationer, m.m. i følge plan for perioden. Kursusansvarlige og undervisere Eskil Hauchrog (kursus- og opgaveansvarlig), Birgitte Greve, Else Kallesøe, Peter Mackeprang. Farve 1: Uge 11, 2008 (10-14/3). Farve 2: Uge 13-14, 2008 (27/3-2/4). 2. semesters lokaler i Bygning B. 6
7 VÆRKSTEDSKURSER Valgfri orientering Designredskaber Indhold Kørekortkurser på et grundlæggende niveau. Periodens værksted er valgfri. Den studerende skal kunne håndtere at arbejde på et værksted hvor vedkommende har haft kursus, med henblik på at benytte udvalgte maskiner og funktioner ud fra kursets karakter. Formål i forhold til uddannelsen Den studerende skal vise grundlæggende viden, forståelse og færdighed for selvstændigt at kunne arbejde på et værksted med respekt for værkstedets maskiner og funktioner. Værkstedskursus. Den studerende skal efterfølgende vise grundlæggende viden, forståelse og færdighed for selvstændigt at kunne arbejde på et værksted med respekt for værkstedets maskiner og funktioner. Designredskaber bedømmes af holdets underviser på baggrund af dokumenteret aktivitet. ECTS-point udløses efter bedømmelsen bestået for samtlige designredskabsaktiviteter i semestret. 2. semesters samlede designredskaber udløser 9 ECTS-point. Den studerende skal kunne håndtere at arbejde på et værksted hvor vedkommende har haft kursus, med henblik på at benytte udvalgte maskiner og funktioner ud fra kursets karakter. Kursusansvarlige og undervisere Martin Pingel, Eskil Hauchrog (kursusansvarlige). Undervisere på værkstederne. Uge 10, 2008 (3-6/3). Se opslag på intranettet om udbud, holdinddeling og holdplacering. FORMKONSTRUKTION Volumen og rum Designredskaber 7
8 Indhold Opgaven er at opnå en grundlæggende forståelse for, hvad rumlig form er. Arbejdet har 3 dele: at skabe form ved eksperimenter, at forstå form ved analyse, at kommunikere forståelsen ved at tegne og sætte ord på. Arbejdet skal vise en innovativ tilgang til formgivning og forståelse for og evne til at analysere rumlige formers udtryk og anvendelse i begrebslig kontekst. Formål i forhold til uddannelsen Kurset sigter mod at give introducerende viden, forståelse og færdigheder i forskellige metoder til at skitsere rum og former og kommunikere dem til andre; og at en studerende opnår kompetence til at bidrage til samarbejdsrelationer. Holdundervisning med fire undervisere. Ved start udleveres plan for perioden. Hele arbejdsprocessen fremlægges og dokumenteres i en mappe, som afleveres ved periodens slutning. Digitale processer og evt. digitale løsninger skal printes ud. Designredskaber bedømmes af holdets underviser på baggrund af dokumenteret aktivitet. ECTS-point udløses efter bedømmelsen bestået for samtlige designredskabsaktiviteter i semestret. 2. semesters samlede designredskaber udløser 9 ECTS-point. Krav til godkendelse af studieaktivitet: Tilstedeværelse og deltagelse i introduktioner, vejledninger, præsentationer, m.m. i følge plan for perioden. Kursusansvarlige og undervisere Nanna Herstad, Jens-Peter Kellermann (kursus- og opgaveansvarlige), Charlie Meaker, Eskil Hauchrog. Uge 15-16, 2008 (7-9/4 og 14-17/4). 2. semesters lokaler i Bygning B. DESIGNTEORI Æstetikhistorie & Æstetikteori Indhold Kurset lægger sig i forlængelse af 1. semesters designteoretiske og designhistoriske overblik og breder perspektivet lidt ud til en introduktion af begrebet æstetik. Den første forelæsning vil præsentere begrebet generelt som filosofisk og politisk redskab, og give eksempler på, hvordan æstetikteoretiske problematikker stadig er dominerende i den aktuelle kulturdebat. De 8
9 efterfølgende forelæsninger vil give en historisk oversigt over de vigtigste positioner i æstetiskbegrebets udvikling, fra antikkens mimesis-begreb, over romantikkens kunstæstetik og til avantgardens æstetiske modkultur. Omdrejningspunktet vil være at tydeliggøre hvordan kunst, kunsthåndværk og design er praktikker der vokser ud af et fælles tankegods, og vise hvordan det er forholdet til æstetikbegrebet, der dels adskiller, dels sammensmelter dem. Her trækkes der tråde tilbage til 1. semesters designhistoriske oversigt. Der vil foreligge et kompendium med tekster til kurset. Til hver forelæsning skal der læses en eller flere tekster af et omfang på i alt ca. 20 sider. Teksterne er fortrinsvist på dansk, enkelte på engelsk. Det forventes, at læsegrupperne fra 1. semester bruges aktivt til at diskutere både teksterne og forelæsningernes indhold. I slutningen af semesteret afholdes en eksamensforberedende workshop med deltagelse af teoriundervisere fra 1. og 2. semester. Workshoppen skal ses i forlængelse af 1. semesters studieintroducerende forløb og leder op til den fælles bedømmelse. I forbindelse med workshoppen vil de 3 bedømmelsesemner blive offentliggjort og vi vil give gode råd i forbindelse med konkrete udarbejdelser af problemformuleringer, indkredsning af emner og litteratursøgning. Kursets mål er at give den studerende indsigt i grundlæggende æstetikteoretiske problematikker og forståelse for de filosofiske og politiske diskurser, der ligger bag formmæssige spørgsmål. Det forventes, at den studerende opnår en bevidsthed om kulturelle praktikkers historiske betingethed og kan skelne mellem de mest grundlæggende positioner. Formål i forhold til uddannelsen Kurset er et grundlæggende introducerende kursus, der giver den studerende en indledende, nuanceret forståelse for æstetikbegrebets betydning i et kulturelt felt i almindelighed, og for design i særdeleshed. Kurset er andet trin i den gradvise raffinering, der finder sted på grunduddannelsen, af den studerendes evne til på metodisk grundlag at reflektere over designfaget, formgivningen og designprocessen. Æstetikhistorie & Æstetikteori ligger i forlængelse af 1. semesters kursus Designhistorie & Designkultur (efteråret 2007) og afsluttes med en fælles bedømmelse. Kurset består af seks 2-timers forelæsninger for hele 2. semester. Derudover holdes en eksamensforberedende workshop ved kursets afslutning. Pensum danner sammen med pensum fra 1. semesters designteorikursus Designhistorie & Designkultur grundlag for bedømmelsen i designteori ultimo april Bedømmelsen i designteori efter 2. semester er en bunden, skriftlig 8-dageshjemmeopgave, hvor den studerende individuelt eller i en gruppe på op til 4 studerende besvarer et ud af 3 stillede spørgsmål. Opgaven bedømmes med karakter og ved ekstern censur, se Studieordningens 30, stk Godkendelse af studieaktivitet forudsætter aktiv deltagelse. 9
10 Undervisere og kursusansvarlig Louise Mazanti (kursusansvarlig) Per Galle Uge 13: Tirsdag d. 25. og onsdag d. 26. marts Uge 14: Torsdag d. 3. og fredag d. 4. april Uge 15: Torsdag d. 10. og fredag d. 11. april Alle dage kl Der er afsat tid til, at de studerende på egen hånd læser og diskuterer pensumteksterne i læsegrupperne. Bedømmelsesforberedende workshop: Mandag d. 21. april kl Festsalen PROJEKT 2:2 Materiale, funktion, form Produkt og materiale Opgaveprojekt valgfri orientering Indhold Den studerende skal gennem iagttagelser og studier af naturens fænomener, få indsigt i de muligheder naturen kan byde på som inspirationsgivende udgangspunkt i et designprojekt. Der skal idéudvikles og udformes produkter ved hjælp af undersøgelser og analyser af materiale, funktion og form. Den opnåede forståelse skal vises gennem arbejdet med den indhentede indsigts principper. I forbindelse med projektet tilknyttes en designteorilærer, som i samarbejde med projektunderviserne og de studerende vil bistå med at sætte designteori i forbindelse med designprocessen. At udvikle den studerendes evne til at udnytte designfagets materialer og teknikker. At udvikle den studerendes teoretiske analysearbejde via kendskab til designfagets kunstneriske og videnskabelige fundament samt et designhistorisk overblik. At forstå og have færdigheder i at idégenerere og udvikle produkter ud fra undersøgelser, analyser og eksperimenter med materiale, funktion og form. Der anvendes en proces bestående af fire faser. Den projektnære designteori søger at udvikle de studerendes evne til at argumentere for deres løsninger undervejs i beslutningsprocessen, og dokumentere dette som en integreret del af projektmaterialet. Formål i forhold til uddannelsen At den studerende håndterer undersøgelserne i et designprojekt gennem at strukturere en proces der omfatter teori, metode og praksis. At den studerende selvstændigt formulerer analyser og begrunder og argumenterer for en teoretisk og kunstnerisk udformet problemstilling. Den projektnære designteori sigter mod at bidrage til, at den studerende på et grundlæggende niveau kan forstå, vurdere og reflektere over teorier og metoder i 10
11 relation til problemløsning inden for design i almenhed. Endvidere at den studerende kan analysere og vurdere teoretiske problemstillinger med henblik på at træffe og begrunde alment designfaglige beslutninger. Holdundervisning med fire undervisere og to temaansvarlige. Ved start udleveres plan for perioden. Opgavens løsning præsenteres på holdene. Hele aktiviteten dokumenteres i en mappe. Mappen skal indeholde løsning samt dokumentation for processen (skitser m.m.). Mappen forsynes med overskrifter der kort beskriver hvor vi er i aktiviteten, hvad vi skal se på og hvordan. Digitale processer og evt. digitale løsninger skal yderligere dokumenteres gennem print. Endvidere skal mappen indeholde en skriftlig refleksion for projektperioden (Studieordningen 36 og formkrav 47). Semestermapper til bedømmelse af 2. semester afleveres juni 2008, nærmere tid og sted følger. Ved alle bedømmelser fra 1. til og med 5. semester foretages bedømmelse i designprojekter på baggrund af en mappe. På Institut for Produkt arbejdes ikke med projektmappper, hvorfor projekterne på 4. og 5. semester afleveres i form af et produkt. Bedømmelsen i designprojekt for 2. semester, som ligger i juni, foretages med ekstern censur på skolen. Semesterets to projekter bedømmes og skal begge bestås for at udløse de 14 ECTS-point, som opnås ved bestået designprojekt på 2. semester. Krav til godkendelse af studieaktivitet: Tilstedeværelse og deltagelse i introduktioner, vejledninger, præsentationer, m.m. i følge plan for perioden. Kursusansvarlige og undervisere Else Kallesøe (tema- og kursusansvarlig for projekt), Per Galle (tema- og kursusansvarlig for teori), Charlie Meaker, Rasmus Fenhann, Jens-Peter Kellermann, Nanna Herstad. Uge 18-22, 2008 (2-30/5 fælles orienteret). 2/5 fælles introduktion i Festsalen. Der udleveres plan over perioden. 2. semesters lokaler i Bygning B. 11
ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.
ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...
Læs mereSTUDIEPLAN 2006-07 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 4.-6. SEMESTER OVERBYGNINGS-UDDANNELSEN 7.-10. SEMESTER
STUDIEPLAN 2006-07 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 4.-6. SEMESTER OVERBYGNINGS-UDDANNELSEN 7.-10. SEMESTER 1 STUDIEPLAN 2006-07 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN INDHOLD GENERELT OM STUDIET Grunduddannelsens
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereBørne- og ungdomslitteratur
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs merePraktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014
Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereStudieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen
Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fredericia Periode 5 Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Maj 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereSTUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER
STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi Gælder for studerende indskrevet pr.
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 På 5. og 6. ester ændres forløbet, og enkelte discipliner har også fået
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk
Læs merePorte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K
Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som
Læs mereStudieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mere1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereSTUDIEPLAN 2006-07 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 4.-6. SEMESTER OVERBYGNINGS-UDDANNELSEN 7.-10. SEMESTER
STUDIEPLAN 2006-07 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 4.-6. SEMESTER OVERBYGNINGS-UDDANNELSEN 7.-10. SEMESTER 1 STUDIEPLAN 2006-07 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN INDHOLD _ GENERELT OM STUDIET Grunduddannelsens
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs merePædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereStk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik
25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 og senere Rettelserne er markeret med understregning. B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereStudieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard
Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere 6 Bacheloruddannelsens centrale fag eksamensoversigt
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereFortællinger og genrer
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereFagbeskrivelse. 09.09.14 Engelsk fagtitel Design Project/Teamwork Fagansvarlig Peter Barker Sprog Engelsk Fagnummer KI1DT--KME
Page 1/1 Designprojekt/Teamwork Industrielt design, 1. år Designprojekt 10 09.09.14 Design Project/Teamwork Peter Barker Engelsk KI1DT--KME I dette forløb vil de studerende lære om værdien og relevansen
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereBestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen
Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs merePeqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling
Læs mereLæringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske
Læs mereFørsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner
Førsteårsprøven 2015 Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Projektbeskrivelse Formål Som afslutning på første studieår skal I gennemføre et tværfagligt projektforløb, der skal afspejle væsentlige
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
Læs mereValgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst
Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereBeskrivelse af prøve efter modul 4
Modulprøve: Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve efter modul 4 skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i alle modulets fag og studieelementer Gennemførelse af et lille
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereUddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009
2009 Uddannelsesplan Kværs Tørsbøl Børnegård Marts 2009 Velkommen til Kværs Tørsbøl Børnegård! Med denne uddannelsesplan vil Kværs Tørsbøl Børnegård gerne byde DIG velkommen. Vi håber at kunne give dig
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereMBA PÅ AALBORG UNIVERSITET
Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereDatamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011
Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle version 1 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereProjektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag
Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015
Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mereLokal undervisningsplan
Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede
Læs mereSTUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 6. SEMESTER
STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 6. SEMESTER STUDIEPLAN 2007-08 6. SEMESTER 22. juni 2007 (TK)/ version 2 af 28. august 2007 Forbehold
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 På 5. og 6. ester ændres forløbet, og enkelte discipliner har også fået justeret
Læs meref. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.
Rettelsesblad til Studieordning for Tilvalgsuddannelsen i webkommunikation 2015 Gælder kun for studerende indskrevet pr. 1. september 2015 og kun for undervisning i foråret 2016 26. It-pædagogik udgår
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF og VUC Fredericia HF Design C Klavs Moltzen
Læs mereStudieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015
Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet
Læs mereModulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.
2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og
Læs mereHA(jur.)-studiet 2012
HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...
Læs mereMinor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring
Minor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Institut for Kunst, Skrift og Forskning Godkendt den 18.
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereBilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau
Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 9220 Aalborg Ø Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bilag: 3a: Informations- og kommunikationsteknologi i humanistisk informatik
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereSTUDIEPLAN FOR UDDANNELSEN TIL RIDEPÆDAGOG VED PÆDAGOGUDDANNELSEN NYKØBING F.
STUDIEPLAN FOR UDDANNELSEN TIL RIDEPÆDAGOG VED PÆDAGOGUDDANNELSEN NYKØBING F. Indhold Indledning... 3 Velkommen til Pædagoguddannelsen med speciale i ridning.... 3 Optagelseskrav... 3 Optagelseskrav for
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSTUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015
STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015 HVAD ER ET STUDIERETNINGSPROJEKT? En skriftlig opgave i typisk to fag Du skal tage udgangspunkt i et studieretningsfag på A-niveau, og det skal du kombinere med et andet
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Revideret med ændringer gældende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni, skoleåret 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science HTX Design
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereAT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever
AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereBeskrivelse af prøven efter modul 9
Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,
Læs mere