Individuel terapi eller parterapi til behandling af depression?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Individuel terapi eller parterapi til behandling af depression?"

Transkript

1 Individuel terapi eller parterapi til behandling af depression? Jannie Kildested. Indhold: Første del: forskning 1. Indledning. 2. Forskning i sammenhængen mellem depression og ægteskabelig tilfredshed. 3. Ægteskabelig tilfredshed påvirker depressionen. 4. Depression påvirker den ægteskabelige tilfredshed. 5. Parterapi kan behandle depression. 6. Hvordan virker behandlingen? 7. Hvornår bør man overveje parterapi til behandling af depression? Anden del: Imagoterapi mod depression herunder kliniske observationer. 1. Indledning. 2. Selvhad. 3. Livfuldhed. 4. Bearbejdning af barndommens sår. 5. Rekonstruktion af billedet af partneren og korrigerende oplevelser. Tredje del. 1. Implikationer for fremtiden. Litteraturliste 1

2 Første del: forskning Indledning Denne artikel behandler spørgsmål om, hvorvidt depression behandles bedst med individuel terapi eller parterapi. Da der jo er mange depressive mennesker, der ikke er i et forhold, beskæftiger artiklen sig ikke direkte med disse. Depression er for nylig kommet med i sygesikringsordningen. Emnet er derfor højaktuelt. Som Imagoterapeut og projektleder for et af statens 12 projekter med forebyggende behandling af skilsmisse har jeg ofte behandlet par, hvor den ene eller begge havde en depression. Som psykolog med ydernummer har jeg ofte også deprimerede i individuel behandling. Artiklen indeholder tre dele; 1) gennemgang af den vigtigste forskning på området, 2) forskning og overvejelser omkring hvad der er depressionens kerne og 3) kliniske observationer og tanker omkring hvilke konkrete behandlingstiltag, der kunne være formålstjenstlig mod depression i parterapien. Men hvorfor arbejde med parterapi, når den individuelle terapi virker godt? For det første er der en meget vigtig faktor at tage i betragtning, når man taler om depression; risikoen for tilbagefald. For år tilbage så man mere på depression som et akut enkelt-episodisk fænomen ligesom blindtarmsbetændelse. Men nu anser man det mere for at være en kronisk sygdom med episodiske anfald hvilket kunne sammenlignes med astma (Coyne 2001). Den individuelle terapi hjælper på den akutte depression, men i 50 % af tilfældene får den tidligere deprimerede et tilbagefald, og hvis der allerede har været to perioder med depression er der % risiko for tilbagefald (Segal 2002). I en nyere metaanalyse omtalt af T. Nielsen i Psykolog Nyt (2007) konkluderer man, at mens kognitiv terapi kan hjælpe % af angstpatienser til en væsentlig forbedring, er det kun ca. halvdelen af patienter med depression, der vil opnå så stor en forbedring, at man med rimelighed kan tale om vedvarende helbredelse. Det er derfor væsentligt at finde en behandling, der også forhindrer eller forebygger tilbagefald i fremtiden. For det andet er der noget, der tyder på, at nogle i den akutte fase er bedst hjulpet med en kombination af individuel og parterapi, mens andre er bedst hjulpet med parterapi (se uddybning senere). Siden midt i 1980 erne er der lavet en del forskning på området. Den er dog ikke så omfattende som man kunne ønske sig. Der mangler stadig mere forskning med randomisering, kontrolgruppe, sammenligning af forskellige former for parterapi i forhold til forskellige former for individuel terapi og med effektmålinger et stykke tid (gerne et helt år eller mere) efter afslutning af terapien. 2

3 Forskning i sammenhængen mellem depression og ægteskabelig tilfredshed. Noget af det, der lavet en del undersøgelser på, er sammenhængen mellem et utilfredsstillende ægteskab og forekomsten af depressive symptomer. Det er en almindelig accepteret sammenhæng. I en metaanalyse af 26 undersøgelser, som indbefatter 3700 kvinder og 2700 mænd, konkluderes det, at der er en medium til stor effekt størrelse og at effekten - og det vil sige sammenhængen - er stærkere for kvinder end for mænd. Det konkluderes også i samme artikel efter en metaanalyse af 10 undersøgelser, at der ses en tendens til en sammenhæng mellem et utilfredsstillende ægteskab og en depressiv diagnose. Dette resultat er dog mere usikkert især p.g.a. mangel (kun 10) på undersøgelser (Whisman 2001). Disse resultater siger dog ikke noget om kausaliteten i sammenhængen; er ægteskabet utilfredsstillende, fordi den ene (eller begge) har en depression/depressive symptomer, eller har den ene en depression/depressive symptomer, fordi ægteskabet er dårligt. Eller går den evt. begge veje? I en gennemgang af forskningen på dette område konkluderer Whiffen (2005), at den går begge veje. I denne gennemgang nævner hun en undersøgelse af Karney, der viser nøjagtig samme effektstørrelse, når der undersøges på, hvor meget depressive symptomer influerer på ægteskabelig lidelser/vanskeligheder og omvendt. Lad os se på den ene sammenhæng først. Ægteskabelig tilfredshed har indflydelse på depression Der er evidens for, at ægteskabelig lidelse/vanskeligheder forhøjer risikoen for en episode af depression og forudsiger tilbagefald. En undersøgelse af Hooley og Teasdale (1989) viser at den bedste parameter til forudsigelse af tilbagefald hos tidligere deprimerede, var deres opfattelse af, at deres ægtefæller var kritiske overfor dem. Andre undersøgelser har vist, at kvinders selvværd bliver påvirket negativt af ægteskabelige belastninger 1 ), og at et lavt selvværd sætter dem i risikogruppen for at udvikle depression (Whiffen 2005). Depression påvirker den ægteskabelige tilfredshed. Ifølge Whiffen (2005) er der evidens for at depressivt humør er smitsomt både blandt fremmede og blandt værelseskammerater på kollegier. Han resonerer derefter at ægtefæller må være særligt sårbare i forhold til at blive smittet. I en undersøgelse af folk over 65 år blev det påvist, at hos især de par som var følelsesmæssige tætte var der en højere grad af følelsesmæssig overensstemmelse mellem parterne. Det vil sige, at hvis den ene var deprimeret, var der en signifikant højere mulighed for, at den anden i parforholdet også var deprimeret, når parret var defineret som følelsesmæssig tætte. Der er tilsyneladende ingen, der til dato har undersøgt, hvad der er de medierende variable (Whiffen 2005). 1 defineret som en følelse af manglende accept af ægtefællen, en følelse af at ægteskabet manglede gensidighed og frustration i forhold til rolleforventninger. 3

4 Parterapi kan behandle depression. Flere undersøgelser viser, at parterapi er lige så effektiv mod depression som individuel terapi, men at parterapien samtidig bevirker, at parret har mindre relationelt stress, hvori mod individuel terapi ikke virker på ægteskabelig utilfredshed (Gupta, Coyne og Beach 2003, Beach og Gupta 2005, Barbato og D Avanzo 2008, Gilliam og Cottone 2005). Den mest undersøgte parterapi mod depression er adfærds-parterapi (Behavioral Marital Therapy = BMT). Deres fokus i terapien er kort sagt at forøge nærhed og reducere konflikt i parret ved at øge omsorgsfuld adfærd og forbedre færdigheder i kommunikation og problemløsning. Beach og O Leary har lavet nogle af de mest veludførte undersøgelser på området i USA. Den bedste undersøgelse har til forskel fra de fleste andre undersøgelser også randomisering af parrene. De placerede 45 par hvoraf den ene i parret var diagnosticeret med svær depression eller dystymi 2 tilfældigt i tre grupper: 1) BMT behandling, 2) individuel kognitiv terapi og 3) venteliste/kontrolgruppe. Denne undersøgelse og en senere undersøgelse af samme forskere samt en undersøgelse af Jacobsen et. al. fandt alle samme resultat: BMT og individuel kognitiv terapi var lige effektive i at reducere de depressive symptomer i sammenligning med kontrolgruppen. I forhold til parforholdstilfredshed var BMT langt bedre end individuel kognitiv terapi. Ved followup et år efter holdt resultatet stadig (Gupta, Coyne og Beach 2003 og Cordova og Gee 2001). Beach foreslår efter at have udført en statistisk test på de medierende variable, at det er BMT s evne til at skabe grobund for ægteskabelig tilfredshed, der hjælper mod depressionen, og at det derfor vil være hjælpsomt med enhver parterapi, der forbedrer ægteskabelig tilfredshed (Beach 2001). Også kognitiv parterapi har været undersøgt, og her har man overordnet set fundet de samme resultater. Teichman, Bar-El, Shor, Shirota og Elizur i USA har sammenlignet individuel kognitiv terapi med kognitiv parterapi og fundet, at i det lange løb (ved 6 og 12-måneders follow-up) virker begge behandlinger lige godt mod depression, men resultaterne peger også på, at den kognitive parterapi opnår forbedringerne tidligere i forløbet end den individuelle terapi (Cordova og Gee 2001). I denne undersøgelse mangler der en kontrolgruppe. Desværre undersøgte de heller ikke på den parameter, der hedder ægteskabelig utilfredshed. Emanuels-Zuruveen har først i 90 erne lavet en omtalt undersøgelse fra vores kontinent i Holland, hvor man undersøger depressive, der opsøger behandling. 52,9 % havde også ægteskabelige problemer. Disse blev tilfældigt delt op i to grupper; en gruppe fik individuel terapi efter Lewinsohns adfærdsterapeutiske og Becks kognitive adfærdsterapeutiske tilgang. En anden gruppe 2 definition ifølge Gads psykologi leksikon: en langvarig måske kronisk tilstand karakteriseret ved nedtrykt og irritabel sindsstemning 4

5 fik parterapi bestående af kommunikationstræning og problemløsningstræning. Der deltog 13 (par) i parterapien og 14 i den individuelle terapi, som alle fik 16 enkelt timers terapi med en uges mellemrum. Resultaterne viste, at begge grupper havde signifikant forbedret stemningsleje og tilhørende adfærd og kognition. Dem, der fik parterapi, havde foruden dette også en signifikant forbedring af deres parforhold; de var mere tilfredse med kvaliteten af forholdet, og kommunikationen var forbedret, og graden af udtrykt emotion var reduceret (Emanuels-Zuruveen 1996). Der var ingen kontrolgruppe. Desværre blev der heller ikke lavet en sammenlignende follow-up undersøgelse. Dette er netop vigtigt i forhold til at få en idé om, hvad der evt. bedst forbygger tilbagefald. Antallet af deltagere er heller ikke så stort der er nærmest tale om et pilotprojekt. Samme forskere lavede i 1997 en anden undersøgelse, hvor de forsøgte sig med ægtefælle-hjulpen kognitiv terapi. Ægtefællen deltog i alle sessioner og arbejdede sammen med den depressive for at udvikle strategier til at håndtere depressionen. Man arbejdede ikke specifikt på at forbedre ægteskabet. Man sammenlignede så individuel kognitiv terapi og ægtefællehjulpen kognitiv terapi. Ingen af behandlingsformerne havde nogen effekt på ægteskabelig tilfredshed. De var begge lige gode til behandlingen af selve depressionen (Gupta, Coyne og Beach 2003). Også et interessant pilotprojekt af Foley, Rounsaville, Wiessman, Sholomaskas og Chevron i USA skal nævnes her. En særlig behandlingsform kaldet interpersonel psykoterapi har undersøgt behandlingseffekt med henholdsvis individuel interpersonel psykoterapi (IPT) og par-interpersonel psykoterapi (IPT-CM) på depression. ITP fokuserer på 5 områder: kommunikation, intimitet, opretholdelse af grænser, lederskab og opnåelse af socialt passende mål. 18 par med depression, som tilskrev depressionen deres dårligt fungerende forhold blev tilfældigt fordelt i de to behandlingsgrupper. Resultaterne viste at hvad angik behandlingen af depressionen var der ingen forskel på de to behandlingsgrupper. Men med hensyn til ægteskabelige vanskeligheder havde IPT- CM-gruppen signifikante større forbedringer end IPT-gruppen (Cordova og Gee 2001). Dette synes jeg er særlig interessant, fordi man godt kunne tænke, at man lige vel kunne behandle depressive med individuel terapi, hvis denne havde fokus på det relationelle og stadig få en positiv effekt på ægteskabet. Denne undersøgelse peger ikke i den retning. Men også dette må undersøges grundigere. I et lovende pilotprojekt udført af bl.a. Susan Johnson undersøgte man effekten af emotionfokuseret parterapi (Emotion-Focused Therapy) kontra medicinsk behandling hos 11 par, hvor den ene i parret led af depression. Følelses-fokuseret parterapi er en psykodynamisk form for parterapi. Resultaterne viste, at der ved både tremåneders og seksmåneders follow-up, efter at terapien blev afsluttet, blev ved med at være forbedringer hos de, der havde modtaget parterapi, hvorimod de, der 5

6 havde modtaget antidepressiv medicin, holdt sig på samme niveau, som ved afslutningen (Dessaulles, Johnson, og Denton 2003). Her kunne det være interessant, hvis der havde været en gruppe, der havde modtaget individuel EFT, og en anden, der havde fået individuel kognitiv terapi at sammenligne med og evt. en anden form for parterapi også. Der mangler også randomisering. Men pilotprojektet peger på den mulighed, at der ved psykodynamisk parterapi (her den særlige form for parterapi EFT) bliver ved at ske forbedringer i forhold til det depressive efter terapiens afslutning. Dette er rigtig interessant og fortjener at blive gjort til genstand for meget mere forskning. En metaanalyse der i alt indeholder 567 personer og medtager de 7 omtalte undersøgelser beskrevet ovenfor + en ekstra undersøgelse af systemisk parterapi konkluderer ligesom de enkelte undersøgelser, at der ikke er nogen forskel på individuel psykoterapi versus parterapi hvad angår behandlingen af depressionen. Hvad angår ændring af ægteskabelig tilfredshed er parterapi signifikant bedre (Barbato og D Avanzo 2008). Og jeg kunne tilføje at de to interessante pilot projekter - jeg har gengivet ovenfor - tyder på, at det for det første skal være en parterapi, der arbejder på at ændre forskellige parametre i parforholdet det er ikke nok, at ægtefællen bare er til stede. Og for det andet, at partneren skal være til stede det er ikke nok at arbejde med det interpersonelle individuelt. Hvordan virker behandlingen? Ud fra et relationelt synspunkt giver det vældig god mening, at parterapi skulle kunne hjælpe mod depression. Depressionen er formentlig grundlagt i vigtige og dysfunktionelle relationer engang og kan måske derfor også bedst behandles i de vigtigste nuværende relationer? Men hvad består depressionens kerne i? Når jeg spørger efter depressionens kerne, hvad spørger jeg så efter? Symptomer, syndrom, årsager eller de medierende variable? Der er mange niveauer i, hvad depression er. Men for at komme det lidt nærmere: jeg spørger især for at vide, hvad det er, vi skal behandle. Når undersøgelser viser, at parterapi og individuel terapi er lige effektive mod depression, er der så nogle underliggende strukturer, som de to former for terapi begge hjælper på? Eller er det to (eller flere) forskellige underliggende strukturer, der bliver behandlet? Hvis vi ved dette, kan vi arbejde på at optimere behandlingen. Et interessant spørgsmål er, hvorvidt det er den forbedrede kvalitet af parforholdet, der er den medierende faktor i reduktionen af depression. Beach og O Leary (1992) har netop fundet, at ægteskabelige ændringer fungerer som en statistisk mediator mellem behandling og udkomme i parterapi (Gupta, Coyne og Beach 2003). 6

7 Whiffen (2005) konkluderer, at de medierende variable mellem ægteskabelige lidelser/vanskeligheder og depression synes at være 1) neurotisme 3, 2) en forhistorie med seksuelle overgreb i barndommen, 3) usikker tilknytning og 4) søgen efter forsikringer om, at de har værdi og er værd at elske. Hvordan kan vi forstå dette i lyset af foregående afsnit? Man kunne måske forstå det på den måde at nuværende problemer i parforholdet også er bestemt af neurotisme, seksuelle overgreb i barndommen o.s.v. Således at forstå, at Whiffens medierende variable kunne være en uddybning af Beach og O Learys mere generelle fund, at ægteskabelige ændringer er den statistiske mediator mellem depression og ægteskabelige vanskeligheder så de ændringer, der skal til, er på de 4 områder, som Whiffen beskriver. I den forbindelse kunne det være interessant at undersøge, om det er mest effektfuldt, at oplevelserne i barndommen, som har forøget sårbarheden, bearbejdes. Eller om det er parrets måde at forholde sig til den sårbarhed, der er fra barndommen, der mest effektfuldt kan behandles. Eller måske er begge dele vigtig? Det ville være spændende at undersøge, hvad der er de medierende variable. Thomas Nielsen (2002) skelner mellem sårbarhedsfaktorer, udløsende faktorer og vedligeholdende faktorer, når han ser på årsager til depression. Alle tre kan være af biologisk eller psykosocial karakter. Jeg mener, Whiffens faktorer ligger i den kategori, som Nielsen kalder for sårbarhedsfaktorer. Men foruden de 4, Whiffen beskriver, har Nielsen beskrevet flere i samme kategori, og måske med mere nuancerede beskrivelser. Sårbarhedsfaktorer kan både være arv og miljø. Nielsen konkluderer dog, at for gruppen af mennesker med let til moderat unipolare depressioner, som er vores hovedinteresse her, er det tvivlsomt, om arv spiller nogen væsentlig rolle (dette er anderledes for bipolare depressive tilstande og psykotisk depression). Sociale sårbarhedsfaktorer i barndommen, som giver øget risiko for depression senere i livet er: 1) kølige forældre med en hård og kontrollerende disciplin eller at forældrene bruger skamfølelse som opdragelsesmiddel, 2) konflikter og utryghed som følge af forældrenes skilsmisse og tab af forældrekontakt, 3) overgreb (fysiske og seksuelle), og 4) konflikter i hjemmet, når forældrene bor sammen. De psykologiske sårbarhedsfaktorer omfatter vedvarende indre psykiske karakteristika, som optræder før den første depression, og som optræder hyppigere hos dem, som bliver deprimeret, end hos andre. Disse faktorer omfatter 1) neurotisme, 2) afhængighed (følelse af andres sædvanligvis ægtefællens støtte og opmærksomhed for at opretholde et positivt selvbillede), 3) interpersonel sensitivitet (betegner en særlig følsomhed for afvisning og negative reaktioner fra andre mennesker), 4) lav selvtillid eller svingende selvtillid, 5) 3 definition ifølge Thomas Nielsen (2002): almindelig nervøsitet defineret som tendensen til at reagere særlig stærkt med negative følelser ved ubehagelige begivenheder i livet. 7

8 et negativt tankemønster (en tilbøjelighed til at se negativt på sig selv, på den aktuelle situation og på fremtiden) og 6) en negativ attribueringsstil (tilbøjelighed til at forklare negative hændelser som fejl ved sig selv). Man ved ifølge Thomas Nielsen, at udløsende faktorer ofte er tabsoplevelser som f.eks. dødsfald i familien, skilsmisse og arbejdsløshed. Det er dog især hos førstegangsdeprimerede, at man ser en tydelig sammenhæng med udløsende faktorer. Ved anden eller tredje gangs deprimerede er sammenhængen ikke nær så klar. En undersøgelse har vist, at der var flere udløsende faktorer forud for første depression, og at der til gengæld var mere negativ tænkning før anden eller tredje depression. Dette kunne tyde på, at den første depression kan forstærke tendensen til negativ tænkning, sådan at der skal mindre modstand (færre eller mindre belastende udløsende faktorer) til for at få en depression. Undersøgelser har dog ifølge Segal (2002) vist, at tidligere deprimerede mennesker ikke længere har mere negativ tænkning end andre mennesker generelt. Men at hvis de kommer ud for et af de stemningsdyk, der forekommer i alle normale menneskers liv, tager det længere tid for dem at komme igennem dette dyk, og der er risiko for, at den tidligere negative tænkning bliver aktiveret. Andre udløsende faktorer er ifølge Nielsen indtaget medicin. En del medicin, især 1) forskellig medicin mod forhøjet blodtryk, 2) Tamoxifen, som bruges mod brystkræft og 3) benzodiazepiner har vist sig at kunne udløse depression. Ligeledes er det også vist, at ved ophør af indtagelse af psykostimulerende midler som koffein, amfetamin og sågar nikotinplaster kan der udløses depression. Dette kan man måske forstås på den måde, at når man ophører med at tage psykostimulerende midler, vil der typisk opstå et lavere stemningsleje et stykke tid, som så, som beskrevet i foregående afsnit, kunne trigge den tidligere negative tænkning fra den tidligere depression. Under de vedligeholdende faktorer henregner Thomas Nielsen depressiv ruminering, som vil øge adgangen til depressive minder, og det at depressive mennesker ofte får en negativ og passiv adfærd overfor andre, hvilket betyder, at de pårørende reagerer negativt overfor den depressive. Det kan betyde, at den depressive glider dybere ind i depressionen. Den stressende tilstand under en depression kan måske også hos mennesker, som det er påvist hos dyr, medføre neurokemiske forandringer i hjernen. Disse vedligeholdende faktorer kan forstærke og forlænge depressionen længe efter de udløsende faktorer er holdt op med at spille en rolle (Nielsen 2002). Hvordan kan det være, at parterapi og individuel terapi virker lige godt, hvis den medierende variabel i parterapi er et forbedret parforhold, og kvaliteten af ægteskabet ikke bliver påvirket ved den individuelle terapi? Det må skyldes at den individuelle terapi har fokus på nogle af de faktorer, 8

9 der ikke påvirker relationer. Hvilke faktorer er det af dem, vi set på indtil nu? Det må fremtidens forskning vise Hvornår bør man overveje parterapi til behandling af depression? Ifølge Gilliam og Cottone (2005) bør man overveje parterapi til behandling af depression, når: 1) Når klienten er blevet behandlet en gang (succesfuldt) med individuel terapi og får et tilbagefald. 2) Hvis individuel terapi ikke bevirker en bedring i løbet af 3-4 uger, og endelig 3) Hvis der har været parforholdsproblemer / relationelt stress i perioden optil, at depressionen brød ud. Undersøgelser tyder, som tidligere beskrevet, på, at vi kan forvente relationel stress i ca. halvdelen af parforholdene (Emanuels-Zuruveen 1996). Jeg kan til 3) tilføje, at særlig opmærksomhed må rettes mod, om der har været utroskab i parforholdet. En undersøgelse har fundet, at der blandt par, der opsøger parterapi, er forhøjet forekomst af depression, hvor utroskab er en del af problemet. Det bemærkelsesværdige er, at det er den gruppe af individer, der er/har været utro, der har højere forekomst af depressive træk og ikke den gruppe, der er blevet svigtet (Beach, Jouriles og O Leary 1985). Der er diskussion om hvorvidt parbehandling hjælper på depression også i de tilfælde, hvor den depressive fra starten giver udtryk for tilfredshed med sit ægteskab/parforhold. Det ser foreløbigt ud til at en kombination af individuel kognitiv behandling og parterapi virker bedst i de tilfælde også bedre end individuel kognitiv behandling alene (Gupta, Coyne og Beach 2003). 2.del: Imagoterapi mod depression herunder kliniske observationer. Indledende om Imagoterapi Imagoparterapien har vundet stor indpas i Danmark. Imagoterapi kommer fra USA grundlagt af Harville Hendrix og Hellen Hunt. Imagoterapien er en syntese af psykodynamisk, adfærds, kognitiv, systemisk og neuropsykologisk tankegang og behandling. Meget af det arbejde, der gøres i Imagoterapi kan siges at arbejde med kontinuummet mellem depression/tristhed glæde/tilfredshed. Det er på ingen måde min intension at give en fyldestgørende beskrivelse af Imagoterapi kun inspirere i forhold til behandling af depression i parterapi. For en nærmere beskrivelse af Imagoterapi kan henvises til Jette Simons bog; Imago Kærlighedens terapi. En anden parterapiform herhjemme Par-relationsterapi er også ret udbredt og ligger tæt op ad Imagoterapien, som den også udspringer af. For en nærmere beskrivelse af denne se Kirsten Seidenfaden og Piet Draibys bog: Det levende parforhold. Gilliam og Cottone (2005)har peget på, at de parterapier, der er undersøgt indtil nu, ikke har ændret deres behandling til at være en depressionsspecifik behandling, og at hvis de enkelte terapiformer 9

10 gjorde dette, ville der være mulighed for at få endnu bedre resultater. Jeg vil se på hvilke behandlingstiltag i Imagoterapien, jeg har erfaring for hjælper bedst i forhold til depression og se på det i forhold til de medierende variable, der er blevet belyst i 1.del af artiklen. Selvhad I Imagoterapi er der en særlig øvelse, der handler om at identificere negative budskaber fra barndommen. De negative budskaber kan handle om måden at bruge kroppen på eller handlinger (f.eks. lad være med at være så vild), sansemæssig udforskning af verden (f.eks. lad være med at putte det i munden ) måder at tænke og udtrykke tanker på (f.eks. du skal ikke tro du ved mere end mig ), følelser (f.eks.: lad være med at græde ) og på ens kerneselv (f.eks.: du skulle aldrig have været født ). Jeg har tilføjet to kategorier yderligere efter at have observeret disse i klinisk praksis: budskaber på udseende og krop (f.eks.: du trænger til at tabe dig ) og budskaber i forhold til seksualitet (f.eks.: du er for udfordrende ). For mig at se går dette arbejde direkte ind og arbejder med klientens selvværd og søgen efter forsikringer om, at de er værdifulde og værd at elske, som både Whiffen og Nielsen nævner (Whiffen 2005 og Nielsen 2002). En særlig form for terapi, der hedder Selv-verifikations teori har fundet, at de individer, der fungerer bedst både med hensyn til deres følelsesmæssige sundhed og i deres forhold, er dem, der har positive selvopfattelser og har partnere, der bekræfter disse selvopfattelser. De foreslår også, at det er muligt, at man, når man skal ændre et depressiv menneskes selvopfattelse, kan bruge partneren/ægtefællen til at reinforcere en positiv selvopfattelse og dermed intensivere effekten (Katz 2001). Jeg kan her også erindre om, som beskrevet tidligere, at det der bedst kunne forudsige et tilbagefald, var den depressives opfattelse af, at partneren var kritisk over for dem. Det bekræfter og fastholder selvhadet. Dette svarer godt overens med min egen erfaring med Imagoterapi i arbejdet med selvhad. Selve øvelsen går i sin enkelhed ud på at identificere negative budskaber, der er internaliseret, og omformulere disse til de budskaber, personen ville ønske, han eller hun havde fået i stedet. Disse positive budskaber giver partneren til den, der er i fokus (her: den deprimerede). Der ses ofte modstand mod at tage det positive ind, og der arbejdes med at få etableret en modtageplads for det positive. Det intensiverer efter min opfattelse arbejdet, at partneren giver de positive budskaber. Dette kan i øvrigt lige så vel arbejdes med i grupper, hvis den depressive er single. Der er desværre ingen forskning, der har undersøgt, om effekten af denne øvelse er lige så stor i gruppeterapi som i parterapi. Dette ville være et godt fokusområde for fremtidig forskning. 10

11 Livfuldhed Et af de andre centrale omdrejningspunkter i arbejdet med par i Imagoterapi er overordnet at se på, hvilke overlevelsesstrategier der er, og hvad det betyder for parternes evne til at udtrykke deres livfuldhed. En del af arbejdet her kan være i form af ledesætninger (sentense stems), hvilket bruges meget i Imago. Rationalet er, at ledesætninger taler til følelserne og ikke til det mentale. Terapeuten siger starten på en sætning og lader klienten fuldføre den henvendt til partneren, der så evt. spejler den. Eksempler kunne være: En af de ting, jeg føler mig hjælpeløs i forhold til er. De skridt jeg allerede har taget i retning af at opløse depressionen En af de måder jeg kunne hjælpe mig selv på, men som jeg afholder mig fra, er. Hvis min depression kunne tale ville den sige, at.. Det dårlige ved at være glad er Hvis du vidste, hvor meget vrede, jeg har gemt væk indeni mig. Hvis jeg ikke tænkte dårligt om mig selv Den måde jeg begrænser mig selv på er. Det jeg tror du (til partneren) vil glædes over, hvis depressionen opløses Det jeg tror børnene vil glædes over, når depressionen opløses Det du kan se på mig, når depressionen er væk Hvis jeg ikke var bange for at blive forladt, ville jeg Hvis jeg holdt op med at indskrænke mit liv, kunne du se at. Et nyt skridt jeg kan tage som ville gøre mindre plads til depressionen imellem os Hvis jeg ikke havde min depression til at beskytte mig Dette er et udsnit listen er uendelig. Det skal ikke tages som udtryk for, at man bruger alle sætninger til den enkelte klient, men at man bruger den eller de ledesætninger, man finder mest brugbar til lige præcis den klient. Samtidig kan man undersøge, hvilken mening de giver depressionen og hvornår depressionen påvirker eller ikke påvirker deres parforhold. Som det kan ses, er det med dette arbejde muligt at sætte fokus på følelsen af afhængighed, den deprimeredes passivitet, frygt og negative tankemønstre, som også er nogle af de faktorer, der er nævnt som årsagsfaktorer. Bearbejdning af tidlige sår I Imagoterapiens forældre-barn-dialog er det muligt direkte at bearbejde sår fra barndommen, samtidig med at partneren opnår en dybere forståelse for, hvad der har skabt det menneske, de 11

12 sidder overfor. Når der er identificeret et sårbart område (det kunne typisk være via en frustration over partneren, som indeholder de samme følelser, som var svære i barndommen) kan der arbejdes med det i dybden, ved at partneren for en stund indtager rollen, som den forælder (eller signifikante anden), sårbarheden er størst i forhold til. Partneren kunne f.eks. indtage rollen som moderen og bliver guidet af terapeuten til at stille spørgsmål som disse: Jeg er nu din mor, hvordan er det at leve sammen med mig? Hvordan sårer jeg dig allermest? Hvad længes du efter fra mig? Ofte oplever jeg som terapeut begges pludselige forståelse af den sammenhæng, der kan være mellem nu og dengang: det er tit de samme følelser, der er svære dengang som nu og den samme længsel, der var i forhold til mor (eller andre vigtige personer fra barndommen), som nu til partneren. Her kommer jeg særligt til at tænke på Mastersons begreb forladthedsdepression. Med hans ord: En forladthedsdepression symboliserer en reprise af et infantilt drama: barnet vendte tilbage til moderen for at få støtte og opmuntring, men moderen var ikke disponibel eller var ikke i stand til at yde denne støtte og opmuntring. Den anerkendelse og billigelse, som er så afgørende for udviklingen af barnets evner til at udtrykke sig, hævde sig og engagere sig, var der simpelthen ikke. Flere år senere, som voksne, hører disse patienter det samme budskab fra de personer, de selv har udvalgt med henblik på at gentage mønstret. Det er ikke i orden at være det unikke, separate selv, som man virkelig er eller kunne blive. (Masterson 1990 s.72-73). Jeg har ofte selv oplevet par i terapi, hvor der var en udtalt følelse af at blive afvist/forladt af en af forældrene, og at denne følelse går igen i forhold til partneren. Det er også ofte i denne del af arbejdet, at der kommer minder frem om konflikter i barndomshjemmet, om seksuelle overgreb, om skilsmisse og ufølsomme forældre, som er nogle af de faktorer, jeg har refereret Nielsen for tidligere i artiklen. Rekonstruktion af billedet af partneren og korrigerende oplevelser. I Imagoterapi bruges spejling, anerkendelse og empati som en grundmodel i kommunikationen mellem parterne. At blive spejlet (det man har sagt bliver reflekteret tilbage) af partneren opleves ofte af klienten som virkelig at blive hørt og set. Det giver ro og tryghed. Jeg kunne forestille mig, at denne ro og tryghed må være godgørende i forhold til tendens til neurotisme. Jeg forstiller mig desuden, at oplevelser af ægtefællens anerkendelse og empati især er vigtig i depressionsbehandling. Det, der understøtte dette, er den tidligere omtalte medierende variabel; oplevelsen af, at ens partner er kritisk overfor en selv, kan forudsige senere depression. Ligeledes har Nielsen (2002) beskrevet en opdagelsesstil med kølige hårde forældre, som det er nærliggende at tro at anerkendelse og empati er korrigerende i forhold til. Når partneren begynder at give anerkendelse og empati i stedet for evt. kritik og samtidig giver udtryk for sine behov på en 12

13 tilstrækkelig og konstruktiv måde, begynder billedet af partneren (f.eks. som kritisk) at forandre sig. Der er også en værdsættelsesdialog, som jeg bruger særligt i forsamtalen og som hjemmeopgave. Den består i al sin enkelhed af, at hver af dem afslutter sætningen: noget jeg har værdsat ved dig er Jeg beder ofte parret om at mærke deres krop både før og efter for at skærpe bevidstheden om, hvilken betydning partnerens værdsættelse har. Dette er samtidig med til at skabe et nyt billede af partneren. Dette er ligeledes et centralt arbejdsområde. Dette går ind og ændrer den negative tænkning direkte og tilfredsstiller den hunger, der kan være efter at blive set på positivt. 3.del: Sammenfatning og implikationer for fremtiden. Sammenfatning. Der er forskning der viser at der er en sammenhæng mellem depressive symptomer og et utilfredsstillende ægteskab og at påvirkningen går begge veje. Undersøgelser viser, at parterapi er lige så effektiv mod depression som individuel terapi, men at parterapien samtidig bevirker, at parret har mindre relationelt stress, hvori mod individuel terapi ikke virker på ægteskabelig utilfredshed. Noget tyder på at man i terapien er nød til at arbejde specifikt på at forbedre forholdet og at dette ikke kan gøre i individuel terapi partneren er nød til at være til stede. Årsagerne til depressionen kan deles op i sårbarhedsfaktorer, udløsende faktorer og vedligeholdende faktorer. Nogle af de faktorer der anses for at være de vigtigste er; mangel på varme hos forældrene, forældrenes konflikter (om de er skilt eller ej) overgreb, manglende selvværd og en deraf afhængig af andre for at opretholde et positivt selvværd, tilbøjelighed til at give sig selv skyld, når noget går galt og en særlig interpersonel sensitivitet. Man bør overveje parterapi til behandling af depression, når: 1) Når klienten er blevet behandlet en gang (succesfuldt) med individuel terapi og får et tilbagefald. 2) Hvis individuel terapi ikke bevirker en bedring i løbet af 3-4 uger, og endelig 3) Hvis der har været parforholdsproblemer / relationelt stress i perioden optil, at depressionen brød ud. Herunder særlig ved utroskab. Imago terapien tilbyder generelt en form for parterapi, hvor der både arbejdes med kommunikationen i parforholdet, men også går dybere end dette, idet den også kan bearbejde barndommens sår. Imagoterapien kan rettes specifikt mod behandling af depression, og antages det, gøres mere effektiv, hvis man arbejder med øvelserne omkring selvhad, begrænsninger i udfoldelse af livfuldhed og rekonstruktion af billedet af partneren. 13

14 Implikationer for fremtiden 1) Øget opmærksomhed på tilstedeværelsen af depression hos par man tager i behandling - især (men bestemt ikke kun) ved tilstedeværelsen af utroskab. 2) Øget bevidsthed om relationelle faktorers betydning, når man tager et menneske med depression i individuel behandling. Herunder bør der konkret arbejdes med muligheden for at lave parterapi med mennesker med depression under sygesikringsordningen. 3) Der er brug for mere forskning på området. Der er brug for omfattende undersøgelser med randomisering, hvor man sammenligner kontrolgruppe, medicinsk behandling, individuel behandling (både med den kognitive og den psykodynamiske tradition) og parterapeutisk behandling (det kunne være både imagoparterapi og kognitiv parterapi), og hvor der bliver lavet follow-up gerne op til 3 år efter afslutningen af terapien med jævne mellemrum. 14

15 Litteratur: Barbato, A. og D Avanzo, B. Efficacy of Couple Therapy ad a Treatment for Depression: A Meta- Analysis. Psychiatr Q (2008), 79, s Beach, S.H., Jouriles, E.N., O Leary, K. D. Extramarital sex: Impact on Depression and Commitment in Couples Seeking Marital Therapy. Journal of Sex & Marital Therapy, vol.11, no. 2, summer Beach, S.H. Marital Therapy for Co-Occurring Discord and Depression. In: Marital a Family Processes in Depression, American Psychological Association, Washington DC, Cordova, J.V., Gee, C.B. Couples Therapy for Depression: Using Healthy Relationships to treat Depression. In: Marital and Family Processes in Depression, American Psychological Association, Washington DC, Coyne, J. C., Benazon, N.R. Not Agent Blue: Effects of Marital Functioning on Depression and Implications for Treatment. In: Marital and Family Processes in Depression, American Psychological Association, Washington DC, Dessaulles, Andre; Johnson, Susan M.; Denton, Wayne H. Emotion-Focused Therapy for Couples in the Treatment of Depression: A Pilot Study. The American Journal of Family Therapy, 2003, vol. 31 (5), side Emanuels-Zuruveen, L., Emmelkamp, P.M.G. Individual Behavior-Cognitive Therapy v. Marital Therapy for Depression in Maritally Distressed Couples. British Journal of Psychiatry (1996), 160, s Gilliam, C., Cottone, R. Couple or Individual Therapy for the Treatment of Depression?: An update of the Empirical Literature. The American Journal of Family Therapy (2005), 33, s Gupta, Maya; Coyne, James C; Beach, Steven R.H. Couples Treatment for Major Depression: Critique of the Literature and Suggestions for some Different Directions. Journal of family therapy, 2003, vol. 25 (4), side

16 Katz, J. Self-verification Theory: Expanding Current Conceptualizations of the Link Between Marital Distress and Depression. In: Marital and Family Processes in Depression, American Psychological Association, Washington DC, Masterson, J.F. Det truede selv. Hans Reizels Forlag Nielsen, T. Depression: hjælper det med piller oven i terapi? I: Psykolog Nyt (2007), nr.16, s Nielsen, T. Årsaksforhold ved depressive lidelser. Tidsskrift for Norsk Psykologforening (2002), 39 (307), s Segal, Z.V., Williams, J.M.G. og Teasdale J.D. mindfulness-based Cognitive Therapy for Depression a new approach to preventing relapse. The Guildford Press Seidenfaden, K og Draiby, P. Det levende parforhold. TV Simon, J.S. Imago -Kærlighedens terapi. Dansk Psykologisk Forlag Whisman, Mark A. The Association Between Depression and Marital Dissatisfaction. In : Marital and Family Processes in Depression, American Psychological Association, Washington DC, Whiffen, V.E. Disentangling Causality in the Associations Between Couple and Family Processes and Depression. In: Pinsof, W: Family Psycholgy: The Art of the Science. Oxford University Press (2005), s

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Sex er ofte et barometer på parforholdet

Sex er ofte et barometer på parforholdet Sex er ofte et barometer på parforholdet PARFORHOLD OG ÆNDRING AF ADFÆRD AF PIA RØNNE OG DAVID BEERMANN Sex handler om at forstå hinanden med hjertet. Hvordan løser vi parforholdets dilemmaer mellem sex,

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet

Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet v/ Psykolog Ole Rabjerg Aleneforældreweekend Grejsdalens Efterskole 14. jan. 2012 Intet menneske er født

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Overspisning- Tankernes magt

Overspisning- Tankernes magt Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Dette personlighedstræk forudser bedst, hvordan børn klarer sig fagligt og socialt

Dette personlighedstræk forudser bedst, hvordan børn klarer sig fagligt og socialt Dette personlighedstræk forudser bedst, hvordan børn klarer sig fagligt og socialt 3. november 2016 Sofie Münster Spørgsmålet om, hvorfor nogle børn har succes, mens andre hægtes af, har interesseret forskere

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

perspektiv Hvor stærkt er jeres forhold?

perspektiv Hvor stærkt er jeres forhold? Hvor stærkt er jeres forhold? 26 FEMiNA.dk 32/2016 En sommerferie, hvor man pludselig er meget sammen med sin partner, kan nogle gange sætte tingene på spidsen. Man har måske igennem længere tid været

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere