Det slesvigske spørgsmål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det slesvigske spørgsmål"

Transkript

1 Det slesvigske spørgsmål I 1863 spurgte den engelske dronning Victoria ( ) sin premierminister lord Palmerston, om hun ikke kunne få en forklaring på, hvad det var for noget med det slesvigske spørgsmål, som alle talte om. Palmerston svarede, at det var han ikke i stand til, for der var kun tre mennesker, der nogensinde havde forstået det, nemlig hertugen af Augustenborg der var død, en tysk professor der var blevet sindssyg af at spekulere over det, og han selv, men han havde glemt det. Om historien er sand, vides ikke, men den viser, hvor indviklet det slesvigske spørgsmål var. I middelalderen indtog Slesvig en særstilling som hertugdømme. Hertugen skulle beskytte Danmark mod indtrængende fjender sydfra. I 1201 blev Holsten erobret. Senere gav Valdemar Sejr Slesvig som len til sin søn Abel. Det var almindeligt, når en konges sønner skulle forsørges. Men med tiden gjorde Abels efterkommere sig næsten uafhængige af Danmark. I første del af 1300-tallet var Danmark i opløsning som følge af økonomiske og politiske problemer. De holstenske grever tiltog sig mere og mere magt over Slesvig, og i 1375 ved Valdemar Atterdags død blev Holsten og Slesvig forenet under tyske fyrster. De holstenske grever blev anerkendt som hertuger af Slesvig og som sådan den danske konges vasaller. I 1459 uddøde den holstenske greveslægt, og året efter valgtes Christian 1. ( ) til hertug af Slesvig og greve af Holsten. Han måtte dog love, at ville styre dem sammen (ewich tosamende ungedelt). Den tyske indflydelse i Slesvig trængte frem. Retssproget blev efterhånden tysk, lige som kirke- og skolesproget blev det i Sydslesvig. I tiden frem mod de slesvigske krige i 1864 eksisterede Tyskland ikke som et samlet rige. Det bestod af 39 større og mindre kongeriger og fyrstendømmer, der var sluttet sammen i Det tyske Forbund. Østrig og Preussen var de dominerende (og konkurrerende) medlemmer af forbundet. Preussen ønskede at samle de tyske stater, uden Østrig, under preussisk ledelse. Det lykkedes under den fransk-tyske krig, da Bismarck ( ) i 1871 proklamerede det ny tyske rige med den preussiske konge Wilhelm ( ) som kejser. Revolutioner i Europa Julirevolutionen i Paris 1830 blev afgørende for forholdene i hertugdømmerne. Revolutionen bredte sig til Belgien, Polen og flere tyske stater. Den gryende nationalisme slog ud i lys lue, og modsætningen mellem dansk og tysk skærpedes. Slesvig-holstenerne krævede en fri forfatning for Slesvig og Holsten og Slesvigs optagelse i det tyske forbund, som Holsten i forvejen var medlem af. Grænsen skulle ligge ved Kongeåen. De nationalliberale i Danmark ønskede i modsætning hertil en fri forfatning for Danmark og Slesvig og en grænsedragning ved Ejderen. De to bevægelser satte alle kræfter ind på at mobilisere tilhængere. For de ejderdanske blev Dannevirke symbolet på den gamle, danske rigsgrænse, og fra 1843 blev de årlige møder på Skamlingsbanken det naturlige samlingssted for tilhængerne af Slesvigs tilhørsforhold til Danmark.

2 Den slesvig-holstenske bevægelse samlede sine tilhængere til møder i forskellige slesvigske byer under slagordet hellere død end slave og ewich tosamende ungedelt. Treårskrigen En ny fransk revolution i 1848 bredte sig til Østrig, Sydtyskland og Preussen. I Rendsborg samledes repræsentanter for den slesvig-holstenske bevægelse, og krævede en grundlov for hertugdømmerne og Slesvigs optagelse i Det tyske Forbund. Et krav, der blev pure afvist af den danske regering. Inden regeringens svar var oprøret dog allerede brudt ud. En provisorisk regering blev dannet i Kiel, og det lykkedes for oprørerne at overrumple den stærke fæstning i Rendsborg. I det første slag ved Bov led den slesvig-holstenske hær nederlag, men oprørerne fik nu hjælp af tyske frivillige og af Preussen. I slaget ved Slesvig tabte danskerne, og tyske tropper besatte Slesvig. Rusland, der så med mishag på liberale bevægelser, greb nu ind, og tvang Preussen til at trække sig tilbage. Efter engelsk og svensk mægling blev der indgået våbenhvile i august Forhandlinger i London om Slesvigs deling strandede på dansk modstand. Krigen brød ud igen i Efter dansk sejr ved Fredericia blev der på ny forhandlinger. Denne gang i Berlin. Det blev aftalt, at Slesvig skulle styres af en kommission med et dansk og et preussisk medlem og en engelsk opmand. Svensk-norske tropper skulle besætte Nordslesvig og preussiske tropper Sydslesvig. Ordningen brød imidlertid sammen i 1850, og krigen begyndte igen. Sommeren 1850 stod det endelige slag ved Slesvig mellem den danske hær og slesvig-holstenerne. Danskerne sejrede, og bortset fra enkelte fægtninger var krigen slut. Den europæiske nødvendighed Krigens sejrrige afslutning medførte en urealistisk tro på, at Danmark til enhver tid kunne klare sig mod tyskerne. Man glemte, at sejren skyldtes, at Preussen havde trukket sig ud af krigen. Ganske vist havde Danmark vundet treårskrigen, men i krævede stormagterne, at Slesvig ikke måtte knyttes nærmere til Danmark. Helstaten skulle fortsat bestå. Udenrigspolitik, forsvarspolitik og toldområde skulle stadig være fælles. I løbet af 1850 erne blev det klart, at ordningen ikke kunne fungere. Fra dansk side forsøgte man at redanisere områder i Slesvig, hvor det danske sprog var i tilbagegang. Det udløste skarp kritik i tyske kredse. På den anden side begyndte Det tyske Forbund at blande sig i Slesvigs forhold, hvilket det ikke havde ret til. I både Danmark og Preussen var der fortalere for at løse problemet med en deling af Slesvig. Det samme mente de neutrale stormagter, men den danske regering og de forskellige politiske retninger i Slesvig var imod.

3 Novemberforfatningen af 1863 For at få en ende på miseren udstedte den danske regering den 30. marts 1863 en kundgørelse om hertugdømmernes forhold. Heri hed det, at der skulle oprettes en særlig hærafdeling for Holsten og Lauenborg. For Holstens vedkommende skulle den lovgivende myndighed i fællesanliggender udøves af kongen og de holstenske stænder. Endvidere ville regeringen fremsætte forslag om en fællesforfatning for Danmark og Slesvig. Der var hermed tale om et brud med aftalerne fra , men Danmark håbede på en svensknorsk tilslutning til planen, og at stormagterne ville holde sig i ro. Det viste sig imidlertid at bero på et fejlskøn. Sverige-Norge satte som en forudsætning for militær støtte til Danmark, at mindst en af stormagterne bakkede op om planen. Det viste sig ikke at være tilfældet. Den 13. november vedtog rigsrådet den nye fællesforfatning for Danmark og Slesvig. Den manglede nu kun kongens underskrift, men to dage senere døde Frederik 7. ( ) uden at have underskrevet novemberfatningen. Den nye konge, Christian 9. ( ), skrev, under pres fra regeringen og folkestemningen, under den 18. november. Dermed var krigen en realitet. Den preussiske ministerpræsident og udenrigsminister Otto von Bismarck krævede, at novemberforfatningen skulle trækkes tilbage inden 48 timer. Det var en praktisk umulighed, og den 1. februar 1864 gik preussiske og østrigske tropper ind i Slesvig. Den danske hær tog opstilling ved Dannevirke. Den hårde vinter betød, at vådområderne i vest og Slien i øst frøs til, og stillingen derved kunne omgås. For at forhindre en total tilintetgørelse, trak den danske overgeneral De Meza hæren tilbage til skanserne ved Dybbøl. Den 18. april 1864 blev Dybbøl stormet, og den danske hær trak sig tilbage til Als.

4 En helt Set med danske øjne var der kun få lyspunkter. Et af dem var den danske flådes sejr ved Helgoland, der dog i det samlede billede ikke betød noget. Et andet var kampen i februar ved Blåkjær Skov mellem Kolding og Vejle. Fem danske dragoner blev overrasket af preussiske gardehusarer. En af de danske dragoner undslap, tre blev taget til fange, mens den sidste, Niels Kjeldsen, gjorde front mod fjenden. Efter at have gjort flere af sine modstandere ukampdygtige, blev han fejt skudt ned bagfra af den preussiske officer. Det var i hvert fald den historie, der blev fortalt. Episoden viste, at tyskerne ikke kunne klare sig i ærlig kamp, og Niels Kjeldsens heltemod hjalp med til at holde modet oppe hos danskerne. I 1902 udkom imidlertid en bog, der viste, at kampen ikke var foregået på den måde. Kjeldsen forsøgte under kamp at flygte og blev flere gange opfordret til at overgive sig. Den preussiske fændrik, der skød ham, blev ikke som påstået tvunget til at tage sin afsked, fordi han ikke havde kæmpet ærligt. Tværtimod blev han udnævnt til løjtnant. Bogen rejste en voldsom diskussion, fordi den rokkede ved den forestilling, man havde om de tapre danskere og de onde tyskere, og rejste samtidig det spørgsmål, om det var klogt at afsløre den historiske sandhed og dermed fratage befolkningen en følelse af moralsk overlegenhed, der var med til at holde modet oppe i en svær tid. Det er ikke svært at drage paralleller til fx jernbanesabotagen i Danmark under den tyske besættelse ( ). Efter krigen blev det påvist, at sabotagen ingen militær betydning havde haft. Det gav anledning til voldsomme protester, fordi jernbanesabotagen havde været et led i den nationale selvforståelse: Et lille land, der mod alle odds kæmpede en heroisk kamp mod overmagten og hermed bidrog til den endelige sejr over tyskerne. Nederlaget Efter stormen på Dybbøl den 18. april 1864, blev der den 20. april indledt fredsforhandlinger i London, og en våbenhvile blev aftalt. Flere forskellige forslag om en delingslinje blev fremsat. Danmark kunne muligvis have fået en grænse, som den der blev trukket i 1920, men det danske forslag om en grænse ved Dannevirke kunne ikke accepteres af de tyske magter. Forhandlingerne brød sammen, og krigen genoptaget. Den 29. juni erobrede preussiske tropper Als, og dermed var krigen definitivt tabt. Nye forhandlinger fulgte i Wien, men denne gang blev Danmark tvunget til at afgive hele Slesvig, Holsten og Lauenborg. 2/5 af den gamle helstat med indbyggere var nu tabt, og det var vel at mærke den rige del af helstaten. De danske soldater blev hjemsendt, men der blev ikke tale om jubelscener og store middage til soldaterne, som det skete efter treårskrigen. Da 3. regiment ankom til København, marcherede de uden musik til kasernen på Christianshavn. Andre steder sneg soldaterne sig hjem i civilt tøj. Krigsinvaliderne blev der ikke gjort meget for. De fik ikke tilbudt arbejde, som de var i stand til at klare. Efter ansøgning kunne de dog få en lirekasse, som de kunne spille på i et bestemt distrikt og på den måde skaffe sig lidt småmønter til dagen og vejen. De psykiske problemer, de havde som følge af krigen, måtte de selv klare.

5 Under tysk styre Håbet om at den nordlige del af Slesvig kunne genforenes med Danmark levede. Det blev styrket efter den preussisk-østrigske krig i 1866, hvor Napoleon 3. ( ) optrådte som mægler og fik indført den såkaldte 5, der bestemte, at befolkningen i de nordlige distrikter af Slesvig skal overdrages til Danmark, når den i en fri folkeafstemning tilkendegiver ønsket om at blive forenet med Danmark. Det gav håb om en snarlig genforening af Nordslesvig med Danmark. Derfor nægtede mange dansksindede embedsmænd at aflægge ed til den preussiske konge. Det medførte afskedigelser. I 1878 ophævede Østrig og Preussen 5 i Prag-freden. Der var divergerende meninger blandt de dansksindede i Sydslesvig om, hvordan man skulle forholde sig til de tyske myndigheder. Kritikerne af protestpolitikken mente, at den kun havde medført afskedigelser og forværret forholdet til de tyske myndigheder. I stedet burde de danske embedsmænd aflægge eden, og derved gøre det muligt at udføre et arbejde til gavn for de danske sønderjyder. Edsaflæggernes standpunkt vandt, og nordslesvigske landdagsmænd aflagde fremefter ed på den preussiske forfatning. Fra 1880 erne blev den sønderjyske politiker H.P. Hanssen ( ) fortaler for den opfattelse, at man ikke skulle stå stejlt på 5. Det ville hindre samarbejdet med frisindede tyske grupper med henblik på at forbedre forholdene for de danske sønderjyder. Fra omkring 1880 skærpedes imidlertid den tyske kamp for at germanisere sønderjyderne og andre nationale mindretal. Tysk blev indført som undervisningssprog, og danske privatskoler lukket. Særlig berygtet var Ernst-Matthias von Köller ( ), der fra 1897 var overretspræsident i Slesvig-Holsten. I Köller-perioden udvistes omkring 900 personer fra Nordslesvig. Formålet var at knuse den danske agitation. I Sønderborg fik forældre, der havde sendt deres børn i skole i Danmark at vide, at landsbyens beboere ville blive udvist, hvis børnene ikke kom hjem inden en vis tid. De dansksindede stod dog for presset, og Köller måtte lade sagen falde. Men dansksindede foreninger blev bekæmpet, og i 1901 blev en dansksindet gårdmand i Vestervig dømt for at have ladet porten og glughullerne på sin gård male i rød-hvide farver. Köllers hårdhændede politik fik det stik modsatte resultat. Sammenholdet mellem de dansksindede blev stærkere. Forsamlingshuse blev opført. Der blev holdt foredrag, og man samledes til sønderjysk kaffebord, hvor der blev sunget nationale sange fra Den blå Sangbog.

6 Genforening Efter 1. Verdenskrig blev spørgsmålet om den nationale selvbestemmelsesret taget op igen. I 1920 blev der stemt i to zoner om Nordslesvigs forhold til Danmark. Zone 1 omfattede Sønderjylland fra Kongeåen ned til den nuværende grænse. Zone 2 bestod af Flensborg by med omliggende sogne, den nordlige del af midtlandet og de nordlige frisiske øer. I Zone 1 stemte 74,9 % for Danmark, i Zone 2 80,2 % for Tyskland. Den 10. juli 1920 red Christian 10. ( )over grænsen ind i det genvundne land. Genforeningen blev den største og glædeligste begivenhed for det slægtled, der huskede Der er vel næppe et eneste sogn i landet, som ikke har en mindesten om genforeningen. Grænsen lå fast under nazismen og den tyske besættelse. Efter 1945 steg den dansksindede bevægelse i Sydslesvig markant. Kravet om en grænseflytning trængte sig på. Danske politikere og et flertal af befolkningen var imidlertid skeptiske. Måske var årsagen til væksten i antallet af dansksindede mere et spørgsmål om at nyde godt af den danske velfærd i stedet for at skulle leve i et udbombet og sultende Tyskland. Statsministeren Knud Kristensen ( ) fra Venstre gik ind for en folkeafstemning for at få Sydslesvig indlemmet i Danmark. Venstre var splittet i spørgsmålet, men et flertal i Folketinget gik imod. Det Udenrigspolitiske Nævn vedtog i oktober 1947, at der ikke skulle stilles krav om grænseændring. Knud Kristensen måtte bøje sig for flertallet, men agiterede stadig for sit standpunkt, hvorfor de Radikale stillede statsministeren over for et personligt mistillidsvotum. Det førte til regeringens fald.

7 Retsopgøret mod medlemmer af det tyske mindretal blev en belastning for det dansk-tyske forhold, men fra 1950 erne indtrådte en afspænding, og samarbejdet mellem mindretallene nord og syd for grænsen og den danske og tyske stat har været et forbillede for mindretal rundt omkring i Europa. I 1995 blev formanden for Bund Deutscher Nordschleswiger indbudt til at tale ved festen i Dybbøl skanser, og den 18. april 2011 marcherede danske og tyske soldater sammen gennem Sønderborgs gader. Hvad udad tabes Skæbneåret 1864 betød ikke kun, at vi måtte afgive en stor del af helstaten. I årene efter krigen var der hos mange tvivl om Danmarks fortsatte beståen som selvstændig stat. Rygter florerede om, at landet skulle deles mellem Tyskland og Sverige. Så slemt gik det ikke, men udenrigspolitisk medførte nederlaget en streng neutralitetspolitik. Danmark måtte aldrig være at finde blandt Tysklands fjender. Frem til 1949, da vi tilsluttede os NATO, var neutraliteten omdrejningspunktet i udenrigspolitikken blev en spore til en national genrejsning på såvel det mentale som på det økonomiske område. Danmark havde nu fået en mere ensartet befolkning. Følelsen af, hvad det ville sige at være dansker, blev stærkere. Vi havde nu samme sprog, samme kultur og forfatning. Mere og mere vandt den opfattelse frem, at dansk kultur og vore demokratiske institutioner skulle være det samlende midtpunkt. Eller som Hans Nielsen fra socialdemokratiet senere formulerede det: Vi måler ikke fædrelandskærlighed i antallet af kanoner, men derimod i antallet af gode og lykkelige hjem. Til erstatning for de tabte hertugdømmer begyndte man at opdyrke de enorme hedearealer i Jylland. Landvindingsprojekter skød frem. Mest kendt er tørlægningen af Lammefjorden i Nordvestsjælland. Landbruget gennemgik en gennemgribende ændring fra at være kornproducerende til at forædle animalske produkter. Højskolerne, andelsbevægelsen og den teknologiske udvikling muliggjorde denne revolution i landbruget, som betød, at samfundet blev langt mere velhavende, end det før havde været. Tusinder søgte fra landsognene ind til byerne for at få arbejde i de mange fabrikker, der skød op. Jernbaner og veje blev anlagt. Danmark blev et dynamisk samfund, hvor arbejderbevægelsen, husmandsbevægelsen og kvindebevægelser skabte nye muligheder for store dele af befolkningen.

8 Thomas og Tine Historien om Tine og Thomas er skrevet på baggrund af samtidige kilder. Det gælder også beskrivelserne af livet i skanserne lige som andre historier om befolkningens forhold under krigen. Fraterniseringen mellem danske og tyske soldater, som beskrives i kapitlet I skanserne, var ikke noget særsyn. Det kendes også fra senere krige, fx fra 1. Verdenskrig både på Vestfronten og ved Gallipoli. I bogen skelnes der ikke mellem østrigere og preussere. De omtales blot som tyskere. Grunden hertil er dels, at det i samtiden ikke var ualmindeligt at bruge betegnelsen tyskerne, dels at gøre det historiske forløb lettere at forstå for eleverne.

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

tillæg til grænseland

tillæg til grænseland tillæg til grænseland 1864 1 Hans Jørgen L. Larsen Baggrunden for krigen i 1864 Indledning Da fredsforhandlingerne i forbindelse med 1864 krigen var i gang i London i sommeren 1864, skulle den engelske

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

Stine Wiell: Kampen om oldtiden nationale oldsager siden 1864. I 2000 udgav Museumsrådet for Sønderjyllands Amt en bog med titlen Kampen om oldtiden.

Stine Wiell: Kampen om oldtiden nationale oldsager siden 1864. I 2000 udgav Museumsrådet for Sønderjyllands Amt en bog med titlen Kampen om oldtiden. Stine Wiell: Kampen om oldtiden nationale oldsager siden 1864. I 2000 udgav Museumsrådet for Sønderjyllands Amt en bog med titlen Kampen om oldtiden. Teksten i bogen var både på tysk og på dansk. Bogen

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Grundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15)

Grundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15) Side 1 (af 15) RESUMÉ: Grundlovsmøde i 1946 afholdtes på Mogenstrup kro, hvorefter man igen flyttede til Brøderup højsk. 5.6. 1946 Forstander Hans Lund, Rødding højskole, talte om folkestyrets ide og bærende

Læs mere

Den danske konges riger omfattede Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten, af hvilke Slesvig fra gammel tid var dansk, mens Holsten altid havde

Den danske konges riger omfattede Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten, af hvilke Slesvig fra gammel tid var dansk, mens Holsten altid havde Da spaniolerne kom Årene efter Den Franske Revolution i 1789 var en urolig tid for Europa, og også de neutrale lande blev ramt af følgerne. I 1800 indgik Danmark-Norge et væbnet neutralitetssamarbejde

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864.

Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Efter at have set DR-udgaven af 1864-krigen, har jeg lyst til at komme med nogle bemærkninger, der har interesse for uniforms- og militærhistorisk

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000 redigeret af INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING INSTITUT FUR SCH LESWI G - H 0 LSTE I N ISCH E ZEIT- UND REGIONALG ESCHICHTE

Læs mere

esvigs danske historie

esvigs danske historie esvigs danske historie Tekst- og billedredaktion: Lars N. Henningsen Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 62 Flensborg 2009 Indhold Indledning 9 Hvad er Sydslesvig

Læs mere

MALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale...

MALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 Musik: Fransk folkemelodi/queen Arrangement: Rødkål&Sauerkraut (Dirk-Uwe Wendrich/Eberhard von Oettingen) Tekst: Ukendt forfatter/eberhard von

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

1.4.4 JENS HANSEN. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen. Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN "1

1.4.4 JENS HANSEN. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen. Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN 1 JENS HANSEN Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS HANSEN "1 Jens Hansen *1825-1915 blev født den 25. marts 1825 i Veirup i Vium sogn, blev døbt

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Begrebet national identitet opstod i forbindelse med de borgerlige revolutioner i 1700 - og

Begrebet national identitet opstod i forbindelse med de borgerlige revolutioner i 1700 - og Om national identitet Begrebet national identitet opstod i forbindelse med de borgerlige revolutioner i 1700 - og 1800-tallet. Den danske historiker Uffe Østergaard diskuterer i artiklen, hvad der karakteriserer

Læs mere

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte

Læs mere

Bog for bog: Dansk national identitet

Bog for bog: Dansk national identitet Information, 22. marts 2013 Bog for bog: Dansk national identitet Den dominerende udlægning af danskheden spænder ben for danskere med anden etnisk og kulturel baggrund, siger professor ved CBS Uffe Østergaard.

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Grænsedragningen ved Tønder i 1920 baggrund og konsekvenser

Grænsedragningen ved Tønder i 1920 baggrund og konsekvenser Grænsedragningen ved Tønder i 1920 baggrund og konsekvenser Udarbejdet af Jens Rasmussen Studienr. 20097203 Indholdsfortegnelse Grænsedragningen ved Tønder i 1920 baggrund og konsekvenser... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS Tekst og billeder: Preben Eriksen Lidt tilfældigt kom jeg i kontakt med én i Odense. Jeg spurgte, om han havde Frihedskæmperarmbind, hvortil han svarede:

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015 - danske samfundsforhold, dansk kultur og historie

LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015 - danske samfundsforhold, dansk kultur og historie Indfødsretsudvalget 2015-16 IFU Alm.del Bilag 80 Offentligt LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015 - danske samfundsforhold, dansk kultur og historie LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015 -

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015 - danske samfundsforhold, dansk kultur og historie

LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015 - danske samfundsforhold, dansk kultur og historie LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015 - danske samfundsforhold, dansk kultur og historie LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015 - danske samfundsforhold, dansk kultur og historie INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

FLÅDEN 500 ÅR Svenningsen, Stig Roar; Christensen, Andreas Aagaard; Østergaard Hansen, Pernille

FLÅDEN 500 ÅR Svenningsen, Stig Roar; Christensen, Andreas Aagaard; Østergaard Hansen, Pernille university of copenhagen Københavns Universitet FLÅDEN 500 ÅR Svenningsen, Stig Roar; Christensen, Andreas Aagaard; Østergaard Hansen, Pernille Publication date: 2010 Citation for published version (APA):

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Hellig 3 Konger 5. januar 2014

Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Jeg hørte en forunderlig historie nytårsaften, en lille fortælling om hvordan vi hænger sammen med den store verden og jeg besluttede at I skulle have den i dag. Da jeg så

Læs mere

Tale til Hanne Mette Ridder

Tale til Hanne Mette Ridder Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt

Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt Inge Adriansen og Steen Bo Frandsen (red.) Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Første Slesvigske Krig 1848-1851

Første Slesvigske Krig 1848-1851 Inge Adriansen og Jens Ole Christensen Første Slesvigske Krig 1848-1851 Kort over den danske helstat efter Englandskrigene bestående af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg.

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Sanitetstjeneste under de Slesvigske krige 1848 1850

Sanitetstjeneste under de Slesvigske krige 1848 1850 Page 1 of 7 ÆRØ 1 MAJ 2004 Sanitetstjeneste under de Slesvigske krige 1848 1850 Kort historisk tilbageblik. Slaget ved LYRSKOV HEDE 1002. Efter slaget udtog Magnus den Gode 12 mænd med bløde hænder til

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1.

Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1. Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1.3 Til tentativlisten for Verdenskulturarven, kategorien: kulturarv,

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON. Aktiviteter FRA 1800-TALLET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

UDKIG HISTORIEKANON. Aktiviteter FRA 1800-TALLET SLAGET PÅ FÆLLEDEN 1800-TALLET UDKIG HISTORIEKANON SLAGET PÅ FÆLLEDEN FRA Slaget på Fælleden var det første større opgør mellem myndighederne i Danmark og arbejderbevægelsen. Et møde på Fælleden blev til Slaget på Fælleden

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang

Læs mere

Socialdemokratiet og Danmarks grundlove "Ånden fra 48". Junigrundlovens baggrund. Junigrundloven af 1849

Socialdemokratiet og Danmarks grundlove Ånden fra 48. Junigrundlovens baggrund. Junigrundloven af 1849 Socialdemokratiet og Danmarks grundlove af Henning Grelle Danmarks første grundlov er siden vedtagelsen for 150 år siden den 5. juni 1849 blevet revideret flere gange. Første gang i 1866 en grundlovsrevision

Læs mere