Tilvalgsordningen og fremtiden efter et ja og et nej

Transkript

1 Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 150 Offentligt Tilvalgsordningen og fremtiden efter et ja og et nej Lektor, ph.d. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 26. november 2015 Dias 1

2 At tilvælge eller ikke at tilvælge Dias 2

3 Tilvalgsordningen En prioritet for skiftende danske regeringer Dias 3

4 Hvorfor nu? Danmark ryger næsten helt ud efter Lissabon-traktaten Institut for Statskundskab Danmark ud af bl.a. Europol Dias 4

5 Ved et ja får vi tilvalgsordningen Danmark vælger fra sag til sag Et lovforslag fremlægges. Danmark har tre måneder til at beslutte, om man ønsker at deltag i drøftelserne, art. 3 (1) Danmark beslutter at deltage. Drøftelserne om forslaget fortsætter med fuld dansk deltagelse, art 3 (1) Danmark beslutter ikke at tilvælge retsakten. Drøftelserne af forslaget fortsætter uden Danmark, art. 1 Hvis Danmarks indsigelser forsinker vedtagelsen af et forslag, kan forslaget i sidste ende vedtages af de andre medlemsstater uden dansk deltagelse, art. 3 (2) Danmark kan til enhver tid tilvælge vedtaget lovgivning, hvis Danmark ændrer mening, art. 3 (4) Dias 5

6 Ved et nej fastholder vi forbeholdet Danmark forlader politi- og strafferetssamarbejdet Et fortsat forbehold vil betyde, at Danmark ikke kan bindes overstatsligt eller blive nedstemt i forhandlinger. Danmark vil i løbet af en årrække stå uden for stort set hele retssamarbejdet, herunder politi- og strafferetssamarbejdet. Eneste undtagelse er det Schengenrelevante samarbejde og parallelaftalerne, hvor Danmark tilknyttes på mellemstatsligt grundlag. Kan vi få parallelaftaler? Hvor mange? Dias 6

7 Irland vil gerne være med i så meget som muligt Irland erklærer sig på denne baggrund fast besluttet på at udøve sin ret i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed til at deltage i vedtagelsen af foranstaltninger i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i så vidt et omfang, som det anser det for muligt. Irland vil navnlig i videst muligt omfang deltage i foranstaltninger, der er omfattet af politisamarbejdet (Erklæring fra Irland ad artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed) Dias 7

8 Briterne er tilfredse med tilvalgsordningen The opt-in Protocol has provided the UK with a very effective safeguard against participating in legislation with a legal base in Title V, particularly internal EU legislation, when it does not consider it to be in the national interest to do so (The House of Commons, 2014) Britain has tended to participate in coercive measures that curtail the ability of migrants to enter the EU while opting out of protective measures [such as] on family reunion and the rights of long-term residents that to some extent give rights to migrants and third-country nationals." (Fletcher 2009: 81) Dias 8

9 EU s retspolitik udvikles hver dag Ulovlig indvandring, skilsmisser og narkosmugling Dias 9

10 EU s retspolitik udvikler sig, hvad enten DK er med eller ej Hvad skal vi (særligt) holde øje med? Intern sikkerhed: Beskyttelse af borgere og virksomheder mod grænseoverskridende trusler hvordan og hvor meget? Rettigheder og muligheder for virksomheder og borgere, når de bevæger sig over grænser hvordan og hvor meget? Immigration, asyl og integration: demografi og befolkningsbevægelser, hvordan skal mobilitet reguleres? Hvor solidariske skal vi være med hinanden? Hvordan tiltrækker vi arbejdskraft? Ekstern sikkerhed: Grænsekontrol, konsulær beskyttelse, udenrigspolitikken, og det fælles diplomatiske korps, menneskerettigheder, databeskyttelse i relation til tredjelande hvad kan EU gøre? Dias 10

11 Opsamling: Der er intet status quo Tre scenarier for Danmark i EU 1. Danmark med fortsat retsforbehold => mod en norsk model. 2. Danmark med en tilvalgsordning => mod en britisk model. 3. (Danmark uden retsforbehold => mod en finsk model) Dias 11