Landsbyplan for. Vester Vedsted

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsbyplan for. Vester Vedsted"

Transkript

1 Landsbyplan for Vester Vedsted

2 FORORD INDHOLD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idé katalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne. Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg. Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud. Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommende tilfl yttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for fl ere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt. I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette, Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, landskabet, særlige karaktertræk ved byen, bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser bliver beskrevet. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng. Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder. 4 Karakteristik 6 Land og natur 12 Byanalyse 18 Indsatser 26 Støttemuligheder Landsbyplanen for Vester Vedsted er udarbejdet af Helene Plet arkitekt maa, Ketner Olsen arkitekter, GBL og Vester Vedsted landsbyforening i samarbejde med Esbjerg kommune 2 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED

3 m LUFTFOTO: COWI VESTER VEDSTED LANDSBYPLAN 3

4 KARAKTERISTIK Landskab og mennesker Vester Vedsted ligger placeret som en unik perle i det fl ade, vidtstrakte marskområde tæt ved Vadehavdet. Det, der gør Vester Vedsted til denne unikke perle, er, at landsbyen ligger pakket ind i plantager som danner en helt oaseagtig skovkarakter/stemning i landsbyen og skaber en smuk kulisse til landsbyens bebyggelser, der alle ligger grupperet i klynger omkring et fi nt forgrenet vejnet. Dette grønne og tætte element skaber en fi n kontrast til det fl ade marsklandskab, horisonten og det vindomsuste landskab. Kontrasten mellem landskab og landsby styrker oplevelsen begge. Samtidig med den tætte skovstemning i Vester Vedsted, er det andet fi ne karaktertræk, at det fl ade marsklandskab trænger ind i byen som ubebyggede grønninger. Dette skaber kontakt mellem landskab og landsby, så udsynet på særlige steder er bevaret. Vester Vedsted Bæk er ligeledes et vigtigt element, der løber gennem Vester Vedsted. Disse store karaktertræk er vigtige for oplevelsen af både landskab og landsby - træk det anbefales at værne om og bevare for fremtiden. På vester Vedsted s hjemmeside står sloganet: Vester Vedsted - horisonternes landsby. Horisonternes landsby - en landsby hvor der er højt til himlen både i naturen samt plads og rummelighed til det enkelte menneske og til fællesskabet. De mennesker, der vælger at bosætte sig i Vester Vedsted, træffer et bevidst valg om at bosætte sig i en smuk og idyllisk landsby midt i en unik natur, med alle de oplevelser, det medfører - fra at kunne se horisonten, være i mørket, se stjernerne, være truet af stormfl od, se sort sol og sæler, nyde stilheden. Nyde at kunne trække sig tilbage, gå en tur i en af plantagerne eller være en del af det aktive landsbyliv - de vælger at bo dette sted, fordi her er en særlig og sjælden sjæl, det anbefales at bevare for fremtiden. Landsbyen Vester Vedsted ligger placeret 7 km sydvest for Ribe, smukt beliggende i det fl ade, vidtstrakte marskområde tæt ved Vadehavet og Ribediget. I Vester Vedsted sogn bor der 1292 indbyggere. Vester Vedsted ligger centralt placeret i forhold til de større byer i Syd- og Sønderjylland, så disse kan nås på under 1 times kørsel. Der er busforbindelser til og fra landsbyen med stoppested ved Ungdomshøjskolen. Navnet Vedsted kendes tilbage til 1240, hvor byen benævnes Withstedt og i 1288 som Vitthæstæth. Betydningen af bynavnet er skov eller Bebyggelsessted i skoven. Nær Vester Vedsted er der gjort mange fund fra jernalderen. Efter krigen i 1864 blev Vester Vedsted et grænsesogn. Grænsedragningen er baggrunden for, at Fløjdiget blev ført ind syd for landsbyen, hvor det er bevaret i dag (se kortbilag). Vester Vedsted Kirke kan føres tilbage til 1175, hvor første del blev opført. Under 2. Verdenskrig anlagde den tyske besættelsesmagt fl ere betonbunkere ved Vester Vedsted. Næsten alle bunkere er i god stand. Vester Vedsted skole er lukket, og hovedbygningen fungerer som byens forsamlingshus. Forsamlingshuset er nyrenoveret og resten af skolen er solgt fra og anvendes som boliger. Ungdomshøjskolen ved Ribe er et aktiv for landsbyen. Skolen blev oprettet i 1895, som en efterskole. Tidligere var der mange små landbrug i Vester Vedsted, men i dag er der få store veldrevne gårde i landsbyen og enkelte små erhverv. Vadehavscentret. der ligger i udkanten af Vester Vedsted, spiller en væsentlig rolle i forhold til turismen. I landsbyen er der hovedsageligt ejerboliger. Bygningsmassen består af mange bevaringsværdige gårde og husbebyggelser, som præger landsbyens identitet. Der er ingen handel i Vester Vedsted, men landsbyen er en livliv landsby med mange fælles aktiviteter på kryds og tværs mellem beboerne. Der er en meget aktiv landsbyforening/lokalråd. Der fi ndes informationer på Vester Vedsteds Hjemmeside Stemningsbilleder fra Vester Vedsted 4 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED

5 dø E bbe Sd rf ar up Ve j vej Firskå rvej Sønder Farup Bjergplantage Forsamlingshus Vadehavscenteret vej Vester Vedsted j højve olm Ulve Okh yv ej Degnetoftevej Skytte -huset Vester Vedsted Bjergplantage Ve ste j rv ed ste db Ulve Mandøve højv ej Kløjsvej Mandøvej Digehytten Mand Degnetoften øvej j Kirke Sdr Kirk Sk eve ole j Ves ter Ved sted All Bæ k e Vester Vedste d Vej Veste Ungdomshøjskole ANVENDELSE 1: m kurver r Ved sted V ej 5m kurver Jordbrugsområde ej ergvej eve Sprækv j rgve r Bje Veste Vester Bj Kirk evej Sdr Sdr Kirk Man Offentlig institution og anlæg Blandet boligområde Skov/plantage Flø jdig et Offentligt grønt område Vadehavet/søer/vandløb VESTER VEDSTED LANDSBYPLAN 5

6 LAND OG NATUR Vester Vedsted ligger i det fl ade landskab i overgangen mellem gest og marsk. Landsbyen er ud mod marsken afskærmet af diger. Landsbyen ligger i et dynamisk landskab ved Vadehavet og marsken. Mod vest ligger kystdiget og mod syd løber endnu et dige - fl øjdiget, der oprindeligt var afslutningen på Ribediget. Her fi ndes meget smukke overgange mellem bebyggelse og landskab, hvilket er særligt markant i området ved Sdr. Kirkevej omkring kirken, hvor det gamle vejnet har bevaret sin enkle og landskabelige karakter. Landsbyens grænse er mere utydelig mod syd og øst og møder landskabet på en mere tilfældig måde, hvor den visuelle oplevelse præges af større, nyere bygningsværker. Vester Vedsted ligger i dag omkring Vester Vedsted Bæk på en geest-tunge en højere liggende sandet hedeslette med store opdyrkede marskområder både mod syd og nord. Det meste af landsbyen ligger ca. i kote 5 med byens vertikale profi l. Kirken er hævet på et værft. Ved Vester Bjergvej sydvest for byen fi ndes et kuperet område med tilplantede indlandsklitter. Omkring landsbyen fi ndes større plantageområder hovedsagelig med nåletræer, efter stormfaldet i 1999 er skovene genplantet med en stor del som løvskov. I Vester Vedsted Bjergplantage fi ndes fritliggende indlandsklitter. Plantagerne giver landsbyen en særlig og noget mere beskyttet karakter, end det kendes fra de øvrige landsbyer ved Vadehavet. I mange markskel fi ndes omkring landsbyen fi ndes beplantning Uden for kystdigerne ligger de store vader, som oprindeligt er smeltevandssletter fra istidens afslutning, men som blev oversvømmet, da temperaturen atter steg, samtidig afl ejredes store mængder af sand som revler og øer langs kysten, som eksempelvis Mandø ud for Vester Vedsted. Mellem øerne og kysten fi ndes det lavvandede område vaden. Det der imidlertid gør vaden helt særlig er det markante tidevand, der dels skaber dybene mellem øerne og gennembryder sandbankerne, dels danner grundlag for det enestående fugleliv, der er kendes i området. Vester Vedsted Bæk er i det åbne landskab mod vest et markant element, der giver retning i det nøgne landskab. Vester Vedsted Bæk er den oprindelige landsbys grænse mod nord. Kirken ligger på landsbyens højeste punkt og er synlig fra mange steder Vester Vedsted bæk er et markant element i landskabet - her set fra vest ind over byen med kirken svagt markeret i baggrunden. Det kuperede landskab - indlandsklitterne - ved vester Bjergvej Et fint efterårstegn i Vester Vested med stære der flokkes og danner sort sol 6 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED

7 dø E bbe Sd rf ar up Ve j vej Firskå rvej Sønder Farup Bjergplantage Forsamlingshus Vadehavscenteret vej Vester Vedsted j højve olm Ulve Okh yv ej Degnetoftevej Skytte -huset Vester Vedsted Bjergplantage Ve ste j rv ed ste db Ulve Mandøve højv ej Kløjsvej Mandøvej Digehytten Mand Degnetoften øvej j Kirke Sdr Kirk Sk ole eve j Ves ter Ved sted All LANDSKABSSTRUKTURER 1: Bæ k e Vester Vedste d Vej Veste r Ved Ungdomshøjskole sted V ej 5m kurver Hegn/trærækker Flotte kig ej ergvej eve Sprækv j rgve r Bje Veste Vester Bj Kirk evej Sdr Sdr Kirk Man Indlandsklitter Opdyrket marsk Grønning Flø jdig et Skov/plantage Vadehavet/søer/vandløb VESTER ER VEDSTED VEDS DS LANDSBYPLAN 7

8 BESKYTTET NATUR Vester Vedsted ligger som en grøn oase midt i de åbne vidder i marsken. Det store dige mod vest beskytter landsbyen mod havets kraft og markerer overgangen til vadehavet. Beskyttede naturtyper Enge, moser, heder, overdrev, strandenge, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning. Skovbyggelinje og fredskovspligt Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Indenfor byggelinien må der ikke placeres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende. Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m. I området fi ndes fl ere små søer og vandløb, som alle er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at oprensning af vandløbet (ud over sædvanlig drift), rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Hede og overdrev I og omkring Vester Vedsted fi ndes både et mindre areal med overdrev samt fl ere hedearealer. Heder trues af tilgroning med træer og buske og for at bevare heden, skal træer og buske ryddes. Ejere af heder og overdrev har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Man kan pleje dem ved at efterligne de gamle driftsformer. Det vil sige græsning, afbrænding eller tørveskrælning af hedearealet og græsning eller slåning af overdrevet. Ved sidst nævnte metode er det vigtigt at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Vær opmærksom på, at nogle af de nævnte plejeforslag kræver, at der først skal søges om dispensation fra kommunen, som til gengæld gerne hjælper med råd og vejledning. Sø- og åbeskyttelseslinje Sø- og åbeskyttelseslinjer har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Diget er et markant element i det flade landskab Vester Vedsted Bæk løber gennem landsbyen, næsten ubemærket 8 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED

9 VESTER ER VEDSTED LANDSBYPLAN 9 Vester Vedsted Vej Sdr Farup Vej Degnetoftevej Sprækvej Firskårvej Vester Vedsted Vester Vedsted Bjergplantage Sønder Farup Bjergplantage Vester Vedsted Bæk Ulvehøjvej Kløjsvej Okholmvej Vester Vedsted Byvej Ulvehøjvej Mandøvej Mandøvej Mandøvej Sdr Kirkevej Kirke Skole Alle Sdr Kirkevej Sdr Kirkevej Vester Bjergvej Vester Bjergvej Digehytten Vadehavscenteret Ungdomshøjskole Forsamlingshus Degnetoften Skytte -huset BESKYTTET NATUR Beskyttede diger Beskyttede vandløb Beskyttet natur - overdrev Beskyttet natur - mose Beskyttet natur - eng Beskyttet natur - hede Beskyttet natur - strandeng Beskyttet natur - sø Skovbyggelinje Sø- og åbeskyttelseslinie Vadehavet/søer/vandløb Fredskov Skov Fløjdiget Vester Vedsted Vej Mandø Ebbevej

10 Mandø Ebbevej til Mandø med sin karakteristiske markering med kostene. Vejen er ikke tilgængelig for alm. færdsel. Indlandsklitter midt i Vester Vedsted Bjergplantage ved spejderhyttten Der er mange markante træer i skovområderne omkring Vester Vedsted Vester Vedsted markerer sig i det horisontale landskab med plantagerne - der rejser sig og giver landsbyen sin grønne karakter og beskytter mod vinden 10 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED

11 De mange læhegn markerer sig i det flade landskab, trods deres forblæste udtryk VESTER VEDSTED LANDSBYPLAN 11

12 BINDINGER I Vester Vedsted og omegn er der en lang række bindinger, som eksempelvis drikkevandsinteresser, fortidsmindebeskyttelse og afstandskrav til husdyrproduktion, der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I det følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages højde for i området, men det fulde overblik over aktuelle bindinger fås i kommuneplanen. Fredede fortidsminder Fortidsminder, f.eks. gravhøje, må ikke ødelægges eller fjernes. Inden for 2 m fra fortidsmindet må der heller ikke jordbearbejdes, gødes og/eller plantes. Fortidsmindebeskyttelseslinje For at bevare fortidsminderne som landskabselementer i det åbne land, er de pålagt en beskyttelseslinje. Der må ikke foretages ændringer inden for denne linje. Det vil sige, at der heller ikke må plantes skov på disse arealer. Pleje af gravhøje Gravhøje bør plejes, så de ikke forsvinder. Træer og buske kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger, som med deres gravsystemer kan ødelægge en gravhøj fuldstændigt. Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og omkring højene, skal træer/buske fældes ikke trækkes op. Sten- og jorddiger Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv., og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Exner-fredninger Omkring kirker er der tinglyste fredningsaftaler for de helt nære omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger. Fredningerne er sket for at undgå skæmmende byggeri eller lignende lige op ad kirken. Hvis man ønsker at foretage ændringer inden for disse områder kræver det Fredningsnævnets godkendelse. Kirkebyggelinien Kirker er ud over Exner-fredninger også sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken, inden for en sfastand af 300 meter. Her må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter. Kirkeomgivelser Kirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede område, hvor kirkebygningen er det dominerende bygningselement, og det åbne landskab, hvor kirken er en markant bygning. Når man ønsker at opføre byggeri inden for kirkeomgivelserne, skal man først høre de kirkelige myndigheder. Herved sikres det, at der inden for kirkeomgivelserne ikke sker ændringer, som kan forstyrre kirkernes visuelle indvirkning i landskabet. Bevaringsværdigt miljø Bevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder, pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø. Afstand til dyrehold For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for, hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med loven tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fl uegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug. Støjisolinjer, erhverv Inden for støjisolinjer må der ikke etableres støjfølsom anvendelse, med mindre det med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan sikres, at grænseværdierne kan respekteres. Etablering af støjfølsom anvendelse indenfor støjisolinien må ikke medføre en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinjen. Vandværkets kildepladszone Arealer inden for kildepladszonen ligger så tæt på vandboringen, at der er stor risiko for, at boringen kan blive forurenet af sprøjtemidler, olie eller andre uønskede stoffer. Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen. Der gives normalt ikke tilladelse til ny bebyggelse inden for zonen. Vandværkets indvindingsopland I vandværkets indvindingsopland fi ndes drikkevandsinteresser, som søges beskyttet, for at vandværkerne fortsat kan levere rent drikkevand. Arealer inden for vandindvindingsopland kan kun bebygges, hvis en konkret undersøgelse viser, at drikkevandet ikke er i fare for at blive forurenet. Kystnærhedszone I henhold til Planloven skal kystområderne friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for kystnærhedzonen kan der derfor kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Aftale om regulering af bebyggelsen i Ribe Marsken Vester Vedsted er omfattet af Aftale om regulering af bebyggelsen i Ribe Marsk, der blev indgået mellem Trafi kministeriet, Ribe Amt, Bramming Kommune og Ribe Kommune i I henhold til aftalen må der ikke udlægges nye arealer til byudvikling i områder, der ligger i kote 4,5 DNN eller derunder. 12 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED Kirken ligger markant i byen på en sandbanke og ses fra landskabet. Her ses kirken med den markante grønning/græsningseng som forgrund og kirkegården som mellemgrund.

13 VESTER VEDSTED LANDSBYPLAN 13 Vester Vedsted Vej Sdr Farup Vej Degnetoftevej Sprækvej Firskårvej Vester Vedsted Vester Vedsted Bjergplantage Sønder Farup Bjergplantage Vester Vedsted Bæk Ulvehøjvej Kløjsvej Okholmvej Vester Vedsted Byvej Ulvehøjvej Mandøvej Mandøvej Mandøvej Sdr Kirkevej Kirke Skole Alle Sdr Kirkevej Sdr Kirkevej Vester Bjergvej Vester Bjergvej Digehytten Vadehavscenteret Ungdomshøjskole Forsamlingshus Degnetoften Skytte -huset BINDINGER Bevaringsværdigt miljø Kurve 4,5 Kirkebyggelinje Exner fredning Kirkeomgivelser Kystnærhedszone Afstand til dyrehold, geneafstand til byzone Kulturmiljø Vadehavet/søer/vandløb Skov Fløjdiget Vester Vedsted Vej Mandø Ebbevej

14 BYANALYSE STRUKTUREN I VESTER VEDSTED Vester Vedsted er en meget velbevaret landsby med fin landsbystemning - dels p.g.a. den særlige grønne karakter med plantager, store træer, grønningerne, Vester Vedsted Bæk og kontakten til landskabet. Dels er landsbyen begavet med et stort antal bevaringsværdige huse, der overvejende er i meget god stand. Vester Vedsted har bevaret en form for ydmyghed i forhold til materialevalget i landsbyens rum. Landsbyens oprindelige placering og udsrækning er bevaret. Vester Vedsted er en vejklyngeby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse har ligget grupperet i klynger omkring et forgrenet vejnet. Landsbyen har udviklet sig med nyere bebyggelse, som er placeret mellem den ældre gård- og husbebyggelse, bl.a. med flere fine og velproportionerede enfamiliehuse fra begyndelsen af 1900-årene., skolen og forsamlingshuset. Seneste byudvikling er udstykninger langs Kløjsvej. Højskolen og det bebyggelsesmiljø, der er vokset op omkring den, præger oplevelsen af landsbyen. Vejene matcher landsbykarakteren med deres enkle udtryk - udført som asfaltveje med græsrabatter eller som grusveje. Kirken spiller en væsentlig rolle i opfattelsen af landsbyen, og der er mange fine kig til kirken. Vester Vedsteds afgrænsning mod syd og vest er særdeles velbevaret, og området mellem landsbyen og Fløjdiget udgør en særlig kvalitet for landsbyen. Landsbyens struktur som vejklyngeby rummer ikke oplangte opholds- eller mødesteder i landsbyens rum - hverken for børn, unge eller ældre. I dag er de eneste offentlige steder i Vester Vedsted, forsamlingshuset, kirken og Vadehavscentret. Belysninger er de fleste steder ud af skala med den fine landsbyidentitet. Infrastruktur Landsbykarakter Sdr. Kirkevej og Mandøvej har fi ne strækninger med bebyggelse, partier med tæt plantning og kig mod grønninger og marker. Ligeledes er Skole Allé langs med Ungdomshøjskolen en fi n strækning med plænerne og de store træer. Tidligere stod der en alle af elmetræer langs vejen, deraf navnet, denne blev fældet p.g.a. sygdom i træerne, og er delvis erstattet af kastanietræer. Vester Vedsted Byvej har også en fi n landsbykarakter med særpræg af skovkarakter. Svækket landsbykarakter Kun ganske få steder er landsbykarakteren svækket. Det er på strækningen ud af byen mod syd ad Sprækvej på den sidste stykke mod fl øjdiget og det sidste stykke ad Vester Vedsted Byvej ved Forsamlingshuset og det lange monotone læhegn. Intim landsbykarakter De mange grusveje giver landsbyen en helt speciel intim landsbykarakter - helt speciel er strækningen af Sdr. Kirkevej syd for kirken. Svækket intim landsbykarakter Kun et sted er karakteren af intim landsbykarakter svækket. Det er langs Kløjsvej ved den nye udstykning - her er området meget åbent og uden landsbykarakter. Stiforbindelser Der er mange gode stiforbindelser rundt i områdets plantager og omkring byen. Der mangler stiforbindelser inde i byen til at skabe bedre sammenhæng. Landsbykarakter på Sdr. Kirkevej Landsbykarakter på Skole Alle Landsbykarkakter på Sdr. Kirkevej med kig mod kirken Landsbykarakter på Mandøvej Svækket landsbykarakter ved Forsamlingshuset på Vester Vedsted Byvej Intim landsbykarakter v. Sdr. Kirkevej, grusvejen. Stiforbindelse på Fløjdiget - kig mod Vester Bjerge 14 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED

15 Vester Bjergvej Sprækvej Tlf Okholmvej BUNKERS FORSAMLINGSHUSET Sdr Farup Vej TIL MANDØ EBBEVEJ VADEHAVSCENTRET Ulvehøjvej Kløjsvej V Vedsted Byvej SKYTTEHUSET VESTER VEDSTED BJERGPLANTAGE Degnetoftevej Haldsvej DEGNETOFTEN Mandøvej Smalhale VESTER BJERGE Sdr Kirkevej KIRKEN + PRÆSTEGÅRDEN NETYVÆRK OG VEJE Sdr Kirkevej Skole Alle V Vedsted Vej HØJSKOLEN vej med landsbykarakter vej med svækket landsbykarakter vej med intim landsbykarakter vej med svækket intim landsbykarakter vej med skov karakter vej med svækket skov karakter rekreativ forbindelse på tværs af landsbyen rekreativ forbindelse der trænger til forbedring Sprækvej rekreativeområder med aktiviteter Vester Vedsted bæk bygninger med særlig betydning m V Vedsted Enge VESTER VEDSTED LANDSBYPLAN 15

16 BYANALYSE RUMMENE I VESTER VEDSTED A-Rekreative områder Vester Bjerge og Vester Vedsted Bjergplantage Disse områder har en stor rekreativ værdi for indbyggerne ivester Vedsted samtidig med, at det er de store lanskabselementer, der giver landsbyen den særlige grønne karakter og skaber læ midt i et barsk landskab. Der er stier i plantagerne. Ved Vester Bjerge/Fløjdiget ved Digehytten er der tradition for Sct. Hans bål og grill bag diget. I Vester Vedsted Bjergplantage er der spejderaktiviteter m.m. Vadehavet Vadehavet og diget ligger lige udenfor døren med helt unikke oplevelser gennem året. Vadehavet er Danmarks største natur- og vildtreservat og ét af verdens vigtigste vådområder. B - Turisme Vadehavscentret ligger i den vestlige udkant af Vester Vedsted på Okholmvej. Vadehavscentret er et oplevelses. og formidlingssted med udstillinger om Vadehavet samtidig med, at der arrangeres guidede ture i Vadehavet for grupper, lokale og turister i området. Som landsby er Vester Vedsted ikke i sig selv et mål for turister. Landsbyen berøres i store træk kun af turister, der kører gennem landsbyen og som deres udfl ugts- og rejsemål har Mandø, Vadehavet og/eller Vadehavscentret. Enkelte steder i byen tilbydes Bed & Breakfast og Digehytten lejes ud til grupper. Der er efterhånden en del Islandsske heste i området ved Vester Vedsted og på sigt kan det vise sig, at danne baggrund for en form for turisme, der fi nt vil matche landsbyens stille identitet. Der er ikke et ønske om at udvikle anden turisme, hvilket også vil komme til at virke kunstigt i forhold til naturturismen, der ligger lige uden for døren i forbindelse med Vadehavet. I forbindelse med Nordsøruten for cyklister langs bl.a. Vadehavet kan der indtænkes udlejning af cykler og evt. overnatning i telte på Ungdomshøjskolen. C - Bevaring Vester Vedsted er en af de få landsbyer, hvor de bevaringsværdige bygninger ligger markant i landsbybilledet og der er mange fi ne gård- og husbebyggelser, hvor mange er rigtig fi nt restaurerede, men hvor der også er eksempler på istandsættelser uden bevaringsværdi. De bygninger, der er markeret på kortet, er oplysninger hentet fra Esbjerg Kommunes Kommuneplan. D -Bygninger med særlig betydning for Vester Vedsted Ungdomshøjskolen. Ungdomshøjskolen ligger meget centralt placeret i byen med en spredning over store arealer. Selve hovedbygningen er en bygning med utallige knopskydninger, hvilket får bygningen til at fremstå uoverskuelig og rodet. Yderligere er den pakket ind i bevoksnins, der afskærer den fra Mandøvej. Dette efterlader et massivt udtryk, som ikke stemmer overens med landsbyens øvrige bygninger. Hovedindgangen er vendt mod Skole Allé. På plænen mod Skole Allé ligger der fi ne velbevarede boliger, og store træer giver en fi n parkkarkter. Der ligger ligeledes gamle gårde og nyere gårdinspirerede bygninger på det store plæneområde. På det fi ne plæneområde med parkkarakter ligger der en stor TRAFO station, der skæmmer området. Højskolen har store planer om at rive de dårlige bygninger ned og gennemrenovere de bevaringsværdige bygninger. I 2010 påbegyndes en udbygning af hovedbygningen op, hvor hovedindgangen vendes mod Sdr. Kirkevej. Vester Vedsted Kirke. Den hvidkalkede kirke med det blytækkede tårn og den hvidkalkede og stråtækte præstegård med den nybyggede konfi rmandsfl øj ligger placeret i den sydlige del af Vester Vedsted. Kirkegården er en vigtig del af miljøet omkring kirken. Det miljø kirken, kirkegården og præsteboligen skaber, i samspil med grønningen øst for kirken, er meget bevaringsværdigt og et af de mest markante træk i Vester Vedsted. Forsamlingshuset. Forsamlingshuset er fi nt renoveret og spiller en væsentlig rolle i landsbyens sociale liv. Bygningen er med til at forme et af ankomstrummene i landsbyen. Siloen. Siloen ligger som et nyerer og markant element i landsbyen. Siloen tager noget af fokus fra Kirketårnet. Skyttehuset. Skyttehuset ligger i Vester Vedsted Plantage og danner rammen for udfl ytterbørnehave - et eldorado for børnene. Degnetoften. Degnetoften danner rammen for spejderaktiviteter. A - Plantagerne udgør en stor rekreativ værdi A - Kig fra diget ud mod Vadehavet C- Gode eksempler på bevaring af bygnin ger og miljø D - Ungdomshøjskolen set fra V. Vedsted Vej D - Kirken set fra vest over grønning B - Vadehavscentret - porten til turime i Vadehavsområdet. Traktorbusser kører mod Mandø fra flere steder i landsbyen D - Forsamlingshuset under renovering 9 B - Bunkeren længst mod nord, ligger frit mod landskabet D - Siloen D - Skyttehuset D -Spejderhuset Degnetoften LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED

17 vej Okholm 9 BUNKERS ar u pv ej 57 FORSAMLINGSHUSET 2 Sd rf 55 VADEHAVSCENTRET Ulvehøjvej 32 3 Kløjs vej By 11 SKYTTEHUSET 28 V Ve d 11 Degnetoftevej 6 ste d 31 ve j Mandøvej j KIRKEN + PRÆSTEGÅRDEN Sdr Kirkevej 7 DEGNETOFTEN SLÆDEBANKEN 10 3 VESTER BJERGE Smalha 20 Ha l ds ve 8 le 16 VESTER VEDSTED BJERGPLANTAGE BYANALYSE Vester Bjergv ej irke 4 vej HØJSKOLEN åbne marker/grønninger 145 vigtig skov/skovkarakter 6 3 All e Sk ol e 74 Vej Uden Navn 8 BUSHOLDEPLADS 14 en Navn Sd rk 7 98 Vej Ud SILO V Ve dste d Ve j 37 vej bevaringsværdige bygninger 1-11 Spræk vigtige kig ud i landskabet vigtige rum i landsbyen 87 vigtige rum med udflydende karakter byskilt blokkeret udsyn Vej Uden Navn Vester Vedsted bæk ge bygninger med særlig betydning 330 m dste 165 indlandsklitter V Ve 0 d En bevaringsværdige træer Spr æk vej VESTER VEDSTED LANDSBYPLAN 17

18 Landsbyens grønne elementer A -Skovkarakter og indlandsklitter. For 200 år siden var der hverken skov eller krat i Vester Vedsted. Gennem de sidste 120 år er der foretaget plantninger - mest massivt i Vester Vedsted Bjergplantage og Vester Bjerge. Vester Bjerge er tilplantede indlandsklitter. I Vester Vedsted Bjergplantage er der ligeledes indlandsklitter, og plantagen rummer kulturspor fra middelalderen med dyrefolde og sporsænkninger til militærmaskiner fra 2. Verdenskrig. Skoven har et rigt dyreliv med både råvildt, ræv, grævling, hugorme, ugler m.fl. Skoven virker som vildtkorridor fra Vadehavet og ind i landet. Plantagerne spiller en afgørende rolle i opfattelsen af landsbyen. B -Grønninger/plæner og marker. Alle arealer med Grønninger /plæner og marker skaber tilsammen den vigtige karakter for landsbyen med fi ne kig mod Vester Vedsted Bæk, mod kirken og på tværs i landsbymiljøet - alle de fi ne kig styrker tilsammen opfattelsen af Vester Vedsted som en særlig landsby med et særligt landsbymiljø. Naturen er aldrig langt væk, hvilket også er styrket af, at man kun har bygget i 1 række ud mod vejen. C - Private haver. Forhaverne er overvejende med grøn karakter som halvåbne haverum med store træer. Der er rigtig mange fi ne eksempler på, hvor smukt det kan gøres, så landsbyens grønne karakter styrkes. Der er hække, der sikrer kig til huset med store træer, der er fi ne forhaver med plæner, træer og buske samtidig med, at man aner bygningen. De lave sommerdiger fi ndes ganske få steder som afgrænsnig. Sommerdigerne er fi ne originale grønne elementer, der understøtter den særlige identitet til landsbykarakteren. De fi ne grusforpladser og enkle plæner, som optakt til gårde, er der også. Kun få steder ser man den typiske mur af hæk mod landsbygaderummet og åbne forhaver uden den grønne karakter. Kig og kontakt med landskabet D -Generelt er Vester Vedsted i fi n kontakt til landskabet omkring. Plantagerne lukker partielt af omkring landsbyen. De steder, hvor der er kontakt til landskabet, styrkes den vigtige karakter for landsbyen med fi ne kig ud af landsbyen mod marsken, diget og Fløjdiget. Svækket forareal E - Det er ganske få steder, hvor der er tale om, at karakteren i landsbyen svækkes. Det drejer sig om arealet ved Ungdomshøjskolen, hvor beplantningen massivt lukker af for kig ind til bygningen(når indgangen vendes mod sdr. Kirkevej, vil der ifl g. skolen blive åbnet op mod vejen, samtidig med at den grønne karakter bevares). Derudover er der en markant forringelse af landsbykarakteren ved den gamle bagerbutik overfor Ungdomshøjskolen. Her udvider vejen sig og der er fortov foran bygningen - et fremmedelement i Vester Vedsted. Ved de nye udstykniger på Kløjsvej er der en svækket karakter, da forhaverne ikke bygger på princippet med det frodige forareal med store egnskarakteristiske træer. Vigtige rum i landsbyen 1 - Ankomst fra Vester Vedstedvej. Ved ankomsten til Vester Vedsted fra Vester Vedstedvej møder man ikke byen, men befi nder sig stadig på landet og ankomsten repræsenterer ikke byen på en værdig måde. Det lange lige stræk inden landsbyen ligger op til at bilister holder farten oppe. 2 -Ankomst fra Vester Vedsted Byvej. Ved ankomsten fra Vester Vedsted Byvej møder man ligeledes ikke landsbyen på en værdig måde - der er mangel på landsbykarakter med et ensformigt læhegn på den ene side og skovkarakter på den anden side af vejen, og forsamlingshuset ligger som en ensom bebyggelse her på kanten af landsbyen. 3 - Højskolens grønne område. Højskolens grønne område, der ligger nord for Skole Allé, er udlagt som et parklignende område med klippede plæner og store markante træer. Der er et meget fi nt kig fra Sdr. Kirkevej op gennem området langs Skole Allé. Blikket stoppes af beplantning, der rammer skolens parkeringsplads ind, hvilket virker forkert i forhold til hele opfattelsen af det fi ne parkstrøg. Derudover er der placeret et stort TRAFO anlæg midt i området, hvilket skæmmer meget. Mod nord breder parkområdet sig fi nt frem til Vester Vedsted Bæk, hvor der er en lille bålplads ved bækken, men ingen stiforbindelse videre mod nord med forbindelse over bækken til området ved Slædebanken. 4 -Busholdeplads. Bussen mangler en decideret holdeplads, da det ofte giver problemer, at bussen holder på Vester Vedsted Byvej og spærrer for den gennemkørende trafi k. Derudover fremstår busskuret nedslidt og udtjent som et fremmedelement i de idylliske omgivelser. 5 -Slædebanken. Området er et kulturhistorisk spor i byen. Området er oprindeligt brugt til at grave sand til nødveje i forbindelse med stormfl oder. Der ligger en lille kælkebakke, som er opstået ved at overskudsjord blev deponeret i en bunke, så der var fri adgang til sandet. Der, hvor der tidligere blev gravet sand, opstod en sø, som i sin tid stod med blankt vand og bl.a. blev brugt til at skøjte på om vinteren og haletudse fi skeri om sommeren. I dag er søen helt tilgroet med hovedsagligt birktræer. Resten af området er meget uigennemtrængeligt, men der er mange fi ne egetræer og nogle få store bøgetræer. Området har potentiale til udnyttelse som rekreativt område for byens borgere. Området er privat ejet. 6 - Ankomst fra Mandøvej og Ulvehøjvej. Området er et fi nt område med en grøn og varieret karakter, der virker som velkomst/byport til Vester Vedsted eller et farvel inden afgangen til Mandø. 7 -Område ved Degnetoften. Området omkring Degnetoften ligger i en lysning i Vester Vedsted Plantage med synlige indlandsklitter. Ud oer spejdernes aktivitetser i området, benyttes det meget af landsbyens børn og voksne samt af Ungdomshøjskolen. 8 -Vester Vedsted bæk. Vester Vedsted bæk er et vigtigt og smukt element gennem byen. 5 steder krydser veje bækken og alle 5 steder, møder man synet af et markant og utilpasset autoværn. Når man krydser på Vester Vedsted Byvej, er der et meget fi nt kig mod vest, hvis ikke øjet træffer det grimme anlæg, som ovenikøbet er indrammet af en hæk og fremstillet som en lille plads. 9 - Bunkere. Bunkerne fra 2. verdenskrig er vigtige kulturhistoriske spor i landskabet omkring Vester Vedsted. Et enkelt sted er det muligt at komme op på bunkeren og se ud over det fantastiske landskab og horisonten Kirke og omgivelser. Kirken, præsteboligen og kirkegårdens samspil med grønningerne på øst- og vestsiden er et meget unikt kulturmiljø og danner tilsammen det vigtigste og stærkeste rum i Vester Vedsted. 18 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED

19 A-Vester Vedsted Plantage, indlandsklitter ved Degnehytten B og 10 - Grønning midt i landsbyen med kirken og præsteboligen i baggrunden B - Mark langs vej med fint kig mod gård C - Eksempler på private haver der spiller fint sammen med landsbyens rum.haverne bidrager med grønne elementer og styrker landsbyidentiteten D - Fint kig ud over landskabet E - Svækket forareal 1 - Ankomst fra Vester Vedsted Vej 2 - Ankomst fra Vester Vedsted Byvej 3 - Højskolens grønne område ved Skole 4 -Busholdeplads ved Vester Vedsted Byvej C 5 - Slædebanken 6 - Ankomst/afgang til Mandø ved Mandøvej 8 - Vester Vedsted Bæk, Slædebanken krydsningspunkt VESTER VEDSTED LANDSBYPLAN 19

20 INDSATS VESTER VEDSTED Overordnet er Vester Vedsted en meget velbevaret landsby og derfor, er det de små indsatser, der anbefales til at styrke og bevare den. VISION I forbindelse med evt. nye udstykninger spiller det en afgørende rolle, at de falder naturligt ind i landsbymiljøet og understøtter struktur og miljø. I den forbindelse ligger der en klar grænse for, hvor der må bygges - ikke under kote 4,5. Manglen på offentlige steder i landsbyen har givet anledning til at skabe disse steder, hvor det falder naturligt ind miljøet. Nedenstående er anbefalinger til indsatsområder. På de efterfølgende sider gennemgås mere detaljerede forslag til projekter. A -Ankomst Vester Vedsted Vej Ankomsten/byskiltet fl yttes nærmere byen - hen til den naturlige indgang ved skovplantningen mod syd, der så understøttes af et nyt skovbyggefelt nord for vejen og danner en naturlig byport og smuk ankomst til Vester Vedsted. Det er vigtigt, at der etableres en trafi kregulerende foranstaltning, så cyklister stadig kan krydse vejen sikkert. Stisystemer Generelt er der gode stiforbindelser i området omkring Vester Vedsted. Den gamle stiforbindelse fra Kløjsvej - vest for den nye udstykning - og til Ulvehøjvej retableres. Inde i Vester Vedsted etableres et sammenhængende stinet. Der etableres en mere offentlig sti gennem Ungdomshøjskolens plæneområde nord for Skole Allé som skaber forbindelse videre til Slædebanken via en bro over Vester Vedsted Bæk. Fra Slædebanken er der så videre forbindelse til Vester Vedsted Bjergplantage. Med de få nye stier er det muligt at gå en sammenhængende tur fra Vester Bjerge, via Vester Vedsted Bjergplantage og videre til Bunkerne mod Nord. B - Bunker Den nordligste bunker anvendes i dag som udsigtspunkt, men adgangen er meget dårlig, og det er besværligt at komme op. Adgangsforholdene forslås forbedret samt etablering af en trappe op langs bunkeren (i terrænet) og placerig af en siddeplads på bunkerplateauet. På denne måde sikres fl ere adgang til den fantastiske udsigt over marsken, diget og vadehavet til horisonten. Der skal indhentes tilladelse fra ejeren, inden et projekt igangsættes. a-e Oprydning a - Det anbefales, at der plantes træer og evt. et par buske i græsrabatten foran hækken, så denne strækning får mere liv og landsbykarakter. b - Det anbefales, at Ungdomshøjskolen får tyndet ud i træerne, så der skabes kontakt til bygningen. c - Det anbefales, at siloen fjernes, når den mister sin funktion. d - Det anbefales, at der plantes store træer som f.eks. vintereg i forhaverne, så de kan bidrage til en mere frodig Visionen for Vester Vedsted er at bygge videre på den identitet landsbyen har og understøtte denne i de tiltag, der foretages inden for design, udstykninger og opholdssteder. For at Vester Vedsted fremstår som en samlet landsby, er det vigtigt at styrke området nord for Vester Vedsted Bæk. Dette område har endnu ikke en sammenhængende karakter, som er tilfældet i området syd for Vester Vedsted Bæk. Det er samtidig visionen at skabe stiforbindelser på tværs af byens gadestruktur gennem byens grønne rum og ikke mindst skabe kontakt til Vester Vedsted Bæk. DIGEHYTTEN VADEHAVSCENTRET KIRKEN Skabe en stiforbindelse der binder de gode steder til ophold, leg og rekreation sammen. De steder, der udvælges er steder, der udnytter de oplagte potentielle grønne rum, landsbyen er i besiddelse af. Steder der er så fint integrerede i landsbymiljøet, at når de er skabt, vil de se ud som en naturlig og integreret del af Vester Vedsted. På skitsen ses hvorledes stien via adgang gennem Ungdomshøjskolens arealer skaber sammhæng mellem den den nye legeplads på Ungdomshøjskolens areal, over bækken til Slædebanken, byens nye fællesrum, og videre til Vester Vedsted Bjergplantage. INDSATS 1 SLÆDEBANKEN INDSATS 2 HØJSKOLEN BUNKERS FORSAMLINGSHUSET DEGNETOFTEN SYD NORD SKYTTEHUSET 20 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf i Kommuneplan 2010-2022 Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 01-05-2012 Forslag til Ændring 2011.34 i kommuneplan

Læs mere

Sønderris, Boligområde ved Ravnsbjergvej

Sønderris, Boligområde ved Ravnsbjergvej Forslag til Ændring 2011.23 i Kommuneplan 2010-2022 Sønderris, Boligområde ved Ravnsbjergvej December 2011 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2011.23 side 2 Kommuneplan 2010-2022 Forslag til Ændring 2011.23

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf i Kommuneplan 2010-2022 Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf Plan s oplæg af 11-01-2012 Ikke vedtaget side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den. at offentliggøre Forslag til Ændring 2011.34

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet Til dig, der bor ved kysten - regler og love for kystområdet 2012 Forord Kysten i Fredericia Kommune er i særklasse, fordi kystlandskabet rummer store og meget forskellige natur- og landskabsværdier. Det

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Konfliktsøgnings detaljer:

Konfliktsøgnings detaljer: KortInfo Konfliktsøgning Rapport Navn Konfliktsøgning - Bygge & beskyttelseslinier Dato : 02-06-2015 Thisted Kommune KortInfo Konfliktsøgning - Konfliktsøgning - Bygge & beskyttelseslinier 1 af 8 Konfliktsøgnings

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven

Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven Møde i Teknisk Udvalg d. 9. januar 2017 Fremlagt af Michael Krogh, Naturmedarbejder Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven er en forbudslov

Læs mere

Landsbyplan for. Jernved - Jernvedlund

Landsbyplan for. Jernved - Jernvedlund Landsbyplan for Jernved - Jernvedlund FORORD INDHOLD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 1 Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg Der foretages i bilaget en systematisk gennemgang af planændringer og afledte miljøpåvirkninger. Dette bilag indeholder

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Lokalplan nr Høje Taastrup. Landskabelig støjvold. 10. april Kongsbak Informatik

Høje-Taastrup Kommune. Lokalplan nr Høje Taastrup. Landskabelig støjvold. 10. april Kongsbak Informatik Høje-Taastrup Kommune Lokalplan nr. 2.26 Høje Taastrup Landskabelig støjvold 10. april 2002 Kongsbak Informatik Høje-Taastrup Kommune Lokalplan 2.26 Lokalplan for en landskabelig støjvold langs Holbækmotorvejen

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde.

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 14. april 2008 NKN-261-00029 trmas Afgørelse i sagen om miljøvurdering

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

LOKALPLAN 1.41 ISHØJ IDRÆTS- OG FRITIDSCENTER LOKALPLAN 1.41 ISHØJ IDRÆTS- OG FRITIDSCENTER. Ishøj Kommune 2003

LOKALPLAN 1.41 ISHØJ IDRÆTS- OG FRITIDSCENTER LOKALPLAN 1.41 ISHØJ IDRÆTS- OG FRITIDSCENTER. Ishøj Kommune 2003 LOKALPLAN 1.41 LOKALPLAN 1.41 Ishøj Kommune 2003 LOKALPLAN 1.41 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål side 3 Lokalplanens område side 4 Lokalplanens indhold side 4 Forhold til

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER Bydelen markerer sig med Brændkjærkirkens stejle tagform og højhusene ved fjorden. Herfra breder bebyggelsen sig op over terrænet til den højtliggende Agtrupvej og videre mod syd til Dalby Møllebæk. Bydelens

Læs mere

Naturplan. Skovlygård, januar 2011. V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent

Naturplan. Skovlygård, januar 2011. V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent 1 Naturplan Skovlygård, januar 2011 V. Michael Bang Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Målsætning og beskrivelse

Læs mere

I henhold til Planlovens 35 samt Naturbeskyttelseslovens 16 meddeles der herved landzonetilladelse og dispensation til

I henhold til Planlovens 35 samt Naturbeskyttelseslovens 16 meddeles der herved landzonetilladelse og dispensation til Nr. Hostrup og Omegns Beboerforening Øbeningvej 15 6230 Rødekro!" # Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 Dato: 27. september 2016 Sagsnr.: 16/31408 Ejendomsnr.: 9165 Kontakt: Lis Bækkelund Lerche

Læs mere

Dispensation 3 natur til oprensning af Illeris Bæk

Dispensation 3 natur til oprensning af Illeris Bæk Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Niels Henrik Jensen Illerisørevej 38 C Hvalpsund 9640 Farsø Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Sendt på

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Omø - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Forslag til ændring 2013.58 Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Marts 2014 Forslag til Ændring 2013.58 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.58 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt Kim og Martine Holm Andersen Hærvejen 7 6500 Vojens Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og ejendomsudvikling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk

Læs mere

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 KU LIFE DISPOSITIONSFORSLAG Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 Vision Hele område 3 ses som én stor sammenhængende græsfl ade, hvori der ligger spredte bygninger. Overlap/forgreninger fra

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer

Læs mere

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer

Læs mere

LOKALPLAN NR. 11-0007

LOKALPLAN NR. 11-0007 LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-22-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af fjernvarmeledninger

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-152639 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25570 Basis oplysninger

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg

Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Skovrejsning.

Læs mere

Bårse lokalområde 23

Bårse lokalområde 23 Bårse lokalområde 23 Kulturmiljøer Faksinge Sanatorium Even Sø området Landskab: Ådal, skov Tema: Rekreation, infrastruktur. Emne: Vejanlæg, sanatorium, natur Tid: Oldtid, 1906-1958. Even er en markant

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byg og Ejendom. Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf 7256 5000 byggesager@fredensborg.dk www.fredensborg.dk. Sagsnr. 2011-289. Den 5.

Byg og Ejendom. Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf 7256 5000 byggesager@fredensborg.dk www.fredensborg.dk. Sagsnr. 2011-289. Den 5. Byg og Ejendom Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf 7256 5000 byggesager@fredensborg.dk www.fredensborg.dk Sagsnr. 2011-289 Den 5. juli 2011 INTERNT NOTAT Præstemosevej 28, matr. nr. 9 ad Asminderød By, Asminderød

Læs mere

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune.

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 Den 27. marts 2007 NKN-31-00405 Afgørelse i sagen om udstykning af

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere