EMBEDSREGNSKAB Københavns Byret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EMBEDSREGNSKAB 2009. Københavns Byret"

Transkript

1 EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rettens bemærkninger og forklaringer Aktivitet og sagsmængde Effektivitet (produktivitet) Sagsbehandlingstider Trivsel og motivation samt andre udvalgte HR-data Brugeroplevet kvalitet Opgørelse af årsværksforbrug Bilag... 20

3 3 1. Indledning Dette embedsregnskab for 2009 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Det skal ses i sammenhæng med DOMHUSET 1, som er en model for kvalitetsudvikling, der med inspiration fra KVIK-modellen er udarbejdet til brug ved Danmarks Domstole. Som følge heraf er der rapportering i forhold til resultattemaerne effektivitet (produktivitet), sagsbehandlingstider, trivsel og motivation (inkl. andre udvalgte HR-data) samt brugeroplevet kvalitet. På sigt er det tanken, at udviklingen på andre resultatområder faglig kvalitet samt respekt og tillid skal belyses. Embedsregnskabet tilvejebringer overordnet ledelsesinformation til ledelsen ved de enkelte retter. Det bruges også til at understøtte dialogen mellem retten og styrelsen om rettens resultater, udfordringer og muligheder. Det er imidlertid også hensigten, at embedsregnskaberne kan være med til at give offentligheden et indtryk af nøgleresultaterne ved de enkelte byretter som supplement til årsrapporten for Danmarks Domstole, hvor der fokuseres mere overordnet på domstolsområdet. De talmæssige opgørelser mv., som embedsregnskabet indeholder, er opgjort og beregnet på baggrund af ensartede principper for alle landets byretter 2. Tallene vil imidlertid isoleret set kunne give et ufuldstændigt billede af rettens resultater. Det er derfor vigtigt, at de ses i sammenhæng med de nuancerende og uddybende bemærkninger til udviklingen, som ledelsen ved den enkelte ret har bidraget med i afsnit 2. I en række af tabellerne er der en sammenligning i forhold til gennemsnittet for byretterne i 2009 samt i forhold til den 5. bedste byret i Der er nu forløbet mere end tre år efter domstolsreformens ikrafttræden og byretterne har efterhånden i stadig større grad de samme vilkår i forhold til bl.a. sagsafviklingen. Der vil dog i endnu et par år være byretter, der ikke har helt de samme vilkår som de øvrige byretter, herunder navnlig som følge af, at der endnu ikke er tilvejebragt en endelig bygningsmæssig løsning. Ved vurdering af resultaterne er det vigtigt at have for øje, at der i 2007 skete en ophobning af sager som følge af, at det naturligvis krævede ikke ubetydelige ressourcer at implementere domstolsreformen. I 1. halvår 2008 var byretterne godt på vej til at nedbringe denne sagsophobning. Imidlertid bevirkede finanskrisen fra 2. halvår 2008, at navnlig antallet af modtagne fogedsager og insolvensskiftesager steg ganske betydeligt. Som følge heraf voksede sagsbunkerne på ny. Ved udgangen af 2009 modtog byretterne fortsat et ekstraordinært stort antal sager i forhold til tidligere. Domstolene har fået tilført en ekstraordinær bevilling, der skal sikre, at sagsbunkerne og dermed sagsbehandlingstiden kan nedbringes i løbet af 2010 og En grafisk illustration af DOMHUS-modellen er medtaget som bilag. 2 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

4 4 2. Rettens bemærkninger og forklaringer 2.1 Rettens Organisering har siden reformens start den 1. januar 2007 iværksat en række tiltag for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift. Byretten har således måttet tage højde for, at vi skulle modtage ca % af de civile sager, der tidligere startede i Østre Landsret og ca. 20 % af alle landets nævningesager/større narkosager. Byretten har i 2008 afsluttet 12 % flere domsmandssager og 2 % flere civile sager end året før. Hertil kommer 21 nævningesager, idet bemærkes, at nævningesagsbehandlingen overgik til byretterne den 1. januar I 2009 steg produktiviteten også. Der er således afsluttet 15 % flere domsmandssager end i 2008, 57 % flere nævningesager og 2 % flere civile sager. Den øgede produktivitet viser, at byretten har etableret en hensigtsmæssig struktur. Organisationen fremgår af nedenstående diagram: Dommere IT-afdeling Portnere Elever Sekretariatschef Stig Nørskov-Jensen Retspræsident Søren Axelsen Administrationsafdelingen Administrationschef Michael Villemoes Larsen Chefkontorleder Inge Eriksen Regnskabsafdeling Afdelingsleder Bettina Frederiksen Telefon Fax Info-center Afdelingsleder Anita Møller Telefon Fax Sektion 1 Adm. dommer Anne Grete Stokholm Afdelingsleder Joan Petersen Specialer Miljøsager Tvangsfjernelse af børn og unge Telefon Fax Sektion 2 Adm. dommer Marianne Lund Larsen Afdelingsleder Kirsten Hoeg Specialer Forældremyndighedssager Telefon Fax Sektion 3 Adm. dommer Anette Burkø Afdelingsleder Lisbeth Deckers Nielsen Specialer Boligsager Telefon Fax Sektion 4 Adm. dommer Hanne Fog-Petersen Afdelingsleder Marianne Jensen Specialer Skatte- og afgiftssager Advokatnævnssager Telefon Fax Fogedret Adm. dommer Bodil Toftemann Afdelingsleder Lars Eckart Hansen Specialer Fogedsager Betalingspåkrav og tvangsauktioner Telefon Fax Skifteret Adm. dommer Bodil Toftemann Afdelingsleder Hanne Mortensen Specialer Dødsboskifter Notarialforretninger Faderskabssager Telefon Fax Afdeling 80 Særlig afdeling for bødesager. Hører under Info-centeret Telefon Fax har i perioden haft en øget produktivitet på straffesagsområdet. I 2007 var produktiviteten på 102,1, i 2008 var produktiviteten på 112,3 og i 2009 var tallet for byretten på 108,3. Det bemærkes, at såvel politiet som anklagemyndigheden på grund af det særlige beredskab under Klimatopmødet i 2009 ikke kunne møde i almindelige straffesager i stort set hele december måned.

5 5 Samtidig var det for nødvendigt at etablere et stort beredskab i tilfælde af uroligheder. Der blev i den forbindelse anvendt ca. 0,4 dommerårsværk og betalt merarbejde svarende til 0,3 kontorfunktionærårsværk. Byrettens samlede produktivitet (gennemsnit 2008 = indeks 100) er ligeledes steget fra 95,5 i 2007 til 100,8 i 2008 og 101,6 i Byretten har desværre måttet konstatere, at der ikke har været de fornødne ressourcer til at afslutte sagerne i takt med, at vi modtog nye sager. Dette har bl.a. medført en stigning i antallet af verserende sager ved byretten: 2.2 Verserende sager Antallet af verserende straffesager: 1. januar 2007: heraf domsmandssager: januar 2008: heraf domsmandssager: januar 2009: heraf domsmandssager: januar 2010: heraf domsmandssager: Antallet af verserende civile sager: 1. januar 2007: januar 2008: januar 2009: januar 2010: Antallet af verserende fogedsager: 1. januar 2007: heraf tvangsauktioner: 3 1. januar 2008: heraf tvangsauktioner: januar 2009: heraf tvangsauktioner: januar 2010: heraf tvangsauktioner: 478 Denne udvikling er ikke acceptabel, og byretten har derfor taget flere initiativer til yderligere at optimere sagsafviklingen. Byretten har i 2009 oprettet en særlig afdeling, der forestår behandlingen af en del af rettens politisager. Det har medført, at antallet af verserende politisager er faldet. Vi har også etableret en model, der sikrer, at nævningesagerne kan berammes og hovedforhandlingerne afholdes uden unødig ventetid. På trods af disse tiltag må vi konstatere, at det først var fra efter sommeren da vi i kraft af øgede ressourcer til bunkebekæmpelse kunne ansætte en fuldmægtig i hver retssektion til afvikling af mindre domsmandssager og visse mindre hastesager - at det lykkedes at afslutte flere domsmandssager, end vi modtager. Byretten har således i perioden fra den 1. september 2009 til den 1. marts 2010 afsluttet 115 flere domsmandssager, end der er modtaget.

6 6 2.3 Brugerundersøgelsen december 2009 støtter udarbejdelsen af brugerundersøgelsen som et godt og nyttigt redskab i bestræbelserne på bedst muligt at sikre, at vi til stadighed har en hensigtsmæssig og tidssvarende organisation. Byretten har peget på, at spørgeskemaer m.v. i fremtiden bør sendes til alle interessegrupper og på et tidspunkt, hvor der ikke er ekstraordinære forhold som f.eks. klimatopmøde eller lignende. Det helt afgørende kritikpunkt fra brugerundersøgelsen er rettens sagsbehandlingstider. Vi har derfor for de sagskategorier, hvor sagsbehandlingstiden er uacceptabel lang, udformet handlingsplaner for afviklingen. Rettens telefonservice er et andet kritikpunkt. Vi vil med brugerne herunder advokater og anklagemyndigheden nærmere få klarlagt, hvori problemerne består. I vores breve er der henvisning til afdelingens direkte nummer, således at vores omstilling ikke overbelastes. Byrettens telefonsystem er af ældre dato, og vi vil derfor også undersøge, om ny teknologi kan forbedre servicen. Endelig vil det i afdelingerne og sektionerne være et emne for de mere detaljerede handlingsplaner at sikre så god en telefonbetjening som muligt. Ellers har kritikpunkterne navnlig været den beskedne mulighed for at anvende s i forbindelse med fremsendelse af sager, mangel på tekniske hjælpemidler og ønske om bedre indretning af bygningerne. Endelig fremgår det af besvarelserne, at begrundelserne i afgørelserne ikke har levet op til brugernes forventninger, uden at det nærmere er klart, hvad det er for en type afgørelser. Rettens mulighed for at anvende i videre omfang afventer de tiltag, der på landsplan er iværksat med hensyn til kommunikation. Det er ikke overraskende, at rettens lokaler, indeklima, akustik m.v. ikke er helt tidssvarende. Domhuset er 200 år gammelt, et arkitektonisk mesterværk og totalt fredet. Byretten er sammen med Domstolsstyrelsen i færd med at udarbejde en vedligeholdelsesplan, der løber over en årrække. Lokalerne vil i den forbindelse - så vidt fredningsmyndighederne tillader det - blive indrettet, så de bedst muligt lever op til moderne krav. Etablering af moderne tekniske hjælpemidler i retten afventer implementeringen af en række initiativer fra centralt hold. Byretten vil endelig med de beskikkede advokater og anklagemyndigheden på fællesmøder med byrettens dommere afklare, hvad det er for afgørelsestyper, der ikke indeholder en dækkende begrundelse for sagens omstændigheder og afgørelse, således at vi som en del af kvalitetsprojektet kan sikre, at by-

7 7 rettens afgørelser ikke kun lever op til retsplejelovens regler om begrundelse m.v., men bliver endnu bedre. 2.4 Kvalitet I en tid, hvor krav til effektivisering og besparelser er fremherskende, er det vigtigt at fremhæve, at Danmarks Domstole skal stå vagt om borgernes retssikkerhed. Brugerne af domstolene kan med rette forvente, at afgørelser ved domstolene er af højeste kvalitet. Det følger heraf, at en effektivisering ikke kan ske på bekostning af kvaliteten af rettens afgørelser. De fleste mennesker kommer kun én gang i retten, og hele deres opfattelse af retssystemet baseres på denne ene oplevelse. Vi skal derfor være utrolig varsomme med at benchmarke os selv ned på en standard, hvor der ikke er mulighed for at tilgodese disse - for hele demokratiet - særdeles væsentlige kvalitetsparametre. Vi har - i relation til dette forsvar for frøken Justitias dyd - kun et skud i bøssen i forhold til den enkelte bruger, der vil lægge denne oplevelse til grund, som den skinbarlige sandhed om, hvordan domstolene fungerer. Domstolenes kerneydelser skal der fortsat styrkes og understøttes mest muligt. a) har på de fleste områder manualer og vejledninger, der beskriver, hvordan sagsbehandlingen skal foregå. For at sikre brugen af disse vejledninger, er de i 2009 på alle sagsområder blevet gennemgået og revideret. Manualerne og vejledningerne vil blive lagt ind på intranettet, når den nye it-version og platform er færdigudviklet, således at de bliver let tilgængelige for medarbejderne. Der er for hvert område udpeget en ansvarlig for ajourføring og opdatering af manualerne og vejledningerne. Afdelingernes ledelse vil med mellemrum gennemgå manualer og vejledninger med de medarbejdere, der arbejder med de pågældende områder. Dette skal sikre, at manualer og vejledninger følges i det daglige, og at de løbende forbedres og korrigeres, således at de er udtryk for den mest hensigtsmæssige sagsbehandling. For at følge arbejdet med kvaliteten er der nedsat en kvalitetsstyregruppe, der bl.a. har til opgave at koordinere de centrale initiativer på kvalitetsområdet med s egne initiativer. I afdelingerne er der fokus på, at den enkelte medarbejder har de færdigheder, der er nødvendige for at vedkommende kan udføre sit arbejde med højeste kvalitet. De medarbejdere, der ikke har deltaget i alle relevante kurser, sørger for at blive tilmeldt disse kurser, og afdelingslederne sørger for gennem MUS at få afklaret, hvilke kompetencer de enkelte medarbejdere mangler, og hvordan disse kan opnås.

8 8 b) har ud over et omfattende bibliotek adgang til diverse elektroniske søgesystemer. Det sker ikke sjældent, at byretten får forelagt sager, hvor der ikke er en fastlagt praksis, som f.eks. sager om overpris for kolonihaver og andre større sagskomplekser. Der er typisk tale om større sagskomplekser, hvor det er nødvendigt at fordele sagerne til flere dommere. I disse situationer udarbejdes der praksisoversigter. Denne vidensdeling muliggør en mere hensigtsmæssig og ensartet afvikling af sagerne. Praksisoversigterne skal ligeledes lægges på det nyetablerede intranet. har været pilotembede for et forsøg med kvalitetssikring. Dette pilotprojekt og byrettens erfaringer indgår i Domstolsstyrelsens rapport om dokumentation og måling af kvalitet ved domstolene. Byrettens dommere vil fortsat i overensstemmelse med anbefalingerne i Domstolsstyrelsen inden for de ressourcemæssige rammer fortsætte kvalitetssikringsarbejdet. I kvalitetsprojektet vil endvidere indgå såvel interne drøftelser af Bedste Praksis vedrørende den administrative sagsforberedelse af civile sager og straffesager, som tilrettelæggelsen af den mere judicielle behandling af småsager, politisager og nævningesager. c) har også i 2009 løbende holdt møder med anklagemyndigheden og med de beneficerede advokater med henblik på erfaringsudveksling og kvalitetssikring af sagsgange m.v. d) For at sikre såvel vertikal som horisontal koordination og vidensudveksling mellem de forskellige sektioner, afdelinger og personalegrupper drøftes både generelle og konkrete spørgsmål på bl.a. månedlige dommermøder, møder mellem administrerende dommere og sektionsledere, på afdelingsledermøder og på sektionsmøder. Referater fra en række af disse møder lægges på byrettens intranet, således at alle ansatte kan opdatere deres viden inden for de forskellige områder. tilstræber endelig på vores hjemmeside at give brugerne en systematisk og god information. Hjemmesiden opdateres løbende, og der indlægges pressemeddelelser vedrørende afsagte afgørelser af særlig offentlig interesse. 2.5 Trivsel Med udgangspunkt i og som opfølgning på trivselsundersøgelsen i 2008 tilrettelagdes kurser bl.a. i AMU regi, hvor Skifteretten holdt kursus i Problemløsning via telefon i et kundekontaktcenter, Fogedretten samt Infokontoret holdt kursus i Konfliktløsning. Sektion 4 holdt kursus i Samarbejde og samspil. Der holdes løbende temadage i de enkelte afdelinger med aktuelle emner.

9 9 De enkelte afdelinger og sektioner drøfter på de månedlige afdelings-/sektionsmøder det psykiske arbejdsmiljø og tager eventuelle problemer op til behandling. Der er i 2009 sat ekstra fokus på sygefravær, og det er en glæde at kunne konstatere, at sygefraværet er faldet markant. støtter i videst mulig omfang fælles sociale arrangementer (f.eks. sportsarrangementer, fester og Kunst- og personaleforening), herunder faste arrangementer som sommerfest og julefrokost. 2.6 Målsætning for sagsbehandlingstider Aktiviteten og produktiviteten har i været stadigt stigende siden implementeringen af domstolsreformen. Det har sagstilgangen imidlertid også. fik derfor i 2009 tilført yderligere ressourcer, der gjorde det muligt at ansætte et yderligere antal medarbejdere til afvikling af den ophobning af sager, der har fundet sted. Det er forventningen, at vi også i 2010 og 2011 har en sådan ressourceforøgelse, og at dette - kombineret med fortsat fokus på effektive arbejdsprocesser, forenkling og moderne sagsbehandlingssystemer - vil medføre, at sagsbunkerne i løbet af kan nedbringes til samme niveau som forud for domstolsreformen. Fra politisk side er der fastsat en målsætning om, at alvorlige voldssager, voldtægtssager og våbenlovssager, hvor der nedlægges påstand om ubetinget frihedsstraf, skal behandles af domstolene inden 37 dage. er helt enig i denne målsætning, men desværre må vi konstatere, at målopfyldelsen er alt for lille. For at opfylde målsætningen for de særlige voldssager skal en række faktorer være opfyldt. Byretten skal tilbyde anklagemyndigheden og forsvarerne et tidspunkt for afholdelse af hovedforhandlingen inden 37 dage. Det har byretten kunnet leve op til i alle sagerne, men desværre har der langt fra i alle situationer været et tidspunkt, hvor anklagemyndigheden og forsvarerne har haft tid i deres kalender. Selvom hovedforhandlingen har kunnet berammes med alle aktørerne inden for 37 dage, sker det ofte, at politiet ikke har forkyndt tilsigelsen til retsmødet for den tiltalte og vidnerne. Hvis ikke tilsigelsen er forkyndt, og den pågældende som følge heraf ikke møder op, skal retsmødet udsættes, og fristen på 37 dage springer. Selvom politiet har forkyndt tilsigelsen, sker det desværre også hyppigt, at den tiltalte, eller et af vidnerne, alligevel udebliver fra det berammede retsmøde, således at politiet skal anholde og fremstille den pågældende. Det er i den forbindelse ikke i en storby realistisk at forvente, at politiet kan

10 10 køre ud og finde den pågældende i løbet af få timer, hvorfor sager også i den situation ofte udsættes og omberammes med deraf følgende længere sagsbehandlingstid. Endelig kan det være påkrævet at udsætte sager, hvis det ikke har været muligt for politiet at fremskaffe de fornødne erklæringer vedrørende f.eks. tekniske beviser og personlige oplysninger m.v. til brug for sagen. Byretten har aftalt med anklagemyndigheden, at anklagerne i 2010 møder i disse sager inden for fristen. Vi regner således med, at i 2010 kan sikre en acceptabel målopfyldelse. Det vil fortsat for byretten være af afgørende betydning, at der er fokus på løbende at forbedre opfyldelsen af de opstillede målsætninger for sagsbehandlingstiden i både volds- og voldtægtssager. 2.7 Bygninger I 2009 blev der indrettet en yderligere nævningeretssal og 3 retssale blev hovedistandsat. Navnlig retssal 1, der vel kan betegnes som flagskibet blev indrettet med nyt gulv, belysning og eldrevne hæve- /sænkeborde uden at rummet led skade. Retssal 80 - afdelingen for politisager - blev etableret i Hestemøllestræde 4. Da Tinglysningsafdelingen pr. september 2009 flyttede til Hobro, blev der mulighed for at etablere bedre kontorfaciliteter for afdelingen for betalingspåkrav i dele af tinglysningslokalerne Hestemøllestræde 4. Endeligt blev et meget stort projekt med tag- og facadeistandsættelse af Domhuset og Annekset færdigt i Ombygning af rettens lokaler på Rådhuspladsen er færdiggjort bl.a. med indretning af celler, således at der kan behandles arrestantsager. Endvidere er der etableret særskilt venterum til bange vidner.

11 11 3. Aktivitet og sagsmængde Antallet af afsluttede sager ved retten i 2008 og 2009 fremgår af tabel 1 nedenfor. For straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager er der foretaget en vægtning af sagerne, der tager højde for forskelle mellem retterne i fordelingen mellem mere eller mindre ressourcekrævende sager indenfor den enkelte sagstype. Alle notarialforretninger har den samme vægt, hvorfor antallet af uvægtede og vægtede sager er identisk på dette område. Tabel 1. Oversigt over antal sager ved retten i perioden Sagsmængde - UVÆGTEDE SAGER - - VÆGTEDE SAGER - Modtagne Afsluttede Afsluttede Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager 1) Notarialforretninger Samlet ) I forhold til afsluttede skiftesager kan der være mindre afvigelser i forhold til periodestatistikken. Nederst i tabellen er der angivet tal for den samlede sagsmængde ved retten. I de to første kolonner fremgår antallet af uvægtede sager (modtagne og afsluttede). Dernæst følger antal vægtede afsluttede sager samlet for retten. Disse vægtede sagstal er dels vægtet inden for den enkelte sagstype og dels på tværs af sagstyper. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at summen af de vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke svarer til det vægtede tal for den samlede sagsmængde. De anvendte vægte fremgår af bilaget til embedsregnskaberne. En vigtig faktor i forhold til udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet er antallet af verserende sager ved den enkelte ret. Hvis antallet af modtagne sager i en periode er for stort i forhold til rettens kapacitet, vil det alt andet lige føre til ophobning af sager og påvirke sagsbehandlingstiden i negativ retning. Omvendt vil sagsbehandlingstiden alt andet lige blive positivt påvirket, hvis antallet af indkomne sager svarer til eller ligger under rettens kapacitet, idet antallet af verserende sager derved kan nedbringes. Tabel 2 viser antallet af verserende sager ved retten i forhold til centrale sagstyper inden for de enkelte sagsområder i 2008 og Samtidig viser tabellen, hvor stor en procentdel antallet af verserende sager ved årets udgang i 2009 udgør i forhold til antallet af modtagne sager i Målet er, at denne procent bliver så lav som muligt, men det afhænger af det enkelte sagsområde og sagstype, hvor lav procenten kan

12 12 blive. Der skal således hele tiden være en vis mængde verserende sager, da det kun er et yderst begrænset antal sager, der (teoretisk) kan sluttes den samme dag, som retter modtager dem. Samtidig muliggør tabellen en sammenligning af retten i forhold til alle byretter og den 5. bedste byret. Tabel 2. Antal verserende sager pr. ultimo 2008 og 2009 inden for centrale sagstyper, samt andel verserende sager ultimo 2009 i forhold til antal modtagne sager i Alle byretter "5. bedste" ret Verserende ultimo % ift. Verserende ultimo % ift. "normalbunke" % ift modtagne 3) modtagne 3) indikator modtagne Straffesager: Nævningesager ,1% ,7% 29% Domsmandssager ,2% ,7% 26,3% 31% Sager uden domsmænd ,9% ,5% 19,0% 18,4% Tilståelsessager ,2% ,8% 24,8% 26,9% Civile sager: Alm. m. forhandlingsmaksime ,0% ,7% 42,9% 43,8% - almindelige sager ,2% ,8% 63,2% - boligretssager ,0% ,8% 58,5% - småsagsproces ,9% ,8% 27,4% Sager om familieret 1) ,6% ,9% 37,7% 37,9% - ægteskabssager ,3% ,6% 34,6% 28,6% - forældreansvarssager 2) ,2% ,7% 41,1% Alm. og særlige fogedsager ,3% ,7% 15,4% 13,8% Betalingspåkrav ,8% ,6% 21,8% 13,1% Tvangsauktioner ,3% ,6% 27,9% 19,0% Insolvensskifter ,7% ,3% 46,7% 51,9% Dødsboskifter ,2% ,6% 43,8% 42,5% 1) Herved forstås ægteskabssager, forældreansvarssager, adoptions- og børnefjernelsessager, værgemålssager samt faderskabssager. 2) Det var først muligt at registrere forældreansvarssager i sagsbehandlingssystemet i slutningen af juni ) Procenten fastlægges ved at dividere antallet af verserende sager pr. ultimo 2009 med antallet af modtagne sager i I tabellen er der anført en normalbunkeindikator. Denne procent udtrykker, hvordan forholdet generelt var for byretterne i 2006 mellem verserende sager ved udgangen af året og modtagne sager i året dvs. lige inden domstolsreformens ikrafttræden. Skal sagsbehandlingstiderne tilbage på niveauet i 2006, er dette forhold en umiddelbar indikator for, hvordan forholdet mellem verserende og modtagne sager skal være. 4. Effektivitet (produktivitet) Med det formål at opnå en enkel og overskuelig indikation af rettens effektivitet sammenlignet med de øvrige byretter har Domstolsstyrelsen beregnet indeks for retternes samlede produktivitet. Produktivitetsindekset er beregnet som forholdet mellem rettens samlede sagsmængde 3 målt som afsluttede vægtede sager og rettens samlede personaleforbrug 4. Produktivitetsindekset er uafhængigt af retternes tids- 3 Vægtet således at f.eks. straffesager gennemsnitligt vægter meget tungere end notarialforretninger. 4 Vægtet således at f.eks. jurister vægter tungere end kontorpersonale og øvrigt personale.

13 13 fordeling, idet det er det samlede årsværksforbrug (inklusive ledelse, administration, hjælpefunktioner mv., reformarbejde og transport ), der er anvendt i beregningen af produktiviteten. Ved implementeringen af domstolsreformen og etableringen af 24 nye byretter i 2007 skete et databrud. Da 2007 var et meget atypisk år ved byretterne, er det valgt at bruge 2008 som udgangspunkt (indeks 100) til at belyse den fremtidige udvikling i produktiviteten. Tabel 3. Indeks for rettens samlede produktivitet (gennemsnit 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2009 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Samlet produktivitet 95,5 100,8 101,6 104,7 110,2 ved retten I tabel 3 og figur 1 nedenfor angives det samlede produktivitetsindeks for retten, som gennemsnit for byretterne og for 5. bedste byret. Figur 1. Samlet produktivitetsindeks fra (gennemsnit for byretterne 2008= indeks 100). Samlet produktivitetsindeks Top-5 Gnst. byretterne Retten I tabel 4 er produktivitetsindekset beregnet for de enkelte sagsområder. I beregningen er de årsværk, retten har anvendt til generel ledelse, administration, hjælpefunktioner samt reformarbejde mv., nøgletalsfordelt til sagsområderne. Denne metode gør det muligt at sammenligne retter med forskellig administrationsandel.

14 14 Det vil sige, at det ikke er muligt at opnå højere produktivitet ved at fordele mere tid på ledelse og administration mv. Indeksværdien 100 svarer til gennemsnitsproduktiviteten for ved byretterne i 2008 på de forskellige sagsområder. Årsværksforbruget på tinglysningsområdet er trukket ud ved disse beregninger. 5 I forhold til produktiviteten på de enkelte sagsområder, kan tallene være behæftet med en vis usikkerhed, idet tidsfordelingen ved retterne i et vist omfang foretages skønsmæssigt. Der er i løbet af 2008 og 2009 implementeret et elektronisk værktøj, der understøtter tidsfordelingen. Dette vil på sigt være med til at øge datakvaliteten. Tabel 4. Indeks for rettens samlede produktivitet på de enkelte sagsområder (gennemsnit 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2009 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager 102,1 112,3 108,3 105,7 122,0 Civile sager 81,4 96,6 94,2 102,3 115,3 Fog edsag er 84,9 9 2,8 82,6 103,9 125,4 Skiftesager 110,8 7 3,7 109,6 105,4 117,3 I forhold til retter, der har været med i forskellige udviklingsprojekter på domstolsområdet, herunder navnlig NyFoged og lydoptagelse af forklaringer i straffesager, kan produktiviteten samlet for retten og på de enkelte sagsområder være påvirket heraf. 5. Sagsbehandlingstider Som led i domstolsreformen er der fastsat en række konkrete mål for sagsbehandlingstiden ved byretterne og de overordnede retter. For byretterne er målsætningen umiddelbart at nedbringe sagsbehandlingstiden til 2006-niveau. På længere sigt er det målet at nedbringe den yderligere. Mulighederne for at realisere disse mål afhænger af domstolenes ressourcemæssige situation i den kommende årrække. I venstre side af tabel 5 er målsætningen om at nedbringe sagsbehandlingstiderne til 2006-niveau sammenholdt med rettens resultat for året, ligesom resultat for 2008 også fremgår. Dette resultat kan sammenlignes med det gennemsnitlige resultat for alle byretter og med resultatet for den 5. bedste byret. Disse oplysninger findes i højre side af tabellen. 5 Kun det direkte årsværksforbrug er trukket ud, men ikke en forholdsmæssig andel af rettens samlede ledelse og administration mv.

15 15 Tabel 5. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider for straffesager, civile sager og fogedsager i ). Alle byretter Resultater i 2009 Målsætning for 2009 Resultat Resultat Gennemsnit 5. bedste i 2009 i 2008 ret Straffesager Nævningesager 60 % under 4 mdr. # 57,6% 33,3% 66,9% 100,0% 80 % under 6 mdr. # 63,6% 76,2% 89,0% 100,0% Domsmandssager 65 % under 3 mdr. 42,1% 41,6% 51,7% 63,2% 90 % under 6 mdr. 61,1% 65,4% 75,5% 89,1% Sager uden domsmænd 65 % under 2 mdr. 44,3% 30,5% 48,3% 78,6% 95 % under 6 mdr. 90,0% 88,0% 89,9% 95,9% Tilståelsessager 62 % under 2 mdr. 34,8% 37,8% 36,2% 48,6% 90 % under 6 mdr. 59,7% 66,9% 72,5% 91,2% Voldssager 54 % inden for 37 dg. 29,1% 23,9% 43,0% 57,1% 73 % under 2 mdr. 47,3% 43,4% 61,4% 80,8% Voldtægtssager 50 % inden for 37 dg. 12,5% 25,0% 38,8% 66,7% 70 % under 2 mdr. 12,5% 25,0% 53,8% 100,0% Civile sager "Tunge" alm. sager 45 % under 12 mdr. 29,6% 52,0% 24,6% 33,3% 60 % under 18 mdr. 61,7% 84,0% 58,9% 66,7% Øvrige alm. sager 60 % under 12 mdr. 31,6% 49,9% 33,8% 47,2% 72 % under 15 mdr. 51,8% 67,6% 50,4% 61,2% Alle almindelige civile sager 2) 66 % under 12 mdr. 64,8% 66,0% 68,4% 76,2% 78 % under 15 mdr. 81,5% 84,5% 85,7% 90,6% Ægteskabssager 56 % under 3 mdr. 18,4% 16,9% 22,7% 35,9% 83 % under 6 mdr. 60,3% 52,7% 67,4% 83,6% Forældreansvarssager 3) 60 % under 4 mdr. 44,0% 45,9% 49,6% 63,7% 75 % under 6 mdr. 62,0% 55,3% 71,1% 81,6% Fogedsager Alm. fogedsager 72 % inden for 2 mdr. 20,8% 30,7% 46,9% 69,4% 93 % under 4 mdr. 61,8% 75,9% 76,1% 92,1% Særlige fogedsager 80 % inden for 2 mdr. 40,4% 65,5% 62,9% 84,4% 96 % under 4 mdr. 82,7% 92,5% 89,0% 97,4% Betalingspåkrav 55 % inden for 2 mdr. 15,6% 19,5% 40,3% 67,4% 85 % under 4 mdr. 34,0% 41,5% 69,1% 89,5% 1) Det overvejes også, om der kan fastlægges mål for afgørelsestiden i skiftesager 2) Inkluderer også ikke domsforhandlede sager. 3) Inkluderer hovedforhandlede sager, sager sluttet efter forlig og sager sluttet efter retsmægling. Navnlig som følge af den store stigning i antallet af modtagne under finanskrisen har det indtil nu været en udfordring at realisere de kortsigtede mål. Enkelte af målene er ved udgangen af 2008 blevet justeret, herunder målet for ægteskabssager og forældreansvarssager, da byretterne nu har erfaring med de nye sagstyper og derfor kan sætte mere realistiske mål og mere hensigtsmæssige måleparametre.

16 16 I tabel 6 ses den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dage for en række sagstyper ved byretterne. Tabellen supplerer oplysningerne om målopfyldelsen ved den enkelte ret og giver samtidig en indikation af, hvilken sagsbehandlingstid, der kan forventes i de enkelte sagstyper. Tabel 6. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage for udvalgte sagstyper i Alle byretter Resultater i 2009 Dage Gennemløbstider Gennemsnit 5. bedste ret Nævningesager Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Alm. hovedfhl. civile sager Hovedforhandlede boligretssager Hovedforhandlede småsager Alle civile sager m. forh.maksime Alle ægteskabssager Alle forældreansvarssager Alm. fogedsager Særlige fogedsager Betalingspåkrav Tvangsauktioner Trivsel og motivation samt andre udvalgte HR-data Tabel 7 neden for viser rettens personaleomsætning samt det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel) i Antallet af sygedage pr. medarbejder og personaleomsætningen har betydning for aktiviteten og dermed også for produktiviteten. Til sammenligning kan det oplyses, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder i staten i 2008 og 2009 (ekskl. ansatte under socialt kapitel) var henholdsvis 7,9 dage og 8,4 dage. Tilsvarende var den gennemsnitlige statslige personaleomsætning på henholdsvis 14,7 % og 10,8 %. Det hører med til billedet, at personaleomsætningen traditionelt har været lav ved domstolene, hvilket tidligere har betydet stabilitet og fastholdelse af et personale med stor erfaring.

17 17 Tabel 7. Udvalgte HR-data. Personaleomsætningsprocent samt gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel). Danmarks Domstole i Gennemsnit "5. bedste" byret" Personaleomsætning (%) 12,4 14,1 6,6 12,0 7,8 Gnst. sygedage pr. medarbejder 15,0 13,3 9,2 9,1 6,9 Kilde: Isola3 (Personalestyrelsen) Note: Ved "5. bedste" ret forstås den ret, hvor personaleomsætningen og det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder er det 5. laveste. Danmarks Domstole er af tekniske grunde uden Tinglysnin gsretten. I 2008 blev der gennemført en trivselsundersøgelse ved Danmarks Domstole. Trivsel er selvsagt af stor betydning for rettens resultater. Tabel 8 viser rettens resultat i undersøgelsen i forhold til udvalgte spørgsmål om trivsel og motivation. Der gennemføres en ny trivselsundersøgelse i Tabel 8. Resultater af udvalgte spørgsmål om trivsel og motivation. Danmarks Domstole Retten Gennemsnit 5. bedste ret Jeg glæder mig til at komme på arbejde 5,1 5,4 5,8 Jeg føler mig motiveret i mit daglige arbejde 5,0 5,4 5,8 Samlet set er jeg tilfreds med at være ansat på 5,2 5,6 6,0 min arbejdsplads 7. Brugeroplevet kvalitet Et vigtigt element i forhold til at komme rigtigt på plads efter domstolsreformen er at sikre, at kvaliteten af domstolenes ydelser fortsat ligger på et højt niveau, herunder såvel den faglige, den organisatoriske og som den brugeroplevede kvalitet. Danmarks Domstole gennemførte i slutningen af 2009 en brugerundersøgelse ved retterne, der giver et indtryk af den brugeroplevede kvalitet. Samlet set var 78 % af brugerne (almindelige og professionelle brugere) tilfredse med retterne. I en tilsvarende brugerundersøgelse fra 2005 var procenten af tilfredse brugere på 90 %. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at retterne har været gennem en omfattende reform, hvorfor resultatet fra den seneste undersøgelse anses for tilfredsstillende. Tabel 9 viser rettens resultat i brugerundersøgelsen i forhold til den samlede tilfredshed med retten, rettens personale og rettens sagsbehandling 6. 6 På domstol.dk samt de enkelte retters hjemmesider ligger der mere materiale om resultaterne af brugerundersøgelsen.

18 18 Tabel 9. Resultater i forhold til overordnede spørgsmål i brugerundersøgelsen Alle byretter Resultater i 2009 Overordnet tilfredshed med retten (%) Retten Gennemsnit 5. bedste ret Tilfreds Hverken eller Utilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Tilfreds Hverken eller Retten generelt 66% 26% 8% 78% 17% 5% 88% 9% 3% Rettens medarbejdere 77% 20% 4% 84% 14% 2% 91% 8% 1% Rettens sagsbehandling 41% 36% 23% 63% 24% 13% 76% 17% 7% Utilfreds Brugerundersøgelsen blev gennemført i slutningen af året og ved nogle retter har afholdelsen af COP-15 derfor haft betydning, idet anklagemyndigheden kun har haft begrænset mulighed for at møde i retten i den periode, hvor klimatopmødet fandt sted. 8. Opgørelse af årsværksforbrug Tabel 10 neden for viser rettens årsværksforbrug i perioden fra fordelt på personalegrupper. Ved beregningen af rettens produktivitet foretages der korrektioner i rettens årsværksforbrug. Der kompenseres for barselsorlov mv., dommerfuldmægtige under uddannelse 7, langtidssygdom, indlån 8, udlån 9, en del af organisationsformændenes arbejde, møder i Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg samt udvalg nedsat under dette og øvrige udvalg mv. Derudover korrigeres også for eventuelle fejl, der måtte være i kørslen fra ØS LDV (ØkonomiStyrelsens LønDataVarehus). Tabel 10. Årsværksopgørelse i (ekskl. tinglysningsårsværk) for retten efter korrektion af uddata. - årsværk - - indeks Jurister 52,82 55,50 55,25 100,0 105,1 104,6 Kontorfunktionærer 92,51 101,10 113,86 100,0 109,3 123,1 Elever 6,43 6,99 7,95 100,0 108,7 123,5 Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 2,39 1,76 0,05 100,0 73,6 2,3 Øvrigt personale 14,33 17,59 14,82 100,0 122,7 103,4 Samlet for retten 168,49 182,93 191,93 100,0 108,6 113,9 Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme. En del af rettens årsværksforbrug anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Endvidere er der navnlig i og til dels også i anvendt betydelige ressourcer til at implementere 7 Der fratrækkes 1/3 af uddannelsesfuldmægtigenes årsværksforbrug. 8 Indlån er bistand fra andre retter. 9 Udlån er hjælp til andre retter.

19 19 domstolsreformen. Tabel 11 nedenfor angiver rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration, hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde mv. Tabel 11. Rettens årsværksforbrug til ledelse, administration og hjælpefunktioner mv. Tinglysningsårsværk er trukket rent ud inden beregningen. Alle byretter LedAdm mv. LedAdm mv. Årsværk %-del til LedAdm mv. Årsværk %-del til LedAdm mv Jurister 7,22 6,47 4,50 13,7% 11,7% 61,97 8,1% 67,68 51,7 48,5 16,4% 12,3% 11,1% ####### ###### Kontorfunktionærer 21,26 25,26 27,90 23,0% 25,0% 85,11 24,5% 209,26 195,6 190,5 24,4% 22,1% 20,0% ####### ###### Elever 1,30 0,11 0,46 20,2% 1,6% 83,62 5,7% 15,16 12,3 17,2 26,7% 14,8% 16,1% ####### ###### Beskæftigelsesordning mv. 1,14 0,23 0,00 47,8% 13,2% 8,67-23,77 26,2 27,7 28,6% 55,4% 48,9% ####### ###### Øvrigt personale 13,33 15,42 12,12 93,0% 87,7% 15,20 81,8% 81,11 90,4 97,3 97,7% 90,4% 86,5% ####### ###### Samlet for retten 44,26 47,49 44,97 26,3% 26,0% 23,4% 396,98 376,2 381,1 26,6% 24,5% 22,9% Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme. Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens årsværksforbrug vedrørende opgaver, der skal understøtte den direkte sagsbehandling, i forhold til gennemsnittet for byretterne. Det er vanskeligt præcist at sige, hvor stor procenten til generel ledelse og administration mv. skal være. Procenten kan være for lille, således at der ikke er tilstrækkelig overordnet styring af retten, men den kan også være for stor, således at der anvendes årsværk til ledelse og administration, der ikke tilfører værdi i forhold til at understøtte den direkte sagsbehandling. Tabel 12 viser det direkte årsværksforbrug for de enkelte personalegrupper i forhold til bestemte sagsområder. Endvidere viser tabellen, hvor mange årsværk, der samlet er medgået til opgaveløsningen på de enkelte sagsområder i Tabel 12. Rettens årsværksforbrug på de enkelte sagsområder i 2009, samt procent i forhold til samlet årsværksforbrug. Straf Civil Foged Skifte Notarial Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 22,59 40,9% 18,76 34,0% 6,84 12,4% 2,35 4,3% 0,21 0,4% Kontorfunktionærer 35,20 30,9% 20,83 18,3% 19,55 17,2% 9,16 8,0% 1,22 1,1% Elever 3,83 48,1% 1,12 14,0% 1,10 13,8% 1,39 17,5% 0,06 0,8% Beskæftigelsesordning mv. 0,00-0,00-0,05 100,0% 0,00-0,00 - Øvrigt personale 1,93 13,0% 0,75 5,1% 0,02 0,2% 0,00 0,0% 0,00 - Samlet for retten 63,54 33,1% 41,45 21,6% 27,57 14,4% 12,91 6,7% 1,49 0,8% Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme.

20 20 Bilag Grafisk illustration af DOMHUS-modellen. DOMHUSET Retssikkerhed Uafhængighed En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole Administrationschef Strategisk ledelse Faglig ledelse Personaleledelse Strategi og planlægning Vi løser vores opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet God ressourceudnyttelse Driftsledelse og organisering Fogedret Strafferet Effektive Arbejdsprocesser Effektivitet Faglig kvalitet Trivsel, motivation Sagsbehandlingstid Brugeroplevet Kvalitet Respekt og Tillid Civilret Skifteret Udviklende arbejdspladser Bidrag til samfundet

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Næstved

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Næstved EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Horsens

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Horsens EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Effektivitet (produktivitet)... 7 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Aalborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Aalborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten på Bornholm. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten på Bornholm. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Roskilde

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Roskilde EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet (produktivitet)... 8 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Kolding

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Kolding EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 s bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Sønderborg

EMBEDSREGNSKAB Retten i Sønderborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 5 4. Effektivitet (produktivitet)... 6 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Nykøbing Falster

EMBEDSREGNSKAB Retten i Nykøbing Falster EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 5 4. Effektivitet (produktivitet)... 6 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 11 4. Produktivitet... 13 5. Sagsbehandlingstider... 16 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Produktivitet... 8 5. Sagsbehandlingstider... 11 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Aalborg

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Aalborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Holstebro

EMBEDSREGNSKAB Retten i Holstebro EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet (produktivitet)... 8 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Overordnet handlingsplan for Københavns Byret 2012

Overordnet handlingsplan for Københavns Byret 2012 Overordnet handlingsplan for Københavns Byret 2012 Københavns Byret har iværksat en række tiltag for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift. Byrettens samlede produktivitet er steget i de forløbne

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Retten i Hjørring blev etableret den 1. januar 2007

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Der skete i perioden

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Holbæk

EMBEDSREGNSKAB Retten i Holbæk EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Effektivitet (produktivitet)... 7 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Produktivitet... 8 5. Sagsbehandlingstider... 11 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning Retten i Roskilde er fortsat placeret i fire forskellige bygninger i Roskilde.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 Indledning Retten i Roskilde er fortsat placeret i fire bygninger

Læs mere

ÅRSBERETNING 2016 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2016 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2016 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2017 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten på Bornholm

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten på Bornholm EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Effektivitet (produktivitet)... 11 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Helsingør

EMBEDSREGNSKAB Retten i Helsingør EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet (produktivitet)... 8 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Lyngby

EMBEDSREGNSKAB Retten i Lyngby EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2016 Retten i Sønderborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2016 Retten i Sønderborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2016 Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2017 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet Civilret Skifteret Udviklende

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hjørring

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hjørring EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

UDVALGTE NØGLETAL FRA E M B E D S R E G N S K A B E R N E 2 0 0 7. Statistik og Controlling

UDVALGTE NØGLETAL FRA E M B E D S R E G N S K A B E R N E 2 0 0 7. Statistik og Controlling UDVALGTE NØGLETAL FRA E M B E D S R E G N S K A B E R N E 2 0 0 7 Maj 2008 Statistik og Controlling 2 1. Indledning Neden for vises en række nøgletal fra byretternes embedsregnskaber for 2007. Embedsregnskaberne

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Randers

EMBEDSREGNSKAB Retten i Randers EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Viborg

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Viborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten på Frederiksberg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten på Frederiksberg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Nykøbing Falster. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Nykøbing Falster. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Holstebro. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Holstebro. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Holbæk. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Holbæk. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Århus

EMBEDSREGNSKAB Retten i Århus EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Årsberetning for Retten i Lyngby 2011

Årsberetning for Retten i Lyngby 2011 Årsberetning for Retten i Lyngby Retten i Lyngby er en af landets 24 byretter. Retskredsen omfatter Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Furesø kommune. Der bor i retskredsen ca. 216.000 personer. Rettens

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2018 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hillerød

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hillerød EMBEDSREGNSKAB 2008 Marts 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Næstved. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Næstved. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

I - Byrettens organisation

I - Byrettens organisation Overordnet handlingsplan for Københavns Byret 2013 Handlingsplanen for Danmarks Domstole opregner den overordnede målsætning for retterne i perioden 2013 til 2018. Målsætningerne er: Korte sagsbehandlingstider

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet Civilret Skifteret Udviklende

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hillerød

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hillerød EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2017 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2017 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2018 Retten i Esbjerg udøver dømmende myndighed og løser hertil knyttede

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Københavns Byrets Handlingsplan 2016

Københavns Byrets Handlingsplan 2016 Københavns Byrets Handlingsplan 2016 Side 1 af 25 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til handlingsplanen... 3 2. Kort om Københavns Byret og Byrettens organisering... 4 3. Overordnet handlingsplan for

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Lyngby. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Lyngby. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Glostrup

EMBEDSREGNSKAB Retten i Glostrup EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 11 4. Produktivitet... 13 5. Sagsbehandlingstider... 16 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

ÅRSBERETNING Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Beretning... 3 3. Resultater i 2014...

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 bemærkninger til årsnøgletal. Københavns Byret

ÅRSBERETNING 2011 bemærkninger til årsnøgletal. Københavns Byret ÅRSBERETNING 2011 bemærkninger til årsnøgletal Københavns Byret Maj 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Københavns Byret er den største byret i Danmark. Byretten afslutter cirka 12 % af alle

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 Retten i Hjørring

ÅRSBERETNING 2015 Retten i Hjørring ÅRSBERETNING 2015 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Hjørring dækker et geografisk områder, der

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 Retten i Hjørring

ÅRSBERETNING 2017 Retten i Hjørring ÅRSBERETNING 2017 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2018 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Hjørring dækker et geografisk område, der

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Herning. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Herning. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal Marts 2014 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 Indledning 2015 var det første hele år, hvor retten var samlet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 Indledning Retten i Roskilde var i 2013 fortsat placeret i fire

Læs mere

BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009

BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 I dette bilag beskrives beregningsgrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt ved udarbejdelse af embedsregnskab 2009, herunder særligt vægtning af sager og årsværk.

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Århus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Århus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2018 2 Indledning Rettens aktivitet målt som vægtede afsluttede sager

Læs mere

ÅRSBERETNING 2016 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2016 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2016 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2017 2 Indledning 2016 var præget af yderligere økonomiske nedskæringer,

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2018 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro er

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave

Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave Vestre Landsret Præsidenten J.nr. 21A-VL-22-13 Den 17/02-2014 Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten

Læs mere

ÅRSBERETNING Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Beretning... 3 3. Resultater i... 4 Resultat

Læs mere

ÅRSBERETNING Retten i Hjørring

ÅRSBERETNING Retten i Hjørring ÅRSBERETNING 2016 Retten i Hjørring Bemærkninger til årsnøgletal - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2017 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Hjørring dækker

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Næstved

EMBEDSREGNSKAB Retten i Næstved EMBEDSREGNSKAB 2007 Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Produktivitet... 11 5. Sagsbehandlingstider... 14 6.

Læs mere

Bilag til embedsregnskab 2010

Bilag til embedsregnskab 2010 Bilag til embedsregnskab 2010 Marts 2011 2 I dette bilag beskrives beregningsgrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt ved udarbejdelse af embedsregnskab 2010, herunder særligt vægtning af sager

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen.

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Produktivitet... 11 5. Sagsbehandlingstider... 14 6. Udvalgte HR-data og

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 RETTEN I HOLSTEBRO (bemærkninger til årsnøgletal)

ÅRSBERETNING 2018 RETTEN I HOLSTEBRO (bemærkninger til årsnøgletal) ÅRSBERETNING RETTEN I HOLSTEBRO (bemærkninger til årsnøgletal) Marts 2019 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Bemærkninger til resultater i... 4 2.1: Effektivitet (aktivitet og produktivitet)...

Læs mere

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen.

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data og

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2007. Retten i Hillerød

EMBEDSREGNSKAB 2007. Retten i Hillerød EMBEDSREGNSKAB 2007 Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Viborg

EMBEDSREGNSKAB Retten i Viborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 12

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hillerød

ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hillerød ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Hillerød er en af landets 24 byretter. Retskredsen

Læs mere

ÅRSBERETNING 2016 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2016 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2017 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro er en

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave)

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Vestre Landsret J.nr. 21A-VL-16-04 Den 21/12-2005 Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Dette er en revideret udgave af Vestre Landsrets handlingsplan for 2005 I, som indeholder

Læs mere