HEDENSTED Y S MEN S CLUB

Transkript

1 HEDENSTED Y S MEN S CLUB Motto: At vedkende sig den pligt, der følger med enhver ret. Nyhedsbrev nr. 112 nov Seks spørgsmål til præster i gamle Hedensted Kommune. Denne gang til Sten Nielsen, Hedensted. Sten Nielsen Hvorfor er du blevet præst? Oprindeligt er jeg uddannet mekaniker og gik efter at blive ingeniør men skiftede til teologi og blev præst. Mødet mellem mennesker og det Ord, som er levende, er en proces, som er så fantastisk og spændende, at den skaber nyt og giver tro og håb. Og tænk! Som præst får man lov til at være et led i hele denne proces. Derfor! Jeg elsker at være sammen med menne- sker; lytte til livsfortællinger og byde ind med småt og stort og med det Ord, som udgør mit eget livsgrundlag. Og som præst får jeg lov til at leve netop i det felt, hvor mennesker, liv og tro mødes. Derfor er det et godt sted for mig at være. Udover gudstjenester og kirkelige handlinger, hvad anser du så som dine tre vigtigste opgaver i dit sogn som præst? Sjælesorg. Samtale med mennesker, der har brug for hjælp, lyttende ører og en kærlig omsorg til hele mennesket. Det er for mig en af de vigtigste opgaver. Og i en tid, hvor der er stor ensomhed, mange ældre, der ikke har det optimalt, en samfundsudvikling, der stiller meget store krav til os, børnefamilier, der er (Fortsættes på side 2) Nyhedsbrevet indeholder: Spørgsmål til præsterne i gamle Hedensted kommune - Sten Nielsen side 1-2 Siden sidst: Distriktsklubmøde 8 okt. side 3 Fælles Klubmøde den 22 okt side 3-4 Syng Dansk 29 okt. side 5 Arbejde på Krisecenter 3 nov. Side 6 Intern klubmøde 17 nov. side 7 Juletræssalgets start 28 nov. side 8 Tur til Sydafrika Birgit Steffensen side 9 Regionsprojekt 2015/16 side 10 Årets Julesang 2015 side 11 Mødekalender / Opslagstavlen side 12 Mødedatoer 2015 og 2016 side 12 Side 1

2 hårdt trængte, osv, er der et meget stort behov for samtalen med den enkelte. Derfor har husbesøg, hvor præsten er opsøgende i hjemmet, altid fyldt meget i mit præsteliv. Konfirmandundervisningen. Undervisning i det hele taget er et utroligt vigtigt. Folkekirken har en helt unik mulighed for at komme indenfor hos rigtig mange mennesker. Og vi får konfirmanderne ind ad døren, motiverede (sådan da J) fordi konfirmationen venter forude. En udfordring, som holder præsten á jour, og samtidig en god mulighed for at fortælle og vise de unge noget helt centralt om livet og troen. At være en synlig del af sognets liv. Kendskab gi r venskab: Det er vigtigt at mødes i supermarkedet, ved byfesten og alle mulige andre steder, hvor det helt almindelige liv leves. Og har man mødt præsten i hverdagen, er det betydeligt lettere at opsøge ham, når der er brug for det. Det åbner for den gode samtale at kende hinanden. Og så er det med til at nedbryde fordomme og barrierer. Hvordan ser du på det frivillige foreningsliv i forhold til dit arbejde som præst? Personligt opfatter jeg det frivillige foreningsliv i alle fald det, som har en kirkelig profil som kirkens forlængede arm eller kirkens dagligstue, om man vil. Iflg. Trosbekendelsen er vi én hellig, almindelig kirke. Det understreger for mig bl.a., at det er sandt, når vi lærer, at den kristne menighed er Kirken! Derfor anser jeg foreningslivet som en vigtig og naturlig del af menighedens liv og virke i sognet, endog en meget vigtig del af dette! Foreningerne har netop kontakt til mennesker, som kirken ikke nødvendigvis når på anden måde. Derfor er det også mit ønske, at foreninger og kirke må kunne arbejde sammen og mødes også til søndagens gudstjeneste som for mig er ugens højdepunkt! Hvad ser du som den største udfordring for Folkekirken? At Folkekirken i sine bestræbelser på at gøre sig til ét med det omgivende samfund, mister sin troværdighed og egenart. For mig er det helt afgørende, at vi tør være kirke på evangeliets præmisser. Kun sådan kan ordet om frelse ved tro på Jesus Kristus forkyndes for alle. Samtidig er det en kæmpe positiv udfordring for Folkekirken, at så stor en del af befolkningen fortsat er medlemmer. Det giver Folkekirken nogle helt unikke muligheder. Hvad er det sværeste ved at være præst? At kunne slå til når livet gør ondt hos mennesker; og at kunne bære ansvaret for at være måske den eneste eller den første, der har fået mulighed for at give et menneske et møde med Ordet om Kristus. Måske opstår muligheden aldrig mere. Hvad er det bedste ved at være præst? At få lov til at være en del af det største i verden: Guds mission! Det er ganske enkelt fantastisk at få lov til at være en del af så stort et projekt, sammen med hele den kristne menighed inkl. alle de frivillige organisationer, korps, arbejdsgrene, medarbejdere i kirke og sogn etc.. Side 2

3 Siden sidst Distriktsklubmøde den 8/10 15 Arne Mariager I år var der 16 deltagere fra Hedensted Y`smen klub som drog af sted til distrikstklubmødet. Det er dejligt at vi er så stor en flok, der tager af sted til arrangementer i Distriktet. Det blev en god aften med en fantastiks foredragsholder i form af Arne Mariager, som kunne tryllebinde sit publikum. I sit foredrag kom han ind på at danskerne er langt mere religiøse end vi går og tror. Arne Mariager forholder sig til Gud og kristendom, som en glad, troende amatør, en ikke teolog, som han selv siger det. Foredraget satte fokus på det mest private hos mennesker, vores tro. Om din Gud og min, på en særdeles spændende måde. ref. Bij Fælles Klubmøde den 22/ Sepp Pointek for fuld udblæsning Det var en spændende aften, Lions, Rotary og Y s men havde indbudt til på Løsning Sognegård den 22. oktober. Det var den legendariske danske fodboldlandsholdstræner, Sepp Piontek, der var gæst og foredragsholder. Og den fik ikke for lidt både med facts og en masse anekdoter. Der var jo engang hvor det danske landshold i fodbold stort set kun spillede mod Sverige og tabte. Men så kom 1980erne og med dem Sepp Pointek en træner med mod på at forvandle det danske landshold til en faktor på ikke blot den europæiske, men på verdensscenen. I 1979 blev han træner for det danske landshold efter at have været landstræner på Haiti. Han besad stillingen igennem 115 landskampe indtil Denne periode er blevet kendt som et vendepunkt i dansk fodbold og Sepp Piontek er tilskrevet en stor del af æren. I 1983 blev Sepp kåret til Årets Træner i Danmark. (Fortsættes på side 4) Side 3

4 Sepp startede landstræner-opgaven med at fortælle spillerne, at deres indstilling skulle ændres. Og der var mange af de store navne, eller dem, der i hvert fald blev det, som Preben Elkjær, Morten Olsen, Søren Lerby, Frank Arnesen, Allan Simonsen, Michael Laudrup og mange flere. Nogle af landsholdsspillene kunne brokke sig over for dårlige hotel-forhold i forbindelse med landsholdssamlinger. Men Sepps svar var, at så måtte de gøre det noget bedre for at få bedre hotelforhold. Og efterhånden som de udviklede sig i den rigtige retning, kom de til Vedbæk i Nordsjælland, hvor landsholdet som bekendt stadig forbereder sig og er indlogeret under optimale forhold i forbindelse med de store landsholdssamlinger. Da Sepp kom til i 1979 var der for meget amatør-holdning hos spillerne. Når de varmede op i Fælledparken fordi gartneren sagde, at græsset i IdrætsParken skulle skånes så kom Preben Elkjærs mor forbi, og spurgte, hvordan har du det Preben, får du mælk nok? Og så fik Preben af mor en pose piratos for at forsøde tilværelsen. Og Preben tog sig en smøg. Nej, nej, det duede ikke. Der var for lidt professionalisme i den opvarmning. Sepp arbejdede herefter med 4 faser for at ændre dette. 1) Spillerne skulle passe ind i det system, Sepp valgte. Og 2) Der skulle præsteres holdarbejde, team-work. 3) Træneren skulle være rolle-model, og spillerne skulle blive rolle-modeller. Sepp nævnte i den forbindelse, at der var 3 spillere, som han havde særlig respekt for: Morten Olsen, Allan Simonsen og Jens Jørn Bertelsen. Og 4) Det skulle være ok med en rangstige, et hierarki på holdet. Alt sammen førte det til, at Danmark slog England på Wembley med 1-0 på straffesparkscoring af Allan Simonsen, og kom for første gang med til EM i Frankrig i 1984 og VM i Mexico i Det var glade dage, hvor Danmark virkelig kom på både europa-kort og verdens-kort. De bedste ord, Sepp vil hæfte på den danske mentalitet er åbenhed, positiv/ optimistisme og demokratisk sans. Og Danmark har store verdensvirksomheder som Lego og Novo- Nordisk Men hvorfor acceptetrer Danmark skatteunddragelse? Danmark er et forholdsvis fredeligt land. Det har f.eks. aldrig været nødvendig for Sepp at ha hemmeligt telefonnummer! Og til sidst: Det var godt for Sepp at kunne fortælle sin nære ven, Richard Møller Nielsen, at han var optaget i Hall of Fame. Richard kunne på grund af sygdom ikke tale, men han gav Sepp et ekstra klem i hånden. Alt i alt en både munter, oplysende og bevægende aften. j-bre Side 4

5 SYNG DANSK Håndklaver og charme. Fra min ungdom mindes jeg disse få ord fra en popsang, som jeg kom til at tænke på torsdag den 29. oktober på Kastaniehøj for sjældent oplever man da en mand som i den grad kan begge dele. Manden var Jacob Vestager Tybjerg fra Uldum Højskole. Anledningen var jo SPIL DANSK ugen, som blev fejret over hele landet. Arrangementet var et samarbejde mellem KFUM og KFUK og Y s Men s klubben i et forsøg på at samle en bredere og større forsamling, end hvad der normalt kommer til de almindelige sangaftener i løbet af vinteren. Og det lykkedes ca. 95 mennesker sang med af hjertens lyst. Man kan simpelthen ikke andet, når Jacob udfolder sig ved klaveret. Man kunne mærke at fællessang lå ham nær hjertet, og han nærmest tryllede på klaveret for at hive os alle med. Samtidig fortalte han oplagt om sange og forfattere og også om hans daglige arbejde med at få unge mennesker, som ingen sangtradition har, til at synge med og kunne lide det! Det er en meget vigtig indsats, for det var just ikke unge mennesker, der var flest af på stolerækkerne. Søren Damsbo ledede aftenen, og efter kaffen fik vi resultatet af en afstemning om, hvilken dansk sang fra højskolesangbogen, man bedst kunne lide. Dette var inspireret af DR s udsendelser sidste vinter/forår, hvor man kårede Klassisk top 50 Den Danske Sang. På en stemmeseddel var nævnt de 13 sange, der var øverst, men i vilkårlig rækkefølge. Formålet var at konstatere, om vi her i Hedensted var enige med det øvrige Danmark det var vi ikke. I DR s koncerthus blev den 20. maj bekendtgjort at I Danmark er jeg født havde fået flest stemmer. På Kastaniehøj blev resultatet en anden dejlig sang Du kom med alt det der var dig. Blandt alle stemmesedler blev trukket lod om en spritny højskolesangbog. Spejderorkesteret spillede ved indgangen og spillede for ved den første fællessang, så der var lagt op til en festlig aften. Jeg tror vi alle gik hjem i opløftet stemning, for som Jacob påstod, så kan man simpelthen ikke undgå at blive glad, når man synger. /Johan Side 5

6 Arbejde på et krisecenter 03/ Foredrag med Ingrid Knudsen Ingrid Knudsen fortalte engageret og levende ved møde den 3. november om hendes erfaringer med at arbejde som frivillig på Vejle Krisecenter for voldsramte kvinder. Det har hun gjort i en længere årrække. Motivationen for at starte var faktisk, at hun som lærer på Stjernevejsskolen havde fået problemet helt tæt ind på livet gennem børn, som var med mor på Krisecenter. Ingrid startede med at sige, at det bør råbes ud over tagene, at der findes meget vold i Danmark, og vel at mærke daglig vold. På Vejle Krisecenter er der ansat en daglig leder, 2 socialrådgivere, 2 pædagoger, en kontorassistent, en praktiker, der hjælper til med at handle m.v. Og dertil 50 frivillige vagter, hvilket svarer til 2-3 fuldtidsstillinger. Det er kronprinsesse Mary, der er protektor for de 32 krisecentre i Danmark. Gennem forskning er det afdækket, at ca. 4% af alle kvinder udsættes for vold. 75% af kvinderne på Krisecenter er under 40 år, 1% er over 60 år. Den ældste, Ingrid har haft kontakt til på Krisecenter var en 83-årig kvinde. Om dagen er der ofte flere kriseramte kvinder med børn på stedet. Det er i alle mulige sociale situationer, kvinder opsøger krisecentret. F.eks. højgravide, der starter med at tage videre til sygehusets fødegang, og derefter er komme tilbage til Krisecentret med et lille spædbarn. Varigheden af opholdet kan variere meget fra kvinde til kvinde, men i nogle tilfælde flere måneder. Der er mange forskellige variationer af vold: Fysisk vold, psykisk vold, materiel vold, seksuel vold, økonomisk vold (f.eks. true med underskrift), elektronisk vold (at kunne spore kvinden alle steder), latent vold. Ophold på Krisecenter kan både være akut og planlagt. På Vejle Krisecenter er ca. ½ etniske danskere, og ½ udlændinge med anden etnisk baggrund. Nogle af kvinderne er veluddannede, sågar i ledende stillinger. Der kan være kvinder, der af forskellige psykologiske årsager tiltrækkes af psykopat-mænd. Hele indsatsen på Krisecentret går ud på at hjælpe kvinderne til et trygt liv uden vold. Det er ofte komplekse problemstillinger, kvinderne kommer med. De fleste kvinder får det godt efter opholdet, flere sender julekort til Krisecentret. Der er mange kloge og stærke kvinder blandt klienterne. Og mange får først rede på deres liv, når de får mulighed for at fortælle deres historie i sammenhæng. En meget spændende aften om et specielt, og i den almindelige dagligdag ikke særlig synligt tema. j-bre På Vejle Krisecenter er der plads til 10 overnattende personer (kvinder og børn). Dette af hensyn til brandmyndighederne. Side 6

7 Intern klubmøde 17/ Velkomst ved præsident Kurt Rand. Andagt ved Svend Erik Pedersen om Jesu opstandelse, bl.a. ud fra et afsnit i det seneste nyhedsbrev, skrevet af Marianne Nielsen. 3.:min. v/ Jørgen Breindahl, uddrag af Nils Gunder Hansens bog: Lille dreng med rejseskrivemaskine. Liste rundsendt med adresser og telefonnumre. Rettelser skal påføres eller indsendes til Henning. Nyt fra Kurt: Weekenden for yngre Y's men blev aflyst, så der er ingen erfaringer herfra. Medlemsbladet Way efterlyser ideer til hvordan "Week for you" i uge 4 kan omtales i bladet. Der er en stilling ledig i regionsprojektet på Grønland. Søg den, hvis du har lyst! Loppemarkedet. Asger orienterede om flytteplanerne og den PR, der laves i forbindelse med flytningen til Årupvej. Alt går som planlagt, vi er endda lidt forud for planerne. Der skal dog stadig bruges nogle dage på at indrette lokalet. Der er udsendt planer for indretning og opdeling af salgshold m.m. Torben orienterede lidt om økonomien for loppemarkedet, både budgettet for 2015 og 2016 og overskuddet pr. 17. Nov. er 65692,19 kr. Der kommer nogle flere udgifter i Jens Peter vil udsende resultatet af salget mandag eller tirsdag efter en åbningsdag. Juletræsudvalget. Der er flotte juletræer på vej og den 28. Nov. sidst på eftermiddagen sættes et nyt banner på gavlen. Der er mange tilmeldte til den 28. nov., men der sendes en seddel rundt med vagtplanen for salg af træer. Der er stadig plads til flere sælgere! Mogens orienterede om regionens hæfte med udviklingsplan og vision Kurt orienterede om at vores 50 års jubilæum skal markeres næste år. Præsidiet vil gerne høre, hvis nogle medlemmer har forslag til støtteværdige projekter i vores område ref. BS Side 7

8 Juletræssalgets start 2015 Salg af juletræer åbner 28. november Igen i år var der mange mennesker på Kastaniehøj, mange Y`smen var mødt op for at gøre klar til juletræerne. Der blev startet med kaffe og rundstykker, som der er tradition for. Det var jo ikke alene træerne der tiltrak kunder og andre interesserede, det gjorde den årlige julestue også. Her var der rigtig mange af Kastaniehøjs brugere, fra de Grønne Pigespejdere og KFUM og KFUK, der afviklede en flot julestue. Åbningen af Julestuen kl. 10. Blev festligt markeret af Hedensted Spejderorkester. Der var meget arbejde der skulle gøres for at få salget til at fungere, men når man er mange om det, bliver der også tid til at snakke lidt imens. Dagen gik fint, træerne ser pæne ud, og der kom kunder i butikken. Der blev arbejdet næsten indtil det blev mørkt, med at sætte priser på, så nu er der klar til det store salg. Afslutningen af dagen kl da julestuen sluttede, blev markeret udenfor hvor et stort juletræ blev tændt, og i den forbindelse sunget nogle julesange, og der lød et tak for i dag, til alle som kom. Det var en god afslutning, flere Y`smen deltog også her, hvor vi kan mærke sammenholdet på Kastaniehøj. Ref. Birgit J. Side 8

9 Sydafrika - kontrasternes land. På tur med Birgit Steffensen 17 dage i oktober 2015 var jeg på en uforglemmelig tur til Sydafrika. Jeg rejste sammen med 19 andre dansker og 3 sydafrikanere (en sort, en hvid og en buskmand). Vi startede i Johannesburg, besøgte Pretoria, kørte videre til Durban, Qunu, langs østkysten til Port Elisabeth og helt til Cape Town og Kap det Gode Håb. De sidste par dage boede vi i vindistriktet Stellenbosch, lidt nordøst for Cape Town. Vi overnattede på mange forskellige steder, nogle mere luksuriøse end andre, men det betød også, at vi virkelig fik mange forskellige oplevelser. Dagene startede tidligt, da vi jo helt skulle udnytte de lyse timer til at se noget, så kunne vi bruge aftenerne til at spise god mad, besøge kunstneren Willie Bester i hans hjem, gå til evensong i katedralen i Cape Town eller til jazzkoncert i krypten i samme kirke. efter stemplet som terrorrist / frihedskæmper, fængslet i ca. en tredjedel af sit liv og til sidst præsident for et stort og mangefarvet land. Det var selvfølgelig spændende at se alle disse steder, men størst indtryk gjorde det at møde alle de mennesker, som havde en historie at fortælle om Nelson Mandela. Om hans store evne til at se de enkelte mennesker, som når han inviterede chaufføren med ind på frokost eller personligt takkede de mange skolebørn, der havde serveret maden til et stort arrangement. Han sendte ikke en anden, han kom selv! De, der husker apartheidstyret og kampen for friheden gør meget for at minde de unge generationer om dette. Men blandt dem ulmer vrede. Nu er der gået 20 år og de har svært ved at se de store forandringer for dem selv og deres muligheder for at skabe sig et godt liv i Sydafrika. Det bliver spændende at følge udviklingen i dette enorme land, med alle de store udfordringer, der ligger foran dem. Vil begejstringen og glæden over at være et folk kunne overvinde vrede og uretfærdighed? I hvert fald var alle de mange mennesker vi mødte enige om en ting. Alle som en sagde de: Jeg er sydafrikaner og jeg vil bo i dette land! Mærkedage Rejsens tema var "I Nelson Mandelas fodspor", så vi opsøgte stort set alle de steder han har levet. Han var barn og pensionist i Qunu, sagfører i Johannesburg og Cape Town, senere leder af ANC og der- Vi ønsker tillykke Tage Pedersen 75 år 26/02-16 Arne Jørgensen 85 år 25/04-16 Side 9

10 GRØNLANDSKE BØRN OG UNGE FÅR GAVN AF Y S MEN S PENGE. REGIONSPROJEKT 2015/2016 De 1,2 millioner kroner som regionsleder Steen Christiansen har lovet at skaffe sammen med klubberne til dette års projekt, er med til at gøre en forskel for børn og unge i Grønland. Projektet er med til at skabe en tålelig hverdag for børn og unge, der ramt af misbrug m.v. i familien. Sammen med Blå Kors er det målet, at ansætte en konsulent, der kan rejse rundt til seks udvalgte byer, og der etablere tilbud til børn og unge. De seks steder er nøje udvalgt i samarbejde med Blå Kors Grønland. Aktiviteterne skal foregår i huse, der allerede er etableret, men som trænger til en kærlig hånd,men dette kommer i anden omgang, hvis det lykkes at rejse fondsmidler af anden vej. Den konsulent, der ansættes, skal også rekrutterede frivillige gruppeledere, som kan står for aktiviteterne i husene og skabe dialog med børn, unge og deres forældre. Det er en stor opgave, idet der ikke er tradition for frivilligt arbejde på Grønland. Ud over etablering af aktiviteter og rekruttering af frivillige skal konsulenten også bidrage med info om projektet, og derved skabe interesse for at støtte projektet. Der er derfor brug for al mulig opbakning fra danske Y s Men s klubber, så der kan skabes en god fremtid for børn og unge på Grønland. Poul Henning Løwendahl Side 10

11 Årets Julesang 2015 Svend Erik Petersen, Ringkøbing er sammen med sin gamle kollega fra Det Kristne Gymnasium, Peter Sander Andersen, løbet af med sejren i DR P2 s store julesangskonkurrence. Svend Erik Petersen har skrevet teksten til»hvad er det, der gør jul til noget særligt«, mens Peter Sander Andersen har skrevet melodien. Og sangen må have noget særligt, for hele 515 nye julesange konkurrerede om titlen.»peter og jeg har arbejdet sammen før; blandt andet har vi ledet Indre Missions børnekor, og for nogle år siden lavede vi en børnemusical,«siger Svend Erik Petersen. Side 11

12 Mødekalender Tirsdag den 01/12 kl Advents fest m/ ledsager Program er udsendt. Fredag den 08/01-16 m/ledsager Nytårskur v/ fest og turudvalget Program m/ tid følger. Søndag den 17/01-16 m/ledsager International Kirkedag v/ Programudvalget Program m/ tid følger. Tirsdag den 19/01 16 Intern klubmøde v/ Præsidiet T.: Præsidiet 3 min.: Torben Lindskjold NB: Hvor ikke andet er nævnt afholdes møderne på Kastaniehøj, Kirkegade 16 Bemærk: Den faste mødetid er kl Opslagstavlen Deadline for Nyhedsbrev 2016 Indlæg til bladet udgivelse: Nr / / Nr / / Nr / / Nr / / Vi vil godt opfordre klubmedlemmer og udvalg til at sende PR-udvalget stof til Nyhedsbrevet. - Det gør vi for, at den kan blive så alsidig som mulig. Indlæg kan sendes til os på nedenstående s eller afleveres direkte til os. Se ovenstående deadline datoer. HUSK AFBUD Telefon: / geta8722@gmail.com senest kl dagen før. Mødedatoer /12 Adventsfest m/led. 28/12 Oprydning efter Juletræssalg 08/01-16 Nytårskur m/led 10/01 Int. Kirkedag 19/01 Klubmøde 02/02 Klubmøde 16/02 Kaminaften m/led 01/03 Klubmøde 15/03 Generalforsamling 29/03 Klubmøde 12/04 Klubmøde 14/04 Dist. Konference 26/04 Klubmøde m/led 10/05 Klubmøde 21/05 50 års Jubilæum Med forbehold for ret til ændringer. INTERNET Klubbens hjemmeside: PR-udvalg: Jørgen Breindahl breindahl@hafnet.dk - Birgit Jensen bi@outlook.dk Birgit Steffensen b.stef@hafnet.dk - Henning Jensen hje@hafnet.dk Side 12