Et nyhedsmagasin. nyhedsmagasin fra. Vold som Udtryksform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et nyhedsmagasin. nyhedsmagasin fra. Vold som Udtryksform"

Transkript

1 7. å r g a n g N r. 2 N o v e m b e r Et Et nyhedsmagasin nyhedsmagasin fra fra Vold som Udtryksform

2 V o l d s o m U d t r y k s f o r m Vi er ikke alene 2 Vold som Udtryksform 7. årgang, nr. 2, november 2001 Udgiver: Vold som Udtryksform Sekretariat: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade København K Tlf , fax E-post: ISSN: X. Oplag: ex. Red.: Per Holm (ansv.), Dorthe Perlt, Stig I. Sørensen og Bjarne Møller Layout & illustrationer: Christian Schmidt Tryk: Grafiske Løsninger og trusler om vold mod personalet står centralt, når Vold det psykiske arbejdsmiljø skal forklares. Ikke bare er volden og truslerne blevet grovere, den rammer ofte også familien til den ansatte. Personalet, som gennem samarbejde med de indsatte/klienterne, skal forsøge at bidrage til en positiv udvikling hos den enkelte, står overfor en gruppe mennesker, som har et stort behov for bistand på mange områder. Arbejdet med indsatte/klienter er meget krævende og en belastning i sig selv. Sådan skriver Nordiske Fængselsfunktionærers Union i september i en udtalelse om det psykiske arbejdsmiljø i nordens fængsler og arresthuse. Med avisoverskrifter som Barsk hverdag i Vestre Fængsel og Fængsler plaget af vold er vi også i danske aviser, gennem flere måneder, blevet gjort opmærksomme på de barske forhold for fængselsbetjente og andre ansatte i fængsler og arresthuse. I foråret kom arbejdsministeren de hårdt plagede medarbejdere til undsætning. Det gjorde han ved at udpege de ca fængselsfunktionærer som én af de nye 10 særligt farlige jobgrupper. Med udpegningen fulgte økonomisk støtte til en række tværgående aktiviteter for alle 10 jobgrupper, men også støtte til specifikke aktiviteter for fængselsfunktionærerne. Som eksempler på sådanne specifikke aktiviteter nævnes særligt en tilsynsindsats vedrørende det psykiske arbejdsmiljø samt udvikling og gennemførelse af uddannelse i konflikthåndtering. I Vold som Udtryksform og i projekt Vold som Kommunikationsmiddel mærker vi en stigende interesse for vore tiltag og aktiviteter fra flere faggrupper uden for social- og sundhedssektoren, eksempelvis fra medarbejdere på flygtningecentre, i fængsler og i arresthuse. Vi er glade for den interesse, vi møder, og vi er overbeviste om, at mange af vore erfaringer og aktiviteter kan inspirere og bruges af andre medarbejdergrupper. Et af de steder, hvor det er nemmest at få kendskab til vore erfaringer, viden og aktiviteter, er via hjemmesiden Fra hjemmesidens oprettelse og frem til i dag, har adskillige tusinde besøgt den. Så mange besøg forpligtiger! Vi har derfor gennem den seneste måned arbejdet intenst på at gøre hjemmesiden større, bedre og mere brugervenlig. Om det er lykkedes for os, kan du være med til at afgøre. Men under alle omstændigheder håber vi, at du finder dét, du søger, og at hjemmesiden kan inspirere dig i arbejdet med at forebygge volden og dens skadevirkninger. Takket være en indsats gennem flere år er det vort indtryk, at de fleste bo- og servicetilbud efterhånden har udarbejdet planer for, hvad der skal ske, hvis en medarbejder udsættes for vold. Med en bevilling fra Undervisningsministeriets Tips og Lotto pulje har Vold som Udtryksform fået mulighed for at gennemføre kampagnen Servicetjeck på kriseplaner. Målet er dels, at alle praktiksteder og arbejdspladser skal udarbejde kriseplaner, som også omfatter studerende og elever i praktik, dels at planerne jævnligt opdateres. Kampagnen vil blandt andet bestå af en plakat og en publikation, som inden årsskiftet vil blive fordelt over hele landet. I denne udgave af, hvad vi i daglig tale kalder for Voldsmagasinet, har vi ryddet pladsen for Vold som Kommunikationsmiddel. Eller rettere ryddet pladsen for en omtale af nogle af aktiviteterne i projektet. Det er nemlig sådan, at selv om vi har udvidet magasinets sidetal fra 20 til 40, er der stadig kun plads til en lille del af de mange spændende aktiviteter. God tur rundt i landet til de mange projekter! Bjarne Møller Seniorkonsulent

3 V o l d s o m K o m m u n i k a t i o n s m i d d e l En satsning med resultater Bevilling til 47 voldsforebyggende projekter, en undersøgelse af vold mod studerende i praktik, netværksmøder, konferencer og nyhedsbreve. Aktiviteterne under projekt Vold som Kommunikationsmiddel fortsætter til udgangen af 2002, men allerede nu kan der spores direkte og indirekte effekter på arbejdspladser og uddannelsessteder landet over. Af projektmedarbejder Stig I. Sørensen, Socialt Udviklingscenter SUS Vold som Kommunikationsmiddel er resultat af en bevilling fra Folketingets Satsmidler i Bevillingen skal sætte fokus på vold mod studerende i praktik og på bo- og servicetilbud, der har særligt mange problemer med vold. En af de helt centrale aktiviteter har været økonomisk støtte til en række udviklingsprojekter. Uddelingen er sket ad to omgange via puljerne Forebyggelse af vold som en del af faglige uddannelser og Flaskehalse og forebyggelse af vold i særligt udsatte bo- og servicetilbud. peres i følgende hovedaktiviteter: Udarbejdelse af studie- og undervisningsplaner Udvikling af nye uddannelseskoncepter, undervisningsmaterialer og metoder Udarbejdelse af procedurer for samarbejdet mellem uddannelsessteder og praktiksteder Gennemførelse af kurser og temadage for studerende, praktikledere og praktikvejledere. Puljen Flaskehalse 24 projekter har fået støtte fra puljen Flaskehalse og forebyggelse af vold i særligt udsatte bo- og servicetilbud. Begrebet flaskehalse refererer til de problemer, der kan opstå, når et boeller servicetilbud har svært ved at fastholde og rekruttere personale. Støtten er primært tildelt bo- og servicetilbud med voksne brugere. Projekterne spreder sig mellem indsatsområderne mennesker med udviklingshæmning, psykisk og socialt belastede unge, hjemløse og misbrugere, demente samt psykisk syge. Indholdet i projekterne kan grupperes i følgende hovedaktiviteter: Styrkelse af personalegruppens faglighed og fælles forståelsesramme, herunder større viden om målgruppen Udvikling eller indførelse af nye arbejds- og kommunikationsmetoder Her er udviklingsprojekterne Uddannelse af lokale ressourcepersoner og vedligeholdelsesinstruktører Undervisning og supervision af medarbejdere Metoder til registrering og analyse af voldsepisoder Udarbejdelse af voldspolitik Etablering af faglige og vidensskabende netværk. Alle de prioriterede målgrupper er repræsenteret i bevillingerne, og aktiviteterne tæller både projekter indeholdende basisaktiviteter fra ansøgere, der har begrænsede erfaringer med det voldsforebyggende arbejde og projekter, der indeholder nye metoder eller tilgange fra mere erfarne ansøgere. Alle landets amter er geografisk repræsenteret med minimum ét projekt. Mere end nye projekter Grundtanken i Vold som Kommunikationsmiddel er, at udviklingsprojekterne ud over en konkret lokal effekt også udvikler idéer, metoder og erfaringer, der kan formidles til uddannelsessteder og arbejdspladser inden for eller uden for projektets primære målgrupper. Udviklingsprojekterne indgår i et netværk, hvor de udveksler erfaringer og metoder og inspirerer hinanden. Hermed optimeres mulighederne for en kvalificering og hurtig Puljen Faglige uddannelser De 23 projekter, der har modtaget støtte fra puljen Forebyggelse af vold som en del af faglige uddannelser, fordeler sig på følgende uddannelsessteder: Otte pædagogseminarier, fire social- og sundhedsassistentskoler, tre sygeplejeskoler og en social højskole (Et af de nævnte projekter afvikles som samarbejde mellem to uddannelsessteder). Ni bevillinger retter sig mod blandede grupper af studerende, eksempelvis praktiksteder på plejehjem og på psykiatriske hospitaler. Indholdet i projekterne kan grup- Puljen Flaskehalse 1 i Frederiksberg Kommune 1 i Frederiksborg Amt 3 i Københavns Amt 3 i Københavns Kommune 2 i Nordjyllands Amt 2 i Ribe Amt 1 i Ringkøbing Amt 1 i Storstrøms Amt 2 i Sønderjyllands Amt 2 i Vejle Amt 1 i Vestsjællands Amt 1 i Viborg Amt 4 i Århus Amt Puljen Faglige uddannelser 1 i Bornholms Amt 2 i Frederiksberg Kommune 1 i Frederiksborg Amt 1 i Fyns Amt 5 i Københavns Amt 1 i Nordjyllands Amt 1 i Ribe Amt 1 i Ringkøbing Amt 2 i Roskilde Amt 1 i Storstrøms Amt 1 i Sønderjyllands Amt 2 i Vejle Amt 1 i Viborg Amt 3 i Århus Amt 3

4 V o l d s o m K o m m u n i k a t i o n s m i d d e l Vold som Kommunikationsmiddel Der er givet projektstøtte gennem to puljer: Forebyggelse af vold som en del af faglige uddannelser og Flaskehalse og forebyggelse af vold i særligt udsatte bo- og servicetilbud. Puljerne retter sig hhv. mod projekter, der skal udvikle nye metoder til at forebygge vold mod studerende i praktik, og mod nyuddannede medarbejdere og udviklingsprojekter på bo- og servicetilbud, der har særligt mange problemer med vold på arbejdspladsen. Der er nedsat en følgegruppe for Vold som Kommunikationsmiddel: Fire repræsentanter for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (BAR SoSu), en fra Socialministeriet, en fra De Samvirkende Invalideorganisationer, to fra rektorforsamlingen på de berørte uddannelsesinstitutioner, en fra Arbejdstilsynet, en fra Undervisningsministeriet, to repræsentanter fra de studerendes organisationer samt en fra Vold som Udtryksform. Følgegruppen mødes to-tre gange årligt og bidrager til diskussioner og indstillinger vedrørende projektets overordnede udviklingsforløb. Arbejdstilsynet har formandskabet for følgegruppen Socialt Udviklingscenter SUS fungerer som projektsekretariat, arrangør, koordinator, tovholder, inspirator mv. Erfaringsopsamling og vidensformidling foregår løbende via netværksmøder, nyhedsbreve, artikler, konferencer mv., samt på hjemmesiden Projekt Vold som Kommunikationsmiddel løber til udgangen af omsætning af gode idéer til at forebygge vold. Sideløbende hermed foregår en tværgående erfaringsopsamling og formidling gennem de kanaler, der er under Vold som Udtryksform. Udviklingsprojekterne bliver på den måde en del af og et supplement til den eksisterende erfaringsdannelse og kompetenceopbygning vedrørende voldsforebyggelse. Der sker desuden løbende erfaringsopsamling, netværksopbygning og formidling gennem nyhedsbreve, artikler, konferencer mv. Endelig er der gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om forekomsten af vold og trusler om vold mod studerende i praktik. Undersøgelsen omfatter studerende på pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen. Den viser blandt andet, at to tredjedele af de studerende er udsat for vold eller trusler om vold, at praktikstedernes og uddannelsesstedernes kendskab til voldsepisoder opstår tilfældigt, og at praktik- og uddannelsessted sjældent orienterer hinanden, når en studerende har været udsat for vold eller trusler herom. Resultaterne fra undersøgelsen er tidligere beskrevet her i nyhedsmagasinet (Årgang 6, nr. 1, oktober Vold i praktikken en spørgeskemaundersøgelse). Det tyder godt Aktiviteterne er i fuld gang landet over. De foreløbige meldinger fra de mange aktører tyder på, at den valgte model for projektet fungerer efter hensigten, og at de igangværende aktiviteter har en direkte eller indirekte effekt på arbejdsmiljøet på mange arbejdspladser: Aktiviteterne har effekt på voldsforekomsten på den enkelte arbejdsplads. Desuden opleves centrale sideeffekter i form af ændret fokus, øget bevidsthed, fælles udgangspunkt og ro på arbejdspladsen. Effekter, der blandt medarbejderne opleves som et løft i arbejdsmiljøet. Aktiviteterne styrker bevidstheden om det voldsforebyggende arbejde på de involverede arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, og bidrager til udvikling af faglige og pædagogiske metoder. Aktiviteterne medvirker til en øget grad af forankring af den voldsforebyggende indsats på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, via blandt andet udvikling og forbedring af studieplaner, voldspolitik samt procedurer til registrering og analyse af voldsepisoder. Den tværgående erfaringsopsamling og formidling gennem kanalerne i Vold som Udtryksform betyder, at aktiviteter og erfaringer fra Vold som Kommunikationsmiddel er kendt langt ud over de uddannelsessteder og arbejdspladser, der har modtaget midler gennem puljerne. Sammensætningen af lokale projekter fra både uddannelsessteder og praksisfeltet er med til at skabe grundlag for en dialog og et styrket samarbejde mellem uddannelses- og praktiksteder. Interessen for puljerne og de øvrige aktiviteter under Vold som Kommunikationsmiddel har tydeliggjort et fortsat stort behov for voldsforebyggende initiativer blandt medarbejdere i social- og sundhedssektoren. Den store udfordring i den resterende del af projektperioden og ikke mindst efterfølgende er at sikre, at der sker en effektiv udnyttelse af den oparbejdede interesse, motivation og metodeudvikling. Ikke kun inden for social- og sundhedsområdet, men også på nye områder, hvor risikoen for vold er en del af jobbet. Udviklingsprojekterne indgår i et netværk, hvor der udveksles erfaringer, metoder og inspiration. 4

5 P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r Ved egen kraft og fælles hjælp vil Aalborg Socialpædagogiske Seminarium og Nordjyllands Amt bygge bro mellem teori og praksis. Målet er at ruste både studerende og ansatte til bedre at kunne forebygge og håndtere voldsepisoder på jobbet. Af seminarielærer, projektleder Uffe Vester Nielsen, Aalborg Socialpædagogiske Seminarium Projekt Ved egen kraft og fælles hjælp sigter på at kvalificere studerende og ansatte i praksis. Vi tror på, at vold opstår som følge af fejllæste signaler, utilstrækkelige rammer og en uheldig struktur og organisering af arbejdet. Men også, at en løsning skal søges i et bredt samarbejde mellem praksis og teori. Som gammelt socialpædagogisk seminarium har Aalborg Socialpædagogiske Seminarium altid undervist de studerende i voldsforebyggelse. Men hånden på hjertet vi har ikke altid gjort det godt nok, og vi har en tro på, at vi i samarbejde med praksisfeltet kan forbedre undervisningen. De studerende har også tilkendegivet, at der er behov for fortsat at sætte fokus på voldsforebyggelse, og har i øvrigt påpeget, at der er behov for at koordinere indsatsen, ikke mindst, når de har oplevet voldsepisoder i praktikken. Derfor har vi valgt at øge fokus på dette i vores undervisning med projektet Ved egen kraft og fælles hjælp. Ved fælles hjælp Men vi vil ikke gøre det alene. Vi rakte hånden ud til Nordjyllands Amts handicapområde og indbød til et samarbejde. Derfor den sidste del af titlen: og fælles hjælp. Amtet har fra begyndelsen været positivt indstillet. Det skyldes også, at projektet har til formål at bygge bro mellem praksisfeltet og den mere teoretiske forståelse, som vi fra seminariet repræsenterer. Samarbej- Det hjælper at kunne trække på andre. 5

6 P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r 6 det mellem praksisfelt og seminarium tænkes udviklet på flere planer: Dels er der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra amt og seminarium, og allerede nu udveksler vi synspunkter. Det vil sige, at vi på et mere overordnet plan regner med at få et øget kendskab og en større forståelse for hinandens indfaldsvinkler. Ligeledes satser vi på, at det øgede kendskab til hinanden kan være starten på både et formelt, men også et mere uformelt netværk. Men måske vigtigst er det, at selve undervisningen også er tænkt som et meget konkret samarbejde. Planen er nemlig at oprette et hold på 24 kursister, 12 ansatte fra praksisfeltet og 12 studerende fra seminariet. Ideen er, at rutinerede og erfarne medarbejdere i selve undervisningen kan bidrage med eksempler og erfaringer fra praksis, som kan ruste de studerende. Men måske kan de mere uprøvede og naive tilgange til voldsforebyggelse også inspirere ansatte og ledelse i praksis. Med andre ord: Vi tror på, at vi sammen kan mere, få flere synsvinkler og et bredere perspektiv på voldens opståen og dermed også forebyggelsen. Ved egen kraft I den pædagogiske verden har der i de senere år været meget fokus på relationen mellem brugeren og den ansatte, og som følge deraf også et skarpt blik på kommunikationen. Der er ingen tvivl om, at megen vold skyldes fejllæst eller ulæst kommunikation. I vores projekt har vi også indtænkt denne dimension, og konkret har vi tænkt os at gøre brug af videoobservationsmetoden Marte Meo. Marte Meo betyder ved egen kraft. Nogle af kursisterne skal imellem kursusmodulerne optage en kort sekvens, som analyseres og benyttes i undervisningen. Hensigten er, at kursisterne ved denne gennemgang får blik for de små signaler i kommunikationen, og derved får en øget bevidsthed for denne. Både som den kommer til udtryk hos brugerne og hos kursisterne selv. Der er ingen tvivl om, at metoden er særdeles anvendelig, især når det gælder den nonverbale kommunikation mellem brugere og ansatte. Men det må også understreges, at det er tungt at arbejde med video. Man skal have videoudstyr, der skal optages, og optagelserne skal analyseres og redigeres, så de kan indgå i undervisningen. Og først og fremmest skal der være tilladelse fra brugere, pårørende og institutioner, ligesom der skal være en etisk forsvarlig håndtering af videoklip med videre. Alt dette regner vi med at få på plads, så vi, på trods af beskårne budgetter, alligevel kan benytte denne særlige videoobservationsmetode. Kropsbevidsthed på programmet Med projektet vil vi også øge kursisternes kropsbevidsthed. Ideen er, at kursisterne på egen krop får mulighed for at opleve, hvordan det er at blive krænket både rent fysisk og mere mentalt. En øget kropsbevidsthed og indsigt i egne reaktioner kan både virke forebyggende og ruste den enkelte til situationer, hvor han eller hun bliver udsat for krænkelser. Endelig vil denne del også give en større indlevelse i kursisternes oplevelse af vold og krænkelser. Denne del af kurset, som er planlagt til at omfatte en dag, sker i tæt samarbejde med Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium. Rammer for et godt miljø Ét fokus er relationen mellem brugerne og de professionelle, altså den måde, de er sammen på og kommunikerer, såvel nonverbalt som med ord. Et andet er de rammer, strukturer og organiseringsformer, man er underlagt. Eller formuleret på en anden måde: Rammerne, strukturerne og den daglige organisering er betydende for, hvordan den enkelte ansatte har mulighed for at være i en udviklende relation til brugeren. Derfor vil en del af kurset sætte fokus på, hvad rammer, struktur og organisering betyder i den daglige omgang med brugerne. Hvilke mere overordnede forhold har betydning for et godt og udviklende arbejdsmiljø? Hvor vigtig er en solid udredning og analyse af en potentiel beboer i visitationsproceduren? Hvad betyder sammensætningen af brugerne i en given boform, for kommunikation og muligheder for at gribe ind i eskalerende voldsepisoder? Hvilken betydning har sammensætningen af personalet for voldsforebyggelse? Kan man se ud af vagtplaner, når der vil ske magtanvendelser? Disse og lignende spørgsmål er omdrejningspunktet i den del af undervisningen. Kursisterne har indflydelse Selve kurset består af to moduler på henholdsvis tre og to dage. Kursisterne får input de første tre dage og har i en mellemperiode mulighed for at bearbejde det præsenterede stof, optage video mv. Det sidste modul på to dage koncentrerer sig om videoanalyse, og hvordan den nye viden omsættes til praksis. Før kurset interviewes alle kursister i mindre grupper for at klarlægge deres forhåndsviden og erfaring i forhold til vold og voldsforebyggelse. Ligeledes vil vi ved de såkaldte fokusgruppeinterview spørge om kursisternes forventning og ønsker til undervisningsform. Denne information bruges til at udvikle det konkrete kursusprogram og indhold. Ideen er, at vi ved at indtænke kursisternes konkrete faglige ståsted og samtidig tage højde for deres ønsker om undervisningsform kan tilrettelægge og skabe det bedst mulige undervisningsrum. Et miljø, hvor kursisterne oplever, at indholdet er relevant, og hvor også undervisningsformen er afstemt i forhold til det størst mulige aktivitetsniveau og udbytte. Projektforløb Det første hold på 24 kursister starter dette efterår. Efterfølgende vil styregruppen samle sammen på erfaringerne fra kurset, som indtænkes i det næste og sidste kursusforløb, der afvikles først i Den endelige afrapportering udarbejdes inden sommeren Det skal bemærkes, at vi søgte kr. til projektet, men kun fik bevilget kr. Som følge heraf har seminariet øget sin egenfinansiering til ca kr. På trods af det kan det ikke lade sig gøre at gennemføre projektet som oprindeligt planlagt. Vi har således skåret ned på specielt brug af videoanalyser og de formidlingsdage, der var tænkt i forbindelse med afslutningen af projektet. Men projektets bærende ideer er bibeholdt og ved fælles hjælp

7 P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r Den Sociale Højskole har en plan Med en ny studieplan for undervisning i konflikthåndtering ønsker Den Sociale Højskole i København at ruste de kommende socialrådgivere bedre til at håndtere konflikter og undgå vold på jobbet. Af cand.psych. Kirsten Hvidtfeldt, lektor ved den Sociale Højskole i København Det sker desværre ikke sjældent, at socialrådgivere bliver udsat for trusler om vold eller vold. Mine erfaringer fra arbejde med udstødte og marginaliserede mennesker siger mig, at vold næppe kan udryddes i socialt arbejde under de eksisterende samfundsbetingelser. Det ændrer dog ikke ved, at man som professionel kan lære at håndtere konflikter og dermed mindske sandsynligheden for, at de udvikler sig til vold det være sig over for den professionelle eller over for andre brugere, klienter eller patienter. Dette er baggrunden for ønsket om at udvikle undervisningen i konflikthåndtering på Den Sociale Højskole, og dermed forhåbentlig ruste de studerende til som færdiguddannede at foregribe vold. Med støtte fra puljen Vold som kommunikationsmiddel har jeg udarbejdet en studieplan for undervisningen i konflikthåndtering på grunduddannelsen af socialrådgivere og et dertil hørende kompendium. Jeg forestiller mig, at materialet også vil kunne bruges i den internationale og interkulturelle socialrådgiveruddannelse med nogle tilføjelser og uddybninger. Desuden vurderer jeg, at materialet kan anvendes i efter- og videreuddannelse af socialrådgivere. Forudsætninger Inden jeg for alvor gik i gang med at udvikle studieplanen formulerede jeg de forudsætninger, som jeg mente var Ifølge studieplanen skal de studerende prøve forskellige konfliktsituationer via rollespil: Og du kan godt få nogle bank, hvis det er dét, du er ude på! vigtige og ønskede at udvikle studieplanen efter: Hensigtsmæssig kommunikation er en væsentlig del af det at kunne løse eller håndtere konflikter. De studerende skal tidligt i uddannelsen have en grundlæggende viden om konflikter Den grundlæggende viden skal repeteres i senere forløb i forskellige sammenhænge (undervisningstemaer) sammen med tilegnelse af ny viden. Undervisningen skal både være af almen karakter og handle specifikt om situationer, hvor de studerende i deres fremtidige arbejde kan møde konflikter og forebygge, at disse eskalerer og eventuelt ender i vold. Arbejdsprocessen Selv om jeg havde erfaring med at undervise i konflikthåndtering, anså jeg det for vigtigt at afprøve mine ideer og overvejelser undervejs på forskellige måder. Jeg deltog i grunduddannelsen i konflikthåndtering på Center for Konfliktløsning, hvor jeg ikke blot lærte meget om konflikter og ikke voldelig kommunikation, men også fik mulighed for at diskutere mit projekt. Jeg havde i efterårssemestret 2000 en studiekreds om konflikthåndtering, hvor jeg fik mulighed for at prøve nogle af mine ideer af og diskutere dem med studerende på forskellige trin i socialrådgiveruddannelsen. Og jeg diskuterede mine udkast til studieplan med kolleger. I arbejdet med at bestemme indhold og forløb i undervisningen overvejede jeg sideløbende de pædagogiske tiltag. Men inden da, lige kort om socialrådgiveruddannelsen i København. Grunduddannelsen for socialrådgivere er treårig og bygget op omkring tanker om problemorienteret og projektbaseret undervisning. Det betyder, at en stor del af undervisningen er samlet i forskellige temaer, og at undervisningen ofte er tværfaglig. Undervisningen i konflikthåndtering er et ansvarsområde inden for faggruppen psykologi, psykiatri og socialmedicin. Eksamen inden for dette fagområde er et eksamensprojekt på 5. semester. Socialrådgiveruddannelsen er en praksisuddannelse, hvilket blandt andet indebærer træning i kommunikation og praksisrelatering. Et semesterhold består af ca. 100 studerende, men størstedelen af undervisningen foregår på hold med 50 studerende og i træningsrelateret undervisning i hold på 25. 7

8 P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r 8 Undervisningsforløb De studerende skal som nævnt i studiets begyndelse have en grundlæggende viden om konflikter (forklaringsmodeller på konflikters opståen, konflikteskalering og konfliktskyhed samt konfliktens dimensioner). Desuden skal de allerede på 1. semester stifte bekendtskab med den kommunikative side af konflikthåndteringen. Da der i undervisningen på 1. semester indgår et længerevarende projektarbejde, medtages desuden samarbejde og konflikter i arbejdsgrupper. Med hensyn til kommunikation introduceres de studerende til dialogformen. Desuden trænes der i andre sammenhænge kommunikative færdigheder. På det efterfølgende semester indgår emnet at møde konflikter og i den forbindelse ikke voldelig kommunikation, både teoretisk og som træning. Desuden indgår emnet konfliktstil. Uddannelsens 3. semester er praktik, og konfliktaspektet indgår i et af de kursusforløb, der tilbydes praktikanterne. Det handler om overføring i relationen klient-socialrådgiver. 4. semester indeholder adskillige temaer ( etniske minoriteter, det rummelige arbejdsmarked, særligt udsatte grupper ). Her tages den nævnte grundviden op i den sammenhæng, det er relevant. Desuden introduceres den store og den lille konflikt, relationen mellem internationale konflikter og dagliglivets konflikter mennesker imellem eller mennesker og systemer imellem. Endelig indgår emner som vold og magt/magtanvendelse. Den ikke voldelige kommunikation tænkes inddraget i relevante situationer. 5. semesters første tema handler om udsatte børnefamilier, og her indgår vold i familien og mægling som et undervisningsemne. Resten af semestret er præget af eksamener herunder et eksamensprojekt, hvorfor der som optakt tænkes undervist i teamwork. På det afsluttende 6. eksamenssemester er der planlagt undervisning i forhandling. For en mere uddybende orientering henvises til kompendiet 1 om konflikthåndtering. Pædagogiske overvejelser Med de betingelser, som studieordningen for socialrådgiveruddannelsen og holdstørrelserne giver, har jeg opstillet følgende overordnede principper for undervisningen i konflikthåndtering: Pædagogisk fleksibilitet, hvor formen tilpasses holdet og den aktuelle problemstilling. Afprøvning af viden/metode på egen krop især der, hvor kommunikationen indgår som et væsentligt element. Skiften mellem vidensformidling, diskussion og bearbejdning. Praksisrelatering så vidt muligt. Opmærksomhed over for de studerendes ønsker og erfaring. Både casearbejde og rollespil er pædagogiske metoder, som med fordel kan anvendes i undervisningen om konflikthåndtering. Det er min erfaring, at rollespil, på relativt små hold, hvor deltagerne i forvejen har arbejdet med en given problematik, er en god metode til at demonstrere og gennemprøve nogle forløb, for eksempel i forbindelse med kommunikationstræning, mægling og forhandling. Rollespil med reflekterende team har blandt andet den fordel, at de involverer mange deltagere, fordeler ansvaret og synliggør processen. De studerende kan have en vis utryghed over for rollespil og tilsvarende metoder, hvor den enkelte kan komme ud for at demonstrere egen utilstrækkelighed. Ud over at tydeliggøre, at det at fejle er en del af læringsprocessen, kan utryghed til dels imødegås ved at opstille nogle fælles adfærdsregler i undervisningsrummet, for eksempel at det er tilladt at kvaje sig. Arbejde i små grupper på to-tre personer er ligeledes en hensigtsmæssig metode, både til at forberede rollespil, bearbejde cases og til arbejde med konkrete opgaver. Undervisningen i studiekredsen viste tydeligt de store fordele, der er ved at undervise i grupper på studerende. Det giver nærvær, overskuelighed og mulighed for umiddelbare diskussioner og spørgsmål undervejs. Kompendium Til studieplanen er der udarbejdet et kompendium i to dele. Første del er en undervisningsplan for hele uddannelsen og en gennemgang af de grundlæggende elementer i konflikthåndtering med litteraturhenvisninger. Anden del indeholder den litteratur, der er henvist til i uddannelsesplanen ud over grundbogen Om konflikter hjemme og på arbejdet af Lennéer-Axelson og Thylefors. Status Projektet blev endeligt afsluttet midt i forårssemestret Der har derfor ikke planlægningsmæssigt været mange muligheder for at forsøge at integrere det i den øvrige planlægning, og det er endnu ikke blevet integreret som ønskeligt. Jeg kan allerede nu se, at selv om projektet formelt er afsluttet, er arbejdet ikke slut. Der mangler en yderligere specificering af, hvorledes konflikthåndtering kan indgå i de forskellige temaer i undervisningen. Det er en nødvendig forudsætning for, at undervisningen også lærermæssigt integreres, så jeg ikke fortsat står som eksperten i undervisning i konflikthåndtering. Det var netop tanken, at undervisningen kunne varetages af forskellige lærere. Desuden er studieplanen nok mere udtryk for det ønskelige end det realistiske. Med den stof- og emnemængde, der er i uddannelsen, vil der ikke være plads til at integrere undervisning af konflikthåndtering i det omfang, det skildres i studieplanen. Uanset hvor relevant det måtte syntes. Efter- og videreuddannelsesafdelingen ønsker at etablere kursustilbud i konflikthåndtering på arbejdspladsen, men lederskifte har sat dette i bero. Selv om produktet ikke er endeligt færdigt og næppe nogensinde bliver det, har det synliggjort nødvendigheden af undervisning i konflikthåndtering og vakt interesse både blandt lærere og studerende. Der findes en plan for, hvorledes konflikthåndtering kan indgå i uddannelsen, og der findes en samling litteratur. Og der bliver undervist mere systematisk og fagligt funderet i konflikthåndtering på socialrådgiveruddannelsen. 1 Kompendiet At håndtere konflikter og undgå vold kan købes ved henvendelse til ekspeditionen på Den Sociale Højskole, Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg C. Tlf Pris: 50 kr. ekskl. eventuelle forsendelsesomkostninger.

9 P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r Det er o.k. at blive bange Sådan lyder et af budskaberne til de studerende på Københavns Amts 94-botilbud Solvang og Tornehøjgård. Som et led i deres praktikforløb får de tilbudt undervisning i at håndtere vold. Af Elsebeth Kirk Muff, Socialt Udviklingscenter SUS De studerende i praktik på Solvang og Tornehøjgård (en afdeling af Solvang), er siden 1. februar blevet mødt med et tilbud om tre timers ugentlig undervisning i emner relateret til volds- og konflikthåndtering. Undervisningstilbudet er oprettet i erkendelse af, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på de to botilbud er krævende. Solvang ligger i Glostrup, og har 25 døgnpladser og 10 dagpladser. Botilbudet er målrettet hjemløse med psykiatriske diagnoser og/eller en baggrund som alkoholikere eller stofmisbrugere. Det er ikke tilladt at være aktiv misbruger på Solvang. Det er det derimod på Tornehøjgård i Gladsakse, hvor de 10 døgnpladser og 2 dagpladser er forbeholdt hjemløse aktive stofmisbrugere og/eller alkoholikere. Både på Solvang og Tornehøjgård er op imod 80 procent af beboerne mænd. Og begge steder ses en stigning i antallet af beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Bidgau Davidsen. Hun beskriver baggrunden for at søge midler fra puljen således: Vi så en mulighed for at være med til at påvirke nogle mennesker, som måske vælger at arbejde på vores felt i deres fremtid. Dels at gøre dem bevidste om den belastningsgrad, der er på feltet, men også give dem noget faglig viden og nogle redskaber til at håndtere arbejdet. Vi øjnede simpelthen en chance for at arbejde mere bevidst og målrettet med de studerende omkring vold. På Solvang og Tornehøjgård er der løbende cirka 22 studerende. De repræsenterer en bred vifte af uddannelser fra pædagogstuderende over hk ere til social- og sundhedselever. I den ugentlige undervisning mødes de studerende fra begge botilbud på tværs af faggrupper. Underviserne er skiftende medarbejdere fra de to botilbud. Undervisningen løber over 24 uger, og hver undervisningsgang har sit tema. Temaerne spænder fra praktiske introduktioner til botilbudenes sikkerhedspolitik over, hvordan man indgiver en arbejdsskadeanmeldelse, til undervisning i kommunikationsteknikker og refleksioner om etik i det pædagogiske arbejde. En af de meget vigtige sideeffekter af kurset er, ifølge Liselotte Østergård, der er ansat på Tornehøjgård og ad flere omgange har været praktikansvarlig, at det sender et signal til de studerende om, at det er okay at tale om egen angst. De studerende får et forum, hvor de kan dele de til tider voldsomme oplevelser med hinanden. Det kan forhåbentlig medvirke til at dæmpe den selvbebrejdelse, som mange ellers tumler med. Og til at punktere forestillingerne om, at den ene eller anden episode opstod, fordi man for eksempel er en dårlig pædagog eller sygeplejerske. På den måde kan kurset måske være med til at forebygge udbrændthed, siger hun. Voldens karakter Birgitte Bidgau Davidsen skelner mellem fire forskellige typer vold: Den stofrelaterede, der har skiftende udtryk afhængigt af, hvilke stoffer der aktuelt er tilgængelige på markedet. Den alkoholprægede, som kendes fra værtshuse, og kan karakteriseres som en højtråbende slåen på tæven-vold. Den irrationelle og ikke specielt målrettede vold, man ofte ser i tilknytning til visse psykiske lidelser. Og den skjulte vold, der ikke er fysisk, men som for eksempel kan være at finde en beboer bevidstløs efter en overdosis eller at se en beboer gå i psykose. Både Birgitte Bidgau Davidsen og Undervisning et tilbud Undervisningstilbudet til de studerende er finansieret via puljen Forebyggelse af vold som en del af faglige uddannelser. I første omgang fortsætter tilbudet som et forsøg indtil årsskiftet. Derefter skal det evalueres, før der tages stilling til, om tilbudet skal gøres permanent. Foreløbig ligner det en succes, fortæller stedfortræder på Solvang og forstander på Tornehøjgård Birgitte Det er tilladt ikke at indlade sig i voldelig kontakt: Jeg praktiserer bare defensiv voldspolitik! 9

10 P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r Den defensive voldspolitik er effektiv til at undgå, at en konflikt udvikler sig til en reel voldsepisode. Liselotte Østergaard er bevidste om, at de arbejder i et af Københavns Amts mest belastede miljøer. Og selv om personalet på de to botilbud er meget opmærksomme på at passe på de studerende, var hovedparten af de studerende i forårets praktikperiode involveret i episoder, der var så voldsomme, at det efterfølgende krævede bistand af en krisepsykolog. Selv om der altså er en del voldelige episoder på de to botilbud, er det ikke umiddelbart det billede, man får, når man hører Birgitte Bidgau Davidsen og Liselotte Østergaard fortælle om deres arbejdspladser. I stedet efterlades man med et indtryk af et arbejdsmiljø, hvor man meget bevidst arbejder med at håndtere og forstå vold som en udtryksform: Udgangspunktet for personalet er ikke, at vores beboere er voldelige. Men vi ved, at beboerne på grund af deres opvækst og de livsbetingelser, de har i dag, ofte kommunikerer via vold, fortæller Birgitte Bidgau Davidsen. Liselotte Østergaard supplerer: Det er for eksempel vigtigt at være bevidst om, at når man bliver råbt og skreget af, så er det en måde at udtrykke sig på og ikke nødvendigvis rettet mod dig som menneske. Det er også en af de ting, der er centralt at lære de studerende. Konflikterne og voldsepisoderne på de to botilbud ligner i store træk hinanden, men der er en klar tendens til, at situationerne nemmere spidser til på Tornehøjgård. Det hænger til dels sammen med, at beboerne på Tornehøjgård i modsætning til beboerne på Solvang ofte er påvirkede af stoffer og/eller alkohol. Men også de fysiske rammer spiller ind: På Tornehøjgård bor otte af de ti beboere sammen på relativt små dobbeltværelser. Det giver mange frustrationer og stiller indimellem for store krav til tolerancen, fortæller Liselotte Østergaard. Der er dog ikke umiddelbart udsigt til, at de fysiske rammer på Tornehøjgård bliver forbedret. Som med alt andet er det et spørgsmål om prioritering af de økonomiske ressourcer, fortæller Birgitte Bidgau Davidsen. Defensiv voldspolitik Mens tilbudet om undervisning til de studerende er nyt, har botilbudene i adskillige år arbejdet med en voldspolitik. Birgitte Bidgau Davidsen forklarer, at man arbejder med en defensiv voldspolitik: Princippet i den defensive voldspolitik er, at man ser samtalen og det at mægle som det væsentligste redskab til at undgå vold. Og at man ikke overvejer fysisk intervention som en mulighed. For er man først der, hvor man overvejer at bruge fysisk intervention, så har man placeret sig et sted, hvor man ikke har andre udveje. Der er mange skridt fra samtalen til at være nødt til at reagere fysisk. Liselotte Østergaard og Birgitte Bidgau Davidsen fortæller, at den defensive voldspolitik i størstedelen af tilfældene er effektiv til at undgå, at en konflikt udvikler sig til en reel voldsepisode. Det sker dog indimellem med slag og spark til følge. I de tilfælde er de to botilbuds politik klar: Voldsepisoder anmeldes til politiet. Den største udfordring ved at arbejde med den defensive voldspolitik er ifølge Liselotte Østergaard at lære, at det er i orden som menneske at være defensiv at låse sig inde eller løbe, hvis en konflikt udvikler sig. Og som Birgitte Bidgau Davidsen siger, kan det faktisk være en rigtig god idé at løbe, når det bliver farligt. Begge understreger, at det er et af de emner, der arbejdes kontinuerligt med i undervisningsforløbet: Det er et vigtigt budskab at sende til de studerende, at det er o.k. at blive bange. Samarbejde med uddannelsesstederne Selv om miljøet kan være barsk for en studerende at blive kastet ud i, er Birgitte Bidgau Davidsen og Liselotte Østergaard enige om, at studerende skal have mulighed for at komme i praktik på denne type botilbud. Men det stiller store krav til samarbejdet med uddannelsesstederne både før og efter praktikken. Det er utroligt vigtigt, at uddannelsesstederne er meget omhyggelige med at forberede de studerende på, hvad vi er for et sted, og hvad de kan forvente sig, siger Liselotte Østergaard. Og opfølgningen efter praktikken har vist sig at være mindst lige så vigtig: Mens de studerende er her, er de en del af et stærkt kollegialt netværk der bliver virkelig taget hånd om dem. Men hvad sker der, når de kommer tilbage til for eksempel seminarierne? Hvem tager hånd om dem og snakker med dem om de oplevelser, de på godt og ondt har været igennem i praktikforløbet? Hvem kan støtte dem, hvis de får eftervirkninger? Samarbejdet med uddannelsesstederne er et af de områder, som Liselotte Østergaard og Birgitte Bidgau Davidsen gerne vil prioritere højere i fremtiden. Ligesom de begge har et stort ønske om på sigt at kunne tilbyde nyansatte at deltage i et undervisningsforløb lig det, de studerende tilbydes. De studerende får et forum, hvor de kan dele de til tider voldsomme oplevelser med hinanden. Det kan forhåbentlig medvirke til at dæmpe den selvbebrejdelse, som mange ellers tumler med. 10

11 Projekter under puljen Forebyggelse af vold som en del af faglige uddannelser At lære at håndtere konflikter er en vigtig del i forebyggelsen af vold. 11

12 P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r At lære at håndtere konflikter og undgå vold. Studieplan for undervisning i konflikthåndtering på socialrådgiveruddannelsen i København Ansøger: Den Sociale Højskole i København Kontaktperson: Kirsten Hvidtfeldt Telefon: I socialrådgiverens arbejde eksisterer et konstant dilemma mellem omsorg for klienten og ansvar som myndighedsperson. Det kan i sig selv udløse konflikter, som kan få konsekvenser for både klienten og socialrådgiveren. Det er baggrund for ønsket om at udvikle en studieplan for undervisning i konflikthåndtering på socialrådgiveruddannelsen på Den Sociale Højskole i København. Ønsket er at videreudvikle de erfaringer, der allerede er med undervisning i konfliktløsning på uddannelsens 1. og 5. semester, så konflikthåndtering bliver en integreret del af hele uddannelsesforløbet, og træning i kommunikation bliver styrket. Projektet vil desuden udvikle pædagogiske metoder, som afprøves i en studiekreds af studerende samt i undervisning i konfliktløsning på 5. og 6. semester. Projektet afsluttes med en rapport over forløbet, studieplan for konflikthåndtering, kompendium og didaktiske overvejelser angående gennemførelse af studieplanen. Projektets erfaringer tænkes desuden anvendt på Den Sociale Højskoles internationale og interkulturelle socialrådgiveruddannelse, i uddannelse af praktikvejledere, videreuddannelse for socialrådgivere mv. Se artiklen side 7. Vold som kommunikationsmiddel implementering af forebyggelse i uddannelser forebygge, håndtere og bearbejde konflikter og voldsepisoder som professionelle hjælpere, og i stand til at implementere dette i tilrettelæggelsen af uddannelsesforløb. Målgruppen er ansatte i behandlings-, bo- og serviceinstitutioner, der fungerer som praktikvejledere på pædagog-, pædagogmedhjælper-, sygeplejerske-, social- og sundhedsassistent- samt social- og sundhedshjælperuddannelserne. Metoden er kurser for praktikvejlederne. Kurserne vil bestå af en kombination af konfrontationstimer, gruppearbejde, praktiske øvelser og erfaringsudveksling. Der planlægges to kursusforløb (med 30 lektioner og 20 deltagere pr. gang) i projektperioden, herefter tænkes kurset gentaget med passende mellemrum. I forløbet dannes erfagrupper med skolens kursusafdelingen. Desuden planlægges en opfølgningsdag efter ca. et år. Evalueringen danner baggrund for at beslutte, hvilke aktiviteter der fremover er brug for. Konflikthåndtering og voldsforebyggelse for socialog sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende Ansøger: Psykiatrien i Århus Amt Kontaktperson: Vibeke Sjøgreen og Pia Wismer Kielberg Telefon: Formålet med projektet er at udvikle og tilpasse et allerede velfungerende kursus i konflikthåndtering og voldsforebyggelse til sygepleje- og socialog sundhedsassistentelever i praktik i psykiatrien. Dels med henblik på at øge deres bevidsthed om voldsrisikoen i arbejdet, dels med henblik på at de tilegner sig viden om forebyggelse af trusler og vold, og viden om, hvordan man håndterer og følger op efter voldsepisoder. Kursets indhold er: 1) Træning i frigørelses- og fastholdelsesteknikker, hvor omsorgen for patienten er i højsæde, samtidig med, at der tages højde for personalets sikkerhed. 2) Situationsspil, hvor deltagerne får mulighed for at arbejde med egen rolle og adfærd i forhold til nedtrapning af konflikter. 3) En teoretisk del: konfliktens felt, signalaflæsning og opfølgning efter voldsomme begivenheder. Projektets første del drejer sig om at tilpasse og tilrettelægge udannelsesforløbet for studerende og elever. Anden del er et pilotprojekt, hvor uddannelseskonceptet afprøves. Der holdes to uddannelsesforløb på hver fem dage. Et for social- og sundhedsassistentelever og et for sygeplejestuderende. Efterfølgende evalueres, justeres og udvikles uddannelsen, så den vil kunne indgå som en obligatorisk del af praktikuddannelsen i psykiatrien. Uddannelseskonceptet vil også kunne overføres til andre praktiksteder i psykiatrien. Vold som blind passager Ansøger: Kolding Pædagogseminarium og Social- og Sundhedsskolen i Vejle Amt Kontaktperson: Dorthe Iversen, Kolding Pædagogseminarium Inge Larsen, Sosu-skolerne i Vejle Amt Tlf / Projektet er et jointventure-projekt Ansøger: Bornholms Amts Sundheds- og Sygeplejeskole Kontaktperson: Kirsa Ahlebæk Telefon: lok Formålet med projektet er, at deltagerne, der i deres daglige arbejde møder vold som kommunikationsmiddel, udvikler personlig og faglig viden, så de bliver bevidste om at

13 P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r mellem Kolding Pædagogseminarium og social- og sundhedsuddannelsen i Vejle Amt. Udgangspunktet er, at vold som kommunikationsmiddel kan opfattes som slutfasen i en konfliktpræget kommunikation. Ser vi kun på gerningspersonen, bliver vi blind for, hvilke processer der ligger forud for volden. Vold kan altid føres tilbage til, at nogen handler eller ikke handler i en konfliktsituation. Projektet skal være med til at ruste socialarbejderen til at kunne håndtere situationer, hvor vold anvendes som kommunikationsmiddel, og være med til at få uddannelsesinstitutionerne til at fokusere på vold som kommunikationsmiddel. Projektets hovedmål er at udvikle undervisningsmateriale, der kan være med til at ruste studerende/elever og praktikvejledere til at være i de praksisfelter, hvor psykisk og fysisk vold er et af mange kommunikationsmidler. Herudover vil projektet medføre sidemandslæring deltagerne vil i deres arbejdsfællesskab blive modeller for kolleger give indsigt i kommunikationens mangfoldigheder, fælder, muligheder og analyseredskaber og skabe netværk på tværs af institutioner. Projektets arbejdsmetode er interview, dialogmøder, konferencer og temadage, IT-disketter og projekter i praktikinstitutioner. Forebyggelse af vold som en del af faglige uddannelser Ansøger: Skolen for social- og sundhedsuddannelser, Aabenraa Kontaktperson: Tove Jørs Nielsen, Marie Simonsen, Joan Jessen Telefon: Formålet med projektet er, at socialog sundhedsassistentelever bliver bevidste om begreberne voldstrusler og vold. At eleverne opnår viden om voldsforebyggelse og får kendskab til metoder, der kan anvendes i forbindelse med trusler om vold. At eleverne opnår kendskab til egne reaktionsmønstre og får forståelse for egne muligheder i forhold til at forebygge vold. At eleverne får kendskab til frigørelsesgreb og afprøver disse i praksis. At eleverne får kendskab til reaktionsmønstre, der kan opstå, hvis de selv eller kolleger er udsat for trusler om vold. Undervisningen vil bestå af: teoretisk oplæg om vold og voldsforebyggelse. Diskussioner om egne oplevelser af vold. Rollespil/videofilm om vold. Information om voldspolitik på forskellige arbejdspladser. Instruktion i frigørelsesgreb. Fysiske øvelser, der giver mulighed for at afprøve egne fysiske grænser. Ud fra elevernes evalueringer og erfaringer uddrages det essentielle til fortsat udvikling af projektet eller dele heraf til glæde for de nye praktikholds praktikforberedelse. Kropsidentitet, kropskompetencer og kropskrænkelser udvikling af et undervisningsforløb i pædagoguddannelsernes praktikforberedelse Ansøger: Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium Kontaktperson: Ole Schouenborg, Lars Frost, Frank Hedegaard Telefon: Projektet vil udvikle et undervisningsforløb i pædagoguddannelsens praktikforberedelse. Formålet er: at øge de studerendes generelle kropsbevidsthed at støtte de studerendes erkendelse af egne, kropslige reaktionsmønstre og ressourcer og psykiske sårbarhedsområder i forbindelse med voldelige episoder gennem kortlægning af tidligere erfaringer med kropslige konflikter og kropskrænkelser at udvikle de studerendes kropslige kompetencer og kropsbevidsthed gennem en række konkrete, kropslige øvelser i et legende undervisningrum at øge de studerendes handlemuligheder og -færdigheder i forbindelse med voldelige episoder at udvikle og mangfoldiggøre relevant undervisningsmateriale til støtte for denne undervisning at optage en instruksionsvideo, der demonstrerer udviklede, kropsorienterede øvelser at holde kurser for seminarielærere og praktikvejledere. Projektets bærende ide er at tage udgangspunkt i at undervise de studerendes kroppe at skabe et legende undervisningsrum, hvor de studerende under vejledning kan gøre erfaringer med kropskrænkelser, registrere og reflektere over egne typiske reaktionsmønstre og udvikle nye handlingskompetencer. Forstå dit kropssprog og brug det! Ansøger: Jelling Statsseminarium Kontaktperson: Ole Grangaard Olesen /Anne Lise Rahbek Telefon: / Projektet sigter på at give de pædagogstuderende nogle aggresivitets- og voldsdæmpende værktøjer til brug i deres tre praktikperioder i uddannelsen, med særlig vægt på det forebyggende arbejde. Evnen til analyse og et udvidet handleberedskab er nøgleordene. Der sigtes mod en grundlæggende forståelse af fænomerne aggresivitet og vold, set i evolutionistisk, antropologisk, psykologisk, pædagogisk og juridsk perspektiv. Projektet er tredelt: 1. del retter sig mod de pædagogstuderende på Jelling Statsseminarium, 2. del mod seminariets lærere, 3. del mod pædagoger i det pædagogiske arbejdsfelt. Projektbeskrivelsen her omhandler 1. del, som tager afsæt i kropssproget. Via inddragelse af egne erfaringer, iagttagelsestræning, videooptagelser og dramaøvelser m.m. vil vi forsøge at genopdage kroppens sprog eller gøre kroppens tavse viden til udtalt og gennemreflekteret viden. Forelæsninger, gruppearbejde, workshopper og institutionsbesøg indgår efter behov. Resultaterne fra projektet skal anvendes i forbindelse med nuværende og kommende studerendes praktikforberedelse. Tre seminarielærere udvikler konceptet i fællesskab med de studerende. Samarbejdspartnerne er desuden en dramaturg, skuespiller og/eller anden professionel kultur-aktivitetsfaglig kompetent person. Der forventes etableret et samarbejde med ledere fra to institutioner, hvor vold eller voldsom adfærd forekommer. 13

14 P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r 14 Forebyggelse af vold og trusler om vold. Den pædagogstuderendes situation i praktikken Ansøger: Roskilde Pædagogseminarium Frøbel-Højskolen Kontaktperson: Jane M. Lauridsen Telefon: Projektet skal ses som en videreførelse af en pilotundersøgelse gennemført blandt studerende og praktiksteder med fokus på vold og trusler om vold i uddannelsen, primært set fra praktikantens situation. Projektet vil arbejde med følgende temaer: 1. Hvordan kan uddannelsesstederne og seminariet forbedre den studerendes modtagelse og indkøring i institutionen med henblik på at forebygge voldsrisiko? 2. Hvordan kan seminariet og uddannelsesstederne handle for at sikre, at den studerende får bearbejdet situationer, hvor der har været tale om vold eller trusler om vold? 3. Hvordan kan seminariet opkvalificere undervisningen i forbindelse med voldsrisiko med henblik på et forebyggende og bearbejdende sigte? På kort sigt er det overordnede mål at sætte fokus på problemstillingen for den studerende i praktikken, at oplyse om problemets konkrete karakter og få gang i et samarbejde mellem praksisfeltet og seminariet. På længere sigt er målet, at undervisningen og samarbejdet mellem praktikstederne, seminariet og den studerende opkvalificeres. Første trin i projektet er en temadag om voldsrisiko for praktikvejledere, ledere og pædagogisk personale, sikkerhedsrepræsentanter og repræsentanter fra de faglige organisationer samt amtslige og kommunale samarbejdspartnere og seminarielærere. Dagen skal munde ud i, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med at konkretisere behovet for en systematisk indsats for at forebygge voldsrisiko for studerende på pædagoguddannelsen. Undervisning i forebyggelse og håndtering af vold på psykiatrisk afdeling Ansøger: Københavns Amts Sygehus Gentofte Kontaktperson: Torben Schjødt Telefon: På voksenpsykiatrisk afd. A, Københavns Amts Sygehus i Gentofte er der gennem de seneste seks år holdt kurser for det faste personale i forebyggelse og håndtering af vold. Kurserne har medvirket til at øge personalets bevidsthed om de faktorer, der kan hhv. øge og mindske risikoen for vold, og har bidraget til en øget kompetence i at håndtere voldsomme situationer i afdelingen. På baggrund af erfaringerne fra kurserne etableres et projekt, der skal udvikle undervisningsmetoder og -materiale, som kan anvendes over for studerende på social- og sundhedsuddannelserne samt sygeplejeuddannelsen. Formålet er at udvikle et fleksibelt, modulopbygget kursusforløb med tilhørende undervisningsmaterialer, som kan tilpasses forskellige situationer og behov, til brug på praktiksteder og uddannelsesinstitutioner. Der lægges vægt på såvel teoretisk undervisning som praktiske øvelser. Undervisningsmetoder og -materialer vil tage sigte på at give de studerende basal viden om faktorer, der hhv. øger og mindsker risikoen for voldelige reaktioner hos psykiatriske patienter, samt grundlæggende færdigheder i at håndtere potentielt voldsomme situationer forsvarligt og professionelt. Introduktionskursus i relation til vold for praktikanter Ansøger: Århus Amt, Driftsområdet for Voksne Handicappede Kontaktperson: Asger Birger Klausen Telefon: Formålet med projektet er at udvikle et koncept for introduktionskurser for studerende i praktik. I kurset indgår en grundig implementering af begreberne vold og handikapforståelse og menneskesyn samt gennemgang af Århus Amts voldspolitik og sikkerhedsorganisationens rolle i forhold til voldsforebyggelse, så praktikanterne bliver bedre i stand til at forholde sig til vold og voldsomme hændelser. Målgruppen er studerende i praktik i dag- og døgntilbud under Driftsområdet for Voksne Handicappede. Projektet vil blive tilrettelagt procesorienteret. I forløbet vil der blive lagt vægt på den udviklende dialog, idet dialogen efter vores opfattelse udgør et meget væsentligt aspekt af den mulige forståelse af menneskesynets betydning i relation til vold og således også i forebyggelsen. To stedfortrædere for forstandere uddannes i at udarbejde kursusmateriale og varetage undervisningen på introduktionskurset. Dernæst gennemføres et testkursus for at afprøve kursuskonceptet. Efter evaluering og justering af kurset og undervisningsmaterialet gennemføres et nyt testkursus. De to kurser evalueres af kursusdeltagerne og -holderne. Evalueringen vil indgå i planlægningen af de kommende introduktionsforløb for studerende i praktik i Driftsområdet for Voksne Handicappede, og erfaringer fra testkurserne vil blive inddraget i de regionale introduktionskurser for praktikanter. Undervisning i arbejdsmiljø på SOSU-uddannelsen Ansøger: Sosu-skolen, Frederiksberg Kontaktperson: Anne Helms Telefon: Vi har som lærere ved social- og sundhedsassistentuddannelsen ved Diakonissestiftelsen fulgt udviklingen af vold og voldsomme episoder i sundhedsvæsnet gennem litteratur og gennem elevernes tilbagemeldinger fra praktikperioderne. Vi kan konkludere, at eleverne kommer ud i langt flere plejesituationer med demente mennesker end tidligere. I den sammenhæng er vi blevet opmærksomme på, at vi ikke tidligere har haft fokus på den del af arbejdsmiljøundervisningen, der omhandler vold. Vi ønsker, at eleverne bliver mere bevidste om deres egen rolle i forebyggelse af vold og voldsomme oplevelser i samarbejdet med det demente menneske. Vi ønsker gennem PBL

15 P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r (problembaseret læring) at styrke elevernes evne til at løse problemer, være opsøgende i forhold til at tilegne sig ny viden og forholde sig kritisk til problemer, de møder i arbejdslivet. Undervisningen vil omhandle: Kommunikation og gruppeprocesser, demensformer, konfusion og depression, sygepleje, omsorg til og aktivering af demente, livshistoriens betydning for kommunikation med demente, dementes rettigheder, tværfagligt samarbejde, samarbejde med pårørende og foreninger samt arbejdsmiljø med fokus på voldsforebyggelse, f.eks.: kommunikation, konfliktløsning, aktivering, arbejdspladsvurderinger og sikkerhedsorganisationens arbejde. Eleverne kommer ud i to praktikperioder af 12 ugers varighed i henholdsvis hjemmeplejen og på plejehjem. Her har de muligheder for i samarbejde med det demente menneske at anvende deres viden om, i hvilke situationer vold kan opstå, hvordan voldsepisoder kan forebygges, og hvordan vold og voldsomme oplevelser kan bearbejdes. Vi forventer, at projektet fremover skal afløse den nuværende undervisning i arbejdsmiljø. Tværfaglig forebyggelse, håndtering og efterbearbejdning af vold Ansøger: Socialpsykiatrisk dag- og døgncenter Nord Kontaktperson: Karen Christensen Telefon: Formålet er at udvikle et tværfagligt kursus, der dels på uddannelsesinstitutioner, dels i praktikken medvirker til, at de studerende/eleverne: opnår en faglig forståelse af konflikter og vold i relation til den sindslidende bruger tilegner sig forståelse for forebyggelse og håndtering af vold samt opfølgning efter voldsepisoder tilegner sig enkle redskaber til at forebygge og håndtere vold. sygeplejeskolen, social- og sundhedsskolen samt pædagogseminarierne fra Ringkøbing Amt i psykiatripraktik. Metode: Projektet inddeles i to moduler: Modul A foregår på uddannelsesinstitutionerne og består af fire timers teoretisk basisundervisning om vold som udtryksform. Modul B foregår i praktiktiden som to temadage, hvor der vægtes såvel teoriundervisning som rollespil og øvelser. Temadagene afvikles forskellige steder i amtet for at nå alle. For at alle studerende og elever kan nå at komme igennem forløbet, er det nødvendigt at afvikle to forløb om året i to år. Projektresultat: Såvel modul A som modul B afvikles for de studerende/elever, som er i psykiatripraktik, så der sker en skriftlig evaluering af projektet i august Projektet vil efter evaluering, justering og udvikling kunne fortsætte og evt. overføres til andre typer uddannelser. Håndtering af vold fra psykisk syge børn og unge Ansøger: Ungdomspsykiatrisk afd. QU, KAS Glostrup Kontaktperson: Ulla Fischer Telefon: Vold hos børn og unge med psykiske lidelser udgør en særlig problemstilling, og kan ofte virke chokerende på personer, der ikke er forberedt herpå. De børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på amtssygehuset i Glostrup behandler børn og unge i alderen 5-21 år og er samtidig uddannelsessted for sygeplejersker og pædagogstuderende. Volds- og voldslignende episoder er ofte overraskende og ubehagelige for de studerende. Projektet ønsker derfor at forberede dem på de særlige problemstillinger og gøre dem i stand til at håndtere vold og voldsepisoder hos denne gruppe patienter. Projektet vil en gang i kvartalet holde undervisningsforløb for studerende og vejledere. Undervisningen vil være en blanding af teori og praktiske øvelser samt bearbejdning af oplevelser i perioden. Projektets resultat vil danne grundlag for fortsatte undervisningsaktiviteter om forebyggelse af vold blandt særligt udsatte grupper. NLP-værktøjerne som metode til at håndtere, minimere og efterbearbejde voldsoplevelser for pædagogstuderende Ansøger: Socialforvaltningen Frederiksborg Amt Kontaktperson: Jette Pedersen Telefon: Formålet med projektet er at undersøge, om værktøjerne fra NLP-teorierne er brugbare metoder til, sammen med praktikvejlederne, at forbedre den pædagogstuderendes uddannelses- og arbejdssituation med udadreagerende brugere. Succeskriterierne for projektet vil være, at praktikanterne efter praktikken enten har lyst til fortsat at arbejde med udadreagerende brugere, eller er afklaret med, hvorfor de hellere vil arbejde med en anden målgruppe. Desuden at værktøjerne har været brugbare i praktikperioden, og at de studerende og vejlederne har fået lyst til at bruge dem fremover. Formålet er på længere sigt også at indføre kursets indhold som en obligatorisk del af uddannelserne og styrke den tværfaglige dimension. Målgruppe: Studerende/elever fra 15

16 P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r 16 Målgruppen er otte praktikanter på institutioner med udadreagerende brugere og deres vejledere. Herudover deltager to pædagogiske konsulenter fra forvaltningen i undervisningsforløbet. Projektet foregår fra 1. februar til 31. juli 2001 og indeholder følgende: Tre undervisningsdage, hvor deltagerne indføres og trænes i modeller og værktøjer. Ca. tre måneder, hvor metoderne afprøves og indarbejdes i praksis på institutionerne. I denne periode mødes projektdeltagerne i grupper hver 14. dag og får coaching fra underviserne. To undervisningsdage med opsamling og erfaringsudveksling samt introduktion til nye værktøjer. Ca. tre måneder, hvor metoderne afprøves som beskrevet ovenfor. En dag til evaluering af forløbet. Evaluering og måling af succeskriterierne vil foregå ved spørgeskema til projektdeltagerne og på evalueringsdagen. Faglig kvalificering og kompetenceudvikling for de studerende på Solvang/ Tornehøjgaard Ansøger: Solvang og Tornehøjgaard Kontaktperson: Birgitte Bidgau-Davidsen Telefon: Tornehøjgaards og Solvangs målgrupper, hjemløse med psykiske og psykiatriske problemstillinger samt et ofte årelangt alkohol- og/eller stofmisbrug, gør, at den arbejdsmæssige og psykiske belastning for medarbejdere og studerende er meget høj. Projekt Faglig kvalificering og kompetenceudvikling for de studerende på Solvang og Tornehøjgaard vil blive et formaliseret undervisningsforløb med en undervisningsplan indeholdende en voldsforebyggelsesdel samt en praktisk pædagogisk del. De studerende skal via projektet opnå brugbare redskaber i relation til beboeren, således at den studerende i dialogen kan tage højde for den ressourcesvage beboers evt. voldsomme udtryks- og kommunikationsform. Se artiklen side 9. Vold og trusler om vold praktikantens situation i praktik Ansøger: Roskilde Pædagogseminarium Kontaktperson: Jane M. Lauridsen Telefon: Roskilde Pædagogseminarium har som forsøgs- og udviklingsarbejde støttet af midler fra puljen Vold som kommunikationsmiddel gennemført en temadag med titlen Vold og trusler om vold den pædagogstuderende i mødet med voldsrisiko. På temadagen blev resultaterne af pilotundersøgelsen med titlen Vold og trusler om vold den pædagogstuderendes situation i praktikken fremlagt og debatteret. Hensigten med temadagen var: At sætte fokus på problemstillingen for den studerende i praktikken. At oplyse om konkrete problemers indhold og karakter. At styrke samarbejdet mellem praksisfeltet og seminariet med henblik på at skabe mulighed for at udvikle forskellige metoder til at forebygge og bearbejde den studerendes voldsrisiko i praktikken. Denne ansøgning tager afsæt i temadagens arbejde i workshopper og de forslag, som kom frem, samt i pilotundersøgelsens resultater. Der er således tale om tre delprojekter, der skal ses som et samlet tiltag i arbejdet med at mindske og forebygge voldsrisiko i den studerendes praktik. Jeg vil jo kun hjælpe Ansøger: Sygeplejeskolen i Odense Kontaktperson: Vicerektor Helle Adolfsen Telefon: Projektets formål er at styrke sygeplejestuderendes kompetence til konflikthåndtering og voldsforebyggelse under deres praktikophold på psykiatriske sengeafdelinger. Senere søges dette implementeret på alle psykiatriske praktiksteder, hvor Sygeplejeskolen i Odense har studerende i praktik. Projektet udvikles og gennemføres i tæt samarbejde mellem sygeplejeskolen og psykiatriske afdelinger ved Odense Universitetshospital, som er det praktiksted med det største antal praktikpladser. Efter udviklings- og planlægningsfasen gennemføres et todages kursus for de studerende i starten af deres praktikophold på psykiatrisk afdeling. Kurset afprøves to gange, før det evalueres. Hovedtanken med kurset er, at det både skal rette sig mod en bedre kognitiv forståelse hos de studerende og mod den rent kropslige dimension, kropsidentitet og kropssprog. Undervisningsmetoder, der kræver inddragelse og aktiv deltagelse af de studerende, vil blive vægtet. Evalueringen skal søge at inddrage data fra de studerende, praktikvejledere samt undervisere på kurset. Evalueringen ønskes foretaget af en ekstern ressourceperson med henblik på størst mulig validitet. Kursusforløbet, indhold og metoder revideres herefter i overensstemmelse med evalueringens resultater forud for implementeringen på alle de psykiatriske afdelinger/boinstitutioner, der har sygeplejestuderende fra Sygeplejeskolen i Odense i praktik. Praktikant i Psykiatrien i Århus Amt Ansøger: Uddannelsesafdelingen, Psykiatrien i Århus Amt Kontaktperson: Kerstin Bäck Møller, Pia Kielberg, Vibeke Sjøgreen Telefon: I den første puljerunde under projekt Vold som Kommunikationsmiddel fik vi bevilget penge til et uddannelsesforløb i konflikthåndtering og voldsforebyggelse for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i praktik i Psykiatrien i Århus Amt. I kølvandet på dette samt SUS spørgeskemaundersøgelse Vold i praktikken er vi blevet opmærksomme på: Behovet for at få et bedre overblik over, i hvor stort omfang, i hvilke typer afsnit/institutioner samt i hvilke situationer de studerende/eleverne bliver udsat for krænkelser under deres praktik. Behovet for at få et overblik over, hvordan der følges op, og af hvem, på de episoder, praktikanterne bliver udsat for. Behovet for i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne at

17 P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r udvikle og aftale procedurer, der kan være med til at sikre, at informationer om praktikanternes oplevelser af krænkelser formidles mellem uddannelsesinstitutionerne og praktikstederne. Vi håber med dette projekt at få et klart billede af omfanget og arten af de krænkelser, praktikanterne oplever i deres praktik i Psykiatrien i Århus Amt. At få et billede af, hvordan der følges op på episoderne, og af hvem, og at få udviklet de nødvendige procedurer, der kan sikre den gensidige information mellem praktikken og uddannelsesinstitutionerne. De to projekter kan gensidigt kvalificere hinanden. Herved kvalificeres praktikanternes, praktikstedernes og uddannelsesinstitutionernes håndtering af risikoen for oplevelser med krænkelser, trusler og vold. Beredskab i tilknytning til psykisk/fysisk vold i relation til praktikinstitutionerne Ansøger: Ballerup Seminariet Kontaktperson: Kåre Therkelsen Telefon: Seminariets studerende kommer i praktik i meget forskellige institutioner. Fordi de studerende er underlagt flere institutionskulturer og politiskadministrative forvaltninger, er det svært for seminariet at fremlægge en konkret politik i forhold til vold og trusler om vold. Truslen om og frygten for fysisk og psykisk vold er nærværende for flere af de studerende, når de er i praktik. De fleste institutioner har en politik i forhold til vold, men den tager ikke højde for de studerendes udsatte situation og indeholder ikke supervision efterfølgende. Der er også væsentlig forskel på, hvad der karakteriseres som vold og trusler, og hvordan voldsepisoder efterbehandles. Der findes en række undersøgelser og praktiske politikker i forhold til vold og trusler om vold på meget forskellige niveauer også hos praktikinstitutionerne. Seminariet og et udvalg af vores praktiksteder ønsker at identificere og samle dette materiale, så de erfaringer, som er gjort, bliver tilgængelige for os og vores interessenter. Vi ønsker at udvikle og implementere en politik med hensyn til voldsforebyggelse, færdigheder i at håndtere voldssituationer og en hensigtsmæssig efterbehandling af evt. voldsovergreb. Resultatet af udviklingsarbejdet er tænkt at være central viden om vold som udtryksmiddel, herunder trusler om kropskrænkelser. Dernæst ønsker vi at udvikle systemer, som kan opgradere denne viden og give os mulighed for at følge med i vidensproduktionen inden for feltet. Vi ønsker at udvikle undervisningsmetoder og -materiale, som kan bruges i praktikforberedelsen af de studerende, og at udvikle hensigtsmæssige efterbehandlingsmetoder for studerende, som udsættes for vold. Processen skal ske i samarbejde med udvalgte praktiksteder og interessenter, og resultatet implementeres i disse institutioner og i seminariets praktikpolitik. Ved egen kraft og fælles hjælp Ansøger: Aalborg Socialpædagogiske Seminarium Kontaktperson: Uffe Vester Nielsen Telefon: Med udgangspunkt i en individuel behovsafklaring udvikles et femdages kursus. Målet hermed er både at ruste deltagerne i forhold til voldsforebyggelse og at kvalificere seminariets undervisere til undervisningen i dette tema. Ligeledes er det et mål at udbygge samarbejdet mellem Aalborg Socialpædagogiske Seminarium og det sociale område i Nordjyllands Amt. Konkret skal der foretages et fokusgruppeinterview med studerende. På baggrund heraf skal der i samarbejde mellem erfarne instruktører/ledere fra praksis og seminariets undervisere udvikles og gennemføres et tredages kursusmodul samt 2 x 1 opfølgningsdage. Kurset skal afvikles to gange med 24 deltagere hver gang. Begge kursusforløb tænkes sammensat med ligelig deltagelse af medarbejdere fra praksis og studerende. Begrundelsen er, at et mix vil kunne inspirere og kvalificere begge grupper. Indholdet i kurset tænkes udviklet med en tværfaglig tilgang, hvor kommunikation og ledelse, drama og pædagogik bliver gennemgående elementer. Der indlægges øvelser, hvor teori krydres med praksis. Som noget centralt afprøves videooptagelse af samspilssekvenser fra praksis. Optagelserne analyseres efterfølgende på holdet/ med den enkelte. Der gøres brug af videoobservations- og analysemetoden Marte Meo. Marte Meo betyder ved egen kraft. Det er ideen, at det tætte samarbejde mellem nøglemedarbejderne fra det sociale område i Nordjyllands Amt og seminariets undervisere skal føre til øget gensidigt kendskab og forståelse for hinandens problematikker og udgangspunkter. Formodningen er, at vi ved fælles hjælp kan mere, og sigtet er at udarbejde en samarbejdsaftale, som også fremover kan sikre en koordineret indsats i forhold til voldsforebyggelse. Se artiklen side 5. 17

18 P u l j e n F a g l i g e u d d a n n e l s e r Forebyggelse, håndtering og minimering af vold Ansøger: Social- og Sundhedsskolen i Viborg Amt Kontaktperson: Lene Dahlgaard Telefon: Voldshåndtering En faglig kompetence i de sociale- og sundhedsfaglige uddannelser Ansøger: Storstrøms Amt Kontaktperson: Jeanette Skamby/Marion Ravn Telefon: gen. Kurserne tager udgangspunkt i psyke og kommunikation, og undervisningsmetoderne vil være procesorienterede Formål: At udvikle samarbejdet og sammenhængen mellem skole og praktikforløb inden for social- og sundhedsassistentelevernes psykiatriske arbejdsfelt med fokus på årsagerne til vold, håndtering, minimering og forebyggelse af vold. Indhold: Projektet vil fokusere på fælles forståelse af centrale temaer som begrebsafklaring, voldens aspekter, teoretisk viden om forebyggelse og håndtering, omsorgsrollen, pædagogiske principper, bearbejdning og tackling af oplevelser samt juridiske forhold. Samarbejdet mellem skole og praktik udvikles via fælles temadage med oplæg om den nyeste viden om vold som kommunikationsmiddel. Med dette fælles udgangspunkt udarbejdes undervisnings- og vejledningsmateriale til brug i skole- og praktikperiode. Materialet afprøves og evalueres ud fra elevernes læring og handlekompetence inden for området. Metode: Social- og Sundhedsskolen arbejder med problembaseret læring i teoriundervisningen i psykiatri. Denne pædagogik ønskes overført til projektet. Skolens undervisere i psykiatri og vejledere fra alle relevante psykiatripraktiksteder skal derfor arbejde med at udvikle problembaseret materiale om vold som kommunikationsmiddel til social- og sundhedsassistentuddannelsens psykiatrimodul (skoleperiode og praktikperiode). Udgangspunktet er to temadage for undervisere og vejledere med eksterne oplægsholdere. Efterfølgende skal undervisere og vejledere i tværfaglige grupper opstille relevante problemer i forbindelse med den teoretiske og praktiske undervisning i forebyggelse af vold. Problemstillingerne er udgangspunkt for tre dages gruppearbejde med udvikling af undervisningsmateriale og didaktiske overvejelser, der tager udgangspunkt i problembaseret læring. Materialet afprøves på februar 2001s psykiatrimodul. Fælles evaluering sker umiddelbart efter. Arbejdspladsvurderinger i Storstrøms Amt viser, at vold er et alvorligt problem på det sociale og socialpædagogiske område på trods af den indsats, der er gjort for at forebygge volden. Mange institutioner er praktiksteder for elever og studerende. Derfor er det vigtigt, at de klædes på til mødet med klienter med voldelig udtryksform, både af skole/seminarium og i praktikken. På den baggrund vil voldsforebyggelsesinstruktører fra amtet lave et projekt for pædagogstuderende på et af amtets seminarier, for social- og sundhedsassistenter fra en af socialog sundhedsskolerne samt for praktikvejledere fra amtets særligt udsatte sociale og socialpædagogiske institutioner. Overordnet formål: At integrere voldsforebyggelse i en mere helhedsorienteret og fast procedure i de sociale og sundhedsfaglige uddannelser med henblik på at minimere vold i praktikopholdet og give praktikanter mulighed for at bearbejde vold og trusler om vold. Mål og metoder: Målet er at udvikle et dynamisk uddannelsesforløb, der forbereder studerende på voldsrisikoen og styrker dem i at forebygge vold og håndtere konflikter. Uddannelsesinstitutioner og -steder vil blive inddraget. Projektet skal give lærere, praktikvejledere og praktikanter viden om og metoder til at håndtere vold som kommunikationsmiddel og voldsproblematikken generelt, og udvikle brugbare metoder til at forberede praktikanter og praktikvejledere på voldsrisikoen. Der arbejdes på to uddannelsesforløb et for de daglig ansvarlige praktikvejledere og et for praktikanter, delt imellem skole/seminarium og praktiksted. Der vil blive udarbejdet introprogrammer for praktikanter, lavet interview, holdt dialogmøder og seminar og ske løbende evaluering. Der vil blive udviklet undervisningsmaterialer med metoder, værktøjer og forslag til rammer for undervisnin- Fortællinger om vold og trusler i det pædagogiske arbejde Ansøger: Seminariet i Esbjerg Kontaktperson: Rektor Hanne Meyer Telefon: Målet med projektet er med afsæt i én temadag: At fremdrage fortællinger om vold/trusler At dele oplevelserne med hinanden i refleksive team At uddrage perspektiver/evt. kommende projekter At arbejde videre med problemfeltet i form af cases til undervisningsbrug videoer eller anden konkret form for formidling. Metoden kan illustreres således: a. Fortællinger b. Synliggørelse/refleksion c. Opsamling af fortællinger til videre bearbejdelse/undervisningsmateriale d. Seminariet/institutionerne laver en produktviden, der fremover kan anvendes. Målgruppen er henholdsvis studerende med erfaringer fra eget arbejde/ praktik (og dermed mulighed for at fortælle historier) og medarbejdere fra dag- og døgntilbud, der har oplevelser med vold i arbejdet med udviklingshæmmede eller inden for det psykiatriske område. Som følge af den valgte metode/arbejdsform skal medarbejderne ikke undervise, men fortælle dvs. være katalysatorer i forhold til de studerendes egne oplevelser og erfaringer. Medarbejderne kan findes via BUPL og SL begge fagforeninger skal også briefes/gøres interesserede i temadagen.

19 P u l j e n F l a s k e h a l s e Vrede kan tæmmes Unge psykiatriske patienter griber ofte til vold og trusler. Men de er sjældent voldsmænd. Bag volden gemmer der sig nogle usikre unge mennesker, der ikke har de færdigheder, der skal til for at give udtryk for deres umiddelbare vrede på anden måde. Men det kan de lære. Af ergoterapeut Karin Jessen og social- og sundhedsassistent Tom Kristensen, Ungdomspsykiatrisk Afdeling F, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov For et par uger siden blev Jens vred over, at to plejere førte ham ned på hans værelse på afdelingen. Hans vrede gik især ud over den ene af dem, Peter. Jeg blev sur, fordi jeg ikke kunne få lov til at komme hjem på weekend, og så svinede jeg Peter til. Jeg sagde, han var en lort, og jeg truede med at give ham én på hovedet. Jens er 19 år og har været frivilligt indlagt på vores lukkede afdeling i tre måneder. Han har tre gange tidligere været indlagt kortvarigt med psykose som følge af stofmisbrug og har under denne indlæggelse fået stillet diagnosen skizofreni. Som et led i behandlingen fortæller Jens om, hvorfor han blev så vred den dag. Sammen med tre andre unge patienter deltager han i en gruppe, som mødes seks gange i løbet af to uger for at lære andre udtryksformer end vold. Det sker med os som trænere. Hvert møde varer halvanden time, der er en fast dagsorden hver gang, og vi mødes i afdelingens konferencerum. Atmosfæren er afslappet, der er plads til et godt grin, og de unge bliver budt på sodavand og kaffe. Under indlæggelsen har Jens fortalt, at han ofte bliver forstyrret af forestillinger om, at han smadrer folk på forskellige bizarre måder. Han er bange for, om han kan blive ved med at kontrollere disse forestillinger, og han græder, når han fortæller om dem. Han har også fortalt, hvordan han under en hashrus kom op at slås med én, som han fik lagt ned og bagefter sparkede i hovedet. Han blev ikke ked af det, da han fortalte om slagsmålet. Tværtimod var han tilfreds med at have sat sig i respekt. På afdelingen oplever vi, at Jens hurtigt bliver rastløs. Han har svært ved at koncentrere sig, har en dårlig situationsfornemmelse og er kraftigt styret af sine impulser. Vi tilbød Jens at deltage i gruppetræningen, da han ofte truer personalet på afdelingen og er indblandet i voldelige episoder, når han er på udgang. 19

20 P u l j e n F l a s k e h a l s e Uretfærdigt behandlet Temaet for dagens træning er At mestre vrede (se faktaboks). Jens fortæller om episoden med de to plejere, da vi spørger ham, hvornår han sidst var virkelig vred. Vi spørger, om han vil være med til at kigge nærmere på, hvad der skete, om han tror, han kan holde til det, eller om han stadig er så vred, at det vil være bedre at vente, til han føler sig mere rolig. Det er vigtigt, at vi gør det klart for ham, at hvis han vil ændre sin adfærd, må vi sammen finde ud af, hvordan han kan bære sig ad. Vi kan ikke alene hindre ham i at være voldelig. Han siger, at han er klar, og så beder vi ham analysere, hvad der skete. Han begynder med nøje at beskrive situationen: Hvem der var til stede, hvor de befandt sig, hvem der sagde hvad og så videre. Dernæst beder vi ham beskrive de tanker, han gjorde sig, da han stod midt i det hele. Jeg tænkte, at andre har det meget bedre end mig, og at det var uretfærdigt, at jeg ikke kunne få lov at komme hjem på weekend. Jeg følte, at plejerne irriterede mig bevidst, så jeg kunne få det pissedårligt, lyder Jens beskrivelse. Vi spørger også til hans følelser under hændelsen. Han fortæller, at han ofte har følt sig mindre værd og derfor er blevet irriteret og vred. Det var sådan, han havde det med de to plejere. Han beskriver sine kropslige reaktioner med ord som uro, rastløshed og spændte muskler. Han fortæller, hvordan han kan gå rastløs omkring med hævede skuldre og se vred ud, og at han let kommer i konflikt med dem, der kommer til at irritere ham. På den måde hjælper vi ham til at se, at hans tanker og følelser i sådan en situation afgør, hvordan han handler. Der er ikke langt fra de hævede skuldre, til han langer ud efter modparten, så hvis han skal handle anderledes, må han både ændre sine tanker om sig selv og om de mennesker, der omgiver ham. Jo mere bevidst han bliver om sin måde at reagere på, desto lettere vil han få ved at styre sit liv. De andre taler med Jens har gennemgået episoden sammen med os, så nu inddrager vi de Temaer i social færdighedstræning 1. Problemløsning Vi træner en metode, der kan være en hjælp til at løse problemer i hverdagen. Den enkelte unge nævner et vigtigt problem og laver en liste over mulige løsningsforslag. Dernæst evaluerer vi de forskellige forslag og ser på fordele, ulemper og konsekvenser. Vi vælger den bedste løsning og planlægger, hvordan den unge kan gennemføre den. 2. Samtalefærdigheder Vi træner, hvordan de unge kan bruge hverdagssamtaler til at skabe venskaber og tilpasse sig fællesskabet. Ved hjælp af oplæg, diskussion og rollespil, som vi optager på video, træner de unge, hvordan de indleder en venlig samtale, holder en samtale i gang og afslutter den på en behagelig måde. Og hvordan de afgør, om andre ønsker eller ikke ønsker at tale med én. 3. Selvtillid Vi træner, hvordan de unge kan undgå at være for aggressive eller for indesluttede. Men først beskriver og identificerer vi grundfølelser og analyserer og diskuterer, hvad underdanig og aggressiv adfærd er. Når de unge kender deres egen måde at reagere på, kan de lære at ændre det, som giver dem vanskeligheder. De øver sig i at give klart, ærligt og direkte udtryk for positive og negative følelser og i at håndtere situationer imellem mennesker, som de normalt finder svære. 4. Angst For at blive bevidst om kroppens reaktioner ved angst, indleder vi med en gennemgang, der viser, at de unge ikke behøver at være bange for at dø af fysiske årsager under et angstanfald. Det er mange af dem, fordi de ikke er klar over, at der er en naturlig forklaring på, at kroppen reagerer, som den gør. De unge træner strategier og teknikker til at håndtere angsten. Og de lærer forskellige måder at mindske angsten på: kognitive og kropslige teknikker og teknikker til at forebygge stress. 5. At mestre vrede Mange af de unge har meget kort fra tanke til handling, så ofte griber de for hurtigt til løsninger, når de bliver vrede. Ved at hjælpe dem til at blive mere bevidste om forløb og konsekvenser kan de lære at tænke sig om, så de ikke bliver så voldsomme. De unge beskriver nøje en situation, hvor de blev meget vrede: Hvem der var til stede, hvor og hvornår situationen fandt sted, og hvem der sagde hvad. Hvilke tanker de gjorde sig, hvilke følelser og kropslige reaktioner de havde, og hvordan de handlede. Derefter kigger vi på andre måder at tænke på i situationen og på, hvordan det ville påvirke deres følelser, kropslige reaktioner og adfærd. De lærer desuden, hvordan de kan give udtryk for vrede på en behersket måde, og hvad de kan gøre, når vreden er så stor, at de er ved at tænde af. 6. Tur ud af huset For at afprøve nogle af de teknikker, de unge arbejder med og for at have noget at se frem til! tager vi ud og spiser på restaurant. Vi planlægger turen hjemmefra, og den enkelte får en opgave, som passer til, hvad han eller hun skal øve sig på, for eksempel at bestille mad og køre med bus. 20

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne www.vold-som-udtryksform.dk www Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform 2 Tjek på kriseplanen. Vold som Udtryksform Det er næppe muligt

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

VOLD en faglig udfordring

VOLD en faglig udfordring VOLD en faglig udfordring Til dig som er: ergoterapeutstuderende, fysioterapeutstuderende, pædagogstuderende, sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelev, social- og sundhedshjælperelev, lægestuderende

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Dato: 27/11 2013 Ref. Lars Haase Indhold Indledning... 1 Fordeling af de studerende i CenterCampo... 2 Forbesøget... 2 Roller og ansvar... 3 Vejledning...

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet. Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele:

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet. Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Vejledning og rådgivning af patienter/klienter og pårørende 44351 Udviklet af: Lise

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Vold mod socialrådgivere i Danmark

Vold mod socialrådgivere i Danmark Vold mod socialrådgivere i Danmark Socialrådgivere tal om vold 21 procent oplever trusler om vold 7 procent oplever at blive hængt ud offentligt 2 procent oplever fysisk vold 3 drab på socialrådgivere

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner

Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner Forord Når der forekommer trusler og vold på specialskoler eller på andre

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Et nyhedsmagasin fra. Vold som Udtryksform

Et nyhedsmagasin fra. Vold som Udtryksform 8. å r g a n g N r. 2 N o v e m b e r 2 0 0 2 Et nyhedsmagasin fra Vold som Udtryksform 2 Ryd spalterne! Når de store nyheder såvel gode som dårlige tikker ind på redaktionerne, rydder de avisernes forsider.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Forebyg vold og trusler på arbejdspladsen Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner

Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner Forord Når der forekommer trusler og vold på special skoler eller på andre

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

20. september Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud.

20. september Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud. 20. september 2016 Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud. FOA takker for høringen og vil overordnet gerne give positivt udtryk for arbejdsgruppens

Læs mere

Pensionatet som praktiksted - socialpædagoger

Pensionatet som praktiksted - socialpædagoger Pensionatet som praktiksted - socialpædagoger 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 3317 1133 E-mailadresse: Hjemmesideadresse: KKFO v/ Skolen i Ryparken Ryparken 81, 2100 Østerbro Mail@sir.kk.dk www.sir.kk.dk

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem. SBH repræsentantskabsmøde og konference 2017

Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem. SBH repræsentantskabsmøde og konference 2017 Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem SBH repræsentantskabsmøde og konference 2017 Plan for eftermiddagen 1. De Nationale retningslinjer 2. Gruppedrøftelser

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling 44886 Udviklet

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Af vicerektor, cand.cur. Lone Hougaard, University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Undervisere og kliniske vejleder, der er knyttet til

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser Konfliktmægling Definition Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

Lindegården Lindelyvej 6 3480 Fredensborg 48 46 06 05 mkni@fredensborg.dk www.lindegarden-linden.dk. Huslæge Psykiater Fysioterapeuter Sagsbehandler

Lindegården Lindelyvej 6 3480 Fredensborg 48 46 06 05 mkni@fredensborg.dk www.lindegarden-linden.dk. Huslæge Psykiater Fysioterapeuter Sagsbehandler PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Lindegården Lindelyvej

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Aug. 2015 1

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Trækronerne Vejledalen 3-5 2635

Læs mere

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger?

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Pjecen kan fås hos: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13 1364 København K Tlf.: 33 93 44 50 www.sus.dk Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Rundt om

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til den private praksis TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Nyt indhold i LUP for trin 1

Nyt indhold i LUP for trin 1 Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere