Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!"

Transkript

1 Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh KristinaNikolineØstergaardJørgensen StineMølgaard UniversityCollegeNordjylland Ergoterapeutuddannelsen Metodevejleder:IngeLange Afleveringsdato:5juni2015 Denne$opgave$*$eller$dele$heraf$*$må$kun offentliggøres$med$forfatter(ne)s$tilladelse jf.$bekendtgørelse$af$lov$om$ophavsret$ nr.$202$af$ Dettebachelorprojektomfatter anslaginkl.mellemrum.

2 Forord Bachelorprojektet er udarbejdet af fem ergoterapeutstuderende ved University College Nordjyllandiperiodenjanuartiljuni2015. Det kan eventuelt henvende sig til ergoterapeutstuderende, ergoterapeuter og andre faggrupper, som arbejder med borgere, der har multipel sclerose, deres tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvilken indvirkning et rehabiliteringsforløb på sclerosehospitalerne har haft. Formålet med bachelorprojektet er at undersøge, hvordan borgere med multipel sclerose opleveratværetilknyttetarbejdsmarkedetefteretrehabiliteringsforløbpårysclerosehospitali forholdtilderesaktivitetsidentitet. Vivilgerneretteentaktilalle,somharhjulpetosmedatgøredetteprojektmuligt.Ensærligtak til Inge Lange for den gode metodevejledning under udarbejdelsen af dette bachelorprojekt. Ligeledes tak til Ry Sclerosehospital for deres deltagelse i bachelorprojektet med navn og informanter,samtforatgiveosstørreindblikidenrehabilitering,detilbyder. Enspecieltaktildeseksinformanterogpilotinformantenfordentid,deharstillettilrådighed, dereslysttilatdeltage,ogforatdeharindvietosidereshverdag. Detharværetetspændendeoglærerigtforløb,hvormuligheden,foratfordybesigiemnetog udarbejdebachelorprojektet,harværetgod.detheleerudarbejdetaffølgendefemstuderende, somharhaftindflydelsepådetskrevneindholdibachelorprojektet. AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh KristinaNikolineØstergaardJørgensen StineMølgaard Side 1 af 43

3 Læsevejledning Foratskabeenbedreforståelsevedgennemlæsningafdettebachelorprojekt,erderudarbejdet en læsevejledning. Denne rummer centrale forkortelser og valg, som er lavet under udarbejdelsenafbachelorprojektet. Nårderhenvisestildettebachelorprojekt,betegnesdetved projekt.derhenvisesiprojektet til forskellige bilag, som vil blive illustreret med fortløbende bogstaver. Dette gøres, da Vancouver benyttes som referencesystem, og der ønskes ikke forvirring om, hvorvidt der henvisestilreferenceellerbilag.projektetomhandlerdenkroniskesygdom multipelsclerose, dereretcentraltbegreb,somderforforkortestil MS.Daprojektethartilladelsetilatbruge navnetpårysclerosehospital(a),erdervalgtatforkortedettetil Ry. Tilbesvarelseafprojektetsproblemformuleringerderindsamletdatafraprivatpersoner.Disse ogeventuellepårørendeeranonymiseretvednavnogandreidentificerbareoplysninger.detre mandligeinformanterkaldesderforper,boogib,ogdekvindeligekaldesann,idaogliv.nårder generelthenvisestildeltagerneiprojektet,omtalesdisseved informanter. I analyseafsnittet citeres der udsagn fra informanterne for at styrke og understøtte fortolkningen. Disse er anført med linjetal, så citaterne kan findes i en større sammenhæng i transskriberingerne, fx (K, Per, l. 22Z24). Samtidig henvises der til interviewet med ergoterapeuten, som er anonymiseret ved profession, hvilket der er givet samtykke til(b). Citater fra både informanterne og ergoterapeuten fremhæves med kursiv. Når flere citater er sammensat,visesdetteved:[...].detudskrevneprojekthartransskriberingerneafinterviewene vedlagtpåencdzrom. Godlæselyst Side 2 af 43

4 Resumé Forfattere: Anne Bønding Kvistgaard, Betina Christensen Kyed, Carina Middelhede Kragh, KristinaNikolineØstergaardJørgensenogStineMølgaard. Hold:E12V. Uddannelsessted:UniversityCollegeNordjylland. Titel: Arbejdets indflydelse på aktivitetsidentitet Z i forbindelse med endt ophold på Ry Sclerosehospital. Problemformulering: Hvordan oplever borgere med multipel sclerose deres tilknytning til arbejdsmarkedet efter et rehabiliteringsforløb på sclerosehospitalet i forhold til deres aktivitetsidentitet? Nøgleord: Multipel sclerose, aktivitetsidentitet, arbejdsmarked, rehabilitering, sclerosehospital. Formål Projektet har haft til formål at belyse betydningen af arbejdet hos borgere med MS efter et rehabiliteringsforløbiryift.deresaktivitetsidentitet.detteerbl.a.valgt,daderfrasamfundets sideerfokuspå,atborgerensåvidtmuligtskalværetilknyttetarbejdsmarkedetpåtrodsafen kronisksygdom.projekteterergoterapeutiskrelevantbl.a.,daudelukkelsefraarbejdsmarkedet kanpåvirkeborgerensselvopfattelseoglivskvalitetgrundetarbejdetsbetydningidenvestlige kultur. Metode Dette er et kvalitativt studie, som består af en dataindsamling fra seks informanter. Dataindsamlingen er lavet vha. en teoristyret interviewguide, da tilgangen er hermeneutisk. DernæsterdatabearbejdetudfraKielhofnersbegrebomaktivitetsidentitet.Ianalysenerder tagetudgangspunktithagaardstemacentreredetilgang.grundetdenhermeneutisketilganghar projektetidettetilfældetagetudgangspunkidenteoretiskeforforståelseomaktivitetsidentitet, somdestuderendeharværetbevidstom. Side 3 af 43

5 Resultaterne Projektet viser, at informanternes tilknytning til arbejdsmarkedet har indflydelse deres på aktivitetsidentitet, og at betydningen af tilknytningen er ændret efter et forløb i Ry. Denne ændringharbl.a.haftindvirkningpåimplementeringenafstrategier,hvilketkommertiludtryk vedennymådeatstrukturerearbejdsdagenpå.ligeledeserderopnåetnyefundiprojekteti formaf,atfysiskaktiviteterenvigtigdelafinformanternesaktivitetsidentitet. Konklusion Udfraanalysenafresultaternekandetkonkluderes,attilknytningentilarbejdsmarkedetharen vigtig betydning for informanternes aktivitetsidentitet. Denne tilknytning har ikke været et direktefokusiry.informanternehardoghaftmulighedforatrelatereflereafstrategiernetil deresdeltagelsepåarbejdsmarkedetogopretholdelseheraf.desudenharprojektetbelystnye fundift.vigtighedenafatværefysiskaktivihverdagen. Perspektivering Projektet kan perspektiveres til, hvordan den ergoterapeutiske praksis kan udvikles ift. rehabilitering af borgere med MS. Derudover kan Ry med fordel anvende resultaterne til at udvideogforbedrerehabiliteringen,fxvedathavefokuspåtilknytningentilarbejdsmarkedeti deeksisterenderehabiliteringsforløb. Side 4 af 43

6 Abstract Authors: Anne Bønding Kvistgaard, Betina Christensen Kyed, Carina Middelhede Kragh, KristinaNikolineØstergaardJørgensenandStineMølgaard. Class:E12V. EducationalInstitution:UniversityCollegeofNorthJutland. Title: The influence of work on occupational identity after completion of course in Ry SclerosisHospital. Researchquestion:Howdopeoplewithmultiplesclerosisexperiencetheirattachmenttothe labourmarketaftercompletionarehabilitationcourseatasclerosishospitalinrelationtotheir occupationalidentity? Keywords: Multiple Sclerosis, occupational identity, labour market, rehabilitation, Sclerosis Hospital. Purpose The project was intended to illustrate the importance of work for people with MS and their occupationalidentityafterarehabilitationcourseinry.thiswaschosenduetothefactthatthe society s focus on people must if possible be affiliated to the labour market despite a chronic disease.theprojecthasamongotherthingsoccupationaltherapyrelevance,becauseworkisan important part of the western culture and an exclusion of this may have an influence on the individual sselfzimageandqualityoflife. Method This is a qualitative study, which consists of a collection of data from six informants. The collectionofdataismadeusingatheorydriveninterviewguideduetothechosenhermeneutic approach.thendataisprocessedusingkielhofnersconceptionaboutoccupationalidentity.the analysisisbasedonthagaardsthemecentredapproach.thisprojecthasbeenaffectedbyaprez comprehension about occupational identity because of the hermeneutic approach, which the studentshavebeenawareof. Side 5 af 43

7 Theresults Theprojectshows,thattheworkinglifeofinformantsinfluencetheoccupationalidentityand themeaningofthischangedafteracourseinry.thischangehasaffectedtheimplementationof strategies,whichincludeanewwaytostructuretheworkday.furthermore,newfindingsare obtained in the project about the fact that physical activities are an important part of the informant soccupationalidentity. Conclusion Duetotheresultsoftheprojecttheconclusionthatcanbedrawnisthattheconnectiontothe labour market has a major impact on the occupational identities of the informants. This connectionhasnotbeensubjectedtoadirectfocusatry.theinformantshavehoweverbeen abletorelateseveralofthestrategiesfortheirparticipationatthelabourmarketandpreserve the connection. Furthermore the project has illustrated new findings in relation to the importanceoftheabilitytobephysicalactiveintheeverydaylife. Perspectives Theprojectcanbeputintotheperspectiveofhowthepracticeofoccupationaltherapycanbe developedinrelationtorehabilitationofpeoplewithms.furthermoreitisbelievedthatrycan usetheresultstoimprovetherehabilitationforexamplebyhavingfocusattheconnectiontothe labourmarketinexistingrehabilitationcourses. Side 6 af 43

8 Indholdsfortegnelse 1.Problembaggrund Samfundsmæssigrelevans RehabiliteringsforløbtilborgeremedMS Ergoterapeutiskrelevans Formål Problemformulering Begrebsafklaring Teori Aktivitetsidentitet Værdieroginteresser Handleevne Roller Omgivelser Rutiner Forforståelsen Metode Litteratursøgning Videnskabeligtilgang Humanvidenskab Hermeneutikken Kvalitativmetode Dataindsamling Ekspertinterview Studiepopulationen Kvalitativeforskningsinterviewsoginterviewguide Pilotinterview Transskribering Analysemetode Etiskeovervejelser Forskningsetik Interview...20 Side 7 af 43

9 6.Analyse Analyseproces Værdieroginteresser Analyse Fortolkning Handleevne Analyse Fortolkning Roller Analyse Fortolkning Omgivelser Analyse Fortolkning Rutiner Analyse Fortolkning Rehabiliteringsforløbetsindflydelsepåarbejdslivet Opsummering Diskussion Diskussionafmetode Troværdighed,bekræftbarhedogoverførbarhed Diskussionafteoriogresultater Aktivitetsidentitet TeoriafAnnWilcockomwellZbeing Konklusion Perspektivering References Bilagsliste...43 Side 8 af 43

10 1.Problembaggrund Dette1 afsnit1 vil1 indeholde1 en1 gennemgang1 af1 projektets1 samfundsmæssige1 relevans1 og1 en1 beskrivelse1af1 rehabiliteringstilbuddet1 ift.1 målgruppen.1 Derudover1 vil1 projektets1 ergoterapeutiske1 relevans1og1formålet1med1projektet1gennemgås. 1.1Samfundsmæssigrelevans MSerenkronisksygdom(1),sommedsinesymptomerkanpåvirkeogbegrænsemulighedenfor atdeltagepåarbejdsmarkedet.detunderstregesiensundhedsvidenskabeligartikel,somsamler flereprofessionellessynspunkter,atekskluderingfraarbejdetgrundetenkronisksygdomkan have en negativ indflydelse på selvindsigten og livskvaliteten. Den kroniske sygdom kan medføre uønskede roller, som fx arbejdsløs, der kan give forvirring om opfattelsen af identiteten. Hvis denne forvirring opstår kan risikoen for at blive yderligere ramt af andre sygdommestige,hvilketkangøredetsværereatbliveendelafarbejdsmarkedetigen(2).forat giveborgernemedbegrænsningeriarbejdsevnenmulighedenforatblivepåarbejdsmarkedet, er der i Danmark en lov om aktiv beskæftigelsesindsats (3Z5). Denne lov er med til, at opretholdetilknytningentilarbejdsmarkedet,ogdermedgiveborgerenenfølelseafatbidrage aktivttilsamfundetpåtrodsafbegrænsninger.dennelovgørderved,atdekanundgåenevt. ekskluderingfraarbejdsmarkedet. I2013vardensamledeomkostningforbehandlingafMSpå657mio.kr.,hvilketgørMStilenaf dedyrestesygdommeidanmarkatbehandle.omkostningernetildennesygdomerfra2011til 2013 steget med 23 %, hvilket bl.a. skyldes en stigning i antallet af borgere med MS siden 2011(6).AntalletafborgeremedMSkanpåvirkesamfundetsøkonomi,dadeikkenødvendigvis kanbidragemedderesarbejdskrafttilsamfundet(7).dertilbydesrehabilitering,hvorborgerne fxlærerstrategiertilhåndteringafsygdommenssymptomerihverdagen,foratundgåenevt. eksklusionfraarbejdsmarkedet(8). 1.2RehabiliteringsforløbtilborgeremedMS IDanmarkerdertosclerosehospitaler,somtilbyderrehabiliteringsforløbtilborgeremedMS. Disse kan kun tilgås gennem henvisning fra egen praktiserende læge eller en læge på en neurologiskafdeling(8).derervedindlæggelseetfasttværfagligtteamafbehandlere,somvil være tilknyttet borgeren. Dette består primært af ergoterapeuter, fysioterapeuter, samt sygeplejersker eller socialz og sundhedsassistenter. Hvis det er relevant, kan det suppleres af andrefaggruppersåsompsykologerogsocialkonsulenter(c).sammensætningenafforløbetift. faggruppererindividuelt,dadeterforskelligt,hvordansygdommenrammeroghvadborgeren Side 9 af 43

11 har brug for. Den samlede rehabilitering har til formål at forbedre borgerens kendskab til sygdommen,samtunderviseimestringafegnesymptomervedsygdommensåledes,atderer mulighedforatdeltageaktivtiegetliv(8). På sclerosehospitalerne bliver der arbejdet ud fra et helhedssyn af sygdommen, hvilket bl.a. betyder, at der er fokus på, hvordan hverdagslivet og omgivelserne kan blive påvirket. Med udgangspunkt i, at sygdommen opleves individuelt, findes der forskellige forløb i Ry, som er inddeltiindividuelleogtemaforløb.borgerenbliverisamarbejdemedfagpersonaletkobletpå detforløb,somfindesrelevant.efteretafsluttetforløbevalueresborgerensmålsætninger(8). 1.3Ergoterapeutiskrelevans Livet igennem foretages forskellige meningsfulde aktiviteter, som definerer den enkelte. For borgere med MS kan betydningen af og muligheden for, at deltage i meningsfulde aktiviteter, ændres(9).kielhofner,somharudvikletteorienbag modellenformenneskeligaktivitet,harfx fokuspådevanskeligheder,derkanopstå,nårderikkelængereermulighedforatbevarevante roller,somfølgeafenfunktionsnedsættelse.dettekanske,hvisderikkelængerekanlevesoptil egne eller omgivelsernes forventninger. Herved kan borgeren blive nødt til at bruge ekstra energi på at leve op til de vigtigste roller, mens andre må opgives. Deltagelse i få roller, har ligeledes vist sig at være skadeligt for sundheden. Derudover kan tab eller nedprioritering af rollerføretilændringafidentitetogselvværd(10).idenneforbindelsekandetergoterapeutiske områdeomhandle,atderisamarbejdemedborgerenfokuserespåatfremmemulighedenforat deltageimeningsfuldeaktiviteterogbevareroller(9). EttværsnitZstudiefraSverigeharundersøgthverdagsaktivitetersbetydningforborgeremedMS. DeskulleudfyldeenCanadian1Occupational1Performance1Measure1(COPM),såderestilfredshed med udførelsen af aktiviteter og betydningen af disse kunne måles. Deltagerne oplevede problematikkervedudførelsenafforskelligehverdagsaktiviteter.iprioriteringenafaktiviteter var arbejdet en af de øverst placerede, som deltagerne ønskede tilbage i hverdagen(11). Det beskrives af ergoterapeuten, at rehabiliteringstilbuddet i Ry bl.a. gør brug af COPM. Dette betyder, at de har fokus på at hjælpe borgerne til aktiv deltagelse i eget liv igennem meningsfuldeaktiviteter,hvilketbl.a.kunneværedeltagelseiarbejdslivet(c). På arbejdsmarkedet kan en kronisk sygdom fx betyde nye arbejdsforhold og ny stilling. Endviderekannyerollerogvanemønstre,derskallevesoptil,giveproblemerforborgeren.Hvis tilknytningen til arbejdsmarkedet ikke længere er aktuel, kan borgeren komme i risiko for eksempelvis depression(10). Et flexjob giver, på trods af begrænset arbejdsevne,borgeren mulighed for at bibeholde tilknytningen til arbejdsmarkedet(12). Betydningen, af at være tilknyttetarbejdsmarkedetforborgeremedms,understregesietstørrestudiefrausa,omkring Side 10 af 43

12 livskvalitet og arbejdsløshed. Studiet beskriver bl.a., at borgere med MS har en højere livskvalitet, hvis de er i arbejde, end hvis de er arbejdsløse(13). En af ergoterapeuternes kernekompetencerer netop at muliggøreaktivitetsudførelseogdeltagelse(9). Grundetstudiet frausakunnedetværerelevantforergoterapeuteratsamarbejdemedborgerenomatbevare tilknytningentilarbejdsmarkedet,dastudietviser,atlivskvalitetenerhøjeremedetarbejde. Foratforståarbejdetsbetydningerdetvigtigtatvide,atdeterkulturafhængigt,hvilketiden vestlige verden kommer til udtryk ved, at arbejdet er grundlag for den enkeltes identitet, velvære og sociale status(2, 14, 15). Arbejdet er derved med til at skabe identiteten, da det samtidigtgiverenvidenomborgeren,oghvaddennefinderinteressantsamtvigtigtatudrette. Desudenerarbejdetmedtilatgiveenformforanerkendelsefradesocialeomgivelser,hvilketer med til at styrke selvværdet og selvopfattelsen. Derudover giver arbejdet en oplevelse afat deltageietfællesskab,ogdermedopnåsettilhørsforhold.detteerbådetilarbejdsmarkedetog til den sociale gruppe, som kan bestå af arbejdskollegaer. Tilhørsforholdet er bl.a. med til at skabe den arbejdsmæssige identitet hos borgeren. Hvis det ikke er muligt at have et arbejde grundet en kronisk sygdom, kan identiteten og velfærden påvirkes negativt ved tab af tilknytningen til arbejdsmarkedet(14). Fokus på tilknytningen hertil har især ergoterapeutisk relevans, når borgerens mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet påvirkes negativt af begrænsningeniarbejdsevnen. 1.4Formål De ovennævnte forskningsartikler og undersøgelser dokumenterer, at arbejdslivet har betydning for borgere medms ift. udvikling af identitet og deltage i meningsfulde aktiviteter. Derudover er der bl.a. gennem et interview opnået viden omkring forløbene i Ry og deres formål(c).grundetdenvidenfrabl.a.forskningsartiklerneoginterviewetformodesderatvære et videnshul ift., hvordan aktivitetsidentiteten bliver påvirket af tilknytningen til arbejdsmarkedet efter et forløb i Ry, hvilket projektet derfor vil undersøge. Den viden, som opnåsgennemprojektet,vilformodesatkunnebrugesitilrettelæggelsenogvidereudviklingen afrehabiliteringsforløbeneiry. 2.Problemformulering Hvordan oplever borgere med multipel sclerose tilknytningen til arbejdsmarkedet efter et rehabiliteringsforløbpåsclerosehospitaletiforholdtilderesaktivitetsidentitet? Side 11 af 43

13 2.1Begrebsafklaring I1det1følgende1afsnit1vil1udvalgte1begreber1i1projektets1problemformulering1afklares.1 Oplever:Enoplevelseerregistreringogindtrykafenhændelse(16),somidettetilfældeeren subjektiv beskrivelse af informanternes tilknytningen til arbejdsmarkedet, samt forløbet i Ry. Dettegælderbådedepositiveognegativeoplevelser. Multipel Sclerose:Dette er en kronisk sygdom, som karakteriseres ved attaks i centralnervesystemet.disseattakskangivesymptomer,fxføleforstyrrelserogtræthed,somkan værevedvarende.sygdommenforekommeroftestialderen20z40årogdiagnosticeresefterto attaks(1,17). Rehabiliteringsforløb:EtforløbpåtotilfireugersvarighedforborgeremedMS,hvorderer fokuspåbehovetforhåndteringafsymptomernevedsygdommenogihverdagen(8).forløbeter rettetmodatforbedreborgerensfunktionsniveau(18). Sclerosehospital:Ethospital,hvorborgeremedMShenvisestilrehabiliteringforatforbedre dereshåndteringafhverdagenogmestringafsygdommen(8). Aktivitetsidentitet: DefineresudfraKielhofnersteorijf.afsnit3.1omkringaktivitetsidentitet, hvilket rummer den nuværende og den fremtidige identitet, som udvikles gennem aktiviteter(10). Arbejdsmarkedet:IDanmarkbestårarbejdsmarkedetaftreinstanser;staten,arbejdsgivereog lønmodtagere(19). I dette projekt tages der udgangspunkt i lønmodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedetpåhhv.fuldtidelleriflexjob. 3.Teori I1 dette1 afsnit1 beskrives1 den1 teoretiske1 baggrund,1 som1 bl.a.1 bruges1 i1 analysen.1 Der1 tages1 udgangspunkt1i1kielhofners1definition1af1aktivitetsidentitet,1hvilket1indeholder1en1række1forskellige1 dimensioner.1disse1dimensioner1vil1opstilles1og1beskrives1ud1fra,1hvad1der1i1forforståelsen1forventes1 at1give1mening1i1interviewguiden1og1den1videre1analyse.1 3.1Aktivitetsidentitet Aktiviteter er med til at skabe og opretholde identiteten. Dette uddybes i en artikel af Christiansen,hvoridentitetenbeskrivessomendelafindividet(20).UdfraChristiansensartikel Side 12 af 43

14 inspirereskielhofnertilatdefinereaktivitetsidentitetsom"en1sammensat1følelse1af1hvem1man1er1 og1ønsker1at1være1som1aktivitetsvæsen"((10)s.119z120).gennemlivetbliverdenedenstående dimensioner,samtderesrelationertilfremtiden,endelafaktivitetsidentiteten.dermedtilhører aktivitetsidentiteten både fortiden, nutiden samt den ønskede og mulige fremtid for individet(10). Aktivitetsidentiteten rummer de forandringer og erfaringer, individet får igennem livet. Individets aktivitetsidentitet udvikles og forandres igennem livet ved deltagelse i aktiviteter. Ved fx en kronisk sygdom kan der opleves begrænsninger ift. at kunne deltage i aktiviteter. Begrænsningerne kan have konsekvenser for selvopfattelsen, da disse kan gå mod det oprindeligebilledeafselvet,somvargældendeførbegrænsningerne(10) Værdieroginteresser Interesserne er det, som individetforetrækker at beskæftige sig med, da det giver glæde og tilfredsstillelse. Interesser er individuelle alt efter, måden hvorpå de bliver håndteret, valgt, oplevetogfortolket.følelsenaf,atudførenogetinteressant,kanifølgekielhofnerdefineressom nydelse,derkanværesimpelellerintens.aktiviteterne,somharstørstinteresse,eroftestdem, somgivermestnydelseogindeholderflestværdierfordenenkelte.det,somergrundlæggende for,hvadderregnesforvigtigt,erihøjgradafhængigafdeværdier,dererhvervesgennemlivet. Værdierne giver forpligtelser til at udføre aktiviteter, som fx kan komme til udtryk ved hverdagensstruktureringogprioriteringafønskedemål.genereltafspejlerværdierne,det,som individetsynes,erdetrigtigeatgøre(10). Forandringer i funktionsevnen kan resultere i, at aktiviteterne, som før var interessante at udføre,entenikkelængeregivernydelse,ellerkræverformegetatudføre.derforkanindivider med en kronisk sygdom være nødsaget til at finde nye interesser og værdier. Når dette er tilfældet,kandetpåvirkerollemønstreneogselvforståelsen(10) Handleevne Følelsenafhandleevnerummerpersonligkapacitetogegenvirkekraft.Personligkapaciteteren vurderingafegnefysiske,intellektuelleogsocialeevner,samtoplevelsenafatlevelivet,somdet ønskes. Gennemlivetkanfølelsen afpersonligkapacitetændresafnyeoplevelser. Følelsenaf egenvirkekraft,omhandler,hvorledesindividetsfærdighederbrugeseffektivtfordervedathave selvkontrologværetilstrækkeligtilatnådetønskedeilivet.enstærkfølelseafselvkontrolkan betyde,atevnentilattilpassesig,udenhjælpfraomgivelserne,forøges.detteharbetydningfor, effektivtetenafevnentilbl.a.attagekontroloveregnebeslutningeroghandlinger(10). En funktionsnedsættelse kan udfordre følelsen af kapacitet, da evnen til at foretage sig det ønskedekanbegrænses. Dermed vil følelsen af egen virkekraft begrænses, da den manglende Side 13 af 43

15 følelseafkapacitetvilnedsætteeffektivitetenaffærdighederne.endviderekandettemedføre,at motivationenfordeltagelseiaktivitetfrafalder(10) Roller Rollerermedtilatskabeenidentitet,hvilketbl.a.skergennemdenoffentligestatus.Rollen,som påtagesioffentlighedenerafhængigafdeadfærdsmønstre,dermedfølgerrollen.ændringerne af adfærdsmønstre sker ved en socialiseringsproces gennem en interaktion med de sociale omgivelser.disseharforståelserogforventningertil,hvorledesderageresirollen,somderved påvirker individet i socialiseringsprocessen. Hvis individet kan identificere sig med disse ændringer, vil der ske en internaliseringsproces, hvor denne påtager sig identiteten, tankegangen oghandlingerne, som tilhører rollen. Identitet påvirkes af den rolle som betyder mest,ogsompasserikonteksten.måden,hvorpåindividetserogopleversigselvirollen,bliver endelafselvforståelsen(10). DerkanifølgeKielhofnerforekommebelastningerafrollernevedenfunktionsnedsættelse,da individetharsværtvedatimødekommedekravogforventninger,derstillestilrollen.veden funktionsnedsættelse,kanforandringenbetyde,atindividetfjernesfraénellerfleregrupperi omgivelserneogdervedmisterendelafsinrolleidetsocialenetværk(10) Omgivelser Aktiviteter udføres i sociale og fysiske omgivelser, som har en indvirkning på aktivitetsudførelsen. Omgivelserne rummer muligheder og ressourcer, der gør det muligt for individetatudførehandlinger.ligeledeskandepåvirkeudførelsenafaktiviteternegennemkrav ogbegrænsninger.dermederomgivelserneofteetafgørendeelementforaktivitetsudførelsen. Detervigtigt,atomgivelsernegiverpassendeudfordringerforathaveenpositivindvirkningpå individets adfærd. Omgivelserne er kulturafhængige, hvilket afspejles i individets adfærd og tilhørsforholdhertil(10). Ved en funktionsnedsættelse kan aktivitetsudførelsen risikere at blive begrænset, hvis omgivelserneikkelængereertilpassetift.funktionsniveauet.påarbejdspladsenkandesociale omgivelser reagere negativt på ændringerne, som er nødvendige at foretage for, at individet medfunktionsnedsættelsenkanbevarearbejdet(10) Rutiner Rutinerer,ifølgeKielhofner,endelafvanedannelsen,somkommertiludtrykvedevnentilat reagereautomatiskivelkendtesituationerogomgivelser.rutinernekommerlivetigennemtil udtryk ved hverdagsmønstre. Desuden ændres rutinerne alt efter, hvilken periode i livet individetbefindersigi.forvoksneidenvestligeverdenkanhverdageneværestruktureretud Side 14 af 43

16 fra arbejdet, hvilket bl.a. er påvirket af den kulturelle forståelse. Dette kan være med til, at hverdagen fungerer i faste og velkendte rutiner, som giver en følelse af kontrol og forudsigelighedilivet(10). Rutiner kan risikere at skulle ændres og indlæres på ny ved en funktionsnedsættelse. Det kræver ekstra tid og energi at omlægge samt indlære nye rutiner, hvilket afhænger af funktionsnedsættelsens begrænsninger. Med en uforudsigelig sygdom, som MS, kan det være nødvendigtathavefleksiblerutiner,dasymptomernevedsygdommenkanvariere(10). 4.Forforståelsen Forforståelsen1vil1i1dette1afsnit1beskrives,1og1derved1forsøges1det1at1bevare1en1åbenhed1overfor1nye1 forståelser1 og1 dermed1 forforståelser,1 som1 kan1 opstå1 igennem1 dataindsamlingen,1 analysen1 og1 fortolkningen. Ergoterapeuter har en faglig viden om, fx hvordan borgere med en kronisk sygdom i et samarbejde med ergoterapeuten kan hjælpes til deltagelse i aktiviteter og håndtering af sygdommenihverdagen(9).dennevidendannerbl.a.grundlagforprojektet.desudenbenyttes Kielhofners aktivitetsidentitet(10), da forforståelsen inkluderer, at identiteten ændres gennem aktiviteter ved en kronisk sygdom. I Ry sættes der mål ud fra, hvad borgeren finder meningsfuldt(c). Derfor haves en forforståelse om, at et forløb i Ry kan have betydning for aktivitetsidentiteten og en påvirkning af tilknytningen til arbejdsmarkedet, såfremt dette har væretifokusunderforløbet. 5.Metode De1metodiske1valg,1som1er1foretaget1igennem1projektets1udarbejdelse,1beskrives1i1dette1afsnit.1Dette1 er1en1præsentation1af,1måden1hvorpå1litteraturen1er1blevet1fundet1og1den1videnskabelige1tilgang1 der1 er1 benyttet.1 Desuden1 indeholder1 dataindsamlingen1 bl.a.1 udvælgelsen1 af1 studiepopulationen.1 Behandling1af1interviewene1beskrives1både1ift.1transskribering1og1analyse.1Til1sidst1præsenteres1de1 etiske1overvejelser.1 5.1Litteratursøgning Derblevforetagetsystematiskelitteratursøgningerpåtredatabaserforatfåenbaggrundsviden ogetoverblikafdeneksisterendevidenomemnet.detosundhedsfagligerelevantedatabaser, PubMed og Cinahl Complete, blev primært benyttet ift. specialiseret søgning af emner samt enkeltefritekstsøgninger.denspecialiseredeemnesøgningblev primært brugtforatsikreen Side 15 af 43

17 relevantogoverskueligsøgning.fritekstsøgningenblevbenyttet,hvisdeønskedesøgeordikke var oprettet som emneord i databaserne. Desuden blev der anvendt boolske operatorer for enten at gøre søgningen i databaserne afgrænset ved AND eller ekspanderet ved OR (21). Bibliotek.dk blev ligeledes brugt, som søgedatabase, for at få et overblik af relevante danske artikler.derblevidennedatabaseanvendtfritekstsøgninger,dadettevardenenestemulighed. DissesystematiskesøgningerbliverillustreretdetaljeretiendosisZguide(D).Defundneartikler blevlæstkildekritiskindenbrugiprojektetforatsikretroværdighedenogbekræftbarheden(22, 23).Foratfindedennyestevidenindenforområdet,erdertilproblembaggrundenblevetsøgt på hjemmesider som fx Ergoterapeutforeningen og Sclerosehospitalerne. Fagbøgerne blev vurderetsomsekundærereferencer,ogderforblevkaskadesøgningbenyttetforatfåvidenfra videnskabeligeartikler,sombøgernehenvisertil(22). 5.2Videnskabeligtilgang 5.2.1Humanvidenskab Detteprojekterepistemologisk,hvorønsketeratindsamlevidenomborgeremedMSogderes oplevelse af at være på arbejdsmarkedet efter et forløb i Ry. Der blev arbejdet ud fra den humanvidenskabelige tradition, som har fokus på det særlige ved den enkelte borger og at studere dennes erfaringer samt handlinger(21). For at sikre det humanvidenskabelige fokus i projektettagesderafsætidenhermeneutisketilgang Hermeneutikken Hermeneutikken har fokus på læren om forståelse eller fortolkning(24) og har en grundlæggendeidéom,atborgerenharintentionerbagalt,detforetagersig(21).vedtilgangen bringes forforståelsen ind, da der haves en forståelse af det undersøgte område inden selve undersøgelsen. Denne forforståelse bygger i dette tilfælde på Kielhofners teori om aktivitetsidentitet(10). Den hermeneutiske tilgang er, som fortolkningsproces, cirkulær og kaldes denhermeneutiskecirkel (24).Cirklenermedtilatforklareforståelsenscirkularitet,da enhver forforståelse kan danne en ny forståelse. Dette betyder, at de enkelte dele i undersøgelsenkungivermening,hvishelhedeninddrages,ogomvendt(25) Kvalitativmetode Den kvalitative metode blev anvendt til dataindsamlingen og indebar interviews med direkte kontakt mellem intervieweren og informanten. Metoden blev ligeledes anvendt i analysen og fortolkningen,hvorderblevfokuseretpåmeningogtemaer.kvalitativmetodehartilformålat opnåenforståelseafsocialefænomener.dettekanbetyde,atderskabesindsigtiogforståelseaf Side 16 af 43

18 borgereslivgennemdereserfaringer,oplevelserogholdninger.disselivsnæreogdybdegående informationer blev fortolket og analyseret ift. projektets problemformulering. Da informationerne fra informanterne er subjektive, kan disse ikke generaliseres til større befolkningsgrupper(23). 5.3Dataindsamling 5.3.1Ekspertinterview Foratfåetdybdegåendekendskabtilrehabiliteringen,somtilbydesiRy,blevderforetagetet ekspertinterview(26, 27). Ved dette indsamles supplerende viden om det valgte emne(27). Denne viden blev bl.a. anvendt i projektets problembaggrund og i analysen af de kvalitative interviews. Ekspertinterviewet blev foretaget med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide(e).denneindeholderspørgsmålogemner,somønskesyderligereuddybet,oger samtidigmedtilatsikreenprofessioneltilgangtilinterviewet(27) Studiepopulationen Inklusionskriterier Udvælgelsen af informanter i et projekt er vigtig, og skal derfor overvejes grundigt. I den forbindelseblevensamplingsmetodegennemførtvedenstrategiskudvælgelse.dettebetød,at informanterne blev valgt på baggrund af deres opfyldelse af inklusionskriterierne og ift. tilgængelighedsudvælgelsen.denneudvælgelseblevvalgtforatsikredenfrivilligedeltagelsei projektet(23). Inklusionskriterier: DiagnosticeretmedMS,somprimærlidelse. HardeltagetietrehabiliteringsforløbiRy. Skalefterendtforløbhaveværetiegethjemimin.touger. Aktivpåarbejdsmarkedet. Mændogkvinder. Ialderen18Z60år. BosatiJylland. Skalforståogtaledansk Samplingsprocedure Detførsteskridtisamplingsprocedurenvar,atderblevtagetkontakttilRyomkringetønskeom deresdeltagelseiprojektet(f).herblevenergoterapeutkontaktpersonfordestuderende.den Side 17 af 43

19 primære opgave for kontaktpersonen var at finde informanter, ud fra de udleverede inklusionskriterier. Der kunne dog ikke videregives informationer på borgerne uden deres samtykke, bl.a. grundet tavshedspligten. Derfor tog ergoterapeuten den indledende kontakt, hvorefterderblevvideregivetoplysningerpåborgere,somhavdeindvilligetiatblivekontaktet omkring deltagelse. Dernæst blev der taget telefonisk kontakt for at give yderligere informationeromprojektetogforatbekræftederesdeltagelse.undersamtalenblevborgerne gjortopmærksompå,atdefiktilsendtetinformationsbrev(g),ogderblevaftaltentidfornæste telefoniskekontakt,hvordenendeligebeslutningomdeltagelseskulletages.hvisdevalgteat deltage,blevderveddenefterfølgendekontakt,aftalttidogstedforinterviewet Præsentationafinformanter Et kvalitativt studie er kendetegnet ved få deltagere, da det skal være muligt at lave en gennemgående analyse, hvor der arbejdes dybdegående med emnerne, der ønskes undersøgt(23).påbaggrundafdette,erdervalgtseksinformanter.nedenståendetabeluddyber bl.a.informanternescivilestatus,kønogarbejdssituation(tabel1). Navn,alderog civilstatus Arbejde ForløbiRy Per,48år Single Flexjob,todageomugen. Individueltforløbitouger. Bo,52år Giftogbørn Fuldtidsarbejde. MSmanager. Liv,42år Giftogbørn Flexjob,18,5timeromugen. Individueltforløbitouger. Ida,29år Samlever Flexjob,totil20timerom ugen. Individueltforløbifireuger. Ann,43år Giftogbørn Flexjob,20timeromugen. MSmanager. Ib,35år Giftogbarn Flexjob,12timeromugen. MSmanager. Tabel1:Informationominformanter. Side 18 af 43

20 5.3.3Kvalitativeforskningsinterviewsoginterviewguide Til dataindsamling er der gjort brug af det kvalitative forskningsinterview. Dette er gjort, da problemformuleringen lagde op til, en dataindsamling bestående af subjektive informationer. Forskningsinterviewet blev udformet som et semistruktureret interview for at sikre et ens udgangspunkt(h). Der blev, grundet en semistruktureret opbygning, lagt op til en samtale melleminformanteroginterviewer.pådenmådekunneinformantenmedsinesvaråbneopfor nyevinkler. Interviewguiden blev opbygget således, at der indledningsz ogafslutningsvis blev gjortbrugafneutraletemaer(23).desudenerinterviewguidenteoristyret,dadenblevudformet medudgangspunktidenteoretiskeforforståelse(26) Pilotinterview Intervieweren skulle udføre pilotinterviews på informanter med forskellig indgangsvinkler til projektet.detteskyldes,atevnentilatintervieweforbedresvedatgøredetipraksis(26).der blev først udført et interview på udefrakommende medstuderende, som ikke levede op til inklusionskriterierne, hvilket på den måde kunne give intervieweren konstruktive tilbagemeldinger(23). Med denne viden blev der foretaget et pilotinterview på en informant, som levede op til inklusionskriterierne. Formålet med pilotinterviewet var at afdække, om interviewguiden kunne give svar på problemformuleringen, og om spørgsmålene var forståelige(26). Derudover kunne pilotinterviewet gøre intervieweren opmærksom på kropssprogetogforbedreevnentilathaveopmærksomhedpåsvarene(23). 5.4Transskribering Forlettereatfåetoverblikoverinformationernefrainformanterneblevdissetransskriberettil skriftligform.denneformegnersigtilenefterfølgendedybdegåendeanalyse.nårinterviewene foretages sker begyndelsen til analysen ved, at interviewet gennemgår tre dekontekstualiserendefaser(26),somervigtigeatværeopmærksompå(figur1). 1. Selveinterviewet 2. Lydoptagelseaf interviewet 3. Transkriberingaf interviewet Figur1:Detreførstedekontekstualiserendefaser. Nårinterviewetlavesomtilskriftligform,erdetforskelligthvordetaljeret,interviewetskrives og hvor meget, der inddrages. I dette tilfælde blev interviewene transskriberet i fuld længde Side 19 af 43

21 med en middel detaljegrad(26), da dette blev vurderet tilstrækkeligt til at få et indblik i informanternesoplevelse. Foratsikreenenstransskriberingafintervieweneblevderudarbejdetregler(I),somsamtidig gjordedetmuligtatlavesprogligesammenlignerafinterviewene(26).foratsikreobjektiviteten ved transskriberingen blev dette foretaget af de studerende, som ikke deltog i interviewene. Dernæst blev transskriberingens korrekthed sikret ved, at intervieweren eller suppleanten læsteoglyttedeintervieweneigennem. 5.5Analysemetode Til analysen blev der benyttet Thagaards temacentrerede tilgang. Denne tilgang anvendes, da der haves en hermeneutisk tilgang, og der ønskes et fokus på teoretiske temaer. Den temacentreredetilgangindebærerbl.a.,atderdannesethelhedsperspektivoverdeindsamlede data,hvilketskervedenyderligeredekontekstualiseringafinterviewene.detteskeritemaer, hvordevigtigstedeleafinformationernetagesudogsættesindimatricerforatfåetoverblik samt skabe en mulighed for at sammenligne data. Til sidst rekontekstualiseres disse informationer,hvilketindebærerenfortolkningudfrakielhofnersteoriomaktivitetsidentitet, somskaberendybereforståelseafdetundersøgte(23).fortolkningenviltilsidstmedvirketilen besvarelseafproblemformuleringen. 5.6Etiskeovervejelser 5.6.1Forskningsetik Dereriprojektetgjortenrækkeetiskeovervejelser,hvilketervigtigtmeddeltagendeborgere. Destuderendeerunderlagtogforpligtettilatoverholdedejuridiskeretningslinjer,hvilketbl.a. indebærer tavshedspligt. Derudover vil de fortrolige oplysninger på informanterne blive krypteret og makuleret efter afviklet eksamen(28). Inden foretagelsen af interviews skulle informanterne give et skriftlig samtykke(b, J). Informanterne blev anonymiseret, bl.a. da de videregav personlige beretninger(j). Det blev med projektets fokus vurderet, at informanten ikkevilleudsættesforøgetrisikoforfysiskeellerpsykiskebelastninger(23,29) Interview Interviewsituationen foregik i informanternes hjem, som er en del af deres vante omgivelser, hvilketkunnehavebetydningfor,hvordandeageredeunderinterviewet.derbleviinterviewet tagethøjdefor,atdetvarinformantensprivatliv,somblevundersøgt,ogdetblevderforgjortpå enrespektfuldmåde.foratsikreinformanternestryghedunderinterviewsituationenblevder forsøgtatskabeettillidsforhold,såledesinformanternekunneblivemereåbneideressvar(26, Side 20 af 43

22 29).Måden,interviewguidenblevopbyggetpå,ergjortmedudgangspunkti,atinformantenfør, underogeftersituationenkunneblivepåvirketfølelsesmæssigtafspørgsmålene(26).derblevi dissesituationertagethøjdefor,atinformantenkunnehavebrugforpause,ogmuligheden,for tilenhvertidatkunnetrækkesig,blevfortaltmundtligtogskriftligtindeninterviewet(b,j). 6.Analyse Afsnittet1rummer1en1beskrivelse1af1analyseprocessen1og1en1gennemgang1af1data1der1analyseres1og1 fortolkes1i1separate1afsnit1med1kielhofners1teori1om1aktivitetsidentitet.1derudover1er1der1en1samlet1 analyse1 og1 fortolkning1 af1 den1 opnåede1 viden1 om1 Ry1 ift.1 dimensionerne.1 Til1 sidst1 er1 der1 en1 opsummering1omkring1aktivitetsidentitet1sammenholdt1med1den1opnåede1viden1omkring1ry. 6.1Analyseproces Beskrivelsen af analyseprocessen understreges af en figur, som illustrerer enkelte trin af denne(figur 2). Herudover viser figuren, hvornår analysen foregår individuelt og samlet. De teoretisketemaer,somjf.afsnit3.omtalesveddimensioner,derblevanvendttiludarbejdelsen afinterviewguiden,ogblevligeledesbenyttetianalysensamtfortolkningen. Foratfåethelhedsperspektivaftransskriberingerneblevdissegennemlæst,hvorefterdeblev farvekodetitemaernefraaktivitetsidentitet(k).hvisétcitatrummertotemaer,blevbådecitatet ogdetsbaggrundfarvetmedtemaernesfarvekode. Vedendekontekstualiseringsammensættesfarvekodernefratransskriberingerneunderhvert tema. Dette fremgår ikke i bilagene, da temaerne kommer til udtryk i form af farvekoderne i transskriberingerne(k)(23).dernæstblevderlavetensammenfatningafessensenfracitaternei en prosatekst, hvor der henvises til citaterne med linjenumre. Disse sammenfatninger blev opdeltimatricerforatskabeetoverblik(l). I den efterfølgende rekontekstualisering skete der en opsummering. Her blev indholdet af de enkelteinformantersmatricersamletietanalyseafsnitunderhverttema,somunderstøttesaf centralecitater(23).herefterblevdissefortolketogsammenlignetmedtemaerneikielhofners teori om aktivitetsidentitet i fortolkningsafsnittet. For at skabe et overblik over temaernes informationer omkring Ry, blev disse samlet i et nyt afsnit. For til sidst at få et overblik over fortolkningerne af temaerne i aktivitetsidentitet, blev disse opsummeret sammen med rehabiliteringsforløbetsindflydelsepåarbejdslivet. Side 21 af 43

23 Individuelt Transskriberingenopdelesiteoretiske temaervedfarvekodning.disse dekontekstualiseresogsammenfattesfor hverttemaoginformant Værdierog interesser Handleevne Roller Omgivelser Rutiner Samlet Rekontekstualiseringogsammenfatningito nyeafsnit Værdierog interesser Handleevne Roller Omgivelser Rutiner Rehabiliteringsforløbets indflydelsepå arbejdslivet Opsummering Figur 2: Grafisk illustration af enkelte trin i analyseprocessen. Farverne på temaerne stemmeroverensmedfarvekoden,somerbrugtitransskriberingerne. 6.2Værdieroginteresser 6.2.1Analyse Informanterne fortæller, at tilknytningen til arbejdsmarkedet er vigtig, da det giver dem en følelseafatkunnebidragetilsamfundet.herudoverhardetenbetydningfordem,dadeoplever en glæde ved arbejdet, bl.a. gennem social kontakt med kollegaerne. Dette forklarer Per ved:..det1mener1jeg1der1er1meget1vigtigt1at1holde1sig1i1gang,1også1for1at1bevare1sin1identitet,1sin1sociale1 netværk1ved1arbejdet.. (K,Per,l.18Z20).Flereafinformanternebeskriver,atdeharsværtvedat Side 22 af 43

24 forestillesigetlivudentilknytningtilarbejdsmarkedet,ogdeharderforikkelysttilattænkepå yderligerepådet. Ift. til diagnosticeringen skiller én af informanterne sig ud. Dette skyldes, at hun beskriver diagnosticeringensomenpositivforandring,dahunharlærtatværdsættemenneskeromkring sigoghaveetpositivtlivssyn. Flereinformanteropleverikkearbejdetsomeninteresse.Debeskriverdetdogsomenvigtigdel afdereshverdag,dadeharetønskeomatholdesigigangihverdagen.dogseribarbejdetsom indeholdendenogleafhansværdieroginteresser,hvilkethanbeskriverved Ja1det1har1det1været1 i1mange1år,1[ ]1Det1er1nok1den1der1behagesyge1man1har1med1at1man1godt1kan1lide1at1hjælpe1andre1 mennesker1[ ]1For1mig1er1det1en1stor1tilfredsstillelse1at1kunne1hjælpe1med1deres1problemer.. (K,Ib, l.51,45z46,48z49). Derudover giver størstedelen af informanterne udtryk for, at de ikke ser arbejdet som en forpligtelse:..det1er1simpelthen1fordi1jeg1vil1gerne,1altså1jeg1har1virkelig1behov1for1at1komme1ud,1 altså1det1har1jeg1virkelig.. (K, Ann, l. 173Z174). Det er derimod mere lysten til at arbejde, der driver dem. Der er dog en informant, som føler denne forpligtelse overfor samfundet, da arbejdetbetyder,atinformantenbl.a.gørsigfortjenttilsinindkomst Fortolkning Tilknytningentilarbejdsmarkedetervigtigforinformanterne,dadetgiverdemenfølelseafat bidrage til samfundet. Informanterne tillægger derved arbejdet en værdi, hvilket kan være påvirket af samfundet og kulturen, da arbejdet fylder meget og er en stor del af individets identitet i den vestlige verden(10). Arbejdet er med til at skabe en glæde hos informanterne, heriblandtderessocialefællesskabmedkollegaerne.dettekanmedudgangspunkikielhofner betyde, at arbejdet og det sociale fællesskab giver informanterne en følelse af nydelse, da arbejdeterenaktivitet,defindertilfredsstillendeatudføre(10). Kielhofnermener,atværdierharindflydelsepåaktivitetsidentitetift.,individetsmådeathandle ogsesigselvpå,hvilketenfunktionsnedsættelsekanskabeuoverensstemmelserved(10).her udtaler flere af informanterne, at udelukkelse fra arbejdsmarkedet vil påvirke dem negativt. Dettekanbetyde,atmangeafinformanternegennemlivetharudvikletoghandletudfra,hvad deansåsomværenderigtigt,bl.a.vedatværepåarbejdsmarkedet.derforkanenfremtid,uden tilknytningtilarbejdsmarkedet,virkeuoverskueligogikkeenmulighed,deharovervejet.flere af informanterne beskriver, at de hellere vil gå længere ned i tid end at blive udelukket fra arbejdsmarkedet, da de lægger stor værdi i at arbejde. En tilknytning til arbejdsmarkedet, på trodsafnedsattid,kunnepådenmådeværemedtilatgiveenoplevelseafoverensstemmelse melleminformanternesværdierogfunktionsnedsættelse. Side 23 af 43

25 Én informant har valgt at se sygdommen fra en positiv vinkel og fremhæver de positive forandringer, den har medført, såsom at værdsætte mennesker omkring sig. Derved har informantentillærtsignyeværdier.kielhofnerforklarer,atindividetkanvælgeatfortolkeen forandringudfrapersonligeoverbevisninger.detkanmedenfunktionsnedsættelseværeengod idéatovervejeevt.nyeværdier,sompasserbedretildennuværendekapacitet.dettekræver ifølge Kielhofner en tilvænningsproces, før individet lærer at sætte pris på livet fra andre vinkler(10). En anden grund til informantens positive syn på sygdommen kan skyldes samfundetsmodsattesynpåenfunktionsnedsættelse,ogdetkanvirkesomendrivkraftmodat udvikleennybevidsthed. Ifølge Kielhofner, tillægger individet sig unikke interessemønstre, der skabes ud fra, hvilke aktiviteterindividetdeltageri,somgiverfølelsenafglædeogtilfredsstillelse.disseermedtil,at individet kan bevare sin aktivitetsidentitet(10). Interessemønstrene afspejler de erfaringer, informanternehargjortsigiløbetafderestidpåarbejdsmarkedet,hvortildehartilegnetsigen aktivitetsidentitet og en oplevelse af et tilhørsforhold. Dog mener flere af informanterne, at arbejdetikkeereninteresse,menenvigtigdelafhverdagen.detgiverdemfølelsenaf,atdeer noget værd, og tillægger derved arbejdet en værdi. Dette understreges af Kielhofner, som beskriverværdiersomenbestemtmådeatagerepå(10).éninformantbeskriver,atarbejdeter en interesse, som rummer mange af dennes værdier. Dette skyldes, at interesser opleves individuelt, hvilket ses ved forskelligheden i, hvad, informanterne oplever, giver nydelse og tilfredsstillelse, som ifølge Kielhofner er en væsentlig faktor for, at en aktivitet bliver en interesse. Foratimødekommesamfundetsforventninger,agererindividetudfra,hvadkulturendefinerer somvigtigtibestemteaktiviteter(10).herbeskrivernogleafinformanterne,atdeikkefølersig forpligtettilatarbejde,mendeterlystentilatværepåarbejdsmarkedet,somdriverdem.denne holdning kan være et udtryk for påvirkningen, som kulturen har på informanterne(10), da arbejdet fylder en stor del af hverdagen i den vestlige kultur. Dog forklarer én informant, at arbejdetoplevessomenforpligtelseogdetoplevesvigtigtatværeengodsamfundsborgerog gøresigfortjenttilsinindkomst.forudendenkulturellepåvirkningafdenneholdning,påvirkes følelsenyderligereafdelove,somopstillesafsamfundet,omatværeaktivpåarbejdsmarkedet, hvis dette er muligt. Denne lovmæssige og kulturelle forpligtelse om at være på arbejdsmarkedetkanvedkroniskesygdommeoplevesnegativt.informantenkanhaveenfrygt forikkeatkunnearbejde,ogdermedskabesenfrygtfortabafeksisterendeaktivitetsidentitet. Dette kan føre til fordomme fra samfundet, da det ikke altid er socialt acceptabelt at være arbejdsløs(10). Side 24 af 43

26 6.3Handleevne 6.3.1Analyse Informanterneopleverenudfordringiatsigefraoverforarbejdspladen,hvilketIdabeskriver med..jeg1har1nogle1uger,1hvor1jeg1bare1knokler1helt1vildt1og1det1der1med,1at1jeg1skal1på1arbejde1to1 gange1på1en1dag.1jeg1ved1da1godt1hvad1der1sker1i1aften,1og1i1morgen,1og1i1overmorgen,1ja1altså1jeg1er1 fuldstændigt1død.. (K, Ida,l.211Z213).DettegælderdogikkePer,somderimodkanhavesvært vedatmotiveresigtilattagepåarbejde.dettebeskriverhanved:..jeg1prøver1sku1virkelig1at1hive1 mig1op1i1nakkehårene1en1gang1i1mellem1og1komme1afsted1på1arbejde.. (K,Per,l.55Z56).Nogleaf informanternebeskriver,atdeopleverudmattelseefterathavepressetsigforhårdtpåarbejdet. Herudover har informanterne en oplevelse af, at de udnytter deres kompetencer og føler sig udfordrettilatudviklesiggennemarbejdet Fortolkning Størstedelen af informanterne giver udtryk for, at de har svært ved at sige fra over for arbejdspladsen, hvilket kan give negative konsekvenser, som kan komme til udtryk ved svær træthed og nedsat overskud. Den manglende evne til at sige fra kan skyldes, at de vil undgå nederlag ved manglende kompetence til at udføre arbejdet. Kielhofner beskriver, at det kan påvirke individet psykisk at skulle indse, at kapaciteten er nedsat(10). Dette kan betyde, at informanternehelleretagerkonsekvenserne,derkommer,vedatpressesigselvpåarbejdetend atindse,atdereskapaciteternedsat.detkandesudenskyldes,atdetervanskeligtatfindeen fornuftigbalancemellemdetkontrollerbareogdetukontrollerbare.grundentildetteskyldes,at oplevelsenafegenvirkekraftkanbegrænsesafenuoverensstemmelsenmellemtroenpåegne evnerogdetfaktiskefunktionsniveau(10). Den manglende motivation, som én informant oplever ved sit arbejde, kan ifølge Kielhofner medvirke til, at følelsen af virkekraft påvirkes negativt(10). Dermed kan fornemmelsen af handleevne mindskes, hvilket medvirker til, at motivationen for at arbejde falder. Udfordringerne ved sygdommen kan nedsætte informantens evne og lyst til at deltage i arbejdslivetsamt gøredet ønskede.kielhofnerbeskriverdesuden,atfølelsenafkapacitetkan ændres gennem livet pga. nye hændelser, hvilket informanterne bl.a. har oplevet ved sygdommen(10). Informanterne føler, at de udnytter deres kompetencer effektivt og bliver udfordret gennem arbejdsopgaverne,hvilketgiverdemfølelsenafkapacitetogoplevelsenaf,atdeleverlivet,som detønskes.omvendtforklarerkielhofner,atenfunktionsnedsættelseoftepåvirkerevnen,tilat opnå mål i livet, negativt(10). Da dette ikke gælder informanterne, kan det skyldes deres selvkontrol,somervigtigforoplevelsenafegenvirkekraft.engodfornemmelseafselvkontrol Side 25 af 43

27 kanøgeindividetstilpasningsevneift.informanternesændredearbejdstiderogzforhold.udfra Kielhofnersperspektiverdisseinformantershandleevneidettetilfældeikkebegrænset(10). 6.4Roller 6.4.1Analyse Informanternes arbejdsuger er forskellige, da fem af informanterne er i flexjob, mens én har fuldtidsarbejde. På trods af arbejdets betydning fylder familierollen mest for informanterne. Specielt for dem, der har stiftet familie, og dermed er rollen som karrieremenneske nedprioriteret. For nogle af informanterne fylder tanken om og indvirkningen af sygdommen ikkemegetihverdagen,dadeentenflytterderesfokustilarbejdetellerikkevilladesigpåvirke afsygdommen.detteudtrykkeribved:..man1kan1godt1glemme1at1man1har1den1sygdom1og1det1er1 jo1dejligt. (K,Ib,l.146Z147). Ida oplever en uoverensstemmelse ift. accept af holdningen til sine roller og omgivelsernes forståelseherom,hvilkethunforklarerved:..de1kan1simpelthen1ikke1forstå1hvordan1jeg1kan1være1 så1positiv1over1hvordan1jeg1har1den1her1sygdom.. (K,Ida,l.307Z308).Informanternebeskriver,at de ikke vil have det godt med at være arbejdsløs og modtage offentlig forsørgelse. I den forbindelse beskriver én informant følelsen af at være forpligtet til at arbejde. Desuden beskriveréninformantatfølelsenafatbliveforskelsbehandletpåarbejdetikkeertilstede,på trodsafsygdommenogflexjob Fortolkning Kielhofnermener,atindivider,sombliverramtafenfunktionsnedsættelse,kanværenødttilat påbegyndenytarbejdeellerarbejdssituation(10).forinformanterneerderesarbejdssituation, ift.arbejdsugen,tilpassetderesfunktionsniveau.detteersketved,atdeergåetnediantalletaf arbejdstimer for at kunne bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kielhofner beskriver, at individet med en funktionsnedsættelse ofte kan opleve ekskludering i sociale sammenhænge. Dette er ikke gældende for informanterne, da det har været muligt for dem at beholde deres arbejdeogdetsocialesammenspilvedattilpassearbejdsdagesamtzopgaver. Ifølge Kielhofner skal individet kunne identificere sig med rollerne, hvilket både er de forventningerandreogénselvtillæggerden(10).flereafinformanternedeleroplevelsenaf,at familierollenbetydermest,ogrollensomkarrieremenneskeerblevetmindrevigtig.kielhofner beskriver, at den personlige identitet besidder flere forskellige roller, som indebærer, at individettillæggernoglerollerstørrebetydningendandrepåforskelligetidspunkterilivet(10). Dettesesved,atrollensomarbejdstagerbetydermereendrollensomsygforstørstedelenaf informanterne. Set ud fra en social sammenhæng, kan dette være et udtryk for ønsket om at Side 26 af 43

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen Unge og Facebook - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook Bachelorprojekt udarbejdet af Natasja Gajhede Larsen Lia Pape Ovesen Sandi Sjørup Ergoterapeutuddannelsen Hold

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

MB-uddannelsen. Medarbejdere med Brugererfaring

MB-uddannelsen. Medarbejdere med Brugererfaring MB-uddannelsen Medarbejdere med Brugererfaring MB-uddannelsen - Medarbejdere med Brugererfaring MB er Forkortelsen MB står for Medarbejder med Brugererfaring. Betegnelsen benyttes om personer med en mellemlang

Læs mere

Vejen Tilbage. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen & Sidsel Benfeldt Thomsen.

Vejen Tilbage. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen & Sidsel Benfeldt Thomsen. Vejen Tilbage Et kvalitativt studie om hvad ansatte med arbejdsrelateret stress oplever som fremmende og hæmmende ved tilbagevenden til arbejde. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen

Læs mere

Aktivitetsvidenskab -

Aktivitetsvidenskab - Aktivitetsvidenskab - Ergoterapeutisk Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering ved Jesper Larsen Mærsk Disposition I. Introduktion til aktivitetsvidenskab historie og formål II. Aktivitetsvidenskab

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Hold E11s, Modul 14 Metodevejleder: Torben Broe Knudsen Ekstern vejleder:

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Kan selv, vil selv. Udarbejdet af: Maria Kold Britt Thinggaard Nordentoft Bettina Charlotte Rasmussen Fie Hjorth Andreasen

Kan selv, vil selv. Udarbejdet af: Maria Kold Britt Thinggaard Nordentoft Bettina Charlotte Rasmussen Fie Hjorth Andreasen Kan selv, vil selv Bachelorprojekt 5. juni 2015 E12V Modul 14 Ergoterapeutuddannelsen University College Nordjylland Vejleder: Stinne Bruhn Antal anslag: 72.359 Udarbejdet af: Maria Kold Britt Thinggaard

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Titel: Livskvalitet til det sidste et kvalitativt studie omhandlende aktivitet og deltagelse på hospice.

Titel: Livskvalitet til det sidste et kvalitativt studie omhandlende aktivitet og deltagelse på hospice. Side 1 af 96 Titel: Livskvalitet til det sidste et kvalitativt studie omhandlende aktivitet og deltagelse på hospice. Forfattere: Anne-Kathrine Vestergaard og Stine Stausholm Målgruppe: Bachelorprojektet

Læs mere

Livet er en gave men det er også en opgave

Livet er en gave men det er også en opgave Bachelorprojekt i ergoterapi Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg Livet er en gave men det er også en opgave - En kvalitativ undersøgelse af hvordan borgere med multipel sclerose

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Studienævn for Erhvervsøkonomi i Slagelse Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform.

Læs mere

Når dagligdagen ikke længere trues

Når dagligdagen ikke længere trues Professionshøjskolen University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen EO6v Når dagligdagen ikke længere trues Et kvalitativt projekt omhandlende ældres dagligdag i forbindelse med en boligtilpasning

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM...

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund... 3 2. Formål... 6 3. Problemstilling... 7 3.1. Definition af nøgleord... 7 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... 8 4.1. MOHO... 9 5. Design, materiale og metode...

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Pavirkning af aktivitetsidentitet hos ældre mænd over 65 ar ved tab af ægtefælle - Et kvalitativt studie

Pavirkning af aktivitetsidentitet hos ældre mænd over 65 ar ved tab af ægtefælle - Et kvalitativt studie Pavirkning af aktivitetsidentitet hos ældre mænd over 65 ar ved tab af ægtefælle - Et kvalitativt studie Martin Rasmussen Jesper Bjørn Rasmussen Serhat Harald Korkmaz Ergoterapeut uddannelsen University

Læs mere

Modul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid)

Modul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Modul 5 TværSund Forår 2014 1 Eftersyn på Tværs 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Alle studerende læser alle aviser Hver avis (alle grupper) har derudover særlig fokus

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Positive faktorer i arbejdsmiljøet Positive faktorer i arbejdsmiljøet Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 7. maj 2014 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi

Læs mere

Beskrivelse af klinisk undervisningssted:

Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Socialpsykiatrien Aalborg Kommune Botilbudområdet Klinisk underviser: Mille Schroll E-mail til klinisk underviser: mis-aeh@aalborg.dk Telefon til klinisk underviser:

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune Trænende Terapeuter Svinget 14, 2.sal 5700 Svendborg Tlf. 6223 4040 e-mail : traening@svendborg.dk

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND...

FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND... FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND... 2 1.1 PROBLEMFORMULERING... 5 1.2 NØGLEBEGREBER... 6 2.0 METODE... 8 2.1 UNDERSØGELSESDESIGN... 8 2.2 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 8 2.2.1 Kvalitativ metode... 8 2.2.2

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Vedligeholdelsestræning og genoptræning

Vedligeholdelsestræning og genoptræning Vedligeholdelsestræning og genoptræning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandard Godkendt af Byrådet den 18. december 2008 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Vaccinen der sætter sine spor

Vaccinen der sætter sine spor Vaccinen der sætter sine spor En kvalitativ undersøgelse af piger med symptomer opstået efter HPV-vaccinen og hvilken betydning det har for deres hverdag Maria Vendelbo Jensen Sanne Böhlers Stephanie Fredsgaard

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

Informationssøgningsundervisning ved ergoterapeutuddannelsen progression, integration og organisation

Informationssøgningsundervisning ved ergoterapeutuddannelsen progression, integration og organisation Informationssøgningsundervisning ved ergoterapeutuddannelsen progression, integration og organisation Det er centralt, at informationssøgningsundervisningen bygger på et tæt samarbejde mellem biblioteket

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Satspuljebevilling 2014-15 til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne. Evalueringsrapport

Satspuljebevilling 2014-15 til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne. Evalueringsrapport Satspuljebevilling 2014-15 til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne Evalueringsrapport Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Bevillingen hvordan blev den brugt?... 4 Samarbejde med kommunerne...

Læs mere

Beskrivelse af klinisk undervisningssted:

Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Hedebo Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Tlf.: 98823166 Fax: 98824055 E-mail: hedebo@99454545.dk Klinisk underviser: Anna Grandjean Gleerup E-mail til klinisk

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, 675224 Kristina Damm Hansen, 675527 Vejleder: Lotte Evron Afleveret den 01.06.15 Hold: F 2012

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression www.integratedcare.dk Et hurtigere og mere sammenhængende

Læs mere

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE

Læs mere

Formål At undersøge, hvorfor fysioterapeuter anvender udspænding i praksis, samt deres tanker om udspænding i en evidensbaseret praksis.

Formål At undersøge, hvorfor fysioterapeuter anvender udspænding i praksis, samt deres tanker om udspænding i en evidensbaseret praksis. Resumé Titel: Udspænding og evidensbaseret praksis et kvalitativt studie af fysioterapeuters oplevelser og erfaringer Forfattere: Line Balslev, Mirjam Bjerregaard Kristiansen, Marie Funder Fysioterapeutuddannelsen,

Læs mere

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040 Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,

Læs mere

Bachelor projekt. Mødre med gigt en hverdag med børn. Udarbejdet af: Anita Præstegaard Nielsen Amalie Nedergaard Poulsen Heidi Ipsen Jeanette Ramsdal

Bachelor projekt. Mødre med gigt en hverdag med børn. Udarbejdet af: Anita Præstegaard Nielsen Amalie Nedergaard Poulsen Heidi Ipsen Jeanette Ramsdal Bachelor projekt Mødre med gigt en hverdag med børn Dette 997. Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved VIA University Collage, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Rapporten

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Udkast til model for elevforståelse

Udkast til model for elevforståelse Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor

Læs mere

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn 1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Børnehuset Troldemosen Bank Mikkelsensvej 25 C 2820 Gentofte 39 98 44 80 troldemosen@gentofte.dk www.bhtroldemosen.dk

Børnehuset Troldemosen Bank Mikkelsensvej 25 C 2820 Gentofte 39 98 44 80 troldemosen@gentofte.dk www.bhtroldemosen.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Børnehuset Troldemosen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne dækker ydelsen? Overordnet formål med indsatsen: 85 og 107 i

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Nye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver. Ny førtidspension muligheder/begrænsninger

Nye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver. Ny førtidspension muligheder/begrænsninger Nye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver Ny førtidspension muligheder/begrænsninger Workshop, aspergertræf 2013 Kort præsentation af ny førtidspensionslov. Dialog og uddybelse

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Logopædiske praktikeres faglige identitet i et individuelt og kollektivt perspektiv

Logopædiske praktikeres faglige identitet i et individuelt og kollektivt perspektiv 22-03- 1 Logopædiske praktikeres faglige identitet i et individuelt og kollektivt perspektiv Et fænomenologisk studie af seks logopædiske praktikeres oplevelser af faglig identitet 2 Hvad vil jeg komme

Læs mere

Information til den nydiagnosticerede patient med multipel sclerose

Information til den nydiagnosticerede patient med multipel sclerose UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND Information til den nydiagnosticerede patient med multipel sclerose Information for the newly diagnosed patient with multiple sclerosis Udarbejdet af Katrine Thorsen Helenius

Læs mere

KAWAMODELLEN en kvalitativ undersøgelse af modellens anvendelse i dansk praksis

KAWAMODELLEN en kvalitativ undersøgelse af modellens anvendelse i dansk praksis Kawamodellen en kvalitativ undersøgelse af modellens anvendelse i dansk ergoterapeutisk praksis Ergoterapeutuddannelsen KAWAMODELLEN en kvalitativ undersøgelse af modellens anvendelse i dansk praksis Bachelorprojekt

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere