Forslag. Lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag. Lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde"

Transkript

1 Lovforslag nr. L 84 Folketinget Fremsat den 27. november 2013 af ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (Brug af folkekirkens kirker til ikke kirkelige formål, oprettelse af udvalg om kirkegårde samt registrering og afregistrering af gravminder m.v.) 1 I lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 24. juni 2013, foretages følgende ændringer: 1. I 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»stk. 2. Menighedsrådet kan med biskoppens tilladelse stille kirken til rådighed til brug for ikke kirkelige formål. Det er herved en betingelse for biskoppens tilladelse, at det påtænkte formål ikke strider mod kirkerummets karakter.«stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og I 19, stk. 3, ændres» 13 og 14«til:» 5, stk. 2, og 13 og 14«. 3. I 24, stk. 2, ændres» 5, stk. 2,«til:» 5, stk. 3,«. 2 I lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 2. februar 2009, foretages følgende ændringer: 1. Efter 18 indsættes:» 19. Ministeren for ligestilling og kirke opretter et udvalg om kirkegårde. Udvalget består af et medlem udpeget efter indstilling fra Akademiraadet, et medlem udpeget efter indstilling fra Det særlige Bygningssyn og et medlem udpeget efter indstilling fra Nationalmuseet samt et medlem med særlig sagkundskab om kirkegårdsanlæg. Udvalget sekretariatsbetjenes af Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Stk. 2. Inden en kirkegård nedlægges, skal stiftsøvrigheden indhente en udtalelse fra udvalget. Stk. 3. Udvalget afgiver udtalelse på baggrund af udvalgets kategorisering af folkekirkens kirkegårde i: 1) Umistelige kirkegårde. 2) Bevaringsværdige kirkegårde. 3) Andre kirkegårde. Stk. 4. En kirkegård, som i medfør af stk. 3, nr. 1, er umistelig, må ikke nedlægges. Stk. 5. Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om udvalgets opgaver og virksomhed.«2. Overskriften til kapitel IV affattes således:»kapitel IV Registrering og afregistrering af gravminder«3. 21, stk. 1, affattes således:»registreringen af gravminder på provstiets kirkegårde foretages af det syn, der er nævnt i 26.«4. 21, stk. 3, 4. pkt. ophæves, og i stedet indsættes:»nationalmuseets afgørelse kan påklages til biskoppen. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«5. 22, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Biskoppen kan tillade, at registrerede gravminder anbringes andre steder end på kirkegården. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«6. Efter 22 indsættes i kapitel IV:» 22 a. Afregistrering af gravminder på provstiets kirkegårde foretages af det syn, der er nævnt i 26. Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j. nr /13 BQ000088

2 2 Stk. 2. Til brug ved afregistreringen udarbejder menighedsrådet og en af kulturministeren udpeget sagkyndig et forslag, der fremsendes til provsten. Stk. 3. For kirkegårde, hvor registreringen af gravminder er foretaget af Nationalmuseet, foretages afregistreringen af Nationalmuseet. Kirkegårdsbestyrelsen fremsender forslag til afregistrering til Nationalmuseet. Nationalmuseets afgørelse kan påklages til biskoppen. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 4. Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om afregistrering.«3 Loven træder i kraft den 1. april Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

3 3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Baggrund 2.1. Brug af folkekirkens kirker til ikke kirkelige formål og oprettelse af udvalg om kirkegårde 2.2. Registrering under hensyntagen til allerede registrerede gravminder i provstiet, afregistrering af registrerede gravminder m.v. 3. Lovforslagets udformning 3.1. Brug af folkekirkens kirker Gældende ret Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslag 3.2. Nedlæggelse af kirkegårde Gældende ret Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslag 3.3. Registrering af bevaringsværdige gravminder Gældende ret Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslag 3.4. Harmonisering af klageadgang Gældende ret Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslag 3.5. Flytning af kompetence Gældende ret Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslag 3.6. Afregistrering af gravminder Gældende ret Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslag 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 10. Sammenfattende skema 1. Indledning Lovforslaget har til formål at skabe mulighed for, at et menighedsråd med biskoppens tilladelse kan beslutte at stille kirken til rådighed til brug for ikke kirkelige formål. Lovforslaget har endvidere til formål at sikre, at der ikke sker nedlæggelse af kirkegårde, der anses for at være umistelige. Med lovforslaget foreslås også en række ændringer af reglerne om gravminderegistrering. Det foreslås således, at der ved registrering af gravminder kan tages hensyn til allerede registrerede gravminder i provstiet. Endvidere harmoniseres klageadgangen over gravminderegistreringer på kirkegårde, der bestyres af menighedsråd, og kirkegårde, der bestyres kommunalt, således at disse klagesager altid behandles af biskoppen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Det foreslås også, at kompetencen vedr. flytning af registrerede gravminder til andre steder end på kirkegården flyttes fra ministeren for ligestilling og kirke til biskoppen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Endelig indføres der hjemmel til at afregistrere gravminder. 2. Baggrund 2.1. Brug af folkekirkens kirker til ikke kirkelige formål og oprettelse af udvalg om kirkegårde I efteråret 2011 nedsatte kirkeministeren en arbejdsgruppe (arbejdsgruppen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug), som blandt andet fik til opgave at beskrive de forskellige problemstillinger i forbindelse med lukning af kirker og foretage en grundig belysning af de særlige omstændigheder, som knytter sig til folkekirkens kirkebygninger. Arbejdsgruppen har i den forbindelse set på, om et alternativ til en kirkelukning kan være, at der åbnes for mulighe-

4 4 den for, at kirkerummet kan anvendes til andre aktiviteter end de rent kirkelige samtidig med, at kirken stadig anvendes til gudstjenester og kirkelige handlinger. Arbejdsgruppen anbefalede en lovændring således, at der åbnes for, at folkekirkens kirker fremover også kan anvendes til ikke kirkelige formål samtidig med, at kirken anvendes til gudstjenester og kirkelige handlinger. Endvidere har arbejdsgruppen set nærmere på, hvad der skal ske med kirkegården, hvis en kirke nedlægges herunder, hvordan det kan sikres, at de kirkegårdsanlæg, som må anses for at være af uvurderlig kulturhistorisk betydning, kan sikres mod nedlæggelse. Arbejdsgruppen anbefalede, at der nedsættes et sagkyndigt udvalg bestående af repræsentanter fra Akademiraadet, Det særlige Bygningssyn og Nationalmuseet samt repræsentanter, der besidder særlig sagkundskab om kirkegårdsanlæg. Arbejdsgruppen anbefalede endvidere, at det sagkyndige udvalg skal høres i forbindelse med en påtænkt nedlæggelse af en kirkegård, og det sagkyndige udvalg skal kunne erklære en kirkegård for umistelig med den konsekvens, at kirkegården ikke kan nedlægges. Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter fra Landsforeningen af Menighedsråd, biskopperne, Danmarks Provsteforening, stiftskontorcheferne, Kulturstyrelsen, Nationalmuseet, Kirkefondet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Arbejdsgruppens rapport med udkast til lovtekst blev offentliggjort i april Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde blev sendt i høring fra den 1. juli 2013 til den 27. september Høringssvarene viser generel opbakning til forslagene. Ministeriet for ligestilling og kirke har tilsluttet sig arbejdsgruppens anbefalinger, og lovforslaget fremsættes således på baggrund af de forslag, som arbejdsgruppen er kommet med tillige med de justeringer, som høringssvarene har givet anledning til, jf. nærmere i afsnit Registrering under hensyntagen til allerede registrerede gravminder i provstiet, afregistrering af registrerede gravminder m.v. I foråret 2012 besluttede ministeren for ligestilling og kirke at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle foretage et serviceeftersyn af den eksisterende ordning vedrørende registrering af gravminder på folkekirkens kirkegårde. Arbejdsgruppen blev blandt andet bedt om at overveje, om registreringen af gravminder med fordel kan ske indenfor større enheder fx indenfor provstiet. Endvidere skulle arbejdsgruppen overveje behovet for bestemmelser, der giver mulighed for afregistrering af allerede registrerede gravminder. Arbejdsgruppen havde endvidere mulighed for at drøfte spørgsmål, som arbejdsgruppen i øvrigt fandt relevant for serviceeftersynet. Arbejdsgruppen afleverede sin rapport med en række anbefalinger i juni I rapporten anbefales det blandt andet, at udvælgelseskriterierne anvendes under hensyntagen til øvrige gravminder i provstiet, at der skabes en klar hjemmel til, at der kan foretages afregistrering af registrerede gravminder, at biskoppen træffer afgørelse i alle sager om anbringelse af registrerede gravminder udenfor kirkegården, og at Nationalmuseets afgørelse om registrering af gravminder kan påklages til biskoppen. Arbejdsgruppens rapport med udkast til lovtekst har været sendt i høring fra den 2. juli 2013 til den 16. september Høringssvarene viser en generel opbakning til lovforslagene. Ministeriet for Ligestilling og Kirke har tilsluttet sig arbejdsgruppens anbefalinger, og lovforslaget fremsættes således på baggrund af de forslag, som arbejdsgruppen er kommet med, jf. nærmere i afsnit Lovforslagets udformning 3.1 Brug af folkekirkens kirker Gældende ret Af 5, stk. 1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. fremgår det, at kirken af menighedsrådet eller med dettes samtykke kan anvendes til andre kirkelige formål end gudstjenester og kirkelige handlinger. Til afholdelse af kirkekoncerter, opførelse af kirkespil og lignende kræves dog tillige tilladelse fra biskoppen, såfremt et mindretal i menighedsrådet forlanger dette. Kirkerummet må således kun anvendes til kirkelige formål. Andre af kirkens lokaler kan anvendes til arrangementer af såvel kirkelig som ikke kirkelig karakter under forudsætning af, at der tages tilbørligt hensyn til, at det drejer sig om lokaler i en kirkebygning. I kirkerummet kan der afholdes gudstjenester, herunder ekstraordinære gudstjenester som fx særlige altergangsgudstjenester, dåbsgudstjenester, liturgiske gudtjenester og lignende. Endvidere danner kirkerummet rammen om de kirkelige handlinger, det vil sige dåb, konfirmation, vielse, kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab og begravelse/ bisættelse. Ifølge 16, stk. 2, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. bestemmer menighedsrådet, i hvilket omfang der er adgang til kirken uden for de tider, hvor kirken er i brug, og hvorvidt der skal betales for adgangen. Menighedsrådet kan således beslutte at holde åbent for fx andagtssøgende eller turister. Betaling for brug af kirken ved særskilte kirkelige handlinger, kirkelige møder m.v. fastsættes i en vedtægt, der udfærdiges af menighedsrådet og godkendes af provstiudvalget, jf. 19, stk. 1, 1. pkt. i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. Herudover indeholder lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. forskellige bestemmelser om brug af folkekirkens kirker, herunder om valgmenigheders adgang til at benytte kirken, om medlemmer af kristne trossamfunds adgang til brug af kirkerne samt om evangelisk-lutherske frimenigheders og andre kristne trossamfunds faste brug af

5 5 kirkerne. Adgangen omfatter alene afholdelse af gudstjenester og kirkelige handlinger. Valgmenigheder betaler for brug af kirken et beløb svarende til den merudgift til kirkens opvarmning, belysning, rengøring m.m., som valgmenighedens brug af kirken medfører. Betalingen fastsættes af provstiudvalget efter forhandling med menighedsrådet og valgmenighedens bestyrelse, jf. 19, stk. 2, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. Medlemmer af kristne trossamfund, evangelisk-lutherske frimenigheder og andre kristne trossamfund betaler for brug af kirken. Betalingen fastsættes af provstiudvalget efter forhandling med menighedsrådet, jf. 19, stk. 3, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. Da folkekirkens kirker ifølge lovgivningen kun må anvendes til kirkelige formål, er det således udelukket at anvende en kirke til andre formål, herunder rent kulturelle formål. Kirken må heller ikke anvendes til ikke kirkelige handlinger som fx borgerlige begravelser eller borgerlige vielser. Herudover indeholder lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. særlige bestemmelser vedrørende brug af kirkerne. Det fremgår således af 17, at kirkesproget er dansk. Biskoppen kan tillade anvendelse af fremmede sprog ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Af 18, stk. 1, fremgår, at i kirken skal almindelig sømmelighed iagttages, og der må intet foretages, som strider mod rummets særlige karakter. Af 18, stk. 2, fremgår, at ved gudstjenester og kirkelige handlinger skal de anvisninger, som gives af præsten, efterkommes Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslag På baggrund af rapporten om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug, hvori det blev konstateret, at de gældende bestemmelser i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. om kirkerummets anvendelse ikke giver menighedsrådet mulighed for at anvende en kirke til andet end kirkelige formål, finder ministeriet, at lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. bør ændres således, at menighedsrådet med biskoppens tilladelse kan stille kirken til rådighed til brug for ikke kirkelige formål. Kompetencen til at foretage en vurdering af, hvilke aktiviteter der ud over gudstjenester og kirkelige handlinger falder ind under begrebet kirkelige formål, er som udgangspunkt menighedsrådets, medmindre et mindretal i menighedsrådet forlanger biskoppens tilladelse indhentet. Da vurderingen af, hvorvidt der er tale om et kirkeligt formål, således sker på lokalt niveau, må det antages, at der er en betydelig variation i karakteren af og indholdet i de kirkelige arrangementer, som afholdes, og det må formodes, at der i et vist omfang afholdes arrangementer, som ud fra en nærmere undersøgelse vil vise sig at mangle elementet af kirkeligt formål. Et alternativ til en kirkelukning kan være, at der åbnes op for muligheden for, at kirkerummet kan anvendes til andre formål end alene de rent kirkelige. Det må herved forudsættes, at kirken i et eller andet omfang fortsat anvendes til kirkelige formål og dermed vedbliver at være omfattet af den kirkelige lovgivning. Er der tale om en kirkebygning, hvor det konstateres, at det kirkelige aktivitetsniveau er for nedadgående, kan udleje til andre formål eventuelt være med til at bære en del af de faste driftsomkostninger ved bygningsdriften. Det kan heller ikke udelukkes, at en ændret anvendelse af kirkebygningen omvendt kan medvirke til at øge interessen for de kirkelige aktiviteter. På den baggrund foreslås med lovforslagets 1, nr. 1, at biskoppen kan tillade, at menighedsrådet stiller kirken til rådighed til brug for ikke kirkelige formål. I tilslutning til den foreslåede ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. præciseres følgende: For det første er der forholdet til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Mellem Kulturministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke er der enighed om, at så længe en kirke er i anvendelse som kirke, det vil sige bruges til gudstjenester og kirkelige handlinger, vil kirken være omfattet af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og dermed undtaget fra bygningsfredning. Der er således ikke fastsat en nedre grænse for den folkekirkelige brug. Kun hvis kirkebygningen alene anvendes til andre kirkelige formål end gudstjenester og kirkelige handlinger, kan den eventuelt blive omfattet af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, såfremt bygningen har fredningsværdi. I relation til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer er det uden betydning, hvem der ejer bygningen. Derfor kan en kirkebygning, som bliver bygningsfredet, fortsat være under bestyrelse af et menighedsråd. Omvendt er der ikke noget til hinder for, at en bygningsfredet kirke, hvis den igen ønskes taget i brug som kirke, overgår til at blive omfattet af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. For det andet kan det ikke udelukkes, at et menighedsråd, som benytter sig af muligheden for at udleje eller udlåne kirkebygningen til ikke kirkelige formål, efterhånden må konstatere, at kirkebygningen i overvejende grad anvendes til ikke kirkelige formål og kun sjældent anvendes til gudtjenester og kirkelige handlinger. I den situation bør menighedsrådet overveje situationen, jf. 1, stk. 1 og 2, i lov om menighedsråd:» 1. Sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen. Stk. 2. Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse.«brugen af en kirke til ikke kirkelige formål må ikke blive af et sådant omfang, at hovedformålet at danne rammen om menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter - med kirkebygningen forsvinder. For det tredje skal de indtægter, som kirkekassen får ved udleje af kirkebygningen, afspejle de omkostninger, som menighedsrådet har ved udlejningen. Endelig må det være en betingelse for biskoppens tilladelse, at en ændret anven-

6 6 delse må ske med respekt for kirkerummets karakter og inventar, ligesom en ændret anvendelse må respektere, at kirkens aktiviteter, som de fastlægges af menighedsrådet, må have første prioritet. Den endelige afgørelse af eventuelle tvivlsspørgsmål skal henhøre under biskoppen. Lovforslagets 1, nr. 1, er udformet i overensstemmelse hermed Nedlæggelse af kirkegårde Gældende ret Ifølge 9, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde sørger menighedsrådet for, at kirkegården vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere. Ifølge 9, stk. 4, skal en kirkegård indvies, før den tages i brug. Ifølge 9, stk. 2, fastsætter ministeren for ligestilling og kirke nærmere regler om anlæggelse, udvidelse, nedlæggelse, indhegning, indretning, beplantning og vedligeholdelse af kirkegårde samt om opførelse, ombygning, nedrivning og istandsættelse af bygninger til brug for kirken eller kirkegården. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr af 22. oktober 2007 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, og det fremgår af bekendtgørelsens 14, at anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og parkeringspladser til brug for kirken eller kirkegården skal godkendes af stiftsøvrigheden. Sognets beboere har ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvor de bor, jf. 14, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Denne ret omfatter erhvervelse af brugsret for en fredningsperiode til et gravsted med en gravplads, hvis der er en efterlevende ægtefælle dog med to gravpladser, jf. 15, stk. 1, 1. pkt. Af 13 fremgår det, at fredningsperioden er den periode, i hvilken et gravsted ikke kan nedlægges, jf. 17, stk. 1, hvoraf fremgår, at et gravsted ikke kan nedlægges, forinden fredningsperioden efter den seneste begravelse i gravstedet er udløbet. Når brugsretten til et gravsted udløber, kan den kræves fornyet mod et i vedtægten herfor fastsat vederlag, jf. 17, stk. 3, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Til gennemførelse af en af provstiudvalget godkendt reguleringsplan kan et gravsted dog inddrages helt eller delvis, når fredningstiden efter den seneste begravelse er udløbet, jf. 18, stk. stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Retten til at foretage yderligere begravelse i et gravsted, der er omfattet af en godkendt reguleringsplan, ophører, når der er forløbet en fredningsperiode efter den senest forud for planens godkendelse foretagne begravelse, uanset om brugsretten til gravstedet måtte være erhvervet for et længere tidsrum, jf. 18, stk. 2. Kapitel IV i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde indeholder bestemmelser om registrering af gravminder. Når et gravminde er registreret, må det ikke af menighedsrådet eller kirkegårdsbestyrelsen fjernes fra kirkegården, jf. 22, stk. 1. Ministeren for ligestilling og kirke kan tillade, at registrerede gravminder anbringes andre steder end på kirkegården, jf. 22, stk. 2. Der er andre gravsteder, som nyder særlig beskyttelse. Det gælder de danske frihedskæmpergrave, som ikke må nedlægges uden samtykke fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Endvidere er der mellem den danske stat og det britiske statssamfund indgået en overenskomst om fredning af og tilsyn med krigsgrave. Endelig er der mellem Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland indgået en overenskomst om tyske krigsgrave i Danmark fra anden verdenskrig. Når en kirkegård nedlægges, sker der ingen særlig markering heraf. En nedlagt kirkegård er ikke længere omfattet af den kirkelige lovgivning, og arealet kan overgå til anden anvendelse. Hvis en kirke nedlægges, vil bygningen, hvis den er opført før 1536, være automatisk fredet efter 4 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Nedlægges en kirke, som er opført efter 1536, kan kirkebygningen fredes ved beslutning, jf. 3 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, hvorefter bygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som er over 50 år gamle, kan fredes. Uanset deres alder kan bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker dog fredes, når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder. En bygningsfredning kan omfatte bygningens umiddelbare omgivelser i form af blandt andet pladser, haver, parkanlæg og lignende i det omfang, det er en del af den beskyttelsesværdige helhed, jf. 3, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. En kirkegård, som ligger i umiddelbar tilknytning til en kirke, kan, hvis den nedlagte kirkebygning bygningsfredes, blive omfattet af bygningsfredningen, såfremt kirkegården udgør en del af den beskyttelsesværdige helhed. Hvis kirkebygningen bygningsfredes uanset om dette sker automatisk, fordi bygningen er fra før 1536 eller ved beslutning fredes kirkegården ikke automatisk. Det kræver en særlig beslutning. Kirkegården kan enten fredes i tilknytning til fredning af kirkebygningen eller som et solitært landskabsarkitektonisk værk, såfremt der ikke længere gennemføres begravelser på stedet eller påhviler øvrige forpligtelser i relation til gravsteder. Krigergrave mv. kan beskyttes efter bestemmelserne i museumsloven. Herudover indeholder lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer og museumsloven forskellige beskyttelsesbestemmelser, som kan være relevante i forbindelse med nedlæggelse af en kirkegård. Det kan være i relation til eventuelle sten- og jorddiger, konkrete gravminder og eventuelle fortidsminder, som befinder sig på kirkegården.

7 Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslag Indledningsvis bemærkes, at der på grund af fredningstider og erhvervede gravstedsrettigheder samt andre omstændigheder som fx registrerede gravminder er et langt tidsperspektiv, hvis en kirkegård skal nedlægges helt. Hertil kommer, at nedlæggelse af kirkegårde er et følsomt emne. Der er derfor god grund til at udvise de nødvendige hensyn, når en kirkegård skal nedlægges. De senere års fokus på folkekirkens lokale økonomi har blandt andet indebåret, at alle kirkegårdstakster er blevet genberegnet således, at taksterne nu afspejler de faktiske omkostninger, som kirkegårdene har ved at producere ydelserne. Den øgede opmærksomhed på kirkegårdsøkonomien sammenholdt med, at danskerne foretrækker kremering fremfor begravelse i kiste, indebærer, at mange kirkegårde har for meget plads. Disse udfordringer betyder, at der allerede i dag sker en vis tilpasning af kirkegårdsanlæggene. Selvom reguleringer på kirkegårdene sker over længere tid, er der tale om dynamiske anlæg. Derfor kan det overvejes, om der fortsat er grund til at opretholde en kirkegård, hvis der ikke længere - eller kun med mange års mellemrum - bliver foretaget begravelser eller urnenedsættelser på kirkegården. En kirkegård, hvor ingen længere bliver begravet, risikerer at have mere karakter af en kulisse end et anlæg i brug. Dette vil i særlig grad gøre sig gældende, hvis kirken også er taget helt ud af brug. Hertil kommer, at sognets beboere altid har ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvor de bor. Det kan nogle gange føre til det paradoks, at en kirkegård i et provsti med mange små sogne må ansøge om en kirkegårdsudvidelse, uanset at der er rigeligt med begravelsesplads på de øvrige kirkegårde i provstiet. Ministeriet finder, at det er vigtigt, at der fortsat værnes om de kulturhistoriske værdier, som er knyttet til folkekirkens kirkegårde. Samtidig er det et faktum, at kirkegårdsanlæggene til stadighed er under forandring, og at det derfor som hidtil kan være nødvendigt at nedlægge kirkegårde. Med henblik på at det fremadrettet kan sikres, at de kirkegårdsanlæg, som må anses for at være af uvurderlig kulturhistorisk betydning og dermed kan karakteriseres som umistelige, kan sikres mod nedlæggelse, har ministeriet vurderet, at dette kan ske ved, at der oprettes et sagkyndigt udvalg om kirkegårde, som skal inddrages i beslutninger om nedlæggelse af kirkegårde. Udvalgets opgave bliver at formulere nogle kriterier, der skal danne grundlag for udvalgets kategorisering af kirkegårdene. Det foreslås, at det sagkyndige udvalg består af et medlem udpeget efter indstilling fra Akademiraadet, et medlem udpeget efter indstilling fra Det særlige Bygningssyn og et medlem udpeget efter indstilling fra Nationalmuseet samt et medlem med særlig sagkundskab om kirkegårdsanlæg. Der henvises til bestemmelsen i 19, stk. 1, som indsættes ved lovforslagets 2, nr.1. Ifølge det lovudkast, som har været til høring, skulle det sagkyndige udvalg formulere nogle kriterier, der skal danne grundlag for udvalgets kategorisering af kirkegårdene i fire grupper: 1. Umistelige kirkegårde. 2. Bevaringsværdige kirkegårde. 3. Mindre bevaringsværdige kirkegårde. 4. Andre kirkegårde. I nogle af høringssvarene peges der på, at det kan virke stødende med betegnelsen mindre bevaringsværdige kirkegårde. Ministeriet kan tilslutte sig dette og finder, at intentionen med lovforslaget kan gennemføres ved, at der i stedet sker en inddeling af kirkegårdene i tre kategorier: 1. Umistelige kirkegårde. 2. Bevaringsværdige kirkegårde. 3. Andre kirkegårde. Lovforslagets 2, nr. 1, ( 19, stk. 3) er udformet i overensstemmelse hermed. Ønsker om at nedlægge en folkekirkeligt bestyret kirkegård skal af stiftsøvrigheden forelægges det sagkyndige udvalg, som skal udtale sig i den enkelte sag herunder foretage en vurdering af, i hvilken kategori den konkrete kirkegård skal placeres. Det foreslås endvidere, at det sagkyndige udvalgs sekretariatsfunktion skal varetages af Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Der henvises til bestemmelsen i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, 19, stk. 2, som indsættes ved lovforslagets 2, nr. 1. Betydningen af, at en kirkegård vurderes at være umistelig, skal være, at kirkegården ikke kan nedlægges, selv om kirken nedlægges, jf. bestemmelsen i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, 19, stk. 4, som indsættes ved lovforslagets 2, nr. 1. Konsekvensen heraf bliver, at kirkegården fremdeles skal vedligeholdes af folkekirken. Det forudsættes, at det alene vil være et relativt beskedent antal kirkegårde fx 10-15, der vil blive vurderet som umistelige, da bevaringskriterierne forudsættes at ligge på et højt niveau. Bevaringskriterierne kan tage udgangspunkt i de kriterier, som er formuleret i Verdensarvkonventionen. Det forudsættes endvidere, at det sagkyndige udvalg også er opmærksom på eventuelle bygninger på kirkegården, fx ligkapeller, gravkapeller, kirkelader m.v., der indgår som en del af kirkegårdsanlægget. Bestemmelsens anvendelsesområde er ikke afgrænset til alene at gælde for kirkegårde, der ligger ved kirker, som planlægges nedlagt. Bestemmelsen finder således anvendelse i alle sager om nedlæggelse af folkekirkeligt bestyrede kirkegårde. Det sagkyndige udvalg afholder møder efter behov, når der skal afgives udtalelser i sager om nedlæggelse af kirkegårde. Udgifterne til udvalgets virksomhed, som skønnes at udgøre maksimalt kr. årligt, afholdes af fællesfonden.

8 8 Ministeriet har overvejet, om eventuelle merudgifter som følge af, at en kirkegård udpeges som umistelig, kan indgå i udligningsordningen under folkekirkens fællesfond. Det ville indebære, at umistelige kirkegårde skulle indgå som et kriterium ved fastlæggelsen af udligningstilskuddets størrelse. I følge 13, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi kan der efter ministerens bestemmelse af fællesfonden ydes et udligningstilskud til nedsættelse af det kirkelige ligningsbeløb i kommunen. Det samlede beløb, der anvendes på denne måde, må ikke overstige 120 mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt fra og med 2007 efter pris- og lønudviklingen. Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter bestemmelser om, hvordan beløbet fordeles blandt kommunerne. Formålet med udligningsordningen er at yde tilskud til økonomisk svage ligningsområder. Aktuelt udgør udligningstilskuddet 105 mio. kr. Udligningstilskuddet beregnes ud fra følgende kriterier: Såfremt udskrivningsgrundlaget pr. kirke opgjort på kommunerne udgør mindre end 60 pct. af landsgennemsnittet, udbetales et tilskud svarende til 35 pct. af differencen mellem på den ene side kommunens udskrivningsgrundlag i procent af landsgennemsnittet for udskrivningsgrundlag pr. kirke og på den anden side grænsen på de 60 pct. af landsgennemsnittet. Der er fastsat en bagatelgrænse, således at der ikke udbetales tilskud under kr. Siden 2012 er antallet af kirker låst med tallet i Hvis umistelige kirkegårde skal indgå som et kriterium i fordelingen af udligningstilskuddet, indebærer det, at tilskuddet forlods skal reduceres med merudgiften hertil. Konsekvensen heraf vil være, at der, da det ikke vides i hvilke ligningsområder, de umistelige kirkegårde er beliggende, kan ydes tilskud til ligningsområder, som ikke vil være omfattet af udligningsordningens kriterier, jf. ovenfor. Under hensyntagen til formålet med udligningsordningen kan ministeriet derfor ikke gå ind for arbejdsgruppens forslag om finansiering af merudgifterne. I 2011 udgjorde folkekirkens udgifter til kirkegårdsdrift ca. 1,7 mia. kr. ekskl. andele af fællesudgifter og indtægterne ca. 0,7 mia. kr. Hvis underskuddet på ca. 1 mia. kr. fordeles på landets ca kirkegårde, kan det ud fra et konservativt skøn lægges til grund, at en gennemsnitspris for at drive en kirkegård er ca. 0,5-1 mio. kr. Det forudsættes, at antallet af umistelige kirkegårde bliver relativt beskedent stk. Da de umistelige kirkegårde ikke kan nedlægges, vil disse kirkegårde fortsat være i drift og således kunne oppebære indtægter ved driften. Størrelsen af driftsunderskuddet for den enkelte kirkegård vil bero på konkrete regnskabsoplysninger for den pågældende kirkegård. Ud fra den ovenfor skønnede beregning vil det samlede beløb for 15 kirkegårde udgøre ca. 7,5-15 mio. kr. Ud fra ønsket om at menighedsråd med umistelige kirkegårde holdes skadesløse og ud fra en betragtning om, at dette er en fælles folkekirkelig opgave, finder ministeriet, at udgiften hertil kan afholdes af folkekirkens fællesfond, jf. 11, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi Registrering af bevaringsværdige gravminder Gældende ret Reglerne om registrering af gravminder fremgår af kapitel IV, 20-22, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Kapitel IV i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde blev indsat i forbindelse med den oprindelige lov nr. 268 af 22. maj 1986 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Af 20 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fremgår det, at gravminder, der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder, eller som i øvrigt af kunstneriske, kulturhistoriske eller andre grunde må anses for særlig bevaringsværdige, skal registreres. Af 21, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fremgår det, at registreringen foretages særskilt for hver kirkegård af det i lovens 26 nævnte syn. Det i 26 nævnte syn over kirken og kirkegården (provstesynet) afholdes mindst hvert 4. år. I synet deltager en bygningskyndig person, der er valgt af provstiudvalget. Provsten kan vælge at deltage i synet. Synsforretningen ledes af den af provstiudvalget valgte bygningskyndige eller af provsten, hvis denne deltager, jf. 26, 5. pkt., i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Til brug ved registreringen udarbejder menighedsrådet og en af kulturministeren udpeget sagkyndig et forslag, der fremsendes til provsten, jf. 21, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. For kirkegårde, der ikke er undergivet provstesyn (kommunalt bestyrede kirkegårde), foretages registreringen af Nationalmuseet, jf. 21, stk. 3, 1. pkt., i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Af bestemmelsens 3. og 4. pkt. fremgår, at registreringen foretages i samarbejde med kirkegårdsbestyrelsen, og at Nationalmuseets afgørelse kan påklages til ministeren for ligestilling og kirke. I 21, stk. 4, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde er det bestemt, at ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om registreringen. De nærmere regler om registrering af gravminder fremgår af kapitel 3 i bekendtgørelse nr af 22. oktober 2007 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Ifølge 21, stk. 3, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde må menighedsrådet eller kirkegårdsbestyrelsen ikke fjerne registrerede gravminder fra kirkegården, jf. 22, stk. 1. Registreringen af et gravminde kan ikke gribe ind i den ret, som indehaveren af gravstedsretten som udgangspunkt har til ved brugstidens udløb at fjerne gravminder og planter m.m. fra gravstedet. Gøres der ikke brug af denne ret, hjemfalder gravmindet til kirkegården. Drejer det sig om et registreret gravminde, må kirkegårdsbestyrelsen herefter ikke fjerne det fra kirkegården. Når et registreret gravminde ikke af kirkegårdsbestyrelsen må fjernes fra kirkegården, vil gravmindet i uændret form fremdeles være en del af kirkegårdsanlægget. Den forpligtelse, som ifølge loven påhviler kirkegårdsbestyrelsen til at vedligeholde kirkegården, omfatter også de registrerede gravminder, der er hjemfaldet til kirkegården.

9 Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslag I rapporten vedrørende serviceeftersyn af gravminderegistreringen foreslås det, at registreringen af gravminder kan tage udgangspunkt i provstiet. Det bør således være muligt at undlade registrering, hvis et tilsvarende eksemplar af et registreret gravminde allerede findes et andet sted i provstiet. Arbejdsgruppen anfører endvidere, at der på den anden side også skal tages hensyn til kirkegården som lokalt kulturhistorisk miljø, og at dette hensyn skal inddrages i vurderingen. Ministeriet kan tilslutte sig dette forslag med den bemærkning, at registrering af bevaringsværdige gravminder fortsat vil ske for hver kirkegård. Lovforslaget indebærer, at provsten eller den af provstiudvalget valgte bygningskyndige kan inddrage sin viden om registrerede gravminder på andre kirkegårde i provstiet. Ifølge lovforslaget vil det således være muligt at undlade registrering, hvis et tilsvarende eksemplar af et registreret gravminde allerede finde et andet sted i provstiet. Ministeriet finder, at der i den forbindelse må lægges vægt på, at registreringen af gravminder på provstiets kirkegårde sker under hensyntagen til den enkelte kirkegårds kulturhistoriske miljø, og at dette hensyn inddrages i vurderingen af, om et gravminde skal registreres. Lovforslagets 2, nr. 3, er udformet i overensstemmelse hermed Harmonisering af klageadgang Gældende ret Af 21, stk. 4, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fremgår det, at ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om registreringen. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr af 22. oktober 2007 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Af bekendtgørelsens 32 fremgår det, at den sagkyndige over for provstesynet kan gøre indsigelse mod den afgørelse, der er truffet i forbindelse med synet. Finder provstesynet ikke at kunne tage indsigelsen til følge, skal lederen af det pågældende provstesyn i henhold til 26 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde forelægge spørgsmålet om registrering for biskoppen til afgørelse. For kirkegårde, der ikke er undergivet provstesyn, foretages registreringen af bevaringsværdige gravminder af Nationalmuseet, jf. 21, stk. 3, 1. pkt., i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Bestemmelsen omfatter kirkegårde, som bestyres af en kommune. Af 21, stk. 3, 4. pkt., fremgår, at Nationalmuseets afgørelse kan påklages til ministeren for ligestilling og kirke Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslag I rapporten om et serviceeftersyn af gravminderegistreringsordningen anføres det, at muligheden for, at Nationalmuseets afgørelse kan påklages, skal bevares, idet der uanset, at registreringsmyndigheden er forskellig grundlæggende er tale om samme type af sager. På den baggrund finder ministeriet, at dette taler for en harmonisering af bestemmelserne således, at det er den samme myndighed, som behandler indsigelser mod afgørelsen, uanset om afgørelsen er truffet af provstesynet eller af Nationalmuseet. Det foreslås derfor, at reglerne ændres således, at Nationalmuseets afgørelse om registrering af gravminder kan påklages til biskoppen. Det foreslås endvidere, at biskoppens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Lovforslaget indebærer, at klageadgangen harmoniseres således, at den samme myndighed biskoppen - træffer afgørelse, både når det er den sagkyndige, som gør indsigelse overfor provstesynets afgørelse om registrering, og når det er Nationalmuseet, som træffer afgørelse om registrering. Lovforslagets 2, nr. 4, er udformet i overensstemmelse med ovenstående Flytning af kompetence Gældende ret Ifølge 22, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde må menighedsrådet eller kirkegårdsbestyrelsen ikke fjerne registrerede gravminder fra kirkegården. Hvis et registreret gravminde ønskes fjernet fra kirkegården, kræver det tilladelse fra ministeren for ligestilling og kirke, jf. 21, stk. 2. Det vil være en forudsætning for en tilladelse, at der er sikkerhed for, at gravmindet også fremover er undergivet betryggende tilsyn f.eks. ved at gravmindet anbringes på et statsanerkendt museum, såfremt menighedsrådet (kirkegårdsbestyrelsen) er enige herom Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslag I rapporten om et serviceeftersyn af gravminderegistreringsordningen foreslås det, at vurderingen af, hvorvidt gravmindet efter en flytning også fremtidigt er undergivet betryggende tilsyn, foretages af den stedlige biskop. Ministeriet kan gå ind for forslaget og skal i den forbindelse bemærke, at den stedlige biskop må antages at have et større lokalkendskab end ministeriet. Hertil kommer, at flytning af kompetencen til en lokal myndighed indebærer en kortere vej for det lokale menighedsråd. Derfor foreslås det, at biskoppen træffer afgørelse i alle sager om anbringelse af registrerede gravminder udenfor kirkegården. Det foreslås endvidere, at biskoppens afgørelse ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Lovforslagets 2, nr. 5, er udformet i overensstemmelse hermed.

10 Afregistrering af gravminder Gældende ret Som beskrevet under pkt indeholder lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og den tilhørende bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde regler om registrering af gravminder. Lovgivningen indeholder ingen regler om afregistrering af registrerede gravminder Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelser og forslag I rapporten om et serviceeftersyn af gravminderegistreringsordningen anbefales det, at der bør skabes en klar hjemmel til, at der under særlige forudsætninger kan foretages afregistrering af gravminder. Ministeriet kan tilslutte sig anbefalingen og det foreslås således, at et gravminde kan afregistreres for det første, når det vurderes, at et gravminde bør registreres, og et tilsvarende gravminde er registreret på en anden kirkegård i provstiet, kan det efter en konkret vurdering overvejes, hvorvidt det først registrerede gravminde bør afregistreres. Dette kan f.eks være tilfældet, hvis det først registrerede gravminde vurderes at være væsentlig mindre bevaringsværdigt end det, der nu ønskes registreret. For det andet, når et gravminde ikke længere skønnes at udgøre en pryd for den pågældende kirkegård, og det ud fra en samlet vurdering ikke længere repræsenterer en kulturhistorisk værdi. Og for det tredje, hvis man indenfor provstiet vurderer, at der ved brug af de gældende retningslinjer er foretaget en registrering af flere gravminder indenfor et udvælgelseskriterium, og at man som følge heraf ønsker at nedbringe antallet af registrerede gravminder indenfor dette kriterium. Det bemærkes, at under hensyntagen til formålet med registrering af gravminder, bør en beslutning om afregistrering træffes efter de samme principper, som loven foreskriver, når et gravminde registreres som bevaringsværdigt. Lovforslagets 2, nr. 6, er udformet i overensstemmelse hermed. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget indebærer en ændring på et mindre sagsområde. Derfor vurderes det, at lovforslaget ikke har økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner eller kommuner. For folkekirken indebærer lovforslagets 2, nr. 1, at udgifter til det sagkyndige udvalgs virksomhed samt udgifter vedrørende umistelige kirkegårde afholdes af fællesfonden. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (Brug af folkekirkens kirker til ikke kirkelige formål og nedsættelse af udvalg om kirkegårde m.v.) har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Stiftsøvrighederne, biskopperne, samtlige menighedsråd, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Danmarks Kordegneforening, Danmarks Kirketjenerforening, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Organistforeningen, 3 F, Foreningen af provstisekretærer i Danmark, Dansk Diakoniråd, Kulturministeriet, Nationalmuseet, Kulturstyrelsen, Akademiraadet, Det særlige Bygningssyn, Foreningen for Kirkegårdskultur, Selskab for Kirkeret, Døvemenighederne, Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder, Indre Mission, De evangelisk- lutherske frimenigheder v/ generalsekretær Jens Ole Christensen og Kirkefondet. Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende serviceeftersyn af gravminderegistreringsordningen (med udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (Afregistrering af registrerede gravminder, anvendelse af udvælgelseskriterier indenfor større geografiske enheder m.v.)) har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.: Stiftsøvrighederne, biskopperne, samtlige menighedsråd, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Danmarks Kordegneforening, Danmarks Kirketjenerforening, Dansk Diakoniråd, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Organistforeningen, Foreningen af Provstisekretærer, 3 F, Kulturministeriet, Kulturstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Selskab for Kirkeret, Nationalmuseet, Foreningen for Kirkegårdskultur, Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder, Indre Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Missionsforening. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11 Sammenfattende skema Positive konsekvenser / mindre udgifter Negative konsekvenser / merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Administrative konsekvenser for borgere Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til nr. 1. Til 1 Ifølge gældende ret kan folkekirkens kirkebygninger alene anvendes til kirkelige formål. Kirken kan af menighedsrådet eller med dettes samtykke anvendes til andre kirkelige formål end gudstjenester og kirkelige handlinger. Til afholdelse af kirkekoncerter, opførelse af kirkespil og lignende kræves dog tillige tilladelse fra biskoppen, såfremt et mindretal i menighedsrådet forlanger dette. Ifølge gældende ret er det således udelukket at anvende en kirke til andre formål, herunder rent kulturelle formål. Det forslås, at der i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. 5 indsættes et nyt stk. 2, således at et menighedsråd med biskoppens tilladelse kan stille kirken til rådighed til brug for ikke kirkelige formål. Det er herved en betingelse for biskoppens tilladelse, at det påtænkte formål ikke strider mod kirkerummets karakter. Så længe kirken er i anvendelse som kirke, det vil sige bruges til gudstjenester og kirkelige handlinger, vil kirken være omfattet af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og dermed undtaget fra bygningsfredningslovgivningen. Den foreslåede ændring indebærer, at der åbnes for, at kirkerummet kan anvendes til andre formål end de rent kirkelige samtidig med, at kirken stadig anvendes til gudstjenester og kirkelige handlinger. Det forudsættes, at brugen af kirken til ikke kirkelige formål ikke bliver af et sådant omfang, at hovedformålet at danne rammen om menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter med kirkebygningen forsvinder. Det vil være en betingelse for biskoppens tilladelse, at en ændret anvendelse af kirken sker med respekt for kirkerummets karakter og inventar, ligesom en ændret anvendelse må respektere, at kirkens aktiviteter, som de fastlægges af menighedsrådet, må have første prioritet. Bestemmelsen giver således mulighed for, at kirken kan bruges til mødeaktiviteter, koncerter, teater og lignende. Eksemplerne er ikke udtømmende, da det det vil bero på en konkret vurdering af, hvad der faktisk kan lade sig gøre, herunder kirkens alder, kirkerummets beskaffenhed og karakteren af inventaret. Den endelige afgørelse af eventuelle tvivlsspørgsmål henhører under biskoppen. For så vidt angår kirker, der har kalkmalerier og bemaling på mur og træ, kan ændret brug og opvarmningspraksis skade malerierne på længere sigt. Ved eventuelle ændringer af inventar og opvarmning fungerer Nationalmuseet som hidtil som Stiftsøvrighedernes konsulenter. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt Til nr. 2. I følge gældende ret fastsættes betaling for brug af kirken ved særskilte kirkelige handlinger, kirkelige møder m.v. i en vedtægt, der udfærdiges af menighedsrådet og godkendes af provstiudvalget. Herudover indeholder lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. forskellige bestemmelser om brug af folkekirkens kirker, herunder om valgmenigheders adgang til at benytte kirken, om medlemmer af kristne trossamfunds adgang til brug af kirkerne samt om evangelisk-lutherske frimenigheders og andre kristne trossamfunds faste brug af kirkerne. Adgangen omfatter alene afholdelse af gudstjenester og kirkelige handlinger. Ifølge 19, stk. 2, betaler valgmenigheder for brug af kirken et beløb svarende til den merudgift til kirkens opvarmning, belysning, rengøring m.m., som valgmenighedens brug af kirken medfører. Betalingen fastsættes af provstiudvalget efter forhandling med menighedsrådet og valgmenighedens bestyrelse. Ifølge 19. stk. 3, betaler medlemmer af kristne trossamfund, evangelisk-lutherske frimenigheder og andre kristne trossamfund for brug af kirken. Betalingen fastsættes af provstiudvalget efter forhandling med menighedsrådet.

12 12 Den foreslåede ændring indebærer, at 19, stk. 3, ændres således, at der for brug af kirken efter 5, stk. 2, ydes en betaling, som fastsættes af provstiudvalget efter forhandling med menighedsrådet. Til nr. 3. Forslaget er en konsekvensændring som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i 5 i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. Til nr. 1. Til 2 I følge gældende ret fastsætter ministeren for ligestilling og kirke nærmere regler om anlæggelse, udvidelse, nedlæggelse, indhegning, indretning, beplantning og vedligeholdelse af kirkegårde samt om opførelse, ombygning, nedrivning og istandsættelse af bygninger til brug for kirken eller kirkegården, jf. lovens 9, stk. 2. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr af 22. oktober 2007 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Af bekendtgørelsens 14 fremgår det, at anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og parkeringspladser til brug for kirken eller kirkegården skal godkendes af stiftsøvrigheden. Hvis en kirke nedlægges, vil bygningen, hvis den er opført før 1536, være automatisk fredet efter 4 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Nedlægges en kirke, som er opført efter 1536, kan kirkebygningen fredes ved beslutning, jf. 3 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, hvorefter bygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som er over 50 år gamle, kan fredes. Uanset deres alder kan bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker dog fredes, når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder. En bygningsfredning kan omfatte bygningens umiddelbare omgivelser i form af blandt andet pladser, haver parkanlæg og lignende i det omfang, det er en del af en beskyttelsesværdig helhed, jf. 3, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. En kirkegård, som ligger i umiddelbar tilknytning til en kirke, kan, hvis den nedlagte kirkebygning bygningsfredes, blive omfattet af bygningsfredningen, såfremt kirkegården udgør en del af den beskyttelsesværdige helhed. Hvis kirkebygningen bygningsfredes uanset om dette sker automatisk, fordi bygningen er fra før 1536 eller ved beslutning fredes kirkegården ikke automatisk. Det kræver en særlig beslutning. Med henblik på at sikre at de kirkegårdsanlæg, som må anses for at være af uvurderlig kulturhistorisk betydning, kan sikres mod nedlæggelse, foreslås efter lovens 18 indsat 19, som indebærer, at ministeren for ligestilling og kirke skal oprette et sagkyndigt udvalg om kirkegårde. Der henvises til 19. stk. 1, i lovforslagets 2, nr. 1. Udvalget består af et medlem udpeget efter indstilling fra Akademiraadet, et medlem udpeget efter indstilling fra Det særlige Bygningssyn og et medlem udpeget efter indstilling fra Nationalmuseet samt et medlem med særlig sagkundskab om kirkegårdsanlæg. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at udvalget sekretariatsbetjenes af Ministeriet for Ligestilling og Kirke. I bestemmelsens stk. 2 foreslås det, at inden en kirkegård nedlægges, skal stiftsøvrigheden indhente en udtalelse fra udvalget. Bestemmelsen finder anvendelse for alle folkekirkens kirkegårde, der planlægges nedlagt. I bestemmelsens stk. 3 foreslås det, at det sagkyndige udvalg afgiver udtalelse på baggrund af udvalgets kategorisering af folkekirkens kirkegårde i tre grupper: 1. Umistelige kirkegårde. 2. Bevaringsværdige kirkegårde. 3. Andre kirkegårde. Det sagkyndige udvalg afgiver en udtalelse, hvor kirkegårdens bevaringsværdier beskrives. Betydningen af, at en kirkegård vurderes at være umistelig, er, at kirkegården ikke kan nedlægges, jf. bestemmelsens stk. 4. Konsekvensen heraf bliver, at kirkegården fremdeles skal vedligeholdes af kirkegårdsbestyrelsen. Dette vil også gælde, selv om kirken nedlægges. Det forudsættes, at det er et relativt beskedent antal kirkegårde stk., der vil blive vurderet som umistelige. Kriterierne for vurderingen af en kirkegård som umistelig forudsættes at ligge på et højt niveau og skal tage udgangspunkt i de kriterier, som er formuleret i Verdensarvkonventionen. Ved vurderingen af kirkegården må der således foretages en vurdering af anlæggets autenticitet, originalitet og integritet. Herudover kan indgå elementer som kirkegårdens landskabelige placering, egnens karakteristiske forhold, historie og geografi, plantebrug og havekultur, kirkegården som grøn tradition, arkitektur og stiltræk samt samspillet mellem bevaringsværdierne m.v. Ifølge forslaget kan kirkegårde, som vurderes at være ikke umistelige, kategoriseres som enten bevaringsværdige eller som andre kirkegårde. Såvel bevaringsværdige kirkegårde som andre kirkegårde kan nedlægges. En kirkegård kan således kategoriseres som bevaringsværdig, hvis det sagkyndige udvalg vurderer, at anlægget er bevaringsværdigt i sin helhed eller hvis det vurderes, at kun enkelte elementer på kirkegården er bevaringsværdige. Som nævnt kan en bevaringsværdig kirkegård nedlægges. Da afviklingen af kirkegården som oftest vil foregå over mange år, kan det sagkyndige udvalg i sin udtalelse eventuelt henstille, at der udarbejdes en plan for kirkegården, hvor driften søges forenklet, og plejeniveauet tilpasses, indtil kirkegården kan tages helt ud af brug. Hvis det sagkyndige udvalg vurderer, at der enten ikke er, eller der alene er ubetydelige bevaringsværdier på kirkegården, kategoriseres kirkegården som andre kirkegårde. Det

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde UDKAST Dok. nr. 52741 Forslag til Lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (Brug af folkekirkens kirker til ikke kirkelige

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Kærum Provsti: Assens Kommune: Assens Stift: Fyens A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. 2 Kirkegårdens drift forestås

Læs mere

V E D T Æ G T. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd

V E D T Æ G T. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd V E D T Æ G T for Bredballe kirkegård Vejle provsti, Vejle kommune i Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd

Læs mere

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift Vedtægt for Them og Brande kirkegårde i Silkeborg kommune under Silkeborg provsti i Århus Stift A Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegårdene ejes af henholdsvis Them og Brande kirker og bestyres af

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde LBK nr 1156 af 01/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 31. oktober 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 102143/16 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov

Læs mere

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde BEK nr 338 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 40133/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om folkekirkens

Læs mere

VEDTÆGT. for. Bramdrup kirkegård, Kolding provsti, (Kolding kommune), Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSE

VEDTÆGT. for. Bramdrup kirkegård, Kolding provsti, (Kolding kommune), Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSE VEDTÆGT for Bramdrup kirkegård, Kolding provsti, (Kolding kommune), Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSE Kirkegården ejes af Bramdrup kirke og bestyres af Bramdrup menighedsråd. 1. Kirkegårdens

Læs mere

VEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift

VEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift Forslag til vedtægt for kirkegård med graver Ringsted kommune.doc VEDTÆGT for X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes

Læs mere

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd.

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Munkebo Kommune: Kerteminde Provsti: Kerteminde Fyens Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd. 1 2 1. Kirkegårdens

Læs mere

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Samarbejder mellem menighedsråd m.v.) 1 I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2009,

Læs mere

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 103937/12 Fremsat den 10. oktober 2012 af

Læs mere

KIRKEGÅRDSVEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd.

KIRKEGÅRDSVEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd. KIRKEGÅRDSVEDTÆGT for Kirkegård: Ørbæk Kommune: Nyborg Provsti: Nyborg Fyens Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD 1 Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd. 2 Kirkegårdens

Læs mere

Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift

Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift Aalborg Nordre Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti Aalborg Kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Vester Hassing Kirke

Læs mere

Først tak til jer alle sammen for at I har fundet vej til Nationalmuseet denne mandag formiddag.

Først tak til jer alle sammen for at I har fundet vej til Nationalmuseet denne mandag formiddag. Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareens tale ved konferencen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug Dato: 22. april 2013 Nationalmuseet den 22. april 2012 Først tak til jer

Læs mere

VEDTÆGT. for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Brønderslev Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Ø. Brønderslev kirke

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Vinding Sogn Provsti: Vejle Kommune: Vejle Stift: Haderslev A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Ølby, Asp ogfousing kirker og bestyres af Ølby-Asp-Fousing menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Ølby, Asp ogfousing kirker og bestyres af Ølby-Asp-Fousing menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Ølby-Asp-Fousing Provsti: Struer Kommune: Struer Stift: Viborg A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegårdene ejes af Ølby, Asp ogfousing kirker og bestyres af Ølby-Asp-Fousing

Læs mere

VEDTÆGT. for. Kirkegårdene ejes af Haraldsted og Allindemagle kirker og bestyres af Haraldsted- Allindemagle menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Kirkegårdene ejes af Haraldsted og Allindemagle kirker og bestyres af Haraldsted- Allindemagle menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Haraldsted og Allindemagle Kirkegårde Kommune: Ringsted Provsti: Ringsted-Sorø Stift: Roskilde A. Kirkegårdenes bestyrelsesforhold Kirkegårdene ejes af Haraldsted og Allindemagle

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Tolstrup-Stenum- Thise Ø. Hjermitslev menighedsråd

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Tolstrup-Stenum- Thise Ø. Hjermitslev menighedsråd VEDTÆGT for Kirkegårdene i: Tolstrup Stenum Thise og Ø. Hjermitslev Provsti: Brønderslev Dronninglund Kommune: Brønderslev - Dronninglund Stift: Aalborg A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegårdene

Læs mere

Vedtægt. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

Vedtægt. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Vedtægt for Kirkegård: Draaby Kommune: Frederikssund Provsti: Frederikssund Stift: Helsingør A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af Draaby Kirke og bestyres af Gerlev-Draaby menighedsråd.

Læs mere

8. december 2015 FM 2016/xx. Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde

8. december 2015 FM 2016/xx. Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde 8. december 2015 FM 2016/xx Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde Kapitel 1 Anmeldelse af fødsler og dødsfald 1. Fødsler og dødsfald,

Læs mere

Vedtægter. for. Ballerup Sogns Kirkegårde

Vedtægter. for. Ballerup Sogns Kirkegårde Vedtægter for Ballerup Sogns Kirkegårde Indholdsfortegnelse A. Kirkegårdenes ledelse og administration.. 2 B. Erhvervelse og fornyelse af gravsteder.. 2 C. Om gravpladser 4 Fredningstiden. 4 Kistegrave

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. LBK nr 330 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25665/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om bestyrelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi 2008/1 LSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin. Fremsat den 13. november 2008 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

VEDTÆGT. for. Provsti: Kalundborg. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. Provsti: Kalundborg. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold VEDTÆGT for Kirkegård: Bregninge -Bjergsted- Alleshave Provsti: Kalundborg Kommune: Kalundborg Stift: Roskilde A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af den på stedet værende kirke og bestyres

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

VEDTÆGT. for. Provsti: Skjern. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. Provsti: Skjern. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold VEDTÆGT for Kirkegård: Vorgod Provsti: Skjern Kommune: Ringkøbing-Skjern Stift: Ribe A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Vorgod kirke og bestyres af Vorgod menighedsråd/ kirkegårdsbestyrelse.

Læs mere

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Sdr. Starup kirke og bestyres af Sdr. Starup menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Sdr. Starup kirke og bestyres af Sdr. Starup menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Sdr. Starup Kirkegård Provsti: Haderslev Provsti Kommune: Haderslev Stift: Haderslev A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Sdr. Starup kirke og bestyres af Sdr.

Læs mere

VEDTÆGT. for. Sjørring, Thorsted, Skjoldborg og Kallerup kirkegårde, Thisted provsti. Thisted kommune, Aalborg stift

VEDTÆGT. for. Sjørring, Thorsted, Skjoldborg og Kallerup kirkegårde, Thisted provsti. Thisted kommune, Aalborg stift Thisted Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Sjørring, Thorsted, Skjoldborg og Kallerup kirkegårde, Thisted provsti Thisted kommune, Aalborg stift Vedtægten er gældende på alle 4 kirkegårde, medmindre andet

Læs mere

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904. M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev

Læs mere

Vedtægt for Sønder Broby Kirkegård

Vedtægt for Sønder Broby Kirkegård 1 Vedtægt for Sønder Broby Kirkegård A: KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD 1. Kirkegården ejes af Sønder Broby Kirke og bestyres af Sønder Broby menighedsråd. 2. Kirkegårdens daglige drift varetages af den

Læs mere

Rapport. fra arbejdsgruppen vedrørende serviceeftersyn af gravminderegistreringsordningen

Rapport. fra arbejdsgruppen vedrørende serviceeftersyn af gravminderegistreringsordningen Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende serviceeftersyn af gravminderegistreringsordningen Ministeriet for Ligestilling og Kirke juni 2013 Notat Indhold 1. Indledning... 4 1.1. Kommissorium... 4 1.2. Arbejdsgruppens

Læs mere

VEDTÆGT. for. As, Klakring og Juelsminde Kirkegårde. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. As, Klakring og Juelsminde Kirkegårde. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold VEDTÆGT for As, Klakring og Juelsminde Kirkegårde Kirkegårde: As, Klakring og Juelsminde Provsti: Hedensted Kommune: Hedensted Stift: Haderslev A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegårdene ejes af

Læs mere

Landsbykirkegård. Kister: 30 års fredning. Urner: 10 års VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

Landsbykirkegård. Kister: 30 års fredning. Urner: 10 års VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold -----~ l. /. 2 Ol (j fredning. Landsbykirkegård. Kister: 30 års fredning. Urner: 10 års VEDTÆGT for Kirkegård: Kommune: Skørpinge Slagelse Provsti: Skælskør Stift: Roskilde A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 864 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Min. for Ligestilling og Kirke, j.nr. 62456/13 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Lovforslag nr. L 126 Folketinget 2010-11 Fremsat den 27. januar 2011 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Udvidet mulighed

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. VEDTÆGT for Kirkegård: Grene Provsti: Grene Kommune: Billund Stift: Ribe A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1. Kirkegården ejes af Grene kirke og bestyres af Grene menighedsråd. 2. Kirkegårdens drift

Læs mere

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted Ubemidlede betaling for gravsted Dato: 20. oktober 2014 Sagsbehandler Marjun Egholm I anledning af nogle konkrete henvendelser om begravelse af ubemidlede har Kirkeministeriet udarbejdet dette notat. 1.

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring: UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser) 1 I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

2008/1 LSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016. Fremsat den 9. oktober 2008 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag.

2008/1 LSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016. Fremsat den 9. oktober 2008 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag. 2008/1 LSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., Fremsat den 9. oktober 2008 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Udkast til Forslag. til. (Ansættelse af nyudnævnte biskopper på længerevarende åremål)

Udkast til Forslag. til. (Ansættelse af nyudnævnte biskopper på længerevarende åremål) Udkast til Forslag til Dokument nr.: 102133/11 Lov om ændring af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning og forskellige andre love (Ansættelse af nyudnævnte biskopper på længerevarende

Læs mere

Det årlige syn. Forberedelse, afvikling og udførelse

Det årlige syn. Forberedelse, afvikling og udførelse Det årlige syn Forberedelse, afvikling og udførelse Menighedsrådets opgaver og ansvar for synsarbejdet Et menighedsråd har det grundlæggende ansvar for, at sognets kirke og kirkegård samt de bygninger

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding

Udkast. Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding Udkast Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding I medfør af 4, 5, stk. 3 og 10, 3. pkt. i lov om begravelse og ligbrænding, jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 19. juni 2008, fastsættes: Kapitel 1. Anmodning

Læs mere

FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294

FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294 FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD Dokid. 150294 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Nugældende regler om valg af kirkegård... 3 2. De nugældende regler om udsmykning af gravsteder... 4 3.

Læs mere

VEDTÆGT. for. HVIDBJERG og LYNGS kirkegårde STRUER provsti, STRUER kommune VIBORG stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGT. for. HVIDBJERG og LYNGS kirkegårde STRUER provsti, STRUER kommune VIBORG stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. VEDTÆGT for HVIDBJERG og LYNGS kirkegårde STRUER provsti, STRUER kommune VIBORG stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1. Kirkegårdene ejes af Hvidbjerg og Lyngs kirker og bestyres af Hvidbjerg-Lyngs-Jegindø

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven 2012/1 LSF 183 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-801-0009 Fremsat den 13. marts 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag

Læs mere

Vedtægter for Randers Kommunale Kirkegårde

Vedtægter for Randers Kommunale Kirkegårde Vedtægter for Randers Kommunale Kirkegårde Gældende for Nordre og Østre Kirkegårde fra d. 29. april 2013 Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Dødsfald... 4 Begravelser og urnenedsættelser...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi LBK nr 331 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 12. august 2015 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25676/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vordingborg kirke og bestyres af Vordingborg menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vordingborg kirke og bestyres af Vordingborg menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Vordingborg Kommune: Vordingborg Provsti: Stege - Vordingborg Stift: Roskilde A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vordingborg kirke og bestyres af Vordingborg

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 110 Folketinget 2012-13 Fremsat den 19. december 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Økonomisk støtte til tandproteser

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland

Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 8. december 2008 J.nr. 08-801-3 Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for kirke - fælles for kirkerne i Holbæk Provsti TKSTREGULTIV for KIRKEN I For benyttelse af kirken. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en anden af ham dertil

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

2007/2 LSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Forslag. til. (Administrative lettelser på funktionærrettens område)

2007/2 LSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Forslag. til. (Administrative lettelser på funktionærrettens område) 2007/2 LSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 14. december 2007 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig

Bekendtgørelse af lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig LBK nr 725 af 15/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag.

2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. 2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Læs mere

Kirkegårdstakster. Folkekirkens kirkegårde i Odder Provsti

Kirkegårdstakster. Folkekirkens kirkegårde i Odder Provsti Kirkegårdstakster Folkekirkens kirkegårde i Odder Provsti Enhver har ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvor man bor. Man kan også blive begravet på en anden kirkegård, hvis man har et

Læs mere

Vedtægt for Odense Kommunale Kirkegårde

Vedtægt for Odense Kommunale Kirkegårde Vedtægt for Odense Kommunale Kirkegårde Gældende fra 01.02.2011 Oversigtskort over Odense Kommunale Kirkegårde. Indholdsfortegnelse Administration 3 Dødsfald 3 Kirkegårdene 4 Gravsteder 4 Gravstedsservitutter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af adoptionsloven

Forslag. Lov om ændring af adoptionsloven 2014/1 LSF 26 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag.

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag. 2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-831 Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 13 af 6. juni 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde. Kapitel 1 Anmeldelse af fødsler og dødsfald

Inatsisartutlov nr. 13 af 6. juni 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde. Kapitel 1 Anmeldelse af fødsler og dødsfald Inatsisartutlov nr. 13 af 6. juni 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde Kapitel 1 Anmeldelse af fødsler og dødsfald 1. Fødsler og dødsfald, der finder sted i Grønland eller

Læs mere

Vedtægt og takstregulativ

Vedtægt og takstregulativ Vedtægt og takstregulativ for kirke, Holbæk provsti Holbæk kommune, Roskilde stift VEDTÆGT for KIRKEN Kirkens bestyrelsesforhold Kirken, der er selvejende, bestyres af 1 Sogns menighedsråd. 2 Kirkens drift

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget 2011/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 8. december 2011 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Søren Espersen (DF), Marianne Jelved

Læs mere

Kirkegårdstakster. Folkekirkens kirkegårde i Horsens Provsti

Kirkegårdstakster. Folkekirkens kirkegårde i Horsens Provsti Kirkegårdstakster Folkekirkens kirkegårde i Horsens Provsti Enhver har ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvor man bor. Man kan også blive begravet på en anden kirkegård, hvis man har

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven)

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven) LBK nr 797 af 24/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 58818/13 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

VEDTÆGT. for. Provsti: Viborg Østre Provsti. Kirkegård: Lee / Hjorthede / Skjern. Kommune: Viborg kommune. Stift: Viborg stift

VEDTÆGT. for. Provsti: Viborg Østre Provsti. Kirkegård: Lee / Hjorthede / Skjern. Kommune: Viborg kommune. Stift: Viborg stift VEDTÆGT for Kirkegård: Lee / Hjorthede / Skjern Provsti: Viborg Østre Provsti Kommune: Viborg kommune Stift: Viborg stift A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Lee kirke og bestyres

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser) Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 27 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service

Læs mere

Afgørelse i sag om fredning af Assistens Kirkegård i Københavns Kommune

Afgørelse i sag om fredning af Assistens Kirkegård i Københavns Kommune UDEN STATUS Afgørelse i sag om fredning af Assistens Kirkegård i Københavns Kommune Natur og Miljøklagenævnets afgørelse af 6. maj 2014 Sag NMK 520 00029 Referencer: Naturbeskyttelsesloven 44, stk. 1 Natur

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

2013/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Fremsat den 24. oktober 2013 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag. til

2013/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Fremsat den 24. oktober 2013 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag. til 2013/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-400-00068 Fremsat den 24. oktober 2013 af miljøministeren (Ida Auken)

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen. Forslag. til Lov om ændring af lov om social service

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen. Forslag. til Lov om ændring af lov om social service Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 175 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Loft over egenbetaling for madservice i

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.

Læs mere

2014 Udgivet den 11. juni 2014. 10. juni 2014. Nr. 574.

2014 Udgivet den 11. juni 2014. 10. juni 2014. Nr. 574. Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 10. juni 2014. Nr. 574. Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel

Læs mere

VEDTÆGT FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KIRKEGÅRDE LEDELSE OG ADMINISTRATION

VEDTÆGT FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KIRKEGÅRDE LEDELSE OG ADMINISTRATION VEDTÆGT FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KIRKEGÅRDE LEDELSE OG ADMINISTRATION Kommunalbestyrelsens afgørelse kan indankes for Kirkeministeriet. 1 Den daglige drift samt ekspeditioner vedrørende kirkegårdene

Læs mere

Vedtægter for Agedrup Kirkegård Hjallese Provsti Odense Kommune Fyens Stift

Vedtægter for Agedrup Kirkegård Hjallese Provsti Odense Kommune Fyens Stift Vedtægter for Agedrup Kirkegård Hjallese Provsti Odense Kommune Fyens Stift 15.05.2007 Indholdsfortegnelse: Side A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 3 B. Gravsteder: Erhvervelse og fornyelse 4 Nedlæggelse

Læs mere

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde I medfør af 2, stk. 2, 3, stk. 2, 7, 9, stk. 2, 21, stk. 4, 27 og 47 a i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel

Forslag. Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel Lovforslag nr. L 58 Folketinget 2013-14 Fremsat den 31. oktober 2013 af transportministeren (Pia Olsen Dyhr) Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser)

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat

Læs mere

Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor?

Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor? Kirkegårdskonference 2015 Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor? Susanne Guldager praktiserende landskabsarkitekt mdl tidligere kirkegårdskonsulent i Roskilde Stift Nye redskaber - ny lovgivning Den

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold VEDTÆGT for Kirkegård: Vejby Kommune: Gribskov Provsti: Frederiksværk Stift: Helsingør A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Vejby kirke og bestyres af Vejby menighedsråd. 2 Kirkegårdens

Læs mere

L 17 Forslag 1 2 10. 3

L 17 Forslag 1 2 10. 3 Lovforslag nr. L 17 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 174 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af socialminister Benedikte Kiær Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr.

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. Ægteskabsloven Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. 647 af 2013-06-12 Kap. 1. Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser

Læs mere

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen)

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen) Sundheds- og Ældreministeriet Udkast Enhed: Primær sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPCHS/SSK Sagsnr.: 1507412 Dok. nr.: 1843181 Dato: 09. december 2015 Forslag til lov om ændring af lov om social

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om sommerhuse og campering m.v.

Bekendtgørelse af lov om sommerhuse og campering m.v. LBK nr 949 af 03/07/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. 029-00113 Senere ændringer til forskriften LOV nr 86 af 28/01/2014

Læs mere

2013 Udgivet den 13. juni 2013. 12. juni 2013. Nr. 601.

2013 Udgivet den 13. juni 2013. 12. juni 2013. Nr. 601. Lovtidende A 2013 Udgivet den 13. juni 2013 12. juni 2013. Nr. 601. Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

8680 RY Torsdag den 8. oktober 2015 klokken 18,30

8680 RY Torsdag den 8. oktober 2015 klokken 18,30 Dagsorden Fraværende Referat Ole Hefsgaard med anmeldt forfald 117. Godkendelse af dagsorden 118. Godkendelse af referat fra mødet den 10. september 119. Meddelelser 1. Provstiet 2. Stiftet 3. Kirkeministeriet

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug

Rapport fra arbejdsgruppen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug Rapport fra arbejdsgruppen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug Ministeriet for Ligestilling og Kirke april 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Kommissorium 2 1.2 Arbejdsgruppens

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service UDKAST Fremsat den xx af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999

Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999 Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter 8. januar 1999 Lovbekendtgørelse nr. 69 af 8. januar 1999 Herved bekendtgøres lov nr. 503 af

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning 2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere