Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave"

Transkript

1 Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen

2 Sammendrag Formålet med boksforsøg nr. 76 var at sammenligne forskellige fodertyper med hensyn til deres betydning for slagtekyllingers produktionsresultater, produktionsøkonomi og trædepudekvalitet. Forsøget omfattede kyllingefoder fremstillet af firmaerne Hedegaard Agro (PPH), Østsjællands Andel (ØA), Ewers og DLG. I skrivende stund har vi desværre ikke modtaget alle resultaterne fra analyserne af foderets næringsstofindhold. Foderblandingernes deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer udsendes derfor med månedsbrevet fra Dansk Slagtefjerkræ i januar Forsøgets resultater er beskrevet i tabel 2. Fodertypen havde ikke betydning for kyllingernes 7- dages vægt og foderoptagelse. På dag 7 var gennemsnitsvægten 162 g for alle boksene. Endvidere var vandoptagelsen pr. kg kylling og trædepudepointsummen på dag 7 signifikant højere hos de ØA fodrede kyllinger sammenlignet med resten at kyllingerne. På dag 21 vejede de kyllinger, der fik ØA foder (765 g) signifikant mindre end dem, der fik tildelt de øvrige fodertyper ( g). Med foder fra PPH blev der opnået en 21-dages vægt på 835 g. ØA foderet medførte desuden et foderforbrug på dag 21 (1,31 kg foder/kg kylling), der var signifikant højere end de øvrige foderblandinger (1,26-1,28 kg foder/kg kylling). Ved forsøgets afslutning på dag 38 blev den gennemsnitlige hvedeandel beregnet til 19 % for alle 12 bokse. På tværs af alle boksene blev der registret en dødelighed mellem 2 og 4 %. Slutvejningen viste, at kyllinger, der havde fået DLG og PPH foder, opnåede en korrigeret vægt (2169 og 2136 g), der var signifikant højere end de kyllinger, der fik foder fra ØA og Ewers (2019 og 1982 g). Foder fra DLG medførte et foderforbrug på 1,70 kg foder pr. kg kylling, hvilket var signifikant lavere end det, der blev opnået på de øvrige fodertyper (1,74 for PPH og ØA samt 1,77 for Ewers). Foder fra ØA og Ewers medførte et vandforbrug pr. kg kylling, der var signifikant højere end ved DLG og PPH. Den endelige trædepudepointsum afhang ikke af, hvilken fodertype kyllingerne fik. De anvendte fodermængder og priser ses i tabel 4 og 3. På grundlag af disse blev der beregnet en gennemsnitlig foderpris på 1,48 kr. pr. kg ØA foder samt hhv. 1,51, 1,52 og 1,53 kr. pr. kg foder fra PPH, Ewers og DLG. Forsøget viste endvidere, at DLG foderet medførte et DB-II på 1,43 kr. pr. indsat kylling. Med ØA foder blev resultatet 1,32 kr. og med PPH foder blev resultatet 1,26 kr., mens det blev 1,07 kr. med foder fra Ewers. Boksforsøg nr. 76 viste (ligesom forsøg nr. 75), at niplernes vandydelse ikke øges proportionalt med, at vandsøjlehøjden øges. Årsagen til dette er ukendt og undersøges nærmere i boksforsøg nr. 77. Indtil videre anbefales det at måle niplernes ydelse flere gange i løbet af vækstperioden, hvis man vil være sikker på, at vandniplerne yder den ønskede vandmængde. 2

3 1. Indledning 1.1. Formål Formålet med boksforsøg nr. 76 var at sammenligne forskellige fodertyper med hensyn til deres betydning for slagtekyllingers produktionsresultater, produktionsøkonomi og trædepudekvalitet. Forsøget omfattede fire typer slagtekyllingefoder fremstillet af firmaerne Hedegaard Agro (PPH), Østsjællands Andel (ØA), Ewers og DLG Baggrund I skrivende stund har vi desværre ikke modtaget alle resultaterne fra analyserne af foderets næringsstofindhold. Vi har dog valgt at udsende denne korte rapport med resultaterne vedrørende kyllingernes vækst, produktionsøkonomi og trædepudekvalitet, så brugerne hurtigst muligt kan få gavn af resultaterne. Foderblandingernes deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer udsendes med månedsbrevet fra Dansk Slagtefjerkræ i januar Materiale og metoder 2.1. Kyllingernes baggrund Boksforsøg nr. 76 blev gennemført i et kommercielt kyllingehus (hus 3) hos Henning Fynboe Madsen i perioden fra 30. september til 10. november Forsøget sluttede, da kyllingerne var 38 dage gamle. Kyllingerne blev leveret af DanHatch Randers og stammede fra en forældredyrsflok på 46 uger af linien Ross 308. Forsøget omfattede 12 bokse (á 3,59 m 2 ), der er placeret centralt i husets højre side - parallelt med sidevæggen. I hver boks blev der indsat 72 kyllinger med en gennemsnitsvægt på 43,0 g. Hver af de fire fodertyper blev afprøvet i 3 bokse. Som strøelse blev der anvendt 1 kg fint snittet hvedehalm pr. m 2. Ved indsættelsen blev der på gulvoverfladen målt en temperatur på 26 o C, på 31 o C oven på strøelsen og på 34 o C 1,5 m over kyllingerne Foderblandingerne Fra hver af de fire foderleverandører blev der anvendt 4 foderblandinger (start-, vokse-i-, vokse-iiog slutfoder). Foder fra PPH blev fremstillet i Gødstrup og foder fra DLG i Augustenborg. Foder fra ØA og Ewers går under betegnelsen Non-GMO. Færdigfoderet blev fortyndet med hel hvede, der blev høstet i 2003 og derefter opbevaret i en gastæt silo. Programmet for hvedetilsætningen ses i tabel 1. Første dag efter indsættelsen havde kyllingerne adgang til startfoder på papir. 3

4 Tabel 1 Hvedeprogram anvendt i boksforsøg nr. 76 Periode Periode Hvede % Dag Dag Hvede % Registreringer Kyllingerne blev vejet ved indsættelsen samt på dag 7, 21 og ved forsøgets slutning på dag 38. Derudover blev foder- og vandoptagelsen bestemt. Det blev tilstræbt at anvende det samme tryk i vandstrengene i alle boksene. Trykket blev øget 3 gange i løbet af vækstperioden (på dag 0, 14 og 28). Vandsøjlens højde blev målt fra den nederste kant af vandrøret til den øverste kant af indikatorkuglen. Vandniplernes ydelse blev målt for hver boks ved lodret aktivering af nippel nr. 2 (nærmest forrummet). I 30 sekunder blev niplens vandydelse opsamlet i et måleglas. For alle bokse blev antallet af døde kyllinger samt dødsdag noteret, og eventuelle døde kyllinger blev erstattet med en kylling fra huset. På dag 7, 14 og 21 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Ved slutvejningen på dag 38 blev venstre ben fra 20 tilfældige kyllinger fra hver boks forsynet med et kabel-samlebånd. Der blev anvendt én specifik farve for hver boks. På dag 40 blev disse kyllinger leveret til slagtning i en separat container. Her blev fødderne opsamlet og efterfølgende bedømt for forekomst af trædepudesvidning. Alle trædepudebedømmelserne blev udført af den samme person fra Landscentret, Fjerkræ. Bedømmelsen blev foretaget som beskrevet i bekendtgørelse nr Karakteren 0 gives til kyllinger, hvis trædepuder er helt uden misfarvning og sår. Karakteren 1 gives til trædepuder med misfarvning og overfladiske eller inaktive sår. Karakteren 2 gives til trædepuder med dybe eller meget udbredte, aktive sår. Trædepudepointsummen blev beregnet for hver boks ved at summere de opnåede karakterer og omregne summen til antal point pr. 100 fødder Statistisk analyse af data Data blev analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i programpakken SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en statistisk model med systematisk effekt af foderstofleverandør. For hver fodertype er der beregnet en gennemsnitsværdi for de undersøgte egenskaber. Analysen af trædepudetilstanden er foretaget for hvert alderstrin for sig. Der antages at være statistisk sikker forskel mellem fodertyperne, hvis sandsynligheden (p-værdi) for, at der ikke var nogen effekt af fodertype, var mindre end 0,05. 4

5 3. Resultater Resultaterne for boksforsøg nr. 76 er vist samlet i tabel 2. Nederst i tabellen ses dækningsbidraget (DB-II) pr. indsat kylling. Tabel 2 Produktionsresultater og økonomi samt trædepudepoints vist som gennemsnitsværdier for fodertyperne PPH, ØA, Ewers og DLG. Værdien p udtrykker sandsynligheden for, at der ikke var signifikant forskel mellem fodertyperne Fodertype PPH ØA Ewers DLG p-værdi Vgt. dg. 7, g/kyl ,13 Foderopt. dg. 7, g/kyl ,08 FU, dg ,856 0,920 0,902 0,875 0,07 Vandopt. dg. 7, l/kyl. 0,29 0,32 0,30 0,31 0,37 Vand/kg foder, dg. 7 2,04 2,24 2,02 2,14 0,30 Vand/kg kylling, dg. 7 1,74 a 2,06 b 1,82 a 1,87 ab 0,04 Pct. døde, dg ,4 0,0 0,5 0,0 - Trædepudepoint dg a 88 b 48 a 53 a 0,01 Vgt. dg. 21, g/kyl. 835 a 765 b 794 c 817 ac <0,01 Foderopt. dg. 21, g/kyl a 999 b 1004 bc 1034 abc 0,01 FU, dg ,28 a 1,31 b 1,26 a 1,27 a 0,01 Vandopt. dg. 21, l/kyl. 1,97 1,96 2,00 1,99 0,51 Vand/kg foder, dg. 21 1,84 a 1,96 bc 1,99 c 1,93 b <0,01 Vand/kg kylling, dg. 21 2,36 a 2,56 b 2,51 b 2,44 c <0,01 Pct. døde dg ,4 1,4 3,2 2,3 - Trædepudepoint dg ,24 Vgt. dg. 38, g 2221 a 2104 b 2067 b 2254 a <0,01 Foderopt. dg. 38, g 3710 a 3513 b 3503 b 3683 a <0,01 FU, dg ,67 a 1,67 a 1,70 a 1,63 b 0,01 Hvedeandel, % 19,3 19,1 19,1 19,1 - Vandopt. dg. 38, l/kyl. 6,2 6,2 6,1 6,3 0,41 Vand/kg foder, dg. 38 1,68 a 1,78 b 1,75 bc 1,73 ac 0,01 Vand/kg kylling, dg. 38 2,78 a 2,95 b 2,95 b 2,79 a <0,01 Pct. døde dg ,8 2,3 3,2 3,7 - Trædepudepoint dg ,29 Korrigeret vgt. dg. 38*, g 2136 a 2019 b 1982 b 2169 a <0,01 Korrigeret FU, dg. 0-38* 1,74 a 1,74 a 1,77 a 1,70 b <0,01 Gns. foderpris, kr./kg** 1,51 1,48 1,52 1,53 - DB-II/inds. kyl., kr.*** 1,26 1,32 1,07 1,43 - abc * ** *** Forskellige bogstaver i samme række viser, at de tilhørende værdier er signifikant forskellige. Korrigeret slutvægt og foderforbrug omregnet til dag 38. Omregningen er foretaget ved hjælp af formlerne fra Det Danske Fjerkræraad (med konstanterne: 668 og 2803). Korrigeret slutvægt er fratrukket et estimeret svind (85 g) som følge af faste og transport inden slagtning. Korrigeret foderforbrug beregnet ud fra foderoptagelsen korrigeret for antal døde samt den estimerede slagtevægt. Beregnet ud fra data i tabel 3 og 4. Beregnet ved en pris på dgl. kyl. = 2,06, diverse udg. = 0,50 kr./kyl, notering = 4,45 kr. /kg + tillæg for GMO-frihed = 0,06 kr./kg. Af tabel 2 fremgår det, at fodertypen ikke havde betydning for kyllingernes 7-dages vægt, der var 162 g i gennemsnitsvægt for alle boksene. Foderoptagelsen afhang heller ikke af fodertypen. Vandforbruget på dag 7 var en anelse højere i ØA boksene sammenlignet med de øvrige bokse. 5

6 Dette øgede både vandoptagelsen pr. kg kylling og trædepudepointsummen, der på dag 7 var signifikant højere hos de ØA fodrede kyllinger sammenlignet med resten at kyllingerne. På dag 21 vejede de kyllinger, der fik ØA foder (765 g) signifikant mindre end dem, der fik tildelt de øvrige fodertyper ( g). Med foder fra PPH blev der opnået en 21-dages vægt på 835 g, hvilket var signifikant højere end den vægt, der blev opnået med Ewers og ØA foder (som nævnt ovenfor). På 21. dagen medførte ØA foderet desuden et foderforbrug (1,31 kg foder/kg kylling), der var signifikant højere end det, der blev opnået ved de øvrige foderblandinger (1,26-1,28 kg foder/kg kylling). Også vand-/foderforholdet og vandforbruget pr. kg kylling var på dag 21 påvirket af, hvilken fodertype kyllingerne fik. Med foder fra ØA og Ewers blev der således opnået et vand-/foderforhold og en vandoptagelse pr. kg kylling, der var signifikant højere end med PPH og DLG foder. På dag 21 havde alle kyllingerne en særdeles tilfredsstillende trædepudekvalitet, som ikke afhang af, hvilken fodertype kyllingerne fik. Ved forsøgets afslutning på dag 38 blev den gennemsnitlige hvedeandel beregnet til 19 % for alle 12 bokse. På tværs af alle boksene blev der registret en dødelighed mellem 2 og 4 %, hvilket må anses for at være normalt. Slutvejningen viste, at kyllinger, der havde fået DLG og PPH foder, opnåede en korrigeret vægt (2169 og 2136 g), der var signifikant højere end de kyllinger, der fik foder fra ØA og Ewers (2019 og 1982 g). Foder fra DLG medførte et foderforbrug på 1,70 kg foder pr. kg kylling, hvilket var signifikant lavere end det, der blev opnået på de øvrige fodertyper (1,74 for PPH og ØA samt 1,77 for Ewers). Foder fra ØA og Ewers medførte et vandforbrug pr. kg kylling, der var signifikant højere end ved DLG og PPH. Den endelige trædepudepointsum afhang ikke af, hvilken fodertype kyllingerne fik. I tabel 2 ses det ligeledes, at der blev opnået en gennemsnitlig foderpris på 1,48 kr. pr. kg ØA foder. Til sammenligning var prisen hhv. 1,51, 1,52 og 1,53 kr. pr. kg foder fra PPH, Ewers og DLG. Den gennemsnitlige foderpris er beregnet ud fra foderpriserne fra tabel 3 og de anvendte fodermængder, der ses i tabel 4. Det økonomiske udbytte pr. kylling ses nederst i tabel 2. Det fremgår, at DLG foderet resulterede i et DB-II på 1,43 kr. pr. indsat kylling. Med ØA foder blev resultatet 1,32 kr. pr. indsat kylling, og med PPH foder blev der opnået et DB-II på 1,26 kr., mens der blev opnået 1,07 kr. med foder fra Ewers. Til beregning af dækningsbidraget er der anvendt en pris på den daggamle kylling på 2,06 kr., en udgift til varme og el m.m. på 0,50 kr. pr. kylling samt en notering på 4,45 kr. pr. kg + et tillæg på 0,06 kr. pr. kg kylling fodret med Non-GMO foder. 6

7 Tabel 3 Pris pr. fodertype oplyst af de landmænd, som leverede foder til forsøget PPH ØA* Ewers* DLG Startfoder, kr./100 kg Voksefoder I, kr./100 kg Voksefoder II, kr./100 kg Slutfoder, kr./100 kg Hvede, kr./100 kg** 186,00 182,00 162,00 158,00 90,00 179,00 168,00 160,00 157,00 90,00 193,00 183,00 161,00 161,00 90,00 189,50 179,50 164,50 161,50 90,00 * ** Foderblandinger med Non-GMO status. Den anvendte hvedepris er et gennemsnit af alle de hvedepriser, der den 3. december var indberettet til Effektivitetskontrollen for kyllinger slagtet i november Tabel 4 Gennemsnitlig mængde optaget pr. boks af hver fodertype PPH ØA Ewers DLG Startfoder, kg 16,0 16,0 16,0 16,0 Vokse-I, kg 32,0 32,0 32,0 32,0 Vokse-II, kg 126,6 117,0 117,0 126,6 Slutfoder, kg 39,07 37,83 37,94 37,13 Hvede, kg 51,0 47,94 48,0 50,0 4. Vandtryk og vandydelse I tabel 5 er niplernes vandydelse angivet som gennemsnit for hver fodertype i tre faser af vækstperioden. Det fremgår, at niplernes ydelse i løbet af vækstperioden ikke var mindre end det, der anbefales ifølge den amerikanske tommelfingerregel, der er beskrevet i rapporten fra boksforsøg nr. 75. Endvidere kan det konstateres, at der blev opnået en næsten ens vandydelse i alle boksene. Boksforsøg nr. 76 viste dog ligesom forsøg nr. 75, at niplernes ydelse ikke øges proportionalt/i takt med, at vandsøjlehøjden øges. Årsagen til dette er ukendt og undersøges nærmere i boksforsøg nr. 77. Indtil videre kan det dog anbefales at måle niplernes ydelse flere gange i løbet af vækstperioden, hvis man vil være sikker på, at vandniplerne yder den ønskede vandmængde. Tabel 5 Vandsøjlehøjde og nippelydelse vist for tre faser af vækstperioden som gennemsnit for hver fodertype Periode Dag 0-14 Dag Dag Foder Søjle, cm ml/min USA* Søjle, cm ml/min USA* Søjle, cm ml/min USA* PPH ØA Ewers DLG * Tommelfingerregel fra USA: Optimal vækst opnås, når niplerne yder 20 + (kyl. alder i uger x 7), ml/min. 5. Konklusion Boksforsøg nr. 76 medførte en korrigeret 38-dages på 2169 og 2136 g for de kyllinger, der fik foder fra DLG og PPH. Dette var signifikant højere end den vægt der blev opnået med foder fra ØA og Ewers (2019 og 1982 g). Foder fra DLG medførte et foderforbrug på 1,70 kg foder pr. kg kylling, hvilket var signifikant lavere end det, der blev opnået på de øvrige fodertyper (1,74 for PPH og ØA 7

8 samt 1,77 for Ewers). Foder fra ØA og Ewers medførte et vandforbrug pr. kg kylling, der var signifikant højere end ved DLG og PPH. Den endelige trædepudepointsum afhang ikke af, hvilken fodertype kyllingerne fik. For alle boksene var den gennemsnitlige hvedeandel på 19 % og dødeligheden lå mellem 2 og 4 %. Den gennemsnitlige foderpris blev beregnet til 1,48 kr. pr. kg for ØA samt 1,51, 1,52 og 1,53 kr. pr. kg for foder fra PPH, Ewers og DLG. Med foder fra DLG blev der opnået et DB-II på 1,43 kr. pr. indsat kylling. Med ØA foder blev resultatet 1,32 kr. og med PPH foder blev resultatet 1,26 kr., mens det blev 1,07 kr. med foder fra Ewers. Boksforsøg nr. 76 viste (ligesom forsøg nr. 75), at niplernes vandydelse ikke øges proportionalt/i takt med, at vandsøjlehøjden øges. Årsagen til dette er ukendt og undersøges nærmere i boksforsøg nr. 77. Indtil videre anbefales det at måle niplernes ydelse flere gange i løbet af vækstperioden, hvis man vil være sikker på, at vandniplerne yder den ønskede vandmængde. 6. Anerkendelser Vi siger mange tak for hjælpen til Henning Fynboe Madsen for gennemførelsen af Boksforsøg nr. 76 samt afhentning og levering af forsøgsfoderblandinger. For udlevering/levering af foder siger vi mange tak for hjælpen til: Oda Mathiesen, Rasmus Larsen og Niels Henrik Hansen. Der skal også lyde tak til Ib Brushøj og kolleger fra Danpo Års for hjælpen med at indsamle fødder fra forsøgskyllingerne. 8

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003 Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ

Læs mere

Boksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity

Boksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Boksforsøg nr. 81 Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Udført for Dansk Slagtefjerkræ September 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne

Læs mere

4. Byggeri, teknik og Miljø

4. Byggeri, teknik og Miljø 4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og

Læs mere

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3) Boksforsøg nr. 101 Sammenligning af drikkenipler (3) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Big Dutchman (top nipple orange), Ziggity og Lubing snap Udført for Dansk Slagtefjerkræ September

Læs mere

Boksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2

Boksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2 Boksforsøg nr. 82 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 2 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning

Læs mere

Boksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3

Boksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3 Boksforsøg nr. 83 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 3 Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning

Læs mere

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?

Læs mere

Boksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008

Boksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008 Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Boksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005

Boksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005 Boksforsøg nr. 84 Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ

Læs mere

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der

Læs mere

TABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI.

TABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI. TABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI. 2007 2008 2009 2010 2011 2012* Indvejet på pakkerierne, mio. kg 50,7 52,1 53,2 55,1 58,1 57,8 - heraf ikke-buræg, mio. kg 21,2 21,1 21,2 21,1 23,0 22,9

Læs mere

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst 2014 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst. Udgivet: Juni 2014 Rapporten er udarbejdet af: M.Sc.,

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

8. Nøgletal for produktionsplanlægning

8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion v/ Jørgen Møller Andersen Jeg er 45 år. Har en faglig bred uddannelse på flere landbrug i Danmark USA og England. Har driftsleder uddannelse

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

DJF rapport. Lysprogrammer til slagtekyllinger. Danmarks JordbrugsForskning. Husdyrbrug nr. 51 Oktober 2003

DJF rapport. Lysprogrammer til slagtekyllinger. Danmarks JordbrugsForskning. Husdyrbrug nr. 51 Oktober 2003 DJF rapport Husdyrbrug nr. 51 Oktober 2003 Lysprogrammer til slagtekyllinger Poul Sørensen, Jette Søholm Petersen, Janne Winther Christensen, Guosheng Su, Birte L. Nielsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013 fs0 0.-klasseprøven Matematik Maj 0 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt Jordvarme Solenergi Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Jordvarme På familien Petersens grund er et jordstykke,

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Boksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala.

Boksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala. Boksforsøg nr. 99 Linieafprøvning Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala. Ross 308 Ross 708 Hubbard Flex Udført for Dansk Slagtefjerkræ Februar

Læs mere

Producent-info 1-2014 [07.02.14]

Producent-info 1-2014 [07.02.14] 1. Danpo sænker noteringen med 1 øre/kg godkendt kylling pr. slagtedag fra søndag/mandags slagtningen d. 9./10. februar 2014 og indtil videre 2. Hudlidelser udseende mulig opståen mulig forebyggelse 3.

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen

Læs mere

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014 Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.

Læs mere

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

fs10 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6 Regulær ottekant Matematik

fs10 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6 Regulær ottekant Matematik fs10 10.-klasseprøven Matematik December 2012 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling. Notat til indsamling af elektronikaffald og farligt affald Bygge, Plan og Miljø (BPM) har gennemført et forsøg med indsamling af småt elektronik i beholdere fra ca. 90 ejendomme. Desuden er der gennemført

Læs mere

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen Grønland Matematik A Højere teknisk eksamen Onsdag den 12. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres

Læs mere

8 Nøgletal for produktionsplanlægning

8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

Lille Georgs julekalender 2010. 1. december

Lille Georgs julekalender 2010. 1. december 1. december I hver af de øverste bokse skal der skrives et af tallene 1, 2, 3,..., 9. Alle tre tal skal være forskellige. I de næste bokse skrives de tal der fremkommer ved at man lægger sammen som vist.

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.

Læs mere

Indhold. Rapport. Vision-hjælpeværktøj til udvendig kødkontrol kyllinger. Bedømmelse af billeder fra forundersøgelsen. Baggrund...

Indhold. Rapport. Vision-hjælpeværktøj til udvendig kødkontrol kyllinger. Bedømmelse af billeder fra forundersøgelsen. Baggrund... Rapport Vision-hjælpeværktøj til udvendig kødkontrol kyllinger Bedømmelse af billeder fra forundersøgelsen Chris Claudi-Magnussen 20. februar 2015 Proj.nr. 2001520 Version 1 CCM Indhold Baggrund... 2 Fremgangsmåde...

Læs mere

Stx matematik B december 2007. Delprøven med hjælpemidler

Stx matematik B december 2007. Delprøven med hjælpemidler Stx matematik B december 2007 Delprøven med hjælpemidler En besvarelse af Ib Michelsen Ikast 2012 Delprøven med hjælpemidler Opgave 6 P=0,087 d +1,113 er en funktion, der beskriver sammenhængen mellem

Læs mere

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 43 40 46 42 3 6,1 Konsumæg, berigede bure 50 46 53 48 3 5,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 62 61 65 64 3 4,5 Konsumæg, skrabeæg -

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

Producent-info 9-2014 [26.09.14]

Producent-info 9-2014 [26.09.14] 1. Reguleringen af noteringen stopper pr. slagtedag torsdag/fredag d. 25-26. september 2014 2. Opkrævning til Sikringsfonden (Gumboro og kassation) og Salmonella 3. Danpo får ny hjemmeside 4. Gumboro-situationen

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug

9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug 9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1 Antal Fjerkræbesætninger, 2006-2012 *) 2006 2008 2011 2012 Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 0 Burhøns, velfærdsberigede bure 7 15 36

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Kort om Eksponentielle Sammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.

Læs mere

Den 14. januar 2009. Taxameteranalyse

Den 14. januar 2009. Taxameteranalyse Taxameteranalyse Den 14. januar 2009 5HVXPH Analysen konkluderer, at HHX som den eneste af erhvervsskolernes større uddannelser har fået en reel forbedring af deres økonomi fra 2003 til 2009. Erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER I oldtiden regnede man med 7 underværker, hvilket var seværdigheder, som man fremhævede på grund af deres størrelse, skønhed og udseende. Kun et enkelt af disse

Læs mere

FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013

FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013 FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger

Læs mere

Danpos produktionsaftaler vedrørende slagtekyllinger

Danpos produktionsaftaler vedrørende slagtekyllinger 1 af 9 18-06-2012 14:22 Danpos produktionsaftaler vedrørende slagtekyllinger Journal nr.2:8032-1063 Rådsmødet den 23. februar 2000 1. Resumé Danpo har anmeldt en standardaftale om levering af slagtekyllinger

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

Vejledende Matematik A

Vejledende Matematik A Vejledende Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Af opgaverne 10A, 10B, 10C og 10D skal kun én opgave afleveres til bedømmelse. Hvis flere end én opgave afleveres, bedømmes

Læs mere

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010 73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød. Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf f f ( ),8 014 Karsten Juul 1 Funktion og dens graf, forskrift og definitionsmängde 11 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1): -akse

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Svinefagdyrlæge Poul-Erik Højbjerg Sdr. Lemvej 6, 6940 Lem E-mail: peh@vest-vet.dk Det skal I høre om i aften Hvor galt

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Andreas Birch, Ø-Vet Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Dias 1 Mavesår 2 Mavesår 3 Mavesår 4 Mavesår Årsmøde Ø-Vet, 26/1-2016 Institut for Produktionsdyr

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og

Læs mere