Det politisk-administrative omkostningsbegreb i klima- og energiplanlægningen. Tre forslag til forbedring.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det politisk-administrative omkostningsbegreb i klima- og energiplanlægningen. Tre forslag til forbedring."

Transkript

1 Papir til DMØR konferencen september Det politisk-administrative omkostningsbegreb i klima- og energiplanlægningen. Tre forslag til forbedring. Af Anders Chr. Hansen, Department of Environmental, Social and Spatial Change (ENSPAC), Roskilde University Contact: mobil: Indledning 90ernes strategier for bæredygtig klimapåvirkning blev først i dette årti erstattet af en strategi for en omkostningseffektiv klimapolitik. Begge ambitioner indebærer klare fremskridt i allokeringen af økonomiens ressourcer og betinger gensidigt hinanden i det længere perspektiv. Imidlertid blev den omkostningseffektive klimapolitik udmøntet i en udstrakt brug af Kyoto-aftalens fleksible mekanismer og meget lidt omstilling af det danske energiforbrug i retning af en bæredygtig klimapåvirkning. Finansministeriet, Miljøministeriet et al. (2003) leverede de økonomiske vurderinger, der dannede baggrund for denne prioritering. Vurderingen var, at der kun var tre typer af offentlige indgreb, der kunne konkurrere omkostningsmæssigt med køb af udslipstilladelser eller kreditter i andre lande. Det var en øget brug af varmepumper, elbesparelser og strammere krav til bygningers energiforbrug. Det bemærkedes også at køb af udslipstilladelser og -kreditter i andre lande, for så vidt kunne dække hele Danmarks forpligtelse. Omkostningsberegningerne blev udført på grundlag af et sæt af politisk-administrativt foreskrevne retningslinjer for beregningen af disse omkostninger. Det er nødvendigt med sådan et sæt af retningslinjer for at sikre konsistens i de mange omkostnings- og fordelsanalyser, der danner grundlag for politiske beslutninger. Der er således udstukket standardforudsætninger med hensyn til oliepris, diskonteringsrente, forvridningseffekter, CO2-kvotepriser med mere, som skal anvendes i udarbejdelsen af denne type beslutningsgrundlag. 1

2 De fleste af de forudsætninger, der blev foreskrevet i 2003 har imidlertid siden vist sig ret tvivlsomme og i nogle tilfælde meget forkerte. Principperne for dem gælder dog stadig og der er god grund til at tage dem op til overvejelse igen. Problemstillingen har været rejst ved flere lejligheder i debatten op til den energiaftale, der blev indgået i begyndelsen af 2008, bl.a. af Andersen (2007). I dette papir sættes fokus på tre af de centrale beregningsforskrifter, nemlig olieprisen, diskonteringsrenten og skatteforvridningstabet. Olieprisen Verdensmarkedsprisen på olie er helt central i spørgsmålet om vedvarende energis økonomi i forhold til fossil energi, fordi prisen på naturgas og i vidt omfang også kul bestemmes af olieprisen (se fx Hansen (2007)). Det interessante økonomiske spørgsmål om vedvarende energi er jo, om det er billigere eller dyrere end fossil energi og det gør en forskel om prisen på en tønde råolie er 11 dollars som i 1999, 100 dollars som omkring årsskiftet eller et eller andet sted imellem 100 og 200 dollars, som det af stadigt flere spås for de kommende år. Naturgas og olie er meget nære substitutter i el- og varmeproduktion og i stigende grad også som transportbrændstof. Desuden er naturgasproduktion ofte et biprodukt ved olieproduktion og det er således svært at sige, hvad det egentlig koster. Derfor er det almindeligt i hvert fald i Europa at prisen i naturgaskontrakter fastsættes i forhold til olieprisen. Ofte er det spotmarkedsprisen for olie af Brent kvalitet (Nordsøolie) eller den tilsvarende høje WTI kvalitet fra Texas, der anvendes som referencepris. Det har ført til et meget tæt forhold imellem den internationale olie pris og den internationale naturgaspris. Igennem de seneste par årtier har den internationale naturgaspris, der er relevant for det Europæiske marked ligget meget tæt på 82% af det foregående års pris på olie af Brent kvalitet (begge per energienhed, fx GJ). For dokumentation henvises til Hansen (2007). Stenkul er lidt vanskeligere at håndtere og navnlig at transportere, så de er ikke kun substituerbare med olie og gas i store anlæg som kraftværker. Til gengæld betyder netop transporten så meget desto mere meget for kulprisen. Omkring 80% af Danmarks kulimport i 2006 kom fra Sydafrika, Rusland, Colombia, Indonesien og Australien. Der er langt, så transportomkostningerne kan godt udgøre langt over halvdelen af prisen leveret til et dansk værk. Og transportomkostningerne fragtraterne - bestemmes i høj grad af det 2

3 brændstof, skibene må bruge for at transportere kullene den lange vej 1. Mere herom kan findes i Hansen (2007). Således er der en snæver sammenhæng imellem olieprisen og prisen på andet fossilt brændsel. For kul dog ikke nødvendigvis på kort sigt 2. Da langt det meste af Danmarks energiforbrug er baseret på fossil energi, er olieprisen således helt afgørende for de langsigtede omkostninger ved alternative energiløsninger. Centraladministrationen og især Finansministeriet foreskriver for den fremtidige oliepris at man anvender olieprisen i det referencescenarium, der fremgår af International Energy Agency s (IEA) årlige World Energy Outlook (WEO). Den anvendes i makroøkonomiske fremskrivninger og konsekvensberegninger, omkostningsvurdering af forskellige energiog klimapolitiske tiltag og andre analyser, hvor energipriserne spiller en rolle. Det har imidlertid vist sig at være en temmelig dårlig forskrift, for WEOs referencescenarier har vist sig systematisk at undervurdere den fremtidige oliepris. I nedenstående figur sammenholdes den faktiske pris med den af IEA forudsatte pris. 1 Fragtraterne bestemmes dog på kort sigt også af meget andet end olieprisen, ikke mindst efterspørgslen efter anden tør-bulk fragt, som eksempelvis jernmalm, der i vidt omfang deler fragtkapacitet med kul. 2 På de internationale markeder kan man også på grund af tilsvarende substitutionseffekter og energiomkostninger i produktionen iagttage en vis samvariation imellem olieprisen og prisen på biomasse, der anvendes til produktion af biobrændstof. 3

4 Figur 1. Faktisk og forudsat oliepris i IEAs World Energy Outlook US dollars med 2005-købekraft. Kilde: Diverse udgaver af IEA World Energy Outlook, International Energy Agency (IEA) (2008a) og OECD (2008). Figur 1 viser, at IEA systematisk har undervurderet den fremtidige oliepris. I hver eneste rapport siden år 2000 har man forudsat at den fremtidige oliepris ville blive omtrent som i det foregående år med et forbigående dyk nogle år ude i fremtiden. Dykket er et resultat af de ekstra investeringer i olieudvinding, som den uforudsete stigning i olieprisen fremkalder og som i sin tur vil bringe mere olie online. Man har ganske vist opjusteret dette referencescenarium år for år, efterhånden som man så sig overhalet af virkeligheden, men man har holdt fast i en forudsætning om at olieprisen nok ville være lavere i fremtiden. 4

5 Det er ikke fordi IEAs analytikere er dårlige på deres felt det er faktisk nogle af verdens bedste -, men fordi der slet ikke er tale om det, som de danske ministerier tror, nemlig forudsigelser af den mest sandsynlige oliepris. Det fastslår IEA gang på gang i sine rapporter. Der er kun tale om et referencescenarium, eller som man kalder det i de danske modelmiljøer, en maskinfremskrivning. En sådan skal ikke forudsige noget, men blot producere et sæt af tidsserier, der er indbyrdes konsistente. Det er nemlig nok til at man kan beregne nogenlunde, hvor meget fremtidige ændringer i udbud, efterspørgsel og teknologiforudsætninger vil betyde. I den seneste WEO skriver IEA: The assumed trajectories of international prices,, reflect our judgment of the prices that will be needed to generate sufficient investment in supply to meet projected demand over the Outlook period, taking account of market conditions. They should not be interpreted as forecasts. (IEA 2007; 63). Prisforudsætningerne bygger altså i alt væsentligt på antagelser om en udbudselasticitet, som har vist sig at være forkert. IEA har åbenbart også hele tiden været meget usikker på denne udbudselasticitet, idet man i WEO efter WEO understreger, at der kun er tale om forudsætninger, ikke prognoser. Blandt de forhold, som man ikke har kunnet tage højde for eller har fejlvurderet, er ifølge WEO 2007 styrken af OPEC-landenes sammenhold, styrken i den energiefterspørgsel, der følger af væksten i især USA, Kina og Indien og det pauvre resultat af de øgede investeringer i et øget olieudbud, som faktisk er foretaget i de senere år. Hertil kommer at man ikke har nogen chance for at forudsige geopolitiske og sociale konflikter, som afbryder eller truer med at afbryde strømmen af olie fra visse kilder. Figuren nedenfor viser nogle af de vigtigste af disse forstyrrelser, som bevisligt har reduceret den daglige olieproduktion med mindst 1,5 tønder olie om dagen over de seneste tre årtier. 5

6 30 25 OECD North America OECD Pacific NON-OECD EUROPE AFRICA ASIA OECD Europe LATIN AMERICA FORMER USSR MIDDLE EAST CHINA (incl. HK) Iraq oil export suspension Million barrels per day (mb/d) Arab-Israel war and arab oil embargo Six day war (1967) Iranian revolution Iraq-Iran war Iraq invasion of Kuwait Iraq war Hurricanes Katrina and Rita Venezuela strike Figur 2. Verdens olieproduktion og de større afbrydelser af olieproduktionen (>1,5 mb/d) Kilde: International Energy Agency (IEA) (2008b) og International Energy Agency (IEA) (2007). De afbrydelser af oliestrømmen, der er vist på figur 2 har alle reduceret produktionen med mindst 1,5 millioner tønder om dagen i kortere eller længere tid. Der har været mange flere hændelser med mindre virkning og denne type afbrydelser - eller risikoen for at de vil indtræffe - fører til spekulation og prisstigninger på markedet, et fænomæn, der går under betegnelsen krigsrenten. Den kan være af varierende størrelse og man kan ikke præcist kvantificere den. Krigsrenten er således en kendsgerning, men den kan ikke rigtig modelleres med nogen form for sikkerhed. At den ikke kan modelleres, er imidlertid ikke en gyldig grund til at se bort fra den. Det ville indebære en forudsætning om at de næste årtier vil være fuldstændigt uden den type af konflikter, som med jævne mellemrum har truet forsyningssikkerheden i de forgangne årtier. Når man anvender WEOforudsætningerne som planlægningsgrundlag, kommer man til implicit at forudsætte dette. Hertil kommer, at OPEC-landene vil nå deres maksimale produktion på et eller andet tidspunkt. Toppunktet i olieudvindingen er allerede passeret i olielandene udenfor OPEC herunder Danmark og det nye udbud, der kommer online, kan kun lige netop erstatte faldet i olieproduktionen fra landene udenfor OPEC. Man ved ikke hvornår det sker i 6

7 OPEC, men man regner med, at det vil blive et plateau snarere end en spids tinde på olieproduktionskurven. I IEA har man hidtil regnet med, at det først bliver efter 2030, men har ikke udelukket at det kunne blive før og at det kan resultere meget høje oliepriser: It is certainly possible that decline rates will increase in the coming years, as the average age of the world s existing supergiant and giant fields increases and it becomes harder to maintain production levels. Given the very low short-term price elasticities of demand and supply and the modest 3 mb/d of spare capacity available today, any shortfall in net capacity growth could result in a sharp escalation in prices. (International Energy Agency (IEA)(2007) s. 85.) Selv når den nuværende svage vækst i olieudbuddet hører op, er der ingen tvivl om at verdens samlede efterspørgsel, vil fortsætte med at stige. Omkring 97% af Verdens motoriserede transport er drevet af olie og sådan har det været i et århundrede. Og transporten er en kerneaktivitet i økonomisk vækst og udvikling. Den økonomiske nulvækst i USA og Europa, som midt i 2008 har medført en nulvækst i olieefterspørgslen og dermed en pause i olieprisstigningerne, kan ganske vist brede sig og resultere i recession i Indien og Kina, hvis det økonomisk-politiske svar på den er tilstrækkeligt ugennemtænkt. I så tilfælde kan vi få meget lavere priser i en periode, men kun indtil væksten kommer i gang igen. Der kan også komme en ketchup-effekt i olieforsyningen, hvis de mange investeringer i olieudvinding (inklusive ukonventionel og syntetisk olie samt biobrændstof) pludselig resulterer i at meget olie kommer online på en gang. Eller hvis der opnås en eller anden form for stabilitet i Irak og/eller Centralasien, der muliggør en betydelig forøgelse af produktionen fra disse kilder. Ketchup-effekter er imidlertid også tidsbegrænsede. Fremtidige oliepriser på dollars per tønde er bestemt ikke urealistiske men den gældende forskrift befinder sig i en helt anden Verden. Energiministeriet, Skatteministeriet et al. (2007) forudsatte i februar 2007 en fremtidig oliepris på 50 dollars per tønde baseret på IEAs 2006-forudsætninger. Som det fremgår af figur 2 ovenfor har IEA igen i 2007 sat prisen op med 10 dollars. Derfor anvender Energistyrelsen (2008) nu en forudsætning om at olieprisen i 2008 er på ca. 60 dollars per tønde faldende til 57 dollars i 2015 hvorefter den stiger igen til 62 dollars frem til Selv følsomhedsanalyser med de værst tænkelige stigninger i oliepriserne holder sig gerne under de 100 dollars. Et så optimistisk grundlag risikerer selvsagt at føre til betydelige fejlinvesteringer og underinvestering i energibesparelser og vedvarende energi. Problemet er ikke blot at analyser og planer som eksempelvis energi- og klimaplaner og makroøkonomiske 7

8 fremskrivninger ikke kommer til at holde stik. Hvis beslutningsgrundlag spiller nogen rolle for beslutningerne, kan det føre til betydelige økonomiske tab for samfundet og den enkelte borger. Ved at planlægge på grundlag af en oliepris under 100 dollars, uden så meget som at overveje, hvad der vil ske under oliepriser, som vi kender dem i dag, vil man således utilsigtet komme til at binde borgerne til en energiregning, der let kan vise sig meget større end nødvendigt. Lad os tage et eksempel. For et 150 kvm hus, består valget imellem et hus i lavenergiklasse 1 ( passivhus ) og et almindeligt hus i en varmebesparelse svarende til 5 l olie per kvm. eller 750 l om året. Med en forbrugerpris på 10 kr/l bliver det 7500 kr om året svarende til en nutidsværdi på godt kr med 3% realrente. For en ekstrapris på 1000 kr per kvm skulle man sagtens kunne få et hus i lavenergiklasse 1, men det kræver at man kan stole på at merudgiften virkelig medfører den lovede besparelse, at man har forventninger om høje oliepriser og at man kan foretage dette regnestykke. Hvis man faktisk kan foretage regnestykket, men lader sig overbevise om at olien i fremtiden kun vil koste 5-6 kr/l, vælger man måske lavenergi-løsningen fra. Dermed binder man bygningsmassen til et unødigt dyrt og forurenende energiforbrug i årtier. Birch & Krogboe (2003) foretog for energistyrelsen en vurdering af de økonomiske energibesparelsespotentialer i industri, offentlig service og husholdninger. Ud af i alt 427 TJ kunne de 66 TJ spares væk uden netto-omkostninger allerede ved en oliepris på DKK/GJ (svarede med den tids valutakurs omtrent til USD/bbl). Herudover kunne yderligere 111 TJ spares væk ved en oliepris på det dobbelte (altså det prisniveau, vi kender i 2008). Det siger noget om, hvor meget en systematisk undervurdering af den fremtidige oliepris kan komme til at koste borgerne såfremt den lægges til grund for investeringsbeslutninger. Med denne systematiske fejlvurdering af olieprisen, må man gå ud fra at den, hvor den spiller en rolle i beslutninger om energirelevante investeringer, fører den til for små investeringer i energibesparelser og vedvarende energi selv om de ville have været billigere end de energiløsninger baseret på fossil energi, som er blevet foretaget og som låser de pågældende energiforbrugere fast i et bestemt energiforbrug i hele investeringens levetid. Dermed kommer den politisk-administrativt foreskrevne forudsætning til at få den stik modsatte konsekvens end den tilsigtede: Den påfører borgerne ikke alene en unødvendig miljøbelastning og olie- og gasafhængighed, men også unødvendige energiomkostninger. 8

9 Danmark er ganske vist stadig nettoeksportør af olie og vil således alligevel vinde indkomst ved høje oliepriser, men produktionen går som nævnt ned ad bakke og efter 10 års tid vil Danmark igen være nettoimportør, hvis der ikke gøres nye fund eller udvikles væsentlig bedre udvindingsteknologi. 10 år er ikke lang tid i energiplanlægning. Som olie- og gasland skulle man vel egentlig forvente at Danmark kunne afse analytiske ressourcer til at foretage sin egen bedømmelse af udsigterne for oliemarkedet i stedet for ukritisk at basere al planlægning på IEAs forudsætninger - som IEA ikke engang vil kalde de mest sandsynlige. Netop den betydelige kapacitet indenfor økonomi, energi og miljø, der nu er samlet i de økonomiske råds sekretariater kunne være et oplagt sted at opbygge en sådan uafhængig ekspertise. Diskonteringsrente En anden faktor, der betyder meget for omkostningerne ved energi- og klimarelaterede investeringer er diskonteringsrenten. Den er nødvendig for at kunne sammenligne nutidige og fremtidige omkostninger og fordele ved investeringer og det opbyder et særligt problem når de finansieres af skatter, for hvilken rente skal vi tage når vi kollektivt låner af selv? Finansministeriet insisterer på, at offentlige investeringer skal kunne bære en real forrentning på 6 procent, men det er vanskeligt at finde økonomiske begrundelser for en så høj diskonteringsrente. De to økonomiske rationaler bag diskontering er som bekendt, at vi er tilbøjelige til at foretrække fremskyndet frem for udskudt forbrug og at vi foretrækker en forrentning af vores kapital, som ikke er mindre end den forrentning, vi alternativt kunne opnå. Rationalerne kategoriseres ofte som social og markeds- eller preskriptiv og deskriptiv diskonteringsrente, men her vil vi kalde det for forbruger- og investorperspektivet. Begge er velkendte på individuelt niveau og kan ophøjes til et statsligt eller kollektivt niveau, men ikke uden modifikationer. Den statslige eller kollektive forbruger behøver ikke at kopiere den irrationelle diskontering 3, som er evident blandt individuelle forbrugere. De er ofte villige til at betale 20% og mere for et forbrugslån til at finansiere impulskøb og de undlader ofte at spare op til deres alderdom, med mindre de tvinges til det over skatten eller over mere eller mindre 3 Begrebet irrationel diskontering skyldes Pigou (1950), som brugte den til at karakterisere folks uøkonomiske kortsigtethed og den politiske praksis med at ophøje denne til princip for statens økonomiske dispositioner med store forsømmelser i langsigtede investeringer i bl.a. infrastruktur til følge. 9

10 pånødte pensionsordninger. Den statslige eller kollektive forbruger kan følge de samme rationaler, som den individuelle forbruger, men på et mere oplyst og afklaret grundlag. Staten har ingen grund til at overtage den tankeløshed og kortsigtethed, der præger mange forbrugeres valg. Forbrugerrationalet for at tillægge fremtidigt forbrug mindre vægt, bygger dels på, at udsigten til højere indkomst i fremtiden gør et givet forbrug mere værd nu end i fremtiden (nyttediskontering) og dels på, at man på grund af dødsfald eller andet kan blive afskåret fra at forbruge i fremtiden (ren tidspræference, utålmodighed). Det er meget omdiskuteret om det er etisk forsvarligt at bruge det sidste argument på statsligt niveau, især når der er tale om allokering af forbrug over tidsmæssigt adskilte generationer, for i det tilfælde bliver allokeringen jo til fordeling. Det første argument kan derimod uden videre overføres til det statslige niveau og det binder diskonteringsrenten til et sted i nærheden af den forventede økonomiske vækst, afhængigt af nytteelasticiteten ved et større forbrug. Med udsigt til fremtidig økonomisk vækst i Danmark på % vil det således være meget vanskeligt at argumentere for en diskonteringsrente på 6%. Investorrationalets empiriske grundlag er den forrentning, som man kan få ved en risikofri anbringelse af et tilsvarende beløb. Derfor bruges i reglen den reale forrentning af relativt sikre statsobligationer eller realkreditobligationer som empirisk grundlag. Her kan man kun komme i nærheden af en 6% forrentning, hvis man medregner den historisk set enestående periode i 1980erne, hvor en meget stram pengepolitik i OECD-landene tvang renterne op i et skyhøjt niveau. Den periode var en meget speciel periode i historien og man kan selvfølgelig ikke helt udelukke at den vil gentage sig, men penge- og valutainstitutionerne i USA og Europa er i hvert fald indrettet med den hensigt at undgå gentagelser. Det hævdes af og til at man i stedet for burde basere diskonteringsrenten på det reale afkast af aktier, som i reglen er nogle procentpoints højere end den reale obligationsrente. Her bør man dog være opmærksom på, at dette ekstra-afkast dårligt kan betegnes som et resultat af den finansielle kapital, der er investeret i foretagendet, men snarere af ledelsesmæssig dygtighed, innovationsevne og organisationsevne, evne til at opnå privilereget markedsadgang og skattebegundstigelser osv. Der er en risiko forbundet med om man tiltror en virksomhed disse evner, når man køber dens aktier og denne risiko skal belønnes for at nogen vil tage den. Finansministeriets diskonteringsrente på 6% er også langt højere end den diskonteringsrente, som tilsvarende autoriteter foreskriver i andre europæiske lande. I 10

11 Norge regner Det Kongelige Finansdepartement (Norway)(2005) med 4% og i Sverige ligeså. Det gør Commissariat général du Plan (2005) i Frankrig også. I UK regner Her Majesty's Treasury (2004) med 3½%. Det tyske Bundesministerium der Finanzen (2007) satte kalkulationsrenten ned fra 3,5% for 2005 til 2,9% for Det vedrører mest administrative aktiviteter, mens infrastrukturinvesteringer fortrinsvis sorterer under Bundesministerium für Verkehr (2003), som ikke mener, at man skal regne med mere end 3% - den tyske økonomis forventede produktivetsvækstrate. En ny vejledning fra Europa- Kommissionen (European Commission - Directorate General Regional Policy (2008)) anbefaler samfundsmæssige diskonteringsrenter på 2,8-4,1% for de gamle EU-lande (3,5% for Danmark) og 5,3-8,1% for de nye, som har højere vækstrater og alternativafkast. Disse diskonteringsrenter anbefales for projekter, der finansieres af EU's social- og samhørighedsfonde. Energistyrelsen og miljøministeriet har også anbefalet i det mindste at lave følsomhedsanalyser med en diskonteringsrente på 3%. Det Økonomiske Råd har igennem de seneste 10 år set på mange typer af langsigtede investeringer i eksempelvis miljø, energi og uddannelse og har i den forbindelse brugt diskonteringsrenter på 3% (Det Økonomiske (2006,(2007,(2008)) og 4% (Det Økonomiske (1999)) procent. Ved beregninger af økonomien i 90'ernes energiinvesteringer viste rådet endvidere, at man kan få Danmarks vindmøllesucces til at se ud som en dundrende økonomisk fiasko, hvis man hæver diskonteringsrenten til Finansministeriets 6% (Det Økonomiske (2002)). I flere af de ovennævnte lande har diskonteringsrenten tidligere været på højde med eller højere den danske, ikke mindst under indtryk af den historisk enestående højrenteperiode i 80erne. De har dog alle sat den ned til et niveau på 3-4%. Når det ikke er sket i Danmark, kan det medvirke til, at der bliver investeret for lidt i den mere langsigtede omstilling og udvikling af økonomien. Det vil i så fald ikke være penge, der er sparet, men forsømmelser, som landet kommer til at bøde for senere, som tilfældet er med de manglende investeringer i jernbanenettet i de senere år. Flere af landene har desuden taget hånd om det problem, at der på den ene side igennem længere tid har været konsensus om at tage hensyn til vilkårene for fremtidige generationer mens man på den anden side anvender en eksponentiel diskonteringsrente, som afhængigt af niveau afskærer fremtidige generationer fra at tælle med i regnestykket. Med Finansministeriets 6% bliver nutidsværdien af et beløb om 100 år kun 3 promille af beløbet, så det i praksis ikke kommer til at tælle med. Allerede efter 51 år, er 11

12 nutidsværdien kun 5%. En diskonteringsrente på 3% reducerer problemet, men løser det ikke, idet nutidsværdien af et beløb om 100 år i så fald er 5%. Nyere økonomisk forskning viser imidlertid at der er gode statistiske argumenter for at arbejde med en diskonteringsrente, som er faldende når horisonten forlænges ud over den fremtid på år, som vi almindeligvis opererer indenfor i investeringsbeslutninger. Weitzman (1998) hæfter sig ved at vi jo ikke kan vide om den gennemsnitlige økonomiske vækst og dermed det gennemsnitlige økonomiske afkast af en investering kan holde sig på det niveau på omkring et par procent, der kendes i dag. Navnlig når man arbejder med en tidshorisont, der er længere end den, vi kender fra realkreditlån. Når man tager højde for denne usikkerhed om den fremtidige vækst betyder det, at den sikkerhedsækvivalente diskonteringsfaktor og den deraf følgende diskonteringsrente nødvendigvis må være faldende i den fjernere fremtid. Den diskonteringsrente, der afledes af den forventede værdi af flere mulige diskonteringsfaktorer er simpelthen en anden end den forventede værdi af de til diskonteringsfaktorerne svarende forskellige diskonteringsrenter. Man skelner typisk imellem eksponentiel diskontering, som er diskontering med en konstant diskonteringsrente og hyperbolsk 4 diskontering, som er diskontering med en faldende diskonteringsrente. Spørgsmålet er så, hvordan denne usikkerhed skal kvantificeres. Weitzman (2001) selv foretrækker at spørge de eneste, der kan have en kvalificeret mening om det fremtidige alternativafkast og den fremtidige økonomiske vækst, nemlig et repræsentativt udsnit af verdens økonomer. På den baggrund når han frem til en gamma-diskonteringsrente, der starter med 4%, men falder over tid. Newell and Pizer (2003,(2004)) bruger i stedet meget lange historiske serier for obligationsrenter til at kvantificere usikkerheden og beregne den sikkerhedsækvivalente diskonteringsrente for USA. Resultatet ligger imidlertid ikke så langt fra Weitzmans. Man kan også anlægge et mere nutidigt perspektiv som Li and Lofgren (2000) gør ved at sammenveje utilitaristiske og naturbevarelses-prioriteringer. Her Majesty's Treasury (2004) løste problemet ved at lade diskonteringsrenten være konstant 3,5% for tidshorisonter op til 30 år for derefter at lade den falde til 1% over et længere tidsrum. Commissariat général du Plan (2005) anbefaler en diskonteringsrente, som er 4% i de første 40 år og 2% herefter. Finansdepartementet (2005) er skeptisk overfor 4 Det direkte modstykke til eksponentiel diskontering er naturligvis logaritmisk diskontering, men det er kun en ud af flere mulige former for hyperbolsk diskontering. Den har især Heal (1998) arbejdet meget med. 12

13 anvendelsen af flere forskellige diskonteringsrente og påpeger at de store værdier, som har betydning for fremtidige generationer f.eks. biodiversitet - alligevel ikke kan opgøres i penge, hvorfor det økonomiske spørgsmål, der skal analyseres snarere bliver at vurdere omkostningseffektive planer i den nærmere fremtid for at bevare eller genskabe en vis biodiversitet. I økonomiens hovedstrøm forekommer hyppigt en afvisende indstilling til anvendelsen af hyperbolsk diskontering i samfundsøkonomiske omkostningsanalyser. Using a discount rate that depends on the period over which the analysis is being conducted is not without problems. For one thing, it leads to time-inconsistent decisions: plans that people will not follow if given the opportunity to reconsider their actions. This property of hyperbolic discounting functions makes many people uneasy about their use in benefit cost analysis. (Portney and J.P. Weyant (1999)). Der er imidlertid slet ikke nogen grund til denne nervøsitet. Hansen (2006) viser, at netop fordi samfundsøkonomiske omkostningsanalyser omhandler planer, der hænger sammen over tid, vil forholdet imellem fordele og omkostninger ved at færdiggøre et projekt stige, efterhånden som projektet skrider frem. Uanset om diskonteringsrenten er faldende eller konstant. Man kan forestille sig at man bygger en bro med 10 fag over en lang periode. Fordelene ved at færdiggøre det 10. fag, når man allerede har bygget de 9 første, er så store, at der ikke er nogen grund til at være nervøs for, at man vil nøjes med de 9 fag, selv om den øjeblikkelige diskonteringsrente skulle være lavere end man regnede med, da projektet gik i gang. Finansministeriets har over for Folketinget begrundet en meget høj diskonteringsrente for investeringer i vedvarende energi med, at vindmøller og lignende er meget risikable investeringer. En større risiko kræver et risikotillæg til renten, mener man. Det ville imidlertid kræve en nøjere risikovurdering. Hvis man med fordel skal anvende en risikojusteret diskonteringsrente, må risikoen være af en karakter, der fører til en risiko for et eksponentielt voksende tab over tid ligesom diskonteringsfaktoren. Det er vanskeligt at se at det skulle være tilfældet ved risici ved eksempelvis havmølleparker. Man kan for eksempel være tryg ved at el ikke går af mode. Havmøller er ganske vist stadig et nyt koncept, hvor meget kan gå galt i indkøringsfasen. Men når først en havmøllepark er kørt ind, kan man næppe påstå at der er stor usikkerhed om driften. Den vigtigste risiko består vel i, at elprisen vil falde på grund af en accelereret udbygning af kernekraft og vind/bølgekraft i Nordeuropa. Der er jo tale om politisk besluttede udbygninger, der ikke nødvendigvis er internationalt koordinerede. Selvom lave elpriser nok er en risiko for investorer i havmølleparker, er de imidlertid nærmest det modsatte for 13

14 resten af økonomien. For den danske økonomi vil en sådan rigelighed af el blot betyde, at vi kan accelerere elektrificeringen af ikke bare jernbane-, men også vejtransporten. Derved kan vi også hurtigere frigøre os fra usikkerheden omkring forsyning af og priser på fossil energi. Derfor er der gode grunde for samfundet til at overtage investorernes risiko for lave elpriser og i så fald er der ingen grund til regne med, at der er tale om særlig risikable investeringer. Og det er jo sådan set også det, man gør ved at garantere en afregningspris i de første 12 år. Man kunne måske endda med fordel forlænge afregningsprisen til en længere periode og derved få en meget lavere afregningspris i den første halvdel af møllernes liv. Skatte- og subsidieforvridningstab Finansministeriet foreskriver at man beregner et tillæg på 20% af projektets nettoudgifter, dvs. de udgifter, der skal dækkes af staten. Begrundelsen er at staten skal dække dem ved at opkræve skatter og at skatterne forvrider priserne i økonomien (Finansministeriet (1999)). Der angives imidlertid ikke nogen særlig grund til at det skulle være 20%. Der refereres en anbefaling, som en norsk kommission gav vedrørende spørgsmålet i 1997 (Norges Offentlige Utretninger (1997,(1998)). De empiriske analyser viste sig imidlertid at nå til meget forskellige resultater vedrørende et generelt skatteforvridningstab 5 spændende fra -20% til +67%. Beregningerne viste sig at være særdeles følsomme overfor parametervalg, ikke mindst for arbejdsudbuddet p.g.a. det velkendte problem med den bagudbøjede udbudskurve. Kommissionen havde imidlertid blandt andet fået i opdrag at se på afvejningen imellem brugerfinansiering (som eksempelvis bompenge) og generel finansiering over offentlige budgetter og måtte derfor komme med et bud på forvridningstabet, som så blev 20%. Disse 20% er omkostningerne ved at finansiere ved en proportional forhøjelse af alle skatter frem for en kopskat. Kommissionen peger desuden på at man ved opgørelse af belastningen af den generelle offentlige finansiering må huske at medregne de skatteindtægter, der følger af eksempelvis infrastrukturinvesteringer, der bidrager til vækst. 6 Det er ikke kun nettofinansieringsbehovet som der er argumenter for at koble sammen med indkomstskat men også afgifter på energiforbrug og emissioner af miljøskadelige stoffer, der tildeles et forvridningstab i de politisk-administrative beregningsforskrifter. 5 Omtales ofte også som excess burden, marginal cost of funds (MCF) eller deadweight loss. 6 Man kunne tilføje at investeringer, der bidrager til at gøre ejendommene i et område mere værd som hjemsted for boliger eller erhverv bør behandles på samme måde. 14

15 Forbruget vrides bort fra de afgiftsbelagte varer, hvilket antages i sig selv at medføre et velfærdstab. Dermed forudsættes imidlertid at forbruget i udgangspunktet var en del af en efficient allokering og det er svært at se hvorfor man skulle forudsætte det. Teoretisk har dette forhold været kendt længe i form af en skelnen imellem first-best og second-best (Lipsey and Lancaster (1956)). Spørgsmålet er om udgangspunktet for den økonomiske analyse er en økonomi som har en fuldstændig efficient allokering og intet behov for omfordeling eller om økonomien i udgangspunktet er præget af markedssvigt, regeringssvigt og omfordelingsbehov. I det første tilfælde vil det enkelte regeringsindgreb i økonomien for at rette op på et enkelt misforhold samtidig skabe forvridninger og altså andre misforhold. I det andet tilfælde kommer det helt an på, hvordan politikken samlet set er skruet sammen. Det er illustreret i figur 3. Consumption of produced goods Win-Win options Environmental quality Figur 3. Er vi på produktionsmulighedernes yderste grænse eller er der omfordelingsbehov, markedssvigt og politiksvigt? Man kan endda tilvejebringe finansiering ved at rette op på eksisterende forvridninger af Figur 3 viser et af de klassiske trade-offs, som vi er optaget af at finde efficiente løsninger på, nemlig imellem forbrugsmuligheder og miljø. Der er naturligvis millioner af andre trade-offs, som man lige så godt kan benytte. Det afgørende er om vi forudsætter at vi i udgangspunktet bevæger os op og ned langs produktionsmulighedskurven eller om vi befinder os inde i selve produktionsmulighedsområdet. Der er tre typiske kategorier af årsager til at vi som udgangspunkt må antages at befinde os inde i produktionsmulighedsområdet. For det første har ethvert samfund et omfordelingsbehov, 15

16 som i reglen udmøntes i en eller anden indkomst- og/eller formueafhængig beskatning eller moralsk donationsforpligtelse. For det andet er enhver økonomi karakteriseret af forskellige grader af markedsmagt, eksterne effekter, underforsyning med offentlige goder, mangelfuld information, og koordinationssvigt både indenfor markeder og på makroplan. Mangelfuld information og manglende tillid til nye generationer af produkter er en væsentlig årsag til at meget energi forbruges helt unødvendigt. For det tredje gør politikere ikke altid som økonomerne anbefaler, selv når økonomerne en sjælden gang er enige. Derfor rummer økonomier også den danske en hel række subsidier, afgiftsfritagelser, fradrag, begunstigelser og privilegier, som forvrider prissignalerne. Det unødvendige energiforbrug og den unødvendige miljøbelastning kan sagtens undværes uden at det går ud over forbrugernes velfærd. For økonomer burde det i stedet være en hellig pligt at finde og slå ned på den slags ressourcespild og en kardinalsynd at lukke øjnene for det. Fra begyndelsen af 1990erne har skatte- og afgiftstrykket ligget nogenlunde fast (med konjunkturbetingede svingninger omkring niveauet). Det vil sige at i praksis er nettofinansieringsbehovet ikke steget i forhold til indkomsten. Dertil kommer at skattekilen og især marginalbeskatningen er sat markant ned i perioden, finansieret af en udvidelse af skattegrundlag og især en nedsættelse af rentefradragets værdi. Det er altså muligt at reducere eventuelle forvridningstab uden at reducere skatte- og afgiftstrykket. Afvikling af forvridende subsidier og skattebegunstigelser ( politiksvigt ) kan endda direkte bidrage med finansiering, eksempelvis landbrugsstøtten(økonomiministeriet (1999)), skattebegunstigelser af rederier og søfolk (Det Økonomiske Råd (2006)) og fritagelse af international transport fra afgifter (Det Økonomiske Råd (2008)). Ligeledes kan omlægning af skatter fra mere til mindre forvridende skatter (se f.eks. Det Økonomiske Råd (2001,(2004)), som det var tilfældet i 1990erne, medføre at allokeringen kan bevæge sig ud imod nordøst og dermed beskrive et ubestrideligt fremskridt hvad angår allokering af økonomiens ressourcer. Det ændrer ikke ved det forhold at der teoretisk set i et statisk perspektiv er en alternativomkostning ved en offentlig udgift, nemlig at man kunne reducere de mest forvridende skatter. Men det er et vigtigt aspekt af diskussionen om skatteforvridning at man i et dynamisk perspektiv i praksis kan opnå både mindre forvridning og større offentlige udgifter, hvis det skulle være. Denne problematik blev også taget op i et omfattende udredningsarbejde på tværs af involverede ministerier og eksperter konkluderet for nogle år siden (Møller and Dorthe Bjerrum Jensen (2004)): De numerisk underbyggede forskelle på forvridningsfaktorerne bekræfter antagelsen om, at samfundet ikke befinder sig i et second best optimum, hvor der kun findes én 16

17 forvridningsfaktor. I stedet er samfundet i en inoptimal situation, hvor forvridningsfaktoren afhænger af den enkelte skatte- eller afgiftstype. Dette indebærer for det første, at det er vigtigt at understrege, hvilken finansieringsform der ligger til grund for den generelle forvridningsfaktor, når denne benyttes ved vurderingen af omkostningerne til offentligt finansierede projekter. For det andet er det relevant at gennemføre en følsomhedsanalyse af omkostningerne ved alternativ finansiering af projektets udgifter f.eks. vha. brugerbetaling (s. 26). Rapporten berører også det forhold at den politisk-administrativt foreskrevne metode til at beregne forvridningstab som følge af skatter og afgifter (den såkaldte Harberger-trekant under efterspørgselskurven) ikke holder teoretisk, selv ikke når der er tale om utilsigtet ændring af allokering, der faktisk er på produktionsmulighedskurven. I stedet bør man bruge den kompenserede efterspørgselskurve, hvilket generelt vil resultere i mindre forvridningstab. Alt i alt er der gode argumenter for at dele projektvurderingen op i en vurdering af projektets reale del og en vurdering af dets finansiering. Som Møller and Dorthe Bjerrum (2004) konkluderer: Det er derfor spørgsmålet, om det er acceptabelt, at en række potentielt fordelagtige ressourceomallokeringer afvises, alene fordi der forudsættes en generel og måske uhensigtsmæssig finansieringsform. (s. 39). Den reale projektvurdering kan omhandle reale omkostninger forudsat at de finansieres med en kopskat, mens vurderingen af finansieringsformen bør omhandle forskellige finansieringsmodeller under hensyntagen til behovet for omfordeling fra vindere til tabere, den sociale balance og de politiske krav til finansieringsmodellerne. Afsluttende bemærkninger De tre forskrifter for beregning af samfundsøkonomiske omkostninger, der er behandlet her trækker i retning af at få langsigtede investeringer i vedvarende energi til at se dyrere ud end de er. Det indebærer en klar fare for at man fravælger økonomisk fordelagtige omstillinger og derved gør omstillingen til en bæredygtig klimapåvirkning både længere og dyrere. Der peges på tre muligheder for at forbedre den økonomiske rådgivning. For det første bør man forlade den gamle praksis med at benytte IEAs forudsatte oliepris som prognoser (en praksis, som IEA i øvrigt også selv advarer imod). I stedet bør Danmark have sin egen uafhængige analyseenhed til det formål. For det andet bør man, som de øvrige Europæiske lande har gjort, forlade den høje diskonteringsrente, der afspejler 80ernes højrentepolitik, men ikke de forventninger, man med rette kan have til det 21. århundrede. 17

18 En diskonteringsrente på 3%, som er faldende efter 30 år, kunne være et godt bud. For det tredje kan man med fordel dele projektvurderingen op i en vurdering af projektets reale konsekvenser under antagelse af at det finansieres af en kopskat og en vurdering af alternative finansieringsmodeller for projektet. Litteratur Andersen, M. S. (2007). Responsum angående samfundsøkonomiske analyser af vedvarende energi. Birch & Krogboe (2003). Potentialevurdering: Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor. Sammenfatning af eksisterende materiale og analyser. Bundesministerium der Finanzen (2007). Personalkostenzätze, Sachkostenpauschale unde Kalkulationszinssätze für Wirtschaftslickeitsuntersuchungen. Bundesministerium für Verkehr, B.-u. W. (2003). "Bundersverkehrswegeplan Die gesamtwirtschaftliche Bewertungsmethodik." Commissariat général du Plan (2005). Révision du taux d'actualisatin des investissements publics. Det Kongelige Finansdepartement (Norway) (2005). Behandling av kalkulasjonsrente, risiko, kalkulasjonspriser og skattekostnad i samfunnsøkonomiske analyser. Det Økonomiske, R. (1999). "Dansk økonomi, efterår 1999." Det Økonomiske, R. (2002). Dansk Økonomi forår Det Økonomiske, R. (2006). Dansk Økonomi forår Det Økonomiske, R. (2007). Dansk Økonomi forår Det Økonomiske, R. (2008). Økonomi og miljø Det Økonomiske Råd (2001). Dansk Økonomi forår Det Økonomiske Råd (2004). Dansk Økonomi efterår Det Økonomiske Råd (2006). Dansk Økonomi forår

19 Det Økonomiske Råd (2008). Økonomi og miljø Energiministeriet, T.-o., Skatteministeriet, et al. (2007). Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats. Notat fremlagt i forhandlingerne om en ny energipolitisk aftale. Energistyrelsen (2008). Basisfremskrivning af Danmarks energiforbrug frem til European Commission - Directorate General Regional Policy (2008). Guide to cost-benefit analysis of investment projects. Structural Funds, Cohesion Fund and Instrument for Pre- Accession. Finansdepartementet (2005). Veileder i samfunnsøkonomiske analyser. Finansministeriet (1999). Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Finansministeriet, Miljøministeriet, et al. (2003). En omkostningseffektiv klimastrategi. København, Finansministeriet. Hansen, A. C. (2006). "Do declining discount rates lead to time inconsistent economic advice?" Ecological Economics 60(1): Hansen, A. C. (2007). The supply security of hydrogen as transport fuel. EECG Research Papers. Roskilde, Roskilde University, Department of Environmental, Social, and Spatial Change (ENSPAC). Heal, G. (1998). Valuing the Future: Economic Theory and Sustainability. Columbia University Press. Her Majesty's Treasury (2004). The Green Book. Appraisal and Evaluation in Central Government. London, The Stationery Office. International Energy Agency (IEA) (2007). World Energy Outlook International Energy Agency (IEA) (2008a). Energy Prices and Taxes International Energy Agency (IEA) (2008b). IEA Oil Information - Key World Oil Statistics (1000 tonnes) Vol 2007 release

20 Li, C.-Z. and K.-G. Lofgren (2000). "Renewable Resources and Economic Sustainability: A Dynamic Analysis with Heterogeneous Time Preferences." Journal of Environmental Economics and Management 40(3): Lipsey, R. G. and K. Lancaster (1956). "The General Theory of Second Best." The Review of Economic Studies 24(1): Møller, F. and J. Dorthe Bjerrum (2004). Velfærdsøkonomiske forvridningsomkostninger ved finansiering af offentlige projekter. Faglig rapport fra DMU. Møller, F. and Dorthe Bjerrum Jensen (2004). Velfærdsøkonomiske forvridningsomkostninger ved finansiering af offentlige projekter. Faglig rapport fra DMU. Newell, R. G. and W. A. Pizer (2003). "Discounting the distant future: how much do uncertain rates increase valuations?" Journal of Environmental Economics and Management 46(1): Newell, R. G. and W. A. Pizer (2004). "Uncertain discount rates in climate policy analysis." Energy Policy 32(4): Norges Offentlige Utretninger (1997). Nytte-kostnadsanalyser. Prinsipper for lønnsomhetsvurderinger i offentlig sektor. Norges Offentlige Utretninger (1998). Nytte-kostnadsanalyser. Veiledning i bruk av lønnsomhetsvurderinger i offentlig sektor. OECD (2008). OECD.Stat Pigou, A. C. (1950). The Economics of Welfare. London, MacMillan. Portney, P. R. and J.P. Weyant (1999). Introduction. Discounting and Intergenerational equity. P. R. Portney and J.P. Weyant, RFF Press: Weitzman, M. L. (1998). "Why the Far-Distant Future Should Be Discounted at Its Lowest Possible Rate." Journal of Environmental Economics and Management 36: Weitzman, M. L. (2001). "Gamma Discounting." The American Economic Review 91(1): Økonomiministeriet (1999). Danmark i det økonomiske samarbejde i EU '98. 20

Politisk-administrative beregningsforskrifter i energiplanlægning og klimapolitik

Politisk-administrative beregningsforskrifter i energiplanlægning og klimapolitik Roskilde University, ENSPAC Onsdagsseminar 10. september 2008 Politisk-administrative beregningsforskrifter i energiplanlægning og klimapolitik Olieprisen = IEAs forudsætninger Diskonteringsrenten = 6%

Læs mere

Det politisk-administrative omkostningsbegreb i klima og energiplanlægningen Tre forslag til forbedring. Hansen, Anders Chr.

Det politisk-administrative omkostningsbegreb i klima og energiplanlægningen Tre forslag til forbedring. Hansen, Anders Chr. Det politisk-administrative omkostningsbegreb i klima og energiplanlægningen Tre forslag til forbedring. Hansen, Anders Chr. Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Grønne incitamenter i offentlige budgetter

Grønne incitamenter i offentlige budgetter Roskilde University, ENSPAC Onsdagsseminar 03.12.2008 Grønne incitamenter i offentlige budgetter Fald i oliepris og behov for afgiftsstigninger Ikke kun et spørgsmål om afgifter Fordelings- og konkurrenceevne-neutralitet

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Diskontering. Mikael Skou Andersen. European Environment Agency

Diskontering. Mikael Skou Andersen. European Environment Agency Diskontering Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljø Agentur EEA s formål er at understøtte bæredygtig udvikling og at bidrage til væsentlige og målbare forbedringer i Europa s miljø gennem tilvejebringelse

Læs mere

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen uafhængighed af fossile brændsler - og klimapolitik Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen hvem og hvad? Uafhængig! 10 medlemmer, udpeget i deres personlige

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger

Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Peder Andersen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Og nyt institutnavn på vej: Institut for Ressourceøkonomi og Fødevarepolitik

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Offshore og økonomi. Offshore Center Danmark. Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From

Offshore og økonomi. Offshore Center Danmark. Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From Offshore Center Danmark Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From 1 Program Økonomi, olie og offshore Situationen på oliemarkedet Opsving i offshore-industrien Øvrige branchetrends Konklusion

Læs mere

Det politisk-administrative omkostningsbegreb i klima og energiplanlægningen Tre forslag til forbedring. Hansen, Anders Chr.

Det politisk-administrative omkostningsbegreb i klima og energiplanlægningen Tre forslag til forbedring. Hansen, Anders Chr. Det politisk-administrative omkostningsbegreb i klima og energiplanlægningen Tre forslag til forbedring. Hansen, Anders Chr. Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser

Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser Et forsøg på at inddrage forsyningssikkerhed på olie i cost benefitanalyser for transportsektoren Thomas C. Jensen, DTU Transport Flemming Møller, DMU Introduktion

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

modeludvikling for energiprojekter

modeludvikling for energiprojekter Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

De miljømæssige konsekvenser af den forventede trafikudvikling

De miljømæssige konsekvenser af den forventede trafikudvikling De miljømæssige konsekvenser af den forventede trafikudvikling Per Homann Jespersen Roskilde Universitetscenter phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionen (ISK) 1. ISK er en studiekreds, ikke en kommission og

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND 6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen 1 Olie- og gasproduktion Den historiske olie- og gasproduktion for perioden 1990-2014 er vist på figur 1, og Energistyrelsens prognose fra 2015

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Udvalgets medlemmer 16. november 2016 Opdateret analyse af PSO-udgifter

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. februar 2014 Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet 1. Resume Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling I forlængelse af

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser

Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser Indhold 1. Indledning... 2 2. Priser på fossile brændsler... 4 2.1 Internationale brændselspriser.... 5 3. Beskrivelse af tillæg til verdensmarkedspriserne...

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 23. maj 2006 J nr. 004-439 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi VE på et liberaliseret energimarked Hans Jørgen Koch, International direktør, Energistyrelsen Hovedelementer i indlægget Globale tendenser frem

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016

Læs mere

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY Til Markedets aktører m.fl. Høring af Analyseforudsætninger 2016 8. april 2016 KNY/KNY 1. Indledning Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, det centrale sæt af antagelser

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

De alternative brændstoffer som en

De alternative brændstoffer som en Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Folketingshøring om Grøn transport kan vi, og vil vi? De alternative brændstoffer som en samfundsforsikring. Udfordring: Skal Danmark satse

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen v/ Kamma Holm Jonassen, kontorchef Baggrunden for tarifanalyse

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere