En sammenligning af 3 forskellige pensionsprodukter med særlig henblik på udbetalingsfasen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En sammenligning af 3 forskellige pensionsprodukter med særlig henblik på udbetalingsfasen"

Transkript

1 Pension En sammenligning af 3 forskellige pensionsprodukter med særlig henblik på udbetalingsfasen Formålet med nærværende artikel er at illustrere, hvordan de pensioner som en pensionsopsparer vil kunne (forvente at) få udbetalt vil afhænge af den pensionsopsparingsform, han har valgt. Vi sammenligner 3 meget forskellige pensionsopsparingsprodukter: Den traditionelle form med ret til bonus (gennemsnitsrenteproduktet), en markedsbaseret Unit Link ordning og endelig SEB Pensions Tidspension, som på mange måder er en mellemting mellem de to førstnævnte opsparingsformer. 20 Forfattere Professor Peter Løchte Jørgensen Finance Research Group Handelshøjskolen, Aarhus Universitet plj@asb.dk Peter Løchte Jørgensen er professor og leder af forskningsgruppen i finansiering ved Handelshøj skolen, Aarhus Universitet. Han forsker i og underviser primært om teori og anvendelsesmuligheder for afledte finansielle instrumenter. Chefkonsulent Per Linnemann SEB Pension per.linnemann@seb.dk Per Linnemann er lic.act. og chefkonsulent i SEB Pension. Han arbejder med udvikling, modellering og kommunikation af innovative pensionsprodukter. Traditionel pensionsopsparing, Unit Link produkter og Tidspension har tid ligere været analyseret i nærværende tidsskrift, se f.eks. Nielsen & Jørgensen (2002), men da baserede sammenligningerne sig næsten udelukkende på depotstørrelser ved opsparings periodens udløb. I nærværende artikel medtages nedsparingsfasen (udbetalingsfasen) i analysen, hvorfor vi kan analysere selve de udbetalte pensioners størrelse samt mulighederne for at regulere disse løbende. I forhold til tidligere artikler har vi også forbedret den underliggende model for usikkerheden i det underliggende finansielle marked. Artiklen påviser, at de forventede pensioner fra de tre ordninger er en voksende funktion af de bagvedliggende investeringsporteføljers aktieandel. Tidspension har den højeste aktieandel og giver derfor i gennemsnit de højeste pensioner efterfulgt af Unit Link ordningen. På sidstepladsen kommer den traditionelle ordning, som har en relativt lav aktieandel, men som så til gengæld også leverer relativt sikre og stabile pensionsydelser. Vi viser dog også, at stabiliteten af pensionsydelserne fra en Tidspensions-ordning er helt på niveau med stabiliteten af ydelserne fra den traditionelle ordning. Unit Link baserede pensionsydelser er derimod langt mere varierende, og pensionsopsparere med dette produkt vil opleve langt større årsreguleringer i både negativ og positiv retning end opsparere i de andre produkttyper. Introduktion Analyse af pensionsopsparing og -nedsparing involverer i sagens natur en lang række forudsætninger og beregninger over meget lange tidsforløb, ligesom både deterministiske og stokastiske forhold vil spille ind. Til dette formål har vi opstillet en stor samlet dynamisk model, som vi har implementeret i et computerprogram. Denne model vil være grundlaget for vore analyser i nærværende artikel. Modellens hovedtræk vil blive beskrevet dels nedenfor og dels i appendiks. For overskuelighedens skyld vil vi i denne artikel analysere ratepensioner. Det vil sige, at vi betragter pensionsordninger, der udbetales løbende i en fastlagt periode. Pensionsopspareren antages at opbygge sin pensionsformue gennem periodiske indbetalinger typisk månedlige over en given årrække. Pensionsindbetalingerne justeres årligt med en inflationssats. I opsparingsfasen forrentes saldoen i pensionsopsparerens depot løbende. Denne forrentning vil afhænge af hvilken opsparingsform som er valgt, og selvfølgelig også af (det stokastiske) afkast på den underliggende investeringsportefølje. Samspillet mellem afkastet af investeringerne i det finansielle marked og forrentningen af pensionsopsparerens depot er dét, der adskiller de tre opsparingsformer, som analyseres i denne artikel. Man kan således sige, at nærværende artikel sammenligner tre forskellige pensionsopsparingsformers depotrentemekanismer. Den stokastiske finansielle model er den samme overalt i analysen. De tre kontrakttyper beskrives nærmere nedenfor, ligesom vi også senere vil beskrive antagelserne bag modellen for det finansielle marked. Ved slutningen af opsparingsfasen vil pensionsopspareren have opbygget et depot af en vis størrelse, og med udgangspunkt i dette depot (og i nødvendige antagelser om udbetalingsform mm.) vil der kunne beregnes en månedlig pension. Som allerede antydet indledningsvist, kan og vil vi i denne artikel fortsætte den dynamiske modellering gennem udbetalingsfasen. Da investeringsporteføljen og dermed pensionsdepotet løbende påvirkes af markedsafkastet, vil der med mellemrum f.eks. årligt kunne beregnes en justeret pension. Artiklens helt centrale målsætning er at illustrere og sammenligne de beregnede pensioner i de tre analyserede pensionsprodukter. Det er vigtigt at understrege, at det meste af analysen baserer sig på Monte Carlo simulerede scenarier af en konkret finansiel model. Resultaterne vil derfor være behæftet med en vis grad af usikkerhed. De tre opsparingsformer I dette afsnit beskrives kortfattet de tre forskellige pensionsopsparingsformer, som vi præsenterer resultater for nedenfor. Traditionel pensionsopsparing: Den traditionelle pensionsopsparingskontrakt var indtil omkring årtusindskiftet den altdominerende pensionsopsparingsform i Dan- Finans/invest 7/09

2 PeNSIoN mark, og den er pga. af de store opsparede beløb under denne ordning naturligvis stadig økonomisk betydningsfuld og derfor også vigtig at analysere. En pensionsopsparer med en traditionel kontrakt deltager i et investeringsfællesskab med de øvrige opsparere under ordningen. Opspareren har typisk en ydelsesgaranti baseret på en vis årlig gennemsnitlig minimumsforrentning f.eks. 1,5% af det personlige depot. Hertil kommer en ret til løbende at få andel i pensionsselskabets risiko-, omkostnings- og investerings-overskud (bonus) jf. Finanstilsynet (2006) og Den Danske Aktuarforening (2008). Forsikringstagernes investeringsportefølje ejes af pensionsopsparerne i fællesskab, og den enkelte pensionsopsparer kan således ikke få udpeget præcist hvilke investeringsaktiver, som tilhører ham/hende. Pensionsopspareren har et personligt pensionsdepot, for hvilken en saldo beregnes og oplyses mindst en gang årligt, men der er ikke en 1-1-sammenhæng mellem det faktisk opnåede investeringsafkast og pensionsopsparerens årlige depotrente. Årets depotrente fastsættes i det enkelte selskab ca. medio december under hensyntagen til en lang række forhold, som bl.a. omfatter det faktiske investeringsafkast, størrelsen af selskabets fri buffere/bonusreserve, niveauet for afgivne garantier, fremtidsudsigter og konkurrencehensyn. Det bagvedliggende princip kaldes ofte for gennemsnitsrenteprincippet. Problematikken har i de senere år været udgangspunkt for omfattende teoretiske studier og modeludvikling, se f.eks. Grosen & Jørgensen (2000), Finanstilsynet (1998) samt henvisningerne i Jørgensen (2004). Til brug for beregningerne i nærværende artikel er der udviklet en ny model, som også tager højde for, at der i praksis foregår bonusudligning mellem den betragtede portefølje af ratepensioner og den øvrige portefølje af traditionelle forsikringer med ret til bonus. Bonusudligningen fastlægges således, at denne er generationsneutral. Det vil sige, at når man løbende forrenter de til- og afgangsførte bonusudligningsbeløb med porteføljens forventede afkast, vil den akkumulerede værdi af de afgangsførte bonusudligningsbeløb være lig med den akkumulerede værdi af de afgangsførte bonusudligningsbeløb for den betragtede generation af ratepensionspolicer. Modellens detaljer er beskrevet i et teknisk notat, som kan rekvireres ved henvendelse til forfatterne. Unit Link: Den simpleste af de tre analyserede kontrakter er en ren Unit Link kontrakt. I en Unit Link ordning er den opsparede formue i princippet til ethvert tidspunkt direkte observerbar som markedsværdien af de papirer eller fonde, som der er investeret i. Ændringer i denne markedsværdi (markedsafkastet) får øjeblikkelig indvirkning på depotets værdi. Pensionsopspareren kan i praksis influere risikoen i investeringsporteføljen gennem sit valg af investeringsaktiver. I vores finansielle model opereres med to hovedklasser af aktiver. Vi vil i resten af denne artikel referere til disse som henholdsvis aktier og obligationer. Her omfatter klassen af de mest risikable investeringer i praksis også aktiver med aktielignende karakter jf. Forsikring & Pension (2008), så som f.eks. alternative investeringer mv. Fordelingen af de investerede beløb imellem de to aktivklasser er en modelparameter. Som udgangspunkt antages det, at andelen af aktier er 35% i Unit Link ordningen. (Dette svarer til et af de produkter, der findes på markedet). Tidspension: Den tredje pensionsopsparingsform, som underkastes analyse i det følgende, er SEB Pensions Tidspension. Tidspension blev oprindelig introduceret af SEB Pension (tidligere Codan) i september 2002 i en periode, hvor mange nye Unit Link inspirerede produkter så dagens lys som led i et opgør med traditionelle produkter. Folkene bag udviklingen af Tidspension mente, at skridtet fra traditionel pensionsopsparing og til ren Unit Link baseret opsparing var for stort, og de fremhævede, at Tidspension var et resultat af at kombinere det bedste af to verdener : Fra Unit Link verdenen tog man princippet om individualitet og fuld gennemskuelighed i relationen mellem investeringsafkast og depotrente, mens man lod sig inspirere af afkastudjævningen fra det traditionelle miljø i designet af Tidspensions depotrentemekanisme. Tidspension opererer således med to konti kundens depot (pensionskontoen) samt en individuel udjævningskonto og en præcist og matematisk velbeskrevet mekanisme anviser, hvordan markedsværdien af investeringsporteføljen til enhver tid bogføringsmæssigt er fordelt mellem de to konti, hvoraf altså den førstnævnte tilhører kunden, mens udjævningskontoen tilhører kunden og selskabet i et bestemt veldefineret forhold. Den grundlæggende ide bag udviklingen af Tidspension er følgende: Præmier og afkast (gen)investeres i en portefølje med forholdsvis høj andel af aktier, f.eks. 50%. Dette medfører, at det forventede afkast er forholdsvist højt, men også mere risikofyldt end i f.eks. traditionelle pensionsordningers porteføljer, hvor aktieandelen typisk er i størrelsesordenen 15-35%. 1 For at dæmpe indflydelsen af variationer i markedsafkastet på saldoen på pensionskontoen indskydes altså en udjævningskonto (en buffer ) mellem pensionskontoen og markedsværdien af investeringsporteføljen. Denne udjævningskonto er individuel og virker analogt til den kollektive bonusmekanisme i traditionel pensionsopsparing således, at der kan gives forholdsvis høje depotrenter, når udjævningskontoen/bufferen er rigelig, mens der holdes igen, når bufferen er lav og måske endda negativ. Men en vigtig forskel ifht. traditionelle ordninger er altså, at udjævningsmekanismen er præcist matematisk beskrevet. Tidspensionsmekanismen er detaljeret beskrevet og analyseret i en lang række artikler bl.a. Nielsen & Jørgensen (2002), Jakobsen (2003), Guillén, Jørgensen & Nielsen (2006) og Jørgensen (2007). den underliggende finansielle model For at kunne simulere den dynamiske udvikling af en pensionsordnings underliggende investeringer har vi brug for en finansiel model. Da vi som tidligere nævnt vil operere med to hovedklasser af aktiver aktier og obligationer har vi brug for både en model for aktieafkast og en dynamisk rentestrukturmodel. Her er valgmulighederne i henhold til den finansielle litteratur næsten ubegrænsede. Vores valg er faldet på et model setup, som ligger et fornuftigt sted imellem det meget for simple (f.eks. en rent deterministisk model) og det meget avancerede og derfor måske også vanskeligt anvendelige i praksis. Som model for aktieporteføljens afkast har vi valgt en model med konstant (lokal) afkastvolatilitet og med mulighed for mean-reversion i det forventede afkast over tid. Obligationsmarkedet modelleres i henhold til Vasicek s (1977) udbredte en-faktor model for udviklingen i den korte rente. En korrelation imellem afkastene i de to delmarkeder kan specificeres. Modellen er tidligere foreslået, anvendt og estimeret med held i f.eks. Wachter (2002) og Munk, Sørensen & Vinther (2004), hvortil vi henviser for de finere detaljer omkring beskrivelsen. Parameterværdierne har vi valgt dels med inspiration fra estimaterne i 21 FINANS/INVEST 7/09

3 Pension 22 ovennævnte artikler, og dels på baggrund af egne estimater. Parametrene er også fastsat i overensstemmelse med de såkaldte samfundsforudsætninger for pensionsfremskrivninger, som udarbejdes af Finansrådet og Forsikring & Pension, se f.eks. Forsikring & Pension (2008). For de præcise værdier henvises til Appendiks. Figur 1a-1c Udvikling i centrale konti for de tre ordninger Figur 1a Figur 1b Figur 1c Simuleret udvikling af konti - Traditionel (25%) Investeringsportefølje Pensionskonto Buffer Simuleret depotudvikling - Unit Link (35%) Investeringsporteføjle Simuleret udvikling af konti - Tidspension (50%) Investeringsportefølje Pensionskonto Udjævningskonto Sammenligningsgrundlag og resultater I resten af denne artikel vil vi præsentere og diskutere udvalgte resultater fra implementeringen af vores model. Af pladshensyn, og da den fulde model har et stort to-cifret antal parametre, vil det være nødvendigt med en vis afgrænsning samt at fastlægge parameterværdier for analysens udgangssituation. Først og fremmest vil vi i alle tilfælde se på ordninger, der indebærer opsparing med månedlige indbetalinger i 35 år. Indbetalingerne begynder i et niveau på 100 kr. årligt og opskrives derefter med 2,5% p.a. Den opsparede formue efter 35 år nedspares herefter som en 20-årig rate-pension, der udbetales månedligt og reguleres én gang årligt. Ved fastsættelse af pensionens størrelse på pensioneringstidspunktet og ved de efterfølgende reguleringer af pensionerne har vi regnet med en opgørelsesrente på 3,5% p.a. Til de forskellige opsparingsordninger relaterer der sig også en række parametervalg. For den traditionelle pensionsopsparingskontrakt (buffermodellen) gælder følgende. Andelen af aktier i investeringsporteføljen er 25%. Den resterende andel investeres (hér såvel som for de andre ordningers vedkommende) løbende i en generisk obligation med en varighed på 5 år. Investeringsomkostningerne er 0,60% p.a. Dette er lidt lavere end i de to øvrige ordninger jf. nedenfor. Desuden opererer vi med en bonusstrategi, der giver en årlig mindste depotforrentning på 1,5%, samt en udbetalingsrate på 20% p.a. af overskudsbufferen, som defineres i forhold til en relativ målbuffer på 10% (af pensionsdepotet). Hér som i de andre ordninger regnes med PAL skat på 15%. Denne basale bonusmodel svarer til den såkaldte Buffermodel i Finanstilsynet (1998). Som nævnt ovenfor har vi udvidet modellen, så den også tager højde for, at der i praksis foregår bonusudligning. For Unit Link ordningens vedkommende vælger vi en andel af aktier på 35% i investeringsporteføljen. Investeringsomkostningerne sættes til 0,75% p.a. For Tidspensionskontrakten er de specifikke parametre følgende: Andelen af aktier er 50%. Depotrenten bestemmes udfra en 5-årig nulkuponrente. 2 Hertil kommer månedlig udjævning svarende til 20% p.a. af udjævningskontoens saldo. Investeringsomkostningen er 0,75% p.a. som for Unit Link. Den finansielle model opstilles og parametriseres i appendiks. Lad os nu vende os mod de første numeriske resultater. Finans/invest 7/09

4 PeNSIoN Figur 2a-2c Årligt regulerede månedlige pensionsudbetalinger fra de tre ordninger Figur 2a Figur 2b Figur 2c Regulerede pensioner - Traditionel (25%) Regulerede pensioner - Unit Link (35%) Regulerede pensioner - Tidspension (50%) 50 resultater De første illustrationer, som præsenteres i figur 1 og figur 2, viser simulationer af ét illustrativt scenarium for hver af de tre opsparingsformer. Disse har blot til formål at illustrere nogle grundlæggende egenskaber ved de tre ordninger og kan, fordi de blot repræsenterer et enkelt scenarie, kun med stor forsigtighed lægges til grund for mere generelle konklusioner. Figur 1 viser udviklingen i ordningernes respektive centrale konti som følge af det simulerede økonomiske scenarie, mens figur 2 viser de tilhørende årligt regulerede månedlige pensionsudbetalinger. Det skal understreges, at samme grundlæggende økonomiske scenarie eller sti er anvendt for beregningerne for de tre ordninger. Figur 1a og 2a relaterer sig til den traditionelle ordning. Figur 1a viser udviklingen i markedsværdien af investeringsporteføljen samt i pensionsdepotets og bufferens størrelse gennem hele ordningens 55 år lange livsforløb bestående af henholdsvis opsparings- og nedsparingsfase. Volatiliteten i investeringsporteføljens markedsværdi er begrænset som følge af den forholdsvis lave aktieandel på 25%. Pensionskontoens udvikling er ligeledes meget stabil som et resultat af afkastudjævningsmekanismen og den herigennem årligt fastsatte depotrente. Bufferen udgør stødpuden mellem investeringernes markedsværdi og pensionskontoens saldo. Dermed sker der en opbygning af bufferens absolutte størrelse gennem opsparingsfasen, mens bufferen absolut set nedspares gennem nedsparingsfasen og slutter i nul. Figur 2a viser de årligt regulerede månedlige pensioner i udbetalingsfasen. Disse er igen som følge af udjævningsmekanismen forholdsvis stabile. Figur 1b og 2b relaterer sig til Unit Link ordningen. For dennes vedkommende findes kun én konto af relevans, nemlig markedsværdien af investeringsporteføljen. Vi ser, at denne som forventet generelt vokser i indbetalingsperioden, og derefter aftager ned mod nul gennem udbetalingsfasen. Der ses i Figur 2b betydelig variation i de årligt regulerede pensioner eftersom disse løbende beregnes på baggrund af markedsværdien af investeringsporteføljen, der er forholdsvis volatil, bl.a. som følge af en aktieandel på 35%. Endelig viser figur 1c og 2c udviklingen i henholdsvis de centrale konti samt i de udbetalte pensioner for en Tidspensionsordning. Kontografen viser den dynamiske udvikling i henholdsvis markedsværdien af den underliggende investeringsportefølje, i pensionskontoen, samt i udjævningskontoen. Vi erindrer om, at de to sidstnævnte summer til førstnævnte. Som i de tidligere viste figurer ser vi, at værdien af investeringsporteføljen og pensionskontoen generelt vokser i indbetalingsperioden for derefter at aftage gradvist mod nul gennem udbetalingsfasen. Tidspensionskonstruktionen stabiliser- 23 FINANS/INVEST 7/09

5 Pension 24 er og udglatter udviklingen i pensionskontoen, og da pensionerne beregnes på baggrund heraf, fås mere stabilitet i disse end for Unit Link ordningen. Udjævningskontoen ses ikke overraskende at være forholdsvis volatil. Den kan antage både positive og negative værdier undervejs i forløbet. Udjævningskontoen vil dog per konstruktion tendere imod nul ved slutningen af udbetalingsfasen. I en forsigtig sammenligning af Figur 1a-1c kan det først observeres, at udviklingen i investeringsporteføljerne bagved de tre ordninger alle skygger hinanden som følge af, at samme simulerede markedsudvikling er anvendt for de tre forløb. Men markedsværdien af investeringerne er ikke ens. Dette er en følge af ordningernes forskellige aktieandele. 3 Ser vi på de udbetalte pensioner i Figur 2a-2c er pensionerne fra den traditionelle ordning og fra Tidspension langt mere stabile end fra Unit Link ordningen. Denne sammenhæng er helt som forventet, da Unit Link ordningen som den eneste ikke har nogen form for afkastudjævningsmekanisme. Endelig antyder pensionsudbetalingsgraferne, at stabiliteten i udbetalingerne fra Tidspension ikke sker på bekostning af afkastet. Udbetalingerne fra Tidspensionsordningen ligger samlet set et niveau højere end udbetalingerne fra den traditionelle ordning. Gevinsten hér kommer fra den højere aktieandel i Tidspension (og fra at det hermed forbundne højere forventede afkast rent faktisk realiseres i det givne scenarie). Men pensionerne er altså ikke nær så usikre som fra Unit Link ordningen, som endda har en aktieandel, som er en noget lavere. Efter disse første indikationer af grundlæggende egenskaber ved de tre forskellige pensionsopsparingsprodukter vil vi i det efterfølgende præsentere og diskutere resultater, som baserer sig på et betydeligt større antal simulerede scenarier, og som derfor kan fortolkes mere sikkert. Som første eksempel herpå præsenterer vi i figur 3 en serie grafer, som studerer pensionsudbetalingerne fra de tre ordninger nærmere. Vi har for hvert pensionsprodukt simuleret fulde opsparings-/nedsparingsforløb, på baggrund af hvilke, vi kan beregne gennemsnitlige (altså forventede) regulerede (månedlige) pensioner for hvert af udbetalingsårene. Disse gennemsnitsforløb (lyseblå kurver) er vist i figurerne herunder sammen med 5%- (orange kurver) og 95%-fraktiler (blågrønne kurver). 4 Figur 3a-3c Gennemsnitlige (forventede) årligt regulerede månedlige pensioner fra de tre ordninger samt tilhørende nøgle-fraktiler Figur 3a 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 Figur 3b Figur 3c Regulerede pensioner - Traditionel (25%) 0,00 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 Betragtes graferne i figur 3 nøjere, kan det først konstateres, at pensionerne alle forventes reguleret opad gennem udbetalingsfasen uanset produkt. Dette er en simpel konsekvens af, at opgørelsesrenten for 95%-fraktil Gennemsnit 5%-fraktil Regulerede pensioner - Unit Link (35%) 0,00 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 95%-fraktil Gennemsnit 5%-fraktil Regulerede pensioner - Tidspension (50%) 0,00 95%-fraktil Gennemsnit 5%-fraktil pensionerne er fastsat konservativt i forhold til investeringsporteføljernes forventede afkast. 5 Dermed beregnes årligt lidt for lave pensioner, og der bliver dermed i gennemsnit råd til reguleringer i opadgående Finans/invest 7/09

6 PeNSIoN retning, som årene går. Dernæst bemærkes, at gennemsnitspensionerne er højest for Tidspension, mens den traditionelle ordning ligger lavere end Unit Link ordningen bortset fra til sidst i forløbet. Denne rangordning er ikke overraskende i lyset af produkternes forskellige aktieandel. (Det bemærkes, at forløbet af den traditionelle ordning i de sidste år før udløb af ordningen kan være påvirket af den måde, produktet bliver modelleret med en relativ målbuffer på 10% af pensionsdepotet. Dette vil alt andet lige kunne føre til, at der overføres bonusmidler til senere år. Dette kunne give forholdsvis størst effekt i de sidste år før udløb af pensionsordningen, fordi pensionsdepotet bliver reduceret til 0 i denne periode). En højere aktieandel giver alt andet lige højere forventede pensioner, men også med større usikkerhed. Denne usikkerhed giver fraktil-kurverne et indtryk af. Pensionsudbetalingerne fra den traditionelle ordning ligger i det smalleste konfidensbånd, mens det tilsvarende konfidensbånd er noget bredere for Unit Link- og især for Tidspensions-ordningen. Det er dog interessant at bemærke, at Tidspensions udjævningsmekanisme tilsyneladende har en vigtig tabsbegrænsende effekt, idet det kan observeres, at 5%-fraktilerne er næsten ens for Unit Link- og Tidspensionprodukterne trods det faktum, at aktieandelen er 15%-point højere i Tidspension. Betragtes den øvre ende af fordelingen, kan det bemærkes, at en tilsvarende begrænsning ikke gør sig gældende for Tidspensions 95%-fraktil. Denne ligger markant højere end for begge de andre produkter. Der er altså mere upside i Tidspension. I relation til figur 3 kan det yderligere bemærkes, at mens det forholdsvis brede konfidensbånd for Tidspensions-udbetalingerne synes i god overensstemmelse med investeringsporteføljens høje aktieandel, så virker det brede konfidensbånd umiddelbart i modstrid med den tidligere figur 2c, som gav indtryk af, at pensionerne fra Tidspensions-produktet var forholdsvis stabile. Der er imidlertid ingen modstrid, og et begreb som stabilitet skal i denne forbindelse bruges med varsomhed. Tidspension er som figur 2c indikerede et produkt, som giver stabile pensionsudbetalinger, men der vil være en usikkerhed om det endelige niveau for pensionsudbetalingernes størrelse, hvilket forklarer figur 3c s udseende. Man kan således sige, at der for Tidspensions vedkommende (ligesom for det traditionelle produkt) er en rimelig grad af sikkerhed for, at pensionsudbetalingerne gennem udbetalingsfasen ikke vil afvige meget fra år til år (i modsætning til hvad der må forventes fra Unit Link produktet). Tabel 1 Variabilitetsmål for de procentvise årlige pensionsreguleringer Gns. st.afv. Gns. min. Gns. max. Traditionel 1,70% -0,71% 5,58% Unit link 5,36% -8,49% 11,75% Tidspension 1,65% -1,45% 4,33% Med tabel 1 har vi forsøgt yderligere at underbygge ovenstående observationer om stabiliteten / variabiliteten af pensionerne fra de forskellige ordninger. Vi har for hvert af de simulerede pensionsforløb beregnet en serie af procentvise årlige pensionsreguleringer. Der bliver 19 sådanne procentvise reguleringer med en 20-årig udbetalingsperiode, og reguleringerne kan selvfølgelig være både positive og negative. For hver af disse serier beregnes en standardafvigelse, ligesom vi identificerer den mindste og den største regulering. Til slut beregnes gennemsnittet af disse statistikker over de scenarier. De fremkomne størrelser repræsenterer på hver deres facon et mål for stabiliteten af de udbetalte pensioner fra de respektive ordninger. Uanset hvilket af stabilitetsmålene som betragtes, så taler tabel 1 sit tydelige sprog: Hvad angår stabiliteten omkring pensionsudbetalingerne, så er den traditionelle ordning og Tidspension i én klasse, mens Unit Link ordningen befinder sig i en anden langt mere risikabel klasse. Mere specifikt ses det af tabellen, at standardafvigelsen på de procentvise pensionsreguleringer er mere end tre gange større for Unit Link produktet end for de øvrige produkter. En pensionsopsparer med en Unit Link ordning må således i nedsparingsfasen forvente at opleve år, hvor pensionsydelsen reduceres med omkring 8,5%, mens der på den positive side dog også vil kunne påregnes at komme år med stigninger i ydelserne på op mod 11,8%. For det traditionelle produkt og for Tidspension vil der kun skulle forventes mindre reduktioner i størrelsesordenen -0,7% til -1,5% i enkelte år, mens de største forventede opreguleringer vil ligge i omegnen af henholdsvis 5,6% og 4,3% for disse ordninger. Nu hvor pensionsudbetalingernes stabilitet er grundigt behandlet, vil vi i artiklens sidste analyseafsnit atter vende os mod at analysere pensionsydelsernes størrelse. Men i modsætning til figur 3, som skitserede forventede pensionsforløb over 20 år, vil vi nedenfor blot analysere et enkelt summarisk tal, nemlig den årlige gennemsnitspension for hver af de tre ordninger. Beregningerne udføres på følgende måde: Ligesom tidligere i artiklen har vi for hver af de tre ordninger simuleret et stort antal (50.000) fulde scenarier bestående af en 35-årig opsparingsfase efterfulgt af en 20-årig ratepensions-nedsparingsfase. I nedsparingsfasen beregnes i begyndelsen af hvert af de 20 år en årlig pension (som udbetales i månedlige rater). Den årlige gennemsnitspension defineres som et sim- Figur 4 Fraktiler og gennemsnit for årlige gennemsnitspensioner for de tre ordninger 20 årig ratepension (baseret på scenarier) Traditionel 25 Unit Link 35 Tidspension 50 5% fraktil 50% fraktil 95% fraktil Gennemsnit FINANS/INVEST 7/09

7 Pension pelt gennemsnit af de 20 regulerede årspensioner. 6 Dette er ækvivalent med at betragte summen af de 20 årspensioner, dvs. den samlede pensionsudbetaling. De årlige gennemsnitspensioner får vi i et antal, der svarer til antallet af simulerede scenarier, og vi kan således estimere forventede værdier (gennemsnit) og fraktiler herfor. Resultaterne er præsenteret i figur 4. Figuren viser flere interessante ting. Ser vi først på 5%-fraktilerne, kan det konstateres, at det traditionelle produkt ligger bedst. Dette kan forklares dels ud fra den lave aktieandel i investeringsporteføljen hvilket selvfølgelig er en god ting i de dårligste markedsscenarier og dels ud fra bonusstrategien hørende til dette produkt, der giver en årlig mindste depotforrentning på 1,5 %. Tidspension ligger en anelse dårligere end Unit Link produktet i 5%-fraktilen. Resultaterne indikerer således, at meget risikoaverse pensionsopsparere ville overveje at spare op til pension i et traditionelt produkt. Kigger vi igen på figur 4, kan det konstateres, at alle de øvrige mål gennemsnit, 50%-fraktiler (medianer), og 95%-fraktiler rangordner produkterne således: Det traditionelle produkt er ringest, Unit Link er bedre, mens Tidspension er bedst. Disse resultater er i øvrigt i god overensstemmelse med konklusionerne i Nielsen & Jørgensen (2002), hvor der blev sammenlignet 30-årige kapitalpensions-ordninger (men med en simplere underliggende finansiel model). Det fremgår af figur 4, at Tidspension i gennemsnit giver = 89 mere i årlig pension end den traditionelle ordning. Set over 20 år svarer det med lidt grov hovedregning - til 20*89 /889 = 2,0 årlige gennemsnitspensioner fra den traditionelle ordning. Vi har også gennemført en mere korrekt beregning, hvor vi har illustreret forskellene mellem de to ordninger ved at beregne i hvor lang tid, man vil kunne strække en Tidspensions-baseret ratepension, givet at den i gennemsnit skal give samme ydelse som en 20-årig ratepensionsordning under den traditionelle ordning. Svaret er med uændrede beregningsforudsætninger 4 år! grad fokuseret på pensionsordningernes udbetalingsfase, og det er blevet påvist, at de pensionsydelser, som pensionsopspareren kan forvente at få udbetalt i høj grad vil afhænge af aktieandelen i den bagvedliggende investeringsportefølje. Da vi på normal vis har forudsat, at aktier har et højere forventet afkast end obligationer, finder vi, at Tidspension, som opererer med den højeste aktieandel, giver de højeste forventede pensioner efterfulgt først af Unit Link produktet, der har en noget lavere aktieandel, og dernæst af den traditionelle ordning, som har den laveste aktieandel. Normalt er bagsiden af medaljen, at der med forventningen om en højere forventet pension også følger en øget usikkerhed om pensionernes størrelse. Men vi har illustreret, at Tidspensions depotrentemekanisme indebærer en række egenskaber, som kan være meget fordelagtige set med en pensionsopsparers øjne. For det første har vores numeriske resultater vist, at Tidspensionsmekanismen giver en form for beskyttelse nedadtil, idet 5%-fraktilen (altså de ringeste markedsafkasts-cenarier) ligger på linje med Unit Link ordningen, hvis aktieandel (og dermed forventede afkast) er noget lavere. For det andet har vi set, at Tidspension har betydelig større upside altså mulighed for gevinst i form af høje pensioner end de øvrige produkter. Endelig og måske mest interessant af alt har vi dokumenteret, at Tidspensionsmekanismen har den egenskab, at den sikrer en dynamisk stabilitet i de regulerede pensionsydelser, som er helt på linje med det traditionelle produkt, som ellers opererer med en langt lavere aktieandel. Tidspension er således et pensionsprodukt, der kombinerer høje forventede afkast og pensionsydelser med stor stabilitet i udbetalingsfasen. Litteratur Den Danske Aktuarforening, 2008: Det Fordelingsmæssige Kontributionsprincip. Om fordeling og omfordeling. Oktober Rapporten er tilgængelig på Finanstilsynet, 1998: Rapport om betaling for rentegaranti, Finanstilsynet, København. Rapporten er tilgængelig på sw2676.asp. Finanstilsynet, 2006: Bekendtgørelse om kontributionsprincippet. Bekendtgørelse nr af 27. oktober Bekendtgørelsen er tilgængelig på Forsikring & Pension; 2008: Samfundsforudsætninger 2009 pensionsfremskrivninger, LP-information 84/08, se f.eks. Grosen, A. & P. L. Jørgensen, 2000: Fair Valuation of Life Insurance Liabilities: The Impact of Interest Rate Guarantees, Surrender Options, and Bonus Policies, Insurance: Mathematics and Economics, no. 26, s Guillén, M., P. L. Jørgensen & J. P. Nielsen, 2006: Return Smoothing Mechanisms in Life and Pension Insurance: Path-dependent Contingent Claims, Insurance: Mathematics and Economics, no. 38, s Jakobsen, S., 2003: Tidspension som investeringsstrategi, Finans/Invest, 3/2003, s Jørgensen, P.L., 2004: On Accounting Standards and Fair Valuation of Life Insurance and Pension Liabilities, Scandinavian Actuarial Journal, Vol. 104, No. 5, s Jørgensen, P. L., 2007: Lognormal Approximation of Path-dependent Pension Scheme Payoffs, European Journal of Finance, Vol. 13, No. 7, s Munk, C., C. Sørensen & T. N. Vinther, 2004: Dynamic Asset Allocation under Mean-reverting Returns, Stochastic Interest Rates, and Inflation Uncertainty: Are Popular Recommendations Consistent with Rational Behavior?, International Review of Economics and Finance, 13, s Nielsen, J. P. & P. L. Jørgensen, 2002: Tidspension, Finans/Invest, 6/2002, s Vasicek, O., 1977: An Equilibrium Characterization of the Term Structure, Journal of Financial Economics, Vol. 5, s Wachter, J. A., 2002: Portfolio and Consumption Decisions under Mean-reverting Returns: An Exact Solution for Complete Markets, Journal of Financial and Quantitative Analysis, Vol. 37, No. 1, s Teknisk appendiks Den stokastiske finansielle model, som vi har implementeret for at kunne lave artiklens beregninger, er inspireret af Munk & Sørensen (2004) samt af Wachter (2002). Modellens centrale relationer er følgende: ds t = (r t +x t )S t dt + σ S S t dw 1 (t), dx t = α (x x t )dt σ x dw 1 (t), dr t = κ(ϑ-r t )dt + σ r dw 2 (t), hvor S t er værdien af aktieporteføljen, x t er risikopræmien på aktier, og r t er den risikofri korte rente. W 1 og W 2 er standard Wiener-processer, som kan være korrelerede med korrelationskoefficient ρ. I artiklens beregninger har vi anvendt en aktievolatilitet, σ S, på 14%. Ligevægtsrisikopræmien, x, er sat til 3%. De øvrige parametre i risikopræmieprocessen, x 0, α, og σ x, er sat til henholdsvis 26 Konklusion Vi har i denne artikel analyseret og sammenlignet tre forskellige pensionsopsparingsprodukter: Den traditionelle ordning med gennemsnitsrente og ret til bonus, den simple markedsbaserede Unit Link ordning, samt produktet Tidspension. Vi har i særlig Finans/invest 7/09

8 PeNSIoN 3%, 10% og 0,5%. Ligevægtsrenten, ϑ, er sat til 4,5%. Dermed bliver det forventede afkast på aktier 7,5% i ligevægt som i Finansrådets og Forsikring og Pensions Samfundsforudsætninger. De øvrige renteproces-parametre, r 0, κ og σ r, er sat til henholdsvis 3,5%, 25% og 1,5%. Vi bruger en markedspris på renterisiko (til prisfastsættelse af obligationsporteføljen) på -25%. Korrelationen mellem renteændringer og aktieafkast, ρ, er sat til 0. Noter 1. Ligesom i Nielsen & Jørgensen (2002) har vi antaget en aktieandel på 25% i vores beregninger vedrørende den traditionelle ordning. 2. I praksis bruges et yield på et nærmere defineret obligationsindeks. Den tilnærmelse vi foretager er uden betydning for de senere resultater. 3. Man skal dog generelt være varsom med at sammenligne beløbsstørrelser på den traditionelle ordnings respektive konti med de andre ordningers tilsvarende konti. Vor model for den traditionelle kontrakt indebærer nogle periodiske bonusudligningsoverførsler til bufferen i opsparingsfasen, mens overførslerne går den anden vej i nedsparingsfasen. De nærmere detaljer herom kan fås ved henvendelse til forfatterne. 4. Medianerne dvs. 50%-fraktilerne er udeladt. De ligger generelt kun en smule lavere end de tilsvarende gennemsnitsværdier. 5. Vi har lagt en opgørelsesrente på 3,5% p.a. til grund for vore beregninger, fordi det giver et attraktivt udbetalingsforløb med forholdsvis høje pensionsudbetalinger i de første mange år efter pensioneringen, og så det samtidigt forventes, at pensionerne bliver reguleret op. 6. Alternativt kunne vi aggregere de diskonterede pensionsydelser i en form for nutidsværdimål, men vi har altså for overskuelighedens skyld hér valgt at fokusere på det simplere årlige gennemsnitspensionsmål. Inkasso Inkasso er en del af serien ret & rimeligt Mange privatpersoner oplever, at de ikke kan betale deres gæld, og at de hurtigt ender i en ond cirkel med brudte løfter, gebyrer, omkostninger og dermed en forhøjelse af gælden. Tilsvarende oplever mange virksomheder, at en eller flere kunder ikke betaler deres gæld. I Inkasso kan begge sider - både de, der har penge til gode, og de, der skylder penge - hente gode råd om, hvad man skal gøre, for at gælden ikke løber løbsk, men bliver betalt. Inkasso er således delt op i to hoveddele, hvor man bl.a. kan få svar på følgende spørgsmål: Hvordan forebygger man som virksomhed tab? Skal man benytte sig af en advokat, et inkassobureau eller noget helt tredje? Og hvordan kan man som skyldner minimere omkostningerne og sørge for, at man ikke havner i et skyldnerregister? + Både for privatpersoner og virksomheder + Gode råd om forebyggelse af tab + Alt om rykker- og inkassoprocedurer + Få styr på gælden og undgå skyldnerregistre Bogen kan købes via Internettet: Af Brian Nygaard Oswald Nyt Juridisk Forlag 1. udgave sider Hæftet Pris: 198,00 DKK (inkl. moms) ISBN Gæld Gæld er en del af serien ret & rimeligt På grund af sygdom, skilsmisse eller hurtige og dyre forbrugslån oplever mange, at deres økonomi smuldrer, og at de ikke længere føler, at de er i stand til at betale gælden tilbage. I disse situationer kan det være en god idé at ansøge om gældssanering, dvs. nedsættelse, henstand eller bortfald af hele sin gæld eller dele af den, for at komme på fode igen. Men hvordan gør man det, og hvad er betingelserne for at få saneret sin gæld? Dette og meget andet kan man få svar på i Gæld, der bl.a. også forklarer, hvad gældssaneringen har af skattemæssige konsekvenser, og som giver gode tips og råd til, hvordan man undgår at blive håbløst forgældet. + Alt om reglerne for gældssanering + Styr uden om faldgruber + Tips om andre muligheder end gældssanering + Gode råd om at undgå gæld Bogen kan købes via Internettet: Af Ole Larsen Nyt Juridisk Forlag 1. udgave sider Hæftet Pris: 198,00 DKK (inkl. moms) ISBN FINANS/INVEST 7/09

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privat)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privat) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privat) 2006-2010 23. september 2011 BEDSTpension finansiel rådgivning ApS Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Management summary 2. Detailresultater

Læs mere

Benchmarkanalyse for privattegnede livscyklusprodukter

Benchmarkanalyse for privattegnede livscyklusprodukter Benchmarkanalyse for privattegnede livscyklusprodukter 5. november 2013 BEDSTpension finansiel rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød 1 Indhold 1 Indhold... 2 2 Analysen... 3 3 Sammenfatning... 4 4 Forventet

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2012 10. maj 2013 BEDSTpension finansiel rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Management summary 2. Detailresultater

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2014 Februar 2014 BEDSTpension Finansiel Rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Overordnede resultater

Læs mere

Sæt fokus på din udbetalingsprofil en sammenligning af moderne pensionsprodukter

Sæt fokus på din udbetalingsprofil en sammenligning af moderne pensionsprodukter Sæt fokus på din udbetalingsprofil en sammenligning af moderne pensionsprodukter med markedsrente Formålet med denne artikel er at bidrage til at fremme gennemskueligheden inden for pensionsområdet. Vi

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance

Investeringsbetingelser for Danica Balance Investeringsbetingelser for Balance Side 1 Ref. D99 Indhold - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales med

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Nye prognoser giver ro om pensionen

Nye prognoser giver ro om pensionen Nye prognoser giver ro om pensionen Ældre og yngre kan tage det helt roligt midterfeltet skal overveje at justere indbetalingerne Pensionsbranchen har besluttet at revidere de fælles antagelser bag beregningen

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales med et engangsbeløb - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Investeringsbetingelser

Investeringsbetingelser Investeringsbetingelser for Profilpension, Profilpension Mix, Topdanmark Link og Topdanmark Link Livscyklus Forsikringsbetingelser 6584-5 marts 2017 Topdanmark Livsforsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,

Læs mere

Pensionsopsparingen. Pensionsopsparing leverer vi varen? Nej. og Ja. DDF Tivoli Congress Center Torsdag den 24. januar 2013

Pensionsopsparingen. Pensionsopsparing leverer vi varen? Nej. og Ja. DDF Tivoli Congress Center Torsdag den 24. januar 2013 1 Pensionsopsparing leverer vi varen? Nej og Ja DDF Tivoli Congress Center Torsdag den 24. januar 2013 Anders Grosen Aarhus Universitet 2 Et robust dansk pensionssystem? Ja - Overordnet et robust dansk

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Forbedret investeringsstrategi. tjenestemandsproduktet

Forbedret investeringsstrategi. tjenestemandsproduktet Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Sampension har siden 1929 genforsikret kommuners tjenestemandspensioner. Dengang hed vi Kommunernes

Læs mere

Investeringsbetingelser - for Livslang Pension. Nykredit Livsforsikring A/S

Investeringsbetingelser - for Livslang Pension. Nykredit Livsforsikring A/S Version 7875-1, Side 2 af 8 Indholdsfortegnelse: 1...3 2 Teknisk grundlag...3 3 Definitioner...3 4 Opsparingsplejekoncepter...3 5 Pensionsindbetalinger... 5 6 Risikopræmie og omkostninger... 5 7 Kurser

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Simuleringsmodel for livsforløb

Simuleringsmodel for livsforløb Simuleringsmodel for livsforløb Implementering af indkomststokastik i modellen 9. november 2009 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk Indledning I forbindelse med EPRN projektet Livsforløbsanalyse for karakteristiske

Læs mere

Bilag til LP-Information 42/18

Bilag til LP-Information 42/18 Bilag til LP-Information 2/18 Henstilling vedrørende fælles stress-scenarier 27.11.2018 Resume Hermed foreligger henstilling om fælles stress-scenarier, der udgør en del af den samlede henstilling best

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Investeringsbetingelser

Investeringsbetingelser Investeringsbetingelser Investeringsbetingelser 6584 8 februar 2019 Topdanmark Livsforsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup Telefon 44 68 33 11 www.topdanmark.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET 2 DANICABALANCE DANICA BALANCE 3 DANICA BALANCE Mange finder det svært at tage stilling til deres tilværelse som pensionist,

Læs mere

En hurtig approksimativ beregning af usikkerheden om den fremtidige pension

En hurtig approksimativ beregning af usikkerheden om den fremtidige pension En hurtig approksimativ beregning af usikkerheden om den fremtidige pension Claus Munk 1. september 017 1 Sammenfatning Den pension, som en pensionsopsparer en kunde) ender med at få, er usikker både på

Læs mere

Omlægning fra Danica Traditionel til Danica Balance

Omlægning fra Danica Traditionel til Danica Balance Omlægning fra Danica Traditionel til Danica Balance 1 Omlægning kort fortalt Vi tilbyder i foråret 2017 en række af vores kunder at omlægge deres pensionsopsparing i Danica Traditionel til Danica Balance.

Læs mere

JEC. Codan gør g. r op med de gamle pensionsordninger

JEC. Codan gør g. r op med de gamle pensionsordninger JEC Pressemøde, Pressemøde, tirsdag tirsdag den den 17. 17. september september 2002: 2002: Codan gør g r op med de gamle pensionsordninger Mødet i dag Jens Erik Christensen Den nye pensionsordning - 10

Læs mere

Investeringsbetingelser

Investeringsbetingelser Investeringsbetingelser Forsikringsbetingelser 6584-7 Januar 2018 Topdanmark Livsforsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup Telefon 44 68 33 11 www.topdanmark.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Simpel pensionskassemodel

Simpel pensionskassemodel Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse

Læs mere

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4 Indhold 1. Forord 4 2. Bonus 5 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3.

Læs mere

G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82

G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 % samt L99 1/7 1. Lovgrundlag

Læs mere

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Finanstilsynet har fastlagt nogle retningslinjer, som skal sikre en rimelig fordeling af overskud til pensionskunder. For dig med pensionsordning i Danica Traditionel

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne får tilskrevet

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Udbetalingsgaranti i Danica Link - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

Investeringsbetingelser

Investeringsbetingelser Investeringsbetingelser for Profilpension, Topdanmark Link og Topdanmark Link Livscyklus Forsikringsbetingelser 6584-4 april 2014 Topdanmark Livsforsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup Telefon 44 68 33

Læs mere

- KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE

- KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE NYE PROGNOSEFORUDSÆTNINGER - KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE Per Bremer Rasmussen, adm. direktør De tidligere prognoseforudsætninger har ramt rimelig præcist 7% Gennemsnitligt årligt afkast 2005-17

Læs mere

- KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE

- KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE NYE PROGNOSEFORUDSÆTNINGER - KONSEKVENSER FOR PENSIONSOPSPARERNE Per Bremer Rasmussen, adm. direktør De tidligere prognoseforudsætninger har ramt rimelig præcist 7% Gennemsnitligt årligt afkast 2005-17

Læs mere

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS Søren Palfelt, marts 2013 DAGSORDEN PFA Plus Fremtidens pensionsløsning Hvad er det nye? Investering og afkast Forsikringsdækninger

Læs mere

Risikoen i pensionsopsparinger efter ændring af Samfundsforudsætningerne

Risikoen i pensionsopsparinger efter ændring af Samfundsforudsætningerne Risikoen i pensionsopsparinger efter ændring af Samfundsforudsætningerne Claus Munk og Jesper Rangvid 14. juni 2017 1 Indledning I notatet Samfundsforudsætningerne: Niveau, detaljeringsgrad og usikkerhed

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - 2009 I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne

Læs mere

Privatøkonomi Pension 15. november 2013

Privatøkonomi Pension 15. november 2013 Privatøkonomi Pension 15. november 213 Relaterede publikationer Privatøkonomi Vi bliver ældre og ældre sparer du nok op? Det har stor betydning for din pensionsopsparing, at du kommer i gang med at spare

Læs mere

Markedsrapport. Sammendrag: Bankpension i forhold til 7 kommercielle selskaber. December 2011

Markedsrapport. Sammendrag: Bankpension i forhold til 7 kommercielle selskaber. December 2011 Markedsrapport Sammendrag: Bankpension i forhold til 7 kommercielle selskaber December 2011 BEDSTpension finansiel rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Cvr. nr. 32667252 Sammendrag af Markedsrapport

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Version 4.1 med investering - december 2013 Brug din smartphone Scan koden og se filmen om Letsikring af indtægt ved pension Du får

Læs mere

Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed

Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed Finanstilsynet Arhusgade 110 2100 København ø Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed I henhold til 20, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal det tekniske grundlag mv.

Læs mere

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Danica Traditionel

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Danica Traditionel Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Danica Traditionel Finanstilsynet har fastlagt nogle retningslinjer, som skal sikre en rimelig fordeling af overskud til pensionskunder. For dig med pensionsordning

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Udbetalingsgaranti i Danica Link - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Traditionel

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Traditionel Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Traditionel Finanstilsynet har fastlagt nogle retningslinjer, som skal sikre en rimelig fordeling af overskud til pensionskunder. For dig med pensionsordning i Traditionel

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales med et engangsbeløb - Når pensionen

Læs mere

OMTEGNING AF PENSIONSORDNING

OMTEGNING AF PENSIONSORDNING SPØRGSMÅL SVAR OM OMTEGNING HVOR KAN JEG FÅ MERE INFORMATION OM OMTEGNINGEN? Kontakt pensionskassen på 33 12 21 41. SKAL JEG BRUGE SVARBLANKETTEN? Ja. Du skal returnere den udfyldt blanket i svarkuverten

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Hvis du har valgt udbetalingsgaranti - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Anskueliggørelse af investeringsomkostninger

Penge- og Pensionspanelet. Anskueliggørelse af investeringsomkostninger Penge- og Pensionspanelet Anskueliggørelse af investeringsomkostninger 16. januar 2018 Denne rapport er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Penge- og Pensionspanelet. Opgaven var at udvikle en metode

Læs mere

FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE

FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - 2013 I tabellerne vises - for hver af afdelingerne LP, LPUA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne

Læs mere

1. kvartal 2011 i Nordea Liv & Pension

1. kvartal 2011 i Nordea Liv & Pension 1. kvartal 2011 i Nordea Liv & Pension Begivenheder Velkommen til nyt elektronisk kvartalsregnskab Regnskab Nordea Liv & Pension introducerer her et nyt og læsevenligt kvartalsregnskab. Med vores nye

Læs mere

Fra markedsafkast til kontorente

Fra markedsafkast til kontorente Fra markedsafkast til kontorente - 2016 I tabellerne vises - for hver af afdelingerne LP, LPUA, LR og LL - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension

Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension Vilvorde, 24. oktober 2017 Agenda 1 Introduktion 2 Bidraget hvad går det til? 3 Principper for beregning af pension 4 5 Hvilke forudsætninger bruger vi? Pensionsstigninger

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. marts 2014

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. marts 2014 RETNINGSLINIER for investering og administration af puljer Gældende fra 1. marts 2014 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder: - Kapitalpension

Læs mere

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium

Læs mere

Pension. Viden til tiden

Pension. Viden til tiden Pension Viden til tiden Lidt om mig Søren Markersen Manager, Teknik chef Deloitte Pension Management Exam. Pensionsrådgiver Exam. Assurandør Tryg SEB Pension Danica Pension Pensionsgruppen (Skandia) Agenda

Læs mere

Alternativer i markedet. Marts 2019

Alternativer i markedet. Marts 2019 Alternativer i markedet Marts 2019 1 Pension Management Formue Overblik over aktiver og eksisterende risikoprofil Vi hjælper indledningsvis med at få skabt fuldt overblik over alle aktiver i den samlede

Læs mere

I i; Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed. 29. december PFA Pension

I i; Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed. 29. december PFA Pension El nansti Isynet Arhusgade 110 2100 København ø Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed I henhold til 20, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal det tekniske grundlag

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. R99 Forsikringsnr Ikrafttrædelse den

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. R99 Forsikringsnr Ikrafttrædelse den Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. R99 Danica Balance FlexOpsparing Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

LP-information 44/18. Henstilling om risikomærkning af markedsrenteprodukter

LP-information 44/18. Henstilling om risikomærkning af markedsrenteprodukter LP-information 44/18 Henstilling om risikomærkning af markedsrenteprodukter 28.11.2018 Resume Hermed fremsendes henstilling om risikomærkning af markedsrenteprodukter. Henstillingen skal efterleves fra

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Version 5.1 med investering - februar 2017 Brug din smartphone Scan koden og se filmen om Letsikring af indtægt ved pension Du får livsvarig

Læs mere

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24.

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. november 2009 Konsekvenser for skatten Bundskatten sænkes 1,5 procentpoint

Læs mere

Investeringsbetingelser

Investeringsbetingelser Investeringsbetingelser for Profilpension og Topdanmark Link Forsikringsbetingelser 6584-2 August 2006 Topdanmark Livsforsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup Telefon 44 68 33 11 www.topdanmark.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det naturvidenskabelige fakultet Vintereksamen 1997/98 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2

Det naturvidenskabelige fakultet Vintereksamen 1997/98 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 1 Det naturvidenskabelige fakultet Vintereksamen 1997/98 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 Opgavetekst Generelle oplysninger: Der ses i nedenstående opgaver bort fra skat, transaktionsomkostninger,

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Folketingets Skatteudvalg L 80 - Lige store pensioner 23.04.2012 Hullet der skal lukkes Skatteministeren ønsker at lukke et skattehul. Hullet er opstået,

Læs mere

Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed

Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København 0 Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed I henhold til 20, stk, 1, i lov om finansiel virksomhed skal det tekniske grundlag mv.

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Bygge Rating Notat om pointsystem til faktablade og karakterbøger for entreprenører og bygherrer Version 2015 Indholdsfortegnelse 1 Bygge Rating... 3 2 Bygge Rating for entreprenører...

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension læs denne folder, før du beslutter dig Tilbud om omtegning af din pension bestyrelsen anbefaler at omtegne J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder Pensionsordning i Nordea Liv & Pension For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i TK Development har vi valgt Nordea Liv & Pension som

Læs mere

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4 Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående

Læs mere

Forudsætninger i Behovsguiden

Forudsætninger i Behovsguiden Forudsætninger i Behovsguiden Formålet med Behovsguiden er ud fra nogle af SEB Pension fastsatte familie- og formuemæssige standardforudsætninger at give dig et konkret forslag på, hvordan du kan sikre

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Aktuarmæssig vurdering af værdien af tjenestemandspensionen for udvalgte personalegrupper

Aktuarmæssig vurdering af værdien af tjenestemandspensionen for udvalgte personalegrupper 1. marts 2010 Aktuarmæssig vurdering af værdien af tjenestemandspensionen for udvalgte personalegrupper Baggrund I forbindelse med Lønkommissionens opgørelse af lønnen for en række personalegrupper i den

Læs mere

December Det er vores hensigt at sikre dig dine policemæssige pensioner, og det gør vi bedst ved at afskaffe garantierne.

December Det er vores hensigt at sikre dig dine policemæssige pensioner, og det gør vi bedst ved at afskaffe garantierne. December 2010 SAMPENSIONS afskaffelse af ydelsesgarantier I maj 2010 modtog du et brev, hvor vi oplyste, at SAMPENSION den 1. januar 2011 afskaffer ydelsesgarantierne til fordel for en hensigtserklæring.

Læs mere